Original subtitles

Godmorgen; Jeg skal tale med præsten.

-Og du er? -Frank, ansøger til altmuligmandjobbet.

-Nå sådan, kom ind. -Tak.

-Pastor? -Ja.

Jeg er Frank, Frank Peerless. Jeg søger stillingen som altmuligmand.

Ja så, kom ind.

Det er virkelig et pragtfuldt sted, du har her, pastor.

-Kald mig Lionel. -Lionel.

-Hvad har du arbejdet med før? -Jeg har haft meget manuelt arbejde.

Mit sidste job var som altmuligmand for en familie i London.

-Hvorfor rejste du? -Familien fik økonomiske bekymringer.

De havde ikke råd til at betale mig, så jeg var nødt til at rejse.

Ja, mange har det svært for tiden, det er barsk derude.

Det er det, men jeg må ligesom alle andre tjene til livets ophold.

Og for mig handler det ikke kun om tag over hovedet, jeg har et større mål.

-Ja, hvad er det? -Jeg vil arbejde med film.

-Som skuespiller? -Netop.

Jeg planlægger at tjene nok til at flytte til Hollywood.

Tja...

Jeg beundrer mennesker med ambitioner.

Men det betyder ikke, at jeg lader dig i stikken efter nogle måneder.

Jeg går efter at tjene mange penge, så jeg bliver i mindst et par år.

Det er godt at vide.

De vigtigste opgaver er at passe haven og huset.

Kort sagt alt hvad der skal til for at holde huset og haven.

Det kan jeg godt klare.

Hør her...

Normalt ville jeg tale med flere ansøgere.

Men jeg stoler på min intuition.

Jeg tror, at du vil arbejde hårdt og være et aktiv.

Tak, Lionel, jeg sætter virkelig pris på den her chance.

-Så ses vi i morgen tidlig. -Bestemt.

-Marianne følger dig ud. -Tak.

-Og ha' en god dag. -I lige måde.

Godnat, elskede.

Lionel?

Jeg må løbe, jeg er sent på den.

Frank kommer senere for at arbejde i haven.

Godt.

Undskyld, jeg forstyrrer, men jeg må bede om lidt at drikke?

Du godeste, hvor uhøfligt af mig.

-Jeg burde have tilbudt dig lidt vand. -Hvad med noget lidt stærkere?

Det er hårdt arbejde.

Ja, selvfølgelig, kom ind.

Hold en pause.

-Skål. -Skål.

Min mand siger, at du var altmuligmand i London.

Ja, gode gamle London. Jeg har faktisk arbejdet rundt omkring i Europa.

-Ja? -Jeg brugte lang tid i Frankrig.

-Frankrig? -Jeg åbnede en skobutik i Arlo.

Indbyggerne kaldte mig Francois de Arlo.

Taler du fransk?

Hvad betyder det?

Du har meget smukke øjne.

Nå, jeg må hellere komme i gang igen. Tak for drinken-

-pausen og dine øjne.

-Bank på, hvis du har brug for noget. -Det gør jeg.

Åh Gud! Jeg troede, at du var en indbrudstyv.

Undskyld, jeg ville ikke skræmme dig.

-Hvad laver du her? Er du hjemløs? -Nej, det vil jeg ikke kalde det.

-Hvad vil du så kalde det? -Undskyld, jeg går nu...

Jeg kommer tilbage i morgen tidlig.

Du behøver ikke gå. Hvis du har brug et sted at bo, har vi et gæsteværelse.

Et gæsteværelse. Det er meget venligt, men...

-Jeg vil nødig være en byrde... -Det er ingen byrde.

-Og din kone? Hvad vil hun sige? -Hun er forstående.

Kom nu med ovenpå, så vi kan gøre dig komfortabel.

-I orden? -Kun hvis du insisterer.

Godt.

-Kunne du ikke finde et værelse i byen? -Nej, der var optaget eller booket.

Hør her, det er ikke hele sandheden.

Sandheden er, at jeg ikke ejer en krone.

Jeg ville prøve at tjene lidt her og så finde et sted at bo.

-Pinligt. -Du kan bo her, til du er på fode igen.

-Er du sikker? -Naturligvis.

