Original subtitles

Mutti.

Ja, Kalle.

Spekedulerer?

Ja. Jeg spekulerer.

I morgen der bliver du inde hele dagen.

Hvorfor?

Fordi der kommer nogle fremmede mænd til Bramstrup for at hente dig.

- Hvad har jeg gjort? - Du har ikke gjort noget.

Men de vil have dig med i krig.

Jeg vil gerne i krig.

Kan du måske hugge hovedet af en høne?

Skal man det i krig?

Nej, der skal man slå mennesker ihjel.

Det er heller ikke vores krig. Det er tyskernes krig.

- Vi er tyskere. - Nej, vi er sønderjyder.

Vi taler dansk, og derfor er vi danskere.

Men tyskerne har taget Sønderjylland fra Danmark.

Det ved du godt.

Væk med dig, lille flue.

Du kan godt glemme det. Du kommer ikke af sted.

- Jeg ved også godt hvorfor. - Aha?

Hvem skulle ellers være mand i huset?

Ja, det er rigtigt.

Du er så klog.

Ja, for den tumpe, der ved, at han er...

Den tumpe, der ved, at han er...

... der ved, at han er dum, han...

... der ved, at han er dum, han er klog.

Ja.

Gå ind på værelset.

Gå ind på soveværelset og bliv der.

Nu!

Goddag, Erna Jensen.

- Goddag, landbetjent Meier. - Jeg er ikke længere landbetjent.

Jeg har meldt mig til tjeneste og er Feldwebel i den tyske hær.

Kalle Jensen skulle have meldt sig til tjeneste på Flensborg Garnison i går.

Men der tager du helt fejl, Feldwebel Meier.

Vent her.

Hvad synes De om hende? Kan man gifte sig med sådan en kvinde?

Det siges, hun aldrig har været sammen med en mand.

Gud ved, hvordan hun har fået knægten.

- Jeg fortalte om dine gode kålpølser. - Javel.

Der har du dr. Madsens ord for, at Kalle er uegnet til krig.

Særdeles uegnet.

- Du kender jo selv drengens hoved. - De gamle erklæringer er ugyldige.

Nu er der brug for alle mand, unge som gamle. Også Kalle Jensen.

Erna, pak en taske og sig farvel til den unge mand.

- Ellers hvad? - Ellers bliver han arresteret.

Anklaget for faneflugt.

- Jeg vil gerne i krig. - Dav, Kalle.

- God pølse? - Min medalje for at slå en flue ihjel.

Der kan du se. Du bliver en god soldat for Tyskland.

Erna, tag med i toget til Flensborg og sig farvel til Kalle på kasernen.

Det gør jeg gerne. Jeg skal klage til generalen.

Det skal du ikke regne med.

Hvis du kan sende Kalle i krig, kan du også skaffe mig adgang til de høje herrer.

Den ser god ud, den pølse.

Skal du også i krig, Erna?

Hvis kejseren kan bruge en som Kalle, så kan han også bruge mig.

Kalle, når du kommer hjem, vanker der en gang hvidkålsbudding.

Pas godt på dig selv, Kalle.

Mojn, Kalle.

Skal fruen med?

Undskyld, jeg spørger, Meier -

- men hvornår er vores danske landbetjent blevet så begejstret for den tyske sag -

- at han frivilligt risikerer livet?

Min afdøde hustru, Hildegard, var tysk. Af respekt for hende.

Det var synd med din kone.

Hildegard var et fint menneske -

- også selv om hun var tysk i sindet.

Har Erna aldrig tænkt sig at stifte familie?

- Jeg har jo Kalle. - Jo, jo...

Kalle kan vel næppe fylde ægtesengen ud.

Hvis jeg skal forstå det som et bejleri, Feldwebel Meier -

- skulle du have gjort dig bedre fortjent og ikke sendt min eneste søn i krig.

Det er jo ikke i min magt. Ordrerne kommer ovenfra.

Nu taler jeg med generalen.

Bagefter kommer jeg og henter dig, og så er vi hjemme inden aften.

Hvis jeg ikke kommer, stikker du af.

Jeg venter på dig lige der henne ved stalden.

Holdt!

De venter her.

Feldwebel Meier her, jeg skal tale med obersten.

