Original subtitles

Du er anholdt.

Ned på knæ. Jeg har ikke gjort noget.

Op med hænderne!

William, jeg sagde, at du skulle ordne vasketøjet.

Hvad skal du, Billy? - Ordne vasketøj.

Vil du også ordne mit? - Nej.

Jeg håber, at Sherman får ram på dig.

Hvis du ser ham, så sig til. Han skal ikke skræmme flere børn.

HAR DU SET DENNE MAND?

Sådan er det. De børn ... De leder stadig efter ham.

Man går ikke ud efter mørkets frembrud. Det var det, jeg sagde.

VASKERUM

Der er ikke kommet nye oplysninger frem.

En mistænkelig lyd fra bygningen. Vi ser på det.

Er du nervøs? - Hvad?

Du fumler med flasken.

Du piller. - Nej.

Er du nervøs? - Nej, din søster bliver min bedste ven.

Hvordan ville du have det med det? - Fint.

Hvor er vinen fra? Døgnkiosken? Chateau Rothschild?

Vi har også en moscato. - Jeg tror, at man kan få leveret vin.

Er det et af dine? - Ja, det er et meget gammelt værk.

Han hader, at jeg har hængt det op. - Man må jo komme videre.

Men du har jo ikke lavet noget nyt i to år.

Det er, fordi du er min muse, og jeg ser dig ikke ofte nok, Troy.

Åh gud, stop. Du er for meget. - Tak.

Lad den ilte lidt. - Det er, fordi han ikke var vores mægler.

Det ses tydeligt. - Ja, her er så frygteligt.

Skat, du ved intet om fast ejendom.

Han må kunne lide dig, for han viser sin røv frem.

Gør han ikke altid det? - I gav for meget, Bri.

Det er tæt på galleriet. - Ja, det er meget praktisk.

Okay, hvad er der galt med lejligheden? - Ikke noget.

Kvarteret her er hjemsøgt.

Alle steder er hjemsøgt. - Troy, stop.

Men hvorfor vælge et sted, der først hed Smokey Hollow og så Little Hell?

Hvad hedder det nu? - Cabrini-Green.

Det var blokkene. Billige boliger med et dårligt ry.

Det kan man ikke se. - De rev alting ned og byfornyede.

De hvide byggede ghettoen og rev den ned, da de så, de havde bygget en ghetto.

Ikke for noget. - De gjorde bare området beboeligt.

I havde fået en bedre handel med mig. - De lovede forbedringer. Flyttede folk.

Men faktisk rev de bare alting ned, så de kunne bygge noget nyt.

Ligesom her.

Vil I høre en uhyggelig historie?

Nej. - Bare ærgerligt.

Men jeg stemte nej. Troy ...

Du godeste.

Seriøst?

Det her har bare at være godt.

Dette er historien om en kvinde ved navn Helen Lyle.

Hun var hvid og skrev speciale om vandrehistorien om Cabrini-Green.

Hun tog til Cabrini-Green for at lave research.

Hun interviewede folk og tog billeder af graffiti og af folk.

Og så en dag ...

... gik hun bare ...

... amok.

Hun huggede hovedet af en rottweiler. Da politiet var nået frem, -

- lå hun og lavede sneengle i en pøl af blod.

Okay, det er pis. Det er rent pis, det der.

Hun slog da ikke en rottweiler ihjel. - Langt ude.

Der er skrevet artikler om det her.

Politiet anholder hende, men hun flygter med det samme.

Hun går bersærk i en blodrus og efterlader en masse lig i sit kølvand, og så ...

... bliver en af beboernes baby bortført.

Moren er utrøstelig. Alle søgte efter ham, men uden held.

Under den årlige bålfest, -

- mens alle i Cabrini ser på, -

- ankommer Helen med en offergave.

Hun løber mod ilden med babyen, men de er efter hende.

Hun var i en dissociativ tilstand og kæmpede i blinde.

Men de reddede babyen.

Mens alle kigger på babyen, rejser Helen sig op -

- og går lige ind i ilden.

Hun dør på stedet.

Hun brænder ihjel midt i Cabrini-Green.

Er min rosé stadig i fryseren?

Vil du ikke have moscato?

Moscato er en dessertvin.

Hej, Bree-Bree. - Elsker dig. Godt at møde dig.

Mal, Anthony. Min søster skal ikke forsørge dig. Smid håndvægten, og mal.

Han er sjov. - Han er åndssvag.

