Original subtitles

Stands!

Stands!

Hun siger, at hun vil være kriminalassistent.

- Må kvinder overhovedet det? - Hvorfor ikke?

Det gør mig nervøs, når du kigger mig over skulderen.

Jeg kan godt lide hende.

Hvem?

Pigen. Hun ville være den rette for vores dreng. Han liver op.

Nå, der er ingen hjemme.

Altid den hamren. De er jo døve, for pokker.

- De skal trykke der. - Her på lyskontakten?

Ja, den har sønnen trukket om for forældrene.

- Hr. Jänicke? - Goddag.

Må jeg komme ind?

Goddag.

Der er han.

Er alt det her på grund af os?

Hvad er der sket?

Tak, mine herrer.

Kommissær Böhm var på gerningsstedet. Må vi høre Deres rapport, tak.

For at gøre det kort: Det var et præcist hovedskud.

- Ligesom ved en henrettelse. - Russerne?

Nej, våbenfabrikatet peger i en anden retning.

Meget sjældent. En Lignose.

Lignose? Lige et øjeblik, sådan en har vi da lige haft.

- Præsten. - Sankt Josef.

Jeg fik hr. Ulrich til at undersøge projektilerne straks.

- Det var den samme pistol. - Er det sikkert?

- Den samme eller en magen til? - Den samme.

Både Stefan Jänicke og Josef Wilczek blev skudt med den pistol. Uden tvivl.

Det her er de to projektiler. Lignose 6.35.

Vi sammenlignede de fine linjer, løbet havde ridset i projektilerne.

Som De kan se, er synet identisk.

Vores hypotese testes med følgende metode:

Projektilerne fugtes med blæk og rulles hen over absorberende papir.

- Er det Jänicke og det Wilczek? - Ja. Det samme syn.

Mine herrer.

Der er også noget andet, som er underligt.

Begge ofre døde på vej hen for at mødes med Dem -

- eller efter De havde mødtes med Dem, hr. Rath.

- Hvabehar? - Jänicke blev fundet af Deres nevø.

- Rundt om hjørnet fra, hvor De bor. - Hvorfor ved jeg ikke det?

De var ikke til at få fat på, for De var jo ude på hemmelig mission.

Kan De huske, at De mødte pastor Wilczek?

- Hvad taler De om? - De så ham i live som den sidste.

- Hvornår skulle det have været? - Sidste torsdag.

- Jeg har aldrig set manden. - Jo, De og Wolter blev set med ham.

- Er det her et forhør? - Jeg stiller bare spørgsmål.

Vær venlig at fortsætte på en konstruktiv måde.

Hvorfor skynder hr. Rath sig hen i lighuset og snupper bevismaterialet?

Hov, hov. Jänicke er slet ikke blevet obduceret endnu.

Præsten blev obduceret i forgårs. Det er ham, jeg taler om.

Passer det, hr. Rath?

Jeg ville bare hjælpe kommissæren. Ikke andet.

Hvis ikke vi kan holde os inden for vores ansvarsområder -

- er vi ikke andet end en ynkelig rodebutik!

Ikke en drabsafdeling.

Det er ikke sådan, vi finder vores kollegas morder. Og hr. kommissær ...

Skæbnen har ikke for vane at placere gerningsmanden lige foran os.

Og da slet ikke på politigården.

- Er De pårørende blevet underrettet? - Jeg var der i dag.

Jeg vil have en detaljeret rapport i morgen tidlig.

Gerningsstedsanalyse, kontrol af vidner.

Rekonstruér hvert et skridt, Stefan Jänicke tog, indtil drabet.

Sagen har førsteprioritet. Tilbage til arbejdet, mine herrer.

Tak. Kommissær Böhm.

Udmærket. Stefan Jänicke var en muldvarp.

Hvem arbejdede han for?

For mig.

- Hvem eller hvad efterforskede han? - En operation ved navn Prangertag.

- Hvad er det? - En attentatplan.

Vi ved ikke mere lige nu.

Frankrigs udenrigsminister er i byen. Jeg har ansvar for hans sikkerhed.

- Jänicke havde en notesbog. - Hvad med den?

Han prøvede ihærdigt at få fat i mig inden sin død. Vi skal finde den bog.

- Havde han den ikke på sig? - Nej.

- Hvornår får vi billeder fra Lipetsk? - Gräf er i gang.

Det er min skyld.

- Hvabehar? - Stefan var her på grund af mig.

Hos os i afdelingen.

Nej, det passer ikke. Det var præcis omvendt.

De er her på grund af ham.

- Kan jeg hjælpe med noget? - Jeg leder efter hans notesbog.

Den røde? Den havde han altid på sig.

Den var ikke på hans lig.

Hvem slog Stefan ihjel?

Russerne?

Hvem så?

Jänicke blev afsløret. Som stikker.

- Hvad? - Internt.

- Hvem efterforskede han? - Jeg ved det ikke.

- Men De har en mistanke? - Hvis assistent var han?

Det ... Sikke noget vrøvl. Det tror jeg ikke på.

- Hvorfor skulle Wolter ... - Jeg ved det ikke.

Vi skal bruge hans notesbog.

Godt.

Godaften.

Vi finkæmmede det hele. Der var ingen notesbog.

Ingen steder.

- Gereon. - Stille.

- Hent Moritz og pak jeres ting. - Hvad?

Vi må væk herfra. Pak med det samme.

- Hvorfor dog det? - Kom nu.

Kom så.

Stille.

Gereon?

Boede ham politibetjenten, jeg fandt, her i nærheden?

Nej, det gjorde han ikke.

- Ville han tale med kommissæren? - Nej.

