Original subtitles

ANGREB! ER DET BEDSTE FORSVAR

Vi venter på saxofonisten. Han er her om et øjeblik. Tag det roligt.

Ved I, hvad der skete? Jeg kunne ikke finde nøglen til min celle.

Inspektøren truer med at få låsen skiftet. Hvad vil I høre?

"Mississippi Dream"? Godt, kom så. En, to ... En, to, tre.

Han er fantastisk. Virkelig fantastisk.

Se hans ansigt ... De skuldre ... Nakken ...

-Utroligt ... -Så fandt vi ham endelig.

Tak, I er et skønt publikum. Hvad vil I nu høre?

-Jeg må tale med dig. -Den kender jeg ikke.

Vi må tale med dig. Det er vigtigt.

Okay. I må lige klare jer selv, gutter. En, to, ... en, to, tre, fire.

-Hvad så? -Pragtfuld.

-Mr. Wonder, De er den, vi søger. -Mon dog, tøser?

Misforstå os nu ikke. Vi er forretningsmænd.

Vi kommer for at tilbyde Dem et job til en million dollars.

-En million dollars? -Nemlig.

Jeg har lige fået ti år, fordi jeg faldt for en fyrs smarte trick.

Udbetalingen ... tasken. Her er pengene.

-Hvor meget? -50.000 dollars.

50.000?

-Hvad går det job ud på? -Det har vi ikke lov til at sige.

Det hører De fra chefen i New York. De 50.000 er Deres uanset hvad.

-Ingen vil bede om at få dem igen. -Med mit held er de vel falske.

-Hvad siger De så? -At der må være noget galt.

Men det kan jeg leve med.

Hold nu op, Elliot. Kun svaler i god form laver den slags.

Jeg er i fantastisk god form. Se her.

Undskyld, men kan De fortælle mig, hvor jeg finder mr. Elliot Vance?

-Min hat! Hvem helvede er han? -Det er Elliot ... Elliot Vance.

Hvad siger du så, Mike? Det kan vi bruge i showet.

Et fugleskræmsel med hat. Hvad siger du til det?

Der er en, der vil tale med dig.

-Hvem? -Fugleskræmslet.

Må jeg? Mr. Vance, vi må tale med Dem. Det er meget vigtigt.

Så kom herop.

Også hvis De har chancen for at tjene en million dollars?

Forbindelsen må være dårlig. Jeg syntes, at du sagde en million.

Uanset om De accepterer tilbudet eller ej, får De 50.000 dollars nu.

-Er det din? -Det var det.

Accepter tilbudet, så behøver De ikke fjolle rundt mere.

-Det holder jeg ellers meget af. -Her er forskuddet.

Hvad skal jeg gøre for de småpenge?

-Det fortæller chefen i New York. -Vi må ikke sige mere.

-Skal jeg tro på den historie? -Der er 20 kuverter mere, Elliot.

Så tror jeg på den.

Vent her, mr. Wonder.

-JG sidder i møde lige nu. -Det varer lige et øjeblik.

-Bed chefen om at skynde sig. -Han er ved at afslutte et møde.

Det varer ikke så længe.

-Hej ... -Hvad?

-Det ved du godt. Døren. -Nå, døren.

-Ja, døren. -Døre er til for at åbnes, ikke?

Glem det.

Er det den eneste melodi, du kan spille?

Hvornår letter du med de bobslæder?

Hvad tror I? Er han født sådan, eller var det døren, der gjorde det?

-Hør lige her, Blåøje ... -Mr. Wonder, gå bare ind.

-Dig ordner jeg senere. -Gå bare med, mr. Vance.

Godzilla må klare sig selv.

-Hvor er den million? -Utroligt.

Fantastisk. Godt klaret, gutter.

Smut I bare. Tak for hjælpen.

Lad nu endelig, som om I er hjemme.

Det er en fornøjelse at se jer her ... Sammen.

Sid ned.

-Dine tvillingedøtre? -Mrs. Thatcher!

Bestyrelsesmedlemmer.

Jeg må tilstå, at I er firmaets juveler.

Og at finde ikke én, men to ... Og med så kort varsel, det er ...

-Det er ... -Hvad er det?

-Det kan slet ikke beskrives. -Synd. Jeg ville gerne have hørt det.

-Hvor er så den million? -Lad mig ...

-Jeg blev tilbudt en million. -Ditto her.

I to er resultatet af et kompliceret studieforløb. Beviset på det umulige.

-Hvad med den million? -Lad mig gå lige til sagen.

Millionen.

Vi er det eneste firma i verden, der har specialiseret sig i kopier.

Mener han dobbeltgængere?

Vi finder folk, der ligner vores kunder-

-og overtaler dem til at arbejde sammen med os.

Se ... De her er nogle af de mere bemærkelsesværdige.

-Utroligt. -Ja, ikke? De er vores mesterværker.

Mrs. Thatcher. Paven. Ham her behøver jeg vel ikke at præsentere.

Præsidentens dobbeltgænger er for resten en glimrende skuespiller.

Bresjnev. Roosevelt.

Vi sendte dobbeltgængere for Roosevelt og Churchill til Yalta.

Men russerne sendte en falsk Stalin.

Det var det, der skabte alt det kaos. De var alle dobbeltgængere.

-Men hvad skal det gøre godt for? -Man kan være to steder på én gang.

Som guderne.

-Hvor finder I de dobbeltgængere? -Over hele verden.

-I overbeviser dem med en million? -I jeres tilfælde, ja.

Betyder det, at han har en dobbeltgænger et sted?

-Ja, og det har du også. -Der er kun én Elliot Vance.

Navnet er naturligvis et andet.

Men med hensyn til alt andet ... Døm selv.