Obersten vil tale med Dem i fem minutter... på tysk.

- Tak. - Denne vej.

Husk pølserne.

Jeg sparer sammen til en smørrebrødsforretning i Padborg.

Det er hårdt arbejde at få det hele på benene -

- og selv om Kalle ikke er den kvikkeste -

- hjælper han mig med at smøre fedt på brødet -

- og grave kartofler...

Obersten må forstå, at jeg ikke klarer mig uden ham.

God. Meget god.

Frue.

Jeg kunne smide Dem i arresten på stedet.

Men fordi De er sådan en naiv kvinde med et stort moderhjerte...

... lader jeg Dem slippe.

Deres søn, Kalle Jensen -

- bliver en god soldat.

Og en død soldat.

Desertør!

Desertør!

Holdt! Stå stille!

Jeg vil ikke i krig.

Jeg vil ikke dø for Tyskland.

Jeg vil til Danmark.

Du kommer ikke over grænsen sådan der.

Tag dit tøj af.

Vi bytter.

Min dreng er inde på kasernen. Han er for dum til krig.

Jeg skal ind og hente ham.

- Fjerde sal, soveafsnit 18. - Reserveinfanteri.

Regiment 86, 8. kompagni.

Reserveinfanteri.

- Regiment 86, 8. kompagni. - 8. kompagni.

Hvad hedder jeg?

Julius Rasmussen, Løjt Kirkeby.

Julius, godt.

Find min onkel, Anton Seiersen. Han hjalp mig.

Anton Seiersen. Smeden fra Jels.

Har du en kniv?

Fremad!

Fremad!

Mojn.

- Tre ottere. - Tre toere.

Mojn.

Jeg hedder Julius Rasmussen. Jeg vil tale med Anton Seiersen.

Snak bare dansk. Vi er alle danskere her.

Undtagen ham den lille ovre i hjørnet.

Godt så. Hvem af jer er Anton?

- Hvem er du? - Jeg er Julius.

Julius Rasmussen fra Løjt Kirkeby, din nevø.

Mon dog?

Mon ikke?

Hvad går det her ud på?

Jeg hjalp din nevø i sikkerhed. Vi byttede tøj.

Julius hedder nu Erna Jensen og er på vej over grænsen til Danmark.

Og du er så den rigtige Erna Jensen?

Det her er min søn, Kalle.

Han duer ikke til krig. Jeg skal have ham ud herfra.

Din nevø sagde, du kunne hjælpe mig.

Vi vil alle sammen gerne ud herfra.

Men det er for sent.

De er begyndt at skyde desertører.

- Julius var heldig. - Ja, nemlig.

Julius var heldig.

Medvirken til faneflugt straffes med ti år.

Truer du mig... Erna Jensen?

Jeg hjalp din nevø til Danmark. Det er bedst for alle, at jeg er Julius.

Bare indtil jeg får Kalle med hjem.

Det her er Julius Rasmussen.

Min nevø.

Er der nogen, der har et problem med det?

Hvad?

Hvis det bliver opdaget, bliver vi alle sammen straffet.

Og det er derfor, vi alle sammen holder kæft.

Indtil Julius har fået sin søn ud herfra.

Hvad foregår der?

- Schmidt, Karl Heinz! - Javel.

- Volmer, Hans Ludwig. - Javel.

- Stegman, Dieter. - Javel.

- Kaufmann, Ernst. - Javel.

- Lehmann, Wilhelm. - Javel.

- Poulsen, Christian. - Javel.

- Müller, Fritz. - Javel.

- Seiersen, Anton Dam. - Javel.

- Hansen, Mathias. - Javel.

Knappet skævt. Notér det.

- Rasmussen, Julius Dam. - Javel.

- Petersen, Max. - Javel.

- Karlsen, Jakob. - Javel.

Nikolajsen, Niels.

Julius.

Julius!

Dame.

Klokken er fem! Stå op!

Klokken er fem. Stå op!

Hjelm, patronbælte.

- Hjelm. - Patronbælte.

Gasmaske. Fra nu af Deres tro ledsager.

Videre.

Gasmaske. Fra nu af Deres tro ledsager.

- Meier. - Fra nu af...

Hvem er så De?

