Original subtitles

- Galleycat? - Gawker.

Han har allerede v�ret ude to gange.

Jack Baumans kontor. Hej, Morgan.

Jeg tror, at han l�ste dem. Jeg syntes, at det var fantastisk.

Tak, fordi du kom. Kan vi gennemg� min dag, n�r du har tid?

Han vil gerne tale med dig, men han sidder i m�de nu.

Og glem ikke at �ndre min tid hos psykologen.

- Du skal tage dig af en udgivelse. - F�rst om et par m�neder, ikke?

Det er den elektroniske udgave af "Waking Eyes", et nyt oplag.

- Skulle den ikke udkomme i efter�ret? - Den skal v�re med p� Charlie Rose.

- Du er perfekt til jobbet. - Hvad?

- Din far er jo Milans agent. - Ja, men...

Jeg har f�et udkastet, s� kontakt PR-afdelingen, s� taler vi senere.

Alice? Det er ikke s� glamour�st, men jeg stoler p� dig.

"Waking Eyes" er bestselleren p� vores backlist.

Okay, jeg l�ser det manuskript, du har talt om s� l�nge.

Lover du det? Karen Malone. Det er det bedste, jeg har l�st her.

Jeg l�ser det.-Alan Mitchell. Optaget? Han kan rende mig.

Nej, jeg vil ikke l�gge en besked.

- L�ser du manuskriptet i weekenden? - Ja.

Hej. Har du f�et "Waking Eyes" -udgivelsen?

Vidste du, at den blev flyttet op? - Ja.

Den fik mig til at elske b�ger. Jeg identificerede mig med hende.

Gjorde du ikke? Alice?

Hej, min skat. Har du det godt? Hils p� alle.

Alice skrev en god novelle i sidste uge. Hun skal nok f� succes.

Det her er Milan Daneker. - Det her er min datter, Alice.

- Hej. - En forn�jelse.

Han blev opdaget af din mor. Han har skrevet en god bog...

- ...der bliver en bestseller. - Ja, g�r endelig det.

Du skal m�de Anette fra Times Book Review.

Hun undveg de kunstige grin og de indholdsl�se samtaler.

- Hvis bare hun kunne... - Undskyld.

- Jeg s� mig bare omkring, og jeg... - Det er okay.

M� jeg komme ind? Er du sikker?

Hvordan er det at vokse op s�dan her?

- Lidt ensomt. - Ja, det t�nkte jeg nok. Ja...

Og du er ogs� forfatter?

- Det ved jeg ikke. - Jeg vil gerne l�se din novelle.

- Det er ingenting. - Lad mig afg�re det.

Jeg bliver n�dt til...

Okay.

Hvis bare, hun kunne g�re sig lille nok.

Fuldst�ndigt ordin�r.

- Undskyld. - Her er hun, for sent som s�dvanligt.

Vi talte lige om den der nye film med... Ham, som alle taler om.

- Har du set den? - Ja, sidste weekend.

- Og? - Vi kunne ret godt lide den.

Er du ikke klogere end det?-Alice fik en forfatterpris som 16-�rig.

M� vi bestille?-Hvad vil du have? Tag oksekind.-Hun tager oksekind.

- Pasta alla puttanesca. - Nej, tag kyllingen.-Maya?

- Hun tager en varm sandwich. - En halv portion bl�ksprutteringe...

...og pommes frites. En hel portion, forresten. B�rn elsker pommes frites.

- Sk�l for dig, min ven. - Hvad fejrer vi?

Boghandlerne elsker bogen. Den har f�et et fantastisk ry.

- Tillykke. - Mange tak.

- Jeg elsker at se dig spise. - Det ved jeg godt.

Ja, du inviterer ham til middag hver aften.

- Det ser rigtigt godt ud. - Sk�l for mig.

Jeg opdager forfattere, udvikler dem i �revis, og s� stj�ler du dem.

- Du bad mig skaffe en ny agent. - Omtalen er positiv.

Milan er begyndt at skrive p� sin n�ste bog. Ikke sandt?

- Ja. - Jeg taler til dig.

- Du er fuld. - Rend mig.

Dit ordforr�d er enest�ende.

- Rend mig. - Det har du allerede sagt.

- Jeg l�rte bandeordene f�rst. - Hvem l�rte dig engelsk?

Nabodrengen.

