Original subtitles

ØSTBERLIN, ØSTTYSKLAND

Undskyld, har De ild?

HVA har lige indgået en handel.

Smugling af ubådsdele til SADF.

I strid med FN's sanktioner. "Operation Drømmeskib".

Lenora er indblandet. Det kan jeg bevise.

Kan De få hende herhen i morgen?

De vil vel have hende i live?

Jeg spøger bare.

Jeg ordner det.

Kom til Tucholskystrasse klokken 22 i morgen.

Lige ved USA's ambassade.

Jeg sørger for, at I tre kan komme til vesten.

Drengen skal vel også med?

Ja. Sig til Brigitte Winkelmann, at det går som planlagt.

USA'S AMBASSADE, ØSTBERLIN

- Hvad siger du? - Spændende.

Alle elsker "Rocky Horror".

Vi klæder os ud, får publikum med og viser dem ægte frihed.

- Jeg ved ikke ... - Kom nu.

Du ville passe perfekt som Brad. Og jeg spiller Janet.

Det bliver sjovt.

Hvorfor ikke "West Side Story"?

Fordi alle kan være med i "Rocky Horror".

Der er stor publikumsdeltagelse.

Alt for Gud og fædrelandet.

DDR'S EFTERRETNINGSTJENESTE

Dårligt nyt, kammerater. "Operation Drømmeskib" er sænket.

"Disse billeder sendes til vesttysk presse -

- medmindre skibet straks vender om."

Skibet befinder sig i øjeblikket ud for Hollands kyst.

Passagererne ved naturligvis intet.

Vi er nødt til at vende om.

Nej. Vi skylder stadig 30 millioner D-mark for det lorteskib.

Kommer delene ikke frem, får vi ingen penge.

- Det handler ikke kun om penge. - Hvad så?

Vi forsøger ikke at blive populære. Vesten kan mene, hvad de vil.

Hvad har vi at miste? Vores gode rygte?

Pressen mister interessen igen.

- Det gør kreditorerne ikke. - De har ret.

Vi bør ikke ændre kurs.

Hvad med de retslige følger af en offentliggørelse?

Vi er medlemmer af FN, og denne handel strider mod FN's embargo.

Det er uvæsentligt lige nu.

Der går fem år, inden det kommer for retten.

Hvem ved, om vi så stadig findes?

DDR oplever sin værste økonomiske krise.

Vi leverer varerne og får pengene.

Så kan vi betale af på gælden.

- Det afgør jeg. - Jeg siger det igen.

Vi taber 30 mio. D-mark, hvis skibet vender om.

Jeg tager en beslutning i dag.

Find ud af, hvem der har skrevet brevet.

VESTBERLIN, VESTTYSKLAND

- Sender vi fotoene til Der Spiegel? - Ikke endnu.

Kun, hvis truslen ikke er nok.

- Det er en stor risiko. - Professor Tischbier.

Hvad gør De for at få mine piger ud?

Ministeriet har folk på plads.

- De finder Deres familie. - Hvornår?

Tina ... Den slags tager tid.

Det tager for lang tid!

Når jeg tænker på min mand i fængslet, eller Marianne ...

Tanken om, at mine piger befinder sig et sted uden os ...

Det er hjerteskærende.

I aner ikke, hvor brutale de kan være.

CAFÉ WEDEKIND VESTBERLIN, VESTTYSKLAND

VI VED, HVAD DE ER INDBLANDET I

Vi tager til Østrig i aften.

- Jeg rejser ingen steder. - Hvad mener du?

Jeg skal bruge noget mere tid. Alene.

Vi så ikke hinanden hele foråret. Jeg var alene i to måneder.

Jeg må tage mig af min mor.

Jeg har brug for dig.

Det handler ikke om dig, men om mig.

- Vi burde have fået børn. - Hvad?

Hvis vi havde fået børn ...

Det er slut, Frank.

Jeg elsker dig ikke længere.

BØRNEHAVE I KLEINMACHNOW ØSTTYSKLAND

Hej! Hvor er du tung.

Jeg vil finde snegle!

Der.

- Se, mor! - Du er en rigtig snegleekspert.

- Den er ret klæbrig. - Kom, nu går vi.

Du er vel sulten?

