Original subtitles

Kære Mina. Undskyld, at jeg har ventet med at skrive tilbage.

Jeg er ked af at høre, at Jonathan er syg.

Jeg håber, han snart bliver rask, og at I begge kan besøge mig.

Jeg har faktisk også følt mig syg.

Arthur siger, det er nerver inden brylluppet, men han er bekymret.

Jeg er sikker på, at jeg har valgt rigtigt, men det var ikke let.

Kan du forestille dig at blive friet til to gange på samme dag?

John, tak, fordi du kom. Undskyld, at det blev så sent.

Du behøver ikke holde lav profil, John.

Jeg har studeret en patient med en fascinerende adfærd.

Det er Lucy, hun har det ikke godt.

Hun påstår, at der ikke er noget galt.

Men jeg tror, at hun måske gerne vil tale med dig.

Sig nu ja.

Lucy!

Må jeg komme ind?

Lucy!

Professor Van Helsing! John, min ven!

Jeg er meget taknemmelig. Jeg søger en anden udtalelse.

Og hvad er din første? Jeg har ingen.

Den stakkels pige er meget svag, men jeg kan ikke finde årsagen.

Stakkels pige? Nu forstår jeg, hvorfor det hastede sådan.

Er denne kære ven måske mere end blot en ven?

Nej, hun er forlovet med en anden. Så din bekymring er rent faglig?

Hendes beslutning om forlovelse var ikke til min fordel.

Jeg forstår. Hvem er den lykkelige? Arthur Holmwood, en god mand.

Dette er hans hus. Et af dem.

Og pigen? Du har aldrig set nogen så livlig.

Attraktiv? Det skal jeg ikke kunne sige.

Jaså, meget attraktiv. Var kan jeg møde den unge frøken?

Lucy Westenra. Denne vej.

Arthur, er det dig?

Kom og hold om mig.

Jeg er ked af at skuffe Dem, men Arthur kommer snart.

Mit navn er Van Helsing.

Deres ven doktor Steward mener, at jeg kan være behjælpelig.

Jeg kom tilbage så hurtigt, jeg kunne.

Er din mand her? Ovenpå, hos Lucy.

Fortæl om ham. Han er min ældste ven og lærer.

Er han kvalificeret medicinsk læge? Det og meget mere.

Jeg er sikkert rask igen om et par dage. Det beklager Deres ulejlighed.

Deres ven doktor Steward var bekymret nok til at tilkalde mig.

Hans bekymring er grund nok til at jeg kommer.

Og De giv mig ingen anledning til at protestere.

John er en meget rar mand.

Han bekymrer sig for meget. Fortæl, at jeg ikke fejler noget.

Jeg er enig i, at der ikke er noget galt med Deres temperatur, puls og åndedræt.

Men alligevel...

Hvordan er Deres appetit? Normal, tror jeg.

Nogle dage er jeg meget sulten, men nå maden bliver serveret

mister jeg lysten til at spise.

Og hvordan sover De? Ganske godt.

Tidligere gik jeg i søvne.

En nat gik jeg ud på gaden i nattøj. Men det sker ikke længere.

Men jeg har haft nogle mærkværdige drømme.

Hvordan mærkværdige? Det er svært at forklare det.

Når jeg vågner, ved jeg knap nok, hvor jeg er

og det er, som om en del af drømmen fortsætter.

Men De kan ikke beskrive det? Når jeg vågner, er det helt klart.

Men et øjeblik efter husker jeg intet, selv om jeg forsøger.

Jeg har måske en måde, jeg kan hjælpe Dem på.

Er De bekendt med begrebet hypnose?

John har nævnt det, men jeg troede ikke, det var anerkendt.

Ikke i medicinske kredse, nej.

Men for at forstå sig på søvn og drømme kan det være anvendeligt.

Vil De lade mig forsøge?

Jeg tænker på, om alle disse prøver gør Lucy mere skade end gavn.

Van Helsing ved, hvad han laver. Han er en fremragende mand.

Han kan virke lidt lunefuld af og til.

Du mener excentrisk. Så langt ville jeg ikke gå.

