Original subtitles

I dag hylder vi heltinden af Polaris V.

Sarah Jackson, videnskabskvinde, mor, eventyrer.

POLARIS V ULYKKE

Et medlem af mandskabet er stadig savnet.

-Sarah Jackson. -Hun er en god ven, så...

Sarah Jackson.

Hun var det eneste offer i branden.

Det er Sarah.

-Vi må videre. -Ja.

Der var et brud på nakkebenet.

Sarah døde ikke i branden.

Hun blev myrdet.

Myrdet? Hvad er det, du siger?

Det blev taget på brandaftenen. Den aften, Sarah Jackson døde. Se.

-Sweateren. -Det var ham.

Arthur dræbte Sarah Jackson.

-Er du sikker på det? -Det må have været ham.

Arthur leder efter dig.

Han vil vide, hvornår han kan forvente proteinsekventeringen.

Er du okay?

Man kalder det "paradoks-afklædning".

Hippocampus bliver så forskruet af kulden,

at man får det varmt.

Pludselig føler man, at tøjet kvæler en.

Tænk engang.

De ville finde mig nøgen og frossen på vej til den argentinske station.

Måske er det stadig et forsøg værd.

Jeg kan fortælle Arthur, at jeg ikke kunne finde dig.

Hvis du har brug for et øjeblik.

Skal jeg gøre det?

Vidste du det?

Da du bad mig om at komme hertil?

Vidste du, det her kunne ske?

Et par uger mere, så kommer sommeren.

Et par uger mere.

Du får se.

Jeg vil bare...

Okay.

AFSNIT VI

Sig mig, hvad skete der med Sarah Jackson?

Undskyld, kan du gentage spørgsmålet?

Kan du fortælle mig, hvad der skete med Sarah Jackson?

Hun døde.

Hun døde. Mere ved jeg ikke om det.

Der skete en ulykke, og...

pludselig var der brand, og alt styrtede sammen.

Vi måtte vende tilbage for at sende et SOS,

før stationen brød sammen.

Sarah Jackson gik ind...

Jeg så Sarah løbe den anden vej, og...

Hun råbte noget, og jeg kunne ikke høre, hvad det var.

Vi var alle sammen udenfor, og det var hun ikke.

Sarah var et vidunderligt menneske. Helt utrolig.

Jeg beundrede hende meget.

Undskyld. Hun betød meget for mig.

Undskyld.

Jeg savner hende meget. Undskyld.

Desværre døde hun

i branden, der omspændte Polaris V.

Jeg mistede en skattet kollega, en ven,

og jeg kan ikke forestille mig,

hvor svært det må være for hendes familie.

Det er et stort tab.

Annika!

Annika!

Hold op!

Annika, stop det fis lige nu!

Hvad for en rækkevidde har den tingest?

Tror du, at nogen vil komme forbi midt om vinteren?

Desperate tider... og så videre.

Det, der skete der,

er så slemt, at Arthur vil begrave det her med resten af os.

Nu er det nok!

Hvis jeg skal dø her, kan du i det mindste fortælle mig hvorfor.

Hvad sagde hun?

Kan du ikke huske det?

Jeg kan huske det.

Okay.

Jeg er bare ikke sikker på, at du vil høre det.

Her er den så!

Den bedste cheesecake på hele kontinentet.

Ja! Værsgo.

Jeg overgiver mig. Jeg kan ikke få en bid mere ned.

Vil du ikke engang smage? Kom nu, Damian.

Tag en bid, så vil du ønske, at vinteren aldrig ender.

Ikke jeg.

Om en måned er det eneste is, jeg vil se,

isterningerne i min Mai Tai.

Hvor skønt. Jeg har lovet pigerne en ferie.

Men desværre for mig elsker de at stå på ski.

-Nej! -Sådan er livet!

Hvad med dig? Har du nogle planer med dine børn?

Jeg ved bare, at jeg vil kramme dem så hårdt.

Ja, måske...

-Hej, Nils. -Hej.

Hvad er det første, du vil gøre, når du kommer hjem?

-Se, hvem der er her. -Hjem? Det her er mit hjem.

Det er det smukkeste sted på Jorden.

Du taler som en sand isjunkie, mand.

Doc, du kan bare begrave mig her under polarlyset,

så bliver jeg en lykkelig mand.

Begrave dig? Vi må ikke efterlade noget skrald, Nilsy-boy.

Sarah, der er telefon til dig i fællesstuen.

Er det Sylvia? Er det Olivia?

Arthur er utrættelig. Jeg troede, han var færdig i laboratoriet.

Han gør sig klar til sin triumferende tilbagevenden.

