Original subtitles

Alting er, som det altid har været.

Og det, som er sket, vil ske igen.

Der er intet nyt under solen.

Får jeg også lidt af lagenet? Skal du ikke sove nu?

Hvor skal du hen?

Så kan du ligge på gulvet.

God dag i dag. Fire bakker.

Dygtige høns.

Fire i dag, tre i går.

18 i sidste uge ...

Der mangler tre, Olof.

Hvornår lærer du at læse?

Alt mit arbejde er nyttesløst, når du ikke fatter et klap.

Hold nu op. Hvornår skulle jeg lære at læse? Jeg stoler på dig.

Det er du jo nødt til, dit fæhoved.

Jeg er bare bange for, at du holder op med at stole på mig.

Mona døde i går.

Javel ja.

Hun sov vist stille ind.

Man kan ikke beklage sig. Hun var 87 år.

8 børn, 21 børnebørn. De var der allesammen.

Jeg forstår ikke, at de kunne være der.

Hvad døde hun af?

Kvælning.

Der var 29 mennesker i lokalet. Luften blev jo brugt op.

Du taler om Mona.

Jeg må afsted.

Har du ikke glemt noget?

Skal du ikke tælle dem?

Jeg stoler på dig.

-Har du din pæne skjorte på? -Jeg skal til byen.

Et fruentimmer?

-Tag tilbage til Amerika! -Snart.

Sæt dig ned.

Goddag, jeg vil gerne ...

Hej.

Hejsa. Jeg ...

En gave fra Olof.

Erik, hvad siger syvende bud?

Var der så mange?

Tak.

Det er mange penge.

-Jeg skal købe en travhest. -Skal du købe en hest?

Vil du være med?

Hvad koster det?

Firehundrede.

-Hvor meget lægger du? -En hel del mere.

Det må jeg hellere tale med Alice om. Hvad siger Karin til det?

Jeg fortæller det da ikke til Karin.

Har du nosser nok?

Erik, sikke et sprog.

Der ligger stakkels Mona. Hvordan har Sven det?

Ikke så godt ... Men det var jo ventet.

Mona havde været syg længe. Men det gør ondt, når nogen går bort.

Ja, men det er praktisk.

Hvad mener du?

Hvad skulle vi bestille, hvis hun ikke lå der?

Hun forsørger os alle.

Jeg graver graven, Stig pynter hende, du siger nogle pæne ord.

Se der.

-Hænderne på rattet! -Han er en lille djævel.

Goddag. Jeg vil gerne indrykke en annonce.

Så gerne. De skal udfylde denne formular.

Nej, De må hellere gøre det, så det bliver ordenligt.

Så gerne.

Enlig landmand, 39 år med egen bil søger ung kvinde

som husholderske.

Tag det lidt langsommere fra begyndelsen, så går det nok.

En gang til?

Nemlig. "Enlig landmand."

39 år.

Med egen bil. En Buick.

Vi nøjes med "bil."

Søger ung kvinde ...

Som husholderske, altså.

"Enlig landmand, 39 år med egen bil søger ung kvinde som husholderske."

Så mangler jeg bare en signatur.

Hvad med: "Alle tilbud besvares?"

Hvornår kommer hun?

Altså svarene ...

Hvis De kommer fredag i næste uge, så har vi nok fået svar.

Goddag, Olof.

Hvad er så dagens visdomsord?

Alting har sin tid.

For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

"Er der et tidspunkt."

Er der et tidspunkt ...

Prædikerens Bog 3:1.

"Søger ung kvinde som husholderske."

Er det korrekt?

Ja, det er det.

Skal Olof have det i avisen?

Står der intet om diskretion i Bibelen?

Goddag igen, Olof.

-Har du hørt, at Mona er gået bort? -Ja, det har jeg.

-Kommer du til korprøven? -Ja.

Jeg er urolig for dig, Olof. Du er for ensom på gården.

Vi glemte noget.

Fotografi.

Naturligvis.

"Fotografi ønskes."

Hvor tit skal jeg sige, at du ikke må parkere her

og lave sådan et spektakel? Hvad tror du ikke, folk siger?

-Skal du have graven gravet? -Ja, det skal jeg.

-Hvor langt skal jeg ned? -To meter. Det ved du, Erik.

-Det er to meter nu. -Nej, det er ikke.

-Har du selv prøvet at grave? -Nej, Erik.

Mit arbejde er at stede folk til hvile to meter under jorden.

Jeg er ikke kommet for at skændes.

Læs her.

"Alting har sin tid ..."

Nej, ikke det. Der. Spalten ved siden af.

"Husholderske søges."

"Enlig landmand, 39 år, søger ung kvinde som husholderske."

Hvem kan det være, Erik? En, du kender vældig godt.

Det er Olof.

-Og yankeerne er landet på månen. -Det skal nok komme.

Men ikke før du ligger i sådan en her.

Det er Olof.

Hvor ved du det fra?

Han kom ind på avisredaktionen, mens jeg var der.

Du siger ikke noget.

Jeg er tavs som graven.

Jeg siger det kun, fordi du er hans ven.

Hvor er Olof? Han lovede mig at komme.