Han har ret.

Godt, Troy endelig er sammen med en, der er normal.

Det var anstrengende at følge med alle de europæiske modedesignere.

Hallo?

Hvornår kommer Clive i morgen? - Klokken ti.

Har du det godt med det, du skal vise ham?

Det tror jeg.

Noget af det vil han nok kunne lide.

Okay, okay.

Hun dræbte sgu en rottweiler. Så for satan.

Jeg skal ikke skræmmes, lige inden jeg går i seng i min nye lejlighed.

Din nye lejlighed er spøgelsessikret. Det stod i annoncen.

Vores nye lejlighed.

Undskyld.

Kom her.

Hvem er du, mand?

Tja ...

Det her er Anthony McCoy for to år siden.

Jeg vil have fremtidens Anthony McCoy. Chicagokunstscenens store, sorte håb.

Det er ham, jeg gav en soloudstilling som helt nyuddannet.

Jeg vil nødig have besvær med at tage dig af sommerudstillingen, -

- men du er den eneste, som ikke har vist mig, hvad jeg skal udstille.

Jeg arbejder på noget nyt. - Grav dybt ned i din historie.

Jeg tænker på at lave noget om blokkene.

Om, hvordan det hvide overherredømme ... - Hvide mennesker.

Om, hvordan det skaber rum med voldsomme svigt, især i sorte kvarterer.

Hvor du kommer fra. - Ja. Bronzeville.

South Side er en forslidt kliché.

Eller Cabrini-Green.

Jeg er sulten. - Det er jeg også.

Hej, skat. Husk, vi skal besøge din mor. - Klokken syv.

Hej.

Cabrini-Green før og nu

CABRINI TOWERS REVET NED RÆKKEHUSENE BESTÅR

Bål Helen Lyle

Helen Lyle dør under ulovlig bålfest

Før i tiden kom de her næsten aldrig. Medmindre det var for at anholde nogen.

Men det er længe siden. Nu kan de ikke holde sig herfra.

Om natten stiller de op, hvor de sidste af os bor. En vogn i hver ende.

De beskytter os ...

... eller holder os fanget.

Har du boet her længe?

Ja. Siden før blokkene blev revet ned. William. William Burke.

Anthony McCoy.

Har du brug for hjælp?

Hjem, kære hjem.

Jo mere tingene forandrer sig, jo mere forbliver de det samme.

Spørg de hvide heromkring om Girl X, Dantrell Davis, og de ved intet.

Én hvid dame dør i ghettoen, og det er en legende.

Det er vel en god historie. Er det okay, at jeg tager noter?

Hvad kan få en til at gå sådan amok?

Helen Lyle ledte efter Candyman her. Jeg tror, hun fandt ham.

Hvad er Candyman?

For mig var Candyman en mand ved navn Sherman Fields.

Han havde en krog i stedet for den ene hånd. Han plejede at stå -

- og give slik til os, dengang jeg var barn.

Man fandt et barberblad i en lille hvid piges halloween-slik.

Politiet ledte efter Sherman, men Sherman var væk.

Så en dag ... så jeg ham selv.

Han havde gemt sig i murene.

En mistænkelig lyd ...

Da så jeg frygtens sande ansigt.

Tag ham. Kom. Kom så! Kom så!

Kom så! Kom så!

Af sted!

Herovre! Få den dreng ud herfra! Ind! Ind! Kom så!

De var som en aggressiv sværm om ham.

De dræbte ham på stedet.

Hvad dukker der op et par uger senere?

Flere barberblade i mere slik.

Så vidste vi, at Sherman var uskyldig.

Harmløs. Men det var ikke sidste gang, vi så ham.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Beshaw droppede min udstilling.

Jeg sagde, du skulle få hende i afvænning.

Få styr på det her.

Okay. Fint.

Hvad så? - Du glemte din mor.

Shit. Undskyld. - Vil du være rar at ringe til hende?

I morgen. - Det sagde du også i går.

Det er rart, at hun vil være sammen med dig. Ikke alle har det.

Er hun okay?

Hun antydede, at jeg giver dig penge for ikke at besøge hende.

Så hun har det som sædvanlig.

Stop. - Det er fint. Jeg vil vise dig noget.

Skal jeg komme ovenpå? - Bliv der.

Okay ...

Sherman blev tævet så brutalt, at han var ugenkendelig.

Der begyndte historien.

