All language subtitles for Star.Trek.Discovery.S01E07 - Magic to Make the Sanest Man Go Mad.BDRip.x264-DEMAND

Tidligere:

Discovery er det eneste fartøj

med et forskydnings-sporedrev.

Han gav sig selv blandingen
med bjørnedyrets DNA.

- Her. Spis.
- Hvad hedder du?

Løjtnant Ash Tyler.

Så du tager maden fra de to,
som står mellem dig og døden?

Det kan du bande på.

Nå, skal vi komme af sted?

Nej!

- Op med dig, soldat.
- Jeg holder dig tilbage.

Afsted.

Log. Specialist Michael Burnham.

Stjerneår 2136.8.

Trods min egen skepsis,

har jeg fundet mig til rette her.

Der er faldet ro og rutine over skibet,

og jeg er en del af det.

Jeg har fået venner.

Eller, én ven.

Jeg nyder arbejdet.

Skibet er det vigtigste våben
for Føderationen

i krigen mod klingonerne.

Og skibet giver os fordelen.

Vi vinder på grund af os.

Løjtnant Stamets evne
til at navigere sporedrevet

giver adgang til ikke bare hele rummet,
men også nye dele af hans personlighed.

Som dagene går, oplever jeg,

at visse personer fra mandskabet
skiller sig mere ud.

Løjtnant Tyler bærer værdighed
og venlighed, trods pinsler.

Han er... fængslende.

Men jeg frygter, at min baggrund
hæmmer min evne til at knytte bånd.

Jeg er blandt de andre,
men står også udenfor.

Jeg ønsker meget at være mere udadvendt,
men det er svært.

Men i aften står jeg overfor
min hidtil største udfordring.

I aften holder vi fest.

En, to, tre, nu.

Hvor er musikken?

- Hvad så?
- Stjerneskibe har selvkørende relæ.

- Lyset burde ikke flimre.
- Nej, jeg snakker om... ham.

I har været på to dates.
Giv mig lidt detaljer.

Jeg hjalp ham med
at kalibrere pulsrifler.

Og så spiste vi sammen,
da vi begge fik fri.

Hør nu, du skal vise ham,
at du er interesseret.

Ellers glipper du chancen.

Det skal jeg huske til en reel date.

Jamen, hvad synes du om ham?

Hvordan er han i forhold til
dine ekskærester?

- Hvad med dine?
- Før i tiden gik jeg kun efter soldater.

Lige nu har jeg en musiker-fase.

Alle sammen.
Vi er heldige at være her

omgivet af brødre og søstre.
Latter. Dans.

Men lad os ikke glemme, hvilke ofre

- dem iblandt os har gjort.
- Hørt.

Og dem, der har ofret livet,
så vi kan kæmpe videre.

Hørt.

Til de 10.000 tabte sjæle,

- som vi aldrig glemmer.
- Nemlig.

Min soldat-fase er tilbage.

Burnham.

- Hej, Tilly. Hvad så?
- Jeg går nu.

Mor jer.

- Din ven er diskret.
- Ja, i en upassende grad.

Specialist Burnham og løjtnant Tyler

til broen, tak.

Så slipper vi for smalltalk.

Vent. Jeg...

Hør lige.
Jeg ville ikke være uhøflig.

Fester er fremmede for mig.

- Det er helt i orden.
- Pas på.

Fester vulcanere ikke?
Hvad med tiden på Shenzhou?

Med min rang var fraternisering ikke....
passende.

Den kan du ikke bruge nu,
så hvad er undskyldningen?

Undskyld, løjtnant.
Undskyld, dr. Culber.

Hvorfor undskylder du
for tilfældig fysisk interaktion?

Det er sådanne ting,
der gør livet så herligt uforudsigeligt.

Du er meget høj.

Du har vist mødt
vores nye sikkerhedschef, Tyler.

Du har virkelig begge ben på jorden

efter syv måneders tortur.

Lad mig undskylde.
Han har været ret... anderledes.

- Apropos. Se lige den her
kybernetiske forstærker,

- mit lille geni har bygget.
- Vi forsøger at stabilisere

- forbindelsen til sporedrevet.
- Du passer på mig.

Forresten, hvad sker der med jer to?

- Ikke noget.
- Burnham er nødigt upassende.