Men ... Hvis jeg ikke vidste, at det ikke var mig, ville jeg tro, at det var.

-Ham er der stil over. -Hold nu kæft.

Og sig ikke, at det ikke er dig.

-Se her ... Det er mig i jakkesæt. -Hvad siger I så?

I skal overtage deres liv i syv dage. På alle tænkelige måder.

-Hvem er de fyre? -To af verdens rigeste mænd.

Fætre. De er en del af et dynasti, der er helt ufattelig velhavende.

-De bor i Brasilien ... Rio. -Rio ...

-Er du kendt i Brasilien? -Er paven katolik?

De ejer tobaksplantager, kvæg, miner, rederier.

Hoteller, banker. Altid i offentlighedens søgelys.

-Det lyder hårdt. -Kan jeg regne med jer begge to?

-Hvornår starter vi? -Nu. Vi er ventet i Rio i morgen.

-Hold mund og lad chefen svare. -Jeg sagde ikke et ord.

De herrer ...

-Du godeste! -De ligner os på en prik.

Det er dog utroligt.

-Hvad siger I så? -Det fysiske aspekt er perfekt.

Forbløffende.

Primitive forekommer mig at være et passende ord.

Det første indtryk.

Tillad mig at præsentere ... Greg Wonder og Elliot Vance.

Mr. Wonder, det er Antonio Coimbra de la Corenilla y Azevedo.

-Hej, Tony. -Tony ...

Mr. Vance, det er Bastiano Joao Coimbra de la Corenilla y Azevedo.

Du er for sej, Basty.

Vi har ting at tale om i fortrolighed, så vi spiser i bestyrelseslokalet ...

-Mad! Lad os komme af sted. -Mr. Vance ... Mr. Wonder ...

Du kaldte dem primitive. De er rene dyr.

Det er de.

-Er du ikke sulten, Tony? -Jeg spiste i klubben.

-Vil du have noget? -Hvorfor ikke?

God kylling.

Kom ind.

Nu kender vi hinanden. Lad os høre historien.

Ikke den med at være to steder på én gang.

Man betaler ikke to millioner uden at få noget igen.

-Har I fjender? -I kender jo forretningsverdenen.

Faktisk ikke.

Ja, vi har fjender. Farlige fjender. I vores verden vises ingen nåde.

-En ven bliver pludselig til fjende. -Det sker også over et spil billard.

Jeg blev overfaldet på Wall Street ved højlys dag. Frygteligt!

-Heldigvis kom politiet forbi. -Slog du ikke igen?

-De var to. -Ikke flere?

Jeg forstår. Vi er lokkeduer, mens I ...

Kommer til Rio om syv dage for at underskrive en kontrakt.

-Den kontrakt gør nogen pissesure. -De vil forhindre jer i at skrive under.

-Mord er en mulighed. -Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

-Vi accepterer tilbudet. -Tal for dig selv.

Uden dig falder aftalen til jorden.

Du skal ikke koste mig en million.

Fortæl mig grunden til din tøven, kære Elliot.

Kære, Bastiano ... Jeg tøver, fordi jeg ikke ønsker en kugle i hovedet.

Der er naturligvis en vis risiko.

Men for en million dollars kan man ikke tillade sig at være kræsen.

-Vi accepterer tilbudet. -Vent lige lidt.

Hør her, Elliot. Hvad med en million til jer hver for at spille os ...

Plus 500.000 for at afsløre vores fjender?

Hørte du det? 500.000 for at banke de slyngler?

-Den køber jeg. -Det er en risikabel affære.

-Hvis jeg må komme med et forslag. -Sig frem.

Opfør jer, som I plejer. Prøv ikke at efterligne os.

I er så vidunderligt spontane, at det ville være synd at holde jer tilbage.

Vi ligner hinanden så meget, at ingen fatter mistanke.

Disse syv dage vil blive husket-

-som en tosset tid, ingen kan forklare.

-Er I enige? -Det er jo vanvid.

-Du er skidesjov. -Skidesjov?

-Ja. Hylende grinagtig. -Mange tak.

-Har du sagsmappen klar til dem? -Den er lige her.

-Du må nok ændre frisure, Elliot. -Det kan du selv gøre.

Vi er de eneste om bord. Hvorfor flyver vi uden passagerer?

Flyet er reserveret til jer. Vidste I ikke det?

-Han er lidt fraværende. -Fraværende ...

-Vil I have lidt juice? -Ja tak.

-Lad os læse på lektien. -God idé.

"Angel Duarte, sekretær. Meget samvittighedsfuld." En stivstikker.

"Butleren Bernardo. Chaufførerne Nadinho og Vinicio."

-Chauffører? -Ja, chauffører.

-"Kokken Zeffa." -Jeg elsker dig, Zeffa.

Køkkenfolk, stuepiger, læger, sygeplejersker, gartnere osv.

-Det er en hel hær. -Jeg har aftjent min værnepligt.

Hvem har vi her? "Donna Olympia Chavez de Altamarano."

"Baronesse, hertuginde, nær ven af Bastiano."

Hør her. "I årevis har deres forhold været rent platonisk."

-Er det en slags sygdom? -Måske.

"Donna Olympia elsker Proust, Beaudelaire og Whitman."

"Yndlinge: Thomas Mann, Beckett og Joyce."

-Hun kommer vidt omkring. -Hun skal nok høre fra mig.

"Deres forhold er genstand for sladder."

-Fordi du ikke får noget. -Det skal jeg nok få ændret.

-Er du gift? -Mig? Er du tosset?

-Ikke dig. Antonio. -Antonio? Hvem ved?

-Hvem er han? -"Albert von Eisenburg. Læge."

"Psykoanalytiker."

"Antonios terapeut." Han er din psykiater.

