All language subtitles for A.Christmas.Carol.1984.1080p.BluRay.x264-KaKa

Gamle Marley
var død som en sild.

Det skal man
gøre sig ganske klart.

Ellers kan man ikke drage noget
smukt ud af denne historie.

Glædelig jul!

- Det er syv år siden.
- Hvabehar?

Mr. Marley døde
for syv år siden i dag.

Vær venlig at udføre det arbejde,
jeg betaler så rundhåndet for.

- Mr. Cratchit!
- Ilden er ved at gå ud, mr. Scrooge.

Kom herhen.

- Hvad er det?
- En skjorte.

- Og det?
- En vest.

- Og det?
- En jakke.

Klædningsstykker... En opfindelse,
der beskytter mod kulde.

Når man først har anskaffet dem,
kan de anvendes på ubestemt tid .

Kul brænder.

Kul er flygtigt,
og kul er dyrt.

Der bliver ikke brændt mere kul
her i dag. Er det forstået?

- Naturligvis.
- Fortsæt...

Ellers må jeg se mig nødsaget
til at opsige Dem.

Naturligvis.

- Glædelig jul, Bob Cratchit.
- I lige måde, mr. Fred.

Glædelig jul, onkel.

Jeg sagde:
"Glædelig jul, onkel".

- Humbug.
- Er julen humbug, onkel?

- Det kan De da ikke mene.
- Jamen det gør jeg.

Julen handler kun
om at købe ting -

- man hverken har brug for
eller penge til .

Man opdager, man er blevet
et år ældre, men ikke en døjt rigere.

Hvis det stod til mig, ville alle de
fjolser, som sagde "glædelig jul" -

- blive kogt
i deres egen plumbudding -

- og begravet
med en kristtjørnepæl i hjertet.

Næ... Hold De jul, som De ønsker,
og lad mig holde min egen jul.

- Jamen De holder den jo ikke.
- Så lad mig undgå den!

Den er ikke til gavn
for noget eller nogen.

Jeg har haft gavn af meget,
som ikke giver udbytte.

Julen er en af dem.
Jeg har altid betragtet julen -

- som en glædens, tilgivelsens
og velgørenhedens tid.

En tid, hvor alle -

- åbner deres lukkede hjerter
for deres medmennesker.

Selv om den aldrig har bragt mig
hverken guld eller sølv -

- mener jeg,
jeg har haft gavn af den .

Gud velsigne den.

Jeg vil ikke høre
en lyd fra Dem.

Ellers kan De få
en fyreseddel i julegave.

De har ordet i Deres magt.
De skulle gå ind i politik.

De må ikke være vred , onkel.
Kom og spis hos os i morgen.

Hvabehar?!
Så hellere brænde i helvede.

Det ville glæde mig umådeligt...
og min kone med.

Ja, Deres kone... Jeg har hørt,
hun indgik ægteskabet uden medgift.

Jeg elsker hende.
Og hun mig.

Elsker...
Farvel igen.

Jeg vil ikke have noget af Dem.
Jeg forlanger ikke noget.

- Hvorfor kan vi ikke være venner?
- De spilder min tid.

Det er trist, De er så stejl.

Vi har da ikke noget udestående
med hinanden .

Så jeg holder gode miner til slet spil
og ønsker Dem en glædelig jul .

- Farvel .
- Og et godt nytår.

- Hvordan går det med familien?
- Glimrende, tak.

- Hils mange gange fra mig .
- Det skal jeg nok. Tak.

- Og glædelig jul.
- Tåbe.

Og nu kommer jeg tilmed
for sent.

Jeg går på børsen.

De lukker ikke
et sekund for tidligt.

De vil vel have fri
hele dagen i morgen.

- Hvis det passer Dem...
- Det gør det ingenlunde.

Hvis jeg trak Dem i løn,
ville De føle Dem dårligt behandlet.

Men det gælder ikke for mig, skønt
jeg betaler en dagløn for ingenting.

Det er kun jul én gang om året.

Det er et usselt påskud for at plukke
andre mennesker den 25. december.

Nå, men det kan vel ikke
være anderledes.

Men De møder så meget
desto tidligere i overmorgen.

Naturligvis.
Og glædelig jul.

Sådan noget humbug!

- Glædelig jul, mr. Scrooge.
- Du skal ikke stå her og tigge.

Jeg hedder Tim. Tim Cratchit.
Jeg venter på min far.

Tim Cratchit? Så kommer du
til at vente længe.

- Tak.
- Humbug!

Gør plads!
Flyt jer så!

Glædelig jul.

- Vi var bange for, De ikke kom.
- Vi var lige ved at lukke.

- Nu er jeg her.
- Jeg sagde jo, han ombestemte sig.

- De fik ret.
- Accepterer De så vores tilbud?

- Prisen er steget.
- Det kan den da ikke.

De må betale prisen for mit korn
samt fem procent for forsinkelsen.

- De kommer aldrig af med kornet.
- Det er min sag.

Jamen brødet bliver dyrere,
og det rammer de fattige.

- Så køb Deres korn et andet sted.
- Lige et øjeblik.

Vi køber Deres korn,
for den pris De nævnte i går.

Nej. I morgen lægger jeg
yderligere fem procent på.

- Det kan man sgu ikke!
- Nej, men det kan jeg.

De får et øjebliks betænkningstid.

- Udmærket, Scrooge. Vi slår til.
- Glimrende, mine herrer.

Sørg for, at hele beløbet
bliver betalt til min assistent.

Jeg leverer ikke varen,
før jeg har pengene i hånden .

- Mr. Scrooge, formoder jeg.
- Ja.

- De kender os ikke.
- Nej, heldigvis.

Jeg hedder Poole. Det er mr. Hacking.
Lad mig forklare nærmere...

På denne festlige årstid
bør de af os, der har midler -

- give et bidrag til de forarmede
stakler, som har det så grusomt.

Beder De om penge?

Mange hundrede tusinde
mangler de daglige fornødenheder.

Er der ingen fængsler?

- Er fattighusene åbne?
- Ja, desværre.

- Er fattiggårdene i fuld vigør?
- De har meget travlt.