-Han plejer at være præcis. -Måske har han andet at tænke på.

-Der er du jo, Olof. -Undskyld ..

Taksigelse. Giv ham tonen.

Udmærket.

Tenorerne!

Damerne!

Fremragende!

Jeg har glemt mine briller.

Vil du ikke læse dem for mig?

Det er vist ikke passende.

Jo, det gør ikke noget.

-Mener De det? -Ja.

"Jeg er en ung kvinde fra Alingsås. Jeg er 29 og tidligere stuepige."

"Jeg kan lave mad og har altid villet bo på en bondegård."

"Jeg er enlig og ikke så stærk, men jeg lover at gøre mit bedste."

"Venlig hilsen Anna Persson."

Der var ikke fotografi med.

Hvad synes De?

Det er jo ikke mig, som skal synes noget.

Men hvis De nu var mig?

Hvis jeg var Dem?

Skal vi se på det andet brev?

"Jeg er 33 år og har aldrig været på en bondegård

men er vant til hårdt arbejde og meget lærenem."

"På søndag er jeg på gennemrejse og er på Vänersborg station kl. 5."

"Hvis De vil møde mig der, kan vi følges ad til gården."

"Ellen Lind."

Har De været her på egnen før?

Nej, aldrig.

Nej, det er de færreste ...

Kom, Ozzi.

De er allesammen læggehøns.

-Lægger de mange æg? -Ja.

Det er en dejlig dag.

Denne vej.

Tak. Sødt hus.

Her er lidt ujævnt. Træd indenfor.

Trappen fører op ovenpå, og så har vi ...

... køkkenet herinde.

For fanden, hvor den damper. Jeg forsøgte at holde kaffen varm.

Kan jeg friste med kaffe og et stykke mad?

Nej, lad os se på huset først. Så kan vi lufte lidt ud her.

Stuen har vi herinde.

Det er så stuen.

Lidt udsigt har vi. Stadsstuen er herinde.

Det er sjældent, man kommer her. Det er mest til jul.

Der er ikke blevet gjort meget, siden mor gik bort.

-Hvornår døde hun? -For ni år siden.

Til august.

Skal vi ikke kigge ovenpå?

Gerne.

Det er sykammeret.

Det er jeg ikke så ferm til. Jeg varmer lige det her.

Jeg håber, jeg kan friste med kaffe og et stykke mad, når vi kommer ned.

Jeg er lidt brødflov ... Frøken Lind?

Jeg troede, De var forsvundet. Jeg begyndte at tale med mig selv.

Værsgo, det er oppe til venstre. Ozzi, gå hen og læg dig.

Træd forsigtigt.

Læg dig nu.

Ja, det er herinde. Undskyld.

Søde killinger.

Sødere end edderkopperne.

Sessan anbringer dem her, når hun har født dem.

Man nænner jo ikke at smide dem på porten. Kan De lide katte?

Så har vi set det hele, hvis De ikke vil se ladegården.

Nej tak, jeg har set nok.

Toilettet er omme bagved.

Badeværelset?

Det har jeg ikke. Jeg har et badekar.

Penge har jeg.

Arven efter mor er der stadig lidt af.

Og så har jeg penge i banken. Jeg ved ikke helt hvor mange.

-De behøver ikke ... -De skal vide, der er midler.

Jeg har lånt penge ud, men dem får jeg igen.

Ham kan man stole på.

Her er mange fluer.

Forstår De, jeg kan ikke nå det hele.

Stedet kunne trænge til en kvindehånd.

De har ingen søstre? Mostre, fastre?

-Ingen? -Slet ingen.

Der er en gammel dame ... Min mor har en søster i Uddevalla.

Men hende har jeg ikke set siden begravelsen.

Og De selv?

Har De en stor familie?

Der er visse ting, der må ændres.

Det er jeg indstillet på.

-Hvornår skal jeg starte? -De kan begynde med det samme.

Jeg kommer i morgen eftermiddag.

-Skal jeg hente Dem? -Nej, jeg tager bussen.

-Har vi en aftale? -Så er der jo lønnen ...

Det kan vente, til De ser, hvad jeg duer til.

Jeg troede, De ville sige nej.

Jeg sagde ja.

Olof?

-Kaffeslabberads? -Vil du ha'?

The lady with the legs.

Havde De tid til at se ben, så hurtigt som De kørte?

Det har jeg altid.

Hvilket soveværelse er mit? Det ovenpå eller det ved køkkenet?

Skal De bo her?

Jeg vidste ikke, at Olof havde slægtninge.

-Nulevende, altså. -Det har jeg heller ikke.

Det ved du jo.

Erik, det er frøken Lind. Frøken Lind, det er Erik.

-Johnson. -Jönsson.

Jeg skal arbejde her som husholderske.

Husholderske?

Hvilket værelse?

Det ovenpå, hvis det passer Dem.

Din mors værelse?

Jeg må hellere pakke ud, for jeg har meget at se til.

Det tror jeg gerne.

Farvel, hr. Jönsson. Vi mødes sikkert igen.

Erik.

Farvel.

Hun er sød.

Ozzi.