"Antonio er ungkarl uden romantiske forbindelser."

"Ven med dr. Eisenburg. To møder om ugen til 15.000 om måneden."

Sikke en ven. De rige er altid ensomme.

Det er deres problem. Men hvis vi ikke lignede de to-

-ville jeg stadig være pilot, og du ville rode rundt i skraldespande.

-Har du ikke taget på? -Et par kilo.

-Du må hellere begynde at jogge. -Det gør jeg måske også.

Der er de.

-Der er chaufførerne. -Hvad er der sket med dem?

Niki Lauda!

-Har du tabt noget? -Nej, señor.

-Så ret dig op og tag tasken. -Ja, señor.

Ikke dårligt.

-Jeg kører den smadrekasse. -Men De kan jo ikke køre.

-Nå ... Lad mig nu bare prøve. -Hop ind bagi.

-Bliver du her? -Nej, señor.

Jeg troede ikke, de kunne lide at køre stærkt.

De er nok mere bange for at få røven skudt i lasen.

Milde makrel ... Ikke dårligt.

Det tager en uge at finde toilettet.

-Velkommen hjem. -Tak, Angel. Noget nyt, Bernardo?

-Nej, sir. -Intet nyt er godt nyt, som de siger.

Og de ved, hvad de taler om.

-Hvordan går det i stalden? -Fint. Regina er i fin form.

-Vi fik os en kort galop. -Godt.

Specialfoderet er ankommet fra Irland. Med fly.

-Endelig. -Det var en god nyhed.

-Hvor er Zeffa? -Hej.

-Hvad laver du til mig i dag? -Ikke noget.

-Hvorfor det? -Det er første torsdag i måneden.

Derfor kan jeg godt være sulten.

I aften holder baronesse Sephronia Machado Calvose sin kulturelle aften.

-De bad mig acceptere indbydelsen. -Hvordan kunne jeg glemme det?

-Din hukommelse er jo som en si. -Hvornår venter Sephronia os?

-Kl. 20.00 ... Som sædvanlig. -Så må jeg af med alt det lort.

-Lort, sir? -Han skal vel vaskes før eller siden.

-Badepersonalet venter Dem. -Hvad laver de?

-Programmet, sir. -Til hvad?

I aften. Baronessen sender dem altid ud om eftermiddagen.

Tak.

Hav en god aften.

Vil du lade ham køre?

-Nadinho ... Lav en brænder. -En brænder?

Sømmet i bund.

Hvordan mon de sidder i den her sardindåse med hat på?

-Måske tager de dem af. -Godt tænkt.

Se lige min finger. Smuk, ikke?

-Spørg mig, hvad klokken er. -Hvad er klokken?

-Det er en flot krydder. -Ja, det her er en lykkelig stund.

Hvad er der på programmet?

"Sonate for harpe. Spillet af Sephronia Machado Calvose."

Efterfulgt af foredraget "Kan adelighed fastslås via blodprøver?".

-Det kan det da ikke, vel? -"På rejse i det tibetanske køkken".

-Det lyder godt. -"Anvendelsen af fuglefrø".

Skal vi så fodres i bur eller uden for vinduet?

Vi skal jo have fanget de skurke.

Ja, men jeg spiste bedre, da jeg var flad.

Vi starter i morgen. I aften skal vi have lidt sjov i gaden.

Enig. Til helvede med zombierne. De kan passe sig selv.

Jeg kender et godt sted. Nadinho? Kør ned til havnen.

Til havnen.

-Se, det var bedre. -Vågn op, I dovne skiderikker!

Kom nu! Velkommen. Jeg har et glimrende bord til jer.

Her. Det er mit bedste bord. Det er klar om et øjeblik.

Sid ned.

-Hvad skulle det være? -Hvad er dagens ret?

-Ris og bønner. -Fint.

-To ris og bønner. -Fire.

-Nej, otte. -Ti.

Ti gange ris og bønner!

-Hej, flotte fyr. -Hej, smukke.

-Giver I en rom og cola? -Ved du, hvem jeg er?

-Bastiano de la Corenilla. -Y Azevedo.

-Vi skal have champagne. -Ja, champagne til alle. Vi giver.

Hun kan godt give en et hjertestop. Hold nu op.

I har fortjent noget særligt i aften.

Hvis jeg ikke havde set dem gå derind, ville jeg ikke have troet det.

Jeg har læst om skizofreni, men det her slår alt.

Baronessen vil savne sine æresgæster.

-De varmer nok bare op til senere. -De ved ikke, hvad der venter dem.

Mad! Hvor skal jeg begynde?

-Kom tilbage senere. -Ja, vi ses.

-Det her er livet. -Dét kunne man holde foredrag om.

Godaften, Tango. Alt er optaget, men jeg skal nok finde et bord til dig.

-Jeg vil have dit bedste bord. -Det er jo optaget.

-Jeg vil have ... det bord! -Ja. Lige et øjeblik.

-Hvad sker der? -De fyre vil have vores bord.

Ejeren siger, at det kun er for at genere os.

Den herre er den mest ondskabsfulde. Han holder af at skræmme folk.

Han laver os om til hakkekød, hvis han ikke får vores bord.

-Det mener du ikke. -Han er byens bedste lejemorder.

-Han kalder sig Tango. -Gør han?

Og det faktum, at han kalder sig Tango i sambaens land, beviser-

-at han er en komplet idiot.

Lige i bønnerne!

Skete der noget, boss?

Efter dem!

Pas nu på!

Bliv bare liggende. Skal du også have en?

Tid til en øl.

Idioter! Vis dem, hvordan det skal gøres.

Idioter! Sid ikke der og sov! På ham!

Jeg giver dig én chance. Du tabte.

Slip min fod!

