Original subtitles

Byen Berlin har mange før besunget

Som nu for længst er begravet under det grønne græs.

For os er det blot minder

Som læste mor et eventyr højt for os.

Nogle elsker den, andre rakker den ned.

Meget er væk, som engang vakte røre.

Men meget er stadig, som det var engang

Det er Berlin med sin gråd og med sin latter

Det er Berlin med sin gråd og med sin latter.

Kom ud, kom ud den 1. maj! Kom ud, kom ud den 1. maj!

HERMANNPLATZ, BERLIN-NEUKÖLLN 1. MAJ 1929

Kom ud, kom ud den 1. maj! Kom ud, kom ud...

HER ÅBNER KARSTADT

International solidaritet! International solidaritet!

International solidaritet! International solidaritet!

Befri folket! Befri folket!

Vi har rettigheder! Lad os komme igennem!

Berlin forbliver rød! Berlin forbliver rød!

Hold sammen! Hvad så? Er du bange?

- Du bliver her! - Giv agt!

Kom så!

I svin!

Stop!

Holdt!

Hold da op! Ville du være med?

Vi er desværre nødt til at gå. Pligten kalder. Kom, mine damer.

Vi gennemsøger SO36, sektion 2, for ulovlige våben.

- Af sted. - Javel. Af sted.

Tilbage i lejligheden!

- Godt, kammerater... - Ransagning.

- Gør plads! - Hvad...

- Ud med dig. - Hvad? Hvad vil De?

RANSAGNINGSKENDELSE

- Bor De alene? Fødeår? - 1837.

Op, op! Jeg går op på fjerde.

32 lejligheder og kun én musket fra det 18. århundrede.

- Lidt sølle for et rødt hovedkvarter. - De vidste alle, at vi kom.

Ja. Spørgsmålet er bare hvorfra.

- De er også i Weserstraße! - De skyder med skarpt! I dækning!

- De plaffer alle ned. - Kom.

Du milde Moses...

Den her vej!

Løb, løb, løb!

- Det er vores folk! - Duk jer! De skyder!

Skyder de bare?

Hvorfra skulle de vide, at vi ikke er røde?

- Hermann! Hermann! - Gå ind! Væk derfra!

- Gå ind! - Hjælp!

Hjælp!

- Hermann! - Skynd dig nu, knægt!

Du godeste, de er ude på ballade.

Hjælp! Jeg skal bruge hjælp!

Her!

En eller anden, kom herop! Hjælp!

Anni... Anni...

Jeg må... straks...

Hent nogle håndklæder! Hurtigt!

Tag det helt roligt. Træk vejret roligt. Se på mig.

Ja, godt.

Rigtig godt. Godt.

- Du er smuk. - Det er du også. Du er meget smuk.

Du ryster sådan. Jeg fryser også.

Bliv her.

Bliv her. Ikke give slip.

Fandens også.

- Er der en læge i nærheden? - Overfor i nummer 61.

- I dækning! - Duk jer! De skyder!

De har ramt mig! Jeg er blevet ramt! Jeg er blevet ramt! Nej, nej, nej!

- Kom herind! - Hvad er I for nogle møgsvin? Hjælp!

Kom herind! Kom nu, løb!

Kom nu, min pige. Det er forår. Du kan da ikke give op.

Du vil da ud i varmen, ikke?

Den flotte fyr kommer tilbage. Han tager en læge med.

Og så ses I om tre uger.

Og danser til blomsterfesten i Werder.

Der er en kvinde, der forbløder ovre i nummer 71.

- Skudlæsioner i ryggen. - Du fortsætter her, Therese.

Trist gensyn, fru doktor.

Det har aldrig været glædeligt at træffe Dem.

Godt, at De er her.

- Der fandt du den helt rigtige. - Hvad er der sket?

Fattiglæge. Medlem af KPD. Sidder i distriktsrådet i Kreuzberg.

- De skød hende ned som en lerdue. - Hvem? Politiet?

- Det var der ingen, der så. - Hvor ved De det fra?

- Vi var der. Det var nær gået galt. - Men det gjorde det ikke.

- Vi skyder da ikke uskyldige kvinder. - Tilsløringen er allerede i gang.

Hvad laver en sædelighedsstrisser som Dem overhovedet her?

