All language subtitles for Star.Trek.Discovery.S01E14 - The War Without, the War Within.BDRip.x264-DEMAND

Tidligere i Star Trek Discovery:

Hvad sker der med dig?

Jeg er vist ikke Ash Tyler,
løjtnant i Stjerneflåden.

Vi overførte Voq til en menneskelig skal.

Vi brugte Tylers ydre.

Jeg ved ikke, hvor din Voq slutter,
og vores Tyler begynder,

men de er begge i fare.

Kun jeg kan hjælpe ham.

Min logik siger,
at hun ikke er den, jeg forrådte.

Hun er et spøgelse.

Jeg har ingen fremtid nu.
Find hjem. Jeg holder dem hen.

Få hende ud, nu.

Hvad har du gjort?

Hvis vi sprænger reaktorkernen,

vil eksplosionen bestå
af ren mycelium-energi.

Vi kan ride på bølgen,
så sporedrevet kan aktiveres,

og så kan du navigere os hjem.

Vi skød over med ni måneder.

Hvis kortet stemmer,
så har klingonerne vundet krigen.

Kaptajn.

Kejser.

- På knæ, slave.
- Denne kelpier er min kaptajn.

Jeg kan forklare.

I går mæskede vi os i kelpier-indmad,

og i dag søger du hans gunst?

Transporter vores gæst til gæstekvarteret

og hold hende der. Nu.

Du sagde, du ikke mødte andre kelpiere.

Jeg ville ikke såre dig.

Tilstedeværelsen af en
terransk overløber er fortroligt.

Ytringer herom ses som landsforræderi.
Forstået?

Javel, kaptajn.

Kaptajn. Infirmeriet anmoder
om Deres tilstedeværelse.

Kom med.

Jeg kunne finde på undskyldninger.

At jeg forsøgte at destabilisere
Terranimperiet.

At jeg mente, Stjerneflåden
kunne få nytte af informationen.

Jeg kunne ikke se hende dø igen.

Jeg ville byde hende mere.

Jeg er ked af det.

At redde Georgiou
kan være et katastrofalt valg, men...

Ingen andre kunne gøre, hvad du gjorde.

Du er i live, og vi er hjemme.

Nyt fra Overkommandoen?

Sensorerne opfanger føderationsskibe,
men ingen svarer.

Det føles ikke som at være hjemme.

Discovery blev skadet
af turen tilbage til vores univers.

Vi kører på nødkraft,
indtil vi har repareret alt. Dæk 4.

Dr. Pollard tilkalder mig,
når Tyler igen er ved bevidsthed.

En hasteoperation var nødvendig.

Et forsøg på at bortoperere
klingonen i Tylers neurologiske identitet.

Hvordan? Det, de har gjort,
har ingen rod i almen medicin.

Stjerneflåden opererede ikke.

Det var klingonen. L'Rell.

- Hans torturist.
- Og sekundant.

Hun stod for Tylers transformation.

Ingen af os ved, hvad vi skal forvente.

Jeg håber, at et familiært ansigt
måske vil hjælpe ham.

Hans reaktion på dig
kan give os nys om, hvem han er blevet.

Han er vågen, kaptajn.

Er det en ordre?

- Jeg forstår ikke.
- Er det en ordre at se ham?

Nej.

Beklager. Jeg kan ikke.

- Lad mig høre, doktor.
- Efter alt at dømme

er patienten nu Ash Tyler.

Gode binyrebark-rettede hormonniveauer.

Mitokondriemålingen
er inden for det menneskelige.

Jeg ser ingen tegn
på klingonsk aggressivitet eller stamina.

Så er han menneske eller klingon?

Ingen af delene? Begge?
Vi ved det ikke med sikkerhed.

Ikke før vi kender til
forflyttelsesproceduren.

- Og hvordan gør vi det?
- Vi kunne jo spørge ham.

Sekondløjtnant Taylor til broen.

Tyler.

Hr. Saru.

Tak, fordi du hjalp.

Og Voq?

Jeg kan tilgå hans minder,
men forbindelsen er brudt.

Det er, som om jeg er vidne
til en andens liv.

Husker du, hvad de gjorde ved dig?

Mo'Kai'erne kalder det choH'a'.

Artsforflyttelsesprotokol.

Designet til at infiltrere
Stjerneflådens efterretninger.

- Er der andre?
- Voq var den første.

De flåede ham...

...knuste hans knogler...

...og skar i hans hjerte.

Og det var ikke det værste.

De filer fingerspidserne af.

