Original subtitles

Jeg ved ikke, hvad det er med dig og med mig og med dig.

Jeg ved ikke, hvad det er med mig. Hvad med dig?

Mig, mig, mig!

Jeg er så tosset efter dig, det var jeg også i går.

Og jeg vil altid være tosset efter dig. Efter dig!

Moritz.

- Moritz ... - Jeg ved det godt.

Hvad ved du?

Det med jer to. Jeg ved, at I lader, som om der intet er mellem jer.

At hvis farfar Engelbert opdager det, dræber han jer eller gør noget slemt.

At du sniger dig ind til mor, når I tror, at jeg sover.

- At I begge er bange, og at I lyver. - Moritz!

Det var nu noget andet, vi ville sige. Som vi længe har vidst inderst inde.

Din far er ikke længere savnet. Han kommer ikke tilbage, Moritz.

- En dag gør han. - Nej.

- Jo! - Pas lidt på!

Han er død.

Du lyver. I lyver begge to. Jeg ved, at han kommer tilbage.

Jeg ved, at han lever.

Og du, du vil slet ikke have os her.

FORHOLDSATTEST

- Er det alt? Kun den ene side? - Ja.

- Og min indtrængen i lejligheden? - Det har aldrig fundet sted.

Tak.

- Lotte? - Her.

Der er bud efter din type.

Ja, jeg ... Jeg kommer straks.

Fortsætter du alligevel?

Jeg har brug for penge.

Det er sådan en trist affære

Jeg har åbnet mit hjerte

Åh, så mange gange

Men nu er det lukket.

Åh, min kære

Hver en saltet tåre frembringer

Bittersød applaus.

Men når showet er i fuld gang

Sker det af og til

At dansen får mig til at glemme.

Min vuggevise, du kæreste.

Godt, De kunne afse tid, hr. politidirektør.

Når rigspræsidentens sekretær gør, må det jo være yderst vigtigt.

Tro mig, jeg havde ikke ulejliget Dem, hvis det ikke var tilfældet.

Af og til morer det mig

At se den vride sig

At smage det søde og det tørre.

Gerti!

Gertchen, du må hjælpe mig.

- Hvad sker der? Jeg har kunder. - Du er nødt til at hjælpe mig.

Nej! Det er ikke verdens undergang

Strandet i livet og i kunsten.

Rigspræsidenten er yderst tilfreds med håndteringen af demonstranterne.

- Ja, men sagen er ikke afsluttet. - Mine folk kunne være behjælpelige.

Vi må se.

- Ønsker herren noget at drikke? - Ikke for øjeblikket, tak.

Lad mig gøre det.

- Det er mit bord. - Gå du ud og ryg en smøg.

- Hvorfor? - Bare fordi.

Den sovjetiske regering har kontaktet rigspræsidenten.

- Hvem? Stalin? - Personligt.

Togbeslaglæggelsen giver spændinger mellem Sovjetunionen og Tyskland.

- Og det ønsker rigspræsidenten ikke. - Jeg hjælper gerne.

Så frigiv toget.

- Og hvad bliver der så af fragten? - Den skal tilbage, hvor den kom fra.

At I russere lystigt bidrager til ulovligt at opbygge Rigsværnet -

- det er én ting.

Men at selv vores statsoverhoved åbent ignorerer Versaillestraktaten, er ...

... overraskende.

Vi skal tilbageføre en fejllevering. De gør det unødigt kompliceret.

Hvorfor skulle så relevant et bevis forlade vores land?

Hr. Zörgiebel, det er op til Dem -

- om en brat afslutning på Deres karriere -

- skal sættes i forbindelse med adskillige demonstranters død ...

... eller ej.

Sig mig, frøken ... Kender vi hinanden?

- Hvabehar? - Vi har mødt hinanden før.

- Mon ikke det var her? - Nej.

- Så forveksler De mig med en anden. - Jeg har fotografisk hukommelse.

Måske har De set et foto af mig.

Nej?

Godmorgen.

Godmorgen.

Charlotte? Godmorgen.

Åh ... Undskyld.

Jeg skal ... tale med Dem. Det haster.

De trænger vist til en kop kaffe først. Kom.

