Original subtitles

Har nogen af jer set Miles?

-Hvem leder vi efter nu? -Hvem som helst.

-Hvis er det? -Nils...

-Du dræbte Miles. -Det kan vi ikke vide.

-Kom nu. -Jeg dræbte sgu ikke MIles.

Tror du ham?

Nils! Du må ikke dø!

Jeg har syv lig. To personer savnes. Og Annika...

-Annika? -Hvor er hun?

Annika Lundqvist. ...er et SOS. Gentager, dette er et SOS.

Jeg ved ikke, hvor Annika er.

Maggie. Du må ikke stole på hende, Johan. Det var hende.

Hun dræbte dem alle sammen.

BRITISK FORSKER FINDER NØGLEN TIL KLIMAFORANDRINGERNE

VI MÅ UNDERSØGE DE BEDSTE BIOLOGISKE LØSNINGER

FOR AT IMØDEGÅ FREMTIDENS PROBLEMER.

Du kan ikke tro et ord af, hvad hun siger, Johan.

Men jeg skal tro dig.

De mennesker var mine kolleger.

Tror du virkelig, at jeg er i stand til... til det?

Lige så vel som en spinkel pige på nogle og tyve, ja.

Hun spiller garanteret sin rolle virkelig godt.

Alt imens hun vifter med sine smukke dådyr-øjenvipper.

Men hvorfor skulle hun gøre det?

Fordi nogen hyrede hende til at stjæle min forskning.

Siger du, at de alle døde på grund af din mikrobe?

Den mikrobe kan nedbryde CO2

153 gange hurtigere end fotosyntese normalt gør.

Den kan gøre ende på klimaforandringerne.

-Ja, ja, ja. -Sådan er det virkelig.

Og den er milliarder værd.

Tror du ikke, der er nogen, der vil give penge for det?

Eller gøre hvad som helst for det?

Hun skulle end ikke have været her.

Lars Olander var mit foretrukne valg.

Men et par uger før vi tager afsted,

bliver han påkørt af en spritbilist.

Så programmet sender hende i stedet.

Det første, hun gør, er at flirte med min assistent,

den eneste udover Annika og mig, der havde adgang til laboratoriet.

-Det forklarer stadig ikke mordene. -Det kommer jeg til.

Miles var nervøs i de sidste dage. Han var hemmelighedsfuld.

Han var kommunikationsansvarlig, så måske havde han aflyttet hende.

Jeg tror, han afpressede hende.

Hun opdager det, går i panik og slår ham ihjel.

Kan du bevise, hvad du siger?

Har du bare det mindste bevis?

Gå ned på laboratoriet. Øverste skuffe i mit skrivebord.

Der ligger en æske med hukommelseskort.

De psykiske evalueringer af hele holdet.

Hun var en nødløsning, så jeg fik ikke set hendes.

Hun er ikke den, hun giver sig ud for, Johan.

Se på hendes psykiske profil,

og lad mig vide, om der er noget, der ikke stemmer.

Hør, jeg ved ikke, om Annika er i live eller ej,

men det gør Maggie garanteret.

Og hvad, hvis jeg har ret?

AFSNIT III

-Opgiv venligst dit fulde navn. -Margaret Emilia Mitchell.

Godt. Du kender nok formålet med denne test.

I vil sikre jer, at jeg ikke bryder sammen i Antarktis?

Jeg skal evaluere, om du kan holde til isoleringen,

som vinteren i Antarktis medfører.

Bare rolig. Alt, hvad du siger, er fortroligt.

Vi begynder med det lette. Drikker du?

-Ved festlige lejligheder. -Ryger du?

Det, der har skuffet mig mest...

Mit sidste forhold, tænker jeg.

Hvad husker du bedst ved at være alene?

Da jeg flyttede til London for at gå på college.

Jeg kendte ikke byen. Jeg kendte ikke nogen.

Hver dag måtte jeg pendle to timer til skolen,

og toget var altid propfuldt.

Jeg har aldrig været omgivet af så mange

og følt mig mere alene i hele mit liv.

-Hvad gjorde du så? -Jeg udtænkte en strategi.

Da jeg var barn, og der var stille om morgenen,

kunne jeg høre bølgerne fra mit værelse.