-Hvor er han henne? -Hvem er hun?

Hun skal gøre rent og vaske og den slags.

Efter at have sovet i Edits værelse. Hvor længe bliver hun?

Du har selv set det. Jeg har intet ordnet, siden mor døde.

Det ved jeg. Hvor længe skal hun blive?

Det ved jeg ikke. Hun bestemmer selv, hvor længe hun vil blive her.

Så kan jeg jo ikke længere få værelset.

-Du ville jo ikke bo her. -Jeg kan vel ombestemme mig.

Hvad fanden skal du? Jeg står og taler til dig.

Nu kan jeg jo ikke ombestemme mig længere.

Erik, jeg må have en i huset, jeg kan stole på.

Hvad fanden mener du? Du kan da stole på mig, Olof.

Ja. Men du er ikke god til at gøre rent.

Hvor kommer hun fra?

-Jeg indrykkede ... -En annonce i avisen.

"Enlig landmand, 39 år."

Jeg var til din 40-års fødselsdag. Du er både dum og forfængelig.

"Ung kvinde søges som husholderske." Skal man være ung for at gøre rent?

"Fotografi ønskes." Hvorfor det?

For at se, om hun virkede pålidelig. Der kom kun to svar.

-Hvordan så den anden ud? -Hun sendte ikke noget fotografi.

Jeg ville sætte maden over. Vil hr. Jönsson spise med?

Nej tak, jeg er ikke sulten, frøken ..?

-Hvad var det, De hed? -Lind.

Nå ja. Farvel.

Hvis der ikke er mere, så vil jeg gå i seng.

Nej, gør De bare det. Jeg tror også, jeg vil se dyner.

-Jeg håber, De sover godt. -Jo tak. Godnat.

Tak for i dag.

Det er bare mig.

Jeg ville bare sige, at hvis De hører underlige lyde,

så er det bare skodderne, som klaprer, når det blæser.

-Det er vindstille nu. -Jo, men ...

... man ved jo aldrig. Det kan jo blæse op igen.

-Ellers er her stille? -Ja, som i graven.

Godnat igen.

Hun tisser.

Godmorgen.

Ozzi.

Jeg har varmt barbervand.

-De barberer Dem måske om aftenen? -Det bliver oftest i weekenden.

Jeg har skrevet en indkøbsliste.

De kan læse den og se,

om der er noget overflødigt, eller om De vil tilføje noget.

Det behøves ikke.

De skal læse den, så jeg ikke gør noget galt.

Det ser godt ud.

-Sæbe, måske. -Det har jeg skrevet øverst.

Giv den til Erik, så køber han ind.

-Er det ham, der køber ind? -Ja, og meget andet.

Så giver jeg hr. Jönsson listen og penge. Jeg får kvitteringen.

Så kan vi i weekenden kontrollere, at alting stemmer.

Frøken Lind gør, som hun synes.

Ellen.

-Hvis De synes, det er passende. -Jeg synes, vi skal være dus.

-Hvornår er jordbærrene modne? -Når de har farve som dine negle.

Godmorgen.

-Sovet godt? -Jo tak.

Ingen problemer med Olofs snorken?

Vi deler ikke værelse.

Det håber jeg sandelig ikke.

-Hvor længe bliver du? -Det er op til Olof.

Han sagde, det var op til dig.

Det kan ikke tage så lang tid at gøre et hus rent.

Men det kan tage en evighed at få det til at køre rundt.

-Du har ikke bondehænder. -Jeg er ikke bonde.

Nej, du er husholderske.

Og De står for at købe ind. Jeg har skrevet en indkøbsliste.

Olof har læst og godkendt den.

Det er jo godt.

Her er penge. Jeg skal have en kvittering.

Du ...

De. Det er for tidligt for os at blive dus.

Hr... Hvad var det nu? Jönsson.

En ting mere.

Du har smukke øjne.

Tak.

Klokken er ni.

Dagene flyver, når man har meget at se til.

-Var det en god gåtur? -Ja.

Kylling.

Du spurgte. Jeg holder meget af kylling.

Så får vi kylling i morgen. Nu går jeg i seng. Jeg er træt.

-Jeg håber, du sover bedre i nat. -Det gør jeg sikkert.

Jeg håber ikke, det gør noget, at jeg har lavet om på dit værelse.

Det kan kun blive bedre.

-Godnat. -Godnat, Ellen.

Godmorgen.

Du godeste.

-Hvor er husholdersken? -Hun er derinde.

Du må hellere bære det ind.

Hvis du orker det.

Du ser træt ud. Sover du godt om natten?

Ja.

Ikke håret.

Hvornår kan jeg få nogle af hestepengene tilbage?

Jeg fik dem for en uge siden. Skal du have dem nu?

Ikke lige nu. Jeg spørger bare hvornår.

Jeg ved ikke hvornår. Du får dem, når du får dem.

Er det hende, som gør vrøvl? Har du talt med hende om det?

-Nej. -Godt. Lad være med det.

Så må du heller ikke sige, at jeg ikke kan læse.

-Det ville jeg aldrig gøre. -Nej, lad være med det.