Tro mig, han har mere viden om anderledes sygdomme end nogen anden.

Koncentrer dig om øjet. Ikke om uret, kun øjet.

Jeg vil nu tælle baglæns fra ti.

Lyt til mig, mens jeg tæller.

Mærk, hvordan al bekymring forlader dig og flyver ud ad vinduet.

Ti.

Ni.

Otte.

Syv.

Lucy, sidder du godt?

Ja.

Nu går vi flere timer tilbage i tiden.

Det er midnat, og du ligger her i sengen.

Hvad ser du?

Ikke i sengen.

Jeg mærker den kolde luft mod mit ansigt.

Du er udenfor, på gaden?

På gaden.

I luften.

På mange steder.

Er du faret vild?

Nej.

Er der

noget, du har lyst til?

Er der noget, du søger? Ja.

Hvad er det?

Og brylluppet... Har I valgt en dato?

Lucy ville giftes den 28. September, men det var før alt det her.

Jeg ved ikke, om hun bliver rask nok. Så længe er hun vist ikke syg.

Vær ærlig. Hvis det ikke var alvorligt, havde du ikke tilkaldt Van Helsing.

Ikke alvorligt, men forvirrende.

Jeg håber bare, at han kan sige noget.

Dette er Arthur, Lucys forlovede. En fornøjelse.

Tak igen for dit telegram, men vores her er slut for i dag.

Jeg skal tilbage til kontoret i aften. Det var dejligt at se dig.

Men professor, hvad mener De om Lucy?

Hun er en charmerende ung dame, og jeg forstår, hvorfor I begge

er så urolige over hendes helbred.

Ja, men hvad er Deres diagnose? Diagnose?

Jeg er enig i doktor Sewards analyse. Undskyld mig.

Er det alt? Med al respekt, professor...

Vognen har ventet længe. De behøver ikke følge mig ud.

Som sagt kan han virke lidt lunefuld.

Kalder du det lunefuld? Jeg kalder det direkte underlig.

Det gik fint. Han var en gentleman.

Jeg er bekymret over hans metoder. Det lyde som pseudovidenskab.

Han har ikke opnået noget. Ikke engang med hypnosen?

Hvad? Han hypnotiserede mig.

Kun et kort øjeblik, tror jeg.

Men jeg mærkede ingenting, skat.

Han hypnotiserede Lucy!

Det er gammel teknik. Som er meget berygtet!

Engang så jeg, hvordan en hypnotisør fik en mand til at tro, han var en høne.

Et partytrick!

Må jeg venligst anmode om at være til stede

når denne mand undersøger Lucy fremover?

Du handlede korrekt. Jeg tilkalder professoren.

Godmorgen. Jeg tog det første tog. Jeg ville netop tilkalde Dem.

Hvordan kunne De vide det?

Hendes puls er svag.

Vi må lave en sygeseng klar. Jeg har udstyr nedenunder.

Hvis vi handler hurtigt, kan vi hjælpe hende.

Vi kan anvende kapellet. Jeg giver stuepigen besked.

Det eneste, der kan redde hende nu, er en blodtransfusion.

Vil De gøre det selv? Give hende Deres eget blod?

Vi har ikke tid til andre alternativer. De glemmer mig.

Professor, jeg er rask. Det er det mindste, jeg kan gøre for Lucy.

Som hendes læge eller hendes ven?

Spiller det nogen rolle? Måske for Arthur.

Tanken om at hans rivals blod strømmer gennem hans elskedes årer.

Alt det hører fortiden til. Jeg vil bare gøre, hvad der er bedst for Lucy.

Arthur behøver ikke høre alle detaljer.

Læg dig ved siden af hende.

Slap af i armen.

Hun skal have meget blod. Du skal ligge her i nogen tid.

Bliver du bange, når du ser blod? Kun når det er mit eget.

Jeg har mere at studere. Efterlader du os sådan her?

Du kan læse din bog imens. Jeg kan ikke gøre mere lige nu.

Lucy får det bedre med tiden, men det gør du ikke.

Så hvil dig.

Lucy!