Julius Rasmussen, reserveinfanteriregiment 86.

Julius Rasmussen, javel. Næste.

Hvis du får Kalle og mig ud herfra...

... så står min dør åben.

Fra nu af Deres tro ledsager.

Giv agt!

Alle mand ud.

Julius Rasmussen bliver her.

Erna Jensen.

Jeg ved ikke, hvad du har tænkt dig. Du får ikke Kalle med ud herfra.

- Men jeg kan vise dig ud til porten... - Hvis jeg ikke kan få Kalle med hjem...

... så går jeg med Kalle i krig.

Jeg er der, hvor Kalle er.

Ja, det var det, jeg tænkte.

Det var det, jeg tænkte.

Ja, og så... så tilbød du ægteskab.

Det gjorde jeg, ja. For at redde Kalle.

Og...

Kan jeg stole på det tilbud?

Noget for noget.

Godt.

Ja.

Folkens, herind.

Hvor mange her tror i fuld alvor, at dette er Julius Rasmussen?

Ingen?

Du ved godt, at Julius Rasmussen er en kvinde forklædt som soldat?

Anton sagde...

Er Julius Rasmussen en forklædt kvinde, ja eller nej?

- Ja. - Kvinde eller mand?

- Kvinde. - Korrekt.

I er skyldige i foragt for den kejserlige prøjsiske armé. Og det midt i en krigstid.

- De har ikke noget med det her at gøre. - Stille!

I har dækket over illegitimt personel. Det er at betragte som en krigsforbrydelse.

En ting er, hvordan I hver især vil klare jer i et prøjsisk fangehul.

Hvad med jeres familier?

Hvad med jeres kærester? Koner og børn?

Mødre? Fædre?

Kan I svigte dem?

Vil I kaste skam over jeres familier? I mange generationer?

Nej.

I aner ikke, hvor heldige I er. Jeg kan sikre jeres frihed.

Og jeres ære.

Jeg har overtaget kommandoen for den her gruppe.

Jeg kan føre jer ud af den suppedas, I er havnet i.

Men det kræver mod. Det kræver mandshjerte.

Og sammenhold.

Se, Julius Rasmussen her... Han er ikke meldt savnet.

Julius Rasmussen står lige her.

Og Julius Rasmussen fortsætter i tjenesten.

Det er jeres eneste chance.

Er der nogen indvendinger?

Ja, det er en usædvanlig situation.

Men betragt det som et tegn.

Betragt Julius Rasmussen som en skytsengel.

Hils på jeres nye kammerat, Kalle Jensen fra Bramstrup.

- Og vi to har en aftale. - Ja, Meier.

Så længe du passer på Kalle.

Præsentér gevær. March!

En, to, tre...

Fremad under pigtråden.

Fyr.

- Kalle, skal vi ryge? - Kalle skal ikke ryge.

Bajonet ud. Til angreb.

Mutti, er du ikke snart færdig?

Så er jeg færdig.

Er det fra din datter?

Ja.

Det er et flag, eller...

Det er et skjold.

Hun har selv syet det.

- Jeg har lovet at komme hjem med det. - Pak det flag væk.

- Seiersen. - Hvorfor det?

Fordi det er dansk. Her i vognen er vi tyskere med god tysk moral.

Nej, Feldwebel Meier. I den her vogn er vi hverken tyskere eller danskere.

Vi er kvæg på vej til slagteriet.

Muh!

Muh!

Muh!

Muh!

Muh!

Mathias.

Mathias!

Vi skal finde ud af, hvornår vi vil skydes.

Hvis du får revet et ben af, for eksempel. Vil du så skydes?

Et ben er ikke nok.

Og heller ikke en arm.

En granatsplint i ryggen, så du kun kan bevæge hovedet?

Så man kun kan bevæge hovedet?

Så skal man skydes.

Hvad så, hvis man bliver skudt i hovedet?

Min onkel kender en fra Gram. Han blev skudt igennem hovedet.

Altså han har det fint -

- men han har et stort hul, så du kan se lige igennem.

Alle dem fra Gram har da hul i hovedet.

Mathias, vi er nødt til at finde et håndtegn.

Hold nu op.

Ja.

Alle mand ud. Vi gør ophold i 15 minutter.

