Original subtitles

Goddag. Det er John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand, han har verdens længste dillermand.

Der er næsten ikke noget, han ikke kan med den.

Svinge den rundt, blive lidt flov, redde verden, hvis han fik lov.

John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

Det er John Dillermand.

Så tænker du nok, at det var da et mærkeligt navn.

Det var, fordi John havde verdens længste diller.

Det var smart. Men den kunne også få ham i nogle dumme problemer.

Og så blev oldemor rigtig sur og lidt flov over sin lille John.

"Pak den væk. Dillere hører til i bukserne. Se nu den stakkels nabo."

- Undskyld. - "Det er pinligt," sagde oldemor.

Så John kom en gang imellem lidt galt af sted -

- når han gjorde noget med dilleren, som han ikke måtte.

"Ud på eventyr med dig, så ikke flere kommer galt af sted med den diller."

Eventyr var lige noget for John.

Dilleren kunne være lidt besværlig. Men den var også en god hjælper.

Nu skal du se.

Hvad siger du så?

Han kunne næsten alt med sin diller. Men John tænkte -

- at det måske var bedst, når folk ikke så på imens.

Hov ...

Åh, mit barn. Hjælp!

Det fungerede rigtig godt, når John og dilleren arbejdede sammen.

Men dilleren gjorde bare, hvad den havde lyst til.

Det kunne blive lidt pinligt, som nu hvor dilleren havde stjålet en is.

Og ødelagt et lyskryds.

John hentede en ballon til den lille dreng, så han kunne blive glad igen.

Hovsa.

"Du hentede min ballon med dilleren," grinede drengen. John blev helt flov.

"Det er ikke let at være anderledes."

Børnene syntes, at det var så sjovt, at de gav slip på ballonerne -

- så John skulle hente dem igen. Nu havde John hjulpet nok for i dag.

Nu ville han gerne hjem.

Men John var lige ved at blive kørt ned. Stoplyset virkede jo ikke.

Nu standsede bilerne ikke.

"Jeg må finde en anden vej hjem." Men så kom alle børnene løbende.

"Det ender vist galt," tænkte John. Men han orkede ikke at hjælpe mere.

John, børnene har brug for din hjælp.

Du er den eneste, der kan få styr på det her. Du er jo John Dillermand.

Med sin lange diller kunne John redde hele verden.

"Goddag, det er John Dillermand," råbte John.

Og så kan det nok være, at alle folk kiggede.

Og så fik John stoppet alle bilerne, så ingen blev kørt over.

John Dillermand!

Da John havde fået styr på trafikken, gav børnene ham deres balloner.

Tak, tak. Av!

"Se, en dillerballon," råbte børnene.

- John, skal vi bytte madpakker? - Nej, vi skal ikke.

"Kan du så komme ned, John!"

"Nu pakker vi den der væk," sagde oldemor.

Selv om hun tit var skrap, var det rart at komme hjem.

Måske var det alligevel ikke helt tosset at være anderledes.

Nu var John i fjernsynet, fordi han havde reddet trafikken og børnene.

Og det kunne han kun, fordi han var John Dillermand.

Danske tekster: Anna Bat Eisler - Subline