Nu har jeg dig!

En garde! Der ... der. Hold lige den. Tak.

Slog du dig? Hvor gør det ondt? Gør det stadig ondt?

Nu gør det vel ondt.

-Skal du have ham med hjem? -Nej.

Jeg skulle bare på lokum.

-Hej, boss. De er her ikke. -Søg, og du skal finde.

Tittebøh, her er vi.

Godt, gutter. Denne gang slipper de ikke væk.

Strisserne! Lad os komme væk!

"Chaufføren alarmerede politiet, der dog ikke pågreb voldsmændene-"

"-som gav op og flygtede i ly af mørket med halen mellem benene."

"Da Antonio Coimbra blev bedt om at identificere gerningsmændene-"

"-sagde han, at han ikke var stikker og ikke ville sladre om nogen."

-Din store idiot! -Undskyld, boss.

Amatører! Ingen har nogensinde taget røven på mig på den måde.

-De overraskede os ... -Alle otte.

-Du sagde, de var nogle tøsedrenge. -Ingen undskyldninger, tak.

-Min klient vil se resultater. -Næste gang tager jeg selv begge to.

"Bastiano talte i samme tonefald og mistede helt selvbeherskelsen."

Chokerende.

"Han gik så vidt som til at give en opvisning til ære for fotograferne."

-Chokerende! -I den grad!

"Fætrene Coimbra lovede at betale for ødelæggelserne i klubben-"

"-og eventuelle hospitalsregninger."

En slåskamp på det rædsomme sted. Ved du, hvad det betyder?

De må være blevet lokket derind.

Et værtshus. Fuldt af drukkenbolte og vagabonder. Og det sprog.

Stikker ... sladre. Jeg kan aldrig vise mig i yachtklubben igen.

Det er irriterende.

Jeg beskrev dem som "vidunderligt spontane".

De er direkte farlige.

Hertugen af Edinburgh lignede os jo ikke.

Selvfølgelig ikke. Men de to herrer går for vidt.

De forsøger blot at holde sig i live. Uheldigvis på deres helt egen måde.

Vi har intet valg. Vi kan droppe kontrakten eller selv tage kampen op.

De har allerede spoleret vores ry.

Jeg håber bare, at vi ikke har undervurderet risikoen.

Roomservice. Jeres kamillete.

-Godmorgen. Har du dårlig ryg? -Nej, sir.

-Så ret dig op. -Ja, sir.

-Godmorgen. -Godmorgen, Angel.

Må jeg udtrykke min medfølelse over Deres uheld i går?

-Der skete ikke noget ... med os. -Morgenmaden er på vej.

Jeg kunne æde en hel hest.

-Hej, Blåøje. -Hej.

Morgenmad til Bastiano Joao Coimbra de la Corenilla y Azevedo.

-Og til Antonio Coimbra de la ... -Kom med ædelsen.

Tak.

Alle tiders.

-Hvem er kommet på den idé? -Ikke jeg.

Hvad er der galt? Det er Deres diæt. Bestemt af Deres diætetiker.

-Jeg bestemmer selv min diæt! -Naturligvis.

-Giv det til fuglene. -Ja, sir.

-Har du mistet mælet? -Må jeg minde Dem om programmet?

-Ikke hvis det ligner det for i går. -Dagens program.

-Jeg gider ikke, men skidt ... -Sig frem.

Tak.

Kl. 11.00 besøger De plantagen. Bananhøsten er i gang.

-Bananer? Det lyder godt. -Andet?

Kl. 16.00 har De en aftale med dr. von Eisenburg.

-Din psykiater. -Nå ja.

Og De har en aftale med Donna Olympia Chavez kl. 17.00 ved søen.

-Donna Olympia? -Pigebarnet.

Hende har jeg et par ting at sige til.

-Skal jeg holde vognen parat? -Ja tak. Du er alle tiders, Angel.

-Må jeg gå nu? -Ja, smut bare, alle sammen. Farvel.

Tak, sir.

-Det er ikke særlig hårdt at være rig. -Nej, det kan man ikke sige.

Turen til USA har fuldstændig forandret dem.

-Antonio har lært at spille saxofon. -Utroligt.

Bastiano bad mig købe en windsurfer.

En af de tingester, der flyver hen over vandet, mens man holder fast i sejlet.

-Han ville ikke miste taget på det. -Bastiano? Utroligt.

-Hvor fandt agenterne dig? -I en jazzklub i New Orleans.

-Hvad lavede du der? -Jeg var på udgang fra fængslet.

-Og før det? -Der turede jeg bare rundt.

Til jeg kom til Brasilien første gang for at lede efter diamanter i en flod.

-Du ligner ikke en, der fandt nogen. -Jeg ser da godt ud. Hvad lavede du?

-Lidt af hvert. Jeg er god til at falde. -Ja, på røven.

Nej, jeg er stuntman.

Når de skal bruge en til at falde af en hest i galop, hvem ringer de så til?

-Hvem? -Elliot Vance. Den bedste.

-Det lyder risikabelt. -Ikke hvis man ved, hvad man gør.

Og det gør du? Du ser ikke sådan ud.

Gør jeg ikke? Stop her!

Når jeg kommer imod dig, skyder du mig. Så skal du se, hvad der sker.

Okay.

Okay!

Bang!

Det var en. Så er der en tilbage.

Jeg har det fint. Tak skal I have.

-Det fald var 500 dollars værd. -Har du nogensinde slået hovedet?

Nej, jeg er den bedste. Men apropos hoveder, så pas på ham psykiateren.

-Hvad med ham? -Jeg kender dem.

De får en til at tale, mens de graver.

-Graver hvor? -I din fortid. Vores fortid.

Dobbeltgængerne ... De to millioner.

