All language subtitles for Within.the.Whirlwind.2009.Danish.720p.BluRay.x264-AMBASSADOR.default.DAN

Vågn op!

Væk med lagenerne!

Nej, jeg vil sove.

Sovjetunionen 1934
Kazanuniversitetet

Godmorgen, professor.

Godmorgen, professor Ginzburg.

"Fremad hestene suser."

"Hjulets eger smelter sammen
og vejen dirrer."

"Hurtigere!
Jo hurtigere, desto bedre."

"Jeg elsker det - jeg er jo russer."

"Slip hestene fri
og lad resten af verden forgå!"

"Mit Rusland, mit kære land,
din jord ryger under mig."

"Vores heste - russiske heste -
en hvirvelvind river i din manke."

"Noget løfter mig - en usynlig kraft -
og Jeg har vinger og flyver!"

"Hurtigere!
Hvor flyver du hen, mit Rusland?"

"Hun svarer mig ikke. Hestens
bjælder skaber underlige lyde."

"Luften bliver til vind,
og alt på jorden flyver hurtigt."

Alle til samlingssalen!
Professor Yelvov skal tale.

Lad os holde et minuts stilhed for at sørge
over kammerat Kirovs tragiske bortgang.

"Kammerat Kirov er blevet myrdet
af unge konspiratorer i partiet-"

".på foranledning af
trotskistiske elementer."

"Partiet tøver ikke med
at hugge den hånd af-"

".som hæves mod en af
dets største sønner-"

"-for at forhindre at smitten spredes."

Godmorgen, kammerater.
Jeg har et budskab fra partiet.

"Kammerat Kirov blev myrdet af fjender
fra partiets ungdomsorganisation-"

".som en del af et komplot med
nationalistiske, trotskistiske elementer."

"Partiet vil forsikre jer om,
at kammerat Stalin vil gøre alt"

"for at forsvare
socialismen og kommunismen."

Man vil handle kraftfuldt.

- Godmorgen.
- Godmorgen, professor.

Værsgo at sidde ned.

I er så unge! Jeg misunder jer.

Jeg misunder jer, fordi jeg har læst alle
pragtfulde bøger og smukke digte-

- og intet vil nogensinde
berøre mig igen.

Anna.
Skil dig af med krusedullerne.

Fyld ikke det hele ud. Det er i tomrummet
at selve kernen træder frem.

De Røde Tateres avis.

Færdig.
Bestod Natalia sin eksamen?

Ja, det føles pragtfuldt.

Her er min artikel om kollektivet.
Meget gode produktionstal.

- Jeg er ganske tilfreds med den.
- Udmærket.

Kammerat Pitkowskaya.
Ventede du på mig?

Følg med.

Min mand blev anholdt for medlemskab af
trotskistgruppen, der myrdede Kirov.

Kan du forstå,
at han løj før mig i fem år!

Har du set det her? Helt utroligt.
Hvorfor skulle partiet ikke…

- Hvorfor efterlod du hende udenfor?
- Jeg troede, hun var gået sin vej.

Sid ned, kammerat.

Jeg taler ikke om hendes mand. Hvad
har hun gjort for at fortjene dette?

Jeg burde gå.

Kammerat! Du kan få brug for den her, hvis
du bliver nødt til at rejse til Moskva.

- Nej!
- Den kan betale for togbilletten.

Sig ikke et ord.

Jeg ved ikke, hvad jeg ville
gøre i hendes sted.

Det er Yelvov.
Åbn døren.

Genia, luk mig ind!

Jeg går i seng.

Yelvov?

Genia…
Genia, fortæl min hustru det!

- Hvad er det, der sker, professor?
- Jeg ved det ikke.

Men de ved sikkert, hvad de gør.

Ingen som helst tegnsætning
i hele teksten. Hvorfor?

Ved at undlade tegnsætning
åbner man teksten for flere tolkninger.

Benådning…

… umuligt…

… henrette.

Skal den dømte mand henrettes
ifølge denne ordre? Nå, Mazincew?

Det beror på, hvordan man læser det.

- Og nu?
- Benådning, umuligt henrette.

Han overlever.

Og nu?

Benådning umuligt, henrette.

- Vidste du noget om Yelvov?
- Nej.

Pavel?

- Ikke noget særligt.
- Vi er hjemme!

