Original subtitles

- Det er en ære at blive salvet. - Ja, det er en stor ære.

Jeg kan rigtig godt lide hende.

- Det kan koste mig livet. - Du bør ikke afslå dronningen.

- Filistrene er på vej. - Mød min general, Goliat.

Vi kan vinde, men stammerne må stå sammen.

- Det er sølv fra filistrene. - Min far har det under sin seng.

- Det gør vi mod forrædere. - Ikke ham.

- Han må gøre det nødvendige. - Bare jeg aldrig bliver som ham.

David, søn af Isaj, Elohim har valgt sin konge.

BETLEHEM KONGEDØMMET JUDÆA

- Hvad sagde profeten? - At min vej vil vise sig.

Hvordan kan jeg være blevet kronet til konge?

- Vil du ikke sige noget? - Måske Eliab, din bror.

Men du? En, der tror på vin og kvinder?

- Nu ser jeg, at Gud har humor. - Jeg har ikke bedt om dette.

Lever denne mad til din bror ved fronten.

Vinder filistrene over os, bliver din tid som konge meget kort.

Og David, sig ikke noget om dette til nogen.

De fleste vil tro lige så lidt på det som jeg.

Men andre vil gøre noget langt værre.

ELAH-DALEN VEST FOR GIBEA

Vi vil vente på ham med Elohim ved vor side.

Vi har 30.000 mænd.

Alle ved, at jeres gud har svigtet jer.

Det var klogt af Saul at tage højen. Han regnede ikke med dig, Goliat.

- Må Dagan være med dig. - De bør bede til, deres Gud er med.

Kom frem, israelske hunde. Hvem er I?

Er du nummer 12 eller 13?

Jeg vil lægge jeres knogler i solen -

- og lade gribbene tage det, der er tilbage.

- Hvordan kan du godtage det? - Akis vil ikke ofre sine mænd.

De sender Goliat for at svække vores moral.

Det er en æresprøve. Du har ikke sendt dine bedste.

Jeg har sendt 13 kongelige vagter.

Hvad med dine sønner? De er trænet fra barnsben. Skån dem ikke.

Du har hørt, hvad jeg har at sige.

Det er et spil for Akisj. Jeg vil ikke spille det med mine sønner.

Ville du være lige så forsigtig, før du sendte min søn i døden?

Det er ikke et ønske.

Send Jonatan eller Isjbosjet, ellers tager jeg mændene til Judæa.

GIBEA ISRAELS HOVEDSTAD

Folk flygter fra byen. Det er vores sidste stilling.

- Du må klæde dig på, prinsesse. - Jeg rejser ikke.

- Far og vores brødre må have mad. - Det har de folk til.

Hvad skal vi gøre ved fronten? Klappe døende soldater på hovedet?

Ville du ikke rejse, hvis Mattiyahu var der? Det havde han ønsket.

Hvordan kan du vide det? Du ved ikke, hvordan det er.

Jo, jeg har mistet min mor.

Bare fordi far reddede dig fra at løbe barfodet -

- som de andre konkubiners børn, betyder det ikke du skal dø med ham.

Er det sådan, du ser mig? Som datter af en konkubine?

Nej ...

Du er min søster. Det er sådan, jeg ser dig. Undskyld.

Jeg tager ikke med dig i dag.

Jeg tilgiver aldrig mig selv, hvis der sker dem noget.

Tro mig, Merab. Det er værre at blive end at rejse.

Værre end at tage til fronten?

Vi skal ikke til fronten.

40 dage, bror.

Ansigt til ansigt med filistrenes hær. Hvorfor vil de ikke slås?

De ved, det koster mange mænd at bryde gennem vores barrikader.

I stedet leger de med os. De venter på vores mad slipper op.

Jeg synes, vi tager sagen i egen hånd og angriber dem.

Der vil kræve et mirakel at vinde. De er tre gange så mange.

Skal vi sende vores bedste krigere til Goliat for ærens skyld?

Mens vores mænd deserterer?

- Jeg vil dræbe det dyr. - Far lader os ikke slås mod ham.

Vent ... Er du bange for at slås mod ham?

Det ville alle mænd med en hjerne være.