Åh nej.

Lucy, hvad laver du?

Lucy, du går i søvne igen.

Jeg har savnet dig, elskede.

Hvor er hun? Frøken Lucy hviler i kapellet.

Nej, gode gud. De misforstår mig vist!

Hvad er det her?

Glimrende, hun har det meget bedre!

Husk på, hvad jeg sagde, John, rør dig ikke.

Den unge doktor har gjort os en tjeneste. Han gav sit blod for at hjælpe Lucy.

Han reddede hendes liv.

Jaså, jeg forstår.

Hvordan har du det, min ven? Jeg er sulten.

Vidunderlig! En god appetit er tegn på et godt helbred.

Jeg tror, den unge dame er stærk nok til at vende tilbage til sit værelse.

Ja... Ja.

Sådan.

Er du stadig sulten? Hundesulten.

Jeg henter noget mad i køkkenet.

Det er ikke mad, jeg hungrer efter, Arthur.

Du må hellere hvile dig.

Tak, professor. Du gjorde mere for at redde hende.

Jeg mener, hvordan du tacklede Arthur. Jeg sagde bare sandheden.

Takket være din bloddonation er Lucy frisk igen, og alt er godt.

Lærte du noget af hypnosen? Intet definitivt.

Kun en ny brik i puslespillet. Hvorfor spørger du?

Jeg er stadig bekymret over hendes sind, hun virker forvirret.

Naturligvis.

Midlertidig blodmangel i hjernen fører til svimmelhed.

Du kam sikkert også mærke det. Ja.

Den bedste kur, efter min mening, finder man i salonen.

Du husker sikkert, at jeg bad om, nej, insisterede på,

at være til stede ved alle Van Helsings besøg.

Der var ikke tid, Art. Du skulle have set Lucy, hun var døende.

I går sagde I, at hun havde det godt. Ikke at hun havde det godt.

Kun at vi ikke kunne finde problemet. Er det ikke det samme?

Tydeligvis ikke.

Nuvel.

Jeg takker dig for din opofrelse, John.

Du havde sikkert gjort det samme.

Absolut, hun er trods alt min forlovede.

Har du spist? Jeg var sulten tidligere.

Det er godt. Du har en meget bedre farve end i morges.

Jeg har det allerede bedre. Det glæder mig at høre.

Jeg har noget, der kan opmuntre dig yderligere.

Til mig? Naturligvis.

De er så rar, professor. Jeg beder om at få en vase.

Det behøves ikke. Jeg lægger dem her.

Hvis det behager dig.

Hvis det behager Dem, professor, så behager det mig.

Vi kender desværre stadig ikke årsagen til din sygdom.

Jeg tænkte på, om du vil lade mig hypnotisere dig igen?

Det er et spørgsmål om blodmangel. Findes der sådan en sygdom?

Som tømmer kroppen for blod uden ydre påvirkning.

Så ville professoren vide det. Han skjuler det måske for os.

Han giver aldrig konkrete svar. Vent, til han kender diagnosen.

Hvis han tøver, er han ikke sikker. Især hvis det er noget alvorligt.

Det gør mig ikke ligefrem mindre urolig.

Ti.

Ni.

Otte.

Syv.

Lucy?

Kan du høre mig?

Ja.

Hvor er du nu?

Luften.

Er du i luften?

Jeg er luften.

Jeg er vinden. Ulvene. Nætterne.

Søger du noget?

Ja.

Hvad søger du?

Det, jeg har brug for. Hvad har du brug for?

Blod.

Nå?

Hun sover.

Hendes puls er svag, men stabil.

Jeg tror, hun kommer sig efter en nats hvile.

Jeg vil se hede. Hun sover.

Bare et øjeblik.

Han er ved at miste tålmodigheden. Det forstår jeg.

Han vil bare se Lucy rask igen, det vil vi alle.

Jeg tror som sagt, at hun har det meget bedre i morgen.

Hvordan kan du være sikker?

Jeg har taget visse sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis jeg har ret, ser vi resultatet i morgen.

Det er meget underligt.

Hun går endda i søvne igen. Går hun i søvne?

