All language subtitles for Sommerdahl.S02E06.DANISH.720p.WEB.H264-BALLIN

Nå, du er vågen.
Der er morgenmad.

— Det er Benjamin, du er forelsket i.
— Mmm.

— Han er jo politimand.
— Ja, og sig det ikke til far.

Benjamin vil gerne selv sige det. Far
er kommet med pinlige kommentarer.

— Hvordan gik daten?
— Godt.

Var det med fuld forplejning?

Vi har en mordbrand
på Restaurant Wiederberg.

Ofret er kokkeassistent Sarah Engård.

Jeg elskede Sarah.

Hvorfor fortalte du os
ikke det tidligere?

De var søstre.
Jeg er stadig gift med Pernille.

Vidste du, at Kasper havde
et forhold til Sarah?

Hvad?

Du står til tre millioner
fra forsikringen.

Ikke mere.
Jeg solgte restauranten i går.

Han har fået penge under bordet?
Hvem købte den?

Mads Clausen?

Forsikringspræmien tilfalder ejeren,
altså dig.

Hvorfor har Sarah Engård dit blod
under neglene?

Det er ikke mig, I skal anholde!

— Har I arresteret Pernille?
— Det har vi set os nødsaget til.

— Hvem tager sig af lille Sonja?
— Skal du besøge mormor og morfar?

Fingeraftrykkene på trusselsbrevet
er Kasper Wiederbergs.

Politi!

Nej! Nej, nej, nej!

Pernilles mor nægter
at have skudt Kasper.

Flemming, du siger, at en anden
gemte sig i rummet under trappen.

Nogen ide om hvem?

Nej. Vedkommende slap væk.

Lad os tale med Ellen Larsen.

Ellen, du siger, du ikke skød Kasper.

Hvis du ikke skød ham,
hvad lavede du så i huset?

Pernille siger, at Kasper har fået
penge under bordet for restauranten.

At han har prøvet at snyde hende
i skilsmissen.

Nu, hvor han har solgt for ingenting,
er der intet tilbage til Pernille.

— Hvor kommer du ind i billedet?
— Han skulle give hende nogle penge.

Jeg gjorde det, mens Hans gik sin
tur. Det er en del af hans program.

— Hvilket program?
— Hans er alkoholiker.

— Det er en del af han AA—program.
— Fik du så nogen penge af Kasper?

Han sagde, der ikke var nogen penge,
men han var ikke ubehagelig.

Han sagde —

— at vi da bare skulle være glade
for at slippe af med ham.

Jeg troede, det var ham,
der ikke kunne lide os.

Så ringede det på, og Kasper sagde,
jeg skulle gå ud af bagdøren.

Men ude i haven hørte jeg et skud,
og så løb jeg.

— Er han...
— Ja. Han er død.

Nå.

Så du, hvem der ringede på døren?

Desværre ikke. Nej.

I skal løslade Pernille.
Et lille barn skal have sin mor.

Giv mig lige din blok.

— Hvor har jeg set Ellen Larsen før?
— Har du set hendes straffeattest?

Ja, den er ren.

— Hvad er det på Pernilles arm?
— Det ligner et ar.

Jeg spurgte bare.
Hvad fanden er der med dig?

Ham, der ringede på, stod mindre
end en meter fra mig i entreen.

— Jeg opdagede ikke en skid.
— Dan?

Jeg har lige talt med anklageren.

Hun kalder vores bevismateriale
mod Pernille Wiederberg for injurier.

Vi kan ikke holde på hende.

Brandofret havde Pernilles dna
under neglene.

Svend har talt med et vidne, som
understøtter, at de var oppe at slås.

— Hvem Svend?
— Kokkeassistent Jonathan Ellis.

Pernille Wiederbergs nye assistent.

Så lad hende gå.
Hvad med truslerne?

Vi må formode, at brevet er afsendt
af Kasper, som nu er død.

Det er jo trods alt hans fingeraftryk
på trusselsbrevet.

Vi har fundet Ellen Larsens
fingeraftryk i Kaspers stue —

— men intet krudtslam på hendes tøj.

— Ellen kan ikke have skudt Kasper?
— Nej.

Og mordvåbnet?

Et oversavet jagtgevær.
Ikke fundet.

— Så må vi lade Ellen Larsen gå.
— Vi må kunne holde hende nogle dage.

Jeg fældede hende på gerningsstedet.

Du fældede hende
uden for gerningsstedet.

Find noget mere. Vi lader hende gå.

