Original subtitles

Jeg hedder James Michener.

Og tinderne bag mig tilh�rer den majest�tiske bjergk�de Rockies.

Granitk�mper som har v�ret en del af landet i evigheder.

De symboliserer vores lands styrke og frihed.

Jeg skrev "Centennial" f�rst og fremmest for at se-

-om vi er klar over, hvad der sker med landet som vi elsker.

Den jord som giver os liv.

Det er en roman. Personerne og h�ndelserne er opdigtede.

Men der fandtes franske pelsj�gere fra Canada som Pasquinel.

Der fandtes bjergfolk fra Skotland som Alexander McKeag.

Saint Louis havde en s�lvsmed som Herman Bockweiss.

En officer som Maxwell Mercy og en militsleder som Frank Skimmerhorn.

En cowboy fra Texas som R.J. Poteet.

Visse h�ndelser og personer er virkelige.

I 1820'erne og 1830'erne m�dtes j�gerne �rligt i Rockies.

1851 var der storm�de i Fort Laramie med titusinde indianere-

-for at indg� en pagt med vores regering.

Massakren i 1864 er stadig et af vort lands st�rste tragedier.

I samme �rti blev langhornskv�get f�rt nord om Texas.

Kv�get kr�vede en by. en by som den jeg kaldte Centennial.

Det er her historien om den by.

Det er en historie om menneskene, der formede vores land-

-og landet, der formede menneskene.

Det er en fort�lling om tiden. B�de som redeg�relse og p�mindelse.

En p�mindelse om. at vi i vores levetid er Jordens vogtere.

Vi beskytter vores arv og forvalter vores fremtid.

F�lg med og oplev det Vilde Vestens store eventyr.

Da Jorden allerede var s� gammel. at det oversteg menneskets forstand-

-skete der noget betydningsfuldt p� det sted. som senere blev Colorado.

For en milliard og syvhundrede millioner �r siden dannedes stengrunden.

Den skulle st� til i dag.

P� den rejste sig senere bjerge og gennem dem snoede floder sig.

Brusende. vilde. voldsomme �rer der gav og tog liv.

De eroderede gamle lag og afd�kkede nye klipper.

Og brugte det samme materiale gang p� gang.

I �r 15.000 f.Kr. havde omr�det som ville blive Centennial taget form.

Nogle kilometer nordvest var nogle kalkstensklipper-

-�ldre end Rockies.

Mod vest og lidt sydp� var dalen. hvor guldklumper-

-var slidt l�s fra klippespr�kkerne af gletscheren-

-og gemt i sandbunden.

S� har vi venstre bred af en flod. hvor Centennial skulle bygges.

En lille undervandsgrotte som blev opdaget pga. et mord-

-udf�rt 11.000 �r efter dens tilblivelse.

Og til sidst har vi floden. som ikke var noget s�rligt.

En sandbund som en flydende bibem�rkning-

-navnet var lige s� fladt som dens udseende.: South Platte.

Men en tid var den hovedvejen til eventyr-

-og der fandt eventyrerne deres levebr�d.

Skuepladsen st�r klar. Livet har fundet et hjem.

En af de mest elskelige og st�dige v�sner indtog floden.

En af de mest d�dbringende og skr�mmende indtog Rockies.

Hesten vendte tilbage til sit hjem.

Bisonen kom fra Asien og holdt til. hvor Centennial skulle v�re.

Det stridh�rede v�sen. som blev livsvigtig for indianerne.

Nomader som kom fra Asien for 12.000 �r siden-

-og skabte en primitiv orden og opdyrkning af jorden.

I 1756 havde en lille stamme. der kaldte sig for Vort folk-

-en stor krise. De andre indianerne havde heste-

-s� de havde lettere ved at jage og var overlegne i krig.

Krigen mellem stammerne var en farlig leg der sj�ldent f�rte til d�dsfald.

Det vigtige var at vise mod.

Man gjorde det ved at sl� fjenden med h�nden eller et v�ben.

Det blev senere kaldt for at t�lle coup.

De modigste krigere bandt sig fast for at m�de fjenden.

Bundet med l�derremme sloges de til sidste �ndedr�t.

Denne ringeagt af fjenden-

-f�rte ofte til krigerens d�d og var sidste udvej.

For Vort folk var 1756 s�dan et tilf�lde.

De havde ingen heste og kunne ikke overleve l�nge uden dem.

-Min far... -Jeg er din far.

-Min rigtige far. Hvor er han? -Han kommer ikke tilbage.

Hvorfor ikke? Hvor er han?

Lyt til mig. Kun klipperne lever for evigt.

Kun klipperne lever for evigt.

Gr� Ulv... Min far?

Jeg er din far nu.

Denne unge indianer var ni �r. da han f�rst m�dte d�den. Han forstod den ikke-

-men han ville ikke frygte den.

l kom ikke tilbage med heste. Far d�de forg�ves.

Middagssol bandt sig fast. Han viste sit mod. Jeg er stolt af ham.

Du skal ogs� v�re stolt, m� vi ogs� m�de s�dan en d�d.

Kun klipperne lever for evigt.

Han hed Haltende B�ver. og han blev en stor leder.

Sk�bnestimen n�rmede sig n�desl�st.

Deres levem�de ville blive forandret.

VlNTEREN 1795

Hvor tog floden hen?

�rhundredet var snart slut. og Haltende B�ver havde levet det halve-

-og havde set meget. De havde sagt. at han skulle se en gud.

-Han er ingen gud. -Han ser ud til at eje pr�rien.

-Han drev ulvene p� flugt. -De var vel m�tte.

M�ske havde de grund til at frygte ham. Hans hud er anderledes.

Han har nok dr�bt mange pawnee for at n� hertil. Han dr�ber sikkert os.

Vi venter til det bliver m�rkt.

Det var en af mange coup for Haltende B�ver. men det var en ny tid.

I den stund af skr�k og tillid sluttede indianeren og den hvide mand fred.

Det ville forandre livet for evigt i det Vilde Vesten.

Han var en "coureur des bois". en skovl�ber.

En lille og kraftig franskmand med r�d Quebechue. Han hed Pasquinel.

Han havde t�pper fra Canada. stof fra New Orleans-

-s�lv fra Tyskland og perler fra Paris.

Til for�ret havde han handlet med arapaho. som Vort folk kaldtes.

Han lavede pakker p� 45 kilo af pelsene.

Og med vildmarkens tegnsprog. der er �ldre end talen-

-lod Haltende B�ver ham vide. at han var velkommen igen.

Han sagde. at han �nskede sig et gev�r som gave n�ste gang.

Han vidste. at det var fremtidens v�ben.

Den hvide lovede at give ham et. Han blev advaret mod pawnee-indianerne.

Pasquinel havde klaret sig en gang. men nu ville de tage alt af v�rdi-

-til og med hans liv.

Og du skal v�re en flod? Du er en sk�ndsel!