Er huset blevet rent?

Er maden god? Lever du som en konge?

-Hun er altså pengene værd? -Hun er det dobbelte værd.

Ja, tørresnoren er blevet mere interessant.

-Her er varerne. -Fint.

Jeg sagde, tørresnoren er blevet meget pænere nu.

Jeg forstår ikke, hvordan I damer kommer ned i dem.

Korsettet.

Det er let at tage på.

Men ikke så let at tage af.

Hvad siger du, Olof?

-Skal jeg stille varerne ind? -På køkkenbordet, tak.

Sagde du, du kunne lide kylling, fordi jeg sagde, jeg kunne lide det?

Du har jo ikke spist noget.

Liger hoveddet stadig på huggeblokken?

Nej.

Hvor er det?

Jeg har smidt det væk.

Hvorhen?

I skoven. Ræven fik det.

Intet går til spilde.

Tak for mad.

Den er allerede ni.

Jeg tænkte på at tage et bad. Efter jeg har vasket op.

Jeg tænkte på, hvor badekarret er.

Det står ude ved brændeskuret.

Men jeg kan bære det ind, hvis du ikke vil bade udenfor.

Jeg vil hellere bade indendørs.

Nu er det fint.

Jeg håber, det bliver godt.

Jeg har aldrig badet i et køkken før.

Der er mere varmt vand her, hvis det bliver for koldt.

Man får næsten lyst til at hoppe i.

Tak for hjælpen. Nu vil jeg klæde mig af og hoppe i.

Så går jeg ind.

Jeg kan tømme karret men ikke bære det ud.

Lad det stå. Jeg tager det i morgen.

Døren.

Godnat.

Skt. Hans aften. Vil du have fri der?

Det behøver jeg ikke. Jeg bliver gerne her.

Herligt.

Læg dig.

To, tre, fire, fem ...

Skål.

Der kommer jo nogen på cykel.

-Det er Lena, Eriks kæreste. -Hun er ikke min kæreste.

Skynd dig, Lena, inden lynet slår ned i dig.

Sæt dig ned.

Lena, det er Ellen. Lena og jeg synger i kor sammen.

Ellen er min husholderske.

Sikke et midsommervejr.

-Vil du have noget? -Nej, jeg kan ikke blive.

Hvorfor kommer du ikke?

Vi sidder jo lige og spiser. Jeg kommer senere.

Hvad så med sækkeløbet? Det begynder halv otte.

Lena og Erik vandt sidste år. Erik er den bedste.

-Også i regnvejr? -Erik er altid den bedste.

Også til at løbe med æg i ske?

Erik kan alt.

-Vil du ikke have en snaps? -Lena bryder sig ikke om snaps.

Skulle du ikke tage hjem? Din far bliver urolig.

Det må jeg hellere. Ses vi senere?

Måske.

Så farvel.

-Godt jeg ikke er din kæreste. -Hun er ikke min kæreste.

Må jeg?

-Spørger du mig? -Nej, Ellen.

-Hun sidder jo her. -Jeg sidder jo her.

Det her er det bedste, jeg har oplevet ...

-Siden din mor døde. -Det er det.

Men du er fuld og har ingen musik.

Jeg sætter musik på.

Det er første gang, jeg har hørt Olof bede om lov.

Siden hans mor døde?

Nej, det er første gang, han har bedt om lov overhovedet.

En gang skal jo være den første.

Nej tak, måske senere.

-Så har du altså hemmelige laster. -Du skulle bare vide.

Må jeg?

Jordbærrene ...

Sæt dig, Olof. Sæt dig ned og hvil dig.

Hvordan har du det?

-Han er faldet i søvn. -Det ser jeg.

Du som kan alt, du må også kunne danse.

Enlig dame på dansegulvet.

Jeg er bedre til at danse end til sækkeløb.

Efter en uge har du gjort rent og stjålet hans hjerte.

Du kan sno ham om lillefingeren. 100 kroner på han er forelsket i dig.

Hvordan kan du være så sikker?

Hvordan kan man være sikker på, at solen står op i morgen?

-Måske gør den det ikke. -Nej, men det tror jeg, den gør.

Ved du, hvad der skulle have stået i den annonce?

"Enlig landmand, 40 år."

"Uskyldig."

-Han er stadigvæk en mand. -Det så du vel med det samme.

Hvad med mig? 20 kroner.

Uskyldig eller ej.

Jeg spiller ikke.

Nej. Og tro det eller ej: Jeg er ikke uskyldig.

Hvilken overraskelse. Men er du en mand?

Nu taler vi ikke om mig.

Jeg ved ikke, hvem du er, eller hvor du kommer fra.

Men så længe du er her ...

... så vær forsigtig med ham.

Hvad mener du?

Nu tager jeg hen og vinder penge på sækkeløbet.

Held og lykke.

Møgslips.

Det er ikke let dagen derpå.

-Jeg går næsten aldrig med slips. -Det gjorde du, da vi mødtes.

Jeg ville gennemgå soveværelset ovenpå.

Gøre rent, rydde ud. Men måske skal jeg ikke røre dine forældres ting?

Jo, så slipper jeg for det.