Så sommetider når jeg vågnede

i min lille lurvede lejlighed i Croydon,

lå jeg lidt længere med lukkede øjne

og forestille mig lyden af bølgerne mod stranden,

og så var det, som om jeg vågnede derhjemme.

FØDESTED: GLASGOW, SKOTLAND

UDDANNELSE: BA I MEDICIN OG KIRURGI

LANDSMAN-SKOLEN GLASGOW, SKOTLAND - 10. KLASSE

Undskyld, jeg forstyrrer dig igen.

Det er okay.

Jeg vil gerne vide, hvordan du blev udvalgt til at tage herned.

-Hvorfor? -Fordi jeg ved, at du løj.

Du løj overfor vores psykolog,

om at have hørt havet fra dit værelse, da du var lille.

I følge disse papirer boede du omkring 95 kilometer fra kysten.

De sagde, det var fortroligt.

Så du løj.

Ja, jeg løj.

Jeg fortalte dem bare, hvad de ville høre.

At jeg havde tjek på min frygt, da jeg var yngre.

At jeg var klar til en vinter på isen.

Hvorfor var det dig så magtpåliggende at komme her?

Jeg tjekkede dit CV.

Du behøver ikke være her.

Klassens bedste. Bestod med applaus.

Jeg ved ikke engang, hvad det betyder.

Det er, når professorerne klapper, når man har forsvaret sit speciale.

Okay. Så hvad er du her i virkeligheden for, Maggie?

Du har talt med nogen.

Er der endnu en overlevende?

Ja.

Aki?

Arthur.

Jeg kom på grund af min mor.

Din mor?

Min mor havde disse store drømme.

Hun ønskede eventyr.

At nå til Sydpolen, padle gennem Amazonas.

Det lykkedes aldrig.

I mit sidste år på lægestudiet fik hun kræft.

Det gik... hurtigt.

Virkelig hurtigt.

Vi prøvede at holde hende glad og optimistisk.

Jeg nævnte denne chance,

og hun sagde, at jeg skulle gribe den, uanset hvad.

"Gør det nu," sagde hun, "Lov mig, at du gør det,

og så kan du bruge resten af dit liv

på at være læge på et hospital,

eller spilde tiden foran Tv'et.

Hvad du nu har lyst til.

Sørg bare for at opleve det her først."

Det lovede jeg hende, at jeg ville.

Er det sandheden? Eller bare endnu en skrøne?

Det er sandheden.

Hvis du ved, hvor Annika er, så sig det.

Hvad du end har gjort, så behøver jeg ikke at vide det.

Jeg vil bare have hende.

Jeg husker ikke noget. Alt er ligesom mørkt.

Jeg ser hende græde, og så forsvinder det bare.

Du må tro mig.

Okay.

Så må du fortælle mig, hvad der skete, efter du fandt Nils.

Tag dig bare tid.

Dødsårsagen er gennemskæring af halspulsåren.

Ingen blodtilførsel til hjernen.

Og voldsom forblødning.

Det er hans datter.

For fanden da.

Erik?

Erik var uduelig.

Han duede kun til at gøre ting indenfor rammerne.

Og vi befandt os i en situation, hvor der ingen rammer var.

Det her bliver mellem os.

Folk skal ikke gå i panik.

Dæk det til. Læg ham i en pose.

Vi lægger ham og Miles i køleskabet.

Gør det!

At udskære et V i nogens bryst...

Du siger, at Maggie gjorde det?

Hvad har det at gøre med at stjæle dit arbejde?

Russerne har et ord for det. Maskirovka.

Kunsten at vildlede.

Det, hun gjorde, var så afskyeligt,

at vi ikke kan lade være med at iagttage det.

Og mens vi prøver at udgrunde årsagen,

at gøre denne rædsel forståelig...

går vi glip af, hvad det egentlig handler om.

Det er et skalkeskjul.

Blod er uovertruffent som camouflage.

Få fat i Barts Medical School.

Bed om en kopi af Margaret Mitchells sagsmappe.

-Se bare at få fat i den. -Hvorfor?

Jeg vil sikre mig, hun er den, hun siger, hun er.

Nils er...

Ja, I ved jo alle, hvad der skete med Nils.

Han sagde sandheden.

En af os her gjorde det.

Og den, der gjorde det, er kun lige begyndt.