P� vej mod �st viste floden sig at v�re ufarbar. s� han m�tte b�re pelsene.

Han forlod sin kano i n�rheden af flodbredden-

-og gemte den i krattet.

Han bar de to f�rste 45-kilo-pakker elleve kilometer.

Tilfreds med gemmestedet regnede han de resterende dagstimer ud-

-og vendte tilbage til pawnee-landet for at hente resten af pelsene.

-Du...kom. -Jeg f�lger efter.

-Jeg hedder Vilde Vand. -Pasquinel.

-V�ben? -Ja. V�ben.

Ligesom Haltende B�ver var Vilde Vand interesseret i gev�ret.

Pawneerne havde m�dt hvide f�r og kendte til v�bnets magt.

Hvor kommer du fra?

-Saint Louis. -Det ligger hvor solen st�r op.

Jeg var med Haltende B�ver.

-Hvor l�nge var du der? -Dine m�nd har vel sagt det.

-Jeg s�, at de fulgte efter mig. -Hvorfor var du der s� l�nge?

-Jeg handlede med b�verpels. -Mod v�ben?

Nej, mod armb�nd og perler.

Det er til dig. Og til din kone.

Jeg har fire koner.

Du er intelligent. Vi skal v�re venner, Pasquinel.

Giv mig v�bnet, s� bliver vi gode venner.

Nej. Jeg beh�ver det.

-Jeg kan tage det. -Ikke hvis du er min ven...

...og hvis du vil l�re at bruge det.

Du er intelligent. Tag et gev�r med n�ste gang du kommer.

-Det er mange b�vere v�rd. -Dem har vi masser af.

Jeg tager et gev�r med.

Pasquinel inds� efter m�det. at Haltende B�ver havde ret.

Han var n�dt til at sl�s.

De er pokkers st�dige, de der pawnee.

Pawnee.

Cheyenne.

-Hiv den ud. -Nej! Jeg g�r det.

Bid!

Spidsen sidder fast i benet. Jeg kan ikke f� den l�s.

Tryk den ind, vrid og hiv den ud.

S� d�r du.

S� sk�r den l�s.

Sk�r.

Til dig. Til min gode ven. Til cheyennerne.

Cheyennerne vil h�re om Pasquinel.

MlSSOURl, FOR�RET 1796

B�ver! Vi har en masse b�ver!

-Skal vi handle? Har I v�ben? -V�ben?

Ja! Vi har v�ben.

De stjal pelsene fra mig.

Hent resten og s�nk kanoerne!

Hans kano. gev�r. varer og pelse var borte.

Efter to �rs arbejde havde han kun en kniv ved hoften-

-og en pilespids i ryggen.

RlCHARD BUTLER L�GE

Den er i knoglen og spidsen er sk�ret af under huden.

-G�r det ondt? -Nej.

-Hvad med det? -Nej.

Jeg kan tage den ud, men hvis du kan klare smerten, er den ikke farlig.

-Vil du vende tilbage? -S� snart jeg f�r nye varer.

Til pawnee-indianerne?

Jeg har intet imod dem, kun r�verne. Tak, doktor.

Du f�r penge, s� snart jeg finder en finansier.

-Hvordan er der i vildmarken? -Voldsomt.

Der er en vind som aldrig h�rer op. Den driver en til vanvid.

Og storme som du aldrig har set. Torden dundrer og brager.

Og det hagler! Hagl s� store som h�nse�g.

De kan dr�be en hel fugleflok. Og om for�ret er der tornadoer.

Og om vinteren dr�ber snebygerne alt hvad de overrasker.

Og mellem stormene er der stille.

S� stille, at man tror, man bliver vanvittig-

-og man beder til, at stormen skal komme og s� at den skal slutte.

Det er et land for vilde, og du har set, hvordan de er.

Jeg har set v�rre. Jeg har set meget v�rre.

De er nysgerrige efter at vide, hvor langsomt et menneske kan d�.

Overlever man indianere, vejr og vind-

-s� er der dyrene. Ulveflokke og slanger med lang r�kkevidde.

Deres hugt�nder pumper giften ind.

-Var det sjovt? -Jeg forundres over, at du vil tilbage.

Jeg er et simpelt menneske. Jeg har hverken fag eller uddannelse.

Det her er det eneste jeg kan.

-Ved du, hvad jeg tror? -Hvad?

-Jeg tror, at du har fundet en skat. -En skat?

Det Frankrig og mit folk i kolonierne sloges for.

-Frihed. -Ved du, hvad jeg tror?

Du er farligere end pawneerne. Din snak kan forandre alt.

Bare jeg kunne tage med.

Det er godt, at du tror, du ikke kan.

-M�ske... -Hvad?

En af mine patienter er s�lvsmed og han har en handelstilladelse.

Ja...

Vi tre kan blive kompagnoner.

Han er lige kommet fra M�nchen. Han hedder Herman Bockweiss.

-Kan du lide den? -ls�r hvis jeg var cheyenneh�vding.

Det var det, jeg ville h�re. Den her mand ved, hvad der er godt.

Jeg ved, hvad indianerne kan lide, og de kan ikke f� nok af det her.

Og det her.

Og det her.

Og det der.

Det her er paradenumret. Kender I pibens betydning?

-Den ryges vel ved fred? -Og krig...

Og alt derimellem der skal velsignes.

For mange stammer er det her deres vigtigste ejendel.

Piben er deres n�gle til �ndeverdenen. R�gen er deres b�n.

Det er den store �nds �ndedr�t.

De kan blive ud�delig med denne pibe, monsieur Bockweiss.

Det ville v�re dejligt, men �rligt talt-

-ville jeg foretr�kke at blive rig.

Far... Jeg vidste ikke, du havde selskab.

Det g�r ikke noget. Du kender jo dr. Butler.

Det er monsieur Pasquinel. Min datter Lise.

-Monsieur. -Bon jour. mademoiselle.

Jeg formoder, at vi burde kende dit fornavn. Undskyld.

Det g�r ingenting. Jeg har intet. Kald mig Pasquinel.

-Er du fra Frankrig? -Quebec.

Canada? Det er fantastisk.

Jeg har altid villet vide mere om Canada. Bliver du til middag?

-Og fort�ller alt. -Tak, men...

Selvf�lgelig. Tag ham med hjem og giv ham noget at drikke.

Doktoren og jeg kommer lige straks.

Monsieur...

Vi skulle bare diskutere et partnerskab, Herman.

Der er kun 500-600 m�nd i byen.

De fleste er gift og ingen er lige s� st�rk.

Hvis jeg var forbeholden, ville jeg ikke v�re kommet.

Og hvis ikke var en romantiker, havde jeg aldrig f�et min datter.

-Sid ned. -Merci.

-R�dvin? -Ja, tak.

Kan du lide huset? Familien Chouteau byggede det...