- Undskyld, jeg g�r lige p� toilettet. - Det smager godt, ikke?

Rigtigt godt.

Hvordan er din?

- Hej, jeg skal m�des med Jack Bauman. - Ja, du kan bare g� ind.

Gud, det er jo dig! Hej!

Hvad laver du her?

- Afleverer udkastet til n�ste bog. - Vi kunne have sendt et bud.

- Det er vel bedre at komme selv? - Tillykke. Endelig noget l�sevenligt.

Kom ind p� kontoret.

Det er alt for l�nge siden.

- Hvor bliver du af? - Jeg kommer!

Releasefest for "Waking Eyes"

Tirsdag den 16. juli, kl. 20.00.

- Alice, hvor skal jeg spise frokost? - Chez Louis, klokken 13.

- Hvis jeg vidste, at du kom... - Jeg kan spise frokost med Alice?

- Hvad? - For at fejre.

- Jeg kan ikke. Jeg skal... - Du bliver n�dt til at spise.

I kan tale om markedsf�ring. - Det vil hun meget gerne.

Vil du ikke nok?

- Hvordan g�r det? - Godt.

Godt.

S� du st�r for udgivelsen af det nye oplag?

- Er det ikke ironisk? - Det er godt. Fort�l mig om din dag.

Du ved. Skolen.

- Hvordan var din dag? - Du ved. Skrivende.

Jeg er glad for, at du ville m�des. Hvorn�r m� jeg l�se din historie?

Det er ingenting. De trykkede den, fordi de ikke havde andet.

Og de var ret desperate.

M� jeg s�.

Allerede her... Det er pr�cis s�dan, det f�les-

- f�rste gang man ser en, man m�ske komme til at elske.

Du er en forfatter.

Hvordan g�r det med skriveriet?

- Jeg skriver ikke s� meget. - Det er synd.

Jeg l�ste din nye forfatterbiografi. Du underviser vist.

- Ja, og jeg nyder det. - Det kan jeg forestille mig.

Du var min f�rste og bedste student.

Jeg bliver n�dt til at g�.

Alice, jeg har savnet...

Hvorfor sagde du ikke: "Det, der skete for femten �r siden"-

- "som du aldrig undskyldte for, din idiot..."-Undskyld, Tyler.

Det er ikke noget at hidse sig op over

Han s�rede dig. Du kan ikke markedsf�re ham.

- Det er mit job. - Var det ikke at finde nye b�ger?

Sig det til Jack. Vil du hj�lpe mig?

Hvad skulle jeg kunne bidrage med?

- Du er en succesfuld webdesigner. - Alice...

Okay, nogenlunde succesfuld, men hendes bedste ven forguder hende.

- Hun opgav jobbet for at blive mor. - Bogen skal v�re synlig p� nettet.

- God id�. - Sadie, jeg kan ikke klare det alene.

Du er en rigtig lort.

Tak.

Jeg m� hen og tigge mig til lidt radiotid. Hurra!

- Hvad vil du lave p� din f�dselsdag? - Gemme mig i kl�deskabet.

Giv mig et kram. Jeg smutter nu.

- Hvorfor skal du altid af sted? - Hold nu k�ft.-Undskyld, Tyler.

- Farvel. - Ring senere.

Vil du have noget?

Hallo?

Det var en yndefuld pas de deux, en hadets dans.

Han forringer hende, to, tre. Hun skriger, to, tre.

- Hallo? - Det er mig.

Det her er min nye historie. Jeg er ikke sikker p� slutningen.

Det f�les forceret, og dele af dialogen virker u�gte.

- Har du en kuglepen? - Her.

Tak.

Jeg kan ikke kigge p�.

- Er det dine lektier? - Ja. Hundrede sider historie.

Kom og s�t dig, s� l�ser vi sammen.

- Det er godt. - Fyldt med anm�rkninger.

Det ville jeg ikke g�re, hvis det var d�rligt. Men det kan blive bedre.

Det er for abstrakt.

Det bliver kun virkeligt, hvis man bruger konkrete detaljer.

Se her. For abstrakt.

Hvis du flytter den der... S�dan her.

Hvem har materiale at dele ud til n�ste lektion?

- M� jeg f� en frivillig til? - Jeg har nogle nye sider.

Alice?

Jeg t�nkte p� et superv�ben, Xorgot- folket skal �del�gge Jorden med.