Da du åbenbart er tosset, ser jeg nødig, at du ødelægger det hele.

Og det siger du. Ind med dig.

Boss ... Jobbet er halvt udført. Jeg skød Bastiano.

Han faldt til jorden som en moden figen.

-Det var bedre, Tango. -I morgen tager jeg nummer to.

-Se lige her. -Er det nogen, vi kender?

Jeg skød og ramte ham. Han faldt til jorden som en moden figen.

Idiot!

-Antonio Coimbra de la Corenilla. -Y Azevedo! Tak, min kære.

-Min kære Antonio ... -Rart at se dig.

-Du er vist blevet stærkere. -Jeg har trænet lidt.

-Har du fået hvilet dig? -Jeg skal ikke klage.

-Sid ned, Antonio. -Tak.

-Har du haft flere mareridt? -Nej, ikke rigtig, men ...

Jeg drømmer, at jeg sigter sand i Rio Prato.

Jeg sigter og sigter.

Et tilbagevendende tegn fra din underbevidsthed.

-Er det? -Selvfølgelig. Det er helt almindeligt.

Det går tilbage til barndommen. Leg på stranden med spand og skovl.

-Og sigte. -Ja. Ser du, hvor det passer ind?

-Ja, det hele står klart nu. -Lad os tale om din barndom.

Fra disse urinstinkter til dine undertrykte følelser.

Jeg graver dem frem for dig.

Det er en stor trøst endelig at finde en, der vil grave for mig.

-Typisk! Hun er sent på den. -Mine rene tanker!

Min frydefulde sjæl! Min Amor er her.

-Er det dig, Olympia? -Kærlighedens kvinde.

Var dine kyske læber i færd med at erklære mig din kærlighed?

Det var mine kyske læber i færd med.

Mit liv ... Du er her for at bringe glæden frem i mine øjne og min sjæl.

-Skal jeg fortsætte? -Åh, min platoniske ven.

Blev det ikke sagt, at dine kyske læber aldrig skulle kysses?

Det blev sagt, men Amor var vist blevet tosset.

-Er dette så lidenskabens dag? -Bedre sent end aldrig, ikke?

Så sker det i dag. Nej! Den store dag!

-Joyce, Proust og Whitman i én. -De er kun ord.

Smukke ord, men livet er også blod, kød og muskler.

Det er det.

Min elskede! Min Amor!

-Hvad så? -Det er typisk.

Alt falder på plads nu. Den nye saxofon passer perfekt ind.

-Gør den? -Så absolut.

-Men der gemmer sig stadig noget. -Hvad gør vi ved det?

Hypnose. Se på pennen, Antonio. Koncentrér dig.

Følg pennen. Koncentrér dig.

Mere ... mere ... mere ...

Du er helt afslappet. Du falder i søvn.

Luk øjnene, Antonio.

Du sover. Du sover tungt.

Du er helt afslappet ... afslappet ... rolig ... afslappet ...

Sov ... sov.

-Kan du høre mig, Antonio? -Ja ...

Jeg stiller dig nogle spørgsmål, og du svarer. Du vil gerne svare.

-Du vil fortælle mig alt, ikke? -Jo ...

Du skal snart underskrive en kontrakt. Er det ikke rigtigt?

-Jo ... -Jeg vil vide alt om den kontrakt.

Jeg vil vide, hvad du foretager dig, indtil den skal underskrives.

-Du fortæller mig alt, ikke? -Hvorfor helvede skulle jeg det?

-Hvad sagde du? Gentag det. -Hvorfor helvede skulle jeg det?

Nu fortæller du mig alt. Ned på sofaen. Ud med sproget.

Hvorfor vil du vide noget om den kontrakt? Sig det.

-Det er en del af terapien. -Nu overtager jeg styringen.

-Det er en frygtelig misforståelse. -Du får en på tuden. Er det forstået?

Medmindre du fortæller alt. Du spionerer for nogen. Hvem?

Jeg skal nok sige det. Slip mig.

"Øjeblikke, hvor vi fødes. Da du kom til mig."

"Endelig er vi her. Skænk mig de vellystige glæder."

"Skænk mig lidenskaben. Skænk mig selve livet."

Husker du disse linier, min elskede? Din yndlingsdigter.

Har Yoko Ono skrevet det?

Som du dog spøger.

Du ved meget vel, at det var den guddommelige Whitman.

Sig mig ... Var det ham, der vakte din lidenskab i dag?

Glem alt om fortiden. Du ser en ny Bastiano foran dig.

-Vi har meget at indhente, ikke? -Det har vi.

-Bliv der. -Jeg er kommissær Columbo.

-Og hvem tror på den? -Hvem arbejder I for?

-Det finder du ud af. Ind i bilen. -Okay.

Ikke din bil. Vores bil.

Ind med dig!

Hej!

Der fik jeg dig. Du er ikke betjent.

Dumme svin! Kom så!

-For satan, han tog nøglerne. -Tril ned ad bakken.

Farveller!

Han stoppede.

-Start den. -Det kan jeg ikke. Han tog nøglen.

Stop det der. Vi må tale sammen.

Tid til en svømmetur. I pølen med jer!

-Du gik glip af festen. -Nogle falske betjente var efter mig.

Der er en spion her. Lad os finde et sted, hvor vi kan tale sammen.

-Hvad skete der så? -Jeg smed ham ned på sofaen.

-Jeg tvang ham til at tale. -Og hvad så?

De bad ham skaffe oplysninger. De truede ham med en lufthammer.

Så sagde jeg, at jeg renser negle med sådan en.

-Smart! Hvad endte det med? -Han skal møde sin kontakt i morgen.

Hvor?

-Og hvor er han nu? -Væk.

