Original subtitles

Jeg beder kun om et stort skib og en stjerne, der viser mig vejen.

Jeg beder kun om et stort skib og en stjerne, der viser mig vejen.

Jeg beder kun om et stort skib og en stjerne, der viser mig vejen.

Er det nok?

Må jeg beholde det her? Jeg vil sætte det i en ramme.

Dette er Stratford International. Næste stop er West Silvertown.

Nu går vi. Kom.

Jeg kommer tilbage om lidt.

- Og du hedder Donna? - Crissy.

- Men du er ikke hendes mor? - Nej, har jeg sagt. Jeg er en ven.

Uden et detaljeret signalement af gerningsmændene kan vi komme videre.

- Men I vidste jo, hvem de er? - Vi kan ikke anholde nogen uden beviser.

Tror du, hun vil tale med en rådgiver? Melissa, vil du tale med nogen?

- Madison. Hun hedder Madison. - I så fald skal hun anvende SN.

På bagsiden. Sagsnummeret.

- Du ser træt ud. Sov lidt. - Det er hende, der trænger til søvn.

Godnat.

Og nu kommer Neil Drinkwater og Red Stripe Band.

Men først nyhederne. Ny rapport om endnu et overfald i Canning Town.

Helt utroligt. Det er den syvende anmeldelse...

Undskyld, ottende overfald i det område, siger min producer.

Politiet arbejder hårdt på at få kontrol over situationen.

Derfor må vi spørge os selv:

Er der nogen derude, som kan genoprette orden i vores gader?

- Mr Williams? - Ja.

- Hvad føler du, min ven? - Ingenting.

- Hallo? - Eric?

- Hvem taler jeg med? - Det er Crissy.

- Du milde, det er længe siden. - Du må hellere sætte dig ned.

Jeg har brug for dig. Vi har brug for dig. Det drejer sig om din datter.

Abdullah!

Hvordan går det? Går fiskeriet godt?

Jeg har ledt efter dig hele formiddagen.

Jeg vil bede dig om en tjeneste. Jeg har et problem.

Jeg skal til Frankrig, helst Calais, i en fart.

- Ingen problemer. - Jeg betaler dig for ulejligheden.

Pas godt på dig selv. Tak.

- Eric? - Ja.

Du er meget præcis.

Så smutter vi.

Vi dømmer dig ikke, Madison. Jeg skal vejlede dig gennem det juridiske.

- Har du nogen spørgsmål? - Ja.

- Er du blevet voldtaget? - Jeg forstår din vrede...

For dig er voldtægt et ord. Her er det en sport.

- Det er muligt, men... - De bytter film med hinanden!

Over hele London. Jo grovere desto bedre.

- Min afdeling har ikke ansvaret. - Selvfølgelig ikke! Gud forbyde det!

Ingen er nogensinde ansvarlig for noget, nogensinde!

Folk som dig er ens. I kan kun tale.

Tale, tale, tale, men I siger aldrig noget vigtigt.

Eric Williams?

Dave Allen. Ronnie bad mig hente dig. Hvordan trives du i luksusvillaen?

- Fint. Kun to strippere. - Fint. Ronnie har booket hotelværelse.

Du milde!

Hvor er alt det kommet fra?

Skal vi koncentrere os om at rydde op i gaderne? Det spørger folk om.

Vi taler med familien, advokater og journalisten bag hændelsen.

Men først en times musik. Her kommer 'I found You Again'.

- Hej, Crissy. - Eric!

Det er dejligt at se dig! Hvornår kom du?

- Er Ronnie med dig? - Rolig. Kan jeg nå en gin og tonic?

Fem år på flugt. Jeg havnede i Alger.

18 år i afrikansk fængsel - ikke godt.

Jeg blev løsladt og tog til Tyrkiet. Jeg boede i Ronnie Taylors villa.

Og så ringede du. Jeg tog til Calais

hoppede ind i en helikopter og kom hertil - det sidste sted, jeg vil være.

- Gør nu ikke noget dumt. - Jeg vil være meget fornuftig.

Du har været væk længe. Meget har forandret sig.

Stoffer i skolerne, knive på gaderne, masser af skyderier og voldtægter.

- Og de unge, der gjorde det her? - Fire styk. Tre fyre, en pige.

Pigen filmede og grinede, ligesom drengene.