- Jeg har tegnet en tegning til dig.
- Har man set magen!

"Dyrene bukkede for hr. Knurhår,
men de håbede, at han ville dø."

"Han svansede omkring
i sin gyldne rustning."

"Kom med jeres unger, kære dyr…"

"… Så skal jeg spise dem til middag."

Fantastisk!
Jeg skal spise dig, din skarnsunge.

- Hvilket dyr er verdens farligste?
- Hr. Knurhår naturligvis.

- Hvad siger du?
- Han er bange for hr. Knurhår.

- Far er bange for hr. Knurhår.
- Vær ikke fjollet.

Vi må tale sammen.

Sæt dig.

Sæt dig!

Det er slut for Yelvov.

- Vi må beskytte os selv.
- Vi er begge partimedlemmer.

- Du er en vigtig partitjenestemand.
- Du stod Yelvov nær.

De kan ikke tro, at din hustru er…
De ved, at jeg arbejder for partiet.

Jeg bad om undskyldning på dine vegne,
men de godtog det ikke fra mig.

Bad om undskyldning?
Hvor vover du?

Hvorfor skulle du lyve for partiet?

Jeg var ikke tilstrækkelig årvågen
og lyttede til tvivlsomme folk.

Jeg har også haft
borgerlige tendenser.

Jeg misforstod
den permanente revolutionen og…

Kom ind, kammerat.

Hvad har du at sige til dit forsvar?

Jeg har intet at sige.

- Hvad vil du have, at jeg skal sige?
- Nægter du at udtrykke din anger?

Du har ikke kunnet
afsløre trotskisten Yelvov.

Du har ikke skrevet nogen
svidende kritik mod hans artikler.

- Du har aldrig kritiseret Yelvov.
- Ingen har kritiseret Yelvov.

Alle skal stilles til ansvar foran partiet!

Myndighederne stolede på ham,
og han valgtes ind i bykomitéen.

Det var din pligt at modsætte dig det.

- Er Yelvov allerede fundet skyldig?
- Vi anholder ikke uskyldige i vort land.

Gør ikke sådan. Du burde
bekende dine fejl, Genia.

Jeg er ikke skyldig i noget.
Skal jeg stå der og lyve?

Du vil få
en politisk irettesættelse.

"Og hendes mangel på
politisk årvågenhed-"

"sidestiller kammerat Ginzburg
med Yelvovs mulige kollaboratører."

Sig noget. Jeg er bange.

Hvad var det, jeg sagde?
Nu er det…

Vi må gå højere op med det her.
Beylin kommer på søndag.

Beylin?
Vær ikke dum, Pavel.

Nu.

- Goddag, kammerat Beylin.
- Goddag.

Det her er min Genia.

Ja…
Jeg har hørt om dig.

Jeg går hen og taler med ham,
hvis du vil.

Det her er også fornedrende for mig.

Jaså? At jeg er blevet partiets fjende
eller det, Beylin kan gøre mod mig?

- Det her er jo helt vanvittigt!
- Stop!

Du kaldes Yelvovs potentielle
kollaboratør. Forstår du ikke?

Kammerat Beylin…

Det angår situationen med Yelvov.

- Det må være en misforståelse.
- Hvad var det, du misforstod?

- Jeg vil ikke lyve for partiet.
- Naturligvis ikke.

Det er bare det, at jeg ikke så
noget trotskistisk i Yelvovs artikel.

Vidste du ikke, at Yelvovs syn på den
permanente revolution var forkert?

Har du ikke læst
kammerat Stalins artikel om emnet?

Du er jo lærer
og kan påvirke meget.

Selvfølgelig har jeg læst den, men den var
ikke udgivet da Yelvov skrev artiklen.

Han kendte ikke kammerat Stalins
syn på sagen, og jeg heller ikke.

Ingen i partiet opponerede,
da han skrev den, så jeg forstår ikke…

Jeg forstår det fuldstændig.

Du og Yelvov er som et par svaner.
Hvor en går, følger den anden efter.

Han har forbudt mig at undervise!
Det svin har…

Genia?

- Genia Ginzburg?
- Dikowitski! Dimitri Dikowitski!

Så du skal til Moskva?

Det samme her. For at afgive
en forklaring og for at falde på knæ.

Krybe i støvet.
For at tigge og bede.

Husker du, Genia, da vi….

Da vi var meget yngre end nu.