Ja?

Han vil have den evalueret af fagfolk,

få flere midler og prøve at opskalere den.

Jeg er ikke sikker på, at Arthur skal redde verden.

Han bliver utålelig bagefter.

Han redder den ikke helt alene, vel?

Jeg er sikker på, at vores navne vil fremstå tydeligt i fodnoterne.

-Hvordan var den? -Undskyld mig.

Var der ikke telefon til mig?

Ved du, hvad vi har gjort?

Jeg ville bare takke dig.

-Tak. -Nej, dig.

Jeg...

-Jeg må hellere gå. -Nej.

Jeg må... Jeg ville gå i seng.

Bare lad mig...

Nej, lad mig...

Jeg tror, at jeg bare...

Fis af! Kom så, fis af!

Nej.

Nej, undskyld.

Undskyld.

Jeg misforstod. Jeg troede...

-Det gør ikke noget. -Okay.

Undskyld.

-Det er okay. -Okay.

Undskyld. Vi er venner.

Ja.

-Det er okay. -Okay.

Hør på mig, Sarah.

Jeg skabte dig, Sarah.

Jeg skabte dig.

Og jeg kan knuse dig.

Okay?

Lad mig nu...

Lad mig...

God pige.

Kæmp ikke imod.

Ja, sådan.

Ja, sådan. God pige.

Sarah?

-Sarah, se på mig. -Annika.

-Åh nej! -Det var et uheld, Annika.

-Hun er død. -Det var et uheld.

Du gjorde... Jeg så... Jeg så det hele!

Det var ikke min mening at gøre det, Annika.

-Jeg skubbede hende og... -Åh gud.

Jeg skubbede hende...

Hold kæft, for fanden!

Du slog hende ihjel.

Du slog hende ihjel. Pis.

Du...

Sarah...

Jeg kan ikke komme i fængsel, Annika. Det kan jeg ikke.

For helvede. Du skal bøde for det.

Du skal bøde for det.

Det har hun skullet leve med hele livet.

Det har jeg levet med hele livet.

Eminente professorer som dig selv.

Vi skulle stå på pinde for at imponere dem.

Så tog du mig,

og jeg indså det, og jeg var anderledes, ikke?

Jeg var anderledes.

Du så mit talent og min drivkraft,

og du banede vejen for mig.

Men hvad fanden sker der nu?

Alt, vi har arbejdet for, Arthur,

alt, Sarah arbejdede for, bliver ikke til en skid!

Fordi du ikke kunne holde pikken i bukserne.

Det er så skide patetisk.

Hvorfor skal jeg bøde for det? Det er uretfærdigt.

Det er fandeme uretfærdigt!

Hun fortjener det ikke.

Hun fortjener det ikke.

Hvad skal vi gøre?

Hvad skal vi gøre?

Tag din sweater af.

Tag din sweater af.

Hvad med resten?

De vil ikke lytte til dig, Arthur.

Måske vil de lytte til mig.

Vask dig, for helvede.

Hvordan gjorde du det?

Det var ikke nemt.

Og det tog tid. Det tog lang tid.

Hallo!

Hallo!

Nej!

Nej.

Nej.

Okay.

Der var tre uger, til sommermandskabet ankom,

så jeg skulle bare snakke videre

og snakke og snakke...

Vi lader København klare det.

Vi melder det over radioen og venter på myndighederne.

Fly kan først lande her om tre uger.

Hvorfor låser vi ham ikke inde i vaskerummet indtil da?

Så kan vi skiftes til at holde øje med ham.

-Hvad ville det nytte? -Hvad?

Ja, Erik. Hvad ville det nytte?

Han slog hende ihjel, Annika.

Okay.

Okay.

Jeg vil spørge om en ting.

Hvad tror I, der vil ske, når verden finder ud af det?

Vores bevilling, stipendier, donorer... det hele forsvinder.

Intet universitet eller institut i verden

vil røre ved vores forskning med en ildtang.

-Hun er din ven. -Hun var min ven, Ebba.

Hun arbejdede lige så hårdt som os for at gennemføre dette projekt.

Jeg begriber dig ikke.

Damian, du har set modellerne. Du har kørt tallene igennem.

Du ved, hvad der vil ske om 30, 20, eller om 10 år,

hvis vi hælder CO2 ud, som vi gør nu.

Vi får oversvømmelser,

tørke og massehungersnød.

Det, vi laver her, er aldrig set før.

Der er stadig så meget, der skal gøres.

Vi kan ikke stoppe nu.

Jeg kan ikke...

Damian, du kom her af en grund,

nemlig at redde liv.