Jeg frygtede,
de var blevet lukket.

Vi vil skaffe midler til at give
de fattige drikke, mad og varme.

- Hvad ønsker De at bidrage med?
- Ingenting .

- Vil De være anonym?
- Jeg vil være i fred, nu De spørger.

Jeg forkæler ikke mig selv og har
ikke råd til at forkæle dovenlarserne.

Jeg betaler skat til de offentlige
institutioner. Det er alt rigeligt.

- De fattige må henvende sig der.
- Mange ville hellere dø.

Så synes jeg, de skulle dø, så vi kan
komme overbefolkningen til livs.

- Det kan De umuligt mene.
- Jo. Og nu vil jeg gerne have fred.

- Far!
- Tim!

- Du må jo hundefryse.
- Nu har jeg det fint.

Kan vi gå forbi Corn Hill
og se børnene lege i sneen?

Jeg har fri
hele dagen i morgen.

Så skal familien være sammen
hele den udslagne dag .

Hurra for julen!
Den bedste dag i hele året!

- Se.
- Nej, hvor de morer sig, far.

En skønne dag kommer du til
at lege med de andre børn.

Jeg bliver stærkere,
for hver dag der går.

- Nu må vi hjem. Din mor venter.
- Ja, vi må se at komme hjem.

Scrooge.

Ebenezer Scrooge.

Hvem kalder?

Var der nogen, der kaldte?

Marley?

Scrooge.

Humbug!

Det er humbug!
Jeg nægter at tro det!

Hvad vil du?

- Meget.
- Hvem er du?

Spørg, hvem jeg var.

Sikke et nøjeregnende spøgelse.
Hvem var du?

Da jeg levede, var jeg
din kompagnon, Jacob Marley.

- Kan du sidde ned?
- Ja.

Jamen så sid ned.

- Du tror ikke på mig.
- Nej.

Hvilke beviser på min tilstedeværelse
kræver du foruden dine sanser?

Hvorfor betvivler du dine sanser?

De kan blive påvirket
af selv det mindste maveonde.

Du kan være et stykke fordærvet kød,
en bid af en rå kartoffel.

Du er snarere dårlig føde
end en af de døde. Humbug!

Vis nåde! Grusomme spøgelse,
hvorfor plager du mig?

Tror du på mig eller ej
med din jordiske forstand?!

Det gør jeg! Det skal jeg !
Men hvorfor opsøger du lige mig?

Det kræves af ethvert menneske,
at hans ånd skal vandre ud -

- blandt hans medmennesker
og rejse langt og vidt.

Sker dette ikke i livet,
dømmes ånden til det efter døden.

Den er dømt til at vandre i verden
og se det, den ikke kan tage del i...

... men som den kunne
have taget del i -

- og fundet lykke ved!

Du er lænket.
Hvorfor?

Jeg bærer den kæde,
jeg smedede i livet.

Jeg lavede den led for led -

- alen for alen.

Forekommer den dig underlig?
Eller vil du kende målene -

- på den lænke,
du selv bærer?

Den var lige så stor,
svær -

- og lang som denne
for syv jule siden.

Du har arbejdet på den siden.
Det er en mægtig lænke!

Jeg kan da ikke se nogen lænke.

Min var usynlig,
til den dag jeg døde.

Det samme gælder din.

Fortæl noget mere.
Sig noget beroligende.

Det kan jeg ikke.

Min ånd -

- bevægede sig aldrig
uden for vores kontors fire vægge.

I mit liv begav min ånd sig aldrig
ud over de snævre grænser -

- i vores usle pengepuger-hul!

Nej. Du har altid haft næse
for sagens kerne.

Sagens kerne?!
Sagens kerne var mennesket.

Sagens kerne
var det almene velfærd.

Velgørenhed, barmhjertighed ,
overbærenhed og godgørenhed!

Mit erhverv var blot
en dråbe vand -

- i sagens kernes
udstrakte hav.

Det gør mig ondt, Jacob.
Kan jeg gøre noget for dig?

For mig?
Nej.

Det er for sent.

Men jeg er kommet
for din skyld -

- Ebenezer.

Du har altid
været mig en god ven.

Som led i min bodsøvelse -

- er jeg blevet pålagt
at advare dig.

For at give dig håb og mulighed
for at undgå min skæbne -

- bliver du hjemsøgt
af tre ånder.

Skal de give mig mulighed og håb?
I så fald er jeg helst fri.

Den første kommer i nat...
når klokken slår et.

Kan de ikke alle sammen komme
på samme tid og få det overstået?

Den næste kommer
på slaget to.

Den tredje, som er mere flyvsk,
kommer, når det passer ham.

Se ej på mig længere.
Se hellere at huske det -

- der er sket i aften .

Humbug!

Det må være noget,
jeg har spist.

Et...

Hvad var det nu,
Marley sagde?

Ingenting .

Det var bare en drøm.

Er du den ånd,
hvis komme blev bebudet?

- Ja.
- Hvem og hvad er du?

- Jeg er Ånden fra fortidens jul.
- Hvilken fortid?

Din fortid.

Vær venlig at tage den hat på,
som du holder i hånden .

Jeg bringer sandhedens lys.
Ville du bruge den til at slukke det?

Undskyld. Det var ikke
min hensigt at krænke dig.

Hvad bringer dig hid?

Jeg kommer for dit bedste.

Jeg kan ikke forestille mig noget
bedre end en nats uforstyrret søvn.

Vogt dig, Scrooge.
Du skal gøres til et bedre menneske.

Jamen så lad os komme i gang.

Kom.

Vi bliver usynlige
og tavse som graven.

Nu ser du et barn...
en yngling.

Du ser dig selv, Ebenezer.

Hvor er luften dog ren.
Det er slet ikke som i byen.

- Ved du, hvor du er?
- Naturligvis.

Jeg er jo vokset op her.

Det er Daniel Costas.
Og Robert Estes.

Goddag, Daniel !

Ham den store, det er David Tyler.
David, det er Ebenezer!

Jeg sagde jo,
at de ikke kan høre dig.

- Hvor ser de dog glade ud .
- Ja, det gør de.

Nå, men vi må videre.