Man begyndte at se ham i Cabrini. Folk sagde, at han kom efter en.

Med tiden forsvandt hans navn, og han blev bare til Candyman.

Hvad synes du? - Det er en meget bogstavelig tilgang.

Beskueren har intet fortolkningsrum, -

- når du går fra symboliseret vold til afbildning af den.

Okay, men hvordan rammer det dig?

Det er ... smertefuldt.

Jeg føler mig forbundet til det. Jeg har aldrig været mindre i tvivl.

Jeg ved, hvad jeg skal nu.

Skat, det er da godt.

Clive bliver sikkert ... - Der er en ting til.

Hvis man siger hans navn fem gange, mens man kigger i et spejl ...

... så dukker han op derinde og dræber dig.

Så ... Jeg tænkte, at vi kunne ...

Hvad? - Hidkalde ham.

Niks.

Nej. - Candyman.

Anthony. - Candyman.

Candyman. - Stop! Stop så!

Candyman! - Stop!

Du skal ikke sige det sidste gang. - Okay, okay, okay.

Candyman. - Anthony, du er for meget.

Nej, nej, stop! Stop!

Hvad er der sket med din hånd? - Jeg blev stukket af en bi.

Det gjorde pisseondt. - Det ser sådan ud.

Kys det. - Pis af med dig.

Hjælp. Hjælp.

Anthony McCoy "Sig mit navn"

Hidkald Candyman ved at se i spejlet og sige hans navn fem gange.

Vi kan godt gå nu. - Endelig.

Sidste år havde vi en solobås med Jameson på Frieze LA. Fænomenalt.

De her værker er beslægtede, men her genskaber og looper han arkivoptagelser.

Tag dig god tid, og sig til, hvis du har brug for noget.

Det er anderledes end dine tidligere værker.

Luk det op.

Jeg stiller øjeblikke, som eksisterer på samme sted, på række.

Jeg vil nærmest kalibrere tragedien -

- i en fokuseret procession, som kulminerer i nuet.

Brianna, sig til din mand, at han ikke skal okkupere anmelderen.

Han har sin ting.

Det hørte jeg godt. Det er komplekst.

Hun interagerer med værket.

Spejlet indbyder dig til at forsøge en hidkaldelse.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg står ved mit eget værk som en narrøv.

Værket taler for sig selv. - Ja, det siger noget.

Det taler i didaktiske automatklichéer om gentrificeringscyklussens subtile vold.

Men din slags er pionererne i den cyklus.

Undskyld?

Kunstnere.

I kaster jer over kvarterer med billige boliger, -

- så I kan nosse rundt i jeres atelierer uden at skulle belemres med et job.

Jeg skal have en drink til.

Skal vi gøre det? Hidkalde Candyman.

Sorte har ikke godt af at hidkalde en skid.

Vrøvl. - Vi er ikke i sydstatssumpen.

I Chicago er det pis kun for hvide.

Candyman. Candyman. - Klap i. Stop.

Candyman. - Stop.

Jeg skyldte Brianna en tjeneste. Hun præsenterede mig for Thelma Golden.

Den skylder du mig stadig for.

Og ...

Er det Tony? Jeg elsker interventionistisk kunst.

Konventionelt maleri er så kedeligt.

Fedt, at du gemte dem i et lager med slukket lys. Klogt.

Er alle dine ting baseret på fundne værker? Og hvor har du fundet dem?

En genbrugsbutik i ørkenen?

Jeg fandt dem i mit atelier, hvor jeg malede dem, -

- din fjollede narrøv.

Og I fucking hyæner. - Hvad fanden?

Clive.

Tror du, du ville være her uden hende?

Skal du ikke købe fortrydelsespiller til dine praktikanter?

Den havde han forberedt hjemmefra. - Ja, nemlig, din bitch.

Jeg kan godt klare at blive kaldt bitch. - Rolig. Jeg bruger p-ring.

Det ved jeg godt.

Tak, fordi I kom.

Jeg er så fucking træt af det. Kan hun ikke styre ham ...

Hun mistede grebet. - Og har hun sagt tak til mig?

Nej. Får jeg en undskyldning?

Skrækkeligt.

At presse kæresten ind i udstillingen var hendes første fejl.

Eneste fejl. - Hun er selv skyld i sin undergang.

Man skal ikke kuratere den, man knepper.

"Love will tear us apart". - Vi ved godt, du elsker Joy Division.

Hvad er det nu? - Hvad for noget?