Hvordan pokker er hun havnet i sådan et lortested?

Jeg gjorde mit bedste, for din skyld, Eric.

- Hvad ved hun? - Det er kompliceret.

- Så gør det ukompliceret. - Først sagde jeg, det var dit arbejde.

- Arbejde? - Ja.

- Hvad tror hun nu? - At du vendte hende ryggen.

En ting til, Eric. Du er morfar.

- Hun hedder Ruby og er tre år. - Morfar?

Du gik glip af meget glæde og meget sorg, men du solede dig i Tyrkiet.

- Sådan var det ikke. - Det var præcis sådan!

Du skød David Anderson, da du reddede Ronnies far.

27 år senere kommer du tilbage og vil gøre alt godt igen.

Alligevel kunne du ikke være tro. Og jeg må opfostre dit fejltrin.

Jeg mener det jo ikke.

Maddy er utrolig. Hun er et fint og stærkt menneske.

Men hun gjorde det uden din hjælp.

Ronnie har hjulpet hende. Han gør det, fordi du reddede hans far.

Men alt, du rører ved, Eric...

- Ud med jer, begge to. Nu! - Hvad sker der ellers, kælling?

Du har to muligheder: Enten går I, eller også ringer jeg til politiet.

Ved du, hvem vi er?

Der er altid en tredje mulighed, men den ønsker I vel ikke?

Vi glemmer det, Reg.

Ja. Kom, Dave.

Hvem vil også være på sådan et skidehul?

Jaså, er det dig?

Nej. Hvorfor?

Hvor?

Hvor er han? Nej!

Jeg har intet at sige til ham. Er jeg uretfærdig? Misforstår jeg det?

Ja, nu kan jeg huske det.

På flugt efter et mord, og bagefter måtte han flytte til udlandet.

Han havner i fængsel et sted. Sikke en helt! Han fortjener Nobelprisen.

Nej, Crissy. Bed ham lade mig være i fred.

- Tak. Hvad skylder jeg? - 35.

- Hvor meget? - 35. Ingen kører hertil frivilligt.

- 35 pund... Mange tak. - Tak. Hav en god dag.

Spis op, skat.

Undskyld, skat. Kender du den unge kvinde, der bor her?

- Hvordan går det, Danny? - Hej, Eric.

- Du ser ud til at have det godt. - I lige måde.

- Hvordan går det med børnene? - Fint. De er blevet voksne.

Jeg hørte om din fængselsstraf. Jeg håber, det var det værd.

- Det er aldrig det værd, Danny. - Vi burde slet ikke tale om det.

- Hvis de vidste, at jeg talte med... - Nej, Danny. Tal ikke om regler.

- Da jeg var hos politiet... - Det er du ikke længere.

Under alle omstændigheder var din datter ude, alene og sent om aftenen.

I et område, der er berygtet for en masse kriminalitet.

Hun blev overfaldet. Man kan ikke bevise, at det var voldtægt.

Hun nægter at gå med til en fysisk undersøgelse, så politiet har intet.

Det er bare endnu et overfald. Den anholdte mand slap med en advarsel.

Advarsel og løsladelse? Ved du, hvad han gjorde? De voldtog min datter!

Jeg er kun budbringeren, Eric.

Og de andre tre, som I ikke kunne identificere?

Sagen bliver ikke prioriteret. Som sagt, det er kun endnu et overfald.

- Spurgte de ikke, hvem hans venner var? - Selvfølgelig gjorde jeg det!

- Han nægtede at sige det. - Og så blev han løsladt?

- De kan ikke tvinge ham. - Han havde fortalt mig det.

I vores tid var tingene anderledes. Jeg kan desværre ikke gøre mere.

- Jeg kan ikke gøre noget. Men... - Men hvad?

Det siges, at Ronnie Taylor stadig skylder dig en tjeneste.

Gode, gamle Ronnie.

- Godaften. - Hej.

- Jeg søger Ronnie Taylor. - Naturligvis, sir. Følg mig.

- Jeg elsker det stykke. - Også jeg.

- Eric! Sid ned og gør mig selskab. - Tak.

- Hvordan har du det? - Godt.

Og det ser ud til, at du har klaret dig fint.

- Jeg er ked af det med Madison. - Også jeg.

Og du har taget dig af hende. Det påskønner jeg.

