Original subtitles

De gør klar til kamp på den bakke.

Jeg kan se det Du behøver ikke en kikkert.

Det vil ikke virke.

Sender vi ikke styrker om på den anden side af kløften, kan de omgå os

- Og så er vi i store problemer. - Kom nu. Det vil de aldrig gøre.

De har ikke tropper nok.

Og kløften kan være nyttig for os.

Tag det halve af eskadronen og angrib bagfra.

Pres dem mod os, og så er de fanget.

Kosakkemes oprørshær skilte sig ud ved at bære røde og hvide bånd i hatten.

Landsbyerne ved Don blev vundet, tabt, og vundet igen.

Til tider af De Røde. Til andre tider af kosakkerne.

Fremad!

Hvor fanden kom de fra?

Kom ud derfra, Gryshya. Kom ud derfra!

De vil ikke kæmpe imod os.

Ind i kløften. Der er dækning der.

Kom herned.

Ned, og bliv nede!

Hvad kan vi gøre? Hvor skal vi gå hen? Vi dør!

- Jeg ved, hvor jeg går hen. Kom. - Vi kæmper her!

Her, på jorden!

Jeg har stadig kommandoen.

Hvis I ikke adlyder, skyder jeg.

Det var bedre.

Han greb sin hest i halen, og stak af.

Infanteriet har svigtet os. De brødre, vi mistede.

Peyotra Milakov.

Det er mig, Miskha Kosovoy. Tag dine venner med herop, og overgiv jer.

Ellers slipper I ikke levende herfra.

Vi kommer ud, hvis du lover at lade os gå.

Hvis ikke, begynder vi at skyde.

Kom tilbage!

Kom tilbage! Kom tilbage!

Jeg har fået nok af at kæmpe.

Har du kommandoen?

Tag tøjet af.

Behold dit undertøj på.

Du er min søsters gudfar.

Skyd mig ikke.

Jeg kan ikke tro dette. Min søn…

Peyotra Milakov er død!

Sneen er blevet farvet med blod!

Brødre, stig op!

- Majoren siger vent. - Hold kæft!

Jeg tager selv kommandoen over eskadronen.

Træk sablerne! På række!

Fremad!

Angrib alt!

Dræb alle!

Det er slut!

Død over De Rødel

De har overgivet sig.

Død! Jeg har det fint. Slip!

Hvad gjorde jeg?

Broder!

Godmorgen, Aksinia.

Godmorgen.

Det er længe siden, jeg har set dig.

Ja, det er det.

- Jeg har næsten glemt din stemme. - Så hurtigt?

Har du ikke noget at tale om?

Måske har vi sagt alt det, vi havde at sige.

- Synes du? - Ja.

Træer blomstrer kun en gang om året.

Og vores har allerede tabt bladene.

Ja, det har det.

Du ved, jeg ikke kan rive dig ud af mit hjerte, Aksinia

Jeg tænker kun på dig.

Hvordan det var, da vi levede sammen.

Hvor lykkelig jeg var.

Jeg føler mig som en tom lomme.

Kan du huske det?

Vores kærlighed begyndte her, tæt på denne bred.

Jeg husker alt, Aksinia.

Hvor var du i aftes, og hvorfor kom du så sent hjem?

- Det var ikke så sent. - Du var ikke hjemme, da hanen galede.

Kudenov kom. Jeg talte om militære anliggender med ham.

Og hvorfor tilbragte Sergei ikke aftenen her?

Han skulle tilbage til Veshenskaya.

Glem aldrig Herren, min søn. Han våger over dig.

Kom tilbage i god behold.

Det er de. En hel kolonne.

- Hvor mange er der? - Mindst hundrede.

Hvis børn har I gjort forældreløse, svin?

Det er rigtigt!

Denne fange siger, at han er herfra. Kender I det svin?

Det er Ivan Alexeevich. Han er en forræder!

Svinet er en vendekåbe!

Stå ikke bare der!

Fætter, hvordan har du det?

- Hvordan har du det, kære Dariya? - Sig mig, kære fætter.

Hvad skete der med din fætter Peyotra, min mand?

Hvordan dræbte du min mand?

Peyotra… Hvordan?

Jeg har ikke dræbt Peyotra.

Har du ikke det?

Det var dig!

Og Mikhail Korshunov var den, der dræbte vores kosakker.