Du ved. Hvad skal man sige fem gange i spejlet?

Det ved du bedst. Du korrekturlæste pressemeddelelsen, Jerrica.

Candyman.

Men lad være, okay?

Jeg vil ikke have, at du dør i nat.

I hvert fald ikke før vi har kneppet.

Du er skidt for mig. - Okay. Gør det bare.

Nekrofili har altid stået på min træskoliste.

Så lad os gøre det her.

Nej. Jeg har været her hele dagen. - Kom nu.

Candyman. - Seriøst?

Stille, din bitch.

Candyman. Candyman.

Candyman. Candyman.

Der kan du se. Der sker intet.

Det var så det.

Er det her virkeligt?

Er det her virkeligt? Hvad fanden?

Hvad fanden?

Hallo?

Hvad fanden?

Fuck!

Fuck!

Fuck! Skynd dig!

Skynd dig!

Fuck!

Nej! Nej!

Stop! Stop!

Nej! Nej!

Fucking narrøve.

Mordene fandt sted efter Night Driver Gallerys fernisering.

Ligene blev fundet foran et værk af Anthony McCoy, som hedder "Sig mit navn".

Politiet udtaler, at de efterforsker ...

"Sig mit navn".

De sagde mit navn.

Og "Sig mit navn".

Jeg ved ikke ...

Det er cool, at de nævnte mig.

Jeg mener, selvf...

Selvfølgelig er det frygteligt. - Seriøst?

Clive?

Far?

Hvorfor sidder du der?

Hej.

Du vidste nok ikke, at far kan flyve. Vel?

Det kan jeg.

Anthony?

Anthony?

Er du okay?

Jeg havde et mareridt.

Det havde jeg også.

Hvad gik det ud på?

Hvad?

Mareridtet.

Jeg kommer ud om lidt.

Anthony?

Jeg ved ikke, hvad det her er, eller hvordan du vidste, det fandtes.

Her er alt, vi har under "Helen Lyle". - Jeg vidste det ikke. Derfor spurgte jeg.

Nå, men her er det. - Mange tak.

Jeg fandt det under "true crime". Praktikanter er så irriterende.

Er du studerende?

Noget af det, der er sket i Cabrini, -

- virkelig ekstrem vold, bizar vold, -

- får det nærmest til at virke, som om volden er et ritual.

Det værste er, at beboerne er bange for at ringe til politiet.

Måske skyldes det et æreskodeks. Eller frygt for politiet.

Det lette svar er altid, at "det var Candyman".

Hidkaldelseslegen er en del af det. Det er ikke opfundet af én person.

Det her er vokset ud af det fælles ubevidste.

Et overlevelsesredskab, som udspringer af behovet for beskyttelse -

- mod samfundets rædsler.

Bernadette og jeg prøvede hidkaldelsen. Forbavsende effektivt.

Forestillingen om, at du bliver jaget af noget i dit eget spejlbillede.

Jeg forstår det godt. Der er noget berusende ...

... uforklarligt tillokkende ved tanken om at se et spøgelse.

Kom nu.

... og hun hørte en lyd. Hvad hed hun?

Hun hed vist Ruthie Jean. Hun hørte bankelyde, -

- som om nogen ville lave hul i væggen.

Ruthie ringede til alarmcentralen for at melde det.

Men de troede ikke på hende. De troede, hun var sindssyg.

Hun ringede igen, men de troede stadig ikke på hende.

Da de endelig kom, var hun død.

Var hun blevet skudt?

Nej. Hun var blevet dræbt med en krog.

Ja. - Passer det?

Ja, det gør. Jeg læste om det i avisen. Candyman dræbte hende.

Ja, men det ved jeg ikke noget om.

Hallo?

Jeg går ud.

Vi skal til middag i aften. - Jeg ved ikke, hvor længe det tager.

Jack Hyde kommer fra New York, og han kommer aldrig til Chicago.

Fuck det nu ikke op. - Jeg skal nok klare det.

For mig. Du skal ikke fucke det op for mig.

Det har været nogle sindssyge uger.

For nu at sige det mildt.

Det, jeg skriver, er ikke længere en anmeldelse.

Det er nu en længere artikel, -

- som handler om både værkerne og omstændighederne ved mordene.

Javel.

Jeg ville bare lige have et par udtalelser fra dig.

Jeg ved ikke rigtig noget. - Dine værker er så makabre.

