Original subtitles

ILLINOIS LAND OF LINCOLN

AUGUSTA, GEORGIA 177 KM

OMKØRSEL

OMKØRSEL

PLEASANT VALLEY 100 ÅR APRIL 1865 - APRIL 1965

POKKERS YANKEE'ER

GEORGIA

OMKØRSEL

OMKØRSEL

-Hvad betyder det her? -Omkørsel. Sikken skidt vej.

Jeg kan ikke lide det. Der står ikke, hvor lang vejen er.

Vil De have, jeg skal køre? Jeg er mere end bare en blaffer.

Jeg er en skolelærer med bilproblemer.

Det var heldigt for mig.

Så længe jeg ikke fortryder, jeg samlede dig op.

Som det ser ud, ender De nok med at blive glad for det.

PLEASANT VALLEY BEBOERANTAL 2.000

Få dem herned. Kom her med dem.

Få dem herned, midt i Pleasant Valley.

Kom nu. Kom nu.

Ja, kom så.

Gå en smule bagud. Bagud en smule.

Tilbage med jer.

Pokkers yankee'er!

-Smut, snotunge. -Forsvind, Billy.

Jeg er Earl Buckman, borgmester i Pleasant Valley.

-Er I en familie? -Hvad da? Vi er på vej til Florida.

Er I på ferie?

Er vi anholdt eller hvad? Hvad handler det her om?

Behold bare bukserne på. I er ikke anholdt.

I er midt i Pleasant Valley.

-Ikke sandt? -Jo!

Jeg kan sige så meget, at vi har ventet for jer. Ikke?

-Har I ventet på os? -Søde yankeepige...

Jeg sagde ikke "ventet på". Jeg sagde "ventet for".

Hvad foregår der?

Jeg må hellere komme til sagen. Sådan her ligger landet:

Vi her i Pleasant Valley fejrer et hundredårsjubilæum. Det gør vi.

I er vores hædersgæster. Hvad siger I til det?

-Jeg forstår det ikke, mr Buckman. -Lyt godt efter denne gang.

Vi fejrer noget, der skete for 100 år siden. En stor ting.

Som en del af festen indbyder vi fremmede nordfra.

I får alt gratis. Det er en ære, for pokker. Kom ud af bilen.

Der kommer én til!

Velkommen til Pleasant Valley!

Nu har vi gæster til festen. Nu er der seks i alt.

Sig til Lester og Rufe, at vi har de gæster, vi behøver.

Hip, hip, hurra!, Hip, hip, hurra!

-Hvad er der galt? -Intet, miss. Alt er fint.

-Flere yankee'er til jubilæet? -Det stemmer.

-De og Deres mand... -Han er ikke min mand.

Han er en fremmed ved navn Tom White.

-Nuvel, miss... -Adams. Terry Adams.

Miss Adams, hvis De ved, hvad han hedder, er han vel ingen fremmed.

Jeg hedder John Miller. Jeg tager mig gerne af blafferen.

Jeg er Bea Miller, gift med det svin. De kan altid blaffe med mig.

Vores gæster er lede som bare pokker.

Er jeg dum, hvis jeg spørger, hvad det handler om?

Jeg hedder David Wells. Dette er min kone Beverly.

-Vi er vist hædersgæster. -Os? Hvorfor er vi hædersgæster?

Jeg kan ikke forestille mig en flottere hædersgæst end Dem.

Flotte yankee.

De rødmer. Hvorfor ikke slappe af og nyde det?

Fint. Jeg gør det, hvis De gør det.

Vil hædersgæsterne komme her?

Nogle af gæsterne har endnu ikke forstået, hvad det handler om...

-...så vi må komme i gang. -Ja!

Ja da.

Der er gået 100 år, men det er ikke vigtigt, hvad vi fejrer.

Vi skal bruge hædersgæster, og det er I.

De næste to dage er I vores hædersgæster.

I får det bedste hotelværelse, mad og underholdning-

-og alting er gratis. Nu er I vores gæster.

Vi vil vise, hvad gæstfrihed i Syden indebærer.