— Hold kæft, hvor er det langt ude.
— Dan.

Pernille Wiederberg venter på jer.

— Hun ved ikke, hendes mand er død.
— Ja... Kom.

Pernille, vi beholder dig ikke.

Fantastisk. Så kan jeg
komme hjem til min lille pige.

— Ved I, hvem der har truet mig?
— Det var Kasper.

— Kasper?
— Ja.

Kasper er et cokehead
med for dyre vaner.

Men han er ikke voldelig. Det er
ikke ham, der har sendt det brev.

Pernille...

Hvem kunne have interesse i
at spille jer ud mod hinanden?

Mads Clausen måske.

På grund af konkurrencen.

Hvad er det, I ikke siger?

Kasper er død.

Hvad?

Ja.

Vi leder efter den eller dem, der har
sat ild til Restaurant Wiederberg —

— dræbt Sarah Engård
og muligvis også Kasper Wiederberg.

Mordvåbnet er et oversavet jagtgevær.

— Stadig ikke fundet?
— Nej.

Vi tjekker, om Kasper har fået penge
under bordet af Mads Clausen —

— for restauranten. Vi har ikke
fundet penge i Kaspers hus.

Og der er ingen overførsler.

Hvis Kasper har fået penge —

— er de blevet taget fra ham
eller gemt et andet sted.

Mads Clausen?

Forsikringen sagde, han ikke var
blevet glad, da han ikke fik pengene.

Måske har Mads Clausen opsøgt
Kasper for at få pengene tilbage.

Nu hvor han ikke
fik forsikringspengene.

Måske var det ham under trappen,
og så har han pengene nu.

I ranger Mads Clausens hjem
og restaurant.

Vi snakker med Jonathan Ellis.
Måske ved han noget om pengene.

Skal du eller jeg bestille bord
til dobbeltdaten i aften?

— Hvad?
— Rikke og Bellahøj.

— Du er helt vild.
— Ja. Hvad siger du?

Jeg skal gøre rent derhjemme.

— Okay. Hvad med i morgen?
— Måske.

— Er du blevet vild med at gøre rent?
— Hvad snakker du om?

— Er du blevet en rengøringsmus?
— Hold nu kæft. Idiot.

Lad nu være.

Helsingør Politi.
Har du tid et øjeblik?

— Du så Pernille og Sarah slås.
— Det har jeg fortalt jeres kollega.

— Vi skal bare have det hele med.
— Jeg ved ikke mere.

— Hvordan var dit forhold til Kasper?
— Fint.

Kasper fik penge under bordet,
da han solgte til Mads Clausen.

— Ved du hvorfor?
— Kasper var sindssygt stolt.

Han kunne ikke have, Pernille gik fra
ham, så han prøvede at snyde hende.

Så han fik dem altså? 300.000?

Nærmere 200.000, tror jeg.

— Så du pengene?
— Nej. Kasper fortalte mig om dem.

— Hvor er pengene nu?
— Det ved jeg virkelig ikke.

— Spørg dem, der har skudt ham.
— Nu spørger vi dig.

Hej, Svend. Mads Clausen betalte
Wiederberg 200.000 under bordet.

Sæt overvågning på Jonathan Ellis.
Hvad er status på Mads Clausen?

— Okay. Pis.
— Hvad så?

De kan ikke finde pengene. Hverken
derhjemme eller på restauranten.

Lad os trykke Mads Clausen
lidt på maven.

Så må vi se, hvordan han reagerer.

Velbekomme.

Hvad fanden er der nu?

Et vidne bekræfter, du betalte
200.000 til Kasper for restauranten.

Og derfor ransager I mit hjem?
Men fandt I noget?

— Hvor var du i går mellem 9 og 9.30?
— Ved at forberede mig. Spørg Bob.

Okay. Kasper Wiederberg blev skudt
i sit hjem i går morges og døde.

— Hvad? Det er løgn.
— Nej.

Og I tror, jeg har noget med det
at gøre? Er det derfor, I er her?

I er bindegale! Skrid, og kom kun
tilbage, hvis I har beviser!

Forsvind!

Ja...

Vi skal have overvågning på ham.

Kan jeg sætte dig af? Ali har fundet
et sted, jeg kan bo.

Det er ikke Amalienborg,
men det er tørt og godt.

Det er perfekt, Ali.
Der skal bare en seng ind.

Du gør bare, hvad du vil.
Det er dit.

Jeg henter lige en nøgle til dig.
Vi ses.

Hej. Hej, skat.