Sarahs liv kan ikke reddes mere, men millioner af andres kan.

Fuck din forskning og dit skide ego!

-Ego? -Jeg melder det her nu.

Du er medskyldig, Miles.

Det kan Arthur bevidne. Og det kan jeg sgu.

Ja, jeg hørte dig.

Du sendte hende til fællesstuen,

og du vidste udmærket godt, der ikke var telefon til hende.

Jeg vidste ikke, han ville dræbe hende.

Nej. Okay.

Men af os alle er du den, der har mest at tabe.

Du er en led kælling.

Okay.

Jeg var en kælling. Det var jeg nødt til at være.

-Vi må holde sammen. -Ja.

Okay?

Jeg prøver bare at være fornuftig.

Jeg vil fortsætte det her arbejde.

Hvad laver du?

Lad mig være!

Det er virkeligheden, Nils.

Annika, med respekt for dig, så forstår jeg dit argument,

men det er ikke et forstandigt argument.

Vi taler om liv.

Ikke et, to eller bare vores, men hele verden.

Sig, at du ikke er med.

Tænk over det. Jeg kommer tilbage.

Nej. Vi kan ikke gøre det her.

Det handler om noget større, end du, jeg og alle andre her.

Det handler om dig. Jeg hopper ikke med på vognen.

Du beder mig om noget, der overgår alt.

-Nej, jeg... -Jeg vil ikke være med!

Jeg er ikke forbryder!

Forstår du ikke, hvor vigtigt det er?

Hvor belejligt at kalde det "det rette" og dække over en morder.

Lyt til Miles! Lyt til mig! Det vil få dig frem i verden!

Jeg er ikke med!

-Det er typisk dig. -Rend mig.

Slap af, for fanden, Ramón!

For helvede.

Når man tilbringer en hel vinter

låst inde i en blikdåse med ni andre individer,

lærer man alt, der er at vide om dem.

Alt det gode og det dårlige...

og det slemme.

Og jeg brugte det. Jeg brugte det hele.

Hvordan foreslår du, vi holder det hemmeligt?

De finder ud af alt om dig.

Lukas finder ud af det.

Hvem tror du, der får myndigheden over drengene?

Det vil ske.

Jeg har tracket din download-historik, Ramón.

-Hvis det bliver offentligt kendt... -Hold kæft.

...får du aldrig mere et arbejde.

Hverken i Antarktis eller derhjemme. Ingen steder.

Din mor, din far...

vil skamme sig sådan.

Det skal nok gå.

Med din historie vil det ikke se godt ud i din journal.

De lader dig ikke komme tilbage på isen, Nils.

Du ved, at jeg har ret.

Hvornår var du sidst hjemme?

Ikke i en uge eller en måned, men i lang tid?

Nu er det nok.

Jeg prøver at hjælpe dig.

Hvis du tager hjem alene,

vil du finde en hurtigere måde at tage dit liv på end den flaske.

Det, du gør,

at sælge receptpligtig medicin til dine holdmedlemmer,

er en forbrydelse, Lars.

Hører du mig?

Alle andre er med, Erik. Bortset fra dig.

Okay.

Okay.

Tøvede du nogensinde?

Fortrød du nogensinde?

Og så skete det.

Varmen fra branden

åbnede revnerne, der var skjult under stationen.

Isen slugte vores synder for os.

Eller det troede vi.

Polaris V er dukket op igen.

Det var derfor, du kom tilbage.

-Nej. -Undskyld, jeg...

Nej, det er ikke Annika. Det ville hun ikke gøre.

-Undskyld. -Nej! Jeg sagde: nej!

-Johan! -Micke!

Er du okay?

Johan!

Jeg efterlod en gave til dig inde i Polaris.

Du fik ikke skaffet den ting af vejen, som du troede.

blod på mine hænder

undskyld

Du godeste, Annika.

Jeg ved, hvad du gjorde.

Hvad er det, du tror, at du ved?

-Annika fortalte Maggie det. -Definitionen på rygter.

Hun fortalte hende, at du dræbte Sarah Jackson.

Nå, gjorde hun det?

Og du troede på hende.

Du ved, at din kone ville miskreditere mig.

Ikke mere delt forfatterskab.

En simpel beskyldning om mord,

og så kunne hun stå øverst som forfatter.

Holde forskningen og hæderen for sig selv.

En ambitiøs person ville gøre det, ikke sandt?

Lyder det ikke som den Annika, vi kender?

Dreven, sulten efter succes?

Træt af at leve i skyggen af et irriterende svin som mig selv?