Det var dig, var det ikke?

- Nej, kusine. Jeg dræbte ham ikke. - Hvem gjorde det så?

Hvem? Sig det!

Mersky regimentet. Der var mange…

Det var dig, der dræbte ham!

Kosakkerne så dig på bakken. På en hvid hest.

Benægter du det? Fanden tage dig!

Jeg var der, det er sandt.

Men jeg dræbte ikke din mand. Det var var Mikhail Korshunov…

Så hvem har du dræbt, svin?

Han skød ham. Jeg er ikke skyld i Pyotrs blod.

Natalya!

De Røde. De kommer tilbage.

Gud hjælpe os.

Truet af den pludselige tilbagevenden af De Røde-

-begyndte de kontrarevolutionære at trække sig tilbage mod den side af Don.

Ikke kun soldaterne, men næsten også de fleste landsbyboere forlod området.

Pantaley Milakov og hans folk-

-samt hans søn Gregory, var de sidste, der krydsede floden.

Godt, kom så.

Aksinia havde søgt ly hos en tante, der boede i Beshenkayas udkant.

Hvordan har husets frue det?

- Prohor! - Prinsesse!

- Hvem er det? - En gammel ven.

Lille pige, så fandt jeg dig endelig.

Find hende, sagde han. Hvor skal jeg finde hende, spurgte jeg.

Og han begyndte at hyle ad mig som en anden varulv.

- Hvad skulle du fortælle mig? - Pak dine ting og kom med.

Du sendte bud efter mig?

Gregor, hvilke kvaler!

Aksinia, tag det roligt.

Du er som besat.

Hvad siger du? Hvad med dig? Hvem kan forstå dig?

Du kom til mig, jeg løb efter dig, men du var der ikke.

Du galoperede bare væk. Hvad nu, hvis de havde dræbt dig?

Hvad stirrer du på?

De vil dræbe dig. Jeg kan mærke det.

Se på mit ansigt, så du kan huske det.

- Leder du efter mig? - Jeg har et problem, Natalya.

- Er du snart færdig? - Jeg tager mig af det senere.

Hvad er der?

Sidste gang jeg sneg mig ud om natten…

Det var der, jeg fik det.

- Det svin af en officer gav mig det. - Åh Gud! Hvad er det, du siger?

Og jeg kan kun bebrejde mig selv. Jeg burde ikke have været så svag.

Den gris fulgte efter mig.

Og talte så godt for sig. Han havde så fine, hvide tænder.

Men han var rådden indvendig.

Og nu er jeg fortabt.

- Men er du sikker? - Ja.

På vej hjem følte jeg, der var noget galt.

I starten troede jeg, at det bare… Du ved, det, der sker med os kvinder.

Sidste efterår løftede jeg en sæk, der var for tung for mig-

og min menstruation varede i tre uger, men dette er værre.

Der er et visse symptomer, så jeg i går gik til lægen.

Det var så pinligt.

Meget pinligt, men nu ved jeg, at jeg har fået det.

Men de siger, at det kan helbredes.

Ikke det jeg har. Det er syfilis. Og det er for evigt.

Du ved, hvad der sker med mennesker, der lider af det her.

Hvad i alverden vil du stille op?

Pokkers smalle låge.

Goddag, tante Lilichna. Hvordan har du det?

Jeg klarer mig, gudskelov.

- Du ser rask ud. - Jeg er i live, som du kan se,

Er dine kosakker her?

Nej, de er på den anden side.

Det forklarer, at der ingen mænd er i landsbyen.

Jeg er bare en gammel kvinde, der tager sig af kyllinger. Jeg ved ikke noget.

Men mit ærinde er vigtigt.

Gud vil tage sig af det.

Er Dunya hjemme?

Hun krydsede også Don.

Hvad laver de der? Jeg skal sige dig, tante…

Gregor, din søn, er blevet den sovjetiske stats største fjende.

Når vi kommer over på den anden side, vil han blive hængt først.

Men Pantaley behøvede ikke at flygte. Han er gammel og halt.

Han havde ret til at være hjemme.

For at vente på at dø?

Han ville sikkert blive pisket.

Men ingen ville drømme om at dræbe ham.

Men det er ikke derfor, jeg er kommet.

Jeg kom for at se din datter Dunya.

Jeg skal fortælle dig sandheden.