Det bliver en fest, I vil mindes resten af livet.

-Ikke? -Jo!

Jeg skal præsentere to gutter.

Dette er Rufus Tate.

Det her er Lester MacDonald.

Rufus leder festen. Han er formand for festkomitéen.

Lester er formand for programkomitéen.

De kommer til at lære dem godt at kende, ikke?

Vi har fundet nogle gode eksemplarer, må jeg sige.

Vi holder grillfest i aften.

Earl, skal vi ikke vise gæsterne til hotellet-

-så de kan forberede sig til grillfesten?

God idé. Lad os tjekke dem ind.

-Mr Buckman. -Ja. Hvad da?

Vi vil gerne blive til festen, men miss Adams og jeg må videre.

En blaffer og en lyseslukker.

Vil I væk herfra? Det må I ikke.

Selvfølgelig ikke. Det er bare to dage. I kommer til at more jer.

-De skal vel ikke rejse? -Naturligvis ikke.

Skal I være et andet sted?

Ja, jeg skal på lærerkonference i Atlanta.

Det var besværligt at få jer hertil. Vi giver ikke op så let.

Send et telegram og fortæl, at I kommer om et par dage.

-Vi betaler for telegrammet. -Ja!

Rufe. Burde vi tage ud og skaffe nogle særlige hædersgæster?

Vi har seks stykker. Det er den rigtige mængde.

Du kender reglerne. Vi har seks yankee'er.

Vores jubilæum ville gøre selveste Robert E. Lee stolt.

Ja, men vi kan hente flere til vores eget jubilæum.

Du er en værre en.

Måske kan vi skaffe vores egne gæster.

Drenge, I kender reglerne for jubilæet.

Det ville ikke se godt ud, hvis formændene ragede til sig.

Vi skal bruge seks gæster, og det har vi. Det er fint for alle.

Grillfesten kræver en hædersgæst.

Hvem af dem skal vi tage?

-Lad os tage en af pigerne. -Ja!

Den store blondine er perfekt.

Lester, du ordner det i aften. Jeg har et forslag.

Pigen lader til at kunne lide Harper Alexander-

-og hendes mand kan lide Betsy Gunther.

Få Betsy til at underholde ham-

-så Harper kan tage pigen med ud på en gåtur.

Det bliver godt.

Hvor er det underligt. Næsten som Halloween.

Det er bedre end Halloween.

Det er en sydstatsversion af "guf eller ballade".

Ja. Vi står for balladen, og de sørger for guffet.

Det er det underligste, vi har været med til.

For os to er alt, der sker, underligt.

Vi får alt det her. Og vi er hædersgæsterne.

Og det er gratis.

Ja. Endda dette luksusværelse.

Skat, jeg tør vædde på...

Gamle Johnny Boy så på, da ham bondeknolden klemte dig på benet.

Hvem, tror han, han er? Stonewall Jacksons barberbladssælger?

Ellers troede han måske, du var en hvalp, der skulle klappes?

Han hed Harper, og af en skovhugger at være har han bløde hænder.

Hvad med dig og hende den opblæste Daisy Mae?

De blikke plejer at få gang i dig.

Johnny Boy ved, hvordan man gør.

Skat, du ved, du er min eneste ene.

Du mener, jeg ikke har indhentet dig endnu.

Nuvel. Kom til mor.

Det er nok Jack Davis.

-General Grants hovedkvarter. -Lad være.

Jeg driller bare. Der er John Miller.

Ja. Hvem?

En ung dame vil tale med Dem. Et øjeblik.

Gør det ordentligt.

Hallo? Mr Miller? Det er Betsy Gunther.

Vi mødtes i eftermiddags.

Deres kone er måske træt, men jeg kan vise Dem byen.

-Vil De det? -Hvad?

Ja. Ja, det lyder godt.

God idé. Hvornår?

Med det samme?

Hvis han vil ses med mig...

Nej, han skal ikke vente.

Ja.

Sig, jeg kommer med det samme. Fint.

Det var borgmesteren, ham der Buckman. Han vil se mig.

Han skal ikke vente.