Eitan kræver, at en af deres slås mod Goliat.

- Jeg vil gøre det. - Men Jonatan er tronarving.

Hvordan vil det se ud, hvis du sender min lillebror?

Det ser ud, som om du sendte den bedste kriger.

Far, du må træffe et valg.

Ingen mand skal vælge mellem sine sønner. Nej.

Han tror ikke nogen af os kan vinde.

Hør ikke på det, filistrene råber. Fornærmelserne betyder intet.

Vores hær har slået lejr oppe på højen.

De kan ikke bryde gennem vores rækker.

- Vores folk er beskyttet af Elohim. - Hvad laver du her?

Alle er sendt til fronten. Jeg troede, du var i Betlehem.

Ja, far bad mig levere mad.

- Hvem er det? - Det er deres general, Goliat.

Han udfordrer os hver dag.

Saul har tilbudt penge og sin datters hånd til den, der vinder over ham.

- Hvem af dem? - Det ved jeg ikke.

13 har prøvet og 13 har fejlet.

- Hvad laver du her? - Jeg kommer med forsyninger.

Så du kom for at se soldaterne kæmpe? Du er modig.

Tag hjem og beskyt fars får.

- Jeg hørte, at du svigtede kongen. - Det angår ikke dig, Eliab.

Når det går ud over vores familie, så angår det mig.

Din bror trænger til et lag tæsk.

Jeg har kæmpet mange slag i dit navn.

Har jeg skuffet dig, Herre?

Nu beder du mig forlade min søn, ligesom Abraham.

Hvordan kan du bede mig vælge?

Vil du ikke nok vejlede mig?

Hvorfor siger du ikke noget?

- Hvad er nu det? - En lever stadig.

- Hjælp mig. - Hvad er der sket her?

- Hvem gjorde det? - Filistre-baghold.

- Lad os skynde os videre. - Vi kan ikke lade ham dø her.

- Vi kan give ham lidt vand. - Stop, Mikal.

Hvorfor har vi smykker med til fronten?

Du var ikke taget med, hvis du kendte sandheden.

Stikker vi af? Far ville skamme sig.

- Hvem tror du bad os om at flygte? - Jeg stikker ikke af.

- Ved du, hvad der ellers sker? - Jeg er ligeglad.

Rispa, du har været prinsesse. Fortæl hende det.

Fortæl min datter, hvad der sker med prinsesser, når kongedømmet falder.

Min far blev dræbt ved byporten.

De kom hans hoved på en stav og viste det til min mor.

Edomitternes konge bragte generalerne ind til hende.

Da han var færdig, blev det deres tur.

Hvor var du?

- Jeg lå under sengen. - Og da de fandt dig ...

- Stop, mor. - Fortsæt.

De trak mig ud, så jeg kunne se på -

- mens de tog en kniv og skar min mor i to dele.

Men jeg var ung og værdifuld.

Jeg blev solgt til egypterne, som solgte mig til jeres far.

Jeg ved ikke, hvad der sker, men vi er i det mindste i live.

Videre!

Kom så, fart på.

Det bliver ikke let. Jonatan er god til at fægte, mens Isjbosjet er vred.

Har Goliat ikke dræbt 13 soldater allerede?

- Og hvad så? - Måske bør vi prøve noget nyt.

Du ved intet om at kæmpe. Tag hjem, David.

Han kom med forsyninger. Vær flink ved ham.

- Fronten er ikke for krystere. - Jeg er ikke en kryster.

Banditterne kom til os, da mor og David var hjemme.

Da de rejste, var David den eneste, der levede. Gemt bag høballerne.

- Det ved vi, men han var kun 12 år. - Jeg var 13, da jeg blev soldat.

Det var min skæbne. At forsvare Israels folk.

Det gør jeg stadig.

Hvad er din skæbne, David?

Jeg er den, jeg er!

Vi er alle enige.

Vi lader de guddommelige sten afgøre det.

- Konge. - Tror du bare, du kan brase ind?

Jeg vil slås mod filistrene. Jeg kan slå ham.

- Vil du synge ham i søvne? - Nej, med min slynge.

Fårehyrdens redskab. Interessant strategi.