Rolig nu. Fortæl os, hvor de oplysninger kommer fra.

Ved du, hvor chefen er?

Har du set chefen?

Ved du, hvor chefen er?

Tak.

Chefen er på sit kontor. Anden dør efter badet.

-Fik du nu rigtigt fat i det? -Jeg læste mellem linierne.

-Hvad laver du? -Lærer at læse.

Køb dig en bog.

Der er det.

-Undskyld ... Hallo ... -Op med dig. Posten er her.

Hvem har vi her?

Godt klaret, skat. Jeg ringer senere.

-Sid ned. -Ellers tak.

Vi kom bare forbi med det her. Vi ses.

-Lad os lægge kortene på bordet. -I sidder med en dårlig hånd.

-I har oddsene imod jer. -Han har ret.

-Lad mig få bossen. -Hvad nu?

Posten er kommet. Gæt, hvem der kom med den.

-Hvis du laver ged i den igen ... -Det gør jeg ikke.

Fætrene Coimbra sidder lige her. Det kan du trygt stole på.

-Tag dem med herud i weekenden. -Ja, boss.

Bossen har inviteret jer på weekend.

-Har du tid? -I weekenden? Ja.

-Det vil vi gerne. Hvis de skal med. -Det skal de naturligvis.

Tag det ikke så tungt. Det værste venter lige omkring hjørnet.

-Luk vinduet. -Så kan jeg ikke få vejret.

Lad nu manden trække vejret. Det er snart sidste chance.

Det dumme svin. Efter ham!

De er ikke efter os. Kør videre.

Træk ind, så de kan komme forbi.

-Godmorgen. -Hold kæft. Og du der ...

Hold kæft, sagde jeg. Du er i vanskeligheder.

-Måske misforstod du mig. -Det tror jeg næppe. Stig ud.

Flyt dig, din idiot. Jeg er Bastiano Coimbra de la Corenilla.

-Y Azevedo. -Det er min fætter, Antonio.

Kom og hils på betjenten, Tony.

Goddag, hr. betjent. Flyt dig, dit skvadderhoved.

Coimbra-fætrene ... Selvfølgelig. Det her skyldes vist en misforståelse.

-Jeg beklager. Det var nok min fejl. -Nej, det er mig, der beklager.

-Men forstår De ... -Selvfølgelig. Det er tiderne.

Men sikke et tilfælde. Vi var på vej til politiskolen.

Vi ville forære 5000 billetter til søndagens kamp til aspiranterne.

-5000? -De trænger sikkert til lidt sjov.

-Det fortjener de. De arbejder hårdt. -Det tvivler jeg ikke på.

-Vi kan eskortere Dem. -Det ville være rart.

-Kan vi mon få lov at køre med jer? -Ja, hvorfor ikke?

Jeg har altid drømt om at køre i en politibil. I al uskyldighed.

Vi kører de to herrer til politiskolen. Denne vej.

Du følger efter, James.

-Ja? -Når du hører en sirene, stopper du.

Selvfølgelig.

-De leder stedet på eksemplarisk vis. -Jeg takker på alles vegne.

Vi værdsætter jeres arbejde. Må jeg bede Dem om en tjeneste?

Må vores vagter overvære træningen? Det ville være til stor hjælp.

-Med største fornøjelse. -Tag nu ved lære af det, I ser.

Især dig, Samba.

Hans bil blev stjålet for næsen af ham.

En limousine, magen til den her.

-Vis de herrer rundt. -Javel. Denne vej.

Derovre ligger gymnastiksalen. Og der ligger skydebanen.

Aspiranterne træner, til de rammer plet 98 gange ud af 100.

-Det har været en fornøjelse. -Hvordan skal jeg takke Dem?

Det er os, der takker. Farvel.

-Kom så, gutter. Få røven med jer! -Lad os komme væk.

-394413. -Er det din lotteriseddel?

Nummeret til ham, vi leder efter. Tango ringede, mens jeg så på.

Nu bliver min Gucci-våddragt jo våd. Selvfølgelig bor idioten på en ø.

Så hører ingen hans skrig om hjælp.

-Bliver I længe væk? -Vi er tilbage om en time.

-Hej, min lille blæksprutte. -Hvem kalder du en blæksprutte?

Dig selvfølgelig. Dine hænder er som tentakler.

Ja, ja. Hent en drink til mig, vandmand.

Hvis du rører dig, ender du som madding.

-Hvem er I? Hvad vil I? -Have navnet på din klient.

Hvilken klient? Hvad taler I om?

Hvem bad dig dræbe Coimbra-fætrene?

-Vil du gerne begraves til søs? -Jeg ved ikke, hvem han er.

Jeg har kun set ham én gang. Han havde en sort frakke og solbriller på.

-Sådan en arbejder man ikke for. -Han betalte mig jo. 20.000 dollars.

-Hvordan kontakter du ham? -Han ringer altid til mig.

-Han taler meget affekteret. -Ikke lige enhver svigermors drøm.

-Jeg sværger, at det er sandheden. -Passer det, ryger vores bonus.

Næppe. Du følger med os.

-Hvad gør I ved mig? -Begynd hellere at padle.

Kom så.

Enestående ... Enestående.

-Lyt lige til denne strofe. -Med fornøjelse.

"Vinden blæser mod syd og nord. Dagene er hvide, nætterne sorte."

"Hjem ... Floder og bjerge synger evindelig uden at sanse tiden-"

"-mens vi holder sammen."

Rørende.

-Kom ind. -Det er piccoloen.

-Kom ind. -Avisen fra Rio.

-Noget nyt? -Lad mig se.

Åh nej! "Coimbra-fætrene færdes i underverdenen."

Skandaløst!

"Coimbra-fætrene festede til den lyse morgen-"

"-i selskab med Rios mest berygtede mafiaboss."