Det beh�ver ikke v�re f�rdigt. Vi kan m�ske hj�lpe dig.

- Hvis hun ikke har noget... - Undskyld.

Okay, Josh, hvad har de aliens nu fundet p�?

Wow, sikke en udsigt.

Hvor er det smukt.

Kom her.

Fort�l om din dag.

- Skolen. - Skolen?

- Det er det samme hver dag. Kedeligt. - For mig er det ligesom en film.

Heppekorsledere og spillere, der holder hinanden i h�nden. Ikke?

Ingen holder i h�nden l�ngere. De er bare sammen.

De er sammen?

Og vi har ingen heppekorsledere. Vi har uniformer p�, men...

- Uniformerne er der stadig? - Ja.

- Min bedste ven Ruby er blevet goth. - Hvad? Goth?

Goth?

Du ved... Sort eyeliner og iturevne tr�jer.

Hendes mor ville g� amok, s� hun gemmer t�jet p� skolen.

- Og... - Ja?

Og?

- Vil du h�re om det? - Ja.

Hun siger, at hendes mor ikke ved, hvem hun er l�ngere.

Ja...

- Fungerer torsdage for dig? - Ja, det tror jeg.

Vi ses n�ste torsdag.

Undskyld, jeg ved, at I spilder v�rdifuld babysittertid.

Jeg vil bare spise foran fjernsynet og v�re ynkelig.

- Det er din dag, s� du bestemmer. - Tak.

Overraskelse!

Jeg vidste, at du hellere ville v�re hjemme.

Tak.-Jeg sl�r dig ihjel.

Tillykke med f�dselsdagen. N�r du har v�nnet dig til det, vil du elske det.

- Hj�lp hende med at puste dem ud! - En, to, tre.

- Lidt mere. - En til!

Hvad er der?

- Hvad skriver du? - Min dagbog.

M� jeg se.

- Jeg vil l�re dig at kende. - Det f�r du ikke lov til.

En side.

Mit hjerte hamrer.

Jeg bliver n�dt til at rejse mig.

Et kys.

Kom her.

- Undskyld. - Jeg l�ste bare. Skal du...?

Nej, jeg ville bare gemme mig et sted.

En ven inviterede mig. Jeg kender ikke pigen, der har f�dselsdag.

Er det rigtigt? Tillykke med f�dselsdagen.

Jeg lader, som om jeg ikke beh�ver at blive voksen.

Kan jeg hj�lpe dig p� nogen m�de?

M�ske.

- S�dan. - Flot.

Hvad l�ser du?

- Holden Caulfield i kvindeform. - Ja, det siger de.

- Ikke en favorit? - Nej.

Hvorfor sidder du p� badev�relset og l�ser p� din f�dselsdag?

- Jeg arbejder. - Hvad laver du?

- Det var et meget voksent sp�rgsm�l. - Du har ret. Undskyld.

- Vil du have noget? - Helt sikkert.

Happy birthday to you, happy birthday to you.

- Happy birthday, dear... - Alice.

Happy birthday to you.

- Emmett. - Hej.

Hej.

Hvad er det?

Du havde ret, jeg havde det sjovt.

- Det var godt. - Hej.

- Tak for invitationen. - Kender I hinanden?

Han var Robs v�relseskammerat. Jeg m�dte ham faktisk f�rst.

- Til introfesten. - Det er rigtigt...

- S�dan er college. Jeg hj�lper dig. - Tak.

- Skal jeg hj�lpe med at rydde op? - Nej, det klarer vi.

Er du til genbrug?

Det vil jeg ikke svare p�.

- Og din mor? - Hun var hjemme sammen med os.

- Har du nogen svampe? - Desv�rre.

De har v�ret gift i 35 �r. Med b�de op-og nedture.

De er unormalt normale.

Du er n�sten en udd�d art. De burde avle p� dig i fangenskab.

Udover at du ikke er milj�aktivist...

Hvordan er din familie?

Ikke s�rligt familieagtig.

- Og? - Sk�re.

Det forklarer alt.

Tak.

Bare s� du ved det-jeg er ikke s� meget for sk�re mennesker.

Det skal jeg huske.

- Du... - Hej.

Hej.

- Hvordan vil du have din kaffe? - Sort.

M� jeg ringe til dig senere?