Tja, hun rejste sig fra sin seng og lagde sig ved siden af mig.

Var det alt, hvad hun gjorde?

Ja.

Naturligvis.

Men hvis ikke Arthur var kommet ind, da han gjorde det...

Ja?

Pigen har magt over dig, ikke sandt?

Lucy.

Lucy.

John? Nej, elskede, det er mig, Arthur.

Arthur. Hvordan føler du dig?

Stærkere.

Jeg kan mærke det nye blod pumpe i mine årer.

Det giver mig energi.

Som om en del af ham er inde i mig.

Hvad er det for nogle blomster?

Professoren gav mig dem. De skal i vand.

De lugter forfærdeligt.

Jeag kommer med nye blomster i morgen.

Og dagen efter, og efter den. Friske blomster hver dag.

Intet er for godt til min forlovede.

Jeg vil gøre hvad som helst for at se dig rask igen.

Godmorgen, professor. Ja, det håber jeg, det bliver.

Det er en enestående ejendom. Arthurs familiehjem.

Et af dem. Han blive en lord.

Hans far Lord Godalming ejer dette gods og mere til.

Nu forstår jeg det. Hvilket?

Den unge dame, Lucy.

Hun virker meget tiltrukket af dig.

Men da I begge friede til hende, valgte hun Arthur.

Nu er jeg med. En dag bliver hun altså lady Godalming?

Ja.

Det kan man også blive tiltrukket af.

Sådan havde jeg ikke tænkt på det.

Professor, skynd Dem!

Allt blod er forsvundet!

Hvad blev der af de blomster, jeg havde med?

En ny transfusion er den eneste løsning. Arthur!

Jeg vil give min sidste dråbe blod, hvis det kan redde Lucy.

Så meget beder jeg ikke om, ikke endnu.

Er det nok til at redde hende? Der er en chance.

Jeg kan kun sige en chance. Sid stille.

Jeg vil gøre hvad som helst, professor, jeg mener det.

Slap af i armen.

Jeg vil gøre hvad som helst for Lucy.

Jeg kunne knap nok tro det, da hun sagde ja til mig.

Folk har altid sagt, at hun og John ville blive et perfekt par.

Hvil Dem nu bare.

Hvor lang tid tror De, det tager? Lige så lang tid som før.

Jeg kommer snart tilbage for at se til hende. Det kan indebære fare,

när Lucy genvinder sin styrke, at lade hende være alene med Arthur.

Fare?

Den kraft, hun har... Du har mærket den.

Arthur mærker den nok også, måske endnu mere.

Det her er fuldstændigt ulogisk.

Hør her, John.

Tidligere i dag undersøgte jeg Lucys nakke.

Her fandt jeg to små stiksår.

Hendes tøj skjuler dem.

Er det en slags bid?

En slags bid, ja.

Du har nok mere ret, end du er klar over.

Jeg har overvejet det her i flere dage.

I går aftens var jeg næsten sikker på min diagnose.

Og nu er der ingen tvivl længere.

Jeg vil vise dig noget i en af mine bøger.

Lucy?

Det er det her, vi står med, John.

Hvad mener du?

Dette er ikke en bog om medicin.

Det er en bog om heksekunst! Ja, og meget mere.

Du kan da ikke mene, at Lucy er blevet forhekset?

Du har vist glemt, at vi to, videnskabens og lægekunstens mænd,

hverken har fundet en kur eller en diagnose til frøken Lucy.

Du sagde, at du har en diagnose. Ja, og det er den her.

Lig stille, elskede.

Du føler dig snart stærkere.

Ja, jeg kan mærke det nu.

Blodet, som strømmer ind i mig.

Og fylder mig.

Kan du se det? Tømt for blod uden at spilde en dråbe.

Hun kommer sig om natten og lider om dagen.

Alle de mystiske symptomer, vi er stødt på, forklares her.

Er du i tvivl?

Jeg vil ikke vise Arthur det her. Arthur, ham havde jeg glemt!

Jeg har det meget bedre nu.

Du er meget bleg. Hvil dig lidt mere.