Jeg har villet have hende i lang tid.

Men vi har meget lidt tid til at bejle til piger for tiden.

Vi har travlt med at slå kontrarevolutionen ned.

Men når dette er afsluttet, og freden er genoprettet…

… Sender jeg mine fætre.

For at anmode om Dunyas hånd.

Hvor skal du hen?

Til Tatarsky.

Jeg vil se vores folk fra landsbyen der.

De skal lære at forsvare sig selv.

Og så kan jeg se min familie.

Du savner dine børn, ikke?

- Hvad nu, hvis du ikke tager af sted? - Hvad mener du?

Du må ikke gå.

Så din familie er mere vigtig, end jeg er?

Du vil være to steder på samme tid?

Tag mig med.

Jeg lover at forliges med Natalya.

Aksinia, hvad taler du om? Hvad taler du om?

Så gå da! Jeg vil ikke se dig igen.

Jeg ønsker ikke, at det er sådan her.

- Tag dig af min hest. - Javel. Jeg har ham.

- Goddag, chef. - Goddag, far.

- Du kommer for at besøge os? - Hvor mor og Natalya?

Hvad er der sket?

De kan ikke krydse floden.

Der var brande i vores hjemby.

Kan du se det?

Der er masser af militær der.

Hvad er de ude på? Ved du det?

Ja, vores hus er stadig sikkerhed, men Miskha har brændt mange hjem ned!

Miskha?

Ja. Det er ham! Jeg sværger!

De kommer hjem. Se, skat!

- Se. - Se der, min skat.

Se om din far er blandt dem. Se godt efter.

Der i den første båd! Er det ham?

Jeg kan ikke se det.

Ikke så hurtigt.

Vi har ikke hele dagen.

Velkommen tilbage.

Har du det godt? Er du sikker?

Godt at se dig igen.

Kom, gå med din bedstefar.

Hold ham i hånden.

Vi ses i morgen.

Duy er her!

Du blevet gammel, bror. Du er blevet gråhåret.

Det er også på tide, du bliver voksen, Dunya.

Har du fundet dig en mand?

Nu skal du høre her.

Du kan slå Miskha ud af hovedet. Hvis jeg hører, at du stadig ser ham…

Jeg træder på den ene af dine fødder, og tager den anden i hånden-

og river dig i to som en lille frø, forstået?

Du kender mig for godt, bror.

Men hjertet sin egen vilje.

Hold kæft, din lille skøge!

Jeg skal nok finde en kur mod det! Vent til jeg få fat i min ridepisk!

"Hjertet har sin egen vilje."

Sid ned et øjeblik.

Jeg tager af sted i morgen tidlig. Vi har ikke meget tid til at tale.

Du er så smuk. På trods af alt, du har været igennem.

Jeg er kommet mig over det.

Kvinder er som katte. Vi har ni liv.

Er du Klar til at vende tilbage i tjeneste?

Lad ham ikke gå, mor.

Tag mig med, far.

Tag mig med.

Gregori forlod atter sit hjem.

Sine forældre, sin søster.

Sine børn, sin kone.

Men hans hjerte tilhørte ikke kun dem.

Du er ikke dig selv mere.

Der er ingen problemer mellem dig og Gregori, vel?

Han er tilbage hos Aksinia igen, mor.

Hvad?

Hvordan kan du vide det?

- Måske har du bare hørt sladder. - Nej, mor. Det er sandt.

Sådan går det, når du ikke holder øje med din mand.

Hvordan kunne jeg det?

Jeg må stole på ham. Hvad skal jeg gøre? Binde ham til mit forklæde?

Hvad vil du gøre?

Hvad forventer du, at jeg gør?

- Jeg vil af med det barn, jeg venter. - Det vil jeg aldrig tillade!

Jeg vil ikke leve sammen med ham længere, så spild ikke din tid.

Hvad mener du? Jeg har ret til at være bekymret for jer.

At sige den slags til en mor! En gammel kvinde.

Hvor vil du gå hen?

Du har ikke en far, dit hus er brændt ned, og din mor er væk.

Nej, Natalya!

Det er nok nu. Lad os gå. Det styrter ned.

Gem nogle tårer til en anden gang.

Åh, min Gud, han har revet min sjæl ud af mig!

Jeg har ikke styrken til at leve sådan længere.

Giv mig styrke-

så jeg kan forlade dette sted!