Afgang om nøjagtig 15 minutter.

Det er sidste stop før fronten.

Lig stille!

Hvis du skriger -

- så dør du.

Den fyr ligner en kvinde.

Du ligner faktisk en kvinde.

Det passer.

Hvor er Max Petersen?

Max Petersen fulgte efter dig ud i skoven -

- og ingen har set ham siden.

Så du Max Petersen ude i skoven?

Dette hus er beslaglagt af Tyskland.

Du har blod på hånden.

Jeg er fra naturens side en kvinde -

- og kvinder, de bløder.

Det er her, vi skal opholde os, indtil vi bliver beordret til fronten.

Men den her krig er åbenbart ikke beregnet på kvinder, der bløder.

Godt.

Jeg beretter til delingsføreren, at Max Petersen har begået faneflugt.

- Har I set Kalle? - Har du kigget i barnevognen?

Jeg vil ikke have det! Du går aldrig i vandet, uden at jeg er der!

- Det var verdensrekorden... - Bland dig udenom!

Spekedulerer?

Ja, Kalle. Jeg spekulerer.

Skal du til bal?

Kalle og mig tager toget hjem.

Klædt sådan der?

Begge to?

Inden I når til banegården, er I blevet voldtaget og fået struben skåret over.

Ingen kvinder rejser med tog.

Kalle og mig, vi skal væk herfra.

Der er ingen måde at komme væk herfra.

Jeg har slået Max ihjel.

Han fulgte efter mig ude i skoven.

Han ville tage mig.

Jeg fik fat i en sten og slog ham i hovedet.

Er du sikker på, han er død?

Bed til, du har gjort Max færdig ude i skoven.

Og så fik han i øvrigt, hvad han fortjente.

Meier...

Meier siger, du er vores skytsengel.

En køn skytsengel... der slår ihjel.

Glem Bramstrup.

Glem det bal.

Så... så kan vi tage en dans her.

Når I to er færdige med at fjante, så kom med ind i køkkenet.

Og du tager det der pjat af.

Omgående!

Jeg kommer lige fra Hauptmann Schultz. Der går rygter om en forræder.

En kvinde, der har forklædt sig som soldat.

I morgen ved eksercitsen vil alle soldater blive bedt om at trække bukserne ned.

Den, der ikke kan fremvise sin manddom, ryger ind i den kejserlige fangelejr.

Det gælder også dem, der har holdt hånden over forræderen, altså os alle sammen.

Derfor har jeg indskrevet reserveinfanteriregiment 86, gruppe 7 -

- som frivillige allerede fra i nat.

Der har været dysenteri ved fronten. Hovedkvarteret søger frivillige til K1.

- Hvad er K1? - Den forreste front.

- Kødhakkeren. - Åh, mon dog?

Mon dog? Fronten her, hvor vi er, er stendød.

Der har ikke været løsnet et skud i tre måneder. Man orker ikke mere krig.

Det her er fortroligt. Jeg har det direkte fra Hauptmann Schultzs egen mund.

Fjenden er ved at bukke under. De har ikke mere at skyde med.

Krigen kan slutte når som helst.

Desuden... ti dage som frivillig belønnes med 14 dages orlov.

- Så om ti dage kan vi rejse hjem? - Korrekt.

Ti dages loppetjans ved fronten, 14 dages orlov med mulighed for hjemrejse.

Og pudsigt nok er fronten vores sikreste sted.

- Hvor er Max Petersen? - Max Petersen deserterede.

Men han skal nok blive taget, den kryster, og blive straffet.

- Suppe. - Snaps!

- Frisk brød. - Varm suppe.

God snaps.

Frisk brød.

- Sidste uges brød, helt frisk. - Vand, snaps.

Snaps.

- Godt brød. - Suppe her.

- Varm suppe. - Varmt brød.

- Suppe til dig. - Frisk brød.

Det er bare lyskugler over ingenmandsland.

Man holder øje med hinanden, så der ikke sker noget.

Du spiser som et svin, Kalle.

Har du ikke lært idioten manerer?

Reserveinfanteriregiment 86, gruppe 7 -

- melder sig til tjeneste.

Jeg er Feldwebel Meier, og det er mine mænd.

Velkommen til verdens røvhul.