Lejligheder som disse minder mig om et sted i Biblen.

Hvad hjælper det, når nogen hævder, de er troende, men ikke handler derefter?

Forstår du, tro uden handling er død.

Wow.

Du er virkelig en god mand.

Sig til, hvis du har brug for noget og sørg nu for at få hvilet dig.

-Det er jeg sikker på jeg gør. Tak. -Det er så lidt.

"Det er jeg sikker på, jeg gør."

-Hvorfor er altmuligmanden i badet? -Han er hjemløs.

-Hvad? -Jeg fandt ham i skuret i går aftes.

-Han har ingen steder at tage hen? -Vil det sige at han skal bo her?

I gæsteværelset. Hvis det er i orden med dig?

-Hvor længe skal han det? -Måske i et par uger.

Han har brug for at tjene penge til en bolig.

Skal det være vores problem?

Jeg opfatter ikke hjælp til andre som et problem.

-Siger du, at jeg gør det? -Selvfølgelig ikke.

Jeg er ikke den hjerteløse kælling, du tror.

Nej da, vær ikke dum.

Du antydede, at jeg mener at hjælpe er et problem, det gør jeg ikke!

Undskyld, det mente jeg ikke.

Hvis du inviterer fremmede til at bo her i fremtiden-

-vil jeg godt vide det, før jeg render på dem nøgne i badeværelset.

Hør her, jeg er ked af at jeg forskrækkede dig før.

Glem det.

Jeg vil nødig være til ulejlighed for dig.

Jeg vil prøve at holde mig for mig selv fremover, i orden?

Du...

-Det var faktisk ret morsomt. -Ja, det var det vel.

Du skulle have set dit ansigt.

Jeg forventede ikke at se en nøgen fremmed i badekarret.

Jeg lover at jeg beholder tøjet på fra nu af.

-Det var ikke det værste, jeg har set. -Skal jeg tage det som en kompliment?

Tja...vil du have en drink?

Ellers tak, jeg har en masse arbejde i dag, jeg ville bare sige undskyld.

Glem det.

Fint, tak.

-Det smagte dejligt. -Tak.

Haven er ved at være pæn.

Den er på vej til det. Har I overvejet nogle blomster?

Jeg tror at haven ville se bedre ud med lidt farve.

Det lyder godt. -Marianne?

-Jeg holder af Bronzekrysantemum. -Et godt valg.

De findes i masser af varianter, skeformede, fjerformede osv.

Ved I hvad Bronzekrysantemum står for?

-Nej. -Den repræsenter ophidselse.

Går du kirke?

Nej, det gør jeg ikke, ikke fordi jeg ikke er troende eller noget-

-jeg har bare svært ved at finde tid.

Herren finder altid tid til os.

Nogle gange må vi også finde tid til ham.

Lionel. Han vil bare spise sin mad, han vil ikke konverteres.

Som du vil, min ven.

-Lionel? -Nej, tak.

Godmorgen, Lionel.

-Godmorgen. Sov du godt derinde? -Ja, meget. Tak.

Godt.

Nå, jeg må af sted.

-Godmorgen. -Godmorgen.

-Vil du have morgenmad? -Jeg vil nødig være til besvær.

-Det er ikke noget besvær. -Tak.

Du er virkelig god til at lave mad.

Tak.

Hvad er det, der er så sjovt?

Undskyld, jeg ville ikke fornærme dig, det var en kompliment-

-men du reagerede, som om det var en fornærmelse.

Undskyld.

Jeg...

Nogle gange føles det, som om det er det eneste jeg gør her.

Jeg laver maden.

Det er det hele.

Ja, at kede sig kan virke dræbende.

Du forstår det ikke.

Nej, nej, jeg har forstået det.

Gør du det?

Præcis hvad, er det så, jeg taler om?

Det er spørgsmålet. Hvad er meningen?

Det er svært for dig at se meningen i øjeblikket, ikke?

Jeg mener, du gør rent, laver mad og vasker op.

Og så gør du rent, laver mad og vasker op.

Hver dag det samme. Men du gør dit bedste.

Du spiller den gode hustru. Men det er pointen, ikke?

Det er bare en rolle, som en skuespiller, der spiller en anden.