HVOR ER TINAS BØRN? DE KOM IKKE!

- Hej, mor! - Hej!

Du kommer lige til frokosten.

Jeg er hundesulten.

Har du nogensinde taget Max med ind til byen?

Han er for lille til museer. Men han kan lide S-Bahn og tog.

- Kan han? - Ja, han elsker tog.

Ligesom du gjorde. Hvorfor?

Jeg overvejede, hvad vi kunne lave sammen.

Hvad med Annett?

Hun foretrækker, at jeg holder mig fra Max.

- Har hun sagt det? - Ja, mellem linjerne.

Nå ja. Du må give hende tid til at vænne sig til dig.

Hun har taget sig af Max alene.

Du må være lidt tålmodig.

Ja, måske.

På det børnehjem, jeg arbejdede på i Angola ...

... var der en dreng.

Han var mindre end de andre, og jeg tog mig af ham.

Men da jeg fik chancen for at komme hjem, forlod jeg ham bare.

Jeg tænker tit på ham.

Han er der stadig, og jeg er her.

Og Annett vil ikke lade mig se Max.

Måske har jeg begået en stor fejl.

Det er det værste.

Når forældre skilles fra deres børn.

Kan du huske Thomas' søster Tina?

- Ja, selvfølgelig. - Hun sad i fængsel.

Hun kom til Vesttyskland, men uden sine børn.

- Hvor er de nu? - Det ved jeg ikke.

Kaptajnen læste passagerlisten op.

- Rose stod der ikke. - Bruger hun falsk navn?

Jeg beskrev hende for kaptajnen.

Han sagde, at der ikke var en med det udseende om bord.

Og med det mener De en ...?

- Ja. - Godt.

Man lægger jo mærke til hende.

Hvor er hun så?

Svømmede hun i land og gik til pressen?

Jeg har talt med ham, der overvåger Hotel Panorama.

Inden skibet sejlede -

- blev der foretaget et opkald til Vestberlin.

- Kunne det spores? - Ja.

- Det kom fra Fuchs værelse. - Blev det indspillet?

Desværre ikke. Det var en sikker linje.

- De ville tale med mig? - Sid ned.

- Jeg vil hellere stå. - Udmærket.

Jeg har fået kendskab til nogle beklagelige hændelser.

Først var jeg i tvivl, men alt peger på Dem.

På mig?

Om det var Dem eller Rose ...

... der ringede til Vestberlin fra mit værelse i Rostock, er irrelevant.

- Ringede? Vi har ikke ... - Nogen ringede!

Og det var ikke mig.

Og truslen om at lække vores aftaler til pressen ...

Ud over kammerat Dietrich og mig var I to -

- de eneste i Rostock, der kendte til det.

Disse anklager er helt grundløse.

Jeg stod jo bag aftalen med SADF. Hvorfor skulle jeg ...?

Jeg mistænker, at De ikke kan lide, hvad der foregår.

Og jeg tror, at Deres loyalitet mod ANC -

- eller Rose er stærkere end Deres loyalitet mod os.

Ved De, hvad jeg tror, kammerat Fuchs?

Jeg tror, at De og vores stat er kommet på forkert kurs.

- Apropos kurs har jeg vendt skibet. - Hvad?

Vi vil ikke have, at våbnene bliver konfiskeret.

- Rose Seithathi er forsvundet. - Er hun ikke på skibet?

Kammerat Rauch, fra nu af skal De være helt stille.

De fritstilles fra Deres arbejde i marken.

Og Deres rejsetilladelser inddrages.

- Det er længe siden. - Ja.

Du ser godt ud.

Af en død mand at være, mener du?

Jeg fandt først ud af, at du overlevede, for to uger siden.

Jeg kunne ikke helt tro det.

Ikke før nu.

- Jeg var sikker på, at du var død. - Det bemærkede jeg.

Jeg så dig flygte i Angola.

- Hvor er Ingrid? - Hun sover.

- Hun sover, Lenora. - Undskyld.

Ved du, hvem der reddede mig?

- Gary Banks, af alle. - Han er død. Skudt.

- Hvor ved du det fra? - Jeg så det i havnen i Rostock.

Det var muligvis Rose.

Ifølge Fuchs er Rose ikke om bord på skibet.