Hvordan kan de folk lægge så meget pres på politidirektør Zörgiebel?

Er De helt sikker på, at det var russeren fra banegården?

Har De overhovedet sovet?

- De ser lidt træt ud. - Det går.

Godt, så går vi. Tilbage til arbejdet.

Kommer De?

- De bør hvile Dem. - Ja, ja.

- Derhjemme. - Jeg har det fint.

I et kort øjeblik blev jeg bare lidt ... svimmel.

- Nå, hvad skal jeg gøre? - Gå hjem og læg Dem i Deres seng.

- Men hvorfor må jeg ikke ...? - Stop.

- Hr. Wendt! Hr. oberst! - Hvad vil De?

Jeg har oplevet alle deres sejre, og for mig er De en helt.

- Kom til sagen. - En tysk helt.

Vi to stræber efter det samme:

At mænd som Dem får den plads, der tilkommer dem her i landet.

En fremtrædende plads i et stærkt og stolt Tyskland.

Deres uansvarlige handlinger har skadet vores sag.

- Jeg blev selv narret. - Jeg genopretter ikke Deres ry.

Og jeg skal personligt sørge for at få det tog tilbage til Rusland snarest.

- Og nu må De have mig undskyldt. - Det må De ikke. Så er alt tabt.

Måske De for en gangs skyld skulle bestræbe Dem på at være klar i mælet.

Jeg ved, hvorfor russerne er så ivrige efter at få toget tilbage.

- Hvorfor? - Der er guld i toget.

Vi har taget stikprøver.

Lasten er gemt i én vogn, og jeg kender vognnummeret.

Jeg udløser ingen diplomatisk krise på grund af Dem. Det er De klar over?

Det behøver De ikke. Skatten er mindst en milliard rigsmark værd.

Halvdelen ville være til Dem. Og til bevægelsen.

- Og hvad skal de gøre? - Stoppe toget på åbent terræn.

Og beslaglægge vognen.

Vi må ikke overlade den skat til bolsjevikkerne.

De hører fra mig.

Se her. Den lede sæk.

Til vores bryllup spurgte jeg, om hun havde en kjole. Nej, sagde hun.

Den var røget til jøden.

Hej, du ... Hej, du.

Hvad er der galt?

- Skal vi beholde den her? - Nej. Ud med den.

Ufatteligt, hvad hun har gemt. Se her.

Hvad hun ikke havde af ting. Den her og den her ...

- Et broderet lommetørklæde. - Smid det over i hjørnet.

De gode i dåsen, de dårlige i kråsen.

- Hugger I bare mors ting? - Ikke mig.

Det er værdigenstande. Jeg har mange munde at mætte.

- Har du? Hvilke værdigenstande? - Kjolen her.

En udmærket førkrigsvare. Den giver jøden mig to femmere for.

Hvad med mig og Toni? Bare fordi hun ikke efterlod dig og taberen noget.

Jeg er den ældste. Det er min tvangsarv.

Ryst knoglerne, gamle.

- Giv så slip! - Stop!

Slip! Det er min kjole! Jeg havde den først!

- Ilse! - Hvad laver du!

Jeg vil vide, hvad der er under puden.

Lad ham være i fred. Hold så op!

Morfar ...

Er du blevet vanvittig? Du er ikke rigtig klog! Morfar ...

Søde morfar ... Toni, kom og hjælp mig. Kom her.

Ingen rører morfar.

Hverken dig eller dig.

- Goddag. To blodpølser, tak. - Værsgo. En lille og en stor.

- Tak. - 5,30 mark.

- Fritz! - Hej, smukke.

- Kendte du en af dem? - Det er ikke det, det handler om.

- Kom med. - Det går ikke. Jeg skal arbejde.

Så fortæl morderne derhjemme, hvad du har set.

Morderne? Hvad mener du med det?

Hvem tror du har kammeraterne på samvittigheden? 1. maj-massakren?

- Hr. Benda? - Hvem ellers?

Gå nu med.

Fritz!

Hr. kriminalassistent?

Teknisk afdeling har fastslået kaliberen ud fra ligene i skoven.

Her, det er den russiske model 7.62 Tokarev.

Affyret fra to forskellige våben med samme kaliber.