Måske, bare måske, spiller du halvdelen af det, du virkelig er.

Spørgsmålet er, hvor længe du kan blive ved at være så ulykkelig.

Du ligger der hver nat og kigger op i loftet-

-og venter på, at noget skal ske, vel vidende-

-at du er bestemt for noget bedre.

Du føler det...ønsker det...

...og har behov for det.

Du ved intet om mig!

Hjælp mig, hjælp mig, hjælp!

Marianne? Du godeste. Har du det godt? Hvad er der sket?

-Der var en herinde. En mand. -Hvilken mand?

-Jeg ved det ikke. -Kom, der sker ikke noget.

Kom, lad mig hjælpe dig op.

Du er jo iskold. Der sker ikke noget. Her er ingen herinde.

Har du det bedre nu?

Ja.

Jeg ved ikke, hvad der skete?

Radioen...

Nogen havde tændt op i pejsen, mens jeg...

-Og så så jeg manden. -Hvilken mand?

I en kappe. Han...

-Han lignede en munk. -En munk?

Ja.

Jeg fulgte efter ham ovenpå, men så...

-Han forsvandt bare. -Heldigvis skete der dig ikke noget.

Jeg har det langt fra godt.

Hvad mener du med det?

Det du sagde...

...tidligere.

Ja, hvad angår det, gik jeg vist over stregen.

Nej, du havde ret.

Jeg er ikke lykkelig.

Tal fransk til mig.

Mener du det?

Jeg taler det ikke flydende.

Det behøver ikke være noget langt bare nogle ord.

Godt, lad mig se.

-Hvad betyder det? -Jeg kunne ligge her med dig altid.

Har du haft held til at finde et sted at bo?

Jeg har spurgt mig omkring, men...

...endnu er der ikke dukket noget op.

Du er velkommen her, så længe du har brug for det.

Tak.

Haven er ved at tage sig godt ud, ikke, skat?

Jo, Frank gør et fantastisk stykke arbejde.

Frank?

Kommer du ovenpå et øjeblik, jeg vil godt tale med dig.

-Hvad er det her? -Hvad i...hvad laver den her?

Jeg skulle til at spørge dig om det samme.

Jeg ved det ikke.

Har du lagt den her?

-Det kan du ikke mene. -Det er ikke noget at grine af.

-Hvorfor skulle jeg anbringe den her? -Ja, forklar mig det.

Hør her, jeg aner ikke, hvad den laver her.

Jeg anbragte den afgjort ikke der. Jeg kan...

-Brænd den i haven, nu. -Brænde den? Hvorfor?

Bare gør det. Gør det nu!

Goddag.

-Goddag. -Jeg er pastor Foyster.

-Jeg har ikke set dig i kirken før. -Jeg har ikke været der et stykke tid.

Måske kan jeg overtale dig til at se ind på et tidspunkt.

-Jeg kommer tit på kirkegården. -Besøger du en slægtning?

Ja, min store kærlighed.

-Jeg kondolerer. -Tak.

Du har et godt hjerte, men du er omgivet af ondskab.

-Hvabehar? -Huset, præstegården...

Du må give de plagede sjæle fred.

-Sæt dig, elskede. -Hvor vover du at tale sådan?

Du kan til enhver tid blæse på min hellige trompet.

Davs, Lionel.

Lionel, sæt dig ned og slap af.

Du ser helt forvirret ud.

Maden er sat over.

Dejligt.

Hvad fanden var det?

-Frank! -Bliv her.

-Du godeste! -Hvor er han?

Frank?

Åh Gud, hvad er der sket?

Jeg ved det ikke.

Jeg fatter ikke, hvad der skete.

Jeg troede, det var en drøm.

-Og der var ingen andre i værelset? -Nej, ingen.

Det føltes som om jeg blev holdt fast, men der var ingen.

Det føltes som om jeg blev pisket, men jeg kunne ikke se nogen.

Huset er hjemsøgt.

-Har du set noget? -Jeg har set et par skræmmende ting.

-Hvorfor sagde du ikke noget? -Jeg troede at det var indbildning.

Jeg søgte en fornuftig forklaring, men nu må jeg se sandheden i øjnene.

-Der er ondskab her hos os. -I al respekt, Lionel.