- Kommer du?
- Hvad mente han?

Kalder alle officerselever.

Rapporter til jeres supervisor...

- Hvad mente du?
- Okay.

Kaptajn, det uidentificerede signal
er ret forude.

Gul alarm, hr. Saru.

- Aktiver skjoldene. Fasere klar.
- Modtaget.

Scannerne angiver et biologisk objekt.

Artsklassificering: Gormagander.
Den har dårligt helbred.

ALARM

Annullér gul alarm, Saru.

Har jagt ikke udryddet dem?

Jagt er ikke synderen her.

De er få pga. deres manglende
parringsaktiviteter.

De nærer sig med alfapartikler
fra solvinde.

De er så optaget af det,
at de ignorerer andre instinkter.

Også formering.

Det var dog et deprimerende træk.
Styrmand, plot en kurs.

Gormaganderen er en truet art.

Den skal flyttes til en facilitet.

Så slå dig løs.

Nå, vi beamer en gormagander?
En lille unge eller gammel enke?

Lige meget hvad, er hun alene.

- Vi har øje på væsnet. Klar til transport.
- Aktiverer.

Godt, min pige.

Lad os se, hvad du fejler.

Vent lige lidt.
Jeg opfanger usædvanlige tal indefra.

Ramt!

Fortæl dem,
der er en, der skyder!

Tilkald broen!

Burnham til broen.
Vi har indtrængende. Skud affyret.

- Indtrængende på dæk 6.
- Få ham blokeret.

- Burnham?
- Uskadt.

- Hun har meldt fire omkomne.
- Bed hende blive.

Vi har fanget ham.

Hvem end du er, smid våbnene.

Det er slut.

Har du også savnet mig?

Mudd.

Troede du virkelig,
du kunne efterlade mig

sådan uden konsekvenser?

Så snart jeg lærer
sandheden om dit skib,

sælger jeg det til klingonerne.
Hører du, kaptajn?

Jeg sælger dit skib til dine dødsfjender.

Og i samme hug

knuse Føderationens chancer
for at vinde krigen.

Da du efterlod mig hos klingonerne,

tog du min kære Stella fra mig.

Den eneste kvinde, jeg har elsket.

Nu får jeg min hævn.

Og dræbe dig flest mulige gange.

Du får næppe overtaget mit skib.

Ikke denne gang.

Men jeg har data til næste gang, så...

Vi ses senere.

Eller, tidligere.

- Hr. Saru.
- Jeg opfanger

- en anicium og yurium-bombe.
- Hul på dæk seks.

Fem. Fire.

Nu tre.

Det bliver ved.

For de 10.000 dræbte,
som vi aldrig glemmer.

Aldrig!

Min soldat-fase er tilbage.

- Burnham. Hej, Tilly. Hvad så?
- Jeg går nu.

Mor jer.

- Din ven er diskret.
- I en upassende grad.

Specialist Burnham...

Hør her.
Jeg ville ikke være uhøflig.

Fester er bare lidt fremmede for mig.

- Det er helt i orden.
- Pas på.

Fester vulcanere ikke?
Hvad med tiden på Shenzhou?

Med min rang var fraternisering ikke
passende.

Den kan du ikke bruge mere.

Så, hvorfor fester du ikke mere med?

Der findes ikke altid simple svar.

Nogen gange gør der.

- Tyler. Vent.
- Stamets?

Burnham. Begge to. Hør på mig.
Vi har ikke tid.

- Eller, det har vi. For meget.
- Tag det roligt.

Nej. Ser I ikke, hvad der sker?

Vi har været her før.
Os alle.

Jeg kan ikke være ene om at se det.

Paul. Det må I undskylde.
Du himler op.

Nu skal alle I rolige mennesker
høre efter.

Vent.

Det starter med gormaganderen, okay?

- En gormagander?
- En rumhval.

Det forklarer alt.

Gul alarm.

- Gul alarm.
- Sødt af jer at komme.

Hr. Saru, hvad gemmer sig derude?

Det er ikke fjenden. En organisk livsform.

En gormagander.

Jøsses.

Annullér gul alarm.
Styrmand, find en vej udenom.

Men scanneren viser
meget ustabile bio-målinger.

Ifølge protokollerne
skal vi flytte den...