Hvordan går det med amaryllis?

Fint. Jeg er faktisk blevet glad
for den.

— Okay.
— Hvad vil du?

Nå, jeg ville bare lige fortælle,
at jeg er rykket ind i Alis bådhus —

— indtil båden er beboelig.

Okay.

Det er mere, så du og Laura ved,
hvor jeg er.

— Ja... Fint.
— Ja...

Har du lyst til at komme over
og spise i morgen?

Det kan jeg ikke.
Jeg skal selv ud og spise.

Okay.

Med Bellahøj. Ja...

Så hun er i spil nu?
Det er gået hurtigt.

Jeg synes da,
at du har dit at se til.

Dan...

Jeg er glad for, du er bevidst
om dit eget værd —

— og hvad du kan bruge det til.

Flemming siger, du har fået ham
til at gøre rent. Imponerende.

— Hvem kommer og spiser?
— Ikke nogen, du kender, Dan.

— Okay...
— Godaften.

— Hej.
— Hej!

Dan er også lige ved at gå.

Som i nu. Ikke?

Hej.

Så du flytter i aften?

Ja.

Skål.

Det har været hyggeligt, Svend.

— Jeg går ind og pakker.
— Okay.

Du har virkelig et dejligt sted.
Hvad med din roomie?

Han var meget overbevisende sidst.
Han kommer vel ikke...

... løbende og giver mig røvfuld?

Nej, nej.

Han vil bare gerne passe på mig.

— Men du er også lige blevet skilt?
— Mmm.

Hvordan har I det sammen,
din kone og dig?

— Altså min ekskone?
— Din ekskone.

Rigtig godt. Vi ses en gang om ugen
og spiser sammen med ungerne —

— og vi har et godt samarbejde,
synes jeg.

Ja, altså hvis jeg skal
være helt ærlig —

— så synes jeg, det er lidt svært.

Jeg har kendt Britt i 20 år, og...

Vi har en dejlig fortid sammen.

Det er lidt svært at vænne sig til en
ny tilværelse som alene og single.

— Undskyld, Marianne.
— Nej, det er dejligt, du er ærlig.

Skal vi ikke gå indenfor?
Det er ved at blive lidt køligt.

Det er måske bedst,
jeg går hjemad nu.

Kan vi ikke ringes ved
og så ses en anden gang?

— Helt sikkert.
— Ja, sorry.

— Tak for mad. Det var så lækkert.
— Velbekomme.

— Vi snakkes ved.
— Ja...

Okay. Vi følger pengesporet.
Svend overvåger Jonathan —

— der assisterer Pernille i morgen.

Og vi har haft Mads Clausen
under overvågning.

Hvad er der kommet ud af det?

Mads Clausen kender magtfulde
mennesker, herunder Efe Kaan.

Overhoved af en velkendt
stor nordsjællandsk familie.

Måske hjalp de med branden.

Følg op på det, Benjamin. Det kan
føre os på sporet af jagtgeværet.

Modtaget.

Svend?

Pernille og Jonathan har købt mad
og køkkenudstyr for 25.000 kroner.

— Okay.
— Betalt kontant af Jonathan Ellis.

De er ved at gøre klar
til konkurrencen i morgen.

Godt. Vi får en dommerkendelse,
så I kan komme ind i hans lejlighed.

Flemming og jeg holder øje
med Jonathan.

Hej, hej.

— Jeg hører, I var ude og shoppe.
— Ja.

Hvordan fik I råd til det?

Ved at overtrække mit Mastercard.

Det er vel ikke ulovligt?

Jonathan ligner en, der lyver.

Bingo!

Benjamin.

Tæl lige op.

— Er det ham?
— Ja.

Hvad så, Svend?

Jonathan, vi skal lige tale med dig.

— Hvor meget har de fundet?
— 175.000.

Vi har fundet 175.000 kroner
i din fryser.

— Hvad giver jer lov til det?
— En dommerkendelse.

— Hvor kommer de fra?
— Det ved jeg ikke.

— Jeg spørger Pernille.
— Ikke sige noget, please.

Kasper bad mig om at gemme pengene
efter branden.

Han sagde, Mads' venner måske kom
efter ham, da restauranten brændte.

Hvorfor kom du ikke ned på stationen?

Jeg turde ikke. Jeg var bange for,
hvad Mads' venner kunne finde på.

Jeg har ikke noget
med Kaspers død at gøre.

Så fik vi lukket pengesporet. Har
Benjamin fundet noget på Efe Kaan?