Det er interessant, når man tænker på, hvad der skete.

Det er et tilfælde. - Jeg siger ikke, det er din skyld.

Og jeg siger slet ikke, at et spøgelse fra en historie dræbte en kunsthandler.

Jeg siger bare, at ...

... pludselig fremstår dit værk ...

... evigt.

Hvad så nu?

Jeg udvider værket til en serie.

Jeg håber, jeg kan lave en soloudstilling kun om Candyman. Sig det videre.

Jeg er vild med den ide.

Jeg er overrasket over, hvor positivt du ser på mit værk nu.

Jeg er blevet vildere med det. - Du forstod det vist ikke.

Jo. Ghettoen, gentrificering, etcetera.

Kunstnere, der gentrificerer ghettoen?

Hvem tror du skaber ghettoen?

Byrådet udsulter et lokalsamfund og venter på, at det dør.

Så inviterer de bygherrerne og siger: "Hey, I kunstnere, -

- I unge mennesker, I hvide, fortrinsvis eller udelukkende, -

- kom til ghettoen. Her er billigt.

Og hvis I holder ud nogle år, så åbner vi en Whole Foods."

Du vil være en del af historien, ikke? - Som anmelder ...

For virkelig at gå ind i værket og "forstå" det, -

- så skal du sige det. Sig hans navn.

Jeg skal lige på toilettet. - Du kan bare gøre det nu.

Du tør ikke.

State and Lake. Dørene åbner i højre side. Her kan du skifte til rød linje.

Anthony ...

Finley?

Er du okay?

Jeg troede, at jeg ... - Hvad?

Jeg må af sted.

Forsigtig.

Jeg elsker at være her. Her er provinsielt, men spændende.

Har du mødt Danielle Harrington? Hun er chef...

...kurator på MCA. Det er sindssygt, at vi ikke har mødt hinanden.

Jeg har gerne villet møde dig. - Kom nu ikke for godt i gang.

Jeg har førsteret. Clive måtte dø, for at Brianna kunne blive fri. Undskyld.

Jameson udstiller på mit galleri i New York.

Det er en perfekt mulighed for, at du kan prøve dig selv lidt af.

Kom til storbyen. - Du kan møde kvinderne fra Entre Nous.

Wow. Tak. Jeg har faktisk overvejet at starte for mig selv.

Vil du ikke hellere arbejde med kunstnere end med fakturaer?

Du kan ændre institutionen indefra.

Kom forbi museet engang.

Okay. Det vil jeg gerne.

Åh gud. - Hvad er der?

Finley Stephens er blevet fundet død.

Hendes mand fandt hende. Stakkel. Hendes mand er mistænkt.

Jeg må gå. - Anthony!

Anthony?

Hvad er han?

Candyman er ikke en "han". Han er hele sværmen.

Er der andre?

Samuel Evans. Dræbt under hvides racemassakre i 50'erne.

William Bell, lynchet i 20'erne.

Men den første, begyndelsen på det hele, var i 1890'erne.

Det er den historie, Helen fandt. Historien om Daniel Robitaille.

Han rejste rundt som portrætmaler for rige familier.

De fleste var hvide. Og de elskede ham.

Men du ved, hvordan det er.

De elsker det, vi laver, men de elsker ikke os.

Han maler datteren af en fabriksejer, som blev rig på kreaturer, i Chicago.

Robitaille begik den tids ultimative synd.

De forelskede sig. De havde en affære, og hun blev gravid.

Pigen fortæller faren det, og ... Du ved.

Han hyrede nogle mænd til at jagte Robitaille og bad dem være kreative.

De jagtede ham her ved højlys dag. Han faldt om af udmattelse.

De tævede ham. Torturerede ham.

De skar hans arm af og jog en kødkrog ned i stumpen.

De smurte bivoks på hans bryst og lod bierne stikke ham.

Folk stimlede sammen for at se det.

Det store afslutningsnummer? De brændte ham af, -

- og endelig døde han.

Men sådan en historie, sådan en smerte, -

- den varer evigt.

Det er Candyman.

Så ...

... han findes?

Bell findes. Samuel, Sherman, Daniel Robitaille. De findes.

Candyman er den måde, vi håndterer, at det skete, på. At det stadig sker.

Få noget søvn, knægt.

Du har det bedre i morgen.

Du må ikke se på dem!

Hvad fanden er det her? - Du skal ikke se på dem.

Anthony, det her er ikke bare et kunstnersammenbrud.