Måske dræbte en af Miles' venner Nils som hævn.

Måske stopper det her.

Ramón.

Han og Miles var virkelig tætte.

Hvis kokken er morderen, er I alle sammen på røven.

Morderen skar et V i Nils' bryst.

Maggie, hvad laver du?

De har ret til at vide det.

Hvad betyder det?

Det betyder, at vi er på røven med stort V.

Han fortæller os, at han stadig er her, ser os gå i panik.

Ser os overveje, hvem der bliver den næste.

Hvem der end gør det her, så kender jeg dig ikke.

Og du kender fandeme ikke mig.

Hold nu op!

Lad os være i fred!

Vi siger ikke noget!

Jeg vil leve.

Vær nu sød.

Hvad så nu, chef?

Vi holder sammen.

Nej. For helvede da, nej!

Se jer omkring! Morderen er en af os!

Dette er præcis, hvad morderen vil. Splitte os.

Det er ikke sund fornuft, og du ved det.

Det er loyalitet. En misforstået moralopfattelse.

Koldblodighed og mistillid. Dét kan måske holde os i live.

Når I kommer hjem, så gå i kirke, giv hinanden et kram,

gå tur med hunden, jeg er revnende ligeglad!

Men ikke her!

Her skal vi overleve. Ikke leve, men overleve.

Her skal I se jer omkring,

og fortælle os det, hvis I har set noget mistænkeligt.

Nej. Det synes jeg ikke, vi skal gøre.

Kom nu. Hvem fandt ham?

Jeg prøvede at hjælpe ham.

Den gode samaritan være lovet.

Så nogen dig gøre det?

-Jeg så det. -Seriøst? Dig?

Hold da op.

Det er jo perfekt. Er det ikke charmerende, gutter?

Disse to turtelduer, der støtter op om hinanden.

Hvad med dig, doktor?

Du fandt saven, som fik os til at tro, det var Nils.

Ramón...

Og Nils legede Ondskabens Hotel,

fordi han var fuld.

-Og hvem behandlede ham? -Hold kæft!

Pas på, for når du engang finder dine kugler,

går hun rundt med dem som jagttrofæ.

-Ramón! -Hvad?

Aki!

-Aki, hvad er det, du gør? -Nu stopper du!

Okay! Undskyld!

-Så Aki var voldelig? -Han var bange. Det var vi alle.

Men han var den eneste,

der sendte nogen i en hospitalsseng, ikke?

Jeg undersøgte Ramón. Han var okay, bare lidt skrammer.

Bagefter gik jeg hen for at tjekke Akis lægejournal.

Det så fint ud.

Virkelig fint.

Havde du nogensinde set ham sådan før?

Nej, aldrig.

Gustav til Johan. Kan du høre mig?

Johan her. Sig frem.

Satellitten er tilbage.

Alle data angående stormen burde være tilgængelige nu.

Okay, jeg kommer.

Har du det godt? Børnene er bekymrede.

Den største skuffelse er nok,

at jeg ikke blev forenet med min far, før han døde.

Min bedstefar døde, før jeg fik min eksamen.

Jeg var den første i familien, der kom på universitetet.

Han ville have været meget stolt.

Fuck den dumme venskabskamp, vi JORDER JER til VM!

Når jeg ikke er på isen, er jeg lidt, men jeg er en ret glad type.

Ja, jeg er trist til mode. Det er alle vel.

Jeg var i hæren, så jeg var væk fra min familie temmelig længe.

Jeg har ikke ret meget familie at være væk fra,

så det er okay.

Min datter er min største succes.

Jeg savner dig. Sig nu noget.

Jeg gik glip af min fars begravelse.

Mine to børn, Viktor og Lily.

Ja, absolut.

VIDEO GEMT I SKYEN

Hvorfor ser du altid trist ud, når vi har haft sex?

-Hvad tror du selv? -Ebba...

-Lukas fortjener ikke det her. -Lukas har ruineret dig.

To minusser bliver ikke til plus.

Jeg synes ikke, det er forkert at være sammen med dig.

Jeg lovede mig selv ikke at gøre det igen.

Ebba, jeg trænger jo bare til dig...

Vær nu sød...

Optager du det her?

Ja. Til os.

Hvad fanden er det her?

Hvor sygt er det lige?