-Spøgelser findes ikke. -Dine sår er reelle nok, ikke?

Hvordan forklarer du det?

-Jeg ved det ikke. -Jeg har også set ting.

Hvad?

Jeg så en mand i en hættekåbe, han lignede en munk.

Jeg fulgte ham ind i Franks værelse, han kom brasende ud af skabet.

-Jeg skreg, men han så var væk. -Munkehistorien forekommer uvirkelig.

Måske var det bare indbildning.

-Kendte du det til det her? -Han hørte mig skrige og kom til hjælp.

Jeg troede, der var en tyv i huset, hun skreg.

-Hvorfor sagde du ikke noget? -Det ved jeg ikke.

Jeg prøvede at bortforklare det, ligesom dig.

Visse ting er det vel bedst at tie ihjel.

Hvis huset er hjemsøgt, hvad kan vi så gøre?

I Faderens, Sønnens...

...og Helligåndens navn.

Lad der hvile fred i dette hus og i alle, som bor i det.

Da Kristus blev født af Jomfru Maria skabte han et hjem blandt os.

Herren sagde til de 72, at uanset hvilket hjem, man træder ind i-

skal man som det første sige: "Fred være med jer."

Hvis et fredfyldt menneske bor der, vil din fred hvile over dem.

Ellers vil den vende tilbage til dig.

Bliv i huset, spis og drik hvad man tilbyder-

-for arbejderen fortjener sin betaling.

Helbred de syge, som bor der, og sig til dem:

"Guds rige står åbent for dig."

HJÆLP MIG

Hvad sker der?

Hvad skal det her sige?

Det dukkede bare op.

Bare... Lionel?

Det ligner blod.

Du godeste.

-Hvad er der sket? -Din Lionel lader til at tro...

...at det her bare dukkede op.

Jeg gik gennem huset, og da jeg vendte mig, var det der.

Der er også blod inden i på bagvæggen.

Den her sidder løs.

Hvad fanden!

Åh Gud.

Lionel?

Hvad fanden foregår der her?

-Hvordan har Marianne det? Hvor er hun? -Hun fik et chok.

Hun hviler sig.

Når bare hun har det godt...

Hun får det bedre, når hun har hvilet sig.

Der er noget, jeg må spørge om.

-Vil du tale med politiet om det her? -Ja, selvfølgelig.

Jeg håbede på en måde, at du ville lade være.

Hvorfor?

Jeg har gjort noget, jeg ikke er særlig stolt af.

Hvad har du gjort?

Det er familien, jeg arbejdede for i London.

Hvad med dem?

-Jeg lånte bare nogle penge af dem. -"Lånte"?

De ville ikke betale mig, så jeg var nødt til at true dem.

Jeg tog nogle penge, de ikke ville give mig.

-Du stjal fra dem. -Det er ikke det rette ord.

De kan have opfattet det sådan, men jeg tog bare det, de skyldte mig.

-Og de anmeldte dig til politiet? -Ja.

-Leder politiet efter dig? -Det vil jeg tro.

-Har du stadig pengene? -Nej.

Jeg brugte dem til at rejse for, jeg løj ikke, da jeg sagde, jeg var flad.

Du ved vel, at jeg er nødt til at tale med politiet.

-Helt ærlig, tror du virkelig... -Lad mig tale ud.

Jeg er nødt til at fortælle politiet, hvad vi fandt.

Men jeg kan vente lidt med det.

-Du kan få en uge til at flytte. -En uge? Er det ikke lidt hårdt?

Hør her...

Hvad siger du til det her? Jeg forsvinder i nogle dage-

-og så kan jeg komme tilbage, når politiet er væk. Hvad siger du til det?

Sagen er, at jeg er præst og har et moralsk ansvar.

Det ville ikke være særlig moralsk af mig at huse en efterlyst forbryder.

Så jeg tror, tiden er inde til at du kommer videre.

Vær taknemmelig for, at jeg ikke beder dig forsvinde nu.

Jeg er taknemmelig, det er jeg.

Men det er en skam, jeg begyndte virkelig at nyde at være her.

Tja... Alt godt har en ende.

Gå ind og tage en drink, det har været en hård dag for os alle.