Voq var T'Kuvmas fakkelbærer.

Han gik med til det frivilligt
efter L'Rells ønske.

De var de eneste sande troende.

De mente, at vores skib

kunne få følgere til T'Kuvmas klan.

De var forelskede.

Vil du samarbejde med os?

Dele alt, du ved?

Selvfølgelig.

Jeg vil gøre alt efter mine handlinger.

Er hun i live?

Specialist Burnham
er sikkert tilbage ombord på Discovery.

Gudskelov.

- Må jeg...?
- Fokuser på at få det bedre.

- I har begge haft rystende oplevelser.
- Jeg prøvede at dræbe hende.

Jeg dræbte...

...dr. Culber.

- Jeg hører til i arresten.
- Voq er den ansvarlige.

Og jeg ser ham ikke foran mig.

Dine friheder ombord bliver mindsket.

Men du bevarer din frihed.

Et føderationsskib nærmer sig.

- Praj dem straks.
- Javel.

Kaptajn, de har skjoldene oppe
og våbnene klar.

- Hæv skjoldene.
- Jeg ser en transportsignatur.

De border os.

- Giv jer selv til kende.
- Hænderne op.

- Jeg kræver en forklaring.
- Nej, det gør vi.

Klar til transport.

- Admiral.
- Hvor er kaptajn Lorca?

- Sarek...
- Stop, specialist. Nu.

Computer, iværksæt ny kommando.

Adgangstilladelse,
admiral Katrine Cornwell, pi beta seks.

Start med ham.

Hvad laver De?

Hvad der nu er nødvendigt.

Mit sind til dit.

Mine tanker til dine.

Hr. Saru er den, han siger, han er.

Discovery har været igennem
en ubegribelig prøvelse.

Hvor er deres kommandør?

Kaptajn Lorca er død.

Svin.

Den Lorca, jeg kendte,
var behersket, funderet.

Men jeg så ikke, at...

At Lorca var en bedrager
fra et andet univers

var ikke just åbenlyst.

Vi blev alle bedraget.

Discovery blev udslettet
af klingonerne for ni måneder siden.

Jeg så selv vragresterne.

De så resterne af den terranske Discovery.

Skibene byttede universer.

I et sådan terransk imperium

kunne ingen stjerneflådeofficer
overleve alene.

Så min Gabriel er død.

Lorca bænkede
vores største aktiv i flåden.

Nu, I er tilbage,

har vi spredt jeres algoritme,
der bryder usynlighedskapper,

til fronten.

Så mister klingonerne evnen

til at usynliggøre skibe.

Men vi frygter, det er for sent.

Krigen her har stået på
i ni brutale måneder uden algoritmen.

Stjerneår 4789.6. Klingonerne affyrer
hypertermiske bomber mod Kelfour IV

og afbrænder atmosfæren
og dræber 11.000 civile øjeblikkeligt.

Stjerneår 4851.5. En raider
under kappe følger USS Saratoga

til Stjernebase 22
og antænder dets antistof

i en selvmordsmission.

Få dage senere anvendes samme metode
mod baserne 19 og 12.

Vi mister en tredjedel af flåden.

Forskningsstationer i ydrekolonierne
Nivalla, Septra og Iridin

er også udslettet.

Børn, der blev skånet, er nu forældreløse.

Angrebene har intet mønster.
Deres mål er ikke præget af logik.

- End ikke en konsistent metode.
- I fraværet af en leder

er de klingonske klaner
endnu engang splittet.

I starten bekæmpede vi én fjende.

Nu kæmper vi mod 24.

De skændes indbyrdes,
derfor deres tilfældige angreb,

men deres kollektive mål står klart:

En kamp om dominans

ved at se, hvilken klan
kan udslette flest føderationsmål.

Vi er foder for deres formålsløse barbari.

Vores død, deres bytte.

Næsten 20 procent af
Føderationens områder er besat.

Discovery skal springe
til Stjernebase I, straks.

Alle beviser på jeres rejse
er fortrolige og skal destrueres.

Vi kan ikke risikere,
at viden om et andet univers

- slipper ud af Discovery.
- Jeg forstår ikke.

- Der vil være for mange muligheder.
- Nemlig.

Vores folk har lidt forfærdelige tab.

Hvad ville man ikke gøre,
hvis man troede, at ens døde kone, barn,

forældre, måske var i live
i et andet univers,

og at teknologien tillader at se dem igen?

- Den viden skal begraves.
- Det vil Overkommandoen ønske.