Jeg har altid betalt min gæld.

Jeg arbejdede for din far. Det var ikke nogen gæld.

- Den gamle var reel. - Ja, det var han.

Men disse udskud ved ikke, hvad det ord betyder.

Det var ikke kun drenge. Der var også en pige med.

Ved du, hvad hun gjorde? Hun filmede det hele med et mobilkamera.

Og hun grinede hele tiden.

Mens drengene... Du ved.

- Hvad kan jeg gøre for dig? - Det skete på din jord.

- Du ved måske, hvem de er. - Tror du, jeg er en skide gangster?

Ronald, vi ved begge to, hvem du er. Ikke sandt?

Jeg tror, han hedder Toby Poole.

Han voldtog hende. De andre tæskede hende kun.

Toby Poole?

- Og pigen? - Jade Castle. En vulgær, lille tøjte.

- Og du lader de svin gå frit omkring? - Må jeg give dig et godt råd?

Som en ven. Du forstår vist ikke, hvad de unge er i stand til.

Alle går med kniv. De stikker hinanden ned pga. Et par sko eller småpenge.

Ved du hvad? Den Ronnie, jeg kendte, lod sig ikke skræmme af små bisser.

- Tingene er anderledes i dag. - Det siger alle.

'Tingene er anderledes, Eric.' Men jeg er træt af at høre det lort.

De unge bestemmer i boligområderne nu. Der er intet at gøre.

De er umulige at stoppe. Vi kan kun se på.

Det vil jeg ikke.

Jeg vil give dem tæsk.

Vær forsigtig. Du er efterlyst for mordet på Anderson.

Men du og jeg ved, at det var selvforsvar.

Du ved det, jeg ved det, men de ved det ikke.

Det er ikke kun politiet, du skal passe på. Det gamle bande er stadig aktiv.

Som sagt, vil jeg give dem tæsk.

- Hvad vil du, gamle mand? - Han er sikkert pædofil.

- Er du pædo? - Hvad laver han ellers på en legeplads?

- Ser du på min pige? - Din pige?

Hun tilhører os alle. Hun er vores bitch.

- Jeg leder efter Toby Poole. - Hvad vil du mig, bessefar?

Er det dem her, du vil have? Det er dine for 50 pund, hvis du kan få den op.

Jeg vil tale med jer om min datter.

Hvad snakker du om? Vi kender ikke din modbydelige datter.

Jo. Hun hedder Madison.

Hende kender jeg. En sexet, lille mor. Hun fik for fuld skrue.

- Hun elskede det, den liderlige so. - Hold din beskidte kæft.

- Hvad sker der ellers? - Ellers flår jeg halsen af dig.

Jeg ved, hvad du vil. Du ville fortælle en tåreperser om din datters voldtægt.

- Hun bad selv om det. - Kællingen gloede altid efter ham.

Hun ville mærke ham i sig.

Jeg voldtog hende. Hun nød hvert minut af det.

Hun drømmer sikkert om mig. Hun var våd for mig.

Jeg gled ind i hendes fisse uden problemer.

- Du er sikkert misundelig. - Hvad?

Du er syg i hovedet og lusker rundt her. Du var vist en helt engang.

Du kan ikke stille noget op, bessefar. Ikke en skid.

Se dig nu. Du er færdig. Totalt færdig.

Jeg myrder dig. Jeg myrder dig!

Ser jeg dig igen, er du død. Næste gang, jeg ser hende, får hun den i røven.

Stop så! Gå væk fra ham, ellers slå jeg jer ihjel!

Er du okay? Kan du høre mig?

Kan du høre mig?

Jeg hjælper dig op.

- Er du okay? - Ja, det er jeg.

Ved du, at de overfaldt min datter?

Hvad er der sket med dette land? Hvordan kunne det gå sådan?

- Jeg ved det ikke. - Det må være forældrenes skyld.

Så enkelt er det ikke.

Jeg voksede op i et barsk område. Det var ikke anderledes end nu.

Har jeg ikke ret? Folk siger tit sådan.

'Der var ingen vold i min tid.' Jo, der var så.

Vi havde banderne med Kray og Richardson. Vi havde alt det her.

Du kan ikke sidde der og sige, at du ikke måtte gemme dig.

Jeg er overrasket over, at de ikke ødelagde dine rosafarvede briller.