Er du sikker på, det ikke var en bekendt?

Hvem er du? J. Edgar Hoover?

Nej. Mrs Johnny Boy Casanova, som vil have sin dreng-

-med alt du kan, kan jeg gøre bedre.

Det er derfor, jeg holder mig til dig.

Hej.

Jeg tænkte på noget.

Hvis vi skal se på byen, kan vi vel begynde ved Lover's Lane.

Mr Miller, hvor er De snedig.

Harper. Du kommer til at more dig mere-

-end en beagle på vaskebjørnejagt.

Du må hellere ringe.

Er der nogen, der vil vædde?

-Ring op til værelset. -Ja, Harper.

Mrs Miller? Et øjeblik. Jeg har en samtale til Dem.

Værsgo, Harper.

Hallo? Er det mrs Miller?

Det er Harper Alexander. Vi mødtes tidligere i dag.

De lærer hinanden bedre at kende.

Jeg er smigret over, at De husker mig.

Det var kun et øjeblik, men jeg husker Dem.

De var den flotte pige.

Hvad?

Jeg kan godt kalde dig Bea. Jeg hedder Harper.

Hvis du sidder i velkomstkomitéen er det vel...

Johnny er væk i nogle timer.

Ja... Men Harper...

Du skal ikke tabe ansigt over for velkomstkomitéen.

Er jeg hjemme i tide til grillfesten?

Søde, du går ikke glip af grillfesten.

Jeg garanterer dig for, at du kommer til at være med.

Fem minutter? Vi ses i lobbyen.

-Hvad sagde hun? -Hun vil ikke gå glip af grillfesten.

Men hvis hun ikke er der, er der ingen grillfest.

Flot klaret.

Wow. Drenge fra landet ved, hvad de laver.

Bea, du er den flotteste pige, jeg nogensinde har set.

Sig mig, Harper. Hvad laver I, når I ikke holder jubilæum?

Lad mig vise dig noget.

Mærk på bladet.

-Hvorfor, søde? -Mærk, hvor skarpt det er. Mærk.

Av! Du... Din dumme landsbytosse!

Jeg bløder!

-Gør noget. -Jeg ordner det. Giv mig fingeren.

-Jeg bløder overalt. -Jeg ordner det.

-Nej! -Du skal ikke blive syg.

Jeg sagde jo, at kniven var skarp.

Det var ærgerligt at høre. Jeg er læge. Lad mig se.

Det er vist alvorligt.

-Der skal en operation til. -Nej!

Jeg er lægen. Det er overstået på et minut.

Hent drengene.

-Lester! Tag Rufe med. -Bed dem tage øksen med.

-Nej! -Du holder hendes fast.

Lester, du kan tage øksen.

Nej!

Nu har vi noget at lægge på grillen.

-Hvem er det? -Tom White. Jeg vil tale med Dem.

Et øjeblik.

Hvad sker der?

Det ved De godt. Der er noget skummelt ved det her jubilæum.

Hvad mener De? Det er noget, De forestiller Dem.

De behandler os som kongelige. Vi er hædersgæsterne.

Ja, men hvorfor? Ingen har fortalt, hvorfor de holder jubilæum.

Det er 1965. For 100 år siden var det 1856, ikke?

Hvad skete der i 1865?

Borgerkrigen endte. Krigen mellem nord og syd...

Hvorfor skulle en sydstatsby ville have nordboere som hædersgæster?

Det må have noget med krigen at gøre. Der er noget, der ikke stemmer.

-Hvad skal vi gøre? -Noget, jeg skulle have gjort.

Der er en lærerkonference i Atlanta. Den begynder om nogle dage.

Nogle af dem er allerede ankommet.

Jeg kan ringe til en bekendt. Han er ekspert i amerikansk historie.

Jeg kan fortælle ham om det.

Hvis han ikke kan svare, så ved han i hvert fald, vi er her.

Hvis noget går galt, er det et godt våben at have.

Omstillingen? Jeg vil gerne ringe udenbys.

Kan jeg ikke ringe udenbys på den her telefon?

Hotellets regler...

Må jeg sende et telegram?