Jeg har aldrig taget mig sammen. Der er for mange minder.

-Det er dit værelse nu. -For øjeblikket, ja.

Jeg beklager i går. Det skal aldrig ske igen.

Man skal være fuld til Skt. Hans.

Du var meget smuk i går.

Det var du også.

Det her har du prøvet før.

Du er klar til begravelsen.

Det er ikke noget, jeg ser frem til.

Menneskets liv er som græsset.

Det blomstrer som markens blomster.

Når vinden blæser over det, så er det ikke mere.

Dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.

Har du for vane at rode i andre folks skuffer?

Har du for vane at vade ind på damers soveværelser uden at banke på?

Skal jeg være helt ærlig, så er det sket.

Er du ikke til begravelse?

Nej, tydeligvis ikke.

Jeg bryder mig ikke om begravelser.

Jeg graver graven. Det er nok.

Kaffe?

Ja. Er du tørstig?

Flot kjole.

Tak.

Det er synd med hullet.

Hvilket?

Det må jeg sy.

Udmærket.

Hvad gør du dog?

-Tager skjorten af. -Det ser jeg. Hvorfor?

Hvis du er god til at sy, kan du hjælpe mig med den nederste knap.

-Må jeg drikke min kaffe først? -Naturligvis.

Du kan sy men ikke plukke høns.

Kan du ikke fortælle om dig selv? Du har vist prøvet lidt af hvert.

Småkage?

-Nyder du at drille mig? -Ja.

-Jeg vil gerne vide lidt om dig. -Jeg ved jo intet om dig.

Blev født her i byen for 27 år siden. For ti år siden stak jeg til søs.

Handelsflåden, Kungsholm. Frem og tilbage til Amerika.

Mødte Gud og hver mand. Garbo ...

Dejlig. Hun talte kun med mig. Jeg serverede altid for hende.

Prins Bertil. Nice guy.

Basie. Ellington. Charlie Parker.

Bad guy. Great guy.

Så blev jeg træt af livet på søen. Boede i Memphis i to år.

Blev også træt af det. Rejste væk.

-Jeg blev tvunget til at rejse. -Hvorfor det?

Det er ligemeget.

Men jeg tror, jeg er den eneste svensker,

som har trykket Presley i hånden.

Elvis.

Rock n' roll, Ellen.

-Du må have hørt det i radioen. -Nej.

Han er fantastisk.

Damerne besvimer over ham. Han kan ikke vises i fjernsynet.

Hvorfor det?

Fordi han er så provokerende.

Han står sådan her. Så begynder musikken.

Er du med?

De kan kun vise ham fra livet og opefter.

Så gør han sådan her.

Så skriger tøserne.

Det gør de.

Hvordan var det?

Jeg må klæde om. Hestene skal ned til søen.

Hvor har du gjort det fint.

Jeg fandt nogle ringe.

-Det er fars og mors. -Det kan jeg forstå.

Sidst jeg sad her ...

... var da mor døde.

Hun havde ondt.

Jeg sad og holdt hende i hånden. Vi vidste begge, at hun var døende.

Så bad hun mig tage ringen af.

Det var den her.

Så lagde hun den i min hånd og døsede hen.

Så sagde hun:

"Da far døde, gav han mig sit hjerte."

"Og nu giver jeg dig mit."

"Hvordan ser himlen ud," spurgte hun.

Så gik jeg hen og kiggede ud af vinduet.

Der var ikke en sky på himlen.

"Det er godt," sagde hun.

"Så bliver det let at finde ham."

Så spurgte hun, hvad klokken var. Fire, sagde jeg.

"Glem nu ikke at trække uret i stadsstuen op kl. 9 hver aften."

"Fire gange til højre og lidt til, så fjederen ikke hopper af."

Så lukkede hun øjnene ...

... og sov ind.

VIl du have kaffe?

Ja tak.

Jeg skal bare lige være færdig først.

-Er det svært det der? -Nej.

Vil du prøve?

Jo, kom.

Spanden mellem fødderne og så tager du fat i patterne.

Så skal du klemme og trække.

Hvad har vi dog her?

Træner du?

Jeg viser, hvordan man gør.

Det ser jeg.

Hvis du vil se noget spændende, kan du komme med udenfor.

Er de kommet?

Hvad foregår der dog?

-De skal bedække hoppen. -Ja, men hvorfor gøre det her?

-Jordbær? -Nej, jeg får udslæt.

Her.

-Hvad er det? -Træk dem fra min gæld.

Hvorfor?

Ret skal være ret.

Skrevet og klart. Der er orden i sagerne.

Du kan kontrollere det.

Det tjente jeg på hesten i dag.

Kan du tænke dig en lettere måde at tjene penge på?

Hvor ofte kan han gøre det?

Hingste er ligesom mænd.

Finder man den rette, kan man tjene kassen.

Olofs heste derimod er en helt anden historie.

De har været hos lægen.

De er store, stærke, pålidelige ...

... og dræbende kedelige.

Olof.

Jeg skal tale med dig.

Et minut.

-Her? -Ja.

Tak for mad.

Hvad er der?

Pengene.

