Original subtitles

Tidligere:

29.4: Ordet Prangertag knyttes flere gange til en hemmelig operation.

Toget skal sendes tilbage. Også vognen med guldet.

- Der er intet guld i toget. - Jo. Vognnumrene blev ombyttet.

Guldet er der, men skal fjernes inden den russiske grænse. Med et angreb.

- Hvornår? - I morgen.

Skal vi så se at få ledt lidt preussisk ånd ind i den her sag.

Rigspræsidenten har beordret toget sendt tilbage til Sovjetunionen.

Øjeblikkeligt. Uden videre kontrol.

- Fritz! Slip mig. - Vi er blevet stukket.

Løb, Gretchen!

Fritz! Nej! De skød ham!

Det var Bendas folk, der plaffede Fritz ned.

Sig, hvad jeg skal gøre, og så gør jeg det.

- Skal du gå igen? - Ikke endnu.

Vores hotelaffære begynder at føles lige så hemmelig som derhjemme.

Vi må finde en lejlighed.

- Er det knægten allerede? - Nej, han kører med ringbanen.

- Charlotte. Hvor kommer De fra? - Har toget forladt Berlin?

Hvad? Det skal tilbage til Sovjetunionen.

- Hvor har De været? - Hvornår skal det helt præcis det?

Vent på mig nedenunder. Jeg er der om fem minutter.

- Hvem var det? - En kollega.

Det er presserende. Jeg må tage mig af det.

Har børnene pakket?

- Greta? Har børnene pakket? - Jeg har pakket.

Tal, når du bliver spurgt, og afbryd ikke frøken Greta.

Jakob har pakket, og jeg hjælper Margot efter middagsmaden.

Udmærket.

- Hvornår afgår jeres tog? - Om to timer fra Stettin Banegård.

Jeg kører jer derhen og tager på kontoret bagefter.

Hvorfor græder du?

Jeg er lige straks tilbage.

Greta?

Så, så.

Du er jo sådan en god pige. Og køn.

Der kan du bare se. Vi lader os ikke kue.

- Jeg går op og pakker færdig. - Fint. Gør det.

- Charlotte? Jeg har ledt overalt. - Jänicke efterforskede Wolter.

- Hvor har De været? - Det fortæller jeg Dem senere. Kom.

- Hvor skal vi hen? - Hen til Benda.

- På en søndag? - Ja. Hop ind.

Wolter mødes med statssekretær Wendt, Alfred Nyssen og grevinde Sorokina.

- Svetlana Sorokina. - Ja, netop.

De taler om, at de vil angribe toget under tilbagefarten til Rusland.

- Det står her. "Kilometersten 127". - Hvad skal Wolter med 20 ton giftgas?

Det handler ikke om gassen, men om den skjulte fragt i én af vognene.

- Sorokin-guldet? - Hvor kender De til det fra?

- Sorokina har fortalt om det. - Har De mødt hende?

Ja, men jeg tog det ikke helt alvorligt.

- Det med guldet. - Jo. Hun har ombyttet vognnumrene.

AB 3221 var den, der blev åbnet under overfaldet i remisen.

Og TY 2305 er den med guldet.

Og alle vil prøve at stoppe toget inden grænsen.

- Hvem er alle? - Wolter.

Og Nyssen.

- Skal vi pakke Maries aftenkjole ned? - Nej, vi er ude i haven hele tiden.

Når mama laver øvelser med dr. Hutten.

- Er du ved at blive syg? - Det er så kedeligt med mama.

- Jeg vil ikke rejse uden dig. - Lad nu være, børn.

- Hvorfor græd du før? - Fordi jeg var ked af det.

Fordi ... Jeg ikke skal se jer i så lang tid.

Så bliver Marie bare hos dig så længe.

Tak.

- Charlotte. Hvad laver du her? - Det er kriminalassistent ...

- Gereon Rath. Chefpolitiinspektøren? - Kom indenfor.

- Hvad sker der? - Undskyld, men det er meget vigtigt.

Kom ind, jeg har ikke så meget tid. Tilbyd damen noget at drikke. Tak.

- Hvad vil du have? Jeg kan lave te. - Ikke noget. Ellers tak.

Jeg har brug for 12 mand.

- Det er for sent nu. - Hvis vi griber Wolter på fersk ...

Tror De virkelig, at vi lægger os ud med nogen igen på grund af det tog?

- Vi skal nok få ram på Wolter en dag. - Han slog Stefan Jänicke ihjel.