Er du gal? Sværd og skjold har ikke virket.

Nej, vi må overveje andre muligheder.

Ting, du ikke forstår dig på. Du skal gå nu.

Jeg har dræbt en løve. Jeg kan godt.

- Du hørte min far. Ud! - Det er unødvendigt.

Han mener ikke noget ondt. Han er loyal mod sin konge.

Gå.

Hvordan kan du forsvare ham? Hvad er der sket med dig, far?

Du kan ikke bestemme hvilken søn, du skal sende.

Du lod Samuel true din trone. Han er en gammel nar.

Samuel er Guds talerør!

Jeg kunne ikke stoppe ham.

Men det kunne jeg.

Hvad har du gjort?

Jeg sendte nogle mænd, så han ikke kom med flere profetier.

Jeg fejlede, men der er mange snigmordere.

Vi kan prøve igen.

Det er derfor, Elohim har vendt os ryggen.

Du skal kæmpe mod Goliat.

Lad ham dømme dig.

Når jeg har dræbt den næste, der kommer ned i dalen -

- vil jeg made filistrenes hunde med jeres knogler.

I troen vil du give mig styrke.

I vrede vil du give mig styrke til at kæmpe mod nationer -

- til at smadre hovederne på dem, der er imod dig.

Prinsen kan bede alt det, han vil. Jeg tror ikke, det hjælper.

Siger du, at vi skal sende en som David?

Dræb løven. Send ham.

David, kom tilbage. Hvad laver du?

Du er en krigergud. Du hjælper mig frem som kriger.

Du lader mig bade mine fødder i dine fjenders blod -

- mens du tager din stridsvogn mod sejren.

- Din bror tager sig god tid. - Dagan holder med Goliat i dag.

Far, dér.

Han lever.

Fremad!

Far.

Gudskelov.

ISRAELERNES LEJR ELAH-DALEN

Han rev næsten armen af mig.

- Han prøvede at kløve mig. - Godt.

Hans sværd sad fast i et træ.

Jeg kunne slå til, men jeg havde mistet blod.

Ingen styrke. Så stak han af.

Nej. Han var bange for dig.

Uden våben måtte han trække sig.

For en søn! For en søn!

Dit mod bliver påskønnet.

Han var kæmpestor, bror.

Jeg havde ikke en chance.

Var det dig, der løb, da hans sværd sad fast?

Det er ikke en synd at føle frygt.

En god død er alt, vi kan bede om.

Jeg er glad for, at du ikke døde i dag.

Hvorfor vil du melde dig frivilligt til at kæmpe mod det uhyre?

- Husker du, hvad Eliab sagde? - Eliab?

Han er halvt mand og halvt ged. Hvorfor lytter du til ham?

Jeg lytter ikke til ham, men til profeten.

- Sig til, hvis du taler med han. - Det har jeg gjort.

Han kom til Betlehem. Han gav et offer i byen.

Det var ikke derfor, han var der.

- Han kronede den næste konge. - Hvad?

Det var mig.

- Nu giver det mening. - Gør det?

- Du skulle aldrig være hyrde ... - Forstår du det?

Du skulle være en nar.

Utroligt.

Jeg troede næsten på dig.

Du har aldrig sagt, at du har kongeligt blod.

- Først prinsesse, nu luder. - En konkubine er ikke en luder.

Tal ikke om det, du ikke ved.

Så kan en luder føde en prinsesse, som min mor gjorde.

Din far fortalte om din mor.

- Hvad sagde han? - Han elskede hende.

I månederne efter hun døde, holdt han dig i sine arme.

Du var det smukkeste barn, han havde set.

Dronningen skulle opfostre dig som sin egen.

Jeg må gå til ham.

Hvor skal du hen?

Mikal!

Mikal! Mikal, stop!

- Godt at se dig, Jonatan. - Du burde ikke være kommet.

- Hvad? Hvor er din mor og søster? - De har det godt.

Du er ikke i sikkerhed her. Men det gør mig varm om hjertet.

Vær ikke bange. Denne gamle mand kan stadig vinde.

Han er en god skuespiller. Moralen er svækket.