Men jeg indrømmer, at det er blevet værre i dag.

I gamle dage kunne man lade døren være ulåst.

Der var moral, kodeks, regler, respekt.

Man viste respekt. Hvad har vi nu? Ingenting.

Ingen respekt. Intet håb.

Kun frygt. Hele landet lever i konstant frygt.

Man giver forældrene skylden. Er du bange for de unge derude?

Tror du, at din datter ikke var bange? At mrs H i nr. 7 ikke er bange for dem?

Hun går over på den anden side af vejen og tør ikke gå ud, når det er mørkt.

Forsøg at leve på denne side af døren.

Når den person er din søn.

Når den person er din søn.

Og du har gjort alt i din magt for at stoppe ham, kontrollere ham.

Jeg tog ham med hertil for at komme væk fra hans far.

Jeg var stærk engang.

Min George ll slog mig uden efter, at jeg havde født vores søn.

Jeg sagde 'aldrig mere'.

Så jeg tog min dreng, vores dreng... Min smukke, lille søn.

Jeg satte mig i det første, det bedste tog, og jeg har boet her lige siden.

Og jeg sværger, med Gud som vidne

at jeg elskede den dreng. Så blev han stor.

Han voksede op og kom i dårligt selskab.

Jeg var måske for rar. Jeg havde måske dine rosafarvede briller.

De andre unge fulgte måske ham.

Han var måske det rådne æg, men jeg så det ikke.

Fordi jeg elskede ham.

Han var min dreng. Min smukke, lille dreng.

Jeg forsøgte at kontrollere ham.

Jeg forsøgte at stoppe ham, holde ham herhjemme, og at få ham i skole.

Jeg bad ham spise sin mad og gøre, som han fik besked på.

Men det var håbløst.

Så du kan forsøge at leve på denne side af døren.

Det er ikke forskelligt fra ydersiden.

Giv ikke forældrene skylden.

Det er ikke deres fejl. Jeg kender forskel på rigtigt og forkert.

Da jeg kiggede ud ad vinduet den aften

og jeg så dem overfalde hende.

De var som en flok ulve.

Jeg ringede til politiet. Men han slap som sædvanligt.

Jeg troede, at det ville hjælpe, men han var ude efter 24 timer.

Og da han kom ind ad døren, den forbandede dør...

Han vidste det. Han så det i mit blik.

Og da var han...

Du ved.

Min Toby. Min smukke, lille dreng.

Milde Moses.

Vi har ubekræftede rapporter om mere ballade i Canning Town.

Vi opdaterer historien, når vi ved mere.

Det fører os til det næste emne, som er den igangværende pandemi.

Jeg troede, at det var overstået, men det er det ikke.

Jeg har ikke turdet gå ud.

Lå det her i postkassen tidligere?

'Led kælling, vi vil kn...' Jeg går til politiet med den.

- Nej, Crissy! - Går vi ikke noget, vinder de.

Det gør de alligevel. De tævede en gammel mand derude i dag.

Du må gøre noget for mig. Din far...

- Begynd nu ikke på det igen. - Han har rejst langt.

- Han skal vel tilbage igen, ikke? - Vil du ikke tale med ham?

Han har aldrig til mig.

Hvis ikke for hans skyld, så for min?

Hej, Madison.

Det er vel det mindste, jeg fortjener.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Du skal forestille min far.

- Hvordan kunne du gøre sådan mod mig? - Vil du have alle detaljer?

Det er ikke vigtigt nu. Et postkort havde været rart, eller en opringning.

Jeg var på flugt og turde ikke risikere det.

- Hvorfor sad du i fængsel i udlandet? - Fordi...

Fordi... jeg stjal noget fra de forkerte mennesker.

Jeg fik 18 år og afsonede dem alle. Det var ikke rart.

Jeg er din datter. Du kunne have løbet risikoen og ringet til din egen datter.

Hvorfor? Du aner ikke, hvordan jeg havde det, da jeg voksede op.

Du knuste mit hjerte. Ved du, hvordan det er at vokse op uden forældre?

Hvordan de andre børn så på mig på legepladsen?

Mobningen, drillerierne, ensomheden.

Men selv da tænkte jeg, at du måtte have det forfærdeligt.

Crissy fortalte, hvor trist og ensom du måtte have følt dig.