Jeg tjekker.

Jeg smutter lige to minutter.
Ses om lidt.

Jeg kan ikke få hende til at sove.
Hvad ville politiet?

Ikke noget vigtigt. Kasper har
fyldt dem med en masse lort.

Jeg ved godt, han er Sonjas far,
men han var langt ude på coke.

— Nu er vi klar.
— Vi er klar.

Få noget søvn. Vi ses i morgen.

Vi skal have dig hjem og sove.

Vi skal sove og være friske
til konkurrencen i morgen.

Pernille har fået endnu en trussel.

"Hvis du ikke træder ud
af konkurrencen, vil du dø!"

— Nogen anelse om fra hvem?
— Mads Clausen?

— Eller hans farlige forbindelser?
— Ikke usandsynligt.

Jonathan Ellis fik pengene
af Kasper.

Han vidste, at Mads
havde lånt pengene.

— Ved vi, hvor Sonja og Pernille er?
— På Marienlyst. Vi har to mand der.

— Hun vil deltage i konkurrencen.
— Så må vi beskytte hende imens.

Modtaget.

Sikke et flot fremmøde.

Det er mig en fornøjelse
at byde velkommen —

— til finalen i dette års
Helsingør Food Contest!

Stort velkommen til
Restaurant Mads Clausen.

Og varmt velkommen til
Team Wiederberg.

De, der har været med os før, ved,
vi giver point efter tre parametre:

Kreativitet, håndværk og smag.
Konkurrencen vil falde i to dele.

— Så en hovedret og så en dessert.
— Spændende.

Og I har 20 minutter til hovedretten.

Så gør vi klar til nedtællingen.
3, 2, 1. Og begynd!

Spændingen stiger.
Der er nu under ti minutter tilbage.

Der bliver braiseret,
der bliver smagt.

Og tiden er snart ved at være gået.

Der bliver lagt sidste hånd
på de fantastiske kreationer.

Sådan! Nu er det tid til, dommerne
afgiver karakterer for første runde.

Der bliver voteret.
9,5 til Team Mads Clausen.

Og så er det Team Wiederberg.

Og 9,7 til Team Wiederberg.

Ja, ja, ja, ja!

Men intet er afgjort endnu.

Vi skal snart i gang med anden runde.
Først en lille pause...

Ikke nu!

Forærede du lige hele sejren
til fru Wiederberg?

Nej, jeg vinder.
Du skal nok få dine penge.

Du skal nok vinde?

Jeg vinder på desserten.
Det er mit speciale.

— Det må vi jo håbe.
— Ja...

Husk, hvem du skylder penge!

— Sover hun?
— Ja.

— Kan du se hende?
— Ja. Hun kommer tilbage nu.

Nu er det blevet tid til runde 2.
Desserten!

Vi venter lige på,
at Team Mads Clausen er helt klar.

Gider du holde øje med Sonja
i barnevognen? Tak.

Holdene er ved at være klar
til anden og sidste runde.

Jeg kan opsummere, at der også
er 20 minutter til desserten —

— som kan afgøre, hvem der vinder
dette år Helsingør Food Contest.

Nej!

Hun er væk!
Mit barn er væk!

Jeg leder ude på pladsen.

Hvor er Sonja?
Hvor er hun?!

Hvem?

Har vi ikke set hinanden før?

Det tror jeg ikke.
Vi er jo tilflyttere i Helsingør.

— Hun var der ikke.
— Giv mig blokken, Flemming.

Hvad fanden gør vi, Dan?

Jeg vidste, jeg havde set det mærke
før. Pernille er blomsterbarnet.

— Hvad?
— Kan du huske på politiskolen?

Et barn blev stjålet.

Man fandt ud af, at forældrene var
alkoholikere og havde glemt barnet —

— på færgen på vej til Sverige
efter duty—free.

Hun havde et ar,
der lignede en blomst.

Ja, blomsterbarnet. Hun var tre år,
da hun blev fjernet fra forældrene.

Pernille, træk vejret.

— Du er blomsterbarnet, ikke?
— Jo.

Har dine forældre haft kontakt
med Sonja?

De skal ikke være alene med Sonja.
Jeg stoler ikke på dem.

De kan have taget hende.
Hvor bor de henne?

Mest i deres sommerhus.

I tager hjemmeadressen,
vi tager sommerhuset.

Ja... Okay, det er godt.
Tak for det. Hej.

Svend og Benjamin er der.
Der er ikke nogen.

Det er deres bil.

Det er Svend. Hvad så?