Jeg vil ikke hvile mig! Lucy, pas på slangen.

Kys mig.

Lucy, professoren... Kys mig!

Nej!

Hvad laver De? Gå til side!

Hvorfor stopper De?

De sagde, at der var en chance med blodtransfusionen.

En lille chance.

Men jeg tror, hun havde brug for mere, en vi kunne give.

Men jeg havde gerne givet det. Jeg ville give alt!

De har dræbt hende.

Art. Og du.

Du svigtede hende fra starten, og sikkert med vilje.

Hvad er det du siger? Beskylder du mig for bevidst forsømmelse...

Du ville ikke lade en anden få hende. Jeg elskede hende lige så højt som dig.

Det er ingen hemmelighed, hvorfor hun valgte dig, my lord.

Ud med jer. Forsvind, begge to.

Hvordan kunne jeg sige sådan?

På sådan et tidspunkt.

Han har lidt meget.

Men nu er det i det mindste slut.

Vi behøver ikke bekymre Arthur med tingene i din bog.

Jeg er Lucys læge. Jeg vil skrive hendes dødsattest.

Anæmi.

Svagt hjerte. Ingen vil drage det i tvivl.

Og så

er det slut.

Jeg er bange for, at det her ikke er overstået.

Slet ikke.

Denne sag, og Arthurs lidelse, er nemlig kun lige begyndt.

Benægter du, hvad du så med dine egne øjne, da vi kom ind i kapellet?

At hun forsøgte at kysse ham? Kysse ham!

Jeg var gift i 25 år, og jeg ved, hvordan et kys ser ud.

Hun havde til hensigt at drikke hans blod, John.

Er hun virkelig død? Uden tvivl.

Hun ser...

I live så hun værre ud end døden.

I døden ser hun mere end levende ud.

Ja, netop.

Professor, kender du teaterstykket Romeo og Julie?

Tror du, at hun har fået en gift, som gjorde hende skindød?

Det er muligt. Men hvornår, og hvordan?

Hvem og hvorfor?

Du refererer til Shakespeare. Lad mig citere en anden stor englænder.

Thomas More.

En druknende mand griber efter halmstrå.

Men bør vi alligevel ikke fortsætte med at overvåge hendes tilstand?

Jo, det skal vi gøre!

Du må overtale Arthur til a lade hende ligge her indtil begravelsen.

Arthur vil ikke høre på mig. Han skal nok falde ned.

Jeg håber du har ret.

Tak. Min fars revisor betaler regningen.

Du gjorde det godt. Det bliver lettere at observere Lucy her i huset.

Observere? Du lyder, som om hun er i live.

I live? Nej.

Hun er ikke i live, det er jeg sikker på. Men død?

Det har vi endnu ikke bekræftet.

Tak, begge to, for alt, I har gjort.

Jeg har sagt ting, jeg fortryder. Utilgivelige ting.

Arthur, hvad en mand gør i et ubetænksomt øjeblik

behøver ikke afspejle hans sande karakter.

Vi må tale sammen, men ikke om dette. Må jeg foreslå salonen?

Naturligvis, huset er til Deres disposition, professor.

Kan doktor Steward og jeg bo her et par dage?

Absolut. Jeg beder stuepigen gøre to værelser klar.

Jeg er faktisk taknemmelig for jeres selskab.

Nu da begravelsen er arrangeret og Lucys nære familie er underrettet

føler jeg mig ret vildfaren.

Frøken Lucy har efterladt alle sine ejendele til Dem, ikke sandt?

Jo, men jeg har ikke nået at tænke over det.

Jeg så breve, dagbøger og lignende på hendes værelse.

Har De noget imod, at jeg undersøger dem?

Mysteriet om Lucys sygdom plager mig stadig.

Jeg tror, vi kan lære meget af det, hun har skrevet.

Gør, som De vil. Det er vel kun akademisk, går jeg ud fra.

Jeg ville ønske, at det var tilfældet, men vi har måske mere arbejde.

Det er måske et forkert tidspunkt. Nej, jeg vil høre, hvad De har at sige.