-...men de ville have et st�rre hus. -St�rre end det her?

Huset siger meget om dets ejere.

Tak. Men det g�r ikke en mand st�rre end han er.

-Skal vi s�tte os? -Ville du v�re mere bekvem?

Nej, jeg har det fint.

-Hvad bringer dig til Saint Louis? -Floden.

-Jeg mener hvorfor. -B�ver.

-Er du handelsmand? -Ja.

-Er det ikke et ensomt fag? -Det er ikke et fag.

Det er et arbejde, og n�r man arbejder er man altid ensom.

Ja, det er vel sandt.

Skal vi s�tte os? S� kan du fort�lle om Canada.

-Du ville ikke kunne lide Canada. -Hvorfor ikke?

Der findes kun sm� mennesker. De er s� sm�.

Alle sammen. Jeg er den h�jeste i landet.

-Du beh�ver ikke g�re nar af mig. -Skal jeg gr�de?

Stakkels Lise Bockweiss. Den smukkeste kvinde i Saint Louis.

Med honningh�r og �jne som bjergs�er. Synd at hun er s� h�j.

Hvis Pasquinel vil omfavne hende b�r han tage en �kse-

-og hugge nogle centimeter af hendes ben.

Jeg ville herske over verden, hvis jeg var h�j.

Men jeg n�jes med at herske i min verden.

-Monsieur Pasquinel. -Nej. Pasquinel.

lntet monsieur, ingen Henri, Jean Pierre. Bare Pasquinel.

-Jeg skal se til middagen. -Er jeg stadig indbudt?

-Du blev indbudt. -Ja, men for at tale om Canada.

For at komme frem spiller det ingen rolle, hvordan vi st�r-

-men hvordan vi r�r os, og du, mademoiselle-

-r�r dig v�ldig smukt.

Hvad synes du, Herman?

Det er et farligt foretagende.

Hvor mange stammer skal han forbi?

Pawnee, cheyenne, arapaho, dakota, comanche og ute.

Flere tusinde indianere mod �n hvid mand.

Hans chancer for at overleve kan ikke v�re s� store-

-men du mener, det er det v�rd at investere i ham.

Jeg ved, det gjorde ondt, da jeg trykkede pilespidsen ind.

Man m� have mod for at kunne klare det. Det vil lykkes for ham.

-Du dr�bte tre pawnee. -Jeg dr�bte tre tyve.

-Du er d�d, hvis de angriber. -Du har to gev�rer. Til mig?

Et er til manden, der sagde, han var min ven. Hvem taler jeg med?

Jeg er ked af, at vi sloges sidste �r. l �r er vi venner.

Hent det andet gev�r.

Nu har jeg to. Hent R�dsk�gget.

Og to hvide m�nd.

Taler du fransk?

Det g�r ingenting. Smil bare.

Har du l�rt dem at skyde? Har du dr�bt nogen?

Han er min bror. Min bror!

Se!

Se!

Han siger, at de er br�dre. Ligner de br�dre?

Hvis de er br�dre...

...s� er vi br�dre.

Han sagde, at hvis du er min bror, s� er hun hans bror.

Du skulle have v�ret stille. Jeg kunne have overtalt dem.

Br�drene taler hvert sit sprog.

Er pawnee og cheyenne br�dre?

Eller arapaho?

De taler sprog fra forskellige stammer. Br�dre taler samme sprog.

Vi kan ikke v�re br�dre, fordi vi taler forskellige sprog.

-Han lyver. -Jeg forst�r. Det er dig, der lyver.

Du sagde, jeg kunne g� i fred. Jeg har har en krysters pilespids i min ryg-

-fra en pawnee-pil.

Vi er br�dre p� samme m�de, som arikara er i sl�gt med pawnee.

Jeg ved, at du ikke beordrede dem til at overfalde mig. Derfor er jeg tilbage.

Jeg tog den her med som bevis p� mit venskab.

N�r vi har r�get den, skal jeg l�re dig at skyde.

Jeg kommer med flere v�ben n�ste �r.

Jeg forst�r familieb�nd som arikara og pawnee.

Godt at du forst�r hvad der skete sidste �r.

Du kan f�rdes i vort land, men for hver femte pels skal jeg have to.

En. Du sagde en sidste �r og det er stadig en.

Vi tager din pels til Saint Louis, du f�r mere for den der.

-Vi? -Hvis du ikke har et bedre tilbud.

-Kan vi stole p� hans ord? -Ja.

M�ske skal jeg beholde ham her.

Nej. Vi rejser sammen og kommer tilbage sammen.

Hvordan ved jeg det?

Jeg er Pasquinel. Jeg kommer frygtl�s til dig.

-Skotland? Hvor l�nge siden? -Et �r.

-Du blev fanget hurtigt. -Jeg var ved at flygte.

Det var derfor, du var bundet til indianeren.

-Jeg var sluppet v�k. -Undskyld jeg kom i vejen.

Nej, jeg er taknemmelig for det du sagde uden at kende mig.

Der er noget, du skal vide.

Jeg har dr�bt en mand.

Hvordan ved du, at pelstyvene kommer her?

-De var hos mandansindianerne. -Du har svar p� alt.

Og du sp�rgsm�l. Vi sl�r lejr her tre-fire dage.

-Du grinede i dag. -Det h�ber jeg.

-Da jeg fortalte, hvad jeg havde gjort. -Nu vil du fort�lle det igen.

Det er sv�rt at leve med det. Jeg har aldrig fortalt det f�r.

Har du noget imod det?

-Jeg er ikke pr�st. -Jeg er ikke katolik.

Det var forf�rdeligt. Det var derfor jeg forlod det skotske h�jland.

Jeg var tvunget til det. Han var godsejer og en tyran.

Han troede, at han ejede folket, ligesom han ejede marken.

Jeg havde aldrig haft problemer.

Min s�ster...

For en pige som hende var det nok sv�rt.

Hun havde aldrig fortalt, hvad han fors�gte at g�re med hende.

Jeg s� ham g�re hende fortr�d og h�rte hendes gr�d.

Jeg var tvunget til at f� ham bort.

Da han drog sit sv�rd, slog jeg ham i hovedet med min stav.

S� l� han der bare, og Meg gr�d endnu mere.

Det var et forf�rdeligt syn.

Jeg var tvunget til at rejse. Han var jo godsejer.

Jeg var ked af det, jeg havde gjort, og at skulle forlade mit hjem...

...min familie...

...men jeg gjorde det rette.

Eller hvad?

Pasquinel?

Hvordan kan du v�re sikker?

G�r det, de kender dig ikke.

Stands! Kan I tage mig med til Saint Louis? Jeg har pelse!

Ja! Bring orden i dine pelse!

Du sagde ingenting. Du sagde ikke, at du ville dr�be dem.

Du spurgte ikke. De pr�vede at dr�be mig sidste �r.

Hvordan ved du, at det var dem?