Fra nu af er det jeres opgave at forsvare denne del af det tyske rige.

Disse 12 meter for at være nøjagtig.

Fra midnat til daggry har I totimersvagter -

- to mand ad gangen.

Om dagen skifter I til firetimersvagter -

- en mand ad gangen.

I står her -

- og holder et vågent øje med ingenmandsland...

... og skyder på alt, hvad der bevæger sig.

Alt.

Men det gode er, at intet bevæger sig.

Franskmændene har givet op.

Halløj, frøædere! Skal I ikke angribe?

Klap i, prøjser, og spil kødfløjte, hvis du kan finde den!

Se selv. Franskmændene har kapituleret.

Folkens, gør jer klar.

Til kedsommelige vagter -

- afskyelig mad, uudholdelige lus -

- og rotter, der er endnu frækkere end de små, franske tøjter.

- Held og lykke. - Tak.

- Nogen spørgsmål? - Hvor skal vi bo?

Det er ikke hotel Kempinski i Hamborg, men det er det sikreste rum ved fronten.

Tre lag jernbanesveller i loftet, ti meter under...

Vi er i gode hænder.

Fritz, din vagt.

Mutti, min vagt.

Sagde du Mutti?

Hvor gammel er du egentlig?

18.

Du ligner ikke en på 18.

Jeg er lige fyldt 18.

Nej.

Faktisk er jeg... 15.

Hvorfor lader du så, som om du er 18?

Hvorfor lader De, som om De er en mand?

Du burde være hjemme hos dine forældre.

Min far blev skudt på Østfronten -

- og min storebror og onkel her på Vestfronten.

Ved din mor, hvor du er?

Jeg vil hævne mændene i min familie.

Hvor er Kalles far?

Kalle har ikke nogen far.

Er han også faldet i krig?

Nej. Kalle har aldrig kendt sin far.

- Og hans mor... - De må godt være min mor.

Mens vi er her.

Kalle. Så er det op.

Er der ellers rent og pænt hjemme hos smeden i Jels?

Er der dug på bordet?

Ligger der døde rotter under smedens sofa?

Nej, fordi derhjemme har du din kone til at gøre rent.

Men her er jeg ikke din kone, hvis du skulle tro det.

Jeg er ikke nogens kone.

Eller mor. Og selv om vi er i krig, kan vi vel godt bo ordentligt.

Erna, du skal tage hjelm på.

Godt, Kalle.

Tøsedreng.

- Kom, Kalle. Vi går ned nu. - Er Kalle da en pige?

Det er sjovt. Erna er en mand, og Kalle er en pige.

Kalle, du skal gå med. Nu.

Vil du hellere være i krig uden mig?

Ja.

Det kan jeg godt.

Kalle...

Jeg kan godt!

Her er dejligt.

Tak, Kalle og Mutti.

Hjemme hos smeden i Jels -

- der har vi et flag hængende.

Det giver os håb.

- Snaps! - Suppe.

- En flaske snaps. - Tak.

Suppe.

Suppe.

- Snaps til dig. - Suppe.

Goddag.

Dav.

Jeg har brug for Deres tapreste mænd -

- skulle det komme til en konfrontation.

Er det forstået, Feldwebel Meier?

- Øjeblik. - Godt.

Hvem har bedt jer hente mad? Jeg sendte Seiersen og Hansen efter forsyninger.

- Mathias Hansen ligger med dårlig mave. - Her er det mig, der giver ordrerne.

- Med al respekt, hr. Feldwebel... - Hold din kæft!

Seiersen, i aften har De pigtrådsvagten.

- Forstået? - Javel.

- Javel, hr. Feldwebel Meier! - Javel, hr. Feldwebel Meier.

To til.

Vi har brug for to til.

Nogen frivillige?

Godt. Kalle Jensen.

Det kan du ikke.

Melder Seiersen, Poulsen og unge Kalle Jensen på pigtrådsvagt.

Vi kan godt se jer, prøjsere!

Skrid, ellers skyder vi!

Alle mand tilbage!

Tilbage!

- Kalle! - Jeg er ikke færdig.

- Kom ind! - Jeg er ikke færdig.

Kalle, kom så!

Du skulle passe på Kalle.

Han klarede den.