Jeg ved, at De skjulte ting for mig, da Lucy var i live

men det behøver De ikke gøre længere. Det værste er allerede sket.

Det tror jeg desværre ikke, Arthur.

Hvabehar?

Jeg tror, at alt snart vil blive opdaget.

Men inden da vil jeg gerne give jer begge noget.

Det er særdeles vigtigt, at I begge bærer disse kæder.

Altid, også når I sover. Især når I sover.

Jeg er overbevist i min tro. Det er måske anderledes, hvor De kommer fra,

men det engelske kirke opmuntrer ikke til sådanne symboler.

Vil De alligevel gøre mig den tjeneste?

Hvorfor lister vi rundt så sent? Det var for svært for den unge herre.

Jeg vidste det. Du vil udføre en obduktion.

Nej.

Jeg vil gennembore hendes hjerte og skære hovedet af.

Er du blevet sindssyg? Jeg sagde jo, det ville blive værre.

Se her. Kan du se det? Ser du, hvordan de fjerner bæstets hoved?

Det er et middelalderligt ritual. Tvivlar du stadig, trods alt?

Jeg tvivler ikke på din visdom, professor.

Men dine metoder...

Vent med din fordømmelse, til vi har åbnet kisten.

Hvad laver du? Der er gået flere dage.

Hvis jeg har ret, vil Lucy se ud, som hun gjorde den dag, hun døde.

Husk, at du selv tvivlede på hendes død.

Du godeste!

Det er værre, end jeg troede!

Hvad betyder det her?

John, jeg var parat til at vise dig, at Lucy ikke er død.

At hun faktisk er udød.

Hendes hudton ville bevise det, ved at se ud som hos en levende.

Men vi har mindre tid, end jeg troede. Arthur skal vide det hele.

Det her skal slutte i morgen, sådan som jeg beskrev.

Det er stuepigen! Nogen er gået ud.

Nogen, eller noget?

I alle mine forberedelser, hvordan kunne jeg glemme stuepigen?

Den stakkels pige.

Politiet er gået. De tror, at et dyr er kommet ind. Måske en rotte.

Har I rotter i huset? Naturligvis ikke.

Sagde du det til politiet?

Arthur.

I går sagde du, at jeg ikke skal skjule sandheden for dig.

Netop. Så vil jeg sige det ligeud.

Det var ikke et dyr, der dræbte pigen.

Det var frøken Lucy.

Hvad?

Hvad mener De?

I går nat forlod frøken Lucy sin kiste.

Det er sandt. Vi ville undersøge liget, men hun var borte.

Mener de, at nogen har taget hende? Jeg mener, at frøken Lucy

rejste sig af kisten og gik ud af huset.

Og derefter dræbte hun stuepigen og tømte hende for blod.

Er I begge overbevist om det?

Tja, der er vel kun en måde at bevise det.

Der!

Er I så tilfredse?

Jeg sværger, at hun ikke var der i går! Professor?

Om dagen vender bæstet tilbage til sin hule.

Hvordan kan De sige den slags?

Arthur, De bad mig sige tingene direkte, så det vil jeg gøre.

Se! Se på hendes hals!

De samme bidemærker, som du så på stuepigen.

Var det det samme, der dræbte Lucy? Lucy dræbte hende!

Hun vil dræbe igen. Grunden til at vi ikke har lidt samme skæbne

er disse krucifikser. Hun skal stoppes.

Hendes hjerte skal gennembores, og hendes hoved skal hugges af.

Vi må gøre det nu, mens hun sover. Jeg kan ikke!

Jeg kan ikke tro det, forstår I ikke det?

Selv om det var sandt...

Jeg kan ikke.

Ikke Lucy.

Jeg forstår.

Hjernen kan af og til acceptere ting, som hjertet ikke kan.

Vi må afvente absolutte beviser.

Som unge doktor Seward gerne minder mig om

så lever vi i en tid med videnskabelig kundskab.

Ikke overtro.

Men...

Med så meget ny kundskab i verden, som kæmper om vores opmærksomhed,

er der risiko for, at vi glemmer gammel kundskab, som vi før har haft.