Selvfølgelig, admiral.

Stjernebase I er vores sidste fristed.

Kan De springe så langt?

Det er 100 AU'er fra Jorden

og over et lysår herfra.

Vi brugte vores sporer for at komme hjem.

Jeg kan ikke springe uden dem.

Det er nytteløst med warpfart.

Kvadranten sværmer med klingoner.

Vi har ikke noget valg.
Saru, få os i warp hurtigst muligt.

Admiral...

...der er noget, De skal vide.

Kejser. Føderationen har spørgsmål.
Jeg vil gerne have, De besvarer dem.

Det ville da være uhøfligt af mig
at afvise en så beskeden anmodning.

Jeg hører, at De har
total magt i Deres univers.

- Her gør vi det anderledes.
- Det kan jeg se.

Ligheden er slående.

Hvad ved De om deres modpart,
kaptajn Philippa Georgiou?

Jeg ved, at hun er død.
Noget jeg ikke er.

Men I må selv afgøre,
hvem af os er stærkest.

Specialist Burnham har forsikret os,
at Deres ankomst her

er uden motiv.

Deres tilstedeværelse er kompliceret.

Det er løsningen dog ikke.

Send mig hjem.

Kejseren undslap lige
en voldelig revolution.

- Hun fortjener politisk asyl.
- Jeg skal ikke beskyttes.

Vi er på vej mod Stjernebase I.
Der holdes De humant,

indtil Overkommandoen
finder en passende plan.

Så jeg er Deres fange.

Deres højhed, eller hvad De nu hedder,

nu får De et klart svar.

Jeg ved ikke, om vi kan sende Dem hjem,

men lige nu udkæmper vi en krig.

Jeg beklager. De er vores gæst.
Gør det behageligt for Dem selv.

Ligheden er godt nok slående.

Sørg for, hun ikke mangler noget.

Stamets...

Det gør mig ondt.

Ord... Ord er ikke nok. Det ved jeg.

Men det er jeg.

Du dræbte et godt menneske.

En, jeg elskede.

Kan du huske det?

- Det kan jeg nu.
- Og...

...piner det dig?

Væmmes du ved det?

Godt.

Så er du måske stadig et menneske.

Du behøver ikke. Jeg er okay.

Det kan umuligt passe.

Spis og snak, hvis du vil.

Jeg er her.

Velkommen tilbage.

- Admiral. Vi er tæt på Stjernebase I.
- Godt arbejde, alle.

USS Discovery til Stjernebase I,
anmoder om tilladelse til at lægge til.

- Det skal blive godt.
- Admiral, jeg kan ikke få kontakt.

Nulstil kanalerne.

Jeg skal nok fjerne restriktionerne.

- Detmer, få os ud af warp.
- Javel.

- Få Stjernebase I på skærmen.
- Javel.

Nej.

Forstørrer.

Et klingonsk våbenskjold.

- D'Ghor-klanen.
- Har de indtaget en Stjernebase?

- Scan efter livstegn. Nu.
- Javel.

- Opfanger 274 klingonske liv...
- Scan for vores.

Den er negativ. Der er ingen.

Der var 80.000 på den base.

En stor gruppe af vores kommando
og mindst tre stjerneskibe.

Klingonerne står i Jordens baghave.

Vi bliver scannet, kaptajn.

- Detmer, få os væk.
- Javel.

Discovery afventer ordre, admiral.

Hold nuværende kurs og fart.

Vi kontakter Overkommandoen.

Dem, der er tilbage.

Du overlevede.

Du nåede endelig ombord på Discovery,

men gæstfriheden skuffer dig sikkert.

Kahless hører mit kald. Selv fra et bur.

Jeg køber ikke dine idealer...

...men jeg føler,
du og jeg forstår hinanden.

T'Kuvma lærte os,
at ingen mennesker har mod.

Han tog fejl.

Du får sandheden.

Din side vinder.

Da vi mødtes, foragtede du

lederskabet i Klingonimperiet.

T'Kuvma ville styrke
og forene de store klaner.

Hvis det er sket,
så berettiger det en fejring.

Jeres store klaner deler
føderationens aktiver blandt fraktionerne.

En fanget stjernebase
bærer D'Ghors våbenskjold,

ikke Klingonimperiet.

Er det den slags forening,
din messias forkyndte?

De ænser ikke de følgeskader,
deres brutale angreb har.

De angriber civile, hospitaler,
mad-konvojer.

De slagter uskyldige
og indgyder terror i kvadranten.