- Nej.
- Lad være, kaptajn.

Den Truede Arters Akt er ganske klar.

Hvis vi ignorerer vor pligt,
er vi i strid med loven,

og kaptajnen kan stilles for ret.

Lad os få den ombord,
så vi kan aflevere den på internatet.

Kaptajn, må jeg lede?
Som specialist

- er jeg bedst klædt på til væsnet.
- Ja, ja. Få det bare gjort.

Jeg vil gerne overse sikkerheden.

Igen: Ja, ja.

Hvordan vidste Stamets,
vi ville møde en gormagander?

Stjerneskibe har kun stødt på
dem 57 gange

i de sidste ti år.
Oddsene er uberegnelige.

- Vi har en gormagander på vej.
- Ja.

Ja.

Aktivér transport.

Tror I, hvalen er bevæbnet?

Alt, på nær bio-målingerne, er normalt.

Jeg scanner igen.

Har du noget?

Fjernt.

Noget energi.

Næsten som en beam.

Sort alarm.

- Sort alarm.
- Hvorfor springer vi?

Sporedrev aktiveret.

- Jeg har ikke tilladt det.
- Det var ikke mig.

- Computer, laboratoriet.
- Afvist.

Tyler, laboratoriet.
Hurtigt.

BEGRÆNSET ADGANG

Døren er låst indefra.

Advarsel: Overbelastning
af drev om tre minutter.

Velkommen, børnlille. Tag plads.
Det har jeg.

Hvordan slap du ud?

Min firbenede ven, Stuart.
Vi lavede et nummer sammen,

der vil få de største
udbryderkonger til at rødme.

Men han smuttede hurtigt.
Insekter og loyalitet.

- Kender du ham?
- Han var min cellemakker.

Gå væk fra panelet.
Jeg spørger ikke igen, Mudd.

Jo, du gør. Men først kan jeg så få en
introduktion til panelet?

Jeg har fanget,
at drev-systemet er det unikke her.

- Gå tilbage.
- Men jeg kan ikke...

...finde ud af, hvad de dimser gør.
Eller er forbundet til.

Advarsel:
Overbelastning om 60 sekunder.

Kan vi spole frem til
en guide til systemet?

Jeg har klingoner på linjen.
Så skynd jer.

Vi nærmer os lidt punktet...

- Computer, beam ham til broen.
- Jeg er beskyttet.

Tror du ikke,
jeg kontrollerer computeren?

Advarsel: Kritisk overbelastning.

- Du er gal.
- Nej.

Jeg er Mudd.

Og gider I så forklare,
hvordan fanden jeg gør?!

En af de mere besynderlige dage.

Stamets, drevet.

Jeg ved det.

Advarsel: Overbelastning om 20 sek.

Det her er sket før.

Flere gange, faktisk.

Og jeg må desværre sige,

at jeg endnu ikke har fundet en løsning,
hvor hjemmeholdet vinder.

Advarsel: Overbelastning.

Vi ses snart.

Stamets, vent!

Skal vi danse?

Specialist Burnham og løjtnant Tyler

til broen, tak.

Så slipper du.

Undskyld mig.

- Hvor er Burnham?
- Det ved jeg ikke.

Gormaganderen er en truet art.

Slå dig løs.

Burnham, ingen snak, lyt. Skibet er
i fare. Vi er fanget i en tidssløjfe.

Vi gentager de samme 30 minutter.

Skibet kan gå til.

Men inden for 30 minutter
gentager alt sig igen.

Og din tvivl bringer os tættere på døden.

Forstår du?

Du skal på infirmeriet.

- Det er nok bivirkninger...
- Fremmed DNA.

- Vi tog ikke højde for...
- Vi tog ikke højde for...

Ja, ja. Ti nu stille. Kom med.
Så forklarer jeg alt.

- Er fisken ombord?
- Det er teknisk set ikke en fisk...

- Anløbsbroen melder alt okay.
- Godt.

Kaptajn, besked fra dr. Culber.

Han venter på Dem i infirmeriet.

- Det haster.
- Infirmeriet. Direkte.

Annulleret.

- Vildt.
- Mudd?

- Computer, alarm.
- Tilsidesæt, kære computer. Kom så.

Hvad laver du på mit skib?