Jeg genkendte ham, der ville smadre dit hoved-

-og ham som grinede ville have nydt det. Og de andre...

-Hvad? -D�rligt selskab bringer uheld.

F�r du det ikke d�rligt af at se, hvad de vilde g�r med deres �kser?

N�r de finder b�den, vil ingen give os skylden.

Ingen hvid mand vil tro, at vi ville skalpere nogen.

Har du gjort det?

Du er lige s� vild som dem. V�rre, for du ved, at det er forkert.

lndianerne l�rte at skalpere af engl�nderne.

Ja, briterne. De betalte stammerne i nord-

-for at tage skalpe med sig som bevis p� at fjenden var d�d.

Og fjenden var mine landsm�nd. En af dem var min far...

T�nk p� det her. Det den hvide mand frygter mest.

Det som har stemplet indianerne som vilde er den hvide mands p�fund.

Kan du ikke se det sjove i det? Det er en ting, du b�r vide.

Skovl�beren ender med at blive skalperet.

Det g�lder dig og mig med.

-Den er stadigv�k ustadig. -Vent.

-Den er som ny. -Bedre.

Du sagde aldrig, hvordan pawneerne tog dig til fange.

-Du stillede jo aldrig sp�rgsm�l. -M�ske blev du overrumplet.

-Som nu. -Hvad?

De er nok bare tre.

Nej.

Jeg har allerede en pil i ryggen. Jeg vil ikke have flere.

Hvad skal vi g�re?

Det man altid g�r med indianere. V�r parat til at dr�be eller d�-

-og h�b at det ikke sker.

-Det g�r os til bedre skydeskiver. -De skal se, at vi ikke frygter dem.

Manden der l�rte dig pawneesproget... l�rte han dig utesproget?

Nej.

Uteindianerne er altid velkomne i vores lejr. Hold os med selskab.

-l skal g�. -Nej. Vi handler med b�ver.

Ute handler ikke. I skal g�.

Cheyenne, arapaho og pawnee har handlet med os.

Se her. l vil ogs� handle med os.

Ingen handel. N�r solen g�r op, skal I v�re v�k.

-Hvad skal vi g�re? -Sove. I morgen...

...sl�s vi for vores handel.

Skyd ikke.

-Du sk�d over dem begge gange. -Jeg ramte mit m�l.

Hvis man giver indianerne en chance kan man undg�, at nogen d�r.

De g�r til angreb igen.

Vi lader dem tage den her. S� kan de sidde rundt om lejrb�let-

-og fort�lle om coupen de gjorde mod to hvide.

Du kommer til at sidde i Skotland og fort�lle om tomahawks og spyd.

Hiv det ud.

Det kommer til at g�re frygtelig ondt. Tro ikke andet.

Det g�r ondt.

-Det lugter d�rligt. -Lad mig v�re i fred. Jeg skal d�.

Lad mig v�re i fred!

Lad mig v�re.

-Jeg fryser. -Du beh�ver frisk luft.

Jeg er d�ende. Den vil r�dne bort.

Tror du, at det vil fungere? Kan du sk�re den af?

Hvordan kan du skyde uden arm? Eller spise hvis du ikke kan jage?

Du stiller for mange sp�rgsm�l.

-Der er v�rre steder at d�. -Du skal ikke d�.

Beklager, mon ami. En halv mand i vildmarken...

...duer slet ikke.

Arapaho.

Pasquinel.

Dit gev�r.

Lad os ryge.

Igen r�g Haltende B�ver og Pasquinel piben og snakkede.

Om pawnee-angrebet og cheyennerne som reddede Pasquinel.

Og det �jeblik da begge lod v�re med at sl� hinanden ihjel.

-Det var et slemt ar. -Hvad? Ja, det er slemt.

-G�r det ondt? -Ja, det g�r stadigv�k ondt.

Jeg kan ikke bev�ge armen v�k fra kroppen, for huden er s� stram.

Du skal l�re dig at bruge den.

-G�r det samme med din skulder. -Jeg ved ikke.

Brug den! Tag dit gev�r og brug det.

-Hvorfor? Du kan vel jage? -Jeg kan v�re d�d i morgen.

Jeg henter flere planter.

-Kan du bruge det her? -Hvad? Ja, jeg kan skyde.

Men ikke med dit s�r.

Nej, jeg kan ikke skyde nu.

Gjorde Pasquinel det her?

Ja, han sv�bte den ind. Det er b�ffelskind.

Du skal g�re det samme p� din skulder.

-Min skulder? -Ja, det var det, han mente.

Ja, det var nok det, han sagde.

-Jeg sk�d. -Og du sk�d godt. Nu lader du om.

-Er det tilstr�kkeligt t�rt? -Det ser vi straks.

-Haltende B�ver ramte grenen. -Den er der stadig.

-Han f�lder den n�ste gang. -Der bliver ingen n�ste gang.

-Blomst. -"Blomst" .

-Hvordan siger man det p� engelsk? -Flower.

-"Flower" . -Ja.

En fin blomst til en fin pige.

Fin blomst?

Det er nok bedre, at du siger k�n.

-K�n? -Ja.

K�n blomst.

Hvis du skal l�re engelsk, skal du l�re det engl�nderne taler.

S� rynker de ikke p� n�sen, som de nogle gange g�r ad mig.

-Rynker p� n�sen? -N�se. Man kalder den n�se.

N�se.

-Det er dine �rer. -�rer.

Dit h�r.

H�r.

Dine �jne.

�jne? �jne...

Og det her?

L�ber.

L�ber...

Du er smuk.

Smuk?

Det er nok bedst, at vi rider tilbage.

-Er smuk det samme som k�n? -Ja.

Som blomsten?

-Synes du, at jeg er k�n? -Kom nu.

R�dsk�g. Jeg synes ogs�, at du er k�n.

Lerkurv... Jeg...

Vi m� g�.

-L�rer du mig mere? -Ja, i morgen.

l morgen. Det ord kunne jeg.

l morgen bliver smuk.

Ja...ja.

l morgen bliver smuk.

-Din far er en rigtig h�vding. -Han er ingen h�vding.

Men han tog jo hestene og gjorde alt det der?

-Han ville ikke v�re h�vding. -Hvorfor ikke?

-Hvorfor er han ikke h�vding? -Ja.

Han kan ikke lide fjerene.

Hvad? Hvad sagde hun om fjerene?

-Han kan ikke lide dem. -Jeg forst�r ikke.

-Han kom med heste til Vort folk. -Ja, jeres stammes f�rste heste.

Han fik ikke lov at beholde hesten, han kunne lide. H�vdingen fik den.

-Han hentede jo nitten heste. -Ja.

Hvordan kunne h�vdingen tage hesten, din far ville have?

Han var h�vdingen.

-S� din far vil ikke blive h�vding? -Aldrig.

Det er ikke fjerene, han ikke kan lide, men dem som b�rer dem.