Det her er krig,
ikke et børnespil med regler.

Vi kæmper for den klingonske identitet.

Ingen ønsker at udslette jeres kultur.
Vores love bygger på lighed og frihed.

T'Kuvma lærte os,
at Føderationen ikke kan lade være.

I jagter en universel
homogenisering og assimilering.

T'Kuvma var et ignorant fjols.

Og dit folk nærmer sig min hjemmeplanet.

Hvad søger I?

Mere territorium? Overgivelse?
I stiller ingen krav. Hvorfor?

Hvordan får krigen en ende?

Det får den ikke.

Klingonerne har smagt blod.

Besejr os...

...for vi stopper aldrig.

Tak.

Ny plan. Endnu et klingonsk angreb.

- Du må blive ombord lidt længere.
- Det er ligegyldigt.

Celler har en universel standard.

- Du hørte admiralen.
- Vi vil dig intet ondt.

- Admiralen...
- Fortæl om ham vulcaneren.

I to har en forbindelse.

- Hvorfor siger du det?
- Du ser på ham,

som du ser på mig.

Han er stort set min far.
Jeg voksede op hos ham.

- Så her var du også forældreløs.
- Endnu en snært skæbne mellem universer.

Dit styre strækker sig...
til alle systemer i din galakse.

Du har erobret steder,
Stjerneflåden ikke tør udforske.

Jeg ser nu, at fred ikke er muligt.

Sig mig, hvordan slog du Klingonimperiet?

Jeg startede krigen.
Nu må jeg afslutte den.

Hvorfor tog du mig med?

Tal sandt.

Jeg ville vise dig moralitet og håb.

Nu skal du høre, min datter,
der ikke er min datter:

Du vil redde mig,
fordi du ikke kunne redde hende.

Den anger, du bærer,

gør dig svag.

Jeg føler det hver dag.

Klingoner er som kræftceller,
de splitter sig konstant.

For at få bugt med dem
skal man fjerne kilden, svulsten.

Hvad ved du om Qo'noS?

De ved vel, det er midt om natten?

Jeg har et forslag.

Jeg forlod Discovery og fandt ud af,
at et klingonsk angreb truede.

De samler styrkerne
til et angreb på hele systemet.

De fører kampen til vores trappetrin.
Vi må gøre det samme. Til Qo'noS.

- Angribe klingonernes hjemverden?
- Ikke bare et angreb.

Et simultant angreb
på deres planets forsvarsbatterier,

efterfulgt af en koordineret bombning

af alle militære mål.

Én offensiv, der er så destruktiv,

at den vil tvinge fjenden
til at vende hjem.

Vores resterende flåde
er kaldt til Jordens forsvar.

Discovery burde hjælpe.

Hvert et logisk valg
fører til samme konklusion:

Stjerneflådens taktikker
har fejlet. Det må vi forholde os til,

hvis vi skal overleve.

Qo'noS er ukendt territorium.

Vi aner ikke, hvor deres forsvarsbatterier

eller våbenfabrikker eller værfter er.

Planetens tætte atmosfære
udelukker topografisk-

og energianalyse.

Og ingen fra Stjerneflåden
har været der i 100 år.

Strategien er god,
men den er ikke mulig uden et kort.

Og hvis Discovery når tæt nok på
til at kortlægge,

bliver hun skudt ned.

Hun vil ikke være i luften.

Vi tager den igen.

Qo'noS består af underjordiske,

slumrende vulkaner. En planet af grotter.

Og nogle af dem
kan ifølge Burnhams oplysninger

huse et type crossfield stjerneskib.

Vi overvåger ikke målet fra oven.

Vi kan kortlægge terrænet indefra.

Så mindsker vi risikoen
for at blive opdaget.

At springe et stjerneskib
ind i en stengrotte

virker lidt... udfordrende.

At rejse i mycelium-netværket
er et slags avanceret sporingssystem

af geofysiske billeder.
Jeg kan nemt finde energitomrum,

som ville repræsentere
et gab og ikke solid masse.

Og når vi er i stilling i grotten,

bruger vi overvågningsdronen
til at indsamle den nødvendige data.

Udmærket.

Og jeg har lovet, det vil lykkes os.

Og med "vi" mener jeg Dem.
Det er en god plan, specialist.

- Godt arbejde.
- Tak, admiral.

Hvordan får vi nok sporer
til at kunne springe?

Vi må selv dyrke dem.

Jeg forstår, at det tog dig
årevis at dyrke dem sidst?