Det spørger du om hver eneste gang.
Det ved du godt, ikke?

- Selvfølgelig ikke.
- Hvad?

Af sted!

Jeg magter ikke at forklare
det hele igen, Lorca.

Beskeden fra doktoren var ikke ægte.
Vi skulle være alene sammen.

Jeg mangler lidt adgang.
Til sporedrevets hemmeligheder.

Hvad snakker du om?
Hvis du tror, jeg vil hjælpe dig,

så er du bestemt skør.

Man kan sprænge skibet
på et hav af måder.

Computer,
tilgå selvdestruktionsprogrammet.

- Tilgået.
- Dit træk, kaptajn.

Mudd bruger en teknologi, der tillader ham
at gentage det samme tidsrum.

Han vil lure sporedrevet og sælge skibet.

Hvordan er du bevidst om tidssløjfen?

Bjørnedyret er multidimensionelt.

Det må være en bivirkning fra DNA'en.

- Så du husker alt.
- Ja.

Og det er efterhånden svært
at holde brikkerne samlet.

Jeg kan ikke stoppe Mudd alene.
Med tiden finder han ud af,

at sporedrevet mangler en del.

Mig.

- Hvordan skaber han tidssløjfen?
- Ved det ikke.

Måske gør Tyler?
De sad i samme celle.

Han nævnte det, inden jeg skød Mudd.

Nå. Du må tale med Tyler.

Sløjfen har snart
nået 30 minutter.

Fortæl en hemmelighed.

Noget, der kan bevise,
at vi har haft denne snak.

Noget du aldrig har sagt.

Jeg skal nok holde tæt.

Det gør mig ondt.

Hvor er Mudd?

Han dræber normalt kaptajnen lige nu.

Okay.

Jeg er vild med indretningen.

Her er intet, Mudd.
Det er mine private studier.

Du har slet ikke nævnt alt dit legetøj?

Hvad mon denne gør.

Den smelter nok hjerner.
Gør den det?

Dræb en kaptajn,
og du ryger ind for evigt. Det ved du vel?

Ved du, hvor ofte jeg har dræbt dig?

53. Men hvem tæller?

Det er altid fedt.

Sørens. Tiden er løbet ud.

Jeg skal nok finde nøglen
til den fine lille motor.

Jeg har al den tid, jeg skal bruge.

Og vi mangler jo lige at teste den her.

Lad os se.

Hvor er musikken?

- Hvad så?
- Stjerneskibe har selvkørende relæ.

Jeg har lige set en vildt lækker mand.

Han spiller i et band.

- Mor dig.
- Jeg troede ikke, du var til fester.

Du har aldrig været forelsket.

- Hvorfor siger du det?
- Hjælp mig.

Du fortalte mig det,
så du vidste, jeg taler sandt.

Vi er fanget i en tidssløjfe,
og jeg er den eneste, der ved det.

Jeg har set Lorca, dig

og Tyler blive dræbt
af en mand ved navn Harry Mudd.

Han prøver at kapre skibet.
Sig, at du tror mig,

for skal jeg forklare det igen,
hopper jeg ud i rummet.

...de mange ofre fra dem,
der stadig tjener...

- Jeg tror dig.
- Godt.

Du må snakke med Tyler og finde ud af,
om han har

behjælpelig info om Mudd.

- Og hvis han ikke vil tale?
- Bare rolig. Han kan lide dig.

Han kommer.

Rumantropolog i hjørnet.

- Studerer du liderlige soldater?
- Nej.

- Jeg ville byde op til dans.
- Vi har ikke tid.

Altså...

Specialist Burnham og løjtnant Tyler

til broen, tak.

Så slipper du.

Jeg er godt nok dårlig.

Du burde have fulgt med ham på broen.

Taler du sandt,

har Tyler og jeg kun
alenetid den ene gang.

Jeg koksede vores eneste mulighed.

Du kan lide ham.

- Det gør det lidt svært.
- Jeg er på dybt vand.

Dans med mig.

For videnskab.

Lad os se, hvad du kan.

Lad os nu sige,
jeg ønskede den del i mit liv.

Hvordan knytter folk bånd?

Hugh og jeg blev forelsket,
da jeg bad ham skride.

- Det giver ikke mening.
- Kærlighed er ikke logisk.