Hvordan får man kontakt med verden uden for Pleasant Valley?

Nej. Glem det. Tak.

Jeg skal ikke gøre et stort nummer ud af det. Så får de mistanke.

-Har De nogle småmønter? -Ja. Hvorfor?

Der må være en telefonboks et sted.

Jeg skal have ringet, om jeg så skal lave min stemme om.

Værsgo.

Jeg hedder mr Scragg. Jeg vil ringe til min fætter George Markham.

Han bor på Tower Hotel i Atlanta.

Nej, jeg kan ikke nummeret.

Ja, jeg ved, han er der. Stil mig igennem til hotellet, tak.

Ja.

Nummeret hertil er 727J.

Ja. Tak, ma'am.

Fint, ma'am.

Tak, ma'am. Ja, ingen årsag.

Hej, er det To... Undskyld. Er det Tower Hotel?

Kan De stille mig igennem til dr. George Markham?

George Markham. Han er fra Chicago. Han skal til lærerkonferencen.

Ja.

Han må være registreret. Jeg ved det.

Lad mig tale med chefen.

Er det chefen? Jeg ville tale med dr. George Markham fra Chicago.

Jeg ved, han er registreret der.

Ikke før i morgen? Er der nogen andre, jeg kan tale med?

Nogen, der arbejder med registreringen til konferencen...

Ikke før i morgen? Er De sikker på, dette er Tower Hotel?

Det er meget vigtigt.

Når mr Markham tjekker ind, så bed ham ringe til mr White.

Jeg giver Dem navnet på hotellet, hvor jeg bor.

Skriv det her ned. Har De en blyant? Nu skal De høre...

Ja, mr White.

Jeg sender gerne Deres besked.

Det her er sjovt.

Det her er sjovt.

Og jeg sender det med fly.

Sådan der!

Mine venner. Her er nogle flere gæster til jubilæet.

I ved, hvorfor de er her. Giv dem en varm velkomst.

Nu skal vi have lidt musik.

-Hvad er der sket med John og Bea? -Bea har sikkert fundet en anden fyr.

Jeg kan se John. Han har travlt, som han plejer.

Hvad er dog det? Det er noget sprøjt.

Hvad er der, Johnny Boy? Kan du ikke tåle spiritus?

Jeg skal vise dig. Hæld én til op.

Giv mig det hele...

Du har ikke set min kone, har du?

Selvom jeg har, så har hun ikke set os.

Mr Buckman. Hvad er det på spyddet?

Det hører til jubilæet. Man kan kalde det "symbolsk".

De har ikke forklaret, hvad I fejrer.

En overraskelse. Jeg fortæller det i morgen. Hvor er Deres fyr?

Tom? Gid jeg vidste det.

Men han er ikke min fyr.

Jeg kan godt se, at I kan lide hinanden.

Vi håbede på at afslutte jubilæet med en forlovelsesfest.

Mr Buckman. Jeg kender ham knapt.

Hans bil brød sammen, og jeg gav ham et lift. Vi skulle samme vej.

-Han er vel en sød fyr? -Ja, det er han. Meget sød.

Lester og jeg kan ikke finde ham.

I APRIL 1865 UDSLETTEDE YANKEE'ERNE PLEASANT VALLEY

DETTE MINDESMÆRKE ER REJST FOR DE AFDØDE

Hvad skal det sige?

De fejrer et jubilæum med blodhævn.

Det betyder, vi er her for at blive dræbt.

Kom med, hurtigt.

-Vi må finde dem. -De må være her et sted.

Glem det. Lad os gå tilbage til hestevæddeløbet.

Fint.

Kom.

Undskyld mig. Jeg skal følge jer hjem til hotellet.

Vi har store planer for i morgen.

I skal have sovet ud.

-Tak, Harper. -Fornøjelsen er på min side.

Hvad med ham?

Tænk ikke på ham. Ham tager vi os af.

-Mr Miller... -Vågn op.

Hvad er der? Hvor er Betsy? Hvor er Bea?

Har De nogensinde været til hestevæddeløb?

-Det skal De være med til. -Ja!