Er De fra politiet?

Doris.

- Nye forsyninger. - Hold da op, sikke en stak.

Det må du nok sige. Det er en guldgrube.

- Hvor længe var du dernede? - Elleve timer. Det bliver 8,80 mark.

Og så Gräfs... Hans underskrift.

- Nå ja. Senere. - Og husk pengene.

Gå hjem, mine damer. Der er ikke mere arbejde for i dag.

Jo. En stenograf til drabsafdelingen.

Det er en obduktion, så ikke noget med at besvime, vel?

- Nå? Hvem har mod på det? - Det er bedre end ingenting.

Jeg gør det.

- Jeg henter det senere, ikke? - Fint.

Det er mit tog, mine varer, som jeg har bestilt og betalt for.

Hvis tolden ikke frigiver dem straks, får det konsekvenser, De amatør.

- Russerne gjorde livet surt for os. - Toget kommer fra russerne!

De har lastet det, så fri mig for det vås. Wegener.

- Hvad foregår der? - Det er russerne.

- Hvad vil de? - De vil kontrollere lasten.

Indtil frigivelsen har Sovjetunionen et retligt krav på togets indhold.

- Hvordan kan det være? - De tror, vi har smuglet noget ud.

- Fra Rusland hertil? - Kom, lad os undersøge sagen.

Skal jeg nu retfærdiggøre mig, fordi nogle kommunister hævder det?

Goddag, hr. Nyssen.

Folkedeputeret Trokhin fra den sovjetiske ambassade.

De må ikke misforstå vores ærinde.

Vi ønsker ikke at blokere handlen mellem vores to lande.

Der er tilsyneladende en vogn med en anden last end de andre.

- Én eneste. - Hvad skulle der være i den?

Det må jeg ikke fortælle Dem. Der er kun tale om en mistanke.

Alt det her postyr på grund af en mistanke?

- Ja. - Forsinkelsen koster mig en formue.

Hvis en mistanke ikke er nok, kan De jo gå til politiet.

- Det... - Hvilken vogn drejer det sig om?

- Bare giv os vognnummeret. - Det er det, jeg skal finde ud af.

Underskriv her.

Så De kan få Deres ting tilbage.

- Hvilken en er det? - Det er der ingen, der ved.

- Fragtpapirerne er forsvundet. - Hvad? Hvorfor?

Ved togets ankomst stak lokomotivføreren af med dem.

- Hvabehar? - Kan man identificere vognen her?

- Hvordan vil De gøre det? - Vi kigger i tankene.

Vognene indeholder giftige pesticider. Vi kan umuligt undersøge dem her.

Der må vel være et sted, hvor man kan åbne de tanke.

- På vores driftsanlæg i Zossen. - Vi har også en lokomotivremise her.

Så kør vognene derind. Det har De vel folk til.

Ja. Men ikke før på mandag.

Godt. Få det arrangeret. Og vi deltager i undersøgelsen.

Det er nummer 12... nummer 13, og det er kun lige middagstid.

- Hun er som en tæge. - Jeg har ret til at være her.

- Ja, ja, ja... - Hvad pokker foregår der derude?

- Det skal jeg fortælle Dem... - Nå, fru Stalina i egen høje person.

Der bliver henrettet uskyldige derude i det såkaldte demokratis navn.

- De to blev skudt af ordensbetjente. - Mal De bare Deres fjendebilleder.

Skyd først, spørg senere. Arbejderne har rettigheder.

De så slet ikke, hvad der skete. De forsvarer blindt lovovertrædere.

Hvilken lov brød de?

- Opvigler! Omstyrter! - Morder!

- Bruno! - Stop så! Op med dem.

- Venstre hjørne. - Lige hvor de hører hjemme.

For pokker da! Så på bordet i midten.

Øjeblik. Jeg har ikke brug for Dem herinde, fru doktor.

- Jeg overlader ikke ofrene til dem. - Jeg kan ikke arbejde i den larm.

Jeg bliver.

Det her er min sektionsstue, og jeg bestemmer, hvem der er med.

Ikke Dem!

Se nu der: fattiglægen.

- Og hvad laver færdselspolitiet her? - Frokostpause. Her er så hyggeligt.

Hvad laver fruentimmeret her?

- Er det nu også nødvendigt? - Alle er sat ind. Hver og en.