Mens han legede, lavede jeg et indl�g til New Yorker Books-

- Paris Review, GalleyCat... Hvad var det mere?

- Hvordan skal jeg kunne takke dig? - Fodmassage, m�ske?

Ikke for h�jt, Ty!

Alice voksede op og bliv gift og fik b�rn ligesom alle andre.

Er det ikke s�rgeligt?

Jo, men det havde v�ret endnu mere s�rgeligt, hvis det ikke blev s�dan.

Din hud er sprukken. N�r man er fyldt 30, skal man bruge creme.

Kys. For mange kys.

Sig aldrig s�dan til en gift kvinde.

- Emmett. - Det kunne jeg godt regne ud.

- Se dig lige. - Hvad er der?

- Det gl�der mig. - Det er skr�mmende.

- Og sp�ndende. - Mor!

- Du godeste! - Mor!

Alice! Jeg skal bruge en jakke. Den her l� i stuen.

Det er ikke min.

Hvor kommer den fra? Den stinker!

- Jeg tror, at det er Milans. - Milans?

- Han var her i eftermiddag. - Kom han med et nyt udkast?

Han kom for at m�des med mig.

- Dig? - Ja. Han hj�lper mig med at skrive.

Hvad?

- Siden hvorn�r? - Et stykke tid siden.

Okay...

Bedre mentor findes ikke. Du er heldig.

Ja.

Jeg forventer mig meget af dig.

Farvel.

Se her. Den her kvinde har ikke stemt i 20 �r.

Hun ser, at hendes senator er fortaler for hydraulisk frakturering-

- og lover at arbejde frivilligt for hans modstander.

Og den her fyr... Jeg elsker Sydstaternes bandeord.

- Ved du, at du er fanatiker? - Ja. Undskyld.

- Vil du have lidt af min pakora? - Jeg vil gerne smage din pakora.

Jeg l�ste korrektur p� dit indl�g, s� du kan l�gge det op, n�r du vil.

Jeg er den sidste tilbage, s� jeg g�r nu. Vi ses i morgen.

Farvel! Tak.

Det er rart at m�de nogen, der godt kan lide deres job.

- Jeg ville v�re forfatter som voksen. - Er du det?

- Voksen? - Nej. Skriver du?

- Nej. - Hvorfor ikke?

Jeg venter p� at h�re karaktererne tale, og i stedet er der en stemme-

-der siger: "Det her er noget skidt!"

Den stemme? Alle h�rer den stemme.

Det er den samme stemme, der siger: "Hvordan kunne du sige s�dan, idiot!"

- Alle h�rer den stemme. - Tror du det?

Ja. De fleste ignorerer den bare.

M�ske. Og jeg... giver bare efter.

Ja?

Jeg kan godt lide piger, der giver efter.

- Det siger du ikke? - Jo.

Godmorgen. Det nye omslag? Kan du ringe til Harold Blake?

- Har du l�st Karens manuskript? - Ikke endnu. Fisher-bogen tager tid.

- Den her uge? - S� snart jeg kan.

Tjek om Milan sagde noget nyt i interviewet med presseafdelingen.

- Den her uge? - Undskyld?

Ja, selvf�lgelig. Jeg skal tale med Harold nu.

Harold p� linje et!

"Gener�sitet er forfatterens eneste regel."

Regel nummer et: gener�sitet.

Du skal ville dele dig selv. Jeg har en gave til dig.

En f�dselsdagsgave. Jeg har skrevet et digt til dig.

- Jeg vidste ikke, at du skrev lyrik. - Nej, men du inspirerede mig.

Kom.

- Hvad synes du? - Det er fint.

Fint?

Jeg har en matematikpr�ve i morgen. Jeg hader det her.

- Alice? - Det er okay.

Okay. Jeg er glad for, at du kunne lide digtet.

- Noget, vi kan bruge? - Intet nyt.

Ring til Susan fra Simon og Schuster.

Undskyld.

- Kommer du nogensinde til tiden? - Nej, men du kan f� de her.

Tak.

Alfred Marks begyndte at arbejde i Det Hvide Hus, da han var 28. Hurra.

- Louise van der... - Stop!

- Hvad er der? - Bruger du dine s�ndage s�dan her?

Bliver misundelig p� andres liv?

Nej, det g�r jeg hver dag.

- Du ved vel, at det er meningsl�st? - Ja. Du kan ikke skrive her.