- Kan De bevise det? - Ikke endnu.

Men vi ved begge to, at det var ham.

Lotte?

Lotte, kan vi ses? Jeg er nødt til at tale med nogen.

Din fyr?

Nej.

Send skiderikken ad helvede til.

Greta, der er ingen fyre i verden, der er det værd.

Gennat vil tage de nødvendige forholdsregler, hvis De har ret.

De skal lade det forbandede tog køre.

Nu må De have mig undskyldt. Jeg skal tage mig af min familie.

Med forlov, det kan De ikke mene. Jänicke var Deres stikker.

- De udsatte ham for stor fare, og ... - Det er ikke Deres ansvarsområde!

Det drejer sig formentlig om en hel vogn fuld af guld.

Vi står med en ruinhob, vi skal have fejet sammen. Vi spillede og tabte.

Vi har formodentlig ikke vores job mere om et par uger.

Vi tager os af Wolter og hans mænd, når tiden er inde.

Og det kommer ikke os ved, hvis nogen vil tage noget ædelmetal.

- Med bare et dusin mænd kunne vi ... - De har stadig ikke forstået det.

Statssekretær Wendt frigiver toget på rigspræsidentens vegne præcis kl. 15.

Undskyld mig.

Hvad gør vi så nu?

Vi finder kilometersten 127.

Her.

Vi skal mod Wünsdorf. Og så ud til søen her og langs vandet.

- Kilometersten 127 er cirka her. - Det er i orden.

- Ja? - Det er mig.

De er kørt nu. Du kan komme.

BESLAGLAGT HOLD AFSTAND

- Er alt klar? - Ja.

Snup den hurtigste bil, I kan finde, og tag samme rute. Kilometersten 127.

Komplet udstyr. Sikkerhedsniveau 4. Hele molevitten.

Ja, for pokker. Også gasmasker. Skynd jer.

De er på vej.

Godt. Hvor så?

- Hvor er arbejdsværelset? - Den vej.

Der.

Her. Hold lige.

- Otto, jeg ved ikke ... - Det er for sent nu, tøs.

- Det gør ikke Fritz levende igen. - Ti nu stille og hold den.

- Jeg er bange. - Forsigtig.

- Otto ... - Den anden vej. Sådan.

Kig i min jakke. I højre lomme.

- Hvem har skrevet under? - Benda.

Godt så.

Det her er tændmekanismen. Den gør du klar.

Du snor de to ledninger her sammen og stikker dem tilbage i hullet.

Men først lige inden han kommer tilbage. Og ikke vente for længe.

Når han åbner skuffen, eksploderer ladningen.

Så skal du være ude herfra. Forstået?

Ja.

Du må hellere forsvinde rigtigt. Ud af byen.

Her.

Vi gør det for Fritz.

- Må jeg ringe til dig? - Vi lader høre fra os.

- Centralen. - Politigården, tak.

Et øjeblik.

Politigården, hvad kan jeg hjælpe med?

Undskyld, jeg leder efter fru kriminalassistent ... betjent Ritter.

- Hvilken afdeling? - Drabsafdelingen.

- Afdeling A. Drab. Et øjeblik. - Ja, jeg hænger på.

Vi har ingen betjent med det navn.

- Er De sikker? - Ja.

- Jeg kan ikke hjælpe Dem. - Godt. Tak.

Charlotte, hvor var De?

Det er nu, De skal fortælle mig det hele.

Hvad vil han?

Gereon!

Gereon! Vågn op. Vågn op!

Vågn op!

Jeg sidder fast!

De tapre mænd, som vi skal ære i dag -

- var klar til at give noget, som ingen kan give dem tilbage.

Deres ungdom, deres fremtid ...

... deres liv.

Det skænkede de os. Vores tyske fædreland.

- Hvem er manden? - Hvabehar?

Han er fra fonden, som har understøttet os, siden far forsvandt.

- Den skal betale for dit studium. - Jeg vil ikke studere.

Tak skal De have. Nu vil jeg bede fru Helga Rath fra Köln -

- enke efter løjtnant Anno Rath, om at komme herop.

Hold mig udenfor denne gang.

Tak til Annemarie Nyssen Fonden for invitationen.

Og for muligheden for at tale her. Tak.

Jeg er kommet til Berlin med min søn, Moritz. Som aldrig mødte sin far.

Moritz var ikke født endnu, da jeg blev underrettet om tabet af min mand.

Min mand blev meldt savnet, netop som to nyforelskede skulle blive til tre.