Der er trods alt ting, vi har tiltro til, ikke sandt?

Vi går i kirke hver søndag.

Vi beder om guds velsignelse ved bryllupper og fødsler.

Vi får ud fra, at han lytter.

Er det så ikke muligt,

nej, sandsynligt,

at der også er tro af en mørkere slags.

En anden del af verden, som ikke kan ses i dagslys,

men som dog stadig findes.

Folk kendte til den før i tiden.

Den udøde.

Vampyren.

Det er dette, vi står over for.

I sandhedens navn har jeg haft mistanke om det lige fra starten.

Men idéen virkede så ekstraordinær

at jeg ikke turde nævne den, fordi I ville tro, jeg var sindssyg.

Men for hver hændelse blev jeg mere og mere overbevist.

Vampyrforbandelsen, eller infektionen, hvis man vil bruge en videnskabelig term,

overføres via blodet.

I takt med at Lucys eget blod tømt ud,

blev det erstattet med et andet blod, vampyrblod.

Dette blod forgiftede hende i en sådan grad, at kun ikke kunne leve,

men heller ikke kunne dø.

Så hun forbliver udød. En vampyr.

Tvunget til at drikke de levendes blod, ligesom et væsen engang drak hendes.

Bliver giver stuepigen også en vampyr?

Nej, gudskelov. Hvis en vampyr æder

uden først at give offeret sit eget blod, føres forbandelsen ikke videre.

De nævnte, at krucifikserne beskytter os.

Ja, ifølge gamle kilder har vampyrer visse svagheder.

De kan ikke røre et krucifiks, det brænder dem.

Det samme gælder helligt vievand.

De tåler ikke hvidløg. Deraf buketten med hvidløgsblomster i hendes vindue.

Kraftigst af alt er sollys.

En vampyrs kræfter er meget svækkede i dagtimerne.

Derfor må de vende tilbage til deres hvilested hver morgen.

Og endelig.

For at dræbe dem skal man ramme en pæl gennem hjertet og fjerne hovedet.

Der er ikke andre måder.

Hvis

jeg med egne øjne ser det, De beskriver...

...så har De mit samtykke til at gøre det.

Så har vi en lang nat foran os.

Husk, hvad jeg sagde, Arthur.

Hvis hun vågner... ...skal hendes hjerte gennembores.

Det er sikrest at gøre det nu, mens hun sover.

Jeg kan ikke.

Jeg skal være sikker.

De papirer, jeg nævnte, Lucys breve og dagbøger. Må jeg se dem?

Ja, naturligvis. Det hele ligger som før.

I soveværelset.

Jeg er tilbage om lidt. Husk, hvad jeg sagde.

Fra frøken Mina Murrays pen.

Nej!

Hvad er der sket? Jeg slog vist hovedet.

Vent her.

Lucy!

Så, du har endelig set bevis.

Jeg ved det ikke. Kisten er tom!

Accepterer du det? Ja.

Og at der ikke var andre end dig? Ja.

Så du accepterer, at ingen af os kan have flyttet kroppen?

Ja! Han er i chok, professor.

Ja.

Det ville måske være på sin plads med en cognac?

Drik her, så du beroliger nerverne.

Ja, natten er langt fra forbi.

Når Lucy kommer tilbage, må vi... Nej.

Jeg svigtede jer begge i aften, det indser jeg nu.

Jeg vil gerne have en chance til.

Til at gøre hvad? Tage mig af det her.

Det er mit ansvar. Hvad taler du om?

At tage mig af Lucy. Hun er...

Hun var trods alt min forlovede.

Det her må jeg ordne selv. Jeg har satset for meget på jer.

Men jeg er stærkere nu, og jeg ved, hvad der skal gøres.

Og jeg er parat til at gøre det.

Det forstår jeg. Hvilket?

Arthur ved nu lige så meget som os om dette emne.

Det er i hans ret at gøre, hvad der skal gøre, på hans egne betingelser.

Jeg vidste, at De skulle forstå det, professor.

Hvad mener du med hans egne betingelser? Tror du, at han kan håndtere Lucy?