- Hvorfor har I to lig? - Det rager ikke dig.

Hvorfor går du ikke over i kantinen og bestiller en frikadelle, Bruno?

De smager lidt, som der lugter her. Nå, hvad siger vores kanalsvømmer?

Altså, er jeg obduktionsekspressen? Her er myldretrafik i dag.

Men ud fra kraniets morfologi ser han er slavisk ud, ville jeg sige.

Måske en russer.

Han var russer. Han talte i hvert fald russisk.

- Nå? Og hvem er De så? - Gereon Rath. Udsendt fra Köln.

Og hvad ved manden fra Köln om et russisk lig i en kanal i Berlin?

Han brød ind hos mig i aftes.

- Hos Elisabeth? Stjal han noget? - Hvad ville han?

Tale med den tidligere lejer. En vis hr. Kardakov.

Da han prøvede at flygte, blev han smidt ind i en bil.

- Hvilket mærke? - Muligvis en Tatra.

- Det lyder som et russisk anliggende. - Måske.

Hænderne så heller ikke sådan ud i går.

- Hvad er der sket? - Tryklæsioner. Massive.

- Formentlig en påkørsel. - Det ligner nu ikke en ulykke.

Undskyld.

- Er han mon blevet påført skaderne? - Sårene virker jo jævne, ikke?

Har du lige lært at tale, pigebarn? Eller hvorfor snakker du konstant? Ud.

Hvad med ham den tidligere lejer? Hvad var det nu, han hed?

Ud, sagde jeg!

Kardakov. Mere ved jeg ikke, men jeg kunne spørge min værtinde...

- Kan De bekræfte, at han er russer? - Ja.

Skriv det ned. Sagen er lukket. Deres studerende kan få bolsjevikken.

- De kan lave frikadellefars af ham. - Men manden blev muligvis tortureret.

I Berlin slår russerne konstant hinanden ihjel. Alle mod alle.

Trotskister, leninister, stalinister, anarkister eller tsartilhængere.

- Jo færre af dem, desto bedre for os. - Skal De have obduktionsrapporten?

- Stik den skråt op. - Farvel, hr. kriminalmand.

Hvis vi nedsatte en særlig kommission for hver eneste døde russer...

Hvad er det her?

Ingen anelse. En firer?

- Ti Overstolz. - 1,50.

Og også en avis. Tak.

BLODIGE OPTØJER I KREUZBERG OG WEDDING

- To Havanna Gold, tak. - Det bliver 1,50.

- Ryger De cigar? - Det er til chefen.

- Jeg misunder Dem ikke. - Han er nu ikke altid sådan.

- Så han er egentlig en flink fyr? - Næh. Men ikke altid så brysk.

Jamen så kan man jo også godt ignorere et mord i ny og næ.

Jeg bryder mig heller ikke om det.

Manden var bange og ingen hård negl. Det gik op for mig for sent.

- Vil De forfølge sagen? - Ikke så nemt. Det er Deres afdeling.

Ingen stiller spørgsmål, hvis De graver lidt videre.

Min chef gør.

Han behøver ikke at opdage det.

- En cigaret? - Ja tak.

Til bedre tider.

Hvad ved Deres værtinde ellers om ham Kardakov?

- De kan huske navnet. - Jeg har to ører.

- Så hvad ellers? - Ikke meget.

Han er angiveligt på turné, men har ikke taget sin kuffert med.

Interessant.

Jeg er nødt til at løbe.

- De hører fra mig. - Godt.

Og endnu en gang tak. For Deres hjælp forleden.

- Din forræder. - Hvorfor var du ikke på stationen?

Spørger du mig om det? Du fik dem alle slået ihjel.

- De er alle døde! - Hvem?

Nadija! Nikolajev! Sergej! Misja! Jurij! Vladimir!

Du har dem alle på samvittigheden. Hvor er den forbandede kniv?

Det var Boris.

Lokomotivføreren forrådte os. Han ville fragte guldet til Paris.

- Han stak af og efterlod mig der. - Jeg slår dig ihjel, din hore.

Og jeg blev anholdt.

Se selv! Af politiet.

- Og hvor er guldet? - Guldet er der.

Jeg har været i vognen. Jeg har set det. Du må tro mig.