Jeg aner ikke, hvor hun er, og kan ikke lede efter hende.

Der kan være sket alt muligt.

Det sydafrikanske regimes lejesoldater jagter ANC.

Undskyld. Jeg er lidt beruset.

Fuchs har givet ordre til at vende om og giver mig skylden for fiaskoen.

Hvilken fiasko?

Nogen ved, at DDR fikser våbenhandler mellem Vesttyskland og Sydafrika.

De truer med pressen.

Fuchs tror, at jeg har ringet og informeret nogen.

Det var måske dig, der ringede.

Fuchs inddrog min rejsetilladelse.

Jeg har bestilt billetter til Cape Town.

Hvorfor skulle jeg afsløre min egen aftale? Hvorfor?

Jeg havde helt andre planer.

Hvad?

Skibets last, ubådsdelene til SADF -

- skulle ende hos ANC i Angola.

- Det var planen. - Hvad?

Ville du sabotere handlen? Dig?

- Det havde jeg aldrig troet. - Det spiller ingen rolle nu.

Nu sidder jeg fast her.

I det her dødsdømte land.

Hvad, hvis jeg hjalp dig over grænsen?

Hvad er det værd?

Hvad som helst.

KLEINMACHNOW, ØSTTYSKLAND

Og nu?

Nu må du en sidste gang få beskidte hænder.

Max?

Max?

Hej, Max. Godmorgen.

Bare rolig, jeg er din far.

Jeg tænkte nok, at Martin var her for Max' skyld.

Men at han ville kidnappe ham ... Med din hjælp.

Han er trods alt hans far.

Det indebærer også fordele for dig.

Du kan fokusere på karrieren i stedet.

Tænke på arbejdet. Døgnet rundt, hver dag. Opskriften på succes.

Jeg ved, hvad jeg taler om.

Og Martin bliver en fantastisk far.

- Hvad er der galt? - Han græder konstant.

- Max, skat ... Ved Annett det? - Jeg ...

Hvad er der med dig? Hvad er der?

Kom, så henter vi togbanen.

- Vil du kidnappe ham? - Ja.

- Det mener du ikke? - Jo.

Det er ikke mit land. Max skal ikke vokse op her.

Kære ven, du er ikke vokset op i et land -

- men i mit hus. Hos mig. Max har sin mor her.

Ja, Annett. Du har selv sagt, at hun aldrig er hjemme. Hun ...

Tager mere ansvar end dig.

- Mor! - Jeg kommer nu, Max!

Max skal være fri, mor.

- Hvad betyder det? - Jeg dropper arbejdet.

- Det gør ingen. - Bare vent og se.

Kan du passe Max i dag?

Hvad skal du?

Godmorgen, Berlin. Godt at se jer!

Aids er en sygdom og har intet med moral at gøre.

- Kammerat Dietrich. Kaffe? - Gerne.

Det er den gode slags.

Aids gør ikke forskel på folk.

Aids behandler alle lige. Uanset etnisk tilhørsforhold.

Gudskelov er der ingen bøsser her.

Vi tjener næsten det samme på blodtransfusioner -

- som på æbler og pærer.

Tænk, hvis vi skulle aids-teste det hele.

Hvad skylder jeg æren?

- Jeg søger Annett Schneider. - Er hun ikke kommet endnu?

- Er hun syg? - Hun har et upassende forhold.

- Til herr Amend? - Hvem ellers?

Med upassende mener De ...?

Unge skal jo kunne profilere sig.

Og vokse med opgaverne.

Jeg vidste, at Annett havde stort potentiale.

- Fuchs har næse for talent. - Ja.

- Nu kan Sprembex-handlen fortsætte. - Glimrende.

Men for at vildlede folk -

- spredte DDR's regering et rygte om -

- at aids er udviklet af USA's militær som et våben.

De kalder det ...

Operation infektion.

... Operation infektion.

Det var jo KGB.

Vil de give os skylden?

Men vores østtyske venner lider af aids.

Det har jeg beviser for.

- Allerede? - Nye planer.

- Hvor er han? - Bare rolig.

Max har det fint. Han er hos sin farmor.

- Er Ingrid også indblandet? - Sæt dig, Annett.