Sover alle sammen?

Mor, gør rent efter mig.

Der er blod overalt.

- Hvad har du gjort ved dig selv… - Stille, mor. Du vækker dem.

Jeg fik det fjernet.

Nu har mit hjerte fået fred. Men blodet, Det er som om…

- Det er som om, de har revet min mave op. - Åh, Gud, hvorfor?

Du forbløder.

Her er jeg. Hvad er der nu med Natalya?

Hvad har du nu lavet?

Nej, far, du må ikke komme herind.

Dunya! Dunya!

Vand og sæbe til lægen!

Kom nu! Skynd dig!

Hun har det skidt.

Gjorde hun det selv?

Det var hendes ide.

- Dunya. - Ja?

Varm noget mere vand.

Hun er væk inden middag.

Hun har mistet for meget blod.

Der er ikke mere at stille op.

Har du sendt besked til din søn, Gregor?

Kom nærmere, min søn.

Kom tættere på.

Du glemmer det ikke, vel? Lover du det?

På æresord.

"Kære søn. Din hustru mistede barnet og er forblødt"

Mor har forladt os.

Men bare rolig, hun er altid hos os.

Det skal nok gå.

Vi kunne ikke redde hende.

Vi kunne ikke redde hende.

Ved du hvad?

Kom her, dreng.

Hvad er der?

Jeg lovede mor ikke at glemme det…

Da mor lå i sengen, da hun stadig var i live, sagde hun:

"Når din far kommer hjem, så kys ham fra mig-

og bed ham om ikke at glemme mig."

Du er blevet så tynd.

- Du er skind og ben. - Jeg tager snart på igen. Vent og se.

Det er en smuk dag.

Kom, lad os hoppe i.

Du er så smuk, Dunya.

Du er ung og fast som et føl.

- Husker du, da jeg var ligesom dig. - Hvad mener du? Du er stadig smuk.

- Ingen elsker mig mere. - Sludder. Jeg elsker dig.

Og nu udfordrer jeg dig, min lille jomfru.

Du med de pæne, stærke amme, og jeg med de…

Lad os se, hvem der svømmer bedst.

Det er koldt. Man skal vænne sig til det.

Jeg ved ikke, om jeg kan det her.

Så se på mig, Dunya.

Se, hvor godt jeg kan svømme.

Se på mig.

Kom tilbage, Dariya, ellers æder fiskene dig.

Dariya! Dariya!

Mor! Mor!

En tyfusepidemi medførte, at landsbyer blev forladt.

Mange døde.

Ældre mænd blev indkaldt til den alvorligt svækkede hær.

Kun en lille gruppe af de kosakker, der sluttede sig til De Hvide, var vendt tilbage.

Det er min fætter. Så der må være folk…

...fra Tatarsky her.

- Er du sammen med folk fra vores landsby? - Ja.

Alle mænd med heste melder sig.

Har du set min far? Har han det godt.

Det gør mig ondt, Gregor. Jeg har dårligt nyt til dig.

Han mødte sin Skaber i går.

Han var en sand patriot. Han kom for at melde sig.

Desværre blev han ramt af tyfus, før han kunne… og gik bort.

En meget modig mand.

En folkets mand.

En sand kosak.

En sand kosak.

Tig alt det du vil, men jeg lader dig ikke gifte dig med ham.

Du får aldrig min velsignelse.

Jeg vil ikke tigge.

Jeg vil bare gøre det eneste, jeg kan gøre.

Jeg rejser væk med ham.

Det mener du ikke.

Vil du efterlade mig her helt alene?

Hvad med børnene?

De har en far. Hvorfor er Gregor så længe om at komme tilbage?

Jeg vil have mine egne børn med Miskha.

Og tale ikke om, hvad han har gjort mere.

Peyotra ville gøre det samme.

Du lyder ligesom ham.

Mor, der er sket mange forfærdelig ting i denne krig. Nu må det have en ende.

Jeg vil leve mit liv på min måde.

Du vil leve uden din mors velsignelse.

Vover du at gøre dette?

Hvis din far var i live…

Min mor velsignede mig med dette ikon.

Men jeg trodsede hende ikke med et knust hjerte.

Kun Gud ved, hvor smertefuldt dette er for mig.

Værsgo. Spis suppen.

Du er så tynd, at jeg får det dårligt af at se på dig.