Kom, Ebenezer.
Du kender vejen.

Jeg kunne finde vej
med bind for øjnene.

- Din skole.
- Den husker jeg.

- Det er juledag.
- Der sidder en forsømt dreng.

Han er forladt af sine venner
og sin familie.

Hans mor er død.
Hans far bebrejder ham det.

- Hvorfor gør hans far det?
- Hun døde i barselseng...

Hun ventede ham.

- Begræd drengen, hvis du kan.
- Han har venner, selv på denne dag.

Alle hans højtelskede bøger.
Hans Ali Baba.

Kære, gamle,
ærlige Ali Baba.

Og sultanens staldknægt
og lampens ånd .

Men ikke noget rigtigt barn .
Ikke noget levende menneske.

Var Robinson Crusoe ikke virkelig?
Og Fredag? Og var papegøjen -

- med den grønne krop
og gule hale ikke virkelig?

Han klarede sig.

Lad os se en anden juledag,
da du var yngling.

Fan?

- Fan!
- Min kære bror!

Jeg er kommet for at hente dig.

Du skal med hjem.
Hjem!

- Hjem, lille Fan?
- Ja.

Hjem for tid og evighed .
Far er blevet meget blidere.

Jeg har dristet mig til at spørge,
om du måtte komme hjem.

Han sagde ja og sendte mig ud
for at hente dig .

Du er en enestående kvinde,
lille Fan.

Og nu skal du være mand
og aldrig vende tilbage hertil .

Kom.

- Far!
- Bliv der, dreng. Lad mig se dig.

Ja, velnæret er du ikke.

- Jeg er vokset, tror jeg nok.
- Ja... det gør drenge jo.

- Har Fan fortalt, du skal væk herfra?
- Ja.

Du skal ud i verden.
Jeg har skaffet dig en læreplads.

Du flytter hjem til mr. Fezziwig
om tre dage.

- Jeg håbede, min bror blev længere.
- Længere?

Tre dage er rigeligt for os begge.
Ikke sandt, Ebenezer?

Jo... Det er rigeligt.

- Er du færdig?
- Ja.

Sæt dig ind, dreng.

Kom.
Sæt dig så ind, dreng .

Fan tryglede om at få mere tid ,
men min far var meget... streng.

- Og Fan...
- Døde som en ung kvinde.

Hun var så god af sig.
Ja, hun var for ung.

- Gammel nok til at føde et barn.
- En søn.

Fred, din nevø... som har
en slående lighed med din søster.

Har han det?
Det har jeg aldrig bemærket.

Ikke det? Du er vist gået gennem
livet med lukkede øjne.

Luk dem op.
Helt op.

- Kender du denne mand?
- Det er gamle Fezziwig.

Ja, min kære. Bed mr. Peuring
om at overlade det til mr. Scrooge.

- Og du kender dette sted.
- Stod jeg måske ikke i lære her?

Så, alle sammen! Dick! Ebenezer!
Læg skrivetøjet.

Nu holder vi fri.
Det er juleaften.

Så luk de hovedbøger.
Ryd af vejen! Vi skal bruge lokalet.

I aften morer De Dem, Ebenezer.
Det er en ordre.

- Jeg skal prøve.
- Læg sjælen i det.

De lægger nok i Deres arbejde,
og jeg er fuld af lovord for Dem.

Men De er ung. Livet rummer mere
end klude og gamle hovedbøger.

Mrs. Fezziwig og deres tre døtre
med deres bejlere.

Og Belle. Jeg havde glemt,
hvor smuk hun var.

- Dav, Belle.
- Dav.

- Har du lyst til at danse?
- Ja.

Hvor længe siden er det,
du har danset, Ebenezer?

- Det er tidsspilde.
- Det syntes du ikke dengang.

Dengang havde jeg
en grund til det.

Du har forandret dig, siden du
begyndte her. Du var så dyster.

Jeg må hellere advare Dem.
Jeg har et alvorligt sindelag.

Alvor er et beundringsværdigt
karaktertræk, men det kan overdrives.

Jamen i så fald vil jeg gå gennem
livet med et smil på læben.

Kom så, I to.
De spiller op til folkedans.

Så kan man søbe punch i sig,
når man er gammel og fed som jeg.

Jeg må hellere hente min kone,
før den fløs valser væk med hende.

Hvilket under det dog er
at rejse på livets hårde vej -

- med den rette kvinde
ved sin side.

Hvor er jeg en heldig mand .

- Skal vi gå ind til de andre?
- Med fornøjelse.

Gamle Fezziwig...
en fjollet mand.

Fjollet?
Hvorfor det?

Hvordan fik han
sine lærlinge til at lovprise sig?

Brugte nogle pund .
Dansede som en abe.

Smilede over hele ansigtet.

Den glæde,
han giver... gav -

- var så stor, at den kunne
have kostet tusind pund .

Det var små ting.

- Belle...
- Er du forelsket, Ebenezer?

- Tanken har strejfet mig.
- Hun er for god til dig.

Når jeg har tjent min formue,
har jeg gjort mig fortjent til hende.

- Jeg vil aldrig glemme denne aften.
- Aldrig.

Men du glemte den... tit og ofte.
Se her.

Endnu en juleaften... forsinket
på grund af arbejdspresset.

- Kan du huske det?
- Nej.

Kan du nu huske det?

- Undskyld, jeg kommer for sent.
- Jeg troede ikke, du kom.

Jeg ved, hvor travlt du har.

Denne årstid
og mit virkes karakter...

Jeg må bruge min tid
og mine muligheder med omtanke.

Jeg er blevet fortrængt
af din nye udkårne.

Den er gylden. Alle dine håb
er blevet til én stor lidenskab.

Udbytte. Tanken om penge
fortærer dig.

Det er muligt, jeg er blevet klogere.
Men over for dig er jeg den samme.

Vort forhold er gammelt.
Det blev indgået -

- da vi var unge,
og vore muligheder begrænsede.

Hvor tit har jeg dog ikke
tænkt på den tid?

Hvis vi ikke havde indgået en aftale,
ville du så have mig nu?

En pige uden medgift, som kun har
sig selv at bringe til ægteskabet.