Det er...

Hvad, hvis nogen ser det? Hvad, hvis Lukas ser det?

Lukas behøver ikke se det.

-Afpresser du mig? -Nej.

Er det din syge måde at prøve at få mig tilbage?

Men du kommer altid igen. Du trænger lige så meget til mig.

Bliv her, Ebba, vær nu sød.

Pis.

Ebba var Eriks iskone på den gamle Polaris.

Men det er jo næsten otte år siden.

Du kender Erik. Han gav bare ikke slip på nogen.

Da vi kom hjem, begyndte han at ringe til hende.

Derhjemme. På jobbet.

I månedsvis.

Han lagde på, hvis Lukas svarede.

Som en forbandet teenager.

Eller en stalker.

Herude er man alene med sig selv.

Jeg har aldrig kendt nogen, der hadede sig selv som Erik.

Okay!

Sikke nogle sikre hænder at forlade sig på.

Erik.

Vi holder ikke i tre uger.

Vi må gøre noget.

Vi... vi finder på noget.

Det er vi nødt til. Vi har intet valg.

Det må være muligt at få hjælp udefra.

Radioen er død.

Vent. Der er en udvej. Den argentinske base.

-Rivadavia? -Ja.

Den er for langt væk.

Nej. Vi kunne sende nogen i en Sno-Cats.

Og bede om hjælp derfra.

Det er galskab.

Argentinerne er 200 eller 300 kilometer væk.

-Det er umuligt. -Nej. Nej, det er ej.

Det er ikke helt tosset. Det kunne fungere.

Okay, sig frem.

Vi tager mod nord og så nordvest, udenom gletsjeren,

ad den smukke rute over plateauet.

Terrænet er fladt og hårdt. Det er sikkert.

Sno-Cat'en klarer det ikke, Heather.

Brændstofkapaciteten er 300 km under optimale forhold.

Og vejret her er langtfra optimalt.

Bare at holde kabinen varm sluger en masse brændstof.

Men den har en radio.

Begrænset rækkevidde. Vel højst 40 km, regn med 30.

Så behøver vi ikke at nå helt frem. Bare hertil.

Herfra sender vi dem et signal.

Selv med begrænset udstyr

er det let for dem at modtage.

Omkring 270 km, det er på grænsen.

Vi sender kun en person i fuldt vinterudstyr,

og vi læsser Sno-Cat'en med brændstof,

i kabinen, i bagagerummet.

Vi har ikke andre muligheder.

Et desperat forsøg,

men hvis vi ikke prøver, vil flere dø.

Kom nu, Erik.

Okay, så gør vi det.

Godt, jeg tager afsted. Det bliver som Sonora Rally.

Meget koldere.

Halløj, vent lige.

Annika får en idé, og vi sluger den råt?

Hvad mener du?

Morderen vil sikre sig, at vi ingen hjælp får.

Vedkommende skal bare være den i Sno-Cat'en.

Det er, hvad jeg siger.

Okay. Den er god.

Rend mig. Jeg gør det.

Først kan du ikke lide ideen,

og nu vil du være den, der...

Helt ærligt, gutter!

Vi trækker lod. Det korteste strå vinder.

Kom, stil jer i kø.

Jeg forstod det ikke.

Heather var vores bedste chance. Erik vidste det.

Alle skal officielt vide, at jeg deltager under protest.

Annika?

Hvem vandt?

Ebba?

Vandt Ebba?

Ebba tager afsted.

Halløj.

Se på mig.

Jeg så det...

Han fortalte mig engang, at efter hæren begyndte han at lave tricks.

Hvordan det hjalp ham at fokusere på noget manuelt.

-Han snød. -Halløj.

-Han lod Ebba vinde. -Du klarer det.

-Det gør du. -Okay.

Okay, lad os komme i gang med det her show. Fart på!

Stop op og sov, hvis du får brug for det.

Men fald ikke i søvn ved rattet.

Og hvis du hviler dig, så lad motoren køre i tomgang.

I tomgang. Okay.

Her har du bandager, håndcreme og salttabletter.

Sørg for at være varm og få væske. Du ved, hvordan det bruges.

Du klarer det fint, Ebba. Det skal nok gå.

Jeg er ikke så sikker.

Kom nu, du er et heldigt asen. Du kommer væk herfra.