Jeg ville ikke ønske, at nogen bliver ramt af tyfus.

Aksinia, Prohor er her!

Skynd dig!

Prohor er kommet hjem fra fronten!

Jeg kan stadig ikke klare mig med én hånd.

Jeg kom hele vejen fra Kiev med vinduet på vid gab.

Kom nu til sagen. Fortæl mig om Gregori.

Gregor… Jeg skulle hilse, så han er stadig i live.

Hvorfor græder du? Kvinder er underlige.

Din mand dør, du græder. Og vender han hjem i god behold-

græder du også.

Han er i live og har det godt.

Din arm… Sagde du, at De Hvide gjorde det?

Det er rigtigt, men du har ikke hørt det seneste nyt.

Gregor og mig selv er gået over til De Røde.

Det mener du ikke!

Tror du, at folk, der har mistet en am, ville spøge med det?

Vi er under kammerat Dergany fra 14. kavaleridivision.

Pokkers kone… Hvornår kommer hun tilbage med den vodka?

Rød eller Hvid, du forandrer dig aldrig.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Hvad har du besluttet angående halmen?

Ønsker du min hjælpe?

Spørg hellere hende.

Jeg spørger familiens overhoved.

Det er jeg vist ikke længere.

Hvor har du redskaberne?

Jeg laver nogle nye river.

De gamle er ikke meget værd.

Min unge Sovjet kammerat. Livet har sine op- og nedture.

Sidste år brændte du mit hus ned.

I dag står jeg her og forretter dit bryllup.

Men det gør mig meget glad at se, at du er kommet til fornuft-

og har besluttet at vende tilbage til Guds menighed.

En skam, at du stak af fra landsbyen så.

Jeg havde brændt dig ihjel, hvis du var blevet.

Det ved du godt, ikke, fader?

Kom.

Bedstemor Ilyinichna?

Bedstemor Ilyinichna? Nå, der er du.

Tilbyd dit postbud noget at drikke. bedstemor.

Jeg tror, jeg fortjener en stor vodka. Eller to.

Jeg har et brev fra Gregori.

Ja, din Gregor. Lad os sige tre vodkaer.

Og jeg vil sågar læse brevet for dig.

Så kommer der tårer igen. Værsgo.

Glem vodkaen. Tilbyd mig et glas næste gang.

Jeg nødt til at gå. Pas på dig selv, bedstemor.

Pas på dig selv.

"Kære mor, jeg er hos De Røde nu, og ved ikke hvornår og om-"

"Kære mor, jeg er hos De Røde nu, og ved ikke hvornår og om-"

-jeg kan holde om dig igen.”

Gregori… Gregori…

Min kære søn…

- Hvad er dette? - Gregoris skjorte.

Giv din mand den.

Hvorfor har du lagt de ting frem, mor?

Læg dem på plads igen.

Det er for tidligt at tænke på døden.

Min tid er kommet.

Det er min tur.

Bed Aksinia om at hjælpe dig.

Pas på børnene.

Mor!

Mor…

Som kampene fortsatte, fyldtes Gregori af tvivl.

En aften, mens de marcherede

-brød han ud af geleddet.

Gregori kom hjem i formiddags.

Det var godt for dig.

Kom, spis.

Vil du have det?

- Han er underlig. - Jeg tager hende.

Giv mig hende. Kom.

Godaften…

Godaften, Miskha. Det er længe siden.

Ja, meget længe siden.

Vi er åbenbart del af den samme familie nu.

Åbenbart.

Godaften.

Aksinia, godt at se dig. Vi ville kigge ind, men vi har redet hele natten.

Det var sent, og vi ville ikke ulejlige dig.

Men vi ville gøre det.

Noget at drikke til Gregor.

Sagde jeg ikke, han ville komme hjem i god behold?

Lyt ikke til ham, han er beruset.

Velkommen hjem, Gregor.

Og skål for din og Dunyas lykke.

Og til dig, min dybeste medfølelse.

Nej, jeg er også glad, Prohor. Jeg er glad, fordi Gregor er tilbage.

Du er tro mod dit hjerte, Aksinia.

Og han faldt næsten i kamp. Det var meget tæt på.

Men han overlevede.

Glimrende!

Nøj, aldrig efter kun det første glas.

Vær nu ikke for længe om det.

Ellers tørlægger vi stedet.