Ville du ikke have mig der?

- Hvilket liv havde du fået der? - Et liv med en far!

- Det var ikke din beslutning. - Du var jo kun en baby.

Du kunne have givet lyd fra dig efter nogle år.

Nej, jeg ville ikke give dig sådan et liv.

Efter fem år på flugt kom jeg tilbage for at forsøge at gøre det godt igen.

Men det gik helt galt. Det lykkedes mig ikke.

Inden jeg tog tilbage, gik jeg på natklub

og mødte en sød kvinde. Ruby, din mor.

Hvem ved, hvordan det var gået, hvis jeg ikke havde været på flugt.

Men prøv at forstå mig. Det var kun et engangsknald.

Der var intet romantisk ved det. Men jeg er her nu.

- Hvorfor? - Jeg troede, du havde brug for mig.

Så for at se min far skal jeg altså blive voldtaget?

- Det er derfor, jeg er her. - Skal jeg arrangere en velkomstfest?

Jeg er virkelig vred på dig!

Du er en kujon.

Du holdt dig væk, fordi du frygtede, at jeg måske ikke havde brug for dig.

Da mor døde, var jeg kun fem år. Hvor var du dengang?

Jeg har ikke brug for dig.

Jeg... Din mor...

- Din mor... Var hun syg? - Hun skar håndleddene op i badet.

- Det gør mig ondt. - Hun var jo kun et engangsknald.

- Sådan var det altså ikke. - Du må tage ansvar for dine handlinger.

Jeg har måttet lide, og du har gjort mig til grin.

Jeg har spildt en masse kærlighed på dig.

Du har været tilbage i fem minutter, men har allerede gjort tingene værre.

De gjorde det, og nu vil de gøre det igen, som en straf.

Bare fordi du blandede dig. Crissy sagde, at du altid gør sådan.

I 27 år har du været væk.

Og i stedet for at komme tilbage og være en far for mig

kommer du og spiller helt og tæver folk.

Vi er ikke i 70'erne længere. Folk holder ikke bare op.

De løber ikke væk og gemmer sig. De kommer igen, indtil du er død.

Jeg har intet liv længere. De tog det fra mig.

Du ved ikke, hvordan det var at komme hjem og føle sig beskidt.

Ulækker og død. Jeg så på min egen datter og kunne ikke tage hende op.

Jeg hader mig selv for det, der skete.

Hvorfor? Hvorfor kunne du ikke bare have lagt armene om mig

og sagt, at det hele nok skulle gå?

Og sagt, at du var ked af det, og at alt ville blive godt igen?

Men i stedet har du gjort alt værre, som sædvanligt.

Fatter du ikke en hentydning? Hvorfor er du her stadig?

Jeg vil ikke have dig. Jeg har ikke brug for dig.

Du har intet med mig at gøre, så lad mig være i fred!

- Jeg er ked af det, Madison. - Det er for sent!

Ved du, hvor svært det var for mig at møde dig?

Jeg kom alligevel. Jeg ville give dig en chance.

Hvorfor gjorde du det? Hvorfor blandede du dig og kom op at slås?

Fordi jeg holder af dig. Det gør jeg virkelig, Madison.

Jeg har aldrig elsket nogen, som jeg... Jeg elsker dig.

Jeg får det værste frem i dig. Hvad er det for en kærlighed?

Du aner ikke, hvad det ord betyder.

De fyre vil komme efter mig igen, og det er din skyld.

Alle havde ret om dig.

Hør nu, Madison...

Bare gå.

Jeg har ikke brug for dig!

Toby Poole! Hej, Toby.

- Kan du huske mig? Er dine venner her? - Nej.

Nej? Det tænkte jeg nok.

Hør så her, din lille skiderik.

Jeg hedder Eric Williams.

Min datter hedder Madison Williams. Hvad hedder hun?

- Hvad hedder hun? - Madison Williams.

Hvis du ser hende ude på gaden

går du over på den anden side.

Gør dig selv den tjeneste. Ellers finder dig igen.

Dit slimede læs lort. Hvad er du?

Du er en værdiløs dynge lort. Hvad er du?

Sig det!

- En værdiløs dynge lort. - Ja.

Ved du hvad? Du er død.

Jeg vil ikke dræbe dig nu. Men jeg lover dig, at jeg gør det.

Du er død.