Og hvorfor skal du til Moskva,
min kære?

Hvorfor tror du?

Nej, ikke en kvinde som dig.

Hvordan kan de? Du er jo partimedlem
og universitetsprofessor.

Din mand er…

Kan det ske for dig, kan det ske for
hvem som helst. Lad os flygte, Genia.

Vi kan slutte os til en karavane.
De vil tage imod os.

- Du er fuld.
- Var det bare så vel.

Partiets Appellationskontor.

En fornøjelse at mødes igen,
fru Ginzburg.

Kammerat Siderov.

Hvordan kan man forbyde en som dig
at undervise i marxistiske principper?

De er blevet for nidkære.
Sådan her har jeg skrevet:

"ASSR's skarpe irettesættelse
og advarsel skal erstattes-"

".af blot en irettesættelse, og
undervisningsforbudet er ophævet."

Lyder det ikke godt?

De har kun anklaget dig for
manglende politisk årvågenhed-

- og når det hele er faldet til ro,
kan du ansøge om at det skal stryges.

Hils Pavel,

Kammerat Ginzburg, kom tilbage!

Ja? Glemte jeg noget?

Anklagerne mod dig er ikke længere
manglende politisk årvågenhed-

- men kollaboration og
konspiration med folkets fjender.

- Under disse omstændigheder…
- Hvilke omstændigheder?

Hvor er han?

Hvorfor lader du dig selv
manipulere på denne måde?

Og hvorfor mig? Hvorfor mig?

Jeg er lærer, jeg har mand og børn.
Forstår du, hvad det indebærer?

Jeg har børn!
Hvorfor skal jeg straffes og ikke du?

Du har støttet Yelvov hele tiden,
og du skal være partiets samvittighed!

Ja, jeg, der har støttet partiet hele livet
har fejlet i dette tilfælde.

- Giv mig dit partimedlemskort.
- Det må være din spøg, kammerat.

Giv mig det. Det er bedre at gøre
det her end at gøre det offentligt.

Så slipper du for fornedrelsen.

Godt nytår!

Lad os få et barn til, De kan ikke
gøre mig noget, hvis jeg er gravid.

Er du gal?

Elsker du mig?

Jeg har altid hævdet,
at du er uskyldig.

Luk ikke op.

Er du syg, mor?

Hallo?

Det er til dig, Genia.
Beylin.

Hallo?

Ja, jeg er normalt ledig for tiden.

Hvor lang tid tager det?

Mor, det ryger.

Spiser du slik igen?
Hvor fik du fat i det? Mor!

Hvor mange gange skal jeg sige,
at du ødelægger tænderne? Her!

Skal vi så gå?

Mor!

Genia!

Ginzburg, ud!

Røde Tatere var infiltreret af
en kontrarevolutionær organisation-

-som den anklagede tilhørte.

Er du klar til at gentage
det vidneudsagn i hendes nærvær?

- Ja.
- Du har jo ikke engang arbejdet der.

Skriv under.

Jeg troede, du var
et sandt partimedlem.

Jeg ville sågar være
som dig engang før i tiden.

"Nogen gav mig min krop, og
denne krop er min, kun min."

"Jeg lever og ånder,
men hvem har skænket mig alt dette?"

Det der er forbudt!

"Jeg er både gartneren
og blomsten, og jeg er ej ensom."

"Jeg lever stadig, men dette liv
er måske ikke det menneskelige valg."

"Jeg stillede en kort stige
mod den tusinde høstak."

"Jeg indåndede stjernernes høstøv
og rummets matte luft."

"Der er syv stjerner
i Karlsvognen.."

Hvorfor ser du os som fjenden?

Vagt!

- Tal,
- Jeg er syg, Genia.

Jeg var nødt til at give dem dit navn.
De idømmer jo dødsstraf!

Nikolaj, vi var venner.

"Nogen gav mig min krop, og
denne krop er min, kun min."

"Jeg lever og ånder,
men hvem har skænket mig alt dette?"

"Nogen gav mig min krop,
og denne krop er min…."

Vagt…
Hvad er det, der sker?

- Hvorfor vendte du dig mod regeringen?
- Det gjorde jeg ikke.

- Hvad ville du have, som du ikke havde?
- Efterforskerne har begået en fejl.

Ginzburg til forhør.

Overtager fange Ginzburg!