-Hvilke penge? -Dem du fik.

-Hvad er der med dem? -Jeg skal have dem tilbage.

Jeg har jo lige fået dem.

Det var bare en opvisning til hendes ære.

Så slipper vi for hendes ordenspjank.

Jeg vil satse dem på et staldtips. Tredobbelt fortjeneste.

Det er jo til dig og mig.

Dine penge er ligeså sikre i min lomme som i din.

Og de gør mere nytte der end i hendes pung.

Olof, er du med?

Sidder du der og bliver forelsket i hende?

Jeg har set, hvordan du kigger på hende.

Du har altid lyttet til mig.

Og nu siger jeg: Tag det roligt.

Pengene.

Vi ses i morgen.

Huset er i alt fald rent.

-Var der ellers noget? -Nej, du skulle bare kigge.

Han kigger sig i spejlet for første gang i årevis.

Man kan sågar spejle sig i køkkengulvet.

Man kan praktisk taget spejle sig i alt derinde.

Hun er åbenbart en fremragende hushjælp.

Ja, Olof er glad.

Glad? Han er på en anden planet.

Pludselig bestemmer hun alt, hvad der har med gården at gøre.

Hun bestemmer indkøbene.

Hun betaler alting undtagen mig.

-Ved du, at hun skylder mig penge? -Dig? Det plejer at være omvendt.

Er du færdig? Må jeg fortsætte?

Hun ved præcis, hvor meget mælk hver ko giver.

Præcis hvor mange æbler, der er på hvert træ.

Hun kan sikkert sige nøjagtig hvornår, hver høne lægger æg.

Det er godt.

Godt?!

Hun har jo overtaget totalt. Og Olof finder sig bare i det.

-Du virker bekymret. -For at sige det mildt.

Du kender Olof ligeså godt som jeg. Han holder ikke til det her.

Og jeg taler ikke om, hvorvidt det skide køkkengulv er rent.

Jeg taler om det, som foregår her oppe.

-Hvor meget blev det? -Femogtyve.

Det var ikke så dum en ide.

-Værsgo. -Det er ikke mine penge.

Uden dig havde vi ikke haft nogen jordbær. Tag dem nu.

Du har heller ikke fået løn.

Så vil jeg købe en gave til dig.

Hvad vil du have?

Hvad mangler du?

Jeg mangler faktisk en kjole.

Så køber vi en kjole.

Det er der ikke nok penge til.

Hvis du vil have en kjole, så skal du få en kjole.

Lad os se.

Jeg har prikken over i'et.

-Jeg synes, den er for blomstret. -Så tager vi den af.

Beklager.

Det gør ikke noget.

Det er en vældig sød kjole.

-Så absolut. -På den rette person, selvfølgelig.

Så prøver vi noget andet.

Hej. Hvad laver du her?

Ja, hvad laver jeg her? Du får tre gæt.

Måske fik jeg ikke sagt, at vi ikke skal have købt ind i dag.

-Skal du hente æg? -Forkert. Prøv igen.

-Undskyld, det glemte jeg sgu. -Hvad har du glemt?

Vi tager på travbanen en gang hver måned.

Vi var nødt til at tage ind til byen.

-Hvad synes du? -Om hvad?

Kjolen.

Drej rundt.

En gang til.

Jeg kan godt lide den.

Det glæder mig. Det var Olof, som valgte den.

Flot, ikke?

Hvor længe har du ventet?

-Hvornår plejer vi at mødes? -Klokken tre.

Og hvad er klokken?

Snart fire.

Erik, jeg syntes, hun trængte til at komme lidt væk herfra.

Her har jeg stået som en idiot og været urolig for dig.

Jeg er skuffet, Olof.

-Tager du så selv afsted? -Jeg har sgu da ikke noget valg.

For fanden.

-Det må du undskylde. -Det gør ikke noget.

Jeg kom op for at bede dig

tage kjolen på i aften.

-Jeg ville tage den af. -Kan du ikke tage den på igen?

Du må hjælpe mig med lynlåsen.

Du kan ikke hjælpe, hvis du står derhenne.

Jeg holder af dig, Ellen.

Jeg holder meget af dig.

Jeg holder også af dig. Ellers ville jeg ikke være her.

Bliver du her så?

Bliver du her?

Hvorfor spørger du?

Jeg vil være sikker.

Intet i livet er sikkert, men jeg har ikke i sinde at rejse.

Jeg ... går ned.

Olof.

Vil du have noget at drikke?

Der er lidt græs i glasset.

Havde du svært ved at sove?

Jeg så, du sad ude i haven.

Hvis du har svært ved at sove i nat, så væk mig.

Det er varmt, hva'?

Skal vi igennem det her en gang til?

Jeg er uskyldig.

Det ved jeg.

Det er alle første gang.

Du skal vel af med den en dag. Eller hvad?

Hvad sagde du til mig, da vi satte os i bilen?

At jeg skulle være hjemme halv elleve.

Lena. Da vi tog afsted ...

... vendte du dig om mod mig og sagde noget. Husker du det?

At jeg elsker dig.

Ja, præcis.

Så vil du vel have, jeg skal være den første.