Alle stammer har s�dan nogle m�nd.

Sig, at jeg synes, din far en h�vding alligevel. En stor h�vding.

Sig til Pasquinel, at jeg er ked af at se ham rejse.

Min far er ked af, at du rejser.

Jeg kan se, at du har l�rt hende at tale ligesom dig.

Sig, jeg ogs� er ked af det, men jeg kommer igen, n�r bladene skifter farve.

Ogs� R�dsk�g?

-Er vi partnere, R�dsk�g? -Ja.

De kommer igen, n�r bladene skifter farve.

-Kommer de med deres koner? Sp�rg! -Jeg ved ikke, hvad det hedder.

-Forst�r du? -Han sp�rger til vores koner.

-Koner? -Om vi tager dem med n�ste gang.

Nej, nej. Min kone bliver i Montreal.

-Ligger Montreal langt borte? -Ja. Tilstr�kkeligt langt borte.

Det ligger mange kilometer nordp�.

-Og du, R�dsk�g? -Jeg har ingen kone.

-Hvad sagde han? -At han ikke har en kone.

Han sagde, at man beh�ver en kone for at f� livets bedste gave.

Sig, at han har en smuk familie, som han kan v�re stolt over.

Nu tager vi af sted.

-God jagt. -Den bliver god takket v�re Pasquinel.

Min ven.

-Seks bundter. Vi bliver rige. -Var det sandt, hvad du sagde?

-Hvad? -Om din kone.

-Er hun i Montreal? -Nej. I Detroit.

-Selv venner skal ikke vide alt. -Ikke flere sp�rgsm�l.

Lerkurv.

De vender tilbage. Pasquinel er en modig mand.

Jeg tror ikke p� det, han sagde om sin kone. Han beh�ver en kvinde.

Han skal v�re velkommen i min familie.

-Du h�bede p� R�dsk�g. -Ja.

Nej. Du skal gifte dig med Pasquinel. Han vil tage sig af dig.

Du vil leve l�nge endnu.

Der sker mange forandringer. Pawnee bytter sig til v�ben.

Ute har forladt bjergene, og det her er bare de f�rste hvide.

Flere kommer for at jage b�ver, og det vil forandre alt.

Pasquinel vil beskytte dig. Ham kan vi stole p�.

-S�rg for han f�r pelsene. -Pasquinel!

-Joe Bean. -Hvordan g�r det, Joseph?

Jeg har det godt, men ikke s� godt som dig. Hvor langt kom du?

-Til Cache la Poudre. -Til de store bjerge. Nogle problemer?

Det er der altid. I bjergene er ute-indianerne. Men pawnee er v�rst.

Der m�dte jeg min partner. Han sloges mod dem ene mand.

Mod ni indianere. De stjal pelse fra Saint Genevieve.

Jeg h�rte, at alle blev slagtede.

Pawnee-indianerne var ved at skalpere dem, da han angreb dem.

Jeg sk�d tre p� afstand, men han var midt i med sin kniv.

-Mand mod mand? -Jeg n�ede ikke at lade om. Se.

Han fik en tomahawk der og fortsatte med at sl�s-

-med �n h�nd.

Jeg undrede mig over, I var partnere, men nu forst�r jeg det.

-Joe Bean. Hvad hedder du? -Alexander McKeag, fra Skotland.

Og Cache la Poudre.

Pasquinel!

Whisky til min ven Joe fra Kentucky og min partner.

Jeg har v�ret ved flodens ende og nu skal jeg drikke mig tilbage.

-Hedder du Pasquinel? -Ja. Hvad drikker du?

-lntet du byder p�. -l dag betaler jeg alt, hvad han s�lger.

Med blodpenge?

Hvabehar?

Kender vi hinanden?

Jeg kender dig. Du er en fej l�gner.

Vi har aldrig m�dt hinanden f�r.

Du myrdede min bror.

-Din bror? -Og bes�tningen p� Saint Genevieve.

Pawnee-indianerne angreb dem.

Sniksnak. Det var dig og din skurrende partner.

Hvorfor skulle vi skalpere en hvid mand?

Det ved du godt.

-Du kan vel opfriske min hukommelse. -Hvorfor vaskede du ikke pelsene?

Jeg har ikke interesse i andres ting. Skal vi sk�le for din bror?

Hvis han var �rlig, var han ogs� min bror.

-G� ad helvede til! -Til sin tid.

Joe Bean!

Sk�l for nye fortjenester og nye partnere!

-Er din skulder l�get ordentligt? -Ja.

Det kan jeg slet ikke forestille mig. Generer pilespidsen dig?

-Nej. -Hvilken pilespids?

-Den som pawnee sk�d i hans ryg. -Den f�rte os sammen.

M� det vare i mange �r.

-Hvor l�nge kan man overleve der? -Kun klipperne lever for evigt.

Det er et indianerordsprog.

Kun klipperne lever for evigt. Det vigtige er, hvordan man lever sit liv.

-Ikke sandt? -Jo.

Det siges, at du har en kone i New Orleans.

New Orleans? Det er nok bedst, at jeg vender tilbage til indianerne.

Her. Blokken er smeltet.

-S� det er s�dan, du former dem. -Ja, jeg har st�beforme.

Har du en kvinde, n�r du er p� sletten?

-En indianer? -Jeg har h�rt, at visse har det.

-Det er vel naturligt. -Hvor lang tid tager det?

De skal k�le af. I morgen er de f�rdige.

-S� det har du ikke...? -Hvad?

En indianerkvinde? McKeag er den eneste, der deler min kano.

Han lyder som en g�v fyr, men han taler ikke meget.

Derfor rejser han med mig.

Jeg synes, at en mand i din position burde gifte sig.

-Bruger du det igen, som du filer bort? -Ja.

Jeg har t�nkt p� selv at g�re det.

-Hvilket? -At gifte mig.

Men det er ikke let at finde en god kvinde.

-En kvinde som Lise? -Lise? Ja, hun er en god kvinde.

-S� du har lagt m�rke til det? -Det er sv�rt ikke at g�re det.

Det gl�der mig.

Det er nemt at sige. Polerer du dem med den?

-Ja. -Graverer du med de her?

Ja.

S� sm�t v�rkt�j til dine store h�nder. Bem�rkelsesv�rdigt.

Jeg skal v�re �benhjertig, Pasquinel.

Jeg s�lger s�dan en for en hulens masse penge.

Jeg bliver en meget rig mand.

Jeg har r�d til at v�re gavmild over for Lise.

Nu forst�r jeg ikke.

Du ville f� et velbj�rget hjem. Det er da v�rd at tage med.

Hvorfor ville Lise have mig? Jeg vil ikke forandre mig.

Spil ikke dum. Du ved, at hun er interesseret.

Som din partner ville jeg blive v�ldig glad...

Hvis du fremover skulle f�le, at du ville v�re en del af familien...