Må jeg godt føre, tak?

Jeg sad på en herlig cafe
på Alfa Centauri,

men tre sæder nede
hører jeg en fæl nynnen.

Har du hørt nogen forsøge
at nynne kasseelisk opera?

Det har jeg ikke.

Nå, jeg bad ham lukke
eller sætte sig et andet sted.

Men så satte han sig ved siden af mig.

Og der er han blevet.

Hvorfor satte han sig ved dig,

efter det du sagde?

Jeg sagde, hvad jeg følte.

Han gjorde det samme.

En kvalitet vi begge kan lide.

Jeg er god til ærlighed.

Skjul aldrig, hvem du er.
Ellers fungerer forhold ikke.

Tiden er gået.

Vi må lære, hvordan han
genstarter sløjfen.

Du gør det bedre næste gang.

Det skal du.

- Hej.
- Hejsa.

Jeg ville bare se...
Skal vi danse?

Endelig spørger du.

Fører du?

Ja.

Jeg hører, du sad bag tremmer
med en Harry Mudd.

Så ingen smalltalk?

Det er ikke just mig.

Men jeg har indset...

...at forhold bygger på ærlighed.

Så, hør engang.
Harry Mudd er ombord.

Om få minutter kaprer han skibet.

Han vil sælge det til klingonerne.

- Han har skabt en tidssløjfe.
- Harry Mudd?

Er det vulcansk humor?

Gid, det var.

- Hvorfor kom Stamets ikke selv?
- Han har forsøgt.

Han mente, du nok ville stole på mig.

Hvorfor det?

Jeg kan lide dig.

Han tror, det er gengældt.

Så blev aftenen underlig.

Men også interessant.

Hvis tiden gentages,
så betyder dette intet.

Dejligt.

Specialist Burnham og løjtnant Tyler

til broen, tak.

Nej, ignorer det.

- Vi skal.
- Okay.

Hvad gør jeg?

Nævnte Mudd,
at han havde adgang til udstyr,

der kunne muliggøre noget så stort?

Ja, ja, han... Han pralede af at have
røvet en betazoid bank.

Højsikret og bevogtet.
Omskiftelig kryptering.

Molekylærlåse.

Daglige DNA-adgangskoder.

Mudd hævdede,
han huskede sikkerhedsrutinerne.

Jeg troede, han løj.

Men med et uendeligt antal forsøg...

Fortalte han hvordan?

Noget med et stof i uligevægt.

En tidskrystal.

Vi lærte om dem på akademiet.

Men henfaldet
af strukturerne er uforudsigeligt.

Ingen har kunne stabilisere dem.

En firedimensionel race forfinede
teknologien. Nu har Mudd den.

Vi kan finde Mudd og se,
om han bærer en krystal?

Hvor kan han være?

Kom.

- Er fisken beamet ombord?
- Det er teknisk set ikke en fisk...

Hvor er Burnham og Tyler?

- Hr. Saru?
- Jeg har mistet kontrollen.

Computer.

- Computer, svar.
- Lad mig prøve.

Computer, skru ned,
så vi kan få os en snak.

- Ja, kaptajn.
- "Kaptajn Mudd"?

Utroligt, men jeg er faktisk træt
af at være skadefro.

Nå, skibet er altså mit nu.

- Dit? På ingen måde, nej.
- Det er slut, Mudd.

- Gå tilbage til det hul, du...
- Til arresten.

Jeg ved ikke hvordan,
men du overtræder...

Kode 7.5.3.

Ja. Det har du sagt mange gange.

Nå, sig mig, tændstik,
har du set sådan en her?

Af de 823 måder at dø i rummet,

skulle denne være mest smertefuld.

Jeg fandt dem
i din tidligere kaptajns hule.

Våbengjort mørkt materie

flår åbenbart molekyler fra hinanden
på subatomar niveau.

Så hvis I vil lege helte,

også dig,
hr. kommunikations-officer-gut...

...vil I indse, jeg ved det meste.

Så, sæt jer til rette.

Det her vil gøre ondt.

KOMMUNIKATION

Mudd!

Du ramte ikke.

Nå, spændende.

Ikke flere tab nu.

- Jeg beder dig.
- Godt så. Hør her.

En af jer viser,
hvordan det drev virker...