Elsker du mig?

Det ved du jo, jeg gør.

-Så sig det. -Hvorfor? Det ved du, jeg gør.

Jeg vil have, du skal sige det.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Jeg er uskyldig.

Tilgiv mig.

Du skal kysse mig først.

Det gør jeg gerne.

Det var vel ikke så farligt?

-Hvonår skal du være hjemme? -Halv elleve.

Så må vi køre nu.

Kan vi ikke blive lidt?

Vi må ikke komme for sent. Du kender din far.

Har du det godt?

Du ville jo selv. Jeg tvang dig ikke.

Det er ikke let første gang.

Man må gøre et forsøg for at lære noget nyt.

Hvorfor gør du det her?

Du behøver ikke gøre det for min skyld.

Jeg har klaret mig uden i 40 år. Jeg kan klare mig i 40 år mere.

Jeg gjorde det ikke for din skyld. Jeg ville det selv.

Vil du ikke have mig her?

Skal jeg rejse herfra?

Tilgiv mig.

Jeg går i seng.

Rolig, rolig!

Ellen, lær mig det.

Lær mig det.

Olof!

Du må ikke holde op. Bliv ved.

Jeg vidste det.

Jeg elsker dig.

Hører du, Ellen?

Jeg elsker også dig.

Jeg vidste det.

Olof!

Hejsa. Sikke et møgvejr.

-Hørte du ikke, jeg råbte? -Nej.

Hvor er hun henne?

-Var hun ikke derinde? -Nej.

Ellen?

Hun er begyndt at sjuske.

Tak. Hun må have tabt dem.

"Hun må have tabt dem."

Du er altså ikke uskyldig længere?

Nej.

Hvordan kan du være så dum?

Hvad tror du, hun ser i dig? Hvad har du at tilbyde?

Et råddent hus og et par skide høns.

Jeg kan det med damer.

Jeg har haft flere, end du kan tælle til.

Her er intet for hende.

Er du jaloux?

Hun tog den forkerte, hva'?

Hun tog idioten i stedet.

Ja, hun tog idioten.

Det er jeg ked af.

Olof, jeg er din ven. Jeg vil ikke se dig blive til grin.

Hvorfor fanden tror du, jeg indrykkede den annonce?

For at få gjort rent i køkkenet?

Jeg ville møde en kvinde, Erik.

Det var den eneste måde for mig.

Hvis du var min ven, ville du ønske mig tillykke.

Tillykke, Olof.

Hun er vidunderlig.

Det er Grace Kelly også.

Held og lykke.

Hvad tænker du på?

På laden.

Skal vi gå derhen igen?

Det orker jeg ikke.

Men det gør du vist.

Jeg tænker på, at det regner ind.

Jeg må se at få det lavet.

Hvor længe har det været sådan?

Alt for længe.

Hvorfor har du ikke gjort noget ved det?

Det er for dyrt.

-Luk øjnene. -Det gør jeg jo.

Du må ikke kigge.

Hold dem lukket.

Ikke kigge.

Ræk hånden frem.

Frem med hånden.

Jeg kan ikke tage imod den.

Hvorfor ikke?

Det er for meget.

Den har ligget i den æske i ti år.

Det sidste, mor sagde, var ikke, at jeg skulle trække noget ur op.

Hun sagde: "Sid nu ikke der alene, Olof."

"Gå ud og mød nogen."

Lettere sagt end gjort.

Jeg ønsker, du skal have den. Du skal bare gå med den.

Jeg beder dig.

Tak.

Tidligere i dag, da du sagde, at du elskede mig ...

Mente du det?

Naturligvis.

Kan du ikke sige det igen?

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig, Ellen.

Vær sød at standse.

Vær sød at standse.

Memphis!

Sådan ja.

Hvor meget skylder du Olof?

Er vi stoppet, så du kan spørge, hvor meget jeg skylder Olof?

Hvad har du med det at gøre?

Han har betalt din del af hesten, ikke?

-Har Olof sagt det? -Nej, jeg har gættet mig til det.

Hvorom alting er, er det ikke noget, der rager dig.

Nu har han brug for penge.

Det har vi vel alle.

Laden er ved at brase sammen.

Hvad fanden mener du med det? Der er et par huller i taget.

Sådan har det set ud i 20 år. Det er ikke taget, der er problemet.

Problemet er, at der ligger trusser på gulvet, når man kommer ind.

Nu tænker jeg bare på, hvad du egentlig vil her.

Hvis du bare vil have lidt sjov, så kan du komme til mig.

Hvad siger du?

Her er jo ingenting for dig.

Jeg har haft hundredevis af fruentimmere som dig.

På vej til og fra Amerika.

Ingen af dem har drømt om en som Olof.

Han har jo intet at tilbyde dig.

Din skide so!

Jeg vil bare have,

at du sælger din fjollede bil eller din rådne hest.

Hold din kæft!

Og betaler de penge tilbage, du skylder.

Jeg skal nok sørge for at finde ud af, hvem fanden du er!

Og hvor du kommer fra, og hvad du er ude efter!

Din møgkælling!

Skal vi?