- Hvad? - Det er kun mig, der m� skrive her.

- Men du skriver jo ikke. - Tak, fordi du p�pegede det.

Der er jo ikke et vist antal ord i rummet, som jeg kan bruge op.

Hvorfor kommer der kun kloge ord ud af dig? Det g�r mig vanvittig.

Ti nu stille.

Ser du nogen for tiden?

Ikke rigtigt.

At f� et barn er livets mest tilfredsstillende oplevelse.

Ja...

Hvordan g�r det med skriveriet?

Du ved... Men jeg l�ste en god bog.

Jeg pr�ver at f� Jack til at l�se den. M�ske vil du kigge p� den.

- M�ske m�de forfatteren? - Har Jack ikke l�st den?

Jeg f�r ham til at l�se den. Men du kunne m�ske m�de hende.

Hun hedder Karen Malone. Hun har skrevet en fantastisk novelle...

- Nej, jeg ringer til ham. - Nej, det var ikke s�dan ment.

- Jeg kan ordne det. - Jeg ville bare have din mening.

- Okay. - Jeg mener det. Du skal ikke ringe.

Okay, der lover jeg. - Hej, tigerunge! Har du det sjovt?

Godt arbejde. - Alice, kan du blive lidt l�ngere?

Vil du have pengene tilbage?

- Hvad? - Jeg kan bede dem g�re en undtagelse.

Jeg pr�ver virkelig.

Tilmeld dig igen, n�r du f�ler dig klar.

Tak.

Jeg ved det, men det ville v�re godt, hvis han kom til releasefesten.

Nej, ingen tilsagn endnu, men... Ja, jeg kan vente.

- Jack Bauman? - Venter han dig?

Karen Malone.

Hej, Karen. Jeg hedder Alice. Det er en forn�jelse at m�de dig.

- Vil du sige, at jeg er her? - Karen, kom ind.

- Jack Bauman. Tag plads. - Alice!

Kommer jeg for sent? Jeg sagde jo, at jeg ville ordne det.

M� jeg byde dig p� frokost bagefter? - Hej.

- Hej. - Hej.

Keith.

- Jeg passer Tyler. - Okay...

- Han sover til middag. - Jeg hedder Alice.

Sadie er til yoga. Hun er tilbage om halvanden time.

- Sig, at jeg var her. Hun kan ringe. - Selvf�lgelig.

- M� jeg lige se til Tyler? - Selvf�lgelig, kom ind.

Han er s�dan en dejlig dreng.

Vi l�ste den her i litteraturvidenskab sidste �r.

- Jeg l�ste den ikke f�rdig. - Du kan f� den, hvis du vil.

Den f�les ret gammel nu.

Hvad er der?

- Hvad fanden laver du? - Hvad g�r du hjemme?

Jeg sprang afslapnings�velsen over. Er der nogen derinde?

- Keith, forsvind med dig. - Okay.

- Du skylder mig 40... - Nu!

- Hvad fanden har du gang i? - Jeg ved det ikke.

Han er jo kun et barn. Hvis Tyler var v�gnet...

- Og hvad med Emmett? - Jeg ved det godt!

Hej, skat. - Mor?-Tante Alice!

Alice skal g� nu.

Okay...

- Jeg venter p� g�stelisten. - Jeg arbejder p� den.

Du kunne have sagt, at du havde l�st den.

At vi udgiver den. Har din far ikke fortalt det?

- Hvem bliver hendes redakt�r? - Det g�r jeg.

Det er ikke din slags bog. Det var mig, der fandt hende!

Det er jo dit job. Du finder b�gerne, og jeg beslutter, om de dur.

Jeg lader ikke en uerfaren redakt�r arbejde med en uerfaren forfatter.

- Jeg har arbejdet her i to �r. - Hvor mange b�ger har du redigeret?

Jeg sender mine noter til dig. Indspilningen med Milan er i morgen.

S�rg for, at han holder sig til "Waking Eyes."

Du klarer det s� flot.

Femten �r senere. Du har skrevet syv romaner siden "Waking Eyes"-

-men ingen har f�et samme ikonstatus.

- Nej, desv�rre ikke. - Hvad g�r den s� tidl�st popul�r?

Alle har v�ret teenager engang-

- og alle ved, hvor anderledes man f�ler sig.