Der er noget galt, og det nyttede ikke at argumentere.

Der må være en grund til, at han ændrede mening.

Det finder vi snart ud af, i morgen nat.

Se her!

Morder på fri fod.

Jack the Rippers genfærd hærgede igen i nat,

da man fandt en død kvinde i bydelen Whitechapel i London.

Se, offeret var blevet tømt for blod!

Bæstet skal stille sin tørst. Og Arthur har ikke stoppet hende.

Har du ringet på? Ja.

Vi kan ikke stå her hele dagen. Der må være en anden indgang.

Unge Arthur har sikkert sørget for, at det ikke er tilfældet.

Hvad gør vi så? Vi vender tilbage i nat, uanmeldt.

I mellemtiden, ved du, hvor den nærmeste kirke ligger?

Har du den flaske, jeg gav dig?

Ja, men hvordan kommer vi ind?

Stuepigen holdt i dem her, da vi fandt hende.

I morges talte jeg med politiet, og det lykkedes mig at få dem med.

Hvilken af dem er det. Det har jeg ingen idé om.

Jeg ved, at du skal spise, Lucy.

Jeg tog hende med til dig.

Er hun stadig varm?

Ja, det er hun.

Er det nok?

Det er aldrig nok, Arthur.

Savner du ikke disse hænders berøring, Arthur?

Disse læbers berøring.

Du er kold som is.

Du må fylde mig med din varme, Arthur.

Men først...

Kom med mig, Arthur.

Drik med mig. Så kan vi være sammen, for evigt.

Lucy, jeg ville bare hjælpe. Jeg troede, du kunne blive rask.

Du vil ikke gøre mig rask, du vil følge med mig.

Jeg ved, at du føler samme sult som jeg, Arthur.

Jeg delte mit blod med dig.

Snart skal vi dele alt.

Kom med mig.

Arthur, nej!

John, vandet!

Dette er vievand. Jeg ved, at du frygter dets berøring.

Arthur, vi kan ikke holde hende meget længere!

Skynd dig!

I kan ikke besejre os. Min mester vil vende tilbage for os alle!

Gör det!

Nu!

Endelig har hun fået fred.

Jeg ved, hvad han laver derinde.

Det nytter ikke at foregive andet.

Hun lider ikke, Art.

Ikke længere.

Gode gud, hvad har jeg gjort?

Du ved, at det ikke var Lucy.

Den... ting.

Den foregav at være hende, så ud som hende, men det var ikke hende.

Jeg vidste det inderst inde.

Selv når overbeviste mig selv om, at jeg stadig kunne redde hende.

Den følelse har jeg altid haft.

At der var en side af hende

som jeg ikke kendte.

Som aldrig har tilhørt mig.

Som tilhørte en anden.

Art. Lad os bare

skåle for de gode minder, vi begge har.

Per istam sanctam unctionem

et suam piissimam misericordiam adiuvet

tem dominus gratia spiritus sancti,

ut a peccatis liberatum

te salvet atque propitius alleviet.

Må Herren gennem denne hellige salve

og sin store barmhjertighed hjælpe dig

med Helligåndens nåde, så du befries for al synd,

og frelst bliver optaget i himlen.

Sikker på, at du ikke kan blive her? Art ville nok gerne sige farvel.

Jeg kan vække ham. Lad ham sove.

Han har ikke sovet ordentligt i flere dage, og jeg har meget at lave.

Frøken Lucys breve og dagbøger er meget interessante.

Jeg vil studere dem.

Din vogn er kommet.

Professor Van Helsing. Ja?

Jeg vidste, at det var Dem. Lucy beskrev Dem godt i sit sidste brev.

Jeg ved ikke, hvem... Jeg har noget til Dem.

Disse dagbøger giver sikkert vigtig information til Deres arbejde.

Ja, jeg husker Deres brev til Lucy! Frøken Mina Murray, går jeg ud fra.

Min forlovede og jeg giftede os for nylig i Budapest.

Så det er Harker, Mina Harker.

Tekster: Torben Christensen www.ordiovision.com