Toget holder på stationen. Elskede, intet er tabt. Tro mig...

Elskede...

Troede du virkelig, at jeg kunne forråde dig?

Se på mig.

- Troede du virkelig det? - Nej.

Jo, ikke? Jo.

Jo! Jo! Jo!

Nej.

De er alle sammen blevet slået ihjel.

De er alle sammen blevet slået ihjel.

ALT SYARBEJDE UDFØRES ARBEJDE SØGES

- Vil I lige passe på det her? - Ja, selvfølgelig.

Kan du ikke genkende mig?

Sommerlejr 1922.

Greta? Greta Overbeck fra Gröningshusen på Darß?

- Hvad laver du i Berlin? - Åh...

- Jeg skal have frokost. Er du sulten? - Mig? Nej tak, jeg har spist.

Kom. Jeg giver.

Jeg kom hertil for hans skyld, og pludselig var Alfons forsvundet.

Pist væk.

Den historie har jeg hørt før.

Mine forældre havde advaret mig, og den eneste, jeg kendte her -

- var en ældre herre, en berømt forfatter.

- Jeg siger ikke hvem. - Kom nu.

- Nej! - Jo.

- Ham? - Ja.

Han hjalp mig, og en dag spurgte han, om jeg ville holde hans lejlighed.

I sådan en blid, faderlig tone.

Så stod jeg igen på gaden, og der står jeg stadig.

Og ingen ansætter en tjenestepige uden gode anbefalinger.

- Kender du mon til noget? - Måske. Ja.

Du har da i det mindste været heldig. Charlotte Ritter... Hvad var det?

Kriminalbetjent?

Korrekt. Og hvis jeg strenger mig an, kan jeg blive kriminalassistent.

- I drabsafdelingen? - Det bliver 6 groschen.

Nogle af dem er godt nok underlige, men min chef stoler blindt på mig.

- Tak. - Og ser du så også...

- De dræbte? - Drabsofrene? Selvfølgelig.

Jeg er den første på gerningsstedet sammen med kommissæren. Uhyggeligt.

For nylig fandt vi en uden hoved. Øksen lå der stadig.

Senere fandt vi det...

- Du fatter ikke hvor. - Hvor?

Undskyld...

Den er allerede et. Jeg er nødt til at smutte.

- Men vil du med ud at danse senere? - Ja.

Godt.

Moka Efti i Friedrichstraße. Kl. 21.

Jeg er glad for, at du er her.

"Afdeling A. Drab og legemsbeskadigelse."

Dav.

Man bliver helt bange. Frøken Isolde... Hvad siger De?

Jeg har et spørgsmål. Hvordan bliver en kvinde kriminalbetjent?

- Har De en afgangseksamen? - Fra grundskolen.

- Så skriv en ansøgning, vil jeg sige. - Bare sådan? Til hvem?

Til det kvindelige politi. Hvem ellers?

Det kvindelige politi? Og hvad laver de?

De tager sig af sædeligheds- og sexforbrydelser begået af mindreårige.

- Jeg vil til drabsafdelingen. - Til drabsafdelingen?

Her er ingen kvinder. Bortset fra kontorassistenter.

- Hvor finder jeg ansøgningspapirerne? - På personalekontoret.

Tak.

Tilgiv mig, Sveta.

De blev slået ihjel for øjnene af mig.

Alle sammen.

Tag det roligt.

Vi finder en løsning.

Du har mig.

Vi skal nok få fat i guldet.

Trotskij tilintetgør Stalin.

Med vores hjælp.

Med vores guld.

Russerne mødtes her et par gange.

"Røde Fæstning" hedder hans organisation. Tak.

For den bedste socialisme nogensinde. Det er en flok glødende trotskister.

Siger det Dem noget? En kommunistisk fraktion mod Stalin.

De vil befri deres land fra hans åg.

- "Stalin er revolutionens graver." - Taler De russisk?

Et krav, når man interesserer sig for giganterne: Dostojevskij, Tolstoj.

Selv om Gulanin i mine øjne er fuldkommen undervurderet.

Gennem mit værelse?

- Gudskelov var jeg der ikke. - Godt, jeg var overladt til mig selv.

- Sådan var det ikke ment. - Nej, nej...

- De havde straks jaget ham på flugt. - Ja, med stanken fra mit værelse.