- Du har intet svar.
- Tror du da ikke, jeg vil?

Sikke dog et væmmeligt svar.
Sagt af en ægte kryster!

Ebenezer, jeg løser dig .

Du er en fri mand.

Jeg lader dig gå. Må du finde lykke
i det liv, du har valgt.

- Jeg var nær gået efter hende.
- Det tæller ikke.

Det var jo din hjertenskær.
Du havde et hjerte, ikke?

Hvorfor fulgte du ikke
efter hende?

Da min far døde,
efterlod han mig en lille arv.

Belle ville giftes og mente,
vi kunne leve for ganske lidt.

Men jeg ønskede mere for os begge,
så jeg lånte pengene ud.

Jeg lagde grunden for økonomisk
fremgang, som jeg har opnået.

- Tillykke.
- Hån mig ikke.

- Nu vil jeg hjem.
- Du har vist, hvad du har fået.

Nu skal jeg vise dig,
hvad du har mistet.

- Belle.
- Ja... Belle.

Og det er hendes børn!

Han er vidunderlig.
Er han ikke?

Sikke dog et kuld!

Dav med jer.
Dav, min kære.

Goddag, papá!
Hvor er min gave?

Du må vente til i aften...
Det må I alle.

Gaverne uddeles juleaften
som sædvanlig.

Der kan man bare se.

- Det kunne have været mine.
- Ja, tænk engang.

- Jeg så en af dine gamle venner.
- Hvem var det?

- Gæt.
- Det kan jeg ikke.

Det ved jeg ikke.
Ebenezer Scrooge.

Nemlig . Jeg gik forbi hans kontor.
Vinduet stod åbent.

Der stod et enkelt lys på bordet.
Hans kompagnon ligger for døden -

- og der sad Ebenezer Scrooge
alene. Han er helt alene i verden.

Stakkels Ebenezer.
Det stakkels, sølle menneske.

- Fri mig for din medynk!
- De kan ikke høre dig.

Og jeg har fået nok
af dine billeder fra fortiden.

Forsvind!
Lad mig være!

Sandheden skal sejre.

Sandheden skal sejre!

Et mareridt.

Et grusomt mareridt.

Gud ...

Lad mig sove.

Lad mig sove... i fred.

Fred.

To.

Nå, Jacob Marley.

Hvor er den ånd, du fortalte om
med så stor tungefærdighed?

Du sagde da på slaget to,
ikke sandt, Jacob?

Du tager fejl i døden -

- ligesom du gjorde i livet,
gamle jas.

Ebenezer Scrooge!

- Kom ind!
- Det agter jeg sandelig også.

Kom dog ind, menneske.

Du har aldrig set mage, vel?

Nej, det er ganske vist.

Er du aldrig rendt på nogen
af mine yngre familiemedlemmer?

- Nej. Ikke det, jeg ved af.
- Ej heller nogen af mine brødre?

Nej, desværre ikke.
Har du mange brødre?

Over atten hundrede.

Det er en stor familie at forsørge.

Læg hånden på min kåbe,
Ebenezer Scrooge.

- Hvilken dag er det?
- Ved du ikke det? Julemorgen.

Der bliver købt meget,
ikke sandt?

Ebenezer dog!
Har du ikke blik for andet?

Denne vej, så skal du se,
hvad nytte disse varer kan gøre.

Udstråler din fakkel
en sælsom kraft?

Ja... det gør den.

- Kender du dette hus?
- Næh...

- Det er Bob Cratchits hjem.
- Er det dét?

Han lever godt for sine 15 shilling.

- Skal vi gå ind?
- Jeg vil ikke forstyrre.

Ligesom med Ånden fra fortidens jul
kan ingen se og høre os.

- Hvor mon jeres far bliver af?
- Han taler nok med præsten.

- Far roser altid hans prædikener.
- Jeg håber, buddingen bliver god.

Du laver verdens bedste
plumbudding .

- Peter! Gem noget til os andre.
- Jeg smager bare.

- Maden klarer sig uden din hjælp.
- Dav, mor!

- Duft gåsen, Martha!
- Min mund løber i vand!

- Jeg kan ikke vente.
- Det skal du.

Hjælp din søster med
at smøre brødet... tyndt.

- Glædelig jul, alle sammen!
- Du kommer for sent, Bob Cratchit.

Og du er lige så kold som en istap.
I har smølet.

- Far talte med præsten i lang tid.
- Det tænkte vi nok.

- Kom og hør buddingen simre.
- Det lyder som en kæmpeslange.

Gå du bare
med din bror og søster.

- Hvordan opførte han sig i kirken?
- Som en engel .

- Se, hvordan de hjælper ham.
- Hvad sagde du?

Ikke noget...
Ingenting .

Han tænker de særeste tanker,
når han er så meget alene.

Han sagde, at han håbede,
folk i kirken så, han var krøbling -

- og at det ville være sundt
for dem at huske på -

- hvem det var, som fik lamme
tiggere til at gå og blinde til at se.

Jeg synes, Tim bliver stærkere,
for hver dag der går.

- Han er ved bedre mod.
- Ja. Du har nok ret.

Han bliver stærkere.

Vi er her alle sammen.
Det er det vigtigste.

- Belinda, hjælp med gåsen .
- Ja, mor.

Peter, nu skal du bare høre.

I morges mødte jeg en prægtig
herre... Fred Holywell .

Mr. Scrooges nevø. Han kunne huske,
at jeg havde en stor dreng -

- og han har en stilling til
tre shilling og seks pence om ugen.

Hver eneste uge?!

Hvis du har lyst, kan du begynde
at arbejde på mandag.

- Så kan jeg hjælpe dig og mor.
- Hvad vigtigere er...

Du kan få en fornem karriere.

En startløn på tre shilling
og seks pence!

Typisk min nevø. Det er klart,
han aldrig sparer op.

Måske har han
sparet andet end penge op.

Han gør det for at trodse mig.
Ansætter min ansattes søn -

- til en svimlende høj løn.

Stille, børnlille!

- Der er nok til en hel hær!
- Mor, du har overgået dig selv.