-Det hører til jubilæet. -Jeg kan ikke ride.

Man behøver ikke at kunne ride. Man skal bare kunne strække sig.

Kom så.

Her er din nye veninde, Johnny Boy.

-Bind ham fast, Lester. -Jeg har styr på det.

Dæmp jer, allesammen.

Der er ikke meget væddeløb, hvis han ikke er vågen.

Det har du ret i. Hent vand.

Op med dig.

Hvad...

Hestevæddeløbet skal til at starte. Du skal ride på fire heste.

-Fire heste? -De rider fire forskellige veje.

Farvel, Johnny Boy. Hav det godt.

Nej... Nej!

-Afsted med dig. -Nej!

Ja!

Lad os få noget musik! Jeg sagde: "Lad os få noget musik!"

Det er vores fest. I ved, hvad der sker, hvis man trækker sig.

Lad os få noget musik.

David. David.

Der er noget underligt ved det her jubilæum. Hvad handler det om?

Jeg ved det ikke. Det føles, som om vi er blevet adskilt fra de andre.

Vil De forbinde mig til mr og mrs Millers værelse, tak?

Jaså?

Hvad med mr White?

Er han? Kan De ringe til miss Adams?

Jeg forstår.

Ved De, hvornår de kommer tilbage? Tak.

Ja, vi har sovet godt. Tak.

Vi smutter, så snart John og Bea kommer tilbage.

Receptionisten siger, de er ude at gå en tur.

Tom White og Terry Adams er også ude at gå tur.

-Hvad er klokken? -Den er kun otte.

Er John Miller nogensinde stået op før kl. 10.00?

Med hans tilstand i går er det et under, hvis han er oppe inden middag.

Hvis han så var stået op, ville han ikke gå en tur.

At dømme efter i går er John ikke ude at gå tur med sin kone.

Lad os få tøj på.

Det var et fint hestevæddeløb i går.

I dag bliver det endnu bedre.

Programkomitéen har sammensat et fint program.

Jeg er bekymret for skolelæreren. Han kan ikke lide os.

Han kan lide os endnu mindre efter i aften.

-Er han på sit værelse? -Ja.

Han var knapt sammen med pigen, efter de kom tilbage.

Han skal ikke snige rundt. Hold øje med ham.

Jeg vil gerne holde øje med Terry Adams.

Det er en yankeepige med klasse.

I aften kommer al den klasse...

...til at løbe ud af hende, Lester.

Godmorgen. God morgenmad? Vi skal følges med jer i dag.

-Hvor er mr og mrs Miller? -De er ude at gå en tur.

I skal også få en tur senere.

-Hvorfor kan Beverly ikke gå med? -Mrs Wells skal på rundtur.

-Hvorfor gør vi det ikke sammen? -De vil vel ikke ødelægge jubilæet?

Vær sød at komme med til tøndelegen. De er hædersgæsten.

-Hvad er tøndelegen? -Kom. Vi begynder, når De er der.

-Her kommer han. -Ja!

Nuvel.

Nu viser vi yankee'en, hvad tøndelegen er.

Det er meget enkelt. Vi ruller tønden ned ad bakken-

-og De skal være dommeren.

-Er det alt? -Ja.

Der er bare én ting. Det er en tradition.

De skal kravle igennem tønden.

Helst ikke. Jeg har en knæskade.

De skal kravle igennem den. Hører De? De skal.

Ellers kan vi ikke afholde tøndeleg.

Kom nu. Det er bare en ceremoni.

Ind med Dem.

Lad være!

Tag den med ro. Det hører til ceremonien.

Lad mig gå.

Lad være med at gøre vrøvl. De kommer til skade. Hør her.

-Hør her, sagde jeg. -Lad mig gå.

Det hører til ceremonien. Lyt!

Vi skal gøre ting med tønden. Lig stille, så der ikke sker noget.

Rør Dem ikke. Vi begynder nu.

-Er I klar til tøndelegen? -Ja!

Så er det nu!

Det her er det bedste hundredårsjubilæum nogensinde.