Kom så afsted.

-Skal jeg starte den? -Ja.

Lad den køre, så den varmer lidt op.

Det skal du ikke tænke på. Motoren er kold. Prøv igen.

Måske gør jeg noget forkert.

Du ved, det er latterligt, ikke? Hun klarer det aldrig.

-Pis. Erik, kom nu. -Hold nu op. Ebba tager afsted.

Prøv igen! Kom så!

Kom nu.

Hun brændte op!

Okay, kom nu. Rolig.

-Rolig. -Johan, vi må lade hende...

Okay. Vi holder en pause.

-Ja. -Ja.

Kom, Maggie. Slap af. Jeg er hos dig.

Vi holder pause nu, okay?

Du skal ikke tænke på det.

Hvordan har hun det?

Bedre. Men hun har brug for ro.

Jeg mødte Ebbas børn i Danmark.

Viktor... og Lily.

Kæft, hun var sød. Hun ville hele tiden røre ved mit skæg.

Vi var til frokost hos hende og hendes mand.

Og...

Hvad fanden skal jeg sige til dem?

Du havde intet med det at gøre. Det er ikke din skyld.

Du forstår ikke.

Jeg var glad, da vi fandt ud af, at det var hende, der var død.

Siden vi fandt liget, har jeg tænkt,

"Please, lad det være Ebba.

Please, lad det være Ebba."

-Og nu er det hende... -Det var ikke dig, der dræbte hende.

Alt det her... rædselsfulde.

Det drukner mig fandeme.

-Stop nu. -Jeg kan ikke!

Jo. Vent på politiet.

Det kan jeg ikke.

Vi har ikke fundet Annika. Hun kan stadig være derude, i live.

Det ved du ikke med sikkerhed.

Stormen kommer nærmere.

VIL DU SLETTE DENNE VIDEO?

VIDEOEN ER KORREKT SLETTET

Fandt du noget på mobilerne?

Nej.

Ikke noget, der er vigtigt.

Johan til Gustav. Få gjort et eftersøgningshold klart.

Tjek alle områder omkring basen.

Før stormen rammer os.

Tror du, han gjorde det med vilje? Med at få hende op i Sno-Cat'en?

-Erik? -Ja.

Jeg ved det ikke.

Jeg tænker, folk bare gerne vil ødelægge det, de ikke kan få.

Ebba var altid trist.

Jeg tror slet ikke, hun ville være her.

Isen er ikke noget for alle og enhver.

Hun kom aldrig tilbage efter den første sæson med os.

Ved du hvorfor?

Der var et eller andet.

Noget, der skete tidligere på vinteren.

Hold kæft.

Du må falde ned, Ebba.

Det er alt sammen din skyld.

Kom nu, hør nu på mig. Lad os snakke om det.

Vær nu sød, Ebba, du må falde ned.

Hvorfor er du altid sådan oppe at køre?

...gorevadensiger...

Hvorfor lader du ikke de elskende skændes i fred?

Det er altid godt ikke at blande sig i andres affærer,

synes du ikke?

"Gerevadensiger."

Det var, hvad jeg kunne høre.

"Gore vad hen siger."

"Gør, hvad han siger."

Forstår du det?

"Gør, hvad han siger." Eller hvad hun siger.

Har du nogen idé om, hvad de talte om?

Jeg ved det ikke.

Det, du siger, er, at Erik vidste noget om det, der skete?

Han ville aldrig gøre Ebba fortræd.

Hans ansigt, da hun døde...

Jeg tror virkelig, han ville redde hende.

Få hende væk fra Polaris VI.

Vi er der næsten, gutter! Kom så!

Stop!

Så stopper I, alle sammen!

Så pistolen var Eriks.

Hvorfor tog han en pistol med til stationen?

Der er kun to ting, man kan skyde i Antarktis.

Den første er pingvinerne, og de migrerer om vinteren.

Det fører os til den anden mulighed: mennesker.

Han tog nok pistolen med, fordi han mente, han ville få brug for den.

Jeg tror, han vidste, noget ville ske.

Noget forfærdeligt.

Stop lige nu, alle sammen!

Alle sammen!

En af jer gjorde det her.

En af jer har slået Ebba ihjel!

Og jeg vil vide med det samme, hvem det er. Nu!