"Fætrene spillede op til fotograferne, der havde modtaget et anonymt tip."

"Klubben 'Vin, Kvinder og Sang' er netop genåbnet-"

"-efter at den første Coimbra-skandale havde lukket den."

Endnu en skandale. Vores navn er vanæret.

Udødeliggjort i selskab med gangstere ... Os!

-Familien Coimbra de la Corenilla. -Y Azevedo.

Vi ønskede to lam at sætte for tigrene. I stedet fik vi to tigre.

-Utroligt. -Mere end det.

Intet firma vil røre os efter det her.

Hvordan kunne vi begå sådan en fejl?

-Vi må straks tilbage til Rio. -Rio? Nu?

Vi har intet valg. Når vi når frem, betaler vi de to vildmænd-

-holder et pressemøde og forklarer det hele.

-Det hele? -Ja, det hele.

Truslerne, mordforsøgene, dobbeltgængerne ...

Det bliver et ragnarok, men bagefter er de sig selv, og vi er os.

-Fætrene Coimbra de la Corenilla. -Y Azevedo.

-Stop der. -Kommandør Bosch til tjeneste.

Vi kæmper imod hvem som helst mod betaling. I tasken?

-Hvad med resten? -Når missionen er fuldført.

-I morgen er det for sent. -Ellers andet?

Jeg vil have dem levende. De skal fortælle mig et par ting.

Vi går i gang. Om bord med jer.

Ingen så dem tage af sted. Hørte du noget i morges?

De var fulde i går. De burde ligge i sengen. Pludselig er de i lufthavnen.

Der er de.

Godmorgen. Er tømmermændene væk?

-Hvad er det? -Deres bil.

Med de ændringer, De bad om.

Sænket ophæng, turbo, forstærkede ventiler ...

12.000 omdrejninger. Fra 0-100 km/t på otte sekunder.

-Den skal omgående lakeres. -I den oprindelige farve.

-Siger du op? -Nej, señor.

Så indtag din plads.

-Døren. -Ja, sir.

-Hjem? -Nej, gården i San José.

Bagefter kører I bilen hjem.

-Jeg skal bare have sort kaffe. -Også her. Og stik mig et par pølser.

-Godmorgen. -Noget nyt?

Der er en besked til mr. Bastiano. Fra Olympia Chavez.

Hun siger, at temaet for næste litterære møde bliver:

"Kærlighed eller død. Dagens dilemma."

Sig til hende, at det skal være på ristet brød.

Undskyld, men der er en herre i telefonen, der påstår, at han er Dem.

Hallo? Hvordan går det, Tony?

Nå, glæder du dig til at komme hjem?

-Ja. Jeg skal hilse fra Elliot Vance. -Han er alle tiders fyr.

Hvordan går det i New York? Hvad mener du med dårlig omtale?

Så opkøb aviserne. Hvad sagde du? Vil I købe os ud?

Hvorfor ikke? Det er jer, de er efter.

Jeg har forstået det. Vi ses. Farvel.

-Hvad så? -Vi skal op til gården i San José.

Men det er jo uden for sæsonen. Huset er ikke gjort klar.

Gider du lige holde mund? Tak.

-Så er bilen her. -Lad os komme af sted.

-Jeg tror ikke mine egne øjne ... -Hvem bad jer omlakere bilen?

-Det gjorde De. I lufthavnen. -Er I vanvittige? Vi er lige vågnet.

-Kør os til San José. -Men har vi ikke lige gjort det?

-Har du drukket? -Nej, señor.

Ind på bagsædet. Han kører.

Villa Coimbra? Nej, de er lige kørt.

Til gården i San José.

Det var så lidt.

Skulle vi have ladet os slå ihjel, for at I kunne bevare jeres gode ry?

Nej, men var det nødvendigt, at I lod jer fotografere-

-sammen med en gangster og en flok piger?

Hold nu op. Det var en del af aftalen.

Det er jer, der er problemet. Vi har klaret opgaven fint.

Bossen står i lort til halsen. Og hans højre hånd ... Tango ...

Han står også i lort til halsen. Forstår I det?

Lugten er afskyelig, men jeg har forstået det.

Det nytter ikke at fortsætte. Vi er jo ikke enige om nogen ting.

Hvis showet er slut, så giv os vores penge.

Ja?

Tal højere.

Det er til dig, Bastiano.

-Mig? -Ja, til dig.

Det er Bastiano Coimbra.

Hvem er det? Hvad vil De? Hvad sagde De?

Hallo? Hallo? Han lagde på.

-Hvem var det? -Ham, der vil slå os ihjel.

Han vil udslette vores dynasti. Det sagde han.

-Han lød, som om han mente det. -Åh, Gud.

-Hvem ved, at vi er her? -Chaufførerne. Selvfølgelig!

Nej, de ville aldrig stikke nogen.

Angel, din sekretær. Han prøvede at sulte mig ihjel.

Han er for dum. Så udspekuleret er han ikke.

-Butleren er altid den skyldige. -Bernardo har set os vokse op.

-Måske vil han gerne se jer dø. -Jeg har det! Jeg skal lige ringe.

Hej, Angel. Det er Bastiano Coimbra. Er der nogen, der har ringet til mig?

Tak. Mange tak.

-Virkede det? -Senere. Giv os gysserne.

-Gysserne? -Skriv checken.

-Vil I overveje at fortsætte? -Pengene først.

-En helikopter. -En stor helikopter.

-Er det soldater? -Det er ikke kavaleriet.

-Hvem er de? -Lejesoldater. Jeg kender de svin.

Da De kender dem, kan De så ikke bede dem forsvinde?

-De er her for at dræbe os. -Hvad gør vi?