-Hvil dig lidt. -Hvile?

Ja, selvfølgelig.

Lionel ved hvad vi har for.

Har han sagt det?

-Ikke med netop de ord. -Hvad sagde han?

Han fandt den iturevne røde kjole, jeg gemte i skuret.

-Det betyder ingenting. -Jeg ved bare, at han ved det.

Jo...jeg har haft nogle ubehagelige øjeblikke med ham.

Netop.

Han ved det.

Hvad vil du gøre?

Det ved jeg ikke.

Vil du blive hos ham?

Jeg er ulykkelig med Lionel.

Lionel er svag. Du har brug for en stærk mand.

Jeg ved ikke om det kan gå stille og roligt for sig.

Hvad snakker du om? Han er den svageste mand, jeg kender.

Du kender ham ikke, som jeg gør.

Når han brænder for noget, kæmper han for det.

Måske kan vi sikre os, at han giver slip på dig.

Hvordan det?

Jeg kan ordne ham.

Ordne ham?

Du ved... Føre ham nærmere Gud.

-Mener du det alvorligt? -Hvorfor ikke?

Du sagde jo, at du ikke elskede ham.

Og han har behandlet dig forfærdeligt. Jeg kan få det til at ligne et uheld.

En ting er ikke at elske nogen.

-Noget helt andet er at myrde dem. -Tag det nu roligt.

Hvordan det? når du foreslår den slags?

Jeg vil bare være sammen med dig, uanset hvad det kræver.

Det sværger jeg ved Gud, at jeg vil.

Vent, jeg har ventet på dig.

-Jeg ved det. -Du har ret, der er ondskab i huset.

En gammel ondskab, der har ligget i dvale i årevis, men nu...

-Noget har sat det fri. -Ved du, hvad der skete i huset?

-Ja. -Jeg beder dig, sig det.

For mange år siden forlod en fransk nonne sin orden for at rejse hertil.

Hun giftede sig ind i en rig familie, Waldegrave-

-som ejede præstegården dengang. Hun hed Marie Lairre.

Hun var ulykkelig i ægteskabet.

Der var et benediktinerkloster i området dengang.

Hun gik derhen for at bede om vejledning og mødte en munk.

Han hed Anthony. De forelskede sig og indledte et forhold.

Men hendes mand fandt ud af det.

En aften lokkede han dem begge to ind i huset og dræbte dem i et soveværelse.

-Kom han for retten? -Nej.

Hverken nonnen eller munken havde familie, så ingen savnede dem.

Ligene blev skjult i et soveværelse og ingen talte om dem siden.

Man stillede selvfølgelig spørgsmål, men ingen turde genere familien.

Og nu hjemsøger Marie og Anthony præstegården.

De er fanget mellem denne verden og den næste.

-Hvordan kan jeg hjælpe dem videre? -Kun ved at indsamle knoglerne.

Og bringe dem hertil og begrave dem i indviet jord.

Så de omsider kan finde hjem til Gud.

Hvor ved du alt det her fra?

Har du det godt, Lionel?

Det er din tur.

Ved du, hvordan jeg mødte Marianne?

Nej.

Det var til en kirkefest for 15 år siden.

Jeg arbejdede i en menighed i Devon.

Hun var selvsikker, livlig...

...og meget social.

Jeg var et stille hjemmemenneske, hendes diamentrale modsætning.

Men da vi mødtes, føltes det meget naturligt.

Den dag talte og talte vi.

Om alt og intet. Om hendes fortid og min fortid.

Vi grinede meget.

Der opstod et bånd mellem os.

Det var noget ganske særligt.

Jeg husker en aften, jeg var på vej hjem-

-og gik og tænkte...

...at hun var kvinden for mig, at jeg ville gøre alt for få hende.

Vi fortsatte med at mødes.

Måske kom vi for tæt på hinanden for hurtigt.

Der opstod tvivl i hende, ikke i mig.

Marianne var ikke parat til et forhold.

Der gik måneder, før jeg så hende igen.

Men så en søndag kom hun hen i kirken.

Fravær gør virkelig følelser stærkere.

I det øjeblik, jeg så hende igen, vidste jeg, at jeg var dybt forelsket.