Skær nu for.
Jeg kan ikke vente.

Har vi ikke glemt noget?

Herre, vi takker dig
for dette overdådige bord .

Og for denne kærlighedens
og glædens dag.

Vi takker dig for, at vi sammen
med hinanden og dig -

- kan dele vore hjerters glæde
på denne særlige dag.

Amen!

- Amen.
- Hvabehar? Sagde du noget?

- Nej.
- Jeg synes, jeg hør...

Jeg sagde ikke noget.

Alice...

- Belinda.
- Kartofler, Alice?

- Det er en forfærdelig lille gås.
- Bob Cratchit har ikke råd til mere.

- Har alle fået?
- Ja.

Så lad os begynde.
Rigtig glædelig jul.

Og gud velsigne os,
hver og en.

Sig mig en ting.
Overlever han?

Jeg ser en tom plads
ved dette bord.

Jeg ser en krykke uden ejer...
som er blevet bevaret.

Hvis disse varsler ikke ændres
i fremtiden, dør barnet.

Nej.
Sig, han bliver skånet.

Hvis disse varsler ikke ændres,
finder ingen af mine fæller ham her.

Men hvis han dør,
så lad ham dø -

- så vi kan komme
overbefolkningen til livs.

Du bruger mine egne ord
imod mig.

Ja. Så kan du måske lære
at vare din mund -

- indtil du har fundet ud af,
hvad overbefolkning er -

- og hvor den findes.

I himlen er det meget muligt,
at du er mindre værd -

- end mange millioner
som denne arme mands barn.

En triumf, min kære.
Endnu en triumf.

- Hvad sagde jeg?
- Det var vellykket.

Hvilken lettelse for mrs. Cratchit.
Nu er festmåltidet slut.

Nej, ikke helt. De mangler
et sidste højtideligt øjeblik.

Se nu .

Nu vil jeg gerne udbringe en skål
for mr. Ebenezer Scrooge -

- som har betalt
dette festmåltid.

Ja, det tør siges.
Bare han var her.

Så skulle han få noget at tygge på.
Han skulle have god appetit.

Børnene...
Det er juledag.

Kun julen
kan få nogen til at skåle -

- for sådan en nærig,
modbydelig, led -

- hård og ufølsom mand
som Ebenezer Scrooge.

Vis nu lidt næstekærlighed.

Nuvel...

Så skåler jeg på ham
for din og dagens skyld .

Men ikke for hans.

Længe leve mr. Ebenezer Scrooge.

Glædelig jul og godt nytår.

Han skal nok få en glædelig jul
og have det godt.

Mr. Scrooge...

Bob Cratchit siger noget.

Uden mig var der
slet ingen gås på bordet.

Takket være min forretningssans
har han et arbejde.

Er det alt, hvad du har lært
af at se denne families jul?

Nej, ikke alt.

Men man må vel
have lov til at forsvare sig .

Der er stadig lidt tid.
Læg hånden på min kåbe.

- Hvor er vi nu?
- På en ganske tilfældig gade.

Dette hus... vi går herind.

- Det vil måske more dig .
- Jeg er ikke i humør til morskab.

- Er mit spil så morsomt, min kære?
- Undskyld, min skat.

Jeg kom til at tænke på ham i går.
"Humbug", sagde han.

Han sagde, julen var humbug,
med fuld overbevisning.

Jeg ville gerne møde Deres onkel.
Deres beskrivelser er muntre.

- Han er nu ikke så rar.
- Det er værst for ham selv.

Efter sigende er han meget rig.

Jamen han bruger ikke
sin formue til noget.

- Han lever ikke engang selv godt.
- Jeg er ikke nogen ødeland.

Det er nytteløst og taktløst
at modsige vore værter.

Jeg kan ikke udstå takt.

- Jeg har intet til overs for ham.
- Jeg har ondt af ham.

Ondt af mig?

Hvem lider under hans luner?
Det gør han selv. Altid .

- Han nægter at se os.
- Og går glip af et godt måltid.

Jeg taler om min onkel -

- fordi min mor,
gud velsigne hende -

- var meget glad for ham.
Hun elskede ham.

Det er sandt. Fan elskede mig,
og jeg elskede hende.

Kære Fan.
Bare du var i live.

- Fred ligner hende meget.
- Ja.

Det har jeg fået at vide
for nylig .

Når han nægter
at fejre jul med os -

- går han glip af nogle
dejlige stunder, som ikke kan skade.

Jeg giver ham tilbudet hvert år,
uanset om han vil det eller ej.

Og hvert år siger han:
"Jul?!"

"Bah! Humbug!"

Vi må sørge for vore gæster.

- Jeg kan ikke koncentrere mig.
- Folk virker glade.

Gratis mad og drikke
vækker som regel glæde.

De glædes
ved hinandens selskab.

Stille! Lad os lege ordleg.
Hvad skal det være?

Gæt en talemåde!

I får fem sekunder hver.
Jeg stiller spørgsmålet.

- Mr. Topper holder regnskab.
- Jeg skal gøre mit bedste.

Man får fem sekunder til at svare.
Er svaret ikke fyldestgørende -

- skal man stille sig om bag sin stol .
Den, der bliver tilbage, vinder.

- Kom nu bare i gang.
- Ja, undskyld .

- Stolt som...
- Stolt som en pave.

- Tør som...
- En ørken.

- Trind som...
- Min kone.

Undskyld, min skat.
Trind som...

- En .
- To.

En agerhøne!

Hurtig som...

Vinden...

En, to, tre, fire, fem...!

- Et lyn, din tåbe.
- Ebenezer!

- De kan jo hverken se eller høre os.
- Ganske rigtigt.

Nå ja. Undskyld. Selv jeg
glemmer reglerne fra tid til anden .

- Jeg er her ikke tit.
- Stille. Jeg prøver at lytte.

- Bly som...
- En ungmø?

- Det er en kendt talemåde.
- Jeg tænkte bly som en viol .

Men jeg godkender dit svar.

Så er det dig.
Lukket som...

En østers.

- Lukket som...
- Hans kone er ikke særlig kvik.

Lukket som din onkel
Scrooges pung.

Det er helt forkert,
og tiden er gået.