I Berlin er der registreret nøjagtig to våben af den type -

- og det var i sidste uge.

- Selenskij, Pjotr. Fallin, Mikhail. - Begge fra den sovjetiske ambassade.

Og begge våben blev konfiskeret ved vores tog.

Ved gastoget?

- Så anholder vi dem. - Vi har prøvet forgæves flere gange.

- De to har diplomatstatus. - Hvorfor ville man anholde dem?

De er glade for hasardspil. For ulovlige hundevæddemål.

- To mark på den brune. - Det bliver den brune. To mark.

To mark på den brune!

- To mark på den brune. - Den brune vinder. To mark.

- Ja! - Kom så! Bid til!

- Kom så! - Ti mark!

- Ti mark! - Kom så! Tag den!

De to?

Politirazzia!

Slut for i dag!

- Hvem er de? - Hvad vil De?

- Deltagelse i væddemål er ulovligt! - Giv mig Deres våben.

Beklager, men jeg er ansat på det sovjetiske konsulat.

Det ved jeg. De er anholdt for ulovlig våbenbesiddelse og mord.

Hey! Stop! Stop!

- Charlotte? Hvad er der galt? - Jeg ville ikke forstyrre ...

Du forstyrrer ikke. Kom indenfor.

Godaften. Jeg er Deres søns kollega.

- Jeg kan ... - Mine forældre kan ikke høre dig.

- Godaften, hr. Jänicke. - Godaften. Sæt Dem ned.

- Vil hun have noget at spise? - Vil du have noget at spise?

Suppe.

- Vi har dem. - Hvem?

Morderne. Fra trykkeriet. Fra Røde Fæstning.

Det er godt.

Er der sket noget?

Spørg hende, om hun har brug for en seng.

Spørg hende.

- Hvad siger han? - Ikke noget.

Han spørger, om du har brug for en seng for i nat.

Hvis det var muligt ...

- Det er kun for et par timer. Jeg ... - Selvfølgelig. Du får min seng.

Jeg tager sofaen. Jeg skal alligevel tidligt af sted i morgen.

Den smager dejligt.

Det går. Tak.

Anskaf Dem en radio inden i morgen.

23. MAJ, KL. 2, 709 KHZ

Vognnummeret ...

Et strategisk punkt uden for byen, cirka 50 kilometer ...

Ruten fører sydpå ud af byen.

Hvis det lykkes os at stoppe toget ved kilometersten 127 ...

Mod Wünsdorf.

- Har De stjålet den der? - Hvad? Er du tosset? Det er da min.

Stop tyven! Manden har stjålet en kikkert!

Hænderne væk fra mig! Lad mig være i fred!

Stop tyven! Han har stjålet en kikkert!

- Benda. - Jänicke. Træffer jeg Deres mand?

- Han er sjældent hjemme på denne tid. - Nådige frue, det er yderst vigtigt.

Han er ikke på politigården. Hvor finder jeg chefpolitiinspektøren?

Beklager, men han har ikke sagt, hvor han skulle hen. På genhør.

På genhør.

Hvad er det?

Det er billeder af femten lig, vi fandt for nogle dage siden.

- Uden for byen og dybt nede i jorden. - Men ikke dybt nok.

- Hvad vil De? - Jeg vil gøre livet surt for Dem.

Så surt, som femten myrdede aktivister og to af Deres diplomatiske agenter -

- nu kan gøre det.

Femten henrettede revolutionære og en jernbanearbejder fra Røde Fæstning.

- Hvorfor spilder De min tid? - Vi har beslaglagt agenternes våben.

Der er projektiler fra deres pistoler i stort set alle lig. Tokarev 7.62.

Fremstillet i Rusland og forbeholdt Deres efterretningsfolk.

- Hvad vil De? - Jeg vil foreslå en handel.

- En handel med Berlins politi? - Ellers ryger De tilbage til Moskva.

Hvor De og Deres uforsigtige folk vil blive stillet op ad en mur.

Hvis folk hørte om massakren der, ville De være dødsdømt derhjemme.

- Det ved De. - Hvad foreslår De?

Hvem er de Rigsværnsfolk -

- der arrangerer transport af giftgas og i årevis har genopbygget militæret?