Nej. Sarah Jackson døde af et slag i hovedet.

-Det kan du ikke benægte. -Nej.

Hun slog hovedet, da hun prøvede at flygte fra branden.

Det ville være fint, ikke? At give branden skylden.

Det var det, der skete.

Men Micke fandt ingen røg i hendes lunger.

Da branden startede, var Sarah Jackson allerede død.

Og hvad så?

En anden slog hende ihjel.

Det kunne være hvem som helst.

Vi havde en fuld og forstyrret krigsveteran...

Og dig.

En narcissist med et gudekompleks, Arthur. Dig.

Alt, hvad Maggie siger, er bare rygter,

og du ved det.

Jeg tror, du fortæller sandheden om Annika.

Jeg havde bare brug for tid til at bearbejde og acceptere det.

Okay.

Annika kan have dækket over Sarahs mord.

Men Arthur slog hende ihjel.

Han havde et motiv til at begrave sandheden,

sikre sig, at ingen fandt ud af det.

Tror du, det var grunden til, han slog alle ihjel?

Du ved det, og jeg ved det. Men det er ikke nok, vel?

Verden skal vide det. Men så har vi brug for beviser.

Eller går han fri. Han går fandeme fri.

Det ved jeg godt.

Kom nu.

Du må huske.

Du må fortælle mig, hvor Annika er.

Vi må ud herfra.

Argentinerne... Vi må prøve Sno-Caten.

Det er for risikabelt. Vi har ikke nok brændstof.

Jo, måske, hvis vi skyder genvej igennem den vestlige højslette.

Det er en dødsfælde. Alene revnerne...

Nej. Vi må tage den chance.

Vi må hente hjælp. Jeg gør det.

Nej. Det er ikke muligt.

Astrid har fløjet over den vestlige højslette.

Hvis hun prøvede at få fat i argentinerne,

ville vi have set hende.

Det sagde hun, men...

-For helvede. -Hvor kommer det fra?

Den vestlige højslette. Vi kan ikke tage til argentinske base.

Pis.

-Hvor langt væk er canadierne? -For langt.

Måske, men der er i det mindste ikke en stor kategori 5 storm

mellem dem og os.

-Annika... -Nej.

Afslut påfyldningen. Jeg finder rationer.

Pis.

Annika tog mod øst!

Hun tog til den canadiske base, ikke den argentinske.

Astrid, kom ind. Det her er Johan.

Sig frem.

Hør, Annika tog til den canadiske base, ikke den argentinske.

Pis, vi har ledt det forkerte sted.

-Hvor hurtigt kan du nå frem? -Jeg vender om nu.

De leder nu.

-Tak. -Undskyld.

Undskyld, at jeg ikke kunne huske det før.

Det er ikke din skyld.

Det føles sådan.

Hør, du har været meget modig.

-Okay. -Det ved du godt, ikke?

Jeg huskede noget mere.

Jeg kunne ikke redde ham.

Hvor er hun?

-Hun er kørt. -Hvorhen?

Væk fra dig.

Hun dør derude.

Hun vil hellere møde stormen end dig.

Din lille møgkælling.

Det er vi alle sammen, ikke?

Små møgkællinger.

Mig, Annika, Sarah Jackson...

At myrde kvinder er din ting, ikke?

Løb!

Det hele er din skyld.

Alle de mennesker behøvede ikke at dø.

Men du skulle bare stikke snuden i andres sager, ikke?

I Polaris V.

Det, der skete på Polaris V, var en ulykke.

Det var en fejltagelse!

Det er lige meget nu, for ingen får det at vide.

For når danskerne kommer, vil jeg være den eneste her.

Kun mig!

Jeg fortæller dem den grimme sandhed om, hvad du har gjort.

For helvede!

SERVICETUNNEL

Hallo!

Hallo!

Hallo!

Pis!

Åbn døren, for helvede! Hallo!

Hallo!

Åbn døren!

Hallo!

Jeg slår dig sgu ihjel, din lille møgkælling!

Hallo!

Hallo! Åbn døren!

Jeg var bange for, han ville finde en vej ud, så...

efter det gemte jeg mig, ventede og bad.

Så dukkede du op.

Johan.

Jeg tror, at jeg har fundet hende.

En Sno-Cat, der sidder fast i en snedrive.

-Hvor er du? -25 kilometer fra din position.

Jeg lander og ringer tilbage.

Johan, kan du høre mig? Johan?

Johan, kan du høre mig? Johan?

Tag ikke af sted, Johan.

Vi kom for sent.

Det gør mig ondt.

-Annika var min... -Lad være.

Sig ikke hendes navn.