Hvad foregår der?

Jeg tror ...

Jeg har begået en fejl, Bri. - Hvad mener du?

Jeg har hidkaldt ham. - Hvem?

Lover du ikke at synes, jeg er sindssyg? - Hvem, Anthony?

Åh gud.

Burke fortalte mig ... - Hvem er Burke?

Fra vaskeriet. Han ved alt om det. - Om hvad?

Candyman.

Candyman findes ikke. - Jeg så ham!

Candyman findes ikke, Anthony.

Ved du, hvem der findes? Mig.

Mig, Anthony. Det her findes.

Du forstår det ikke. - Okay, skat, så viser jeg dig det.

Ja. Okay. Candyman.

Nej! - Candyman.

Du skal ikke sige hans navn.

Du bliver lige der. Du skal ikke følge efter mig.

Han kan bare prøve på at komme herind. Fucking kunst-uhyre.

Grady smadrer ham. Ikke også? - Hvis jeg skal, så smadrer jeg.

Han sagde: "Jeg har hidkaldt Candyman", og jeg sagde ...

Candyman findes ikke, nigga. Jeg sagde, du ikke skulle tage den laps.

Den amatør-Basquiat. Sun Ra uden job. - Troy. Okay.

Ingen pik kan veje op for en dæmonhobby. - Okay, Troy, stop!

Det passer. Hvis Grady kom herop og smadrede spejle ...

Spejle.

Han har ret.

Okay. Du tager dig af rygeren her.

Og du skal i skammekrogen. Kom her.

Stop, I to.

Jeg har talt med mor.

Hun vil stoppe opmagasineringen, så vi skal forholde os til fars værker.

Jeg tænkte, at vi kunne ...

... sælge dem eller ... hvis du vil beholde noget ...

Nej, jeg vil ikke have noget af det derhjemme, tak.

Så sælg dem eller udstil dem. Du kan åbne ...

Jeg vil ikke udstille det, der dræbte ham, Troy.

Du kan ikke skjule alting og håbe på, at det går væk.

Du behøver ikke være der, hver gang en lidende kunstner får en psykose.

Jeg er ked af det.

Bri.

Jeg er glad for, at du er her.

Og du kan blive så længe, du vil. Du må bare ikke hidkalde Candyman.

Hvem kunne finde på det?

Hvad så?

Trina var så stiv i weekenden.

Hvad skal jeg gøre ved mit pandehår? - Alle er ligeglade, Annika.

Trina var helt væk her. Se. Se, se, se.

Åh gud. - Hvor er det ynkeligt.

Shit. - Se, hvor hun brækker sig.

Og alle kigger på.

Har I hørt om Candyman?

Jeg gider ikke alligevel.

Vær nu ikke en forsigtigfisse. - Hvorfor ikke?

Fisser er varme og vidunderlige. - Boof, vi står klar.

Okay, klar? - Candyman.

Det skal være samtidig, idiot.

Candyman.

Candyman.

Candyman.

Ikke i dag. Ikke i dag. - Kom nu!

To gange til.

Candyman. - En til.

Candyman.

Vi er stadig i live.

Hej, Trina.

Kom.

Hej, Triney. Hvordan går det med tømmermændene?

Du er så langt ude.

Trina var så fucking stiv.

Hun skal ikke drikke så meget. - Det må hun tage op med sin gud.

Trina, du har fucking ødelagt døren.

Haley, jeg er for ung til at dø. Åbn den. - Jeg arbejder på det.

Hallo ... - Hvad fanden?

Jeg glemte min vape. - Boof.

Jeg tror ikke, det er en god ide at ...

Boof? Boof?

Hvad laver du?

Hold op med at være så dumme. - Haley, lad være.

Hvad fanden? Celine, det er ikke sjovt!

Hvad fanden? Det er ikke sjovt!

Vi har prøvet at forny os i de seneste år, -

- og vores sidste kurator var god, men han havde svært ved lige det.

Jeg har bemærket forandringen, siden du begyndte her.

Forhåbentlig til det bedre. Jeg er glad for, at jeg mødte dig sammen med Jack.

Ja, og ved du hvad? Jeg tror, han før har prøvet at føre os sammen.

Det er så sindssygt med Clive.

Jeg hører, at du fandt ligene. - Ja ...

Du er dukket frem som en interessant figur midt i alt det her.

Den udstilling, du skabte, lyder også god. Modigt at omfavne det formløse.

