Original subtitles

CAPE TOWN, SYDAFRIKA

Våben ...

Winkelmann ...

- Herr Winkelmann! - Frau Neid.

- Ingen tennis i dag? - Jeg har ikke tid.

- Hvor er Deres kone? - Udenlands, hendes mor er syg.

- Det gør mig ondt. - Hvad kan jeg hjælpe med?

- Limonade? - Nej tak.

- Og Dem? - Ja tak.

Jeg venter en levering fra Vesttyskland.

Ubådsdele til en Würfel & Struth's WS-71.

Torpedorør, kendt som "toros".

Jeg vil gerne have, at De sælger dem til den sydafrikanske hær.

Hvem tror De, at jeg er?

En international våbenhandler?

Jeg sørger for logistikken. De skal bare ordne papirerne.

Og hvad sker der, hvis jeg afviser Deres latterlige tilbud?

Det er ikke noget tilbud, herr Winkelmann, men en ordre.

De vil næppe have et foto af Vesttysklands handelskommissær -

- og en sælger af militærudstyr -

- fra en vesttysk bilkoncern i pressen?

Eller det her, med en højt placeret SADF-general.

Det ville FN ikke kunne lide.

Tim!

Alex!

- Hvor er Tim? - Det ved jeg ikke.

VESTBERLIN, VESTTYSKLAND

Tim!

Hvad er der sket med ham?

LIBYENS AMBASSADE, ØSTBERLIN

- Samira, går du? Du er lige kommet. - Der er sket noget.

- Jeg skal tilbage til Tripoli. - Efter Tariqs ønske?

Fordi vi tog til Ku'damm i går?

Jeg lover, at vi aldrig gør det igen.

Du kan ikke bare rejse uden at sige farvel.

Vær nu sød, lillesøster.

- Gå i seng igen. - Kommer du?

Ikke nu.

Godmorgen fra Vestberlin.

Der er ikke meget tilbage af Club Paradise -

- efter bombeeksplosionen i nat.

Der er mindst tre døde og over 100 svært kvæstede.

CLUB PARADISE, VESTBERLIN

Tak.

Hvad sagde han?

En hjemmelavet bombe smuglet ind i en taske.

De ved ikke, hvem det var.

Men terroristen ... Diskoteket var ikke målet.

- Hvad? - Kom.

Se her.

Klubben var et spontant valg på grund af Deres ven, Kolibri.

Vi har overvåget alle Paris' Hotel Voltaire det sidste døgn.

Din lille østtyske spion havde vist ret angående Hotel Voltaire.

Men han tog fejl af byen.

- Han er ikke ansvarlig. - For at forveksle byerne?

Eller for terrorangrebet?

Han er min hovedmistænkte, uanset hvad du mener.

USA'S KONSULAT I ØSTBERLIN

Vi ved, at østtyskerne gjorde det muligt.

- Det ved vi ikke! - Skjuler de måske ikke terrorister?

Reagan presser mig.

Byen er i alarmberedskab. Baserne er lukket ned.

Min kone lod ikke engang børnene gå i skole i dag.

Det var et angreb på amerikanere, Jim.

Men det er ikke os, der bestemmer her.

Sig det til de 50 indlagte amerikanere.

En af vores soldater er død. En anden alvorligt såret.

Gaddafi er en blodtørstig galning. Vi må slå til mod Tripoli.

- Seriøst? - Yderst seriøst.

Herinde sidder der antiterroreksperter fra hele NATO.

Bare lyt til dem. Jeg beder dig.

Godmorgen. Tak, fordi I er kommet.

Hvem sov på tjenesten?

Arbejdsfordelingen var vel ret klar?

I sporer arabiske terrorister i Paris.

Jeg beskytter den frie verden i Berlin.

Men nogen har vist drukket for meget vin derovre.

Og nu er jeres problem blevet til mit problem.

Lad mig høre alt, hvad I ved.

Vi mistænker denne kvinde.

Ifølge immigrationsmyndighederne kom hun til Vestberlin fra Rom i går.

Så tog hun to gange til Østberlin.

- Hvem er hun? - Det ved vi ikke endnu.

Hun har et italiensk alias, men fotoet blev taget i Østberlin.

- Ved Libyens diplomatboliger. - Jeg vidste det.

- Vi må dele fotoet. - Hvor har I dem fra?

En pålidelig kilde.

Grænsevagterne har givet os dette forbløffende artefakt.

- Tak. - Hvem er George Lovegrove?

Se nærmere efter.

Hvad laver Kolibri i Vestberlin med et falsk britisk pas?