- Han klarede den fint. - Fordi Anton risikerede sit liv.

Dig og Anton, har I noget sammen?

Ja, Meier.

Anton og jeg er begge to danske og med i en krig, der ikke er vores.

Du kunne have slået Kalle ihjel.

Vi to, vi er færdige!

Tre dage mere i verdens røvhul.

Og så er det hjem til damen og få noget på den dumme.

Kalle, skal du også hjem og have noget på den dumme?

Ja, for den tumpe, der ved, at han er dum, han er klog.

Ja, det er rigtigt, Kalle.

Hvad med dig, Feldwebel Meier?

Skal du også hjem og...

... hyppe kartofler?

Hold op med det der, Kalle! Få den væk.

Hvorfor?

Der sker jo ikke en skid alligevel.

Eller hvad, Meier?

Kan vi tale sammen?

Under fire øjne.

Jeg vil gerne vise dig noget.

Jeg er også dansk.

- Ja... Bare så du ved det. - Det er fint.

Erna, som... som enkemand -

- så bruger man ikke så meget.

Så jeg har sparet sammen.

Jeg vil gerne købe en smørrebrødsbutik... til dig.

Har du ikke altid ønsket at have din egen butik?

Med pølser og smørrebrød?

Var det alt?

Vil du ikke nok holde om mig?

Bare hold om mig.

Erna, du er min kone.

- Du er min kone. - Meier...

Og jeg er din mand.

Jeg er menig Julius Rasmussen, og du er min Feldwebel.

Vi er soldater, og vi er i krig.

Kalle!

Meier, gasmasken!

Meier, masken!

Husk vores aftale.

Meier?

Vi har en pakke kiks, brød, tre dåser gullasch.

Noget fedt... Hvor meget vand har vi?

- Tre en halv. - Tre en halv flaske vand.

Vi ved ikke, hvor længe vi kommer til at være her.

Det kan vare et par timer -

- et døgn eller flere uger.

Og når der bliver stille...

Når bomberegnen lægger sig...

... så kommer de stormende over landjorden.

Så griber I jeres gevær og kommer hurtigst muligt op herfra. Forstået?

Ja.

Er det forstået?

Javel, hr. Feldwebel Anton.

Vi skiftes til at holde vagt fire timer ad gangen. Hvem starter?

Mathias.

Hvad dag er det i dag?

Torsdag.

Det er Kalles fødselsdag på lørdag.

Der er lang tid til lørdag.

Pandekager?

Ja, pandekager.

- Det er vores drikkevand. - Men på lørdag er det Kalles fødselsdag.

Han plejer altid at få pandekager.

Kalle er vel for fanden ligeglad med sin fødselsdag.

Men det er jeg ikke.

Plejer I ikke at synge fødselsdagssang for Kalle?

Nej.

Jamen det gør vi hjemme hos smeden i Jels.

Det haver så nyligen regnet.

Det har stormet og pisket i vor lund.

Frø af ugræs er føget over hegnet

åg på nakke og lås for vor mund.

Årets løb har sin lov

der blev lyst i vor skov

ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Det har regnet, men regnen gav grøde.

Det har stormet, men stormen...

Meier...

Sænk pistolen.

Mutti, må jeg gerne tage en pandekage?

- Meier? - Meier...

Meier, kom tilbage!

Meier, du skal ikke gå derop!

- Meier! - Meier, kom tilbage!

Hvad var det, du lovede Meier?

Ægteskab.

Ægteskab.

Til gengæld skulle han sørge for, at Kalle og mig kom levende hjem.

Noget for noget.

Kunne du lide ham?

Vi var fra den samme lille landsby.

Han var vores landbetjent.

Men kunne du lide ham på den måde, som...

På samme måde, som du kan lide din kone?

Vi har jo børn, så...

Ja.

Hvad med Kalles far?

Kalle skulle have været...

... druknet.

Død.

Han var et uønsket barn, som en nat blev lagt foran min dør.

Sikkert en gårdpige, der var kommet galt af sted. Sådan plejer det at være.

Alle egne har sådan en...

... der tager sig af den slags.

- En englemagerske. - Ja.

Min oldemor var sådan.

Så tog min mormor over. Og så min mor, og da hun så døde...

... så blev det mig.

