Original subtitles

En, to, tre, fire, fem ...

Kom så.

Kom så.

Så kom dog!

Måne og sol ... De er der begge to.

Ja, det hænder.

De er lige store.

Bærer du mig hele vejen tilbage til byen?

Selvfølgelig.

Hvad er der sket?

Toget kører gennem skoven her, men vi skal gennem landsbyen der først.

Det tager for lang tid.

Her. Vi går tværs herigennem. Sporet laver en kurve der.

Det afkorter vejen.

Pas godt på hende.

Han kører bedre, end jeg gør.

Gereon. Vær forsigtig.

- Vi skulle være gået til venstre. - Nej, vi skal mod øst.

- Øst er da ikke mod venstre. - Kortet vender på hovedet.

- Hvorfor? - Ellers skulle vi gå baglæns.

- Denne vej. - Det er det, jeg siger.

- Det var mig, der sagde til venstre. - Men du mente højre.

- Hvad så nu? - Af sted.

Hvis toget kører hurtigere end 40 km/t, er det allerede kørt forbi.

Det kørte for tre timer siden, og vi passerede lige kilometersten 120.

- De 120 km er jo ikke fra remisen. - Hvad så?

- Det ved jeg ikke. - Nå.

Men du ved tilfældigvis, at det ikke er fra remisen?

- Det har ikke været her endnu. - Chef, et stopskilt.

- Sporspærring. - Det er jo det, jeg siger.

Når vi er kommet på toget, kan han være om hvert hjørne.

- Du mener Wolter. Hjørne? - Jeg mener sving.

Nej, du mener kurve. Hvorfor skulle de angribe i en kurve?

- Klar? - Ja.

Hvad er det?

- Har jeg overset et signal? - Aner det ikke.

Der løber en, for pokker.

Det er politiet. Læg den.

Hør så godt efter.

Nej!

Gereon ...

Gereon?

Hænderne bag hovedet og ned på gulvet. Lidt tjep, mine herrer!

Kompagni, sørg for at sikre toget! Vi leder efter vogn TY2305.

Er alt i orden derude?

Din pistol. Kast den herover.

Op.

Du er ikke nogen helt. Du er en forræder.

Ingen værdier, ingen moral, intet mod og mandshjerte.

Det her handler om noget større, men du følger bare blindt reglerne.

Som alle krystere.

Det ... Det er kul.

Det ...

Det er ...

Det er ét stort fupnummer.

Kul. Usselt kul.

Op. Nu.

Kom op. Ned derfra.

Jeg vil se dine hænder.

Henning? Czerwinski?

Smid pistolen.

Kom så op derfra.

Kom ned.

Gas! Der strømmer gas ud!

Gas!

Kør. Kør!

Henning? Czerwinski?

- Hvor længe varer bedøvelsen? - Det varierer. 30-60 minutter.

- En halv til en hel time. - Det er jo det, jeg siger.

Hvor er Wolter? Er han dernede?

Nej, han er væk.

Pas på.

- Afvæbn dem alle sammen. - Javel.

- Hov, chef. Hvad nu? - Bliv her og afvæbn dem.

Javel. Hvad så med Dem? Toget kører.

Kør. Kør så! Kom så. Hurtigere.

Ventil.

Fuld kraft!

Hvis I trækker i bremsen, plaffer jeg jer ned.

Det feje og lumske attentat mod chefpolitiinspektør Benda -

- har en ukendt udbrydergruppe fra Kommunistisk Parti taget ansvaret for.

En anholdt tjenestepiges rolle i sagen undersøges.

Udåden hænger formentlig sammen -

- med de kommunistiske demonstranter, der blev slået ihjel i Berlin 1. maj.

Politiet begyndte allerede samme nat at anholde oprørske elementer i byen.

Den røde terror destabiliserer landet og skal bekæmpes med alle midler -

- siger politidirektøren.

Zossen. I nat eksploderede en tankvogn fyldt med kemikalier i en togulykke.

Årsagen til ulykken er stadig uvis.

Frøken Scheffler? Det her skal ud.

Få kontoret røget grundigt ud, når De er færdig.

- Ja, desinficeret. - Meget vel.

Chefen har tid nu.

- Hr. chefpolitiinspektør. - Det glæder mig at møde Dem.

Tillykke med den succesfulde jagt i egne rækker. Sæt Dem ned.

Cigaret?

Tak.

Sagen med Wolter og hans ulovlige aktiviteter har fået mig til at tænke.

Det bliver stadig sværere at stole på sine nærmeste kolleger rent politisk.

Så jeg har tænkt mig at oprette en ny afdeling ved navn Intern Revision.

Uregelmæssigheder i organisationen -

- påfaldende politiske holdninger, korruption. Den slags.

Jeg vil have Dem til at lede den.

Uofficielt. Officielt bliver De naturligvis i drabsafdelingen.

Sværger De at sige sandheden og intet andet end sandheden?

Jeg har her en rapport underskrevet af Deres kollega kommissær Bruno Wolter -

- om hændelserne under demonstrationerne den 1. maj 1929.

Deri beskylder han kommunisterne for at have beskudt ham og Dem.