Du er ude.
Stil dig om bag stolen.

- Lukket som en østers.
- Den dreng har et godt hoved .

Og jeg vælger at betragte deres hån
mod mig som et muntert indfald .

Nu må vi forlade dette herlige sted.
Vi mangler et sidste besøg .

Læg hånden på min kåbe...

- Snu som...
- En ræv.

- Rød som...
- En rose.

- Tavs som...
- Natten! En mus!

Graven!

Hvor er vi nu?
Dette sted kender jeg ikke.

Navnet siger dig intet.
Det er et sted -

- som der er mange af
i denne verden.

- Har vi træ nok til natten?
- Ja. Det er da stadig gratis.

- Mary, den er færdig.
- Den er for varm.

- Den bliver snart kold.
- Hvor har du dem fra?

- Jeg har ikke stjålet dem!
- Det har hun heller ikke sagt.

- Hun burde respektere mig.
- Lad være med at skælde ud.

- De trillede ned fra et lad.
- Din far er ikke nogen tyv.

Ikke endnu.

Hvad laver disse mennesker herude?
Mænd og kvinder i laser.

Børn, der spiser skrald.
Man har da institutioner!

Har du besøgt nogen
af disse institutioner?

- Det er nok, jeg betaler skat.
- Er det?

- Sæt dig hen til os.
- Se mine næver.

Det er arbejdernæver.
Jeg vil arbejde.

Jeg vil skaffe mine børn mad .
Der burde være arbejde at få.

Vi er sammen.
Det er det vigtigste.

Jeg elsker dig...
og jeg elsker børnene.

I morgen afleverer jeg dem
på fattiggården.

Nej! Jeg vil hellere drukne i floden
end skilles fra mine børn !

- Bare indtil jeg får et arbejde.
- Nej! Vi er en familie!

Vi holder sammen .

Kom.
Kom hen og sæt dig igen.

Hvad har dette
med mig at gøre?

Tilhører de måske ikke
menneskeracen? Se her!

Under min kåbe.

Se på dem!

- Hvad er det?
- Det er dine børn!

De er børn af alle dem,
der lukker øjnene for livet!

De hedder Vankundighed
og Griskhed .

Tag dig i agt for dem.
For på deres pande -

- står ordet
"undergang" skrevet.

De varsler undergang for dig
og for alle, der fornægter dem.

Har de ingen at ty til?

Er der ingen fattighuse?
Er der ingen fængsler?

- Dæk dem til. Jeg vil ikke se dem.
- Det tænkte jeg nok.

Nu er de gemt væk.

Men de lever.
De lever skam.

Nå...

Nu må jeg forlade dig,
Ebenezer Scrooge.

- Forlade mig? Her?
- Ja.

Det kan du da ikke.
Følg mig hjem til min seng.

Det er for sent.

Her er koldt, og jeg kender ikke
dette sted. Du må ikke forlade mig .

Ånd?

Kom tilbage!
Jeg vil tale med dig!

Måske -

- har jeg begået fejl
fra tid til anden...

Talt for hurtigt om sager,
jeg ikke havde tænkt til ende.

Nuvel. Så lad os da mødes
på halvvejen.

Jeg er en rimelig mand .

Ånd!

Forbarm dig over mig!

Du må ikke forlade mig.

Hvad har jeg dog gjort -

- siden jeg skal lades i stikken
på denne måde?

Hvad?

Er du den ånd, hvis komme
Jacob Marley har bebudet?

Jeg er i selskab med
Ånden fra fremtidens jul, ikke sandt?

Du vil varsle det,
der endnu ikke er sket -

- men som kommer til at ske
i fremtiden, ikke sandt?

Jeg frygter dig.

Mere end noget andet spøgelse.

Men jeg er rede til at følge med.
Vil du ikke tale til mig?

Så før an da.

Natten går på hæld.
Tiden er mig dyrebar.

Dette sted kender jeg så udmærket.
Børsen... mit andet hjem.

Jeg ved kun, at han er død.

- Hvornår døde han?
- I nat.

- Hvad med hans penge?
- De ender i firmaet. Hvor ellers?

- Det bliver en lille begravelse.
- Jeg går med , hvis man får frokost.

Jeg insisterer på at få mad,
når jeg nu spilder tiden.

Har de ingen respekt
for de døde?

Jeg bør nok gå med. Han var trods
alt en stor forretningsforbindelse.

Jeg skal ud og undersøge prisen
på korn. Farvel.

Hvorfor har jeg været medvider
til denne samtale?

Hvilket formål tjener det?

Du altforbarmende!
Hvad er dog dette?

Ånd...

Dette sted er frygteligt.
Jeg ønsker at forlade det.

Nej, jeg nægter.
Det kan du ikke tvinge mig til .

Jeg siger jo, jeg forstår dig .
Det er rigeligt.

Og der må være nogen i byen,
som er påvirket af hans død.

Jeg kræver
at se det menneske.

Det er det tarveligste kvarter i byen.
Du må være gået forkert.

Skal jeg derind? Jeg har ikke
noget ærinde der.

Luk op, mrs. Dilber. Skal jeg betale
for varer, jeg ikke har set?

Spørg ikke,
hvor jeg har det fra.

Det er en menneskeret
at forsørge sig selv.

- Det er min devise.
- Han var død .

Og hvem skal begræde
tabet af de småting?

- Ikke en død mand .
- Nej.

Hvis han ville have beholdt dem
efter døden, den lede rad -

- hvorfor var han så ikke
mere medgørlig i livet?

Så havde han haft nogen
ved sin side, når døden kom.

I stedet for at ligge der
og udånde alene...

For sig selv.

Det er mine ting .

Jeg slæber den tyv
for retten!

- Hvad er det?
- Sengeforhæng.

Har du taget det ned med ringe
og det hele, mens han lå der?

Hvorfor ikke?

Pas på, der ikke kommer stearin
på hans tæppe.

Bare han ikke døde
af noget smitsomt.

Jeg ville ikke stå og hænge dér,
hvis det var tilfældet.

Hvad vil du betale?

Det er ikke mine ting.

Ja, de ligner.