...ellers dør tændstikken.

Så, hvordan starter jeg motoren?

Jeg opløser hver og en af jer...

...mens I skriger af smerte,

en ad gangen... Dig først.

Stop.

Jeg vil ikke se flere dø.

Jeg er den manglende del.

Lækkert.

Til motorrummet? Computer.

Skru op.

Computer. Laboratoriet.

Hvor er du, Tilly?

Døde jeg også?

Det gjorde vi alle. Mange gange.

Nu har Mudd den manglende brik.
Hvis ikke vi får stoppet ham,

sælger han skibet til klingonerne.

Og de døde forbliver døde.
Og krigen tabes.

Jeg så, Mudd bar en krystal
på håndleddet.

Men den er for lille
til at skabe tidsforskydelser.

- Der må være en større kilde.
- Godt så.

Jeg har noget.

Jeg sender det.

Din stakkel. Intet under, du er syg.

Mudd skjulte skibet i dyret
og krystallen i skibet.

Krystallen har samme ortogonale
indekser som den tingest, Mudd bærer.

Kan vi beame den og deaktivere den?

Nej. Mudd har kontrol over alle
systemerne. Vi løber tør for tid.

Mudd ved, hvordan sporedrevet virker,

så vi må få Mudd til at genstarte tiden.

Han har ingen grund til det.
Han har alt det nødvendige.

Nej.

Kaptajnens log, stjerneår 2137.2.

Kaptajn Harcourt Fenton Mudd optager.

Jeg lukker snart årtusindets handel.

Kom ind.

Du er veltilpas.
Du burde blive kaptajn.

Jeg er ikke god til det med ordrer.
Nej.

Solvindene er min elsker,
og jeg følger hende troligt.

- Og hvad med Stella?
- Hvad?

Åh, ja. Stella.

Mit livs kærlighed. Stella.

Krigen delte os.

Aldrig har to sjæle været så prøvet.

Romantisk? Ja.

Tragisk? En del mere.

Men det er de største romancer vel?

Er du færdig?

Næsten. Computer.
Send vores placering til klingonerne,

- og hils fra Harry Mudd.
- Afleveret.

- Sådan.
- Klingonerne vil betale meget for en sejr.

Men én ting betaler de mere for.

Jaså?

Mig. Jeg dræbte T'Kuvma,
klingonernes messias.

Det er absurd.
Jeg tjekkede besætningen.

Du er et nul.

Jeg er ikke officer.
Jeg er Michael Burnham.

- Computer, bekræft.
- Bekræftet.

- Kaptajn Mudd, skibet prajer...
- Stille.

Skibet indbringer meget.
Men hvad er jeg værd?

Ja, bestemt.

Mere.

Langt, langt mere.

Men hvorfor siger du det?

Hvad vinder du?

Løjtnant Tyler.

Han er død.

- Ikke længe.
- Nej...

- Kaptajn Mudd.
- Fandens.

Klingonerne prajer os.

Forbandet...

SIKKERHEDSPROTOKOLLER

Kaptajn Mudd.

TAKTIK

Hvad nu?

Deres stol.

Hvad sker der?

Du. Du har snydt.

Du har sendt beskeder rundt
for at redde folk.

Nå, hvad end du tror, du har gjort,

så genstarter jeg tiden,
til jeg har løst det.

Ingen slår Mudd.

Løjtnant Stamets har vist,
at Deres succes er universel.

Ved brug af videnskabelig metode.

Det må stoppe for alles skyld.

Så, Harcourt Fenton Mudd...

...USS Discovery er Deres.

Og jeg.

De vinder.

Mig narrer du ikke.

Nej. Jeg forhandler med Dem.

Mit bud er enkelt.

Min besætnings sikkerhed...

...for Burnham, skibet og Stamets.

Hvorfor vil du gå med til det?

Buran skal ikke gentages.

Vi føjer os vores nye ejer,

hvis De lover, De skåner besætningen.

Æresord, Mudd.

Jamen jeg tager dine ord for gode varer.
Du har mit ord.

Glimrende. Godt.

- Computer.
- Arbejder.

Send vores koordinater til klingonerne.
Fra Harry Mudd.

Sender, kaptajn Mudd.

Så... sidste chance for at stoppe mig.