Den Røde Hærs dag. Alle fejrer det.

Din søn Eliosha er sikkert der.

Tilgiv mig.

Sid ned.

Dine sønner savner dig.

Jeg ved, hvor meget
et moders hjerte kan smerte.

Især da jeg frygter, at din mand
har taget afstand fra dig.

- Han har forlangt skilsmisse.
- Lad mig se.

Først.

… får vi tilståelsen ud af verden.

Så får vi en bid mad
og du kan se…

Hvad var det, de hed?

De synes om at læse, ikke sandt?
Fortællingen om hr. Knurhår.

Hvem som helst kan begå en fejl.

Til forskel fra visse andre
begår jeg ikke den slags fejl.

Du er en arrogant mær.

"Er denne tid blot jern,
og alt skal falde ned?"

"Er det ej længere poeten,
der skriver digtene?"

Din retssag afholdes i morgen.

- Erklærer du dig skyldig?
- Nej.

Ifølge vidnet
var du sammen med Yelvov..

Som er blevet henrettet.

Jeg er tiltalt under paragraf 8
under punkt 58 - terrorisme.

Hvem skal jeg have angrebet?

Kender du ikke kammerat Kirov,
der blev myrdet i Leningrad?

- På det tidspunkt var jeg i Kazan.
- Er du jurist?

- Jeg er lærer.
- Morderne delte dine holdninger.

- Hvilke holdninger?
- Derfor er du medansvarlig.

Retten trækker sig tilbage
for at votere.

I socialistrepublikkernes navn finder
retten Evgenia Ginzburg skyldig -

- at tilhøre en trotskistisk
kontrarevolutionær terroristgruppe-

- hvis mål er at genindføre kapitalisme
og myrde parti- og regeringsledere.

Følge paragraf 8 under punkt 58
i straffeloven dømmes den anklagede-

til 10 år i en straffeanstalt
inddragede borgerrettigheder-

- og konfiskering af
al privat ejendom.

Sagde han 10 år?

Så jeg får lov til at leve?

Jeg får lov til at leve!

Stalin, solen i mit liv

for dig kan jeg dø…

Tænk at måtte være
et tandhjul i dit maskineri

eller metallet i dit store bad.

Man kan lade sig narre, når man er fri,
men at lovprise ham i dette helvede…

Stalin ved intet om det her.
Efterforskerne er skyldige.

Når han hører det, vil han ikke
lade sit folk blive behandlet sådan.

Vi må skrive et brev…

Stalin vil udrense
alle de øverste i partiet-

- fordi han frygter,
at de vil stå i vejen for ham.

Jeg havde en pragtfuld drøm i nat.
Jeg løb på en blomstereng…

Ikke igen! Du er jo
en dannet professor, for guds skyld!

Tal om noget mere interessant.

- Var du også professor?
- Ja, i matematik.

- Kom til Moskvas universitet i 1935.
- Russisk litteratur.

- Det halve af mine kolleger er anholdt.
- Ja, det samme her.

Næsten alle troede på løgnene.
Det var svært ikke at skamme sig.

Men nogle af dem, de ikke anholdte,
skammede sig også, og det med rette.

Det er længe siden,
og det er alligevel aldrig sket.

Har I hørt den om lægen,
der undersøger en fange?

Han tager stetoskopet og beder patienten
trække vejret, og fangen siger:

"Ved du ikke, at jeg er dømt
efter punkt 58 til mindst 10 år."

Så siger lægen: "Ja, i så fald
kan du lade være med at trække vejret."

Eliosha?

"Jeg stillede en kort stige
mod den tusinde høstak."

"Jeg indåndede stjernernes høstøv
og rummets matte luft."

"Der er syv stjerner i Karlsvognen".

"Der er fem gode ord på jorden."

"Mørket svulmer og ringer
og svulmer og ringer igen."

"Den enorme, frie vogn
suser gennem universet."

"Høstakkens oldgamle kaos begynder
at kildre og afgiver støv."

Mænd.

Er det vores mænd?

De er fanger, præcis som vi.

Er nogen her fra Kazan?

Jeg er fra Kazan.

- Ved du, hvem Pavel Aksyonov er?
- Selvfølgelig. Din mand?

Han er blevet arresteret.

Ved du noget om mine børn?

- Beklager.
- Ved du noget om mine børn?

Vi vil overgå produktionsplanen
for næste kvartal.