Men det kan ikke være mig,
hun taler om.

Der er en lighed, men...

Et pund og treoghalvtreds.
Ikke en penny mere.

Du er en hård hund .
Det er du sandt for dyden.

Jeg behandler altid damerne pænt.
Det bliver min ruin.

Sig mig... hvad er dette
for et sygt påfund?

Jeg beder om at se
nogle følelser for hans død -

- og så viser du mig kun
griskhed og havesyge!

Lad mig se lidt ømhed!
Lidt inderlighed!

Der må være tale om en fejl .
Din forgænger førte mig herhen .

Ja ja.

Du er djævelsk svær
at føre en samtale med .

Lad de små komme til mig.
Det må I ej hindre dem i.

Thi Guds rige er også deres.
Sandelig siger jeg jer:

Den, der ikke modtager Guds rige
ligesom et lille barn -

- kommer aldrig ind i det.

Mine øjne svider.

Det var bedre.

Arbejdet giver mig røde øjne.
Det vil jeg ikke vise jeres far -

- når han kommer hjem.
Ikke for alt i verden.

- Han bør være her snart.
- Han burde være her.

Han er begyndt
at gå langsommere.

Og dog har jeg
set ham gå...

... med lille Tim på skuldrene
i et rask tempo.

Også jeg .

Han vejede ganske lidt,
og jeres far elskede ham så højt -

- at det ikke var nogen byrde.

Ingen byrde.

- Der kommer jeres far.
- Dav, far.

Dav, min kære.

Dav, mine kære børn.

- Sikke sent du kommer.
- Jeg er glad for, du kom.

Hvor er du blevet stor.

Jeg kommer for sent,
fordi jeg gik forbi i dag.

I dag?

Jeg kunne ikke holde mig væk.
Der er så fredfyldt og grønt.

Du får det at se på søndag.
Det gør vi alle.

Jeg lovede ham,
at jeg hver søndag ville gå...

Mit lille barn .

Mit kære lille barn.

- Far, du må ikke sørge sådan.
- Beklager.

Jeg har jo jer.
Hvilken velsignelse!

Ved I , hvem jeg mødte
på gaden i dag?

Mr. Scrooges nevø, Fred.

Han hilste venligt som altid.

Han så, at jeg var lidt bedrøvet,
og spurgte, hvad der var galt.

Da jeg fortalte det -

- sagde han, at det gjorde ham
usigelig ondt, og...

Robert.

Tim er i os alle.
For hans skyld må vi leve videre.

Når blot vi elsker hinanden,
vil han altid leve.

Ja, naturligvis, min kære.
Uanset hvordan og hvornår -

- vore veje skilles -

- så vil ingen af os
glemme lille Tim.

Nej, aldrig.

Og når vi husker,
hvor tålmodig og mild han var -

- skønt han blot var et lille barn,
så vil det afholde os fra at kives.

Jeg er en lykkelig mand.

Jeg er i sandhed
en lykkelig mand.

Jeg beder om ømhed
og inderlighed -

- og så viser du mig dette.

Jeg behøver ikke se mere.

Før mig hjem.

Hvad er nu dette? Vi aftalte jo,
at du ville bringe mig hjem.

Spøgelse...

Jeg aner -

- at vore veje snart skal skilles.
Jeg ved det, men jeg ved ej hvordan.

Sig mig... hvem var det,
der lå død på sit leje?

Nej.

Før jeg går nærmere,
så svar på dette:

Har du varslet
den visse fremtid?

Eller har du varslet
den mulige fremtid?

Menneskets levevej har visse følger.
Det accepterer jeg.

Men hvis man afviger
fra denne vej -

- må følgerne ændre sig.

Vis mig, at det er således.

Jeg er et nyt menneske.

Dette besøg har jo ændret mig.

Hvorfor skal jeg se dette,
hvis jeg er fortabt?

Gode ånd, gå i forbøn for mig
og forbarm dig over mig.

Sig, at jeg kan ændre alt dette
ved at ændre mit liv.

Jeg vil holde julen i hævd
af hele mit hjerte.

Jeg vil leve i fortiden, nutiden
og fremtiden med alle tre ånder!

Jeg vil aldrig
vende deres lære ryggen.

Sig det...

Sig, at jeg kan udviske
skriften på denne sten!

Skån mig!

Mit eget værelse.

Jeg lever!

Tak, kære ånder.
Jeg skal nok holde mit løfte.

Jeg vil leve i fortiden, nutiden
og fremtiden med alle tre ånder.

Himlen og julen være lovet!

Det lover jeg dig på mine
grædende knæ, Jacob Marley.

Klokken er ni.

Det er dag.

Men hvilken dag er det?

- Halløj, min dreng!
- Mig?

- Ja, min ven. Hvilken dag er det?
- Det er da juledag!

Juledag...
Jeg er ikke gået glip af den!

Ånderne klarede alt på en nat.
Nå ja. De kan jo klare alt.

Halløj, min dreng.

Kender du vildthandleren,
der ligger lige om hjørnet?

- Det burde jeg gøre.
- Kvik dreng!

- Har de solgt den fine kalkun?
- Den, der er lige så stor som mig?

Hvilken pragtfuld dreng ...
Ja, netop!

- Den hænger der stadig.
- Smut hen og køb den.

Send dem herhen, så jeg
kan fortælle, hvor den skal hen.

Der vanker en shilling. Og hvis du
kommer inden fem minutter -

- får du to en halv shilling.

Jeg må i tøjet. Der er meget,
der skal nås og ingen tid at spilde.

Jeg er let som en fjer!

Jeg er lykkelig
som en engel!

Jeg er lige så kry
som en skoledreng.

Jeg er tummelumsk
som en fuld.

Glædelig jul til alle!

Og godt nytår til hele verden!

- Hvis det er gas, får du klø.
- Han stod altså lige deroppe.

Nå, der er du .

Drengen siger,
De vil købe kalkunen her.

- Her er dine to en halv shilling.
- Tak.

Her er en adresse
samt penge for kalkunen.

Levér denne prægtige fugl
til Bob Cratchit i Camden .

Det skal være omgående.
Sig blot, den er fra en ven.