- Må jeg se? - Har han kontaktet dig?

- Nej. - Og dig, Walter?

- Mig? Nej. - Godt.

Sig til, hvis han kontakter jer.

I mellemtiden må nogen overvåge Ingrid Rauch.

Er der nogen, der kender ham her?

Han fløj til Vestberlin fra Paris med et britisk pas.

- Under navnet Lovegrove. - Når man taler om solen.

Den ægte George Lovegrove -

- meldte passet stjålet i Charles de Gaulle-lufthavnen.

Så vi ved med sikkerhed, at dette ikke er George Lovegrove.

- Det er Kolibri. - Hvem?

Ham østtyskeren, der infiltrerede Bundeswehr.

- Kodeord: Kolibri. - Det siger du ikke.

En højtstående HVA-agent, der sidst blev set i Paris.

- Og inden da ... Libyen. - Libyen?

- Det er et sammentræf. - Hvad?

At Kolibri var i Libyen, eller at manden ligner Kolibri?

Winkelmann havde en meget ... direkte forbindelse til spionen.

- Overdriv nu ikke. - Kan De bekræfte det?

- Nej. - Nej?

Ja, jeg har set ham.

Men han ser meget almindelig ud.

- Han er ikke indblandet. - Han ligner enhver Fritz.

Han ligner halvdelen af Vestberlins mænd.

Frau Winkelmann bør nok tale med en tegner.

Hvis hun kan beskrive ham mere detaljeret -

- kan vi identificere ham.

Jeg kan knap huske det.

- Jeg hjælper gerne. - Det er forsøget værd.

- Fint. - Godt.

Han har vist blå øjne. Nej, vent ...

Jeg er i tvivl. Er de brune?

Blå er fint, Brigitte.

Han er hverken høj eller kort. Han er mellemhøj.

- Og har brunt hår. - Det kan være hvem som helst.

Præcis.

- Og hans ansigtsform? - Oval.

Næsen bevæger sig, når han taler.

Han har en kraftig hage. Oval.

Munden er smal, men læberne fyldige. Giver det mening?

- Det må du jo vide. - Ja.

Noget i den stil?

Ja.

Du ville ikke være i sikkerhed på Ku'damm i aften.

Nej, der er jo en masse amerikanere der.

Bliv derhjemme. Læs Voltaire.

Hvad? Dit fjols ...

Hvem ville du informere?

- Min mor. - Jeg mener det.

- Amerikanerne? Briterne? - Jeg bad min mor om at blive hjemme.

Det har jeg gjort hver eneste dag i flere år.

Hun er gammel og er ved at blive dement.

- Hun forvilder sig ud. - Og klatrer over muren?

Spørg hende selv.

Der er ingen hjemme.

- Det er usædvanligt. - Walter ...

Jeg har ikke tid til julelege.

Hallo?

Goddag, frau Schweppenstette. Det er Marcus Fuchs.

Marcus, sikke en overraskelse. Er der sket noget med Walter?

Nej, jeg har bare et par spørgsmål. Talte De med Walter i går?

Ja, han ringer hver dag.

Han er altid bekymret for mig. Især nu, hvor det er så farligt.

- Farligt? - Ja, amerikanerne fløj jo til månen.

- Det ved du da. - Månen ...

Men Walter siger altid, at kammerat Brezjnev ordner det.

Snart spadserer vi også rundt på månen.

Mange tak, frau Schweppenstette.

- Fortsat god dag. - I lige måde.

- Sikke en overraskelse. - Bedstemor!

Jeg regnede ikke med jer to.

- Er den til mig? - Ja.

Vi har en kage med.

Så laver jeg varm chokolade.

- Skal jeg det? - Ja tak.

Annett, kaffe eller te?

Kaffe, tak.

Vær forsigtig, skat.

- Har du besøg? - Jeg venter besøg.

Fra Sydafrika. Rose Seithati.

En af Mandelas kæmpere. Vidste du ikke det?

Walter bad mig indlogere hende.

SKJULESTED CAPE TOWN

Vores eksilledere er spredt for alle vinde.

Mac i London, Tambo i Lagos, Zuma i Moskva, alle i Lusaka ...

Chefen tjekker os.

Telefonen aflyttes, brevene åbnes. Vi når ikke folk.

- Her i Sydafrika? - Ja.

Det er umuligt for Rose at blive her.

Så hun skal til Østberlin på en tophemmelig mission.

En sikker kanal til vores indre cirkel.

En sikker kommunikationsvej.

Mine østtyske kolleger er kommunikationseksperter.

Rose og de skal udvikle teknikken.