Jeg må undersøge kvinderne.

Hvordan skal de kunne arbejde,
hvis de ikke er raske?

Stik tungen ud.
Længere ud.

Undskyld mig, frue.
Lad mig se.

Op med hovedet. Stik tungen ud.

- Denne kvinde skal på sygehuset.
- Nøj, jeg vil blive hos dig.

Nuvel, bliv hos din ven.
Intet arbejde for hende.

Hørte du hans accent?
Han er tysker.

De ønsker ikke, at vores russiske læger
skal vide, hvad der foregår her.

De første ti år er værst.
Og så bliver det bare værre.

Op med dig.

Op, lille mus.

Vagt.

Hvad vil du? Vend tilbage til arbejdet.

Der er under -45 grader.
Vi har ret til at gå tilbage til lejren.

Vend tilbage til arbejdet,
der er kun -43.

Der er koldere end -45.

Jeg sagde jo, at der er -43.

Jeg sagde jo, at der er -43.

Der er alt for koldt til at arbejde
Det mærker du, trods dine fine støvler.

Led under madrasserne!

Kun skrammel! Giv mig tasken!

Hvad er det her?
Hvor har du gemt tøjet?

Væk fra sengen, beskidte svin!

Du tager imod ordrer fra os!
Forsvind, din rotte!

Giv mig den der, mær!

- Hvad er det her?
- Den værste slags forbrydere.

Hvad glor du på?

Kan det blive værre?

Næste!

Næste!

Mazincew?

Alle mine venner fra universitetet
er døde eller anholdt, som jeg.

Som vi.

Forfrysning.

Og så koldbrand.
De sender mig til minerne i morgen.

De vil vel dræbe mig, fordi jeg ikke er
til nogen nytte, men jeg dør ikke så let.

Benådning, umulig at henrette.

Han gjorde som han havde besluttet,
og da han havde drukket teen-

- rejste han sig op på albuen og var
tæt på at stå ud af sengen.

Han så på sine tøfler og
strakte til og med en fod mod dem-

-men han trak den hurtigt tilbage.

Klokken slog halv elleve,
og Oblimov ruskede op i sig selv.

"Hvad er der med mig?",
sagde han vredt.

"Det er på tide, at jeg gør noget."

"Hvis jeg kan bestemme mig for at…."

Han råbte,
og ind kom en ældre mand-

- i gråt tøj med messingknapper.

Denne mand var udrustet med
et par lange-

- grå, buskede bakkenbarter, som
svarede til tre normale mænds skæg.

Den gamle stodder!

Ginzburg!

Til forvaltningsbygningen.

- Et brev fra din mor.
- Må jeg få det, kammerat?

Din eksmand blev kaldt tilforhør
og begik selvmord i arresten.

Må jeg få brevet?

Skriver hun noget om vores børn?
Er de hos hende?

Din søn Vashya
bor hos din mands søster.

Godt Må jeg ikke nok få brevet?

Skriver hun så noget om Eliosha?

Din mor fik informationer
fra myndighederne om-

- at Eliosha blev sendt ti
en ungdomslejr og døde af sult-

- under den tyske belejring
af Leningrad.

Læs selv.

Kom så!

Eliosha!

Stands!

- Hvordan endte jeg her?
- Du var heldig. En vagt tog dig herhen.

Jeg ville ikke kalde det held.

- Hvad sker der her?
- Jeg vil ikke spise.

Du må forsøge.

Bare nogle skefulde.

Måske senere.

- Dygtig pige.
- Hun er alligevel så godt som død.

Tilgiv Visklin,
han er en uintelligent tølper.

Lad mig være.

"Salig er den, der sover,
salig er den, der er en sten-"

"I denne frygtelige tid
fuld af skræk og skam ."

"Trefoldigt velsignet er den,
der hverken ser eller føler."

Du råbte nogle navne. Dine børn?

Jeg hørte Eliosha og Vashya.

Det er længe siden,
og det er alligevel ikke sket.

- Er Vashya den ældste?
- Nej, han den mindste. Fire år.

- Kun fire?
- For syv år siden, da jeg blev anholdt.

- Og Eliosha?
- Han er død.

Han sultede ihjel.
Han døde af sult i Leningrad…

… under den tyske belejring.

Sidste gang jeg så ham, skældte
jeg ham ud for at spise for meget slik-

-og ødelægge sine tænder.