Der var mange kroppe ... figurer. Arnolds værk for eksempel.

Abstraktion har så længe handlet om at registrere sublimerede følelser.

Jeg ville fokusere på kroppen. - Selvfølgelig.

Men med den her tragedie og arven fra din far har du en fascinerende historie.

Klart. - Og du har blik for talent.

Hvor længe har du arbejdet med Anthony McCoy?

Kun et par år.

Mine bestyrelsesmedlemmer er vilde med McCoys værk.

Jeg tror, vi skal tale om en udstilling i Project Room.

Og selvfølgelig enhver anden kunstner, du har i kikkerten.

Near North Side-området, tidligere Cabrini-Green, -

- er rystet efter mordene på Golin College Prep.

Politiet har fundet en forbindelse til kunstmordene og værket "Sig mit navn", -

- hvilket var skrevet med offerets blod.

Velkommen tilbage, hr. McCoy. - Hvad?

Jeg så i din journal, at du blev født her.

Jeg blev født i South Side.

Nej, der står, at du blev født her.

Men det er godt, du kom, uanset hvad. Du skal indlægges med det samme.

Anthony ...

Anthony, hvor har du været?

Hvad er der sket med din hånd? Det ser slemt ud.

Jeg tog til River North Memorial-hospitalet Nær Cabrini.

De ordnede det.

Har du malet?

Ja, jeg har været meget inspireret.

Af Cabrini.

Vil du have en kop te? - Jeg hørte en historie om et bål.

Ilden dræbte en kvinde ved navn Helen Lyle.

En baby blev bortført.

Noget, de engang kaldte for Candyman.

Lad være. Det skal du ikke sige.

Du sagde, jeg blev født i South Side.

Du voksede op i det hjem, du husker.

Men du blev født på River North Memorial.

Og de første to år boede du i Cabrini.

Hvorfor løj du?

For at beskytte dig.

Mod hvad?

Jeg ville gerne have, at du skulle vokse op og være glad.

Og normal.

Ser jeg normal ud, mor?

Jeg skal vide det.

Nu.

Da du blev bortført, troede jeg, at hun havde gjort det.

Da du blev bortført, troede jeg, at hun havde gjort det. Helen.

Den tilstand, jeg fandt hende i i vores lejlighed, sølet ind i blod.

Vi troede alle sammen, at hun var sindssyg.

Men det var ikke hende.

Det var ham.

Han havde et formål med dig.

Han udvalgte dig som et af sine ofre.

Han ville have dig til at brænde op.

Men hun rev dig ud af flammerne -

- og gav mig dig tilbage.

Jeg troede, at det var slut efter den aften.

Jeg troede, at hun fik sat en stopper for det.

Og vi svor aldrig igen at sige hans navn.

Men ...

Nogen brød pagten og ...

Han fandt mig.

Undskyld.

Anthony, skat, vent. Anthony, hvor skal du hen?

Anthony, skat, vent, vent.

Anthony?

Det er Troy.

Kom ud, hvor jeg kan se dig, lige nu.

Lige nu. - Troy, stop. Du godeste.

Vi henter hendes ting, -

- og vi vil ...

... forlade stedet her med dem.

Jaså. Ja. Tak.

Han er heller ikke hos Noah. Hvad helvede foregår der?

Måske har Candyman fået ram på ham. - Det er ikke sjovt, Troy.

BURKES VASKERI

BURKES VASKERI ÅBENT ALLE UGENS DAGE

Hallo?

Anthony?

Niks.

Hallo? Undskyld?

Hjælp!

Hallo!

Gå med dig! - Jeg vil være med.

Jeg er ikke bange mere. - Leg med dine dukker.

Jeg tisser på din seng, hvis du ikke lukker mig ind.

Du er så irriterende. - Hvad laver du?

Bland dig udenom. - Lad mig nu være med.

Det er for voksne, og du er en lille baby.

Jeg er ikke en baby. - Gå med dig!

Okay, er I klar?

Det kommer ikke til at virke.

Candyman.

Candyman.

Candyman.

Candyman.

Candyman.

Jeg sagde ...

Sabrina?

Sherman!

Nu ...

... har vi et vidne.

Hallo? Jeg så ham, I leder efter. "Sig mit navn"-morderen.

Han går rundt ved rækkehusene. En sort mand omkring de 30 år.

Han viftede med en krog og rablede. Jeg tror, han slår folk ihjel dernede.