Bed en bøn.

Luk vinduet.

-Hej! I sidder i fælden. -Hvem er I?

Kommandør Van Der Bosch og hans lejesoldater.

-Hvad vil I? -Have Coimbra-fætrene udleveret.

Send dem ud, ellers bliver I begravet under ruinerne af det hus.

-Lad os tænke over det. -To minutter, så går vi ind.

Jeg tager tid.

Hvis vi går ud sammen, skyder de os alle fire.

Hvis vi to går ud, skyder de os, og I sparer to millioner.

Så dumme er vi ikke. Hvis I går ud, dør I og beholder de to millioner.

Men hvis du og lille-fætter går ud, slår de jer ihjel-

-og så er store-fætter og jeg rige.

-Den køber jeg ikke. -Går store-fætter og jeg ud, dør vi.

-Det lyder bedre. -Vel gør det ej.

Vent. Nu har jeg det. Fætrene skriver først vores check, og så går de ud.

Nemlig. Godt tænkt.

-Så mister vi både pengene og livet. -I kan jo ikke tage dem med jer.

Så er tiden gået!

-De skyder med løst krudt. -Ja, de vil have os levende.

Kom væk. De skyder dig!

-Indstil skydningen! -Skyd! Jeg er Coimbra de Corenilla!

-Y Azevedo. -Y Azevedo!

Skyd bare. Jeg er ikke bange for dig og dine spejderdrenge.

Hold kæft.

-Hvad gør vi? -Har I bukser magen til dem her?

-Lærredsbukser? Ja, det tror jeg. -Tag dem på. Hurtigt.

-Og tag ringe, jakker og slips af. -Hvorfor?

-For at redde skindet. -De må ikke vide, at vi er fire.

Det er rigtigt. Jeg sagde jo, at min dobbeltgænger var kvikkere end din.

Så er det sidste chance! Kom ud, ellers pudser jeg mine folk på jer!

-Er det godt nok? -Ja, det er fint.

-Håret. -Hvad? Nå, ja.

-Kan I slås? -Jeg har gået i skole i Schweiz.

Jeg har aldrig været i slåskamp. Som femårig deltog jeg dog i et skænderi.

Apocalypse ... Sulphurhead ...

Læg jeres våben. Jeg vil have dem levende.

Af sted med jer.

Cobra, Mamba, Rattler, I tager døren. I to går ovenpå. Resten spreder sig!

Min sko!

-Her er din sko. -Tak.

Jeg er Antonio Coimbra de la Corenilla ... y Azevedo.

Søger du job i cirkus? Det kan jeg ikke hjælpe dig med.

Hjælp!

Lad det være dig en lærestreg!

Ind med dig.

Godt gået!

Hej! Gem dig.

Leder I efter nogen?

En ... to ... tre. Din tur.

En ... to ... tre.

Hold kæft!

Også dig. Det er min.

Så tag den da.

Kan du se det mærke? Lige der.

Gem dig.

Goddag, goddag. Hvad er det? Det sner!

Der trådte du i spinaten.

Venstre .. Højre ... Sådan!

Min næse!

Kom her, Bastiano. Knald ham en.

Kom nu. Du skal ikke være bange.

Nej, sådan her. Kom her.

Slå ham.

Godt gået, makker. Luk døren.

Undskyld.

-Hvor er de voldelige. Den vej? -Nej, den vej.

Her sker der noget.

Dobbeltklakker!

Du følger med mig.

-Bosch kalder kommandocentralen. -Værsgo.

-Jeg har dem begge to lige her. -Er de i live?

Det tør antydes. De er i huset, bastet og bundet.

Tag bare af sted. Missionen er fuldført.

Slut herfra.

Hallo, Angel. Send bilen op for at hente os i San José. Tak.

Hvad nu ...

-Han kommer nu. -Hvad gør vi?

Gemmer jer.

Hej.

Det er jo mig.

Jeg kan bedre lide dig uden skæg.

Jeg har intet imod dig, elskede. Det er det uhyre der.

Det uhyre ... Den udsultede, grådige piratfisk!

Du ruinerede min far. Ødelagde ham!

-Du tvang ham til at stikke af! -Tag det roligt. Tænk på Whitman.

Nå ja, Whitman ... Din fætter er et frygteligt uhyre.

En beskidt blodsuger uden sjæl, uden ...

Så er det nok. Nu går du for vidt!

-Besvimer hun ofte? -Hun er meget følsom.

Tag lige og hjælp mig, din beskidte blodsuger.

Ved du hvad? Hun har ret. Du er bundrådden.

Undskyld. Ved du hvad? Hun har ret. Du er bundrådden.

Det passer ikke. Det var mig, der blev snydt.

I en økonomisk aftale for to år siden. Udtænkt af hystadens far.

En dag tømte han pengeskabet og forsvandt.

Med en danserinde. Han bor i Paris og lever det søde liv.

Smart gjort.

Han overbeviste sin datter om, at det hele var min skyld. Og se nu.

Det skal du da bare forklare hende. Lad Bastiano klare det.

Ham vil hun lytte til. Især hvis han tør lidt op over for hende.

-Tror du, at han har ret? -Ja, måske.

Godt. Så var det de checks. Skriv nu de checks.

Nej, nej. Det er bare vores bil, der henter os. Fortsæt bare.

-Hvad var det nu? 1000? -En million.

-Plus en halv. -Til hver.

Lad os få brændt de penge af, før vi ender som dem.

-Du kommer lige til tiden. -Tak, Vinicio.

Måske burde vi begynde at bokse.

Ja, og jeg stopper min diæt omgående.

Kør os til lufthavnen. Derefter henter I os her og kører os hjem.

Tekster: Nanette Skjødt Sørensen Subline