Vi tre.

Tab, ensomhed, tungsind ...

Undskyld.

Jeg siger altid, at jeg er taknemmelig.

Men det er første gang, at jeg ser et medlem af Nyssen-familien.

Deres firma, Nyssen AG, er rigets største våbenproducent.

Men den, som producerer de våben, vores mænd blev slået ihjel med -

- kan jo ikke senere trøste os nok til at udligne vores tab.

Hr. Nyssen, jeg er taknemmelig for Deres og Deres families hjælp.

Men jeg foragter også, hvad De gør.

Undskyld. Om forladelse.

Fru Rath.

Må jeg invitere Dem på middag bagefter, så vi kan tale sammen?

Godaften, frøken Overbeck. Skal De ud?

Jeg ville bare hurtigt ud at købe øl, før De kom hjem.

- Har vi ikke øl i kælderen? - Jo ... Men de er ikke kolde nok.

De er jo helt forvirret. Pyt, vi gør det på en lidt anden måde i aften.

Jeg skaffer drikkevarer, og så gør De maden klar og holder mig med selskab.

Er De klar, frøken Overbeck?

En Petrus fra 1915. De har aldrig drukket noget lignende.

... så tjekker vi leverancerne til de kommunale hospitaler.

Solgt fra af kommunen til brødrene Sklarek -

- med overborgmester Böß' tilladelse. Så vidt, så godt.

Men et firma, der står for leveringen af tekstiler til det offentlige -

- kan næppe fakturere for pelsfrakker, vel?

Hvem på hospitalet skal dog bruge en minkpels? Eller på politigården?

Den vin har kostet mig en sjettedel af min månedsløn, frøken Overbeck.

Og så kommer vi til overborgmesterens kone.

Anna Böß.

De må lide ganske forfærdeligt.

Den fyr skulle skamme sig. Sådan en yndig pige som Dem.

- Har De brug for mig mere? - Nej.

- Greta? - Ja, hr. chefpolitiinspektør.

Giv mig navnet på fyren, så får jeg ham fængslet for nederdrægtighed.

Hop ud. Vi er hjemme igen.

- Greta? - Sikke en overraskelse.

- Er der sket noget? - Jakob har feber. Hvor er pigen?

Jeg gav hende fri. Kærlighedssorg.

Der er da ingen grænser for, hvad man skal igennem.

Jeg følger børnene op i seng.

Mama laver en kop te til dig, så du kan sove godt.

Nej, mama. Jeg går direkte i seng.

- En billet til Usedom, tak. - En retur?

- En enkelt. - 8,50. Toget afgår fra sporet her.

Det er det der.

Undskyld. Jeg havde for meget fart på.

Ekstranyt! Bestikkelse hos kommunal leverandør!

Brødrene Sklarek mistænkes! Ekstranyt!

Bestikkelse! Skandale! Ekstranyt!

Böß, dit svin, hvad bær' din fru'? Pels og mink om jødebug!

Selvfølgelig går jeg derud.

Böß, dit svin, hvad bær' din fru'? Pels og mink om jødebug!

Far? Må jeg være hos dig? Jeg kan ikke sove.

- Hvor er din mor? - Hun er oppe hos Jakob.

Så kom her.

Vil du hjælpe mig med arbejdet?

Godt, så hør her. Skriv under her, tak.

Mine herskaber, hør nu her. Tag nu imod fornuft.

Jeg giver Dem mit ord.

Sådan kan man da ikke tale med hinanden.

Man løser jo ikke problemer på den måde.

Det er jo ... Sådan kan man ikke omgås hinanden.

Jeg får banegården ryddet, hvis De ikke omgående tager imod fornuft.

Jeg appellerer til Deres anstand og fornuft.

Hvordan er det, I taler til mig? Det vil jeg ikke finde mig i!

Sådan løser man jo ikke ... Sådan løser man jo ikke problemer!

Herskaber! Jeg vil ...

- Fritz ... - Hvabehar?

Hvad laver du her? Fritz ... Hvad laver du her, Fritz?

- Du må tage fejl. - Sig, hvad du laver her, Fritz!

- De må tage fejl! - Hvad laver du her? Fritz!

Politiet. Væk! Skynd jer!

Böß, dit svin, hvad bær' din fru'? Pels og mink om jødebug!

Tilbage!

Så, nu har vi arbejdet nok, min skat. Nu er det sengetid.

Far?

Hvad er det?

Hvad, min engel?

August?