-Godmorgen, mr White. -Godmorgen. Jeg kommer straks.

Er alle ude? Også Mr White?

Fint. Tak.

Undskyld mig. Kan De hjælpe mig?

Jeg kan ikke slukke for vandet på badeværelset.

Fint.

-Hvad er der? -Nu skal jeg vise Dem det.

Tag håndklæderne. Vi binder ham og gemmer ham i garderoben.

Kom. Lad os finde din bil.

Hov!

Pas på. Det er kviksand. Op med dig.

Kom så. Træk dig. Skynd dig.

Afsted med os. Kom.

Hvad pokker...

Hjælp! Hjælp!

-Hvad er det der? -Kan De ikke se det? En urolig sten.

Jeg vil ikke have, den falder ned på mig. Det vil jeg ikke.

Jeg bryder mig ikke om det.

Hun er hædersgæsten, og hun kan ikke lide det.

Ja, De er hædersgæsten.

-De skal være dommer. -Hvad skal jeg bedømme?

De skal bedømme, hvornår stenen falder.

De kan ikke bedømme det så godt herfra.

Vi har en bedre plads.

-Lige her. -Nej!

Rufe! Bind hende!

Hej, Earl!

-Hvordan gik tøndelegen? -Det var fantastisk.

Lad os komme i gang her.

Mr Buckman, jeg vil ikke være med. Jeg vil væk.

Det kan De ikke. De er hædersgæsten.

-Sagde Rufe ikke, at De skal dømme? -Jo, det gjorde jeg.

Du skræmte den unge dame. Det er ikke pænt. Det er en spøg.

De skal ligge her og sige: "Den har ikke faldet endnu."

Mr Buckman, jeg vil ikke det her.

Hvis jeg er gæst, bør De ikke tvinge mig til ting, jeg ikke vil.

Hør efter. Det er vores jubilæum, så De må følge vores regler.

Læg Dem ned, så vi kan begynde. Ellers bliver folk bare sure.

De vil vel ikke have, de bliver ubehagelige.

Jeg er ikke den rette person til det her.

-Vel er De den rette person. -Ja.

Nu skal jeg sige Dem noget. Vi har planlagt en del.

Tror De, den var let at bygge? Hjælp os, så hjælper vi Dem.

Det er en vigtig ceremoni, og De skal hjælpe os.

Bind hende fast.

Sådan. Det er altid bedre at samarbejde.

-Mr Buckman, jeg kan ikke lide det. -Det ved jeg.

Læg Dem ned.

-Kom så, mr Buckman. -Hvorfor gør I det her?

For at være sikre på, De ikke skifter mening.

Jeg må kaste først. Jeg er formand.

Naturligvis, Rufe. Men du må ikke stå så tæt på.

Gå tilbage, allesammen.

Hvorfor lader De ikke en bedre kaste?

Det er en fest. Alle får en chance.

Bagud, allesammen.

Nuvel. Hvad vil du kaste?

Jeg har en nymodens ting. En softball.

Det ligner en lille sten.

Nuvel, folkens. Vi må ikke lade damen vente.

Kast.

Nu har han kastet.

De har en replik. Sig: "Den har ikke faldet endnu."

-Den er ikke faldet endnu. -Undskyld min grammatik.

-Hvem er den næste? -Jeg vil kaste.

Forsigtigt.

Sig Deres replik.

Den er ikke faldet endnu.

Altså, miss Beverly. De har ingen indlevelse.

Se ikke på mig, når De siger det. Se på den store sten.

Så taler De måske hurtigere.

Hvis nogen rammer, så falder den ned. Vær sød...

Nej. Ingen her kunne ramme ladevæggen.

-Næste. -Hvem er den næste?

Ved siden af. Det duer ikke.

Vent lidt. Han gør gæsten forlegen. Vi udviser ingen skydefærdigheder.

Kom her, Rufe.

Mit sidste kast var bare opvarmning.

Det her bliver en vinder.

Lille tøs. Lad mig give dig et tip-

-så du kan bedømme det helt rigtigt.

Stenen kommer til at falde...

-...om ti sekunder. -Nej.