- Jeg vil have navne og beviser. - Skal jeg angive Deres landsmænd?

Ja. De femten højest rangerende rækker.

Til gengæld kommer de forulykkede patrioter hjem til Moder Rusland.

Den ene hånd vasker den anden -

- og dødsomstændighederne vil ikke blive undersøgt.

Behold resten. Jeg forventer, at De gør Deres arbejde ordentligt.

Farvel.

Tak.

Vil du op til din familie?

Skal jeg køre dig til politigården?

- Wolter. Jeg har ledt efter Dem. - Böhm. Alt vel?

Hvad lavede De og Deres ven fra Köln på Pepita Bar i torsdags?

Jodlede. Vi gav den hele armen.

- Svar nu på mit spørgsmål. - Vi fik os lille en.

- Med Sankt Josef? - Sankt Josef? På Pepita Bar? Næh.

- Jeg har afkodet telegrammet. - Har De? På egen hånd?

- Han har mestret russisk fra fødslen. - En balter kan alt.

"Onkel har lige krydset grænsen. Gave på vej til Berlin."

- Rath skal have det i dag. - Jänicke?

- Hvor er Deres overordnede? - Hvabehar? Han er ude.

Hvad bilder han sig ind at blande sig i min sag?

Sig til ham, at der vanker i morgen. Klokken ni på Gennats kontor.

Altid forfriskende, ham Böhm.

Jeg må hellere give Rath besked.

- Tag hjem til ham i aften. - Hos Wolter?

Politiboligerne ved den gamle Lux-fabrik.

Undskyld? Må jeg låne Deres radio i et par dage?

Absolut. Hvad foregår der?

Vores værtinde har været uudholdelig, siden De fortalte, at De flytter.

Kunne det have noget at gøre med, at Deres udkårne er dukket op?

- Går det fremad? - Ja.

Det bliver min helt personlige ode til Karl-Friedrich Zörgiebel.

- Deres nye overordnede. - Han brød sig ikke om Deres artikel.

Siger man på politigården.

Der! I dagevis har højrepostillerne bombarderet os med det vås.

Den skudsårede politimand vender endelig hjem til kone og barn.

Det passer jo også her.

- Fandt De betjenten? - Ja. Og konen og barnet.

Jeg var også på hospitalet.

Goddag, fru Dörr. Katelbach. Jeg er en bekendt til Deres mand.

Og den onde kommunist, der skød ham, er lige fyldt tre år.

- Det mener De ikke? - Det står alt sammen her.

Og i Weltbühne i morgen.

Held og lykke. Og på snarligt gensyn.

- Hvor snarligt? - Det er stadig uvist.

Den var værre. De var ellers lige blevet udholdelig.

De får apparatet tilbage senest om en uge.

Elisabeth?

Elisabeth?

- Et øjeblik, hr. kriminalassistent. - Hvor har De min adresse fra?

Man har indstillet efterforskningen.

De pårørende ønsker en civil retssag mod politiet.

- De kan ikke bare overfalde mig. - De så de kvinder i Oranienstraße dø.

- De så, hvem der skød mod kvinderne. - Jeg så ingenting.

Enkemanden har fortalt mig, at De kom tilbage og stod på balkonen.

Hvorfor?

De skal bare sige, at kvinderne ikke var bevæbnede.

At der ikke var folk eller våben gemt i lejligheden.

- Det ville være en kæmpe hjælp. - Jeg forråder ikke mine kolleger.

Kommunister bliver altid stemplet som gerningsmænd og mordere.

Om det er sandt, interesserer tilsyneladende ikke nogen.

Men i det her tilfælde er det usandt. Det ved både De og jeg.

God aften, hr. Rath.

Undskyld. Jeg blev opholdt.

Du ser vidunderlig ud.

Willi? Det er Bruno. I kan levere. Til min kælder.

Ja, det er fint. Du ved, hvor nøglen er.

Undskyld? Der skulle være en genvej til politiboligerne?

Gå igennem der og hold til venstre. Det er på den anden side af fabrikken.

Virkelig godt tip.

Hallo?

Hallo?

Holdt! Det er politiet!

Hvem er De? Hvad vil De?

Danske tekster: Helle Hessellund Klausen & Carine Høgsberg Plath - Subline