Aksinia…

Kom hen til mig i morgen.

Jeg er hjemme.

Skål for os helte.

Hurra, hurra… hurra.

Der er noget underligt mellem os.

Du er ikke glad for at se mig.

- Eller tager jeg fejl? - Du har ret.

- Hvorfor? - Fordi du og jeg er fjender.

- Det var vi. - Vier.

Og det vil vi nok altid være.

Hvad er du bange for, Mikael?

At jeg vil gøre oprør mod det sovjetiske regime igen?

Jeg ønsker ikke at kæmpe længere.

Revolutioner, kontrarevolutioner…

Jeg har fået nok.

Jeg vil bare leve i fred med mine børn-

og dyrke min jord. Ikke andet.

Jeg forstår, at vi aldrig bliver venner.

Hvornår tager du til Veshenskaya?

- På et tidspunkt. - Ikke på et tidspunkt.

- I morgen. - Jeg vil ikke stikke af.

Hvordan kan jeg vide det? Jeg vil ikke holdes ansvarlig for dig.

Du er blevet et stort svin.

Kald ikke mig et svin! Jeg er ikke vant til den behandling.

Og hold op med at være så arrogant.

Du stiller i Veshenskaya i morgen.

Ellers får jeg dig eskorteret dertil. Forstået?

Forstået.

Du sover aldrig, Gregori.

Du bør måske forlade landsbyen i et stykke tid.

Eller måske kunne vi tage af sted sammen og gemme os.

Jeg vil tænke over det.

Sov nu.

Bror, bror…

Løb, der er fre mænd her!

De taler stille, men jeg hørte dem!

De vil arrestere dig!

Tak, Dunya.

Pas på børnene, indtil vi kommer tilbage. Gå så.

Pak noget brød og Kæd dig på.

Hvordan går det det? Du er jo ikke vant til det.

Det er meget bedre end at gå, men et par nye lår ville være godt.

Mine ben. Vend dig om, Gregori.

Jeg må så på det. Der er noget, der niver.

Må være en vabel eller…

Nej, det går snart over. Gå rundt og stræk dem lidt.

Gør det.

Se? Hun er en rigtig kosak.

Vi slår lejr her.

Var det et godt ridt, min ven?

Er der fare for, at nogen finder os her?

Nej, der er ingen her på denne tid af året.

Jeg vil have noget søvn, Aksinia.

Sov, Gregori. Og sov godt.

Det er fire dage siden…

Vi taler senere.

Dit hår er ved at blive gråt. Og det er ikke ret lang tid siden, du blot var en dreng,

Dine børn længtes efter dig. Hvor er far, spurgte de?

Efter mor døde, gjorde jeg, hvad jeg kunne for at trøste dem.

De vænnede sig til mig, og gik mindre og mindre over til Dunya.

Poliuska meget mild. Vi laver dukker sammen.

Hun sad under bordet og legede med dem i timevis.

Engang kom Miskha løbende. "Hvad er der sket?". spurgte jeg.

Han græd, "Drengene vil ikke lege med mig, mor.

De siger, at far er en bandit. Passer det?"

Jeg sagde, "Din far er ikke en bandit. Han er blot uheldig."

"Hvorfor er han uheldig? Hvad mener du?"

Jeg kunne ikke forklare ham det.

Gregori, det var dem, der begyndte at kalde mig mor.

Du må ikke tro, at jeg bad dem om det.

Det må du ikke tro.

Min kære Gregori.

Der er ingen her. Du skal ikke være bange.

Jeg er vant til at leve som en hare på flugt

Selv når jeg sover, holder jeg det ene øje åbent.

Vil du ikke sove lidt mere?

Jeg skulle sove i døgndrift, hvis jeg skulle indhente det forsømte.

Jeg må give hestene vand.

Stop, hvem er det?

Venner.

Nå, det er det?

Vend rundt, jeg følger efter.

- Af sted! - Stands!

Hvil dig,

Lad mig tage den af.

Jeg elsker dig.

Efter Aksinias død talte Gregori ikke længere de triste endeløse dage.

Han drømte om sine børn. Sit hus i Tatarsky.

Hele hans liv lå i fortiden-

-og fortiden virkede som var den blot en drøm.

Mishadka…

Mishadka…

Min søn!

Endelig var han tilbage der, hvor det hele begyndte.