Er det ikke komisk?

Jeg er en idiot,
at jeg overhovedet taler med dig.

Ja, du er en idiot, og jeg er en idiot.

Vi er alle idioter.

Men Vashya behøver stadig
sin mor, når du bliver fri en dag.

I morgen spiser du lidt.

Og dagen efter lidt mere.

Og dagen efter lidt mere.

Det er sådan, det fungerer.

Du må komme tilbage i morgen.

Vær venlig at vende dig om.

- Træk vejret.
- Hvorfor? Jeg bliver her i mindst 10 år.

Så lad være med at trække vejret.

Jeg udskriver dig i dag,
men du må tage det roligt.

Du burde måske skifte arbejde.

Tag endelig torskelevertrannen.

Den vil gøre dig godt.

Kun en til hver fange.

Genia!

Tag den her.
Det hele forsvinder lynhurtigt.

Din hud er så ren
og dine hænder er så fine.

- Hvordan var det? Fik du god mad?
- Og din egen seng med en pude?

Havde du rene lagener?

Se, hvad jeg har. Er den ikke fin?

Se, hvad jeg har. Torskelevertran.

Flydende guld.

Rolig, Lena! Den skal slå til længe.

Hvor er Vili og Clara?

- De er væk.
- Hvor er de taget hen?

Ingen steder, Genia. De er væk.

- Mener I, at de er døde?
- Ja.

Hvorfor siger I ikke det så?

Hallo der! Stands!

Stands!

Fortsæt.

Fart på!

- Er hun død?
- Ja.

Drik det her.
Et glas cognac gør dig godt.

Fra komitéformandens hustru.

Jeg har ikke forgiftet det Vi læger
sværger en ed på at ikke gøre det.

- Hvad synes du om at fælde træer?
- Det har altid været mit mål i livet.

Jeg håber at få dig
som medhjælper her i stedet for.

Hold op med at prøve at hjælpe mig!
Jeg vil ikke have hjælp, jeg vil dø!

Og hvem er du egentlig? Den gode
læge, der sørger for at kvoten nås?

- Jeg håber, du sover godt.
- Vil du hellere arbejde i tajgaen?

Hvad kommer det dig ved?

Hvil dig lidt.
Du må tilbage til din hytte i aften.

Jeg fandt den her på en hylde.
Jeg ved ikke, hvor den kom fra.

Det er Pusjkin.

Genia! Der er nogen her fra Kazan.
Han er døende.

Hun er her. Kvinden fra Kazan
som jeg fortalte om.

Jeg tager den her,
som vi blev enige om.

Tak for at du kom.

Beylin.

Genkender du mig ikke?

Nej.

Selvfølgelig ikke.
Der må have været tusinder som mig.

Forhørte jeg dig?

- Det gik for dig, som det gjorde for os.
- Men jeg er uskyldig.

Uskyldig?

Rådn i helvede, din djævel!

Mig får du aldrig.
Aldrig nogensinde.

Godt, kom her.
Sørg for at skrabe al betændelsen væk.

Du må også fjerne lidt rask kød.
Vask det så og sy det sammen.

Konfucius deler instrumenter med dig.

Du vænner dig til lugten.
Sæt dig.

Det her er Vlady.

Gør det stadig ondt?

- Gør jeg dig ondt, Vlady?
- Nej.

"Efterårets guld mit sind sluger,
i morgen er ej heller jeg så ung".

"Hjerte, du galopperer ej som før-"

"-men ryster blot
af kulde du endnu ej har mødt."

"Liv, var du virkeligt,
eller blot en fantasi?"

"Som om jeg i foråret en rosa
hest har redet, i det vibrerende gry."

"I denne vor verden
vort liv forgængeligt er."

"Kobberblade fra ahornen
stille daler ned."

- Så det her er apoteket?
- Det stemmer.

Ser du den her? Den her er giftig.

Men i meget små doser hjælper den
mod feber og kulderystelser.

- Den her er god mod migræne.
- Hvor ved du alt det her fra, dr. Walter?

For længe siden, i et andet liv,
lærte jeg husråd af de gamle bønder.

Mange er faktisk brugbare.

Det supplerer den
smule medicin, de giver mig.

Pluk det jeg plukker.

Den der.
Læg der heri.

Det lugter godt.