- Vil du fort�lle din hemmelighed nu? - Okay, men ingen m� h�re det.

- Hvad er det? - Jeg bliver n�dt g�.

S� g�.

Det er ikke s� vigtigt.

- Sp�rgsm�let jeg m� stille... - Som jeg nok allerede har svaret p�.

Hvordan kan en mand i 40'erne fange, hvordan det er at v�re teenagepige?

Det f�rste stykke er selvoptaget. 95% af alt m� man skrive om.

Endnu engang afslutter du med et forholdsord. Du mishandler sproget.

Det er mig, der er indvandreren.

Jeg var sammen med en ven, og jeg glemte det.

Undskyld.

- Jeg er her, fordi jeg tror p� dig. - Det ved jeg godt.

Kom her.

- Jeg g�r det, fordi jeg elsker dig. - Det ved jeg godt.

Jeg har m�dt en dreng.

Det gl�der mig. Jeg vil gerne se dig lykkelig.

Hvordan kan jeg g�re dig lykkelig?

Der findes ingen mystisk pige- alt er fiktion.

Jeg gik rundt i byen og lyttede-

- p� stationer, p� caf�er, p� gaderne. Jeg lytter stadig-

- for at se, om pigerne har forandret sig.

- Har de det? - En del ting �ndrer sig aldrig.

- Hej. - Hej. Hvad laver du her?

- Du skal g�, jeg venter bes�g. - En anden gang?

- Nej! - Hvorfor ikke?

Jeg er lige fyldt 29, og jeg m� v�re blevet sk�r. Fandens!

- Hej. - Hej.

- Det her er Keith. - Jas�?

- Sadies babysitter. - Ja.

Er du hendes mand?

- Nej. - Keith var p� vej af sted.

Ja... Det er jeg ked af, du.

Jeg k�bte lidt vin.

Alice?

Jeg glemte den hos Sadie forleden.

- Og? - Jeg sagde, at han kunne l�ne den.

F�r eller efter, du havde glemt den?

- Emmett... - Var I...?

For helvede!

Emmett, kan vi tale om det? Det var, da jeg h�rte om manuskriptet.

Jeg var meget oprevet.

Jeg skal aldrig se ham igen.

Vi kan vel tale om det?

- Emmett... - Jeg vil ikke ogs� blive sk�r.

- Far? - Kom og hils p� Alana.

- Du m� v�re Alice. - Hej.

S�t dig. Alana er en fantastisk dirigent.

Kvinder begynder at g�re store fremskridt inden for omr�det.

- Hvordan g�r det med Maya? - Jeg skal m�des med hende.

Helene skal bare falde lidt ned f�rst.

- Far, alts�... - S� s�...

Du ved jo, hvordan det er.

Undskyld, jeg f�lte mig pludseligt lidt...

- Alice... - I m� have mig undskyldt.

- Hvad laver du her? - Jeg har mad med.

Du ved, hvor vigtig s�vn er for mig.

Jeg m� tale med dig.

- Emmett er min ven. - Jeg er ked af det.

Jeg har dulce de leche-is.

Jeg elsker dig mere end de fleste. Bortset fra Tyler, Rob og min mor.

Men jeg begynder at synes d�rligt om dig...

...og det tilgiver jeg dig aldrig.

Jeg m� have en pause fra dig.

- Hvad med bogen? - Rend mig, Alice.

H�r engang. Kan vi glemme det?

- Hvad er der? - Jeg er virkelig tr�t.

Nej, det tror jeg ikke.

Okay.

- Vi gjorde ting. - Ting?

- I var sammen? - Ja.

Var det dejligt?

Det skal v�re dejligt. Var det det?

Fort�l om det. Fort�l, hvordan det var.

Fik han dig til at komme?

Jeg vil f� dig til at komme.

Jeg vil v�re den f�rste, der f�r dig til at komme.

Se p� mig.

Luk ikke �jnene.

Luk ikke �jnene, det er ikke s�dan, vi g�r.

Se p� mig.

Det er bare noget, jeg g�r.

Jeg ser det der blik hos en fyr, der fort�ller, at han vil have mig.

Det f�r mig til at f�le mig i live p� en m�de.

Jeg vil jo have dig.

Det ved jeg godt.

- Og? - Og det g�r over.

Jeg undrer mig over, hvad der er galt med fyren. Kan han ikke finde bedre?