Jeg ville ikke have nogen indvendinger.

-Du er en god far, monsieur. -Herman.

Du er en god ven at foresl� det.

l kan gifte jer, f�r du vender tilbage til sletten.

-Du sagde fremover. -Og du at ingen lever for evigt.

lndianerne har forst�et livet bedre end nogen af os.

M�ske.

I slutningen af 1700-tallet styrede indianerne sletterne.

Hestene gjorde det muligt for dem at erobre de �bne sletter.

Samtidig med at Haltende B�ver afslog at sidde i r�det-

-agtedes han h�jt. fordi hans mod havde givet dem hestene.

En mands rigdom og sociale stilling bestemtes af de heste. han ejede.

Alle unge krigere vidste. at hvis han blev dygtig-

-ville han f� sine egne heste og leve agtet som Haltende B�ver.

Haltende B�ver var 53. da �rhundredet var ved at slutte.

Efter tidens m�lestok var han allerede gammel.

Ikke engang gev�rets magt kunne erstatte de kr�fter. han snart ville miste.

Han vidste. at hans tid n�sten var forbi.

Men han kunne ikke vide. at en �ldgammel kultur ogs� var udd�ende.

Indianerne p� sletten var tilfredse i �r 1800.

Hesten blev deres redning. B�flen var grundlaget for deres eksistens.

Fra den fik de alt livsn�dvendigt.

Den gav dem mad. kl�der. husly. v�ben.

Den holdt krop og psyke frisk. Det var en tid. der skulle nydes.

Fremtiden s� lys ud. og man kunne v�re stolt over fortiden.

Fort�l om hestene, far. Om hvordan du hentede dem.

Det var l�nge siden.

Tilbad du solen, inden du foretog et raid mod comancherne?

Tror du, at jeg havde klaret det alene?

Bare jeg havde v�ret der. Var det sp�ndende?

Det mest sp�ndende jeg har oplevet. Det modigste nogen kriger har gjort.

Og han var kun sytten somre.

Han gik langt sydp�, hvor comancherne jagede b�fler.

Vort folk kunne ikke f�lge efter b�flen.

Vi var ikke lige s� m�gtige i krig uden heste.

Din far vidste, at vores stamme ville d� uden heste.

Ingen andre krigere fulgte med, for hvis comancherne tog dem-

-ville de g� en forf�rdelig d�d i m�de.

Herre foroven. Jeg tilh�rer Vort folk. Hj�lp mig.

Comancher!

Det var s� modigt og vovet, at selv comancherne erkendte hans mod.

Da jeg s� ham ride ind, vidste jeg, at han var sejrrig.

Det var ikke lykkedes for andre. Vi kunne ikke leve uden hestene.

Han havde sk�nket os livet.

Jeg har aldrig v�ret s� stolt, som da jeg fik lov at ride en af dem.

Den som han gav til min bror, s� vi kunne leve sammen.

-Og du var bare sytten somre. -Vi beh�ver nye p�le.

-De holder et �r mere. -De begynder at blive korte.

-M�ske beh�ver vi nye. -M�ske? Se p� dem.

-Vi skulle have byttet os til dem. -Med hvad? En hest.

Jeg ved, hvor jeg kan finde gode p�le.

Hvad er der?

-Har du det godt? -Lad mig v�re.

Bl� L�v...

Jeg er ikke vred p� dig.

Lerkurv tror, at du er vred p� hende, fordi hun ville h�re historien.

Nej. Jeg kn�kkede en tand mere.

-G�r det ondt? -Det g�r ondt at blive gammel.

Hvert �r du lever er endnu et for mig.

Kan du huske, da vi ikke havde heste? Vi flyttede os s� langsomt-

-og livet virkede s� langt. Da jeg var dreng-

-troede jeg, at jeg aldrig ville blive gammel nok til at blive kriger.

S�t dig.

Lad kroppen arbejde n�r den skal og hvile n�r den beh�ver det.

-Hvor er floden? -Har du set dig omkring?

Se en gang mere. Se ordentligt.

Jeg ser ingenting.

-Hvad er det? -Bare svaler.

Nemlig. Men svaler og duer skal have vand hver dag.

S� hold udkig efter dem. Hvis deres n�b er tomme, flyver de mod vandet-

-og hvis de har ler, s� kommer de fra vandet.

-Ved du, hvor vandet er? -Den vej.

S� du ler i deres n�b?

Det spurgte du ikke om. Du spurgte bare, om jeg vidste, hvor vandet var.

V�r opm�rksom. L�r dyrenes hemmeligheder.

Hjorten l�rer dig at klare dig uden vand.

H�gen hvordan du angriber hurtigt uden at misse.

Pr�rieulven hvordan man undg�r at blive taget til fange.

Klapperslangen hvordan man gemmer sig.

Hvem l�rer dig, hvordan man t�nder ild?

Kun mennesket. Han er det farligste dyr, som du kan st�de p�.

-Farligere end en puma? -Ja.

Han ved det du ved.

Det var l�nge siden. En levetid siden.

-Du har givet mig et godt liv. -Vi skal have stammens bedste tipi.

Jeg henter p�le ved det Bl� Bjerg.

-Der er ute-indianerne. -Jeg er ikke bange for dem.

Jeg beh�ver vel ikke forandre mit liv bare fordi jeg har kn�kket en tand?

Nej.

Ute-indianerne har jagtet b�ver.

-Der. -Vi kan tage dem.

Vi skal hente p�le ikke skalpe.

Er det den samme mand, der hentede heste hos comancherne?

Jeg har levet l�nge nok til selv at fort�lle historierne. Vi venter.

S� finder vi p�lene blandt de h�je grantr�er.

Haltende B�vers opdagelse ville forandre verden 50 �r senere.

Han kunne ikke ane v�rdien. som andre ville give de glinsende sten.

-Hvad er det? -Kugler jeg ikke beh�ver smelte.

-Holder De op med at handle nu? -Nej.

-Men familien... -Jeg kan ikke andet.

De kan l�re at blive s�lvsmed. Vi har den bedste l�rer her.

Han ville blive en god elev, hvis han var interesseret.

Jeg har ikke det talent.

De m� have et specielt talent. Lise kunne have f�et alle byens m�nd.

Hun ville have nogen at se op til.

Far...

Undskyld mig, Pasquinel. Jeg kommer straks.

Vil du danse, Alexander? Jeg l�rer dig det. Det er mit bryllup.

Monsieur Pasquinel? Det er sp�ndende, at De civiliserer indianerne.

Civiliserer dem? Jeg h�ber, at jeg aldrig bliver skyldig i det.

Det er vel det De g�r? De viser dem vores skikke.

Jeg er en handlende. Jeg handler med b�verpels.

De er alt for beskeden.

De m� tilst�, at De er en ambassad�r for vores kulturer.

lndianerne m� l�re fra m�nd som Dem selv.