- Han ville tale med mig. - Er du sikker?

Ja.

Behold resten.

- Godnat, Moritz. - Godnat.

Den vej. Ja.

Undskyld, smukke. Jeg kunne ikke komme før.

- Hvornår kommer herskabet hjem? - Om to timers tid.

- Skoene af. - Pjat med dig.

Ikke så højt. Børnene sover. Kom indenfor.

Denne vej.

Kom.

Denne vej.

Hvor skal du hen, Fritz?

- Hvor sover de? - Ovenpå.

Jeg ...

- Hvad er der derinde? - Spisestuen. Vi må ikke gå den vej.

Er du tosset?

Den gamles arbejdsværelse. Nej, stop.

Kom. Stop.

Kom, kom, kom.

Kom her.

- Hvornår er du begyndt at ryge? - Lige nu.

- Hvad flygtede vi fra? - Det kan jeg ikke fortælle dig.

- I er i sikkerhed her. - Fra hvem?

Har det noget med din hemmelige mission at gøre?

Du var jo væk. Jeg ved ikke hvorhenne.

- Jeg var i Rusland. - I Rusland?

- Hvordan kom du så hurtigt dertil? - Med fly.

- Fløj du i et fly? - Ja.

- Hvordan føles det? At flyve? - Vakkelvornt.

Kom herhen.

Kan du høre det?

Alting lyder anderledes end derhjemme.

Jeg har tømt min bankbog og meldt Moritz ud af skolen.

Jeg efterlod to store kufferter hos Margarethe. Din far ved ingenting.

Hvis du vil have det, begynder vi på en frisk her i Berlin.

Vil du det?

Rudi?

Charlotte. Hvor dejligt.

Undskyld, jeg ville bare sove lidt. Jeg forstyrrer sikkert.

Nej, slet ikke. Det er Erika.

- Og det er ... - Det er Pille.

- Kom. - En anden gang.

Jeg troede, at min mor ikke holdt af mig, fordi jeg så anderledes ud.

Bare mit hår. Det ville hun ikke rede. Hun kaldte det for "fnullerhår".

For tyndt, for mørkt. Du har jo set mine søstre. De er lysere.

Men så slemt var det heller ikke.

Det var Ilse, der opdrog mig. Ligesom jeg tager mig af Toni nu.

Skål for din mor.

Må hun hvile i fred.

Det gør hun ikke.

Jeg troede også, at jeg var blevet ombyttet ved fødslen.

- Men? - Det var en hjemmefødsel.

Så bliver det vanskeligt.

Bruno?

- Slog du ham ihjel? - Hvem?

Stefan.

Stefan? Jänicke? Hvem siger det?

- Gjorde du? - Nej, selvfølgelig ikke. Nej!

Sværg på det.

Hvorfor skulle jeg ... Hvorfor skulle jeg slå Jänicke ihjel?

Sværg på det, Bruno.

Ja, jeg sværger. Jeg slog ham ikke ihjel.

Jeg sværger.

Ved min kones liv.

Bruno?

Bruno?

- Gereon ... - Emmi.

- Hvordan er De dog kommet ind? - Med nøglen. Jeg kaldte også.

- Jeg ville aflevere den tilbage. - Ja ...

- Du må ikke sige noget til ham. - Det må du heller ikke.

- At jeg forskrækkede dig sådan. - Du har jo slet ikke været her.

- På gensyn. - Ja.

Gereon. Hvad laver du her? Holder du allerede fyraften?

Jeg ved det, Bruno. Hvorfor?

I er flyttet ud. Hvorfor får man ikke det at vide?

Svar på mit spørgsmål!

Har I allerede fundet noget velegnet?

Hvorfor skød du fader Wilczek?

Med tjenestepistolen, antager jeg. Hvorfor ellers bytte kuglen ud?

Det var en fejl.

Og du skulle ikke have brugt Krajewskis pistol. Lignosen.

Det har du fuldkommen ret i. Men nu står vi med to lig.

Og alle indicier peger på en strisser fra Köln.

Der ikke kan modstå storbyens fristelser -

- og i en narkorus skyder en præst og herefter sin egen assistent.

Hvordan vil du slippe af sted med det?

Lad du bare mig om det, ven.

Hils din kone og barn.

Farvel.

Sikke et røvhul.

Stenografi. Det hele er stenografi.

Hvad foregår der, hr. Rath? Hvor skal vi hen?

Kom.

- Hvad? - Jeg har den.

- Hvor var den? - Hjemme hos Wolter.

- Hvad? - Jeg fandt den i hans skrivebord.

- Det kan ikke passe. - Det var ham.

Hvordan kan De ... Hvordan kan De være så sikker?

Den tekniske undersøgelse. Og jeg ved, hvor han har pistolen fra.

Charlotte, jeg ...

Jeg prøvede at aflede mistanken mod mig med en kugle fra netop den pistol.

- Hvad for en mistanke? - Jeg kan ikke læse stenografi.

- Så De må tyde det for mig. - Her?

Nej, stik den i lommen, og tag hjem og gennemgå den i ro og mag.

Godt.

Vi kan ikke stole på nogen her mere.

Tak.

Det er jo ikke til at bære.

Tak.

- Hvornår er du stået på? - På Spittelmarkt.

Du trænger vist til en snaps.

Kom, lad os tage hen på Clärchens. Der har jeg en regning.

- Skal vi? - Ja.

- Jeg har faktisk ikke tid. - Det har jeg heller ikke.

- Hvad er nu det for noget? - Kom så ind med dig, smukke.

Danske tekster: Carine Høgsberg Plath & Helle Hessellund Klausen - Subline