Vi må tale sammen.

Jeg vil være ærlig, Annett.

Jeg har planlagt noget og har brug for din hjælp.

Hvorfor skulle jeg hjælpe?

Hvis du vil se Max igen, gør du, som jeg siger.

- Det mener du ikke. - Så kender du mig ikke.

Hvor er Tina Fischers døtre?

For at finde en kur, må vi samarbejde.

For at kunne samarbejde, må vi frigøre os fra fordommenes lænker.

Hvad det så end betyder.

Det har længe været tabu, men sandheden skal frem.

I dag vil jeg fortælle jer ...

At jeg er en skidt Stasi-agent?

... at jeg er hiv-positiv.

Hvad siger han?

Jeg var bange for, at han også ville afsløre os.

Som HVA-agenter, Hartmann.

Og jeg vil vie resten af mit liv til at kæmpe for en kur.

Husk arrangementet på USA's ambassade i aften.

Klokken 19.

"The Horry Rocky Show."

- Det lyder sjovt. - Ja.

Nina tager sig af Winkelmann.

Okay.

BØRNEHJEM, ØSTTYSKLAND

Det er pænt af Dem, at De vil adoptere ældre børn.

Mange unge par vil kun have spædbørn.

Vil I fortælle lidt om jer selv?

Vil du begynde, skat?

Ja.

Vi er stadig meget unge.

Men vi har været sammen siden skolen.

- Vi har altid villet have børn ... - Vi havde en søn.

Max. Bare vær ærlig, skat.

Jeg troede længe, at vi aldrig ville komme os over tabet.

Det virkede uretfærdigt, at vi mistede ham så tidligt.

Man kan kun komme igennem det ved at mindes -

- de korte, lykkelige øjeblikke.

Jeg glemmer aldrig, hvordan det var at holde Max.

Men en dag ...

... indser man, hvor meget i livet man ikke kan styre. Ikke, skat?

Jo.

Så må man se fremad og komme videre.

- Ja, vi må komme videre. - Ja.

Jeg kan mærke, at jeres hjem er meget kærligt.

Og bygger på socialistiske værdier.

Jeg henter de søstre, hvis forældre er flygtet til vesten.

Tak.

Det er Christa og Michaela.

I kan gå ud igen. Vent udenfor.

De var ikke, som jeg forestillede mig.

Vi kan ikke opfylde alle ønsker. Ikke med så kort varsel.

Men det skal jo kunne fungere.

- Jeg fik en dårlig fornemmelse. - Ja.

- Har I andre søstre? - De to var søde, men ...

Vi har søstrene Fischer.

Men de er lovet væk.

De bliver hentet i næste uge.

Måske kan vi finde en løsning?

Vi har en vigtig mission, der haster.

- Tophemmeligt. - Ja.

Vi vil gerne se de andre søstre.

Det er Steffi og Sandra.

I kan gå igen. Vent udenfor.

De er HVA-materiale.

Ja, vi tager dem med det samme.

Ja ...

Gør det, så ordner jeg papirerne.

Ja. Mange tak.

Pigerne kommer til at tjene DDR, og det har De bidraget til.

- Held og lykke. - Mange tak.

Fortsat god dag.

Jeres mor har sendt os.

- Det passer ikke. - Kom nu.

- Jeg vil ikke med. - Vi har kendt jeres mor i længe.

Hun hedder Tina, kaldes Knupsi -

- og har et modermærke på ryggen.

Steffi? Sandra!

Vi må skynde os.

Steffi! Sandra!

USA'S AMBASSADE, ØSTBERLIN

Velkommen.

Velkommen til den amerikanske ambassade.

I programmet er der en tysk oversættelse.

Deres toiletpapir.

Velkommen.

Sæt Dem på forreste række, så bliver det sjovere.

- God fornøjelse. - Det ser godt ud.

Godt, at dele det bedste af vores kultur med fjenden.

Undervurder ikke kulturelt diplomati.

Selv hvis alle er Stasi-agenter?

- Især hvis alle er Stasi-agenter. - Et program?

- Er De klar til nærbillederne? - Ja, men ...

Efter forestillingen må du hjælpe mig med noget.

Okay.

Værsgo.

Tak.