De kan sp�rge min svigerfar. Jeg er alt andet end beskeden.

Men indianerne ved alt, hvad de beh�ver at vide.

De lever i naturen og er en del af den.

-De er helt uuddannede. -Nej, nej.

-De kender bare ikke til vores verden. -Er de s� anderledes?

Hvad er klokken? Har De et ur?

Naturligvis. Den er ti minutter i fire.

Er det vigtigt for Dem? For nogen af jer?

-De spurgte jo. -Ja, men indianeren ville ikke g�re det.

Han finder ingen grund til det.

Et menneskets v�rd bestemmes ikke af, hvad han har gjort p� en dag.

Det m� tage den tid det tager.

Ingen g�r det bedre end indianerne.

Ingen her kan l�re indianeren noget som er vigtigt for dem.

Du glemmer en ting, min s�n. De er hedninger.

De bygger ikke kirker eller skriver hellige b�ger-

-men alt kredser om deres religion.

En hedensk religion, med ofre og blodsudgydelse.

D�de Jesus ikke p� korset?

Det var en unik handling for at redde verden.

Deres verden er unik. De beh�ver ikke blive reddet.

Slap af. Lad dig rive med af rytmen.

-Jeg beklager. -Okay, Alexander.

Tak.

Sk�l for venskab.

Har Pasquinel sagt, at det her ogs� er dit hjem nu?

-Nej... -Jeg godtager ikke et nej.

Vores hjem er dit hjem. Hvis du ikke har andre planer.

-Nej. -Nej til tilbuddet...

-...eller om planerne? -Nej, jeg mener at...

-Du skjuler vist noget. -Nej.

-Der m� v�re en et sted. -Ja...

Jeg vidste det. Her eller i Skotland?

-Her. -l Saint Louis? Hvor?

Kan du holde p� en hemmelighed?

-For evigt. -Jeg med.

-Det er uretf�rdigt. -Jeg vil ikke fort�lle det...

-...f�r hun ved det. -Det lyder retf�rdigt.

Hvem hun end er, s� bliver hun lige s� lykkelig, som jeg er i dag.

-Jeg m� hellere redde Pasquinel. -Det beh�ver han nu og da.

Vi passer vi begge to p� ham.

Har de mere end �n kone?

-Senora? -Det siges, at de har flere koner.

Hvis de beh�ver dem og kvinden beh�ver en mand.

De arbejder h�rdt, jo flere de er, desto nemmere bliver det.

-Jeg forst�r ikke den tankegang. -Folk forst�r, hvad de vil forst�.

Tag mig for eksempel.

Hvorfor danser du med den udmagrede skotte-

-n�r du kan danse med mig?

Se og l�r.

-Fascinerende mand. -Hvorfor? Fordi han sl�s mod indianere?

Fordi han forst�r dem.

Det burde han g�re. Han er halvindianer. Han er fra Montreal.

Det siges, at han ogs� har en kone der.

Ved du, hvorfor de danser i cirkler?

Jeg troede, det var for at holde varmen.

Livet g�r i cirkler. Danserne begynder i syd-

-som repr�senterer vor f�dsel.

S� bev�ger vi os mod venstre gennem vor ungdom-

-mod solnedgangen i vest.

Natten falder p�, n�r vi n�rmer os det kolde nord, hvor det hvide h�r er.

Alt liv er nat og dag, godt og ondt.

Far... Jeg ved det.

Hvis vi stadig lever, finder vi lysets kilde i �st-

-og der finder vi forst�elsen.

Forst�elsen som hj�lper os med at forberede os p� livets ende.

S� vender vi tilbage til starten.

Vi sk�nker vort liv til alt liv.

Vort k�d hvor alt begyndte. T�nk p� det.

Jo mere du t�nker p� det, desto mere forst�r du.

Mor...

Saint Louis slutter her. Vi har sagt farvel.

-Ja, men... -S�rg for at gamlingen arbejder.

Jeg skal g�re ham til en gud.

Han laver s�lvpiber i himlen til Pasquinel.

Jeg skal nok arbejde.

-Kom tilbage. -Det g�r jeg altid.

Godmorgen, min ven. Det virker som et godt b�ver�r.

Har du det godt?

Jeg troede ikke, at jeg ville f�le s�dan her.

Det er helt naturligt.

-ls�r nu hvor du skal v�re morfar. -Hvad?

Det er vidunderligt.

-Ved han det? -Jeg kunne ikke fort�lle det.

-Jeg vil have, at han kommer tilbage. -Han burde ikke rejse.

Han vil altid tage bort.

-Hvis han har en familie... -Det ligger til hans natur.

Jeg vil ikke forandre ham. Andre har fors�gt.

Det er ubegrundede rygter.

M�ske. Jeg ved bare, at jeg elsker ham-

-og han skal vide hvor meget.

Han vil vide det, n�r han ser, at jeg ikke stoppede ham.

Jeg forst�r mig ikke p� din tankegang.

M�ske forst�r vi kun det, vi vil forst�.

Haltende B�ver! Det skal du f� betalt.

Jeg plejede at se p� din mor s�dan nogle morgener.

Du er endnu smukkere, end hun var.

Det tror jeg ikke. Det her er mit job.

Ikke i dag. Har jeg fortalt, hvorfor du hedder Lerkurv?

Mange gange.

Vi fulgte b�flen i nord.

En dakota-handelsmand havde en pragtfuld kurv fra cree-indianerne.

Den s� ud til at v�re flettet, men den var af ler. Din mor ville have den.

-Jeg kender historien. -Du m� ikke glemme den.

Jeg k�bte kurven med en k�be af b�ffelskind-

-som din mor havde arbejdet p� i flere m�neder.

Jeg byttede den med kurven.

Lerkurven som din mor elskede og som du blev opkaldt efter.

Og alle de andre historier. Dem din mor malede p� k�ben.

Dem om vores liv sammen.

Den om vildanden der levede i kapoktr�erne.

Og det tamme elsdyr som vi hade oppe nordp�.

Og alle de andre historier. De udd�r hvis du glemmer dem.

Hvor er mor? Jeg har ledt efter hende.

-Hun vil v�re alene. -Hvorfor?

-For at t�nke og g�re sig klar... -�h nej.

Det var derfor du fortalte om dansen.

Du er min datter. Du m� huske alting, s� dine b�rn ved, hvordan vi var.

Skal du i krig?

Pawneerne har stj�let et barn.

-Lad de unge g�re det. -De frygter pawneerne.

Du kan ikke g�. Pigen kan v�re d�d. Hvorfor skal du ogs� d�?

Vi beh�ver klarhed, og de skal vide, at Vort folk ikke finder sig det.

-Far... -Hvis jeg har v�ret en god far...

...ved du, at vi alle g�r enden i m�de. Husk, hvad jeg sagde om Pasquinel.

Han tager sig af dig, n�r jeg er borte.