Det er frygteligt trist.

Det ved jeg godt.

Men det kan jeg nok.

Ja.

Hej! Giv mig et kram.

- Jeg har f�et en slange! - Et baghold.

- Hvor er hjelmen? Jeg skal beskyttes. - V�rsgo.

- Jeg kan ikke uden dig l�ngere. - Med venner som du...

V�r forsigtig!

Hvis ikke engang du kan holde mig ud, m� jeg g�re noget ved sagen.

Ja, det er nok bedst.

Tante Alice, n�dsituation! Du br�nder!

- G�r jeg?! - R�b om hj�lp!

Hj�lp.

Hej, jeg hedder Alice Harvey. Jeg ringer fra People For the People-

- og jeg ringer, fordi det her er s�dan et vigtigt valg, og det...

Hallo?

Du kom! Kom indenfor.

Hyggeligt at m�de dig. Tak, fordi I kom.

Tag en lille pause, og l�g telefonerne fra jer.

Emmett Grant er grundl�ggeren. Det er hans fortjeneste, at vi er her.

Nej, det er er jeres fortjeneste. Se jer omkring.

Jeg glemte at takke vores v�rtinde. - Tak.

Har I set jer omkring? Et rum fuld af mennesker.

Vi bad jer om hj�lp, og i aften beder I andre om hj�lp.

Og med lidt held, s�tter de kryds i det rigtige felt p� valgdagen-

- og sammen kan vi m�ske forandre det politiske landskab.

S� bliv endelig ved med at bede om hj�lp. Tak.

- Flot. God tale. - Du burde have sagt noget.

- Jeg elsker jer begge to. - Fem minutter.

- Hvordan kunne du udnytte det her? - Det var ikke retf�rdigt.

- Jeg ville hj�lpe dig. - Forts�t endelig.

- Emmett... - Handlinger har konsekvenser.

- Vi skal videre. - Det er en fremstrakt h�nd.

Jeg m� g�.

100 grunde til at tilgive mig

1. N�r du siger, hvad du synes, vil jeg ogs� g�re det.

S� blev endelig ved med at bede om hj�lp.

- Hvad vil du have? - Jeg begynder med rucolasalaten.

- Nej, du burde pr�ve anden. - Og bagefter tager jeg oksefilet.

Nej, giv hende anden. - Milan, vil du fort�lle det til dem?

- Det er din fortjeneste. - Vr�vl.

Forudbestillingerne til "Waking Eyes" er utrolige. M�ske en bestseller!

- Du er et geni. - Det er dine markedsf�ringsevner.

- Okay, vi er alle genier. - R�k mig br�det, tak.

Sylvio er god, men han skal have noget godt at s�lge.

- Kan du r�kke br�det videre? - Stop nu med at kysse hinandens r�ve.

Skal du v�re s� grov? Jeg er bare glad.

- Ikke, at du ved, hvordan det f�les. - Gad vide hvorfor.

Jeg tager oksefileten alligevel.

Okay, min ven. And til mig, og en omgang spinat.

Kan nogen forklare mig, hvorfor alle er s� vilde med den fyr-

- i den der film... Den, der vandt for bedste film.

Fordi jeg er klar til blive voksen.

Fordi morgenkaffe ikke er det samme uden dig.

Fordi jeg l�ser hver eneste side af A-sektionen.

Jeg kan sende et eksemplar i dag. Ja, jeg kan vente.

Hej. Et �jeblik.-Jeg sender den med det samme. Tak.

Min agent sagde, at du gav ham min bog.

Jeg ved ikke, om du skal takke mig for det.

Jeg skrev p� noget nyt, inden alt det her skete, og...

...jeg ville v�re glad, hvis du vil kigge p� det. Det er f�rste kapitel.

- Meget gerne. - Str�lende.

Fordi jeg er begyndt at genbruge.

Fordi du fik mig til at se ting i et andet lys.

Fordi jeg lover at ignorere stemmen i mit hoved.

Fordi Sadie elsker Emmett, og Emmett elsker Tyler-

- og Tyler elsker Alice, og Alice elsker Sadie.

Ja, Greenstreet kommer. Perfekt. Hvor mange bliver det?

Okay, tak.

- Alice. - Han er nok snart klar.

M� jeg byde dig p� frokost?

Hvorfor?