Nej! Vær sød at slippe mig fri.

Jeg kunne kaste i superligaen.

Vi må finde ud af, hvor de har gjort af din bil.

Der er en dreng. Kom her, dreng.

Hvad vil I, yankee'er?

-Hvad hedder du? -Billy.

-Billy. Kan du lide slik? -Ja. Har du noget?

Ja, jeg har en stor kasse til dig og de andre børn.

Jeg vil gerne give dig den først, så du kan tage så meget, du vil.

Giv mig det.

Inden jeg gør det, må jeg finde det. Ved du, hvor vores bil er?

Ja. Ved Listers garage. De skal skille den ad efter jubilæet.

Inden de gør det, må vi hente slikket.

Vis os derhen, så får du alt slikket selv.

Altså...

Følg mig.

-De får det nok sjovt ude på søen. -Ja.

Du lovede dem en sejltur, og nu får de en.

Hvad har vi tilbage? Vi har vel gemt det bedste til sidst.

Tom skal bedømme øksekastningen.

Jeg har en rigtig økse. Må jeg kaste først?

Jeg har lige så meget at sige. Jeg kaster først.

Tag den med ro. Der er rigeligt til alle.

Vi kan slå plat og krone.

En af jer må kaste øksen først-

-og den anden må starte, når yankeepigen løber galop.

De er væk. De har bundet Jimmy!

Vi må finde dem.

-Jeg kan ikke finde nøglerne. -Billy, slikket er i bagagerummet.

-Hent nøglerne, så får du det. -Jeg vil hellere køre.

-Vil du køre? -Jeg må ikke for far.

Det er en særlig højtid, så hvis du finder nøglerne, må du køre.

-Ved du, hvor de er? -Ja, inde på kontoret.

-Må jeg så køre? -Ja, hvis du finder nøglerne.

Hvis du venter for længe, er det for sent.

Fint.

-Jeg håber, han finder dem. -Hvis ikke?

Så... Terry, hør her.

Hvis han ikke gør, så forsøger jeg at tillokke dem.

-Så kan du løbe efter hjælp. -Vi burde begge prøve at flygte.

Vi klarer den aldrig. Tag den med ro. Det er ikke ovre endnu.

Hvad er det?

De leder efter os. Gem dig. Så tager jeg mig af dem.

Tom, se...

-Hvad er det for en lyd? -Ingenting.

-Jeg vil se. -Billy!

Kom, ellers få du hverken slik eller bil.

Jeg vil se!

Billy! Det er nu eller aldrig.

-Hop ind. -Jeg vil køre.

Jeg lader dig køre 110 km/t. på motorvejen.

110 km/t.? Du milde!

De har Billy! Efter dem! Vi må fange dem inden motorvejen.

De kørte rigtigt hurtigt.

-Jeg fik aldrig chancen... -Tag den med ro. Rolig, sagde jeg.

Hvad hvis de når politiet?

Hvad så? Festen er stort set ovre. Der er ingen tilbage her.

De søde mennesker ender på galeanstalten.

-Ja. Men Billy? -Bare de beholder ham.

Men jeg har på fornemmelsen, at han kommer tilbage.

Løgnere! Jeg fik ikke engang noget slik.

Jeg får aldrig noget af de yankee'er.

Tag den med ro. Hvis jeg har forstået det rigtigt...

Hed byen Pleasant Valley?

Pleasant Valley. Det glemmer jeg aldrig.

Hvor ligger den? Ved Highway 202.

Den ligger kun 30 km herfra. Kender De ikke byerne heromkring?

Min herre, jeg synes, De skal tage den med ro.

Inden vi gør mere, skal I afgive en alkoholprøve.

Alkoholprøve? Ser vi måske fulde ud?

Jeg vil ikke skændes med Dem.

Sæt Dem, så henter jeg udstyret.

Er De ikke fuld, skal De ikke bekymre dem.

De nægter måske at afgive prøve?

Hør her. Vi har...

Det var ikke så slemt. Vi fik fire ud af seks.

Ja. Det var trist at miste pigen, men jubilæet var vellykket.