Han var sindssyg.

Erik, vær nu sød...

Rør dig ikke!

Han var bange.

Rør jer, og I dør på stedet!

Vær nu sød, læg pistolen fra dig.

Det var din idé fra begyndelsen.

Du vidste, det ville ske.

Nej. Det kunne jeg aldrig gøre.

Erik, du må falde ned. Du er ikke dig selv.

Jeg burde skyde jer alle sammen!

Det er, hvad vi fortjener! Alle sammen!

Ebba!

Det er min skyld. Det var mig.

Nej, det er ikke din skyld.

-Stop, jeg advarer dig. -Okay.

Vær nu sød, hør på mig.

Erik, se på mig.

Du er et godt menneske, Erik. Jeg kender dig.

Du tager dig af folk,

og intet af det, der er sket, kan ændre på det.

Jeg er ikke et godt menneske.

Jo, du er. Okay.

Jo, du er.

Rør dig ikke!

-Erik. -Rør dig ikke!

Nej, Erik. Erik, husker du første gang, jeg var her? Gør du?

Da ingen troede, jeg ville holde vinteren ud.

Og jeg ville vise dem. Men de havde ret.

Efter en måned kunne jeg næsten ikke klare mere.

En dag kom du ind i messen, husker du det?

Du sagde, at alle indgik væddemål om mig.

De væddede om, hvornår jeg ville bryde sammen.

Og du... du holdt på, at jeg ville holde sæsonen ud.

Og jeg spurgte dig... Husker du?

Jeg spurgte dig, "Hvorfor satse på mig?" Det var håbløst.

Og så sagde du, at jeg hellere skulle frygte,

at du tabte to tusind, fremfor at være bange for vinteren.

Og i sidste ende vandt du.

Og det er sådan, du er.

Annika var lige ved at nå ham.

Jeg skulle have ladet dig bryde sammen.

Nej.

Du burde være langt væk fra dette lortested.

Erik var en bombe, der var ved at eksplodere.

Jo, jeg skulle have ladet dig bryde sammen!

Du burde være langt væk fra dette lortested.

Nej. Erik, vær nu sød, du behøver ikke gøre det her.

Vi skal nok finde ud af det, ikke?

Jeg ved, du ikke er dig selv. Jeg kender dig.

Giv slip!

Nej, nej, nej, nej!

Maggie?

Maggie?

Maggie? Hov, hov.

Maggie. Halløj.

Er du okay?

Du går for vidt, Johan. Igen og igen.

Nu sover hun.

Du undersøgte hende. Kan hun fake det der?

Johan, jeg har set masser af tilfælde af T3.

Nej, det har jeg svært ved at tro.

Johan, det her hjælper ingen.

-Johan. -Ja?

Vi har lige modtaget det her fra Barts School of Medicine.

Okay.

BA I MEDICIN OG KIRURGI GLASGOW, SKOTLAND

Så hun er den, hun siger, hun er?

Hun kunne stadig arbejde for nogen andre.

Nej... Det her er for brutalt. Det er nærmest personligt.

Ja.

Hvor fanden er Annika henne?

Stormen er over os. Hvad skal vi gøre?

Kald alle indenfor. Vi fortsætter, når den har lagt sig.

Gustav her. Indstil eftersøgningen og kom tilbage.

Det er modtaget!

Gutter! Vi går tilbage! De afblæser det!

Herovre! Jeg tror, jeg har fundet noget!

Hurtigt, få fat i Johan.

Se at komme væk! Væk!

Find mig.

Johan.

Hun lå derude hele tiden.

Hun har hele tiden ligget der.

Åh, herregud.

Frosset ihjel.

Jeg skulle aldrig have ladet hende komme her tilbage.

Johan.

Lad os gå. Vi lader Micke tage sig af det.

Nej. Jeg bliver her.

Okay.

Johan...

Har Annika et intramedullært søm?

Hvad?

Et søm, der er indopereret efter et benbrud?

-Nej. -Se her. Højre ben.

Nej, det ville jeg have vidst.

Det ville jeg have vidst.

Det er ikke hende.

Men der er redegjort for alle.

Der savnes ikke flere fra Polaris VI.

Ingen mangler...

Hvem er du?

Tekster af: Ulla S. Qvistgaard www.plint.com