Hvad fanden?

Hvad fanden?

Jeg blev døbt her.

Er her ikke smukt?

Anthony?

Ja, jeg har gang i noget nyt nu.

Når noget efterlader en plet, og selv om man vasker den væk, -

- så er den der stadig. Man kan mærke den.

Stoffet føles tyndere.

Kvarteret her blev fanget i et loop.

Kvarteret blev plettet på nøjagtigt samme sted igen og igen, -

- indtil det rådnede op indefra.

De rev vores hjem ned, så de kunne flytte ind.

Vi har brug for Candyman, -

- for denne gang vil han dræbe deres fædre, -

- deres børn, deres søstre.

Jeg vidste, at babyen ville komme tilbage hertil.

Perfekt symmetri.

Så kan Candyman generobre det, der tilhører ham.

Legenden om ham.

Hey.

Nej, nej, nej!

Anthony!

Man kan gøre historien til sin egen.

Men nogle af detaljerne ...

... skal gå igen.

Her har vi historien om Anthony McCoy, kunstneren, der blev gal, -

- og betjentene, der skød ham med koldt blod uden at sige et ord.

Sig hans navn, hvis I tør!

Sig det fem gange i spejlet, og se, hvad der sker.

Når det er ovre, vil man fortælle hans historie, og Candyman vil leve ...

... for evigt.

Her kommer sværmen.

Er du klart til sakramentet?

Hey! Hvor skal du hen?

Vil du ikke have slik?

Fuck!

Hvor skal du hen?

hvem kan tage solskin

og drysse dug derpå?

Det kan lige så godt være det her sted, søde.

Jeg tror, han er død.

Brianna.

Nej, nej, nej.

Op med dig, Anthony. Op.

Skat? Skat? Skat?

Nej! Nej! Anthony, skat.

Det er okay. - Kom nu op. Kom nu.

Bliv hos mig, Anthony. Vil du ikke nok?

Rejs dig op. Vil du ikke nok rejse dig op, Anthony?

Du må ikke forlade mig. Vi får dig på hospitalet, okay, skat?

Du kommer på hospitalet. Herinde!

Op med hænderne! - Han skal bare ...

Op! Kom så! Af sted!

Hvad sker der? - To mistænkte, et offer.

Ind i bilen med hende. - Skynd jer.

Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre.

Det er meget uheldigt, det, der skete med din mand.

Vi havde ledt efter ham.

Vi fik et tip om, at han var her.

Ved du noget om det?

Alt, du fortæller os, hjælper.

Vi noterer din samarbejdsvilje.

Hvis du siger, hvad du så. Da han for hen mod Jones, -

- og Jones vidste, hvad han havde gjort, og at han med krogen var farlig for dig, -

- så var han tvunget til at affyre sit våben.

Lyder det ikke rigtigt?

Eller også ...

... er hun medskyldig.

Hun holdt ofrene. Han flåede dem.

Han døde, mens han angreb en betjent. Hun får livstid i fængsel.

Hvilken historie vælger du?

Må jeg se mig selv? - Hvad?

I spejlet.

Jeg fortæller det hele, hvis jeg må se mig selv i spejlet.

Nej.

Jeg siger, hvad du vil.

Candyman.

Candyman. - Hvad?

Candyman.

Hvad fanden har du gang i?

Candyman. - Candyman?

Hvad fanden? Rooney? Kors!

Vi har en 10-1. Såret betjent. Såret betjent.

Hvad fanden? Læg dig ned! Nu!

Hvad fanden? - Luk mig ind!

Luk mig ind, for fanden! - Jeg kan ikke åbne døren! Nej, nej!

Shit!

Hvad fanden?

Hvem er du?

Jeg er skriften på væggen.

Jeg er den søde duft af blod på gaden.

En summen i gyden.

De siger, jeg udgyder uskyldigt blod. - Anthony ...

I er langtfra uskyldige, men det vil de sige, I var.

Det er det eneste, der betyder noget.

Fortæl det ...

... til alle.

SÅSÆD

SLIK

VASKERUM

SØDE SAGER TIL DE SØDE

Oversættelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service

Provided by EGEN www.SUPERBITS.org

VIL DU VIDE MERE OM RESSOURCER OG ORGANISATIONER

SOM FREMMER RACEMÆSSIG RETFÆRDIGHED SÅ GÅ IND PÅ WWW.CANDYMANMOVIE.COM/IMPACT