Der er 30 sekunder,
til vi igen følger tiden,

og så kan det ikke ændres.

Kaptajn, indkommende warp-signaturer.

Tænk at være glad
for at se de spidsknoldede fjolser.

Se så. Fem, fire, tre, to, en.

Kaptajn Mudd. Klingonerne prajer os.

- Nydeligt. Byd dem velkommen.
- Modtaget.

To til beam.

Aktivér, når jeg når transporten.

Kom med. Mød jeres nye herrer.

Ikke dig, du gamle.

Jeg vil savne at dræbe dig, Lorca.

- Du virker tilfreds.
- Hør her, petunia,

jeg er altid blevet røvrendt.
Jeg fortjener det her.

Så det handlede slet ikke om Stella?
Det var kun om dig selv.

Du siger, du mistede hende pga. krigen,

men hendes far tjener
styrtende på våbenhandel.

Det burde være nemt at finde dem,

- medmindre du ikke vil.
- Jeg har ikke nævnt Barron Grimes.

Nej, men Discoverys arkiver
er tilgængelige.

Du burde have sikret dem.
Men uden din krystal

- kan du ikke rette op på det.
- Det viser sig, at Stella søger dig.

- Og hendes far har udlovet en dusør.
- Du vil ikke finde hende.

Du flygter fra hende.

Stak af fra hans datter
med hendes medgift.

Det var for fristende med Stella.
At flå hendes far var risikabelt.

Det er klart, du er desperat nu.

- Du måtte forsvinde.
- Og det lykkedes næsten.

Heldigvis eksisterer jeg udenfor
den normale tidsstrøm.

I tror, I er så kloge.

Har I glemt,
at klingonerne netop nu er på vej?

I kan glemme aftalen med Lorca.

I genier har lige dømt besætningen
til evig trældom.

Klingonerne kommer ikke, Harry.

Jeg pillede ved stolen.

Endnu et tilgængeligt system.

Du sendte ikke koordinaterne.

Men Stella modtog dem...

...og farmand.

Man kan åbenbart godt narre dig.

Kom.

- Computer, annuller transport.
- Afvist.

Harcourt.

Hvor har du været?

Jeg har været så bekymret.

Det har simpelthen været et hektisk år.

Det er svært at forklare.

Prøv.

Ja, jo.

Selvfølgelig.

Du ved, hvad du betød...
"Betyder."

Hvad du betyder for mig.

Men helt ærligt,

så jeg har levet et liv med...
Ja, hvad siger man?

Dårlige valg. Gæld.

Et meget plettet omdømme.

Jeg kunne ikke gifte mig i den tilstand,

så jeg rejste ud for at forbedre mig.
Desværre blev min plan afsporet.

Jeg ved, hvem du er, Harry.

Jeg er ligeglad.

Vi kunne have klaret
de udfordringer sammen, og...

...far havde ordnet alt andet.

Se det som en forening af din gæld
under én långiver.

Jeg vil gøre alt for min datter,

og hun har, på godt og ondt,
valgt dig, Mudd.

Og takket være disse officerer

kan du endelig gifte dig med Stella.

Og jeg vil ikke skylde
Stjerneflåden noget.

Hvad skylder jeg?

Sørg for, hr. Mudd tilbringer
resten af sit liv med Deres datter,

væk fra Stjerneflåden.

Aftale.

Kom Harcourt, uartige dreng.

- Hej.
- Hejsa.

Stamets fortalte, at vi tidligere...

Vedligeholdelse
til luftsluse 1.

...dansede.

Ja.

Det sagde han godt nok.

Jeg nød det vist.

Utænkeligt.

Hvorfor?

Jeg danser godt.

- Jeg mente...
- Bare rolig.

Jeg forstår.

Lastrummet låses,
gør klar til hurtig dekompression.

Mine følelser...

...er komplicerede.

Fremmede.

Det er okay.

Jeg går ingen steder.

Hvad nu?

Vi gik glip af det første kys.

Personlig log.

Ligesom gentagelse fordrer gentagelse,

så afføder forandring også forandring.

Sandheden er vel,
at livet er uforudsigeligt.

Indimellem finder man sin plads

ved at forlade rutinen.

For nogle gange findes den rette plads

lige for næsen af en.