-Du ved, jeg aldrig danser. -Hvorfor er vi så her?

Du skal ikke spørge mig. Det var dig, som ville herhen.

Skal vi ikke tage afsted?

Jeg elsker dig.

-Hvad? -Du hørte mig godt.

Ja, og? Hvad skal jeg sige?

Hvad tror du?

Jeg siger det senere i bilen. Jeg skal lige tale med Olof.

Vent her.

Stil dig her.

I er vel nok dygtige.

Tillader du?

-Jeg vil danse med Ellen. -Vil du det?

Du skal ikke spørge hende. Måske siger hun nej.

Jeg ved ikke ...

Jeg vil sige undskyuld. Jeg skulle ikke have råbt ad dig.

Man behandler ikke en dame på den måde.

Man behandler ikke en dame på den måde.

Nej, netop. Det er derfor, jeg undskylder. Tilgiver du mig?

Det var alvor. Han mangler penge. Han stoler på dig.

Er du ikke hans ven?

Jeg er imponeret, Ellen. Du er hårdnakket.

Det er jeg.

Og du lugter godt.

En skam jeg ikke kan sige det samme.

Skal vi danse? Ellers går jeg tilbage til Olof.

-Venner? -Hvis du betaler pengene tilbage.

-Bør den ikke sidde på venstre? -Det er ikke en vielsesring.

Jeg har fået den af Olof.

Den er fin.

Hvor er den anden så?

-Hvilken? -Din vielsesring.

Var han for fedtet til at købe en?

Olof?

Din mand.

Jeg går ud og pisser.

Jeg håber, jeg er hjemme til maden.

Olof ...

Jeg elsker dig.

Ellen?

Hvor skal du hen?

Ellen ... Jeg ved ikke, hvor hun er.

Jeg tror, hun er rejst.

Hun efterlod det her. Du må læse det for mig, Erik.

Nej.

Det må du. Jeg kan ikke.

Hun må have vidst, at du ikke kan læse.

Jeg har aldrig fortalt det.

Jeg kan ikke læse det her.

Sæt dig og læs.

Jeg beder dig, Erik. Vær sød at sætte dig og læs det.

Kære Olof.

Jeg har forladt gården.

"Og jeg kommer ikke tilbage."

Lige siden jeg kom, har jeg villet fortælle dig noget.

"Jeg har taget de penge, Erik har betalt tilbage, og beholdt dem."

-Står der det? -Ja.

Jeg har betalt hele sommeren. Pengene for hesten og det.

Jeg stolede på hende.

Jeg ved, du stolede på mig.

Og jeg har svigtet dig.

Jeg er gift med en anden mand.

Jeg rejser hjem for få orden i sagerne, og indtil da

er intet andet muligt.

Hvordan slutter det? Hvad skriver hun til slut?

Jeg er ked af, at du måtte læse det her.

Men jeg kunne ikke klare at sige det til dig.

Jeg vil altid elske dig.

"Ellen."

Mere står der ikke. "Ellen."

Ikke mere?

Nej.

Jeg vidste det jo. Det stod skrevet i panden på hende.

Jeg har forsøgt at advare dig.

Læs det igen.

Nej, jeg læser det ikke igen. Jeg har fortalt dig, hvad der står.

"Jeg er rejst og kommer ikke tilbage, og jeg har taget Eriks penge."

Står der intet om, hvorfor hun er rejst?

Tror du hun skriver sådan her og sætter adresse på?

Jeg har prøvet det hundrede gange. Det går over.

Verden er fuld af kvinder. Det går over.

Lad mig få brevet.

Nej, du skal ikke plage dig selv. Jeg smider det ud.

Kom med det.

Giv mig brevet.

Olof.

Jeg ved, tidspunktet er dårligt,

men jeg rejser herfra.

Jeg påmønstrer et italiensk skib i Gibraltar, Andrea Doria.

Jeg vil til Amerika igen. Jeg bliver sindssyg af at være her.

Hvornår?

Jeg tager til Göteborg i morgen.

Pas på dig selv.

Jeg kan ikke læse, Erik, men jeg er ikke dum i hovedet.

Glem hende. Hun er det ikke værd.

Intet i livet er sikkert, men jeg har ikke i sinde at rejse.

Du ser træt ud.

Læs det her for mig.

Hvorfor skal jeg ..?

Læs det.

"Kære Olof."

"Jeg har forladt gården. Jeg har noget at fortælle dig."

"Jeg ved, du stolede på mig, og jeg har svigtet dig."

"Jeg er gift med en anden mand."

Hvorfor skal jeg gøre det her?

Jeg kan ikke læse.

Hvorfor sagde du ikke noget?

Hvordan slutter brevet?

"Jeg vil altid elske dig."

"Ellen."

Har du ingen kuffert?

De står på stationen. Jeg ved jo ikke, om du vil have mig.

Vil du have mig tilbage?

Ja.

Jeg troede, du ville sige nej.

Jeg sagde ja.

Alting er, som det altid har været.

Og det, som er sket, vil ske igen.

Der er intet nyt under solen.

Kom, så går vi hjem.

Oversat af Henrik Thøgersen