Kælling! Vent!

Er du bange? Din far har blandet sig for mange gange.

Vi gør det af med dig denne gang.

- Du forandrer dig aldrig. - Fra i morges.

- Du skylder mig 130 pund. - For hvad?

Kørselsafgift. Du betalte ikke for Jaguaren.

- Hvad for noget kørsel? - Jeg ordner det, som sædvanligt.

- Crissy... - Hvad er det der?

Jeg skrev det her for 27 år siden.

Jeg beder dig give hende det, når tiden er inde.

- Hvordan ved jeg, hvornår tiden er inde? - Det er åbent. Læs det.

- Du vil vide hvornår. - Okay.

- Jeg er, som jeg er. - Det er ikke sandt længere.

Lad være med at skjule dig bag en facade.

Jeg har set dig gå fra en ødelagt dreng til en respekteret mand.

Fra en alkoholiseret ægtemand til en far på flugt. Se dig nu.

Og anstrengte mig virkelig i dag.

- Du kan ikke engang sige undskyld. - Jeg har ikke gjort noget galt.

Man ligger, som man har redt.

Jeg redte sengen for 32 år siden, da jeg begyndte at arbejde for Ronnies far.

Og nu indser jeg, at jeg skal ligge i den.

Hvad får dig til at gøre, hvad du gør?

- At jeg kan gøre det. - Du elsker kun dig selv.

Det var hende, der blev voldtaget, ikke dig.

Og det var forfærdeligt.

Skræmmende, uværdigt, sjæledræbende.

Og nu vil din egen datter ikke engang vide af dig.

Hun kommer over det.

Hør dig selv. Du må ikke give op.

Det her er noget, du faktisk skal bekæmpe.

Tag hjem til hende. Gå ned på knæ og sig undskyld, hvis det virker.

Gør det! Lyt til mig for en gangs skyld.

Ved du, hvad du er nu? Ynkelig.

Hvis du mener det, hvorfor ringede du så til mig i Tyrkiet?

- Jeg ved det ikke. - Hun har klaret sig uden mig, Crissy.

Hun klarer sig, men vil du gøre det?

32 år, og hvert år ønskede jeg, at du aldrig kom tilbage.

Jeg ville ikke have dig her, ikke engang før Madison blev født.

Du hører ikke til her.

Hun har ikke brug for Eric Williams og hans cowboystil.

Hun har brug for sin far! Men du har kun en måde at ordne alt på.

Men du må finde en anden måde. Den rette måde, den fornuftige.

15. Juni 1985.

Ingen slipper væk helskindet, prinsesse.

Jeg har levet et beskidt liv, men for mig er det normen.

Jeg vænnede mig til det, og jeg ved ikke, om jeg kan andet.

Jeg ved ikke, hvad et hjemmeliv er, eller hvor det er.

Mit liv er fuldt af anger, men engang var det fuldt af håb.

Jeg var ung engang, ligesom du er nu.

Min datter...

Jeg havde ikke troet, at jeg ville få en, jeg kan kalde det.

Ja, jeg var gift engang, men det ødelagde jeg også.

Jeg drak og blev fyret fra politiet. Jeg har spoleret alt i mit liv.

Bortset fra dig.

Gode gud!

Jeg vil ikke kunne være der for dig, men du vil klare dig godt.

Du vil kaste dig ud i livet, uden at tøve.

Uden arrogance og mit ego.

Du vil indse, at intet kan knuse dig, selv om livet er hårdt.

Og hver gang indser du:

Din mor vil være der for dig og se dig rejse dig dig igen.

Hver gang.

Jeg kan kun drømme om at være hos dig.

Din første fødselsdag, din første skoledag.

At vågne, når du hopper i min seng og forlanger morgenmad.

Dine første kærester. At være der, når mine børnebørn bliver født.

Endda være der, når du bliver født, og høre dig skrige.

- Tag barnet! Hurtigt! - Giv mig hende.

Det er det eneste, som gør, at jeg orker at leve mine sidste år.

Det er vel den stolthed, jeg føler, selv om min indsats var lille

ved at være med til at skabe dig.

Jeg elsker dig. Far.

Hallen er sikret. Følg mig.

Der er for meget røg. Vent med vandet, vi kan ikke se noget.

Forreste rum sikret.

Køkkenet sikret.