Sæt kurs mod Veda-systemet og...

...spænd selen.

Prototaxites stellaviatori.

Min originale prøve.

Det sidste mycelium fra stammen.

Vi er på vej mod en ubeboet
type 4 måne i Veda-systemet.

Og hvis det her virker,
så kan du navngive den.

Vil du terraforme en måne?

Din egen undersøgelse af organisk
myceliumhøst var ubestemmelig.

Straal kludrede i det.
Han ville holde planterne fanget,

men skulle man forkaste reglerne...

Dit barn er tabt.

Forvir ikke mit værgemål med dit.

Min datter var indbegrebet af enestående,

indtil et tåbeligt valg
dømte hendes verden til undergang.

Lyder det bekendt?

Som jeg forstår det,
så gennemskuede mit værgemål manden,

som fratog Dem Deres datter og imperium.

Vi burde måske ikke sammenligne.

Hvorfor har De bedt mig komme?

Du blev hidkaldt, vulcaner,
af én særlig grund.

Jeg vil hjælpe dig med at afslutte krigen.

De har allerede givet værdifuld
information til Michael.

Hun fik, hvad hun kan bære.

Vores døtre er trods alt
ikke så forskellige.

I min verden er Qo'noS blot
en sort masse af støv.

Klingonerne kæmper om levninger
og frygter døden.

Men der skal langt mere til
end en overvågningsdrone og en grotte.

De forsikrede Michael om,
at Deres plan er effektiv.

Det er den. For en kort tid.

Men de vil samle sig igen.

Deres hunger efter at udslette
symbolet, som Jorden er, er umætteligt.

Hvis nu jeg kunne vise dig,
hvordan man får bugt med dem?

Føderationen anvender næppe
samme metoder som terranerne.

I står overfor udryddelse.

Er det logiske valg
ikke at redde jeres slags?

Giv mig, hvad jeg ønsker...

...og så sikrer jeg Føderationen en sejr.

- Deres vilkår?
- Frihed.

Jeg må tilbage til Vulcan.

Nye detaljer i planen må nøje overvejes.

- Hvilke detaljer?
- Du virker urolig.

Da jeg smeltede sind med Saru,

lærte jeg om din tilknytning
til den klingonske spion.

- Foruroligende ting.
- Jeg har det fint.

Jeg er ikke overbevist.

Og det er lidt ironisk,
at du falder for en klingon.

Han...

Jeg ved ikke, hvad han var.

Der er også håb...

For findes der større kilde til fred,

end vores evne til at elske vores fjende?

Jeg traf tåbelige valg.

Følelsesmæssige valg.

Du er jo et menneske.

Som din mor.

Vi ved ikke altid, hvad vi gør...

...med hjertet.

Vi er i krig.

Logik dikterer,
at ethvert farvel kan være det sidste.

Fortryd ikke at elske nogen, Michael.

Admiralen anmoder om en status.

Det her er den sidste mycelium-beholder.

De er klar, når vi når Veda.

Mit farvel med min far føltes anderledes.

Endeligt.

Det bliver det ikke.

Vel?

Havde du nogensinde troet,
da du meldte dig,

at du skulle se krig og død?

Jeg så døden som barn,
så jeg vidste, hvad jeg gik ind til.

Ikke mig. Ikke rigtig.

Gør det mig naiv?

Det gør dig optimistisk.

I det terranske univers

tænkte jeg på, hvordan
vi formes af vores miljø.

For ikke at blive som dem

er vi nødt til at forstå
mørket i os og bekæmpe det.

Hjælp Tyler.

Jeg hører, han har det godt.

Nej. Ikke når man mister den,
man holder mest af.

Han dræbte en officer.

Og han... Han forsøgte at dræbe mig.

Og det er forkasteligt,
men det var ikke Tyler.

Ikke ham, han er nu.
Han er noget andet... en ny person.

Og vores ageren overfor ham nu
afgør, hvem han bliver.

Jeg ved, du holder af ham.

Ja.

Men jeg burde ikke.

Han har fået fjernet sin rang.
Han vil aldrig flyve i flåden igen.

Hvis han er heldig,
ender han ikke i en celle.

Hvilken fremtid får han?

Sig, hvad du må.
Også selvom det er farvel.

Løjtnant Stamets, Deres tegn.

- Klar parat, admiral.
- Detmer, geostationært kredsløb.

I kredsløb cirka 800 kilometer
over månens overflade.

Modtaget. Igangsætter mycelium-udskydning.

Aktiverer agro-transportraketter.