- Goliat vandt endda over Isj ... - Hvad nu?

Han er såret, men lever. Han var heldig.

Jeg frygter, det ikke går godt.

Du skulle have gjort, hvad far ønskede.

Jeg forlader ikke min familie.

Så deler du vores skæbne.

Vi får rapporter om, at filistrene mobiliserer.

Det betyder, de snart vil angribe.

- Vi er ikke helt sikre. - Nej.

- Akis snører dig gang på gang. - Jeg er træt af dig, Eitan.

- Jeg hørte, der var en prinsesse. - Hvordan kan du genkende mig?

Jeg beklager omstændighederne, men jeg er ikke overrasket.

- Er jeg så forudsigelig? - Nej, tværtimod.

Mændene forbereder sig på at dø.

Mine brødre. Og din bror.

- Er du ikke bange? - Mænd dør.

Kvinderne bliver brugt, solgt og brugt igen.

Det er det, der skræmmer mig.

Hvorfor gemmer du dig ikke et sted?

Jeg vil hellere dø en meningsfuld død end leve et meningsløst liv.

Jeg kalder på filistrenes general, Goliat.

- Nu må det være nok. - Lad mig kæmpe mod en mere.

Goliat ... Bare en mere. Måske sender de en konge nu?

Bagefter angriber vi.

Kom og slås mod mig.

Mor! Du kom.

Næste gang, du ikke adlyder mig, bør du frygte mere end filistrene.

Gør det ikke igen.

Harpenisten er gået derned. David, harpenisten, er gået derned.

Hvor er den store filistrekriger? Skjuler han sig for sin skæbne?

Kom her, israelit! Giv dig til kende.

Du er modig, men dum. Jeg vil hakke dig i småstykker.

Lad mig være.

Jeg hakker dig i småstykker og fodrer dig til fuglene.

Kom her, jeg myrder dig.

Fint.

Det er for stille.

Så skal vi bryde stilheden med de døende israeleres skrig.

Lahmi, vi angriber, når din bror kommer tilbage. Endelig.

Infanteri!

Vent! Vent!

Få os væk herfra.

Hold stillingerne! Hold stillingerne!

Hold stillingerne!

- Dagan har svigtet os! - Hold stillingerne.

Hold stillingerne.

Kom så.

Kom her.

Mine sønner.

Gudskelov! David? David?

Er du okay? Er du skadet? Kom.

De uomskårne bastarder er halvvejs til Gat nu.

Det var ikke en spøg, vel? Du bliver den næste konge.

Min fætter bliver Israels næste konge.

Sig det ikke til nogen.

- Okay? - Ja, okay.

Kom.

GIBEA ISRAELS HOVEDSTAD

David er lidt af en mand. Især for en hyrde.

Ja, det synes folket.

Ikke bare folket. Gør du ikke også?

Den aften i soveværelset ... Jeg hørte jer.

Jeg ved ikke, hvad du tror, du hørte.

Hvem havde ikke gjort det? Far har mistet interessen.

Du er dronningen. Du har ret til at gøre, hvad du vil.

Så længe far ikke opdager det.

Du ser fin ud.

- Jeg kan ikke genkende mig selv. - Men det er dig.

Løvedræberen og ham, der dræbte Goliat.

- Jeg føler, alt er muligt. - Hvorfor ikke?

Dit navn er på alles læber.

Jeg er blevet lovet kongens datter.

David! David! David!

David! David! David!

Konge, jeg giver dig fjendens sværd.

I dag har vi bevidnet et mirakel.

Et eksempel på Guds velsignelse, da alt så mørkt ud.

Selv om vi er omringet af fjender -

- skal vi stå fast ved dette som et eksempel på mod, sjælsstyrke ...

Retten til vores eget land.

Vores eget!

Jeg er blot en ydmyg tjener.

Jeg kæmpede for mit land og min konge.

Som jeg lovede, min datters hånd.

Velkommen til Sauls hus.

David! David! David!

David! David! David!

- Det er en stor ære. - Det er en ære at have dig her.

Det er med stor glæde vi giver dig vor datters hånd ...

Merab.

David!

Tekster: Jakob Jensen www.sdimedia.com