BND'S KONTOR VESTBERLIN, VESTTYSKLAND

Gianni, endnu en Martini med twist.

Også en til damen.

- Må jeg? - Stolen er ledig.

Jeg forlod min kone i morges.

Hvor heldigt.

Jeg ville flygte, men der går ingen fly til Cape Town i dag.

Så får vi da én nat sammen.

Hr. Rausch! Kom her.

- Hvad hedder de? - Steffi, Sandra og Lenora.

- Det er Katie, og jeg hedder Hilde. - Vær ikke bange.

Vi har spillet teater.

Nu skal Katie sminke jer rigtig fint.

Vores kolleger fra USA's ambassade kører jer over.

De tjekker ikke diplomatbiler. Vi har to.

- Godt. - Hvor er drengen?

Han bliver her.

- Tak. - Pas godt på dig selv.

Okay, er I klar til et rigtigt eventyr?

Jeg skruer op for musikken, og så danser vi.

Når vi krydser grænsen, skal I smile.

- Okay? - Det klarer vi vel?

Ja!

Held og lykke!

Bare rolig. Pas godt på jer selv.

- Mange tak. - Farvel.

Nu skal vi se, hvor jeres mor er.

- Der er mor! - Mor!

Mor!

Jeg har savnet jer sådan.

Onkel Thomas!

Hvor er far?

Brigitte Winkelmann?

- Hvad laver De her? - Anholder Dem.

Hvor er Martin?

- Hvor er Martin? - Han kommer ikke.

Jeg kan selv gå ind. Jeg kan selv gå ind!

Hvad sker der her?

Krydstogtskibet medførte et tab på 30 millioner D-mark.

På torpedoerne tabte vi 20 millioner D-mark.

De saboterede Sprembex-forsøg gav et tab på 50.000 D-mark.

Forureningen efter Tjernobyl-ulykken kostede os en halv milliard.

- Stop nu. - Det er kun toppen af isbjerget.

- Vi finder på noget nyt. - Det vil jeg ikke!

Vores succes afhænger af blod- og plasmatransfusioner.

Sygehuse og medicinalfirmaer i vesten kan ikke få nok.

Og det bedste er, at det er gratis.

Vores dovne borgere producerer det.

Vi tømmer dem og sender det. Lette penge.

Men en syg bøsserøv i vesten er gået på tv -

- og har sagt, at aids-virusset spredes som en løbeild her.

- Én mand kan ikke omstyrte et land. - Jo!

Hvis det er et forkrøblet land!

Vort land hviler på et fundament af gode værdier.

Man bliver ikke rig af gode værdier!

Gode værdier er bare udsmykning.

Her.

Festlighederne kunne være blevet så fine.

- 25-årsjubilæet for Berlin-muren? - Ja.

Fyrværkeri, blå himmel og brombærbuske.

En fejring af alt det, vi har opnået.

Nu bliver det bare en parade.

Hellere en parade end ...

Jeg taler med Mielke angående brombærrene.

- Ja, hvem er det? - Hej!

Kunne du lide forestillingen?

- Det er midt om natten. - Det er tidlig morgen.

Har du en nøgle til min lejlighed?

Mig? Hvorfor?

Fordi jeg tabte min i Kreuzberg.

Jeg vil ikke vække min kone, Maria.

Hvis hun opdager min dans med Katie, slår hun mig ihjel.

Men hvorfor skulle jeg have din nøgle?

Nu skal du høre ... Jeg venter lige her.

Ring til den relevante person, så skylder jeg dig en tjeneste.

Hallo?

I SIKKERHED I CAPE TOWN. VENTER PÅ DIG, MIN SKAT.

Hr. Posimski, De arbejder på en ny bog?

Folk vil gerne vide, hvad den handler om.

Idéen til bogen slog ned som et lyn.

Bogen handler om en modvillig spion fra DDR.

Han vil lægge spionlivet bag sig og leve et enkelt liv -

- men hans ry gør det svært.

Hvor han end kommer, vil folk enten have hjælp eller dræbe ham.

En 1900-tallets Candide.

Det lyder spændende. Hvad skal den hedde?

Jeg tror, at jeg kalder den ...

"Legenden om Kolibri."

Tekster: Lasse Petersen www.sdimedia.com