Du m� ikke g�.

Hvad med mor? Hvem skal passe p� hende?

Hun er kvinde og kender til sit endeligt ligesom jeg g�r.

Far...

-Hvem er Herren foroven? -Han er skaberen.

Han st�r over alle folk og hele universet.

Han har hverken begyndelse eller slutning.

-Er han god? -Han er helt igennem god.

-Hvorfor sl�s vi mod andre m�nd? -Der findes ondskab blandt m�nd.

Beder du hver morgen?

Vores tipi vender mod morgensolen for at minde os om at v�re taknemmelige.

Hvad hvis der ikke er grund til det?

S� findes fejlen inde i dig.

-Jeg vil bede med dig i morgen. -Nej.

Du skal m�de morgensolen og den store stilhed alene.

Det forbereder dit sind p� dagen og g�r dig hensynsfuld.

Herre foroven! Jeg har gjort alt, hvad der st�r i min magt.

Der vil hovedangrebet ske. Jeg venter p� h�vding Vilde Vand der-

-og skyder ham. N�r de g�r i panik, tager vi pigen.

Af sted. Herren foroven er p� vores side.

-Mor... Dine ting. -De er ikke mine l�ngere.

Din kurv!

Forsvind!

-En begravelsesplads. -Deroppe?

S� sj�len kan flyve med vinden og skyerne.

-Han var en stor kriger. -Hvordan ved du det?

Hestehalen.

De sl�r hans yndlingshest ihjel, s� hans sj�l ikke skal g�.

Og p�len og l�derremmen... Han d�de i kamp.

-Den modigste m�de at d� p�. -F�r den bare lov at blive der?

Naturen tager sig af den med tiden, som den g�r med alt.

Mor?

Mor?

Mor...

Du beh�ver ikke blive herude.

-Det er skik. -Der er plads i din brors tipi.

Han har ikke budt mig indenfor og det m� du ikke g�re.

Han vil ikke have, at du bliver her.

-Han har intet valg. -Det har jeg.

Jeg vil holde dig med selskab.

Det skal du ikke. Du har dit liv at leve, og mit er forbi.

Han beh�vede ikke d� p� den m�de-

-eller efterlade dig s�dan her.

Vi havde talt om det. Jeg vidste, hvad der ventede.

-Det var ogs� s�dan for min mor. -Men hvorfor? Det er meningsl�st.

Er der mere mening i at blive gammel og blive en byrde for andre?

Jeg kan ikke forlade dig. Jeg g�r det ikke.

Du m� holde dig varm og frisk.

N�r den hvide mand kommer, m� du tage med ham, som din far sagde.

Du m� f�de hans b�rn og huske alle historierne-

-s� de l�rer dem at kende.

Glem ikke hvem du er. Du er datter af en modig mand.

-En mand som tog mange coup. -Han var et fjols.

Han var det jeg sagde og det skal dine b�rn vide.

Og deres b�rn.

P� den m�de vil han leve videre og give deres liv mening.

Det er alt vi kan g�re.

Ja, mor. Ja...

-Vilde Vand er d�d. -D�d? Hvad skete der?

Arapaho angreb. Den store dj�vel Haltende B�ver sk�d ham.

Hvad skete der med ham?

Vi dr�bte ham, men han tog mange coup, f�r han d�de.

-Begravelsespladsen ved floden... -Hvor l�nge siden var det?

Lige f�r sneen. Ikke l�nge siden.

To tapre m�nd er d�de. Sikken skam!

Vi skulle have rejst tidligere. Jeg kunne have fors�gt at stoppe dem.

Gav du et gev�r til Haltende B�ver?

Jeg byttede med b�verpels, ligesom med Vilde Vand.

-Gav du ham ogs� gule kugler? -Gule kugler?

Det var s�dan Haltende B�ver dr�bte Vilde Vand.

-Det ligner... -Det er det.

Mor?

Mor?

Mor?

G� tilbage!

S�dan...

Godmorgen, min ven. Det var ogs� en lang nat for dig, hva'

Du milde!

For pokker da...

Bl� L�v... Hvordan kunne det ske?

-Hvad laver hun her? -Hun er ikke l�ngere en krigers kone.

Hun har ikke ret til sin tipi.

Det er deres lov. Hvis hendes bror eller s�n ikke tager hende ind-

-har hun intet hjem. Hun m� beholde det, hun har p� sig.

-Det er jo umenneskeligt. -Hun vidste det jo.

Hvad med hendes datter?

Ja, hun burde vide det. Hvor faren fandt guldet.

Jeg mente, hvad de havde gjort med hende.

Hun er ung og st�rk. Hun skal f�de en krigers b�rn.

Hun er nok eftertragtet. Hun har sikkert allerede en mand.

-Hvad skal vi g�re med hende? -Lad hende v�re.

Hun bliver begravet med sit syt�j. Det er hendes v�ben.

-Lad os lede efter pigen... -Lerkurv.

Ja, Lerkurv.

Hun er hos min far nu. Det er godt.

Og du? Har du det godt?

Ja.

Din far fik gev�ret af mig, Lerkurv.

Ved du, hvor han fik kuglerne fra? Sp�rg hende.

-Kuglerne? Ja. -Sp�rg hvor.

-Jeg lavede dem. -Lavede du kuglerne?

-Ja, det var mig. -De gule?

-Gule? -Som de her.

-Nej. -De kom fra gev�ret.

-Min fars? -Ja. Hvor fandt han dem?

Det s� jeg ikke. Han sagde til mig...

Ja, hvad sagde han?

Han sagde, hvor vigtigt det var, at du gav ham gev�ret.

Var det alt?

Han sagde, at vi skulle vende tilbage.

Hvad?

Hvad sagde hun?

McKeag?

Hun sagde, at han ville have, at hun gik med dig.

-Med mig? -For at blive din kone.

Pasquinel... Eftersom du allerede er...

Du forstod nok ikke, hvad hun sagde. Det var hendes fars �nske.

At jeg skal tage mig af hende. Bockweiss er i Saint Louis.

-Hvad med Lise? -Han vil tage sig af hende.

Sig at jeg med stolthed tager hende til kone.

For guldets skyld? Det er vel derfor? Du tror, at hun ved, hvor det er.

Sig det.

Vil Pasquinel ikke have mig?

Pasquinel siger, at du vil g�re ham stolt.

-R�dsk�g? -Ja.

Har din arm det godt?

Ja, der er ikke noget galt med den.

Indianerne sagde. at man kunne stole p� Pasquinel.

Det gav frit lejde til skovl�beren og hans partner Alexander McKeag.

McKeag undrede sig over. hvor godt indianerne kendte Pasquinel.

Om de forvekslede mod med h�der.

Men skotten kunne ikke forlade sin eneste ven og kvinden han beg�rede.

Det eneste han vidste med sikkerhed var. at det ville blive en h�rd vinter.

Undertekster: lMS