Hun sagde, at hendes tvivl var væk.

Hun var sikker på, jeg var den rette for hende.

Få måneder senere gjorde hun mig til jordens lykkeligste mand-

-da hun sagde ja til at gifte sig med mig.

Jeg havde fundet min bedste ven.

Min sjælsfrænde.

Men nu...

...ved jeg ikke, om hendes tvivl nogensinde helt forsvandt.

Jeg gad vide, om jeg har levet i benægtelse...

...af hendes følelser.

Men en ting er sikker.

Mine følelser har ikke ændret sig.

Jeg vil stadig gøre alt i min magt for at have hende i mit liv.

Tja...

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Dit træk.

Der er ikke mere at sige.

Jeg vil have dig væk herfra før ugens udgang.

Ved du, hvad klokken er?

-Hvad griner du ad? -Dig, Marianne.

Din arrogance.

Hvabehar?

Du skal aldrig mere fortælle mig, hvad jeg skal.

Du er gift med dit forbandede job!

Du vidste, hvad du gik ind til.

Jeg føler mig fanget, jeg sidder her hver eneste dag.

-Hvis skyld er det? -Din.

Sludder.

Du kan gå ud og få dig et deltidsjob eller noget.

Komme væk hjemmefra, tage ind til byen og se folk.

Få nogle venner.

Er det for stor en indsats? Du har aldrig behøvet at arbejde noget.

Du ville kun have en mand for at få alt serveret.

Dit dumme svin!

Det viser hvor lidt du ved om mig.

Hvorfor giftede du dig med mig? Det var jo ikke af kærlighed.

Du tror, du har svar på alt, dit svin. Du ved ingenting om mig!

-Du elskede mig ikke. -Nej, det gjorde jeg vel ikke.

Nej, jeg giftede mig med dig for at få tryghed.

Er det det, du vil høre?

-Så kom sandheden omsider frem. -Rend mig, Lionel!

Ja, det vil du godt se, ikke? Så du kan få ham for dig selv.

-Du er blevet skør. -Er det mig, der er skør?

-Jeg er ikke en idiot. -Nej, det er du ikke.

Du er bare en grusom, grusom mand.

-Hvordan er jeg grusom? -Du har aldrig nogensinde været kærlig.

Du har berøvet mig for sex. Ved du, hvad det betyder for min selvtillid?

Er det din undskyldning for at have sex med en ansat?

Blev du målløs?

Han er et større mandfolk, end du nogensinde bliver.

Tror du, at han er en mand?

En rigtig mand udnytter ikke en anden mands hustru.

Han udnyttede mig ikke.

-Jeg ville have det. -Modbydeligt.

-Var det derfor, du undgik sex? -Ti stille!

Ved du hvad? Frank finder mig ikke modbydelig.

-Så jeg slikkede hans pik. -Luk din beskidte mund.

Jeg slikkede hans pik, og jeg lod ham kneppe mig!

-Jeg advarer dig! -Jeg lod ham også kneppe mig i røven.

Har du det godt?

Slå ham ihjel.

Hvad sagde du?

Du skal slå ham ihjel.

Betragt det som gjort.

Herre, lad mig overgive Marie og Anthony til din nåde.

Herre vor Gud, vores Fader i himlen, Sønnen og jordens frelser-

-Helligånden, vis dem nåde.

Amen.

Godaften, Lionel.

Hvad vil du?

-Skabet i mit værelse. -Det er ikke dit værelse.

-Det er mit gæsteværelse. -Som du vil.

Hvad er der med skabet?

Jeg tror, jeg har fundet nogle flere ting derinde.

Hvilke ting?

Kom, så skal jeg vise dig det.

Har du i sinde at sige hvad der er derinde?

Se selv.

Åbn døren der.

Hvorfor ligger lagnerne på gulvet? -Øh lagnerne...

Malingen faldt ned fra loftet, det så forfærdeligt ud, så jeg ville male det.

Du burde kigge ind i skabet der til venstre.

Frank?

Frank?

Frank?

Davs, Marianne.

Hvor er Frank?

Frank?

Ja.

Frank.

-Hvor er han? -Åh, Frank.

Den løgnagtige forbryder.

Han er i spisestuen.