Hører du? Du skal ikke sige det.

Jeg ved, hvad du gjorde.

Du skar Sno-Catens brændstofslange over.

Hvabehar? Det gjorde jeg ikke...

Du sendte hende i døden.

Hun havde ikke en chance.

Jeg har fået nok af dine tåbelige beskyldninger. Ved du det?

Jeg glæder mig til, at politiet kommer,

og at den her farce er overstået.

Du skal bøde for måden, du har behandlet mig på.

Dig og hele dit skide mandskab skal skrubbe toiletter på en...

Kan du genkende det her billede?

Kan du huske, hvad du havde på den aften?

Jeg fandt dig.

Hun døde, så hun kunne få den her væk fra dig.

Hun fik dig.

Når jeg giver den til politiet,

når de kører deres tests,

hvis blod tror du så, det er?

Jeg vil vædde med, det er Sarah Jacksons. Hvad siger du?

Din karriere er forbi.

Dit rygte er ødelagt.

Dit liv er forbi.

Johan.

Vis dem deres værelser, så de kan komme i gang.

Miles og Nils ligger i fryseren.

Miles med kløvet hoved.

Så er der Heather og Aki.

Ebba i hangaren. Ramón i træningsrummet.

Og...

Annika.

Hun var Johans kone.

Ikke endnu, Arthur. Du mangler stadig at give et interview.

Jeg hedder Margaret Emilia Mitchell.

Jeg var lægen her.

Jeg mødte Arthur, da jeg lige var ankommet.

Jeg kan huske, at han introducerede sig selv.

For fanden da!

Kom ind.

Johan.

Klar til at tage af sted?

Jeg har været klar i flere uger.

Inspektørerne sagde, at du måtte få den her tilbage.

Jeg er ikke mistænkt mere.

Åbenbart ikke.

Her, lad mig.

Du kommer dig snart over T3.

Micke fortalte mig, at du bare trænger til hvile.

Jeg vil undskylde.

For måden, jeg behandlede dig på, beskyldte dig.

Du må tro mig, når jeg siger, at det ikke var mig.

Johan, din kone...

Hvis noget skete med en, jeg elskede,

ved jeg ikke, hvad jeg ville være i stand til.

Tak. Sådan.

Du kommer nok ikke tilbage til Antarktis.

Nej, det tror jeg ikke.

-Hav et godt liv, Maggie. -I lige måde, Johan.

Hej.

Olivia.

Er det klaret?

Ja. Det er klaret.

Jeg er stolt af dig.

Sarah, jeg kan forstå, at du er mor til to.

Er det svært for dig at forlade dine døtre i et halvt år

og tage til det koldeste sted på Jorden?

Ja, absolut.

Men de er nogle modige, stærke piger,

og de ved, at jeg gør det for dem og deres fremtid.

Hvad laver du virkelig her, Maggie?

Jeg kom på grund af min mor.

Mor ville være stolt af dig.

-Du minder mig om en. -Gør jeg det?

Hun er ikke den, hun siger. Du kan ikke stole på hende, Johan.

Få fat i Barts Medical School.

Bed om at få en kopi af Margaret Mitchells sagsmappe.

Ja, absolut. Jeg sender den med det samme.

Hun kunne arbejde for en anden.

Nej. Det er for brutalt. Det er nærmest personligt.

Det gør mig virkelig ondt.

Jeres mor fortjente sandheden.

Hun skulle ikke engang være her.

Lars Olander var mit første valg.

Men et par uger før vi skulle rejse, blev han ramt af en spritbilist.

Hun gjorde det. Hun dræbte dem alle sammen.

Du undersøgte hende. Kan hun fake det der?

Fake det der?

Johan, jeg har set mange T3-sager.

Nej, det har jeg svært ved at tro på.

Hvis der skete noget med en, jeg elskede,

ved jeg ikke, hvad jeg ville være i stand til.

Olivia Jackson.

Jeg kan lide det.

Men jeg foretrækker Maggie Mitchell.

Kan du huske, hvad du spurgte Annika om?

Om hun nogensinde havde fortrudt?

Nå, men har du?

Maggie?

Hvad laver du?

Aki?

Gudskelov, at du er okay.

Hvor er Arthur? Slap du væk?

Hvad har du gjort?

Annika henter hjælp.

Hun får os væk herfra. Hun vil redde os.

Men... Men jeg så dig.

Du var...

Du...

-Undskyld. -Nej.

Jeg er ked af det.

Var du ked af det?

Maggie? Jeg fandt rationerne.

-Klar? -Klar.

Tekster af: Jakob Jensen www.plint.com