- Den skal nå frem til julemiddagen.
- Naturligvis.

Her er lidt for besværet,
min gode mand... og lidt til.

Glædelig jul.

Hvilken herlig dag.

Godmorgen og glædelig jul.

Små englebørn.

- I synger fortryllende.
- Tak.

Det er mig, der takker
for denne pragtfulde julemusik.

Godmorgen .

- Mine herrer... Glædelig jul .
- Mr. Scrooge.

Ja, det navn behager Dem nok ikke.
Modtag min undskyldning -

- og et bidrag fra mig
til de fattige på...

Gud være lovet!

- Mr. Scrooge, er det Deres alvor?
- Ja. Ikke en disse mindre.

- Der er meget at råde bod på.
- Hvad kan jeg sige?

Ikke noget.
Aflægger De mig et besøg?

- Ja, så sandelig.
- Mange tak.

- Ja?
- Bob Cratchit? Det er til Dem.

- Det må være en fejl.
- De hedder vel Bob Cratchit?

- Så er det ingen fejl.
- Jeg har ikke bestilt den .

Den blev købt og betalt
af en herre.

Den skulle leveres til Bob Cratchit
i god tid før julemiddagen.

- Hvad hed han?
- Han ønsker at være anonym.

- Anonym?
- Ja. En anonym herre.

- Hvem har mon sendt den?
- Måske er det en fejltagelse.

- Der står navn og adresse på.
- Hvad gør vi?

Tilbereder den og spiser den
og får vores livs bedste julemiddag!

Mrs. Cratchit...
hvilken fortræffelig idé.

Gud velsigne os alle,
hver og en.

Gud velsigne os alle,
hver og en!

Glædelig jul.

- Fred dog! Det er alt for dyrt.
- Jamen kan du lide det?

Det er pragtfuldt.

Det er det smukkeste,
jeg nogensinde har set.

Det hører hjemme på dit håndled .
Glædelig jul.

Jeg elsker dig nu.
Og ikke kun på grund af det her.

- Hvem mon det er?
- Vi venter ikke nogen nu .

Det er onkel Ebenezer!

Din onkel?
Hvad i alverden vil han?

Luk døren op.
Det har jeg ingen anelse om.

- Fred...
- Onkel Ebenezer.

- Må jeg komme ind?
- Ja.

Værsgo.

Kom endelig indenfor.

- Goddag og glædelig jul .
- Glædelig jul.

Onkel Ebenezer,
det er min kone, Janet.

- Det er onkel Ebenezer.
- Det glæder mig...

- Det kommer snarere bag på Dem.
- Ja, også det.

Ja, det er faktisk
en overraskelse.

I går sagde De tydeligt, at De ikke
agtede at tage imod min invitation.

Jeg sagde også andre ting, ikke?

At julen er humbug
og spild af tid og penge.

En falsk og forloren højtid ,
som skal ignoreres.

Ja, i store træk...

Jeg kommer af tre årsager.
For det første -

- vil jeg sige undskyld ,
fordi jeg talte sådan om julen.

- Dét var humbug.
- Var det?

Ja.
Det ved jeg nu .

For det andet vil jeg hilse
på Deres kone.

- Hun er i sandhed en smuk kvinde.
- Tak.

Jeg...
Jeg var engang forelsket.

- Kan De tænke Dem det?
- Ja.

Men jeg besad hverken Deres mod,
optimisme eller inderlighed.

Og hvis invitationen stadig
står ved magt, så siger jeg ja.

Naturligvis står den ved magt.
Hurra!

- Jeg vidste, det ville ske en dag...
- Nå. Jamen De havde ret.

- Jeg vil gerne spise med.
- De er mere end velkommen.

- De ynder selskabslege, ikke sandt?
- Jo, det gør jeg faktisk.

Har De nogensinde
leget gæt en talemåde?

- Det er en af vore yndlingslege.
- Måske kan vi lege det i dag.

Jeg er meget skrap til det.
Hvis udtrykket "lukket som" -

- bliver stillet,
så er svaret "en østers".

Ja, det er det også.

Med forlov... jeg kan genkende
min søster i dit ansigt.

Jeg elskede din mor, Fred .
En overgang -

- glemte jeg,
hvor højt jeg elskede hende.

Måske valgte jeg
at glemme det.

Nå... Nu vil jeg gerne smage
noget af jeres berømte punch.

Naturligvis. De har gjort os
meget lykkelige, onkel Ebenezer.

- Har jeg det?
- Ja.

Må Gud tilgive mig
den spildte tid.

Klokken ni . De kommer for sent
igen, hvad , Cratchit? Bare vent.

Mr. Cratchit!

Ja.

- Er De klar over, hvad klokken er?
- Ja.

Hvad er klokken?

Atten minutter over ni.

Atten et halvt minut. Hvad er det
for et tidspunkt at komme på?

- Undskyld. Jeg kommer for sent.
- Ja, det gør De.

- Denne vej.
- Det er kun en gang om året.

Det skal ikke gentage sig.
Jeg var i ganske højt humør i går.

Nå, men jeg
finder mig ikke i det længere.

Derfor...
Derfor vil jeg...

... fordoble din løn.

- Fordoble min løn?
- Ja, Bob.

Glædelig jul!

Jeg fordobler din løn og hjælper
din familie efter bedste evne.

Og Tim kommer til at gå igen.
Og han bliver stærkere og stærkere.

Vi kan drøfte detaljerne
i eftermiddag over en julepunch .

Hvad går der af dig?

Ikke noget.

Det er bare...

Ikke noget.
Tak.

Det var så lidt, min gode mand.
Tænd op, før vi fryser ihjel .

Køb noget mere kul...

Og det skal være, før du sætter prik
over et eneste i.

Ebenezer Scrooge holdt mere,
end han lovede.

Han blev den bedste ven,
læremester og mand -

- i hele den gamle by.

Og for lille Tim, som ikke døde,
blev han som en far.

Man sagde, at Ebenezer Scrooge
forstod at fejre jul -

- om nogen. Må dette blive
efterlevet af alle andre.

Og som lille Tim sagde:

Gud velsigne os,
hver og en!