Når den er færdig, vender hun tilbage.

Hvad kalder vi operationen?

- "Vula", det betyder åben på xhosa. - Operation Vula.

- Al magt til folket! - Al magt til os!

En dag vil Thandi leve i et Sydafrika uden apartheid.

Jeg kæmper for hendes fremtid.

Jeg vil gøre alt for at hjælpe jer med "Vula".

Jeg behøver ikke nogen babysitter.

Det er ikke kun for din skyld.

Efter krisen i Angola troede jeg, at jeg skulle tilbage.

I stedet får jeg nye ordrer. Jeg må undersøge hvorfor.

Fordi du er den bedste ... Nord for ækvator.

Det er svært at forlade det her sted.

Siger du. Du er tilbage om to uger.

Ja.

KLEINMACHNOW, ØSTTYSKLAND

Pigerne bliver glade.

Thomas sender sine varmeste hilsener. Han har et nyt projekt.

Det er noget for dig. Et radioprogram.

Han skriver, hvordan man kan lave indslag.

Indslag?

- Thomas ... - Snart er vi sammen igen.

Et skridt ad gangen.

Når læreren spurgte, hvad vi ville være, når vi blev store -

- svarede jeg altid det samme. Jeg ville være læge.

- Goddag. - Goddag. De kender mig ikke.

Marianne, jeg er her for Klaus.

- Hvad er der sket med Klaus? - Han har brækket benet.

- Derfor er det mig. - Har De noget ID?

Ja.

- Det har regnet. - Godt for blomsterne.

Kom indenfor.

- Hvilken kirke tilhører De? - Passionskirken i Schöneberg.

Jeg er ikke fra Stasi. Her er pakkerne.

Fischer har fået deres.

Knötgen ...

... Kannenberg ...

... og familien Hein.

- Bliver De i Kleinmachnow? - Nej, jeg må tilbage.

Men jeg kommer nok igen, eller Klaus.

- Sikkert inden jul. - Vil De have en kop te?

- Gerne. - Så sid ned.

Tak.

Det er lidt lummert herinde.

Det er på vej.

CAFÉ WEDEKIND VESTBERLIN, VESTTYSKLAND

- Venter du på en? - Hvad laver du her?

- Det var vores café. - For længe siden.

Nu er det min. Jeg bor ovenpå.

For gamle dages skyld, Brigitte?

Nå ...

Kan vi ikke holde op med at lyve?

- Hvad mener du? - Er du forelsket i ham?

- Selvfølgelig ikke. - Tro ikke, at jeg er dum.

- Godt at se Dem, frau Winkelmann. - Günther.

- Længe siden. - Ja.

Jeg tænkte på Dem i Paris.

Min mand arbejder på Sydafrikas ambassade.

- Men også skønt at være hjemme? - Ja.

Deres yndlingsavis.

Mange tak.

En Salade Nicoise og omelet?

Måske kender du mig alligevel.

Jeg går ud og vasker hænder.

- Goddag. - Goddag.

Min bil lyder underligt. Den er vist i stykker.

Jeg skal til Vestberlin.

Ingrid Rauch anbefalede Dem. Kunne De kigge på den?

Jeg ved godt, at det er søndag.

Det er ikke ideelt, men ...

De er vist den eneste mekaniker, og jeg er ikke herfra.

Jeg kigger på den.

Sagen er ...

... at det var mig, der ødelagde bilen.

Så jeg kunne tale med Dem alene.

De må hjælpe os over grænsen.

Hjælpe ...?

Skal jeg køre Dem over grænsen?

Og min familie. Min kone og mine to døtre.

- Vi kender ikke hinanden. - Vi har ikke andre at spørge.

Ved De, hvor grundigt de gennemsøger alt?

De har hunde.

Især efter bomben i Vestberlin.

Hvor skal jeg gemme Dem?

Lad bussen stå i nogle dage, så modificerer jeg den.

- Og hvis de snupper os? - Det gør de ikke.

Jeg ville gerne hjælpe Dem, men jeg tør ikke.

Det er Tina, min kone.

Jeg er ked af det.

Undskyld. Kan De gøre mig en tjeneste?

Giv det til min bror.

Thomas Posimski, Manteuffelstrasse 27, Kreuzberg.

Bed ham om at opbevare det.

For alle tilfældes skyld. Tak.

AKVARIE, ZOO VESTBERLIN, VESTTYSKLAND

Pæn frisure.

- Vi gør det. - Hvad? Her og nu?

Jeg har tænkt over det, du sagde.

Vi stikker af. Hvor som helst.