Dette er i modstrid med alle de øvrige vidners forklaringer her.

Nej, vent ... alle vidner, som ikke er en del af Berlins politistyrke.

Da kommissær Wolter er afgået ved døden, er De indkaldt alene i dag.

Kriminalassistent Rath. Kan De bekræfte hans oplysninger?

Eller ønsker De at komme med tilføjelser under ed i dag?

- Vi blev beskudt. - Det er løgn!

Jeg bekræfter hermed min kollega Bruno Wolters forklaring.

Løgner!

Demonstranterne åbnede ild mod os. Vi blev beskudt.

Ro! Ro!

Tak. Det er fint.

- Godt klaret. Vi er taknemmelige. - Mange tak.

Vi må ind i Sorokinas lejlighed. Hun må ikke slippe af sted med det.

Det her kom til Dem i morges. Fra PK.

- Personalekontoret. - Personaleafdelingen.

Tillykke.

Deres ansøgning blev godkendt. De har fået stillingen.

Hjerteligt tillykke. Velkommen til vores afdeling.

Kriminalbetjent Ritter.

- Tillykke. - Tillykke.

Kom. Af sted til Sorokina.

Goddag. Lås os venligst ind i fru Sorokinas lejlighed.

- Det er politiet. - Kriminalpolitiet.

Fuglen er fløjet.

Charlotte.

Se.

- Familieportrættet. - Den gamle Sorokin og hans familie.

Otte børn.

- Og hvad så? - Hvor ser De Svetlana Sorokina?

Hun er den lille ved moderen, ikke?

Det er en dreng. Se på ansigtet. Han har endda en kårde.

- Hvad så med kjolen? - En dåbskjole.

Mener De, at Sorokin-familien slet ikke har nogen datter?

Hun er i hvert fald ikke med på maleriet.

Sangerinden sagde, at hun legede med chaufførens datter som barn.

Familiens chauffør. Han forrådte dem senere under revolutionen.

Hele familien blev myrdet.

Alle her på maleriet er døde.

Måske er Svetlana chaufførens datter.

Derfor vidste hun, at guldet fandtes, men ikke at det var forfalsket.

Der er vores tog.

Der bagved bliver der støbt en tankvogn.

Magen til vores tankvogn.

Se.

Det kan ikke passe.

- Tanken ... - Selve tanken ...

- Den er af ... - Af guld.

Mine damer og herrer, det glæder mig at kunne præsentere -

- Ruslands største stjerne for første gang i Paris.

Grevinden i Sort.

Skumring, søndag. Uden søvn piner livet mig.

I fortidens skyggers storm overlever jeg ej natten.

Et sort sørgegardin faldt ned fra himlen.

I en lys have fandt vi en mørk skov.

Det aner mig, at englene ej vil give dig tilbage til mig.

De ved, hvor bedrøvet jeg er uden dig.

På en søndag.

TILLYKKE MED STILLINGEN

Hallo!

Du der.

Hold op.

Jeg kan ikke holde din rokken ud! Hold op!

Hr. Nyssen? Fru Rath er kommet.

Tænd ej de levende lys, lad salmen forstumme.

De, der kendte os, skal tro, at vi vil få det bedre der.

Døden er ingen drøm, jeg venter ej på at vågne.

Jeg vil give dig al min kærlighed.

På en søndag.

På en søndag.

På en søndag.

Så er det nok. Op ad muren med ham.

I de undertrykte massers navn dømmes Gereon Rath til døden for mened!

Væk! Se at komme væk alle sammen! Kom så!

Træk vejret helt roligt.

Ånd ind ...

... og ud.

Godt.

Og når jeg siger "nu", så åbner De øjnene.

Nu!

Ja. Luk øjnene igen.

Godt. Godt.

Og gå nu dobbelt så dybt ned i Deres afslappede tilstand som før.

Jeg tæller baglæns nu. Fem ...

Forestil Dem så det sted, hvor De føler Dem mest sikker.

Fire.

Et sted, hvor De er tryg. Elsket. Sikker.

Måske er det i familiens skød.

Jeg fører dig nu tilbage til kilden. Kilden til din angst.

Du er i Köln. I din hjemby.

Det er sommeren, lige inden du bliver indkaldt.

Du længes sådan efter at drage i krig, du brænder efter at komme væk.

At lægge alting bag dig.

Der er kvinden, du elsker.

Men der er noget, der adskiller dig fra hende.

Jeg vil føre dig. Skridt for skridt.

Skridt for skridt til kilden til din angst.

Til sandheden.

Det er den 4. november 1918, kort før kl. 9 om formiddagen.

Frontlinjen mellem Malmaison og Laffaux.

Tre.

Klokken er nu ni minutter over ni.

Fjenden intensiverer sin offensiv, selv om sigtbarheden er dårlig.

På et vågner du.

Du vil åbne øjnene og endelig dække løgnen med sandhedens billeder.

To.

Men du skal huske, hvordan sandheden ser ud.

Gereon ...

Gereon!

Når du åbner øjnene nu, vil angsten være fortid.

En.

Genkender du mig?

Anno?

Ja.

Rejs dig op, Gereon.

Danske tekster: Helle Hessellund Klausen - Subline