Sådan noget går i arv.

Hvor mange?

Ikke nogen efter at jeg beholdt Kalle.

Og hvorfor ikke Kalle?

Fordi han var stærkere end mig.

Jeg har aldrig holdt noget barn -

- så længe under vand som den lille krabat.

Jeg blev bare ved og ved.

Det er sikkert derfor, han er blevet sådan, som han er.

Mangel på luft.

Måske.

Fra da af var det slut.

Og jeg gav Gud et løfte om, at jeg ville passe på Kalle resten af mit liv.

Og jeg lovede, at jeg ikke ville sætte et barn i verden.

Tænk, hvis det blev en pige.

Ligesom mig.

Derfor har jeg aldrig været sammen med en mand.

Hvad tænker du om det?

Jeg tænker, Kalle har været heldig.

At han har haft så god og stærk en mor.

Men jeg tænker også, at det er på tide, at Kalle begynder at klare sig selv.

Stå på egne ben.

- Det kan han ikke. - Jo, det kan han.

Og du skal lade ham.

Alt, hvad du har tænkt og gjort, har handlet om Kalle.

Hvem har passet på dig?

Har du aldrig savnet noget, Erna Jensen?

Mutti.

Mutti.

Christian, han laver tegnet. Han vil gerne dø.

Du skal skyde ham.

I har lavet en aftale.

Og man holder en aftale med sin bedste ven.

- Hvor? - I panden.

Helt tæt på.

Jeg kan ikke.

- Jeg kan godt gøre det. - Nej, Kalle.

Jeg kan godt.

Christian! Christian!

Det er din skyld!

Det er din skyld!

Morder!

Din morder!

Mathias, han skal pakkes ind.

Mutti.

Ja, Kalle.

Spekulerer du?

Ja, jeg spekulerer.

Hvad spekulerer du på?

At du er blevet så voksen.

Jeg tror heller ikke, jeg bliver mere voksen -

- for det er snart slut.

Jeg gør det. Jeg går efter mad og vand.

Jeg er ligeglad med at dø.

Jeg ved, hvad jeg gør.

Undskyld, Erna.

Meier...

Hjælp.

Hjælp.

Brød? Velbekomme.

Dav, Hans. Brød?

Brød?

Krigen er slut. Krigen er slut!

Krigen er slut!

Frue, kommandanten vil tale med Dem.

Ja.

De er en kvinde.

De er en kvinde.

Der findes ingen regler for transport af kvindelige, franske krigsfanger.

Der er ingen udleveringsaftaler for kvindelige krigsfanger.

Jeg har underskrevet et personligt rejsepas -

- så De kan rejse sikkert hjem på et bevogtet tog.

Tiden her har gjort mig godt.

Jeg er meget taknemmelig over, at jeg kom hertil.

Nej, vi er taknemmelige -

- for Deres sønderjyske mad.

De er åbenbart blevet genforenet med en kammerat i lejren?

Ja.

Max Petersen.

Max Petersen.

Kommer Kalle i dag?

Nej, Kalle kommer nok heller ikke i dag.

Stakkels Petersen.

"Erna Jensen, Bramstrup."

Ja, det er mig.

De må selv finde til stationen.

15 km til fods langs floden.

Padborg!

Padborg!

Padborg.

Padborg!

Skal De af her, frue?

Det er her, De skal af, ikke?

Undskyld.

Vil De være så venlig at vække den sovende soldat -

- når toget nærmer sig Vojens? Der skal han af.

Vil De også give ham det her? Det er et skjold.

Er der et navn?

Julius.

Nå, der var du, Erna.

- Nu skal jeg ingen steder lige foreløbig. - Gå op og se til dit hus.

Og så kommer I her og spiser.

Hvem "I"?

Kalle?

Kalle.

Se, Mutti. Jeg har fået en medalje.

Fordi jeg kom tilbage med Feldwebel Meier.

De kaldte mig en krigshelt.

Meier er også kommet hjem.

Han ligger oppe ved kirken.

Hvad er der sket?

Jeg tror, det er din nye lillesøster.

Tror du, hun er lige så dum som mig?

Der er ingen, der er ligesom dig, Kalle.

Tekstet af Helle Schou Kristiansen Dansk Video Tekst