Okay, godt. Tak.

Benjamin har fundet et oversavet
jagtgevær på hjemmeadressen.

Lille skat...

Undskyld.

Kommunen ødelagde vores liv,
da de tog Pernille fra os dengang.

Vi gik i behandling —

— men dengang
var tvangsfjernelser jo definitive.

Døren var lukket.

Vi fik hende aldrig igen.

Jeg har ikke drukket i lang tid.
Ikke før i dag.

Og alligevel ville Pernille ikke
lade os se vores barnebarn.

Ikke engang på hendes fødselsdag.

Det var Sonjas etårsfødselsdag.

Ellen havde strikket
den sødeste kjole til hende.

Hun var ulykkelig over,
hun ikke kunne give Sonja kjolen.

Jeg ville køre forbi og aflevere den.

Vi har en gave til hende...

Men Kasper ville ikke
tage imod gaven.

Først tog Kasper Pernille fra os
og så vores... barnebarn.

Hvad gav ham ret til det?

Hvorfor skulle han bestemme over os?

Jeg anede ikke, der var nogen
derinde. Jeg sværger.

Og hvad med Kasper?
Hvad skete der dér?

Vi ville have de penge.

Så vi kunne give dem til Pernille,
så de kunne starte på en frisk.

Kasper sagde, vi skulle være glade
for at slippe for ham.

Men så opdagede han,
at Hans havde et gevær med.

Jeg ville bare true ham jo, ikke?

Så svinede han mig til og så geværet
og hev i det, og så...

Vi gik i panik.

Jeg sendte Ellen af sted
og gemte mig i rummet under trappen.

— Var brevene også fra jer?
— Ja.

Vi prøvede at flytte mistanken
fra Pernille på den måde.

Vi ville jo bare hjælpe vores datter.

Jeg holdt mig ædru i mange år.

Jeg har gennemgået alle 12 trin.

Men der kom ikke noget til mig.

Livet gav mig ikke noget for det.
Hverken lille Sonja —

— eller Pernille. Ingenting.

Undskyld!

Hej, skat.

Tak.

Nå, men tillykke, drenge.
Det er godt gået.

— Skal vi ikke skåle på det?
— Skål.

— Hvor arbejder du, Rikke?
— Nede på havnegrillen.

— Der, mig og Flemming altid spiser.
— Nå, der, I spiser i frokostpausen.

— Vi har gode fiskefrikadeller.
— Verdens bedste!

— Og hjemmelavet remoulade.
— Vildt god remoulade.

Den sælger vi 250 kilo af
om ugen i højsæsonen.

Imponerende.

Jeg så for resten din datter
sammen med sin kæreste.

Nej! Gud, hvordan så han ud?

Pæn. Sådan lyshåret.

Det er vel Benjamin?

Benjamin? Hvem er Benjamin?

— Benjamin.
— Vores Benjamin?

Hvad? Hold nu kæft.
Hvad snakker du om?

Seriøst?

Ja. Det ved du ikke?

Du ligner en, der ikke har fået
sovet i nat. Var hun lækker?

Hun er i hvert fald sød.

Laura og Benjamin.

Var det med fuld forplejning?

... fuld forplejning,
fuld forplejning...

Hvad jeg ikke har sagt!

— Han er en flot fyr. Tillykke.
— Og sød.

— Og stor...
— Og flot.

— Jeg har set ham i bad.
— Hold kæft, Flemming. Stop!

Anede det ikke.
Skål for Benjamin og Laura.

Skål for din voksne datter.

Hej, Thomas.

Jeg tænkte, om du ikke havde lyst
til at komme og aftenbade?

Din ekskones fødselsdag?

Nej, nej, det er så fint.
Vi gør det bare en anden aften.

Okay, godt. Hej.

— Hvad så?
— Hvad bilder du dig ind?

— Hvad?
— Er du klar over, hvor lydt her er?

Nej.

Hvad fanden er du egentlig?
Hvad er det, du vil?

Du aner jo ikke, hvad du vil!

Jo.

Det gør jeg faktisk.

Og hvad er det så?
En masse fisse og intet ansvar?

Jeg vil have dig.

Men det kan du ikke få.

Nej.

Det ved jeg godt.

Du pakker dine ting,
og du er ude i morgen.

Fuld forplejning?!

Ja...

Skal vi hoppe i?

— Du har ikke noget badetøj med.
— Man kan jo klare sig uden.

Altså...

Kom i!

Ja!

Er det ikke dejligt?