Noget du sang for dine drenge?

Ja.

Goddag, min ven.
Hvad har du at fortælle mig i dag?

Ikke en stor taler endnu,
men bedre end i går.

Jeg plejede at læse en fortælling
for mine døtre…

… om en lille pige, som forsøgte
at lære en killing at tale.

"Mis mis, sig el-ek-tri-ci-tet".

Men killingen svarede: "Mjav."

Du klarer dig fint.

Skal han være så munter?
Men hvorfor skulle han ikke være det?

Han kan gå hjem til sin kone
og sine børn hver aften.

Ved du ikke, at chefen er fange præcis
som alle andre, der arbejder her?

- Er han fange?
- Ja, tysk minoritet fra Volga.

Siden krigen alle tyskere deporteret.

Hustru og døtre døde i lejr.

En herlig kage fra officersmessen.

Del I den. Jeg har allerede spist.

Du burde være i kvindebarakken nu.

Konfucius, bed vagten eskortere søster
Ginzburg, så ingen bliver forvirrede.

Skal ske, chef.

Lena.

Jeg må drømme.

Greta.

Åbn munden.

Søster Ginzburg,
kommandantens bolig.

Sid ned.

Sid ned.

Spis.

Min hustru laver pragtfuld mad.

Spis. Du er blandt venner.

Er det godt?

Na zdrowie.
Tag bare lidt af det hele.

Doktoren her har fortalt,
at du er universitetsprofessor.

Selv lærer jeg grammatik
via et korrespondancekursus.

Tag dig i agt, vores kommandants
tørst efter viden slukkes aldrig.

Han stiller konstant spørgsmål
uden den mindste pause.

"Hvorfor er planter grønne,
hvordan ved vi, at jorden er rund?"

Ja, jeg er en dum bølle. Til alt held
gør det ikke min Valia noget.

Vi købte pianoet til vores børn,
men vi fik aldrig nogen.

Så der står det bare.
Kan du spille?

Det ville glæde os,
hvis du gjorde.

Bliv hos ham.
Hold ham i hånden.

- Jeg kan ikke.
- Han er døende.

"Vor planet er ikke skabt til lykke."

"Vi må stjæle lyset
fra stundende dage."

"I dette liv er døden ikke så svær."

"At bygge et nyt liv er sværere."

- I morgen er det påskedag.
- Opstandelsens dag,.

Vi begynder tidligt så vi kan spise
påskemiddag sammen.

Vil du virkelig fejre påske
med en kommunist, der tillige er jøde?

Hvorfor skulle jeg ikke ville det?

Han er ikke så slem, Genia.

Han beder mig synge for ham,
og så slukker han.

Ja, enhver sin smag.

Se, hvad han gav mig.

Må jeg se?

- Giv mig den! Jeg vil se mine øjne!
- Nej!

Genia, tag den her.

Den passer mig ikke længere.
Se.

- Lena!
- Det er pragtfuldt, Genia.

Jeg har afsonet min straf, før jeg
skal føde. Jeg kan beholde mit barn.

Kære Lena…

Godmorgen, Vlady.

Tak.

- Meget fine.
- Fra en beundrer.

Du har mange beundrere.
Tag det her, Konfucius.

- Fryser du?
- Lidt.

Har du fortalt, at gamle Vlady trives her?
Han blev løsladt for tre år siden.

Han boede inde i Magadan, men efter
en tid sneg han sig tilbage ind i lejren.

Han genoptog sit gamle arbejde.

Han er bange for livet udenfor.
For ensomt. Så de lod ham blive.

"Hvil indenfor disse mure af sten,
hvor vores vinger klippes korte."

"Vi vænner os, trods vor jammer,
til at vi ej længere flyve kan."

Jeg må aflevere skålene tilbage.

Genia.

Kan du ikke blive?

Du er så smuk.

Du er virkelig smuk.

Du er så smuk.

Hvad hed dine døtre?

Nina og Natalie.

De lignede deres mor meget.

Hvordan var hun?

En fascinerende kvinde.

En talentfuld kunstner.

Øjnene jeg druknede i
første gang, jeg mødte hende.

Hvordan klarer du tabet af dem?

Jeg blegner lidt hver dag.

Men der findes stadig glæde.

Som i dag.

Anton…

- Hun har fået forlænget straffen.
- Hvor længe?

Fem år.