- Status.
- Sensorerne fra terra-felterne viser,

at der dannes rødder
i zonerne 922 og 5041.

Gør EM-pilene klar.

Pile kalibrerede.

Affyr.

Kom så, børnlille.

Kom så.

Spore-generation: Fire procent.

Otte procent, 12 procent, 15 procent.

Nitten procent.

Toogtyve procent. Syvogtyve procent.

Jeg ville sige tillykke,
men vi har lang vej igen.

- Hvor begynder jeg?
- Det ved jeg. Undskyld.

Jeg ved, jeg ikke kan bevise det,
men Voq er væk.

Jeg tror dig.

Fandtes der en Ash Tyler?

Elskede han mig?

For jeg elskede ham.

Du løj.

Du sagde, at hvis det blev for meget...

...hvis ikke du kunne styre det,
ville du sige det.

Og det blev det.

Og du sagde ikke noget.
Det var ikke Voq. Det var dig. Tyler.

Hvem er Tyler?
Tror du, jeg ved det nu?

Jeg aner ikke, hvor jeg hører til.

Du søger bare en undskyldning
for at afslutte det.

Undskyldning?

De andre har været omsorgsfulde.
Og du, som kender mig bedst,

- vender mig ryggen.
- Stop.

Du skal indrømme, at du ikke kan mere,
fordi det blev kompliceret.

Klingoner dræbte dine forældre,
og du forelskede dig i en.

Du har måske ret.

Jeg ved inderst inde, at du ikke
er ansvarlig for Voqs handlinger.

Men jeg følte dine hænder... om min hals.

Og jeg så i dine øjne,
hvor brændende du ønskede mig død.

Manden, jeg elskede, ville dræbe mig.

Lige meget hvor meget jeg prøver...

Når jeg ser på dig nu,

ser jeg Voqs øjne.

Jeg ser ham.

Besætningen har måske
tilgivet det. Ikke mig.

Jeg burde ikke være her.

Jeg burde være en klingonsk spion
bag tremmer eller død.

Grunden til, det ikke gik,

at L'Rell ikke fik overtaget... var dig.

Elskede Ash Tyler dig?

Ja, for fanden.

Og jeg kan ikke finde vej uden dig.

Vi skabte noget smukt i dag...

...i en forladt ødemark...

...der aldrig har set liv.

Efter Slaget om Dobbeltstjernerne...

...var jeg fortabt.

Jeg måtte finde mig selv.

Kæmpe mig igennem det.

Jeg måtte kravle tilbage.

Jeg er ikke i mål, men...

...jeg prøver.

At gøre det...

...genvinde livet.

Det er udmattende.

Og ubønhørligt.

Og det er ensomt.

Nej, jeg...

Ash.

Det er ikke nemt...

...at slippe dig.

Mycelium-blomstringen var en succes.
Vi høster sporerne nu.

Og så kan I springe til Qo'noS?

Ja. Snart.

Føderationsrådet er underrettet
med efterretningerne fra terraneren.

Alle er enige om, at vi må fortsætte.

Vores eksistens er på spil.

Så er tiden inde.

Åbn en kanal, tak.

Vi har alle begrædt det enorme
tab af liv, krigen har forsaget.

Den vold, vi har oplevet,

kommer fra fjender
uden anstændighed og ære.

Og de vil altid jage os

i håbet om at ødelægge alt,
vi holder kært.

Dette er en desperat tid,
og vi er nødt til at gøre mere

end blot at beskytte vores folk
og grænser.

Jeg står foran jer med en mission.

Klokken 21.00 springer USS Discovery
mod klingonernes hjemverden

for at kortlægge

og udpege sårbarheder og militære mål.

Dette modige hold bliver de første

på denne barske planet

siden kaptajn Archer og Enterprise NX-01
for næsten 100 år siden.

Lad mig præsentere personen,
der udstikker kursen til Qo'noS.

Kaptajn Philippa Georgiou.

Mange tak.

Hun var formodet død,
men kaptajn Georgiou blev reddet

i en fortrolig mission
fra et fængselsskib.

Hun kom ombord på Discovery
med mit personlige følge.

Missionen til Qo'noS
er en farefuld ekspedition.

Og Stjerneflåden er sikker på,
at kaptajn Georgiou

er kvalificeret til at få jer frem
og gøre, hvad der er nødvendigt.

Specialist Burnham.
Jeg håber på en lovende genforening,

trods vores forhistorie.
Bemand Deres station.

Javel... kaptajn.