Undskyld. Direkte fra trykkeriet. En til dig og en til dig.

Med den nye dedikation. Kom ind.

Hun hjems�ger mig stadig, som et sp�gelse

Alice bev�ger sig helt unikt, uset, uden publikum

Milan Daneker l�ser h�jt fra sin nye roman "Waking Eyes".

Mr Daneker.

Tak, Martin.

Undskyld.

Hendes alt for tunge rygs�k fik hende til at synke sammen.

Hun sm�ldede kraftigt med sit tyggegummi som en forsvarslinje.

Men hendes �jne r�bte til mig.

"Elsk mig. Elsk mig nu!"

"Lidt ensom", sagde hun.

Min mor ved ikke, hvem jeg er mere. M�ske har hun aldrig vidst det.

Hun skred frem i en graci�s pas de deux, hadets dans.

Hun var lille, n�sten usynlig for dem. Det ville hun altid v�re.

Hendes �jne blev st�rre og st�rre, og til sidst kom hun.

Hendes �jne emmede af overraskelse...

...nydelse og uudsigelig sorg.

Alice?

Alice, hvad er det?

Jeg m� fort�lle dig noget.

- Vidunderligt. Du er et naturtalent. - Jeg var skr�mt fra vid og sans.

- Du var eminent. - Det gik rigtigt godt.

- New York Review of Books var der. - Hun var interessant.

- Hun spiste af din h�nd! - Ben.

Alice...

Din mor fortalte, hvad du sagde.

- Jeg var tvunget til det. - Jeg sagde, at det ikke var sandt.

- Hvad? - Var det ikke sandt?

Nej. Han sagde, at det var forst�eligt.

Du misforst�r m�ske nogle ting.

- Var det s�dan, Alice? - Du �nskede nok, at det var sandt.

- Stands bilen. - Det er naturligt at f�le s�dan.

- Jeg er smigret. - Han brugte detaljer fra dit liv.

- Forfattere er som skader. - For at give karaktererne liv.

- Stands bilen! - Alice... Alice!

Hvad laver du her? Er du okay?

Alice?

Er du okay?

Lad nu v�re...

- Det er... - Den nye bog?

- Hvis liv annekterer du nu? - Ingens.

Bare lidt sm�ting hist og her.

Ja...

Det er s� l�nge siden.

Hvad?

Hvad er s� l�nge siden?

Konkrete detaljer. Konkrete detaljer g�r det virkeligt.

I den alder bliver sm� ting v�ldigt store.

Dine varme, tunge arme omkring mig.

Den r�gede smag af din tunge i min mund.

- Jeg hjalp dig. - Dit lem mod mit l�r.

Der skete jo ikke noget. Og du lod til at kunne lide det.

Du var en af de f� mennesker, der rent faktisk s� mig.

Som fik mig til at f�le mig vigtig. Du udnyttede mig.

Du forlod mig. Du fik mig til at f�le mig v�rdil�s igen.

Overhovedet ikke. Det er en smuk karakter.

Det ved jeg, og jeg har levet i hendes skygge i femten �r.

Farvel, Milan.

- Emmett. - Hvad er der?

Kom her.

- Har Jeff lavet rav i den igen? - Jeg fik en meddelelse fra Google.

...skr�mmer livet af dem, selv n�r vi taber.

S� bliv ved med at bede om hj�lp.

Fordi jeg er klar til at blive voksen.

Fordi jeg bliver ved med at ringe.

Fordi jeg elsker dig.

- Mine herrer. Hvor er Alice? - Jeg ved det ikke.-Sadie?

- Hvor er Alice? - Hun havde noget bedre at lave.

- Hvem er du? - Hendes bedste ven.

Er du klar til at l�se, mr Daneker? Den her vej.

En gammel kvinde med sk�g lukkede mig ind.

- Mrs Rayburn. - Ja.

Emmett!

Undskyld, at jeg s�rede dig.

Tak.

Jeg kan ikke tage mig af hele verden, men jeg tror, at jeg kan huske-

-at t�nke p� �t andet menneske.

Jas�?

Og jeg vil gerne have, at det er dig.

Jeg skal t�nke over det.

Okay...

Nummer hundrede var rigtig god.

Du er pigen i bogen, ikke?

Ikke l�ngere.

.:: F�rst p� www.hounddawgs.org ::.

Katrine Kirk www.btistudios.com