Hvad vil der ske
med mit barn nu?

Jeg lovede at sende ringen
til hans hustru.

- Giv den til mig.
- Gå ad helvede til' Hvem tror du, du er?

Jeg synes virkelig ikke om
den der Visklin. Han stjæler fra alle.

- Hvordan kan du arbejde med ham?
- Han kan skaffe medicin af og til.

- Han har ingen samvittighed.
- Jeg har ikke råd til at være kræsen.

Hvis du ikke kan tolerere ham,
må du holde dig væk fra ham.

- Skændes vi?
- Som et gammelt ægtepar.

Lad mig se på den der.

Et forhold mellem en mandlig
og en kvindelig fange-

- som omfatter en rød kjole
og en seng i et behandlingsrum.

Hvis det ikke var så komisk,
ville jeg græde.

- Kan Timosjkin gøre noget?
- Han forsøgte forgæves.

De sender mig til en anden lejr.

Løslader de mig, venter jeg ved porten,
når de løslader dig.

Tænk, hvis jeg løslades før dig.
Hvordan vil du finde mig?

Hvordan skal jeg kunne
sige farvel til dig?

For at overleve
må vi acceptere situationen.

De sender dig til minerne.
Ingen kommer tilbage derfra.

- Hvordan kan du være så rolig?
- Fordi du stadig er hos mig.

Jeg holder din hånd.

Og du holder min.
Vi er sammen som aldrig før.

"Dette er duften af min
sande kærlighed."

"Dette er blødheden, jeg føler,
når min hånd rører hendes hud."

"Hendes læber, som strejfer mine."

Så vi siger ikke farvel.
Det er umuligt.

Ja.

Farvel er umuligt.

"Vi er et par, lige så tætte på hinanden
som højre hånd er på venstre."

"Vier et
som vingen, der giver ly."

"Men stormen skaber et krater
mellem os, og intet er der tilbage."

- Hvor er Lena?
- Hun kom ikke tilbage i aftes.

Slip! Blodsugere!

- Lad hendes ting være!
- Hun behøver dem ikke længere!

"Den sidste, mørkeste tid af alle,
skal du og jeg skue."

"Den synkende himmel
efterlader en pøl af synd."

"Latteren er stilnet ind
på menneskernes læber."

"De længes efter glemslen."

Genia…

Vågn op, Genia.

De løslader mig i morgen.

Hvad?
Hvorfor har du ikke fortalt det?

Jeg har ikke fortalt det til nogen.
Jeg turde knapt nok tænke det.

Men nu virker det som om de
ikke vil forlænge min straf…

… Skyde mig
eller bare beholde mig her.

Jeg bliver fri i morgen.

Lena fik forlænget sin straf
uden forklaring.

I forrige uge fik Katia forlænget sin
straf, men hendes søster blev løsladt.

- Det er ikke til at forstå det.
- Det handler nok bare om held.

Det er som at spille skak
uden brikker.

Vi forsøger at sove!

Hvis du løslades,
må du ikke vende tilbage til fastlandet.

Det er jeg klar over, kammerat.

Olga, tænk hvis Anton ikke blev løsladt
og venter ved porten.

Hvis han ikke er der, så fortsætter du
til Magadan og livet fortsætter.

Tak.

Det her er til dig.

Pas på dig selv.

Jeg kommer om et halvt år,
hvis de ikke forlænger min straf igen.

Det vil de ikke gøre denne gang.

"Nogen gav mig min krop,
hvad skal jeg gøre med den nu?

Denne krop er min, kun min."

"Jeg lever og ånder,
jeg er stærk og rank."

"Hvem har skænket mig alt dette?"

"Når jeg rører mig, når jeg ånder-"

"- efterlader jeg spor på det evige
vindue, der holder mørket væk."

"Det er mærket af mit liv, som
bliver tilbage på vinduets kolde glas."

"Livet hinsides glasset kan formørkes,
men mit mærke bliver for altid tilbage."

Genia…

Genia!

Ved Stalins død i 1953
var godt 18 millioner mennesker-

- sendt til lejre i Sibirien.
Cirka 5 millioner kom aldrig tilbage.

Genia og Anton giftede sig.

Vashya kom til dem i Sibirien, hvor de
også adopterede en pige, Antonina.

Genia Ginzburg blev
rehabiliteret fuldt ud i 1955.