- Blodig maj! Politi! - Ikke røre ved bilen. Træd tilbage.

- Mordere! - Blodig maj! Politi!

Charlotte! Her!

Den er flot, hvad?

- Se lige den her. - Må jeg prøve den?

Tak. Tag bare.

- Har du råd til det? - Næh.

Der er bud efter din type.

- Hvor? - Han venter. Afdeling 1 til venstre.

Jeg forklarer dig det senere. Det varer ikke længe.

Hvad med dig? Sig ikke, du er jomfru.

Nej, jeg er stenbuk.

- Hvor er Enken? - Jeg afløser hende. Hvorfor?

- Jeg har nogen til hende. - Hun er her først i morgen tidlig.

Hvad? Har du aldrig set en mand i en lænestol?

Jeg er ikke til rådighed for kommissærer.

- Jeg danser også kun standarddans. - Glem det. Jeg er ikke nogen luder.

Du er ikke registreret. Det er sandt.

- Hvad skal det sige? - Læs paragraf 361/6 i straffeloven.

Og så ved du også, at du skal registreres.

For dine aktiviteter her.

Og det foregår hos os. Hos sædelighedspolitiet.

- Jeg kom herned ved et tilfælde. - Også en mulighed. Klog pige.

Men du vil ikke have, at jeg får lukket biksen her, vel?

Så står du igen på gaden og lægger an på kunderne.

Lad os bare ordne det mellem os.

Her og nu.

Kom, lad os danse. Kom nu.

Nej...

Undskyld, frøken... Deres kjole er fantastisk. Vil De danse?

Frøken... Har De en ledsager?

- Var det alt? - Ikke helt.

Du og den smarte Köln-fyr...

Så vidt jeg kan se, er I begyndt at flirte.

Herren er lidt for nysgerrig efter min smag.

Og hvad har det med mig at gøre?

- Find ud af, hvad han vil her. - Hvorfor skulle jeg gøre det?

Fordi ellers ryger det her alt sammen i din forholdsattest.

Den er alligevel ikke ren.

Men det skal den være, hvis du vil blive hos politiet.

- Kan De gøre noget? - Jeg kan jo kigge på det.

Jeg har et brev på russisk her. Kan De sige mig, hvad der står?

Jeg vil ikke afsløre intime beskeder mellem min nabo og hans elskerinde.

Det er jeg bange for, at De skal.

- Hvorfor? Anholder De mig ellers? - Lige netop.

Godt, hvis De insisterer.

Klar?

"Elskede, vær sød at hente min kjole på renseriet. Kys, S."

Svetlana Sorokina.

- Hvem er hun? - Som sagt: Kardakovs elskerinde.

Han var ofte hos hende. Fru Behnke er imod damebesøg.

- Jeg er imod Deres damebesøg. - Også familie?

Hvor ville det ikke ende? Der er hoteller til den slags, ikke?

Behnke. Et øjeblik.

Hr. Rath? Det er til Dem. Politigården.

Rath.

- Det er mig. - Hvem?

- Noget nyt om den tidligere lejer? - Er det derfor, De ringer?

Jeg fik adgang til en arbejdstelefon.

- Jeg har mulighed for at hjælpe. - Jeg har faktisk noget til Dem.

Kardakovs elskerinde bor i Meraner Straße 7.

Svetlana Sorokina. Notér det.

- Det er gjort. - Så tag forbi adressen i morgen.

- Kender De restaurant Aschinger? - Er Jorden rund? Ja, selvfølgelig.

- Der mødes vi i morgen kl. 13. - Ja. Godt.

På genhør.

- I morgen kl. 13 på Aschinger. - Godt.

- Og hvor mødes vi så? - Her.

Kom nu.

- Mindst 200 døde. - Det kan jeg ikke forestille mig.

- Hr. Rath er da ikke indblandet. - Han var i Kreuzberg i dag.

Nå, hvad skal vi lave resten af aftenen?

- Er De sammen? - Nej, det er mine børn.

- Er De alene? Ingen børn? - Nej.

Beklager, vi er fuldt besat. Kun kvinder med børn i aften.

Hallo?

Stil mig igennem til den sovjetiske ambassade.

Danske tekster: Helle Klausen & Carine Høgsberg Plath Subline