- Med Max. - Og hvis jeg ikke er hans far?

Thomas Posimski bor i Vestberlin nu.

Bare spørg ham ligeud.

Og så? Jeg kan ikke komme alene ind i DDR.

Jeg kunne heller ikke komme derfra. Jeg har brug for din hjælp.

Vil du arbejde for os?

Ja, jeg slutter mig til BND.

Men kun indtil vi finder Max. Så stikker vi af.

Okay.

Løb!

Stop!

Stop!

Pas på!

Vi har afkodet flere telexer mellem Libyens ambassade -

- og Gaddafis palads i Tripoli.

- "Vi leverede hele blomster..." - Blomsterbuketten.

"Blomsterbuketten."

"Vi håber, at I også kan lide dem." Fandens.

Ser vesten det, er løbet kørt.

De vil beskylde os for at beskytte terroristerne og Kolibri.

Hartmann.

Lad mig ordne det.

I øvrigt: Hvornår får jeg rapporten om Operation Mikrochip?

Den ser jeg meget frem til.

Tariq?

- Jim, noget nyt om Kolibri? - Nej.

Den mistænkte kvinde på billedet tog et privatfly til Tripoli i dag.

Hun og en anden kvinde krydsede grænsen, lige inden angrebet.

- Hvem? - Vi efterforsker det.

Hun bor nok på Libyens ambassade i Østberlin.

Hvad venter I på?

Diplomater skal anholdes lokalt.

- Spær hende inde. - Hvorfor?

Jeg vil give hende en besked fra amerikanerne, personligt.

- Hej. - Hej.

- Hr. Posimski? - Ja.

Jeg er her på vegne af Deres søster i Kleinmachnow.

Jeg skulle give Dem det her.

Et kassettebånd fra Tina!

- Mange tak. - Værsgo.

- Hvordan går det? - Fint.

Samme her.

Vil De have en?

Vi kan gå op på taget.

Fidel Castros favorit.

- Synes De, at det her er sjovt? - Hvabehar?

Jeg er fra Miami. Jeg har cubanske rødder, hr. Schweppenstette.

Okay ... Men ... Jeg mener ...

Har De nogensinde røget en cubansk cigar?

I modsætning til USA -

- har vi i DDR ...

... freiheit ...

- Frihed. - Friheden ...

Til at ryge, hvad vi vil.

Uanset hvor det kommer fra.

Okay.

Sikke en dag.

Hvad tror De? Var det libyerne alene?

- Eller fik de hjælp? - Det må jeg ikke sige.

Men når vi finder de skyldige, vil det blive gengældt.

Afskriv ikke revolutionen på grund af en enkelt terrorist.

Ved De, hvad de siger, hr. Schweppenstette?

Den ene mands revolutionære er den andens terrorist.

Det er der ingen, der siger. Pladder.

Der blev nævnt mange navne i dag.

En af Deres er vist indblandet.

Og?

Kolibri.

Mr. Valdez.

Denne konvolut indeholder beviset på, at libyerne agerede alene.

Jeg forsikrer Dem, at vi ikke var indblandet.

Nachtigal er i Libanon. Amsel i London.

Og Kolibri ...

- Kolibri er død. - Død?

- Er De sikker? - Som hvis jeg selv havde gjort det.

- Tak for cigaren. - Det var så lidt, mr. Valdez.

- Velkommen, Rose. Ikke? - Jo.

- Jeg hedder Ingrid. Hej. - Hej.

- Og hvem er De? - Ingrid ...

Sikke en skøn overraskelse.

Efter hvor mange år ...?

Du ved jo, at jeg ikke kan ringe.

Jeg ville gerne have sagt, at jeg kom, men det skulle gå så hurtigt.

- Kom ind. - Tak.

Walter nævnte kun Rose.

Værsgo.

Det er ikke noget særligt, men ...

Men meget hyggeligt.

Og du? Hvor skal du sove?

- Jeg tænkte ... - Har du ikke råd til hotel?

- Nej. - Men du er som altid elegant.

Allerede som barn ville hun hellere sulte end ofre sin garderobe.

Jeg bliver ikke længe.

- Det lover jeg. - Vil De have te?

Gerne.

Det er godt at se dig.

Det er til dig.

Har du hørt fra Martin?

Nej.

Hallo?

Du ser anderledes ud.

Vi har ikke set hinanden i tre år.

Jeg har læst din bog.

Hvornår begyndte det? Helt præcis?

Hun var allerede gravid.

Hvis det er det, du vil vide.

Jeg gør det.

Tekster: Lasse Petersen www.sdimedia.com