Det dumme jubilæum var ikke sjovt. Jeg fik slet ikke noget slik.

Du burde få tæsk for det, du gjorde. Skrid.

Nu vil jeg fange en kat og more mig.

Jeg forstår det ikke. Jeg er sikker på, der var en vej her.

Tom, er vi blevet tossede?

Hvordan kan de skjule hele vejen?

Jeg forstår det heller ikke.

Nu forstår I vel, hvorfor I skulle testes.

Det findes ingen Pleasant Valley i hele delstaten, så vidt jeg ved.

-Men vi var der. -Jeg har boet her hele mit liv.

Hvis der fandtes en Pleasant Valley, ville jeg så ikke vide det?

Men det er besynderligt, Meget besynderligt.

Se. Det er sporene efter vores bil. De kommer derfra.

Ja, det gør de faktisk.

Lad os se det an.

-Hvor langt er der til byen? -En halv kilometer.

Lad os gå.

Lad os stoppe nu. Jeg kan ikke mere.

Jeg ved ikke, om jeg kan overbevise Dem, men vi er ikke skøre.

Jeg sagde ikke, I var skøre. Jeg sagde, det var besynderligt.

-Hvad er? -Jo...

Der fortælles historier i området.

Det var derfor, jeg ikke bare sendte jer videre.

-Hvilken historie? -Om byen... Pleasant Valley.

-Der fandtes en by med det navn. -Gjorde der?

Ja. Der var en by, der hed sådan.

Under borgerkrigen kom nogle yankeesoldater forbi...

Det siges, de udslettede hele byen.

Der har ikke været en by med det navn i hundredvis af år.

Men det er besynderligt. Meget besynderligt.

Kan vi ikke tage afsted nu? Jeg kan ikke lide det her sted.

Jeg synes, I skal sætte jer i bilen og køre væk. Det synes jeg...

Det mest besynderlige, jeg har hørt.

DELSTATSGRÆNSE

Jeg vil nok aldrig køre den vej igen.

Terry... Jeg ved godt, at ingen vil tro på os.

Jeg er ikke engang selv sikker længere.

Men jeg ved én ting.

Det var ingen drøm. Se her.

-Hvor kom den fra? -Billy glemte den i bilen.

En souvenir.

Terry, prøv at glemme det.

Vi lader, som om det var en drøm.

Men Tom... De dræbte de stakkels mennesker.

Vi ved ikke, hvor de kom fra. Hvis vi læser noget i aviserne-

-om savnede personer med de navne, skriver vi et anonymt tip.

Jeg vil skrive til myndighederne. Måske reagerer nogen.

Tom, hvis det ikke var for dig, ville vi nok være døde nu.

Nu er det i hvert fald overstået.

-Hvor skal du hen? -Jeg skal have styr på resten.

Jeg skal jo til Atlanta. En del af mine ting er i bagagerummet.

Sæt dig ind. Sæt dig ind, sagde jeg.

-Hvad nu? -Kør.

-Hvorhen? -Til Atlanta.

Efter alt det, du har været ude for, slipper jeg dig ikke af syne.

Efter alt det, jeg har været ude for, tør jeg ikke slippe dig af syne.

Hvis vi er der i god tid, kan du vise mig byen inden konferencen.

-Mener du det? -Kør, inden jeg ombestemmer mig.

Ikke tilbage til den delstat, tak.

Jeg håber, jubilæet om 100 år bliver lige så godt.

Jeg ved ikke, om det bliver lige så godt, men vi skal fejre det.

Gad vide, hvordan det ser ud. Jeg kunne godt lide automobilerne.

Tænk ikke på det. Næste gang er der rumraketter midt i byen.

Rumraketter? Milde himmel.

Måske kan vi tage en raket og jage yankee'erne.

Vi må hellere lægge os, ellers er vi her ikke om 100 år.

Kom nu, Harper. Af og til tror jeg ikke, Harper er alt for klog.

Han er ikke som dig og mig.

Kom, Harper. Det er på tide. Det er på tide.

-Vent på mig. -Kom så.

Kathrine Bak