Jeg tror ikke, at loftet holder.

Børneværelset sikret. Vær rolige og følg mig.

Soveværelset sikret. Her er ingen. Vi kommer ud.

Hold jer tæt på mig.

På grund af køer er vejen til Canning Town blokeret i begge retninger.

Røg forringer sigtbarheden på grund af en husbrand i nærheden.

Brandvæsenet er på stedet og har nu slukket ilden.

Ingen omkomne. En kvinde og et barn er kørt på hospitalet.

De behandles for røgforgiftning. På vej A13 har en mindre ulykke...

Eric, politiet kommer om ti minutter.

- En bil kører dig hjem til Ronnie. - Giv mig et øjeblik.

Du har 30 sekunder.

Jeg elsker dig. Meget højt.

Du. Du kunne have mistet mig, min elskede.

Du kunne have mistet mig. Og den eneste, der gør mig lykkelig.

Det er mig, prinsesse.

Nej, det er det ikke. Det ved jeg med sikkerhed.

Jeg sagde jo, at de ville komme tilbage.

Hvor tit skal jeg sige det? Jeg vil ikke have dig.

Ingen vil have dig. Du hører ikke til her!

Jeg elsker dig.

Hvor skal manden hen?

Alt, han har gjort, uanset hvor han var, er at elske dig.

- Han reddede dit liv i aften. - Hent ham!

Det går ikke, min ven. Han er nødt til at gå.

Jo, hent ham.

Jeg vil have min far. Kom nu...

Jeg advarede dig.

Jeg troede dig ikke, Ronnie.

- Hvordan kunne det blive så slemt? - Du fatter det stadig ikke.

Se... Vi kan ikke stille noget op. De har vundet.

Det er trist, men sandt.

Alt er tabt. Tabt til hundene.

Vi er magtesløse.

Og skiderikkerne, ja, de har vundet.

Alle vores værdier, vores respekt og hårde arbejde.

Hvad betyder det, når det kommer til stykket?

Intet.

- En farveldrink? - Hvad?

En drink.

Ronnie. Glem drinken og kom herhen.

- Fortæl mig, hvad der foregår. - Som sagt, tingene har forandret sig.

- Sig, hvad der foregår. - De er mine kurerer.

- De bringer ting ud for mig. - Arbejder de svin for dig?

Jeg kan se gennem fingre med nogle af deres dumheder.

Fordelene taler for sig selv.

Jeg fik dig ud af fængslet. Det betaler for alt det her.

Frygt har bygget alt det her.

Og Madison?

Hun kommer over det. Det var det bedste, der kunne ske for hende.

Livschok, kalder man det. Det skaber karakter.

Din korrupte, forbandede slyngel!

Æd hundelort!

- Jeg burde slå dig ihjel. - Gør det.

Du ville gøre mig en tjeneste. Hjernetumor, højst et halvt år.

Du er ikke det værd.

Du er værre end dem, ved du det?

Du er død for mig.

Du eksisterer ikke længere.

Du eksisterer bare ikke.

Du der!

Du hørte vist ikke efter.

- Forsvind, din lede luder. - Rend mig, bessefar!

- Forsvind! - Jeg vil give ham en lærestreg.

Jeg tager kniven fra dig og stikker den så langt...

Toby? Toby!

Toby!

Vi har flere nyheder fra Canning Town.

Det forlyder, at en teenager er blevet kørt over af en varevogn

da han flygtede fra et knivslagsmål. Det er så bedrøveligt.

Politiet har ikke sagt, om drengen var gerningsmanden.

Man leder i området efter offeret

som skal have efterladt sig blodspor.

Man har øget politiets tilstedeværelse i området. Pas godt på jer selv.

Flere personer har set en mand på flugt.

Eric Williams, 78 år, er efterlyst for mordet på David Anderson i 1982.

For jer, der ikke husker det, var det en af de største sager det år.

Williams blev født i Forest Gate, og blev sidst set i 1985.

Hvis I går ind på vores hjemmeside, kan I se en tegning af ham...

- Hallo? - Det er Danny. Du klarede dig.

Jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe. Det drejer sig om Ronnie.

Han er ikke syg, Eric. Jeg har brug for din hjælp.

Jeg har brug for din hjælp for at få hævn.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.

Tekster: Torben Christensen www.ordiovision.com