Original subtitles

Rædselshuset i Amityville.

Det blev kendt som USA's mest hjemsøgte hus.

Det er USA's bedste historie om et hjemsøgt hus.

Inden for disse vægge på den idylliske vej-

-myrdede en mand koldblodigt hele sin familie.

Seks medlemmer af en familie blev fundet skudt i Amityville.

Ronald DeFeo sagde, at onde magter bad ham om at begå forbrydelsen.

Jeg havde ingen kontrol. Jeg må have været besat af Djævelen.

Ondskaben var så intens, at den fik den næste familie til at flygte.

Jeg kan ikke forestille mig det. Det ville være skrækindjagende.

Nu afslører optagelser fra huset-

-Amityville-rædselshusets grufulde hemmeligheder.

Djævle og dæmoner eksisterer.

Og det overnaturliges verden bliver aldrig den samme.

Det ligner et almindeligt hus på en almindelig vej.

Men huset i Amityville, New York, er kendt som USA's mest hjemsøgte.

En populær film fra 1979 gjorde huset berømt.

"Spøgelseshuset" satte salgsrekord og skræmte publikum.

Folk blev chokerede, da filmen udkom.

Det var en gyserfilm, som folk forstod.

For første gang fik vi en smagsprøve på rigtig ondskab i et hjem-

-med voldsomme fænomener.

Den skulle være en sand beretning om familien Lutz.

Det var noget, alle gerne ville forstå.

Det åbnede mange døre i forhold til det overnaturlige.

Indbyggerne i Amityville har allerede redet én storm af-

-efter offentliggørelsen af en bog om et hjemsøgt hus i byen.

Nu gør de sig klar til de turister, der kommer-

-efter at have set filmen "Spøgelseshuset".

Min mor og jeg så "Spøgelseshuset".

Der var en lang kø.

Det var en stor film. Jeg havde det underligt hele dagen.

Hvad havde jeg lige oplevet?

Publikum fængsledes af filmen om drømmehuset, der blev et mareridt.

Men historien startede, et år før familien Lutz flyttede ind-

-da en anden familie, familien DeFeo, boede i huset.

VELKOMMEN TIL LANDSBYEN AMITYVILLE

Amityville i New York ligger cirka en times kørsel øst for Manhattan.

Det er en velstående forstad på Long Islands sydkyst.

Den er kendt for dyre huse, gode skoler og trygge kvarterer.

Alt det ændrer sig, da en forbrydelse-

-på Ocean Avenue 112 chokerer lokalsamfundet.

Sidste nyt fra WOR-nyhedsredaktionen.

Seks familiemedlemmer er blevet fundet skudt og dræbt i nattøj-

-i et eksklusivt hjem i Amityville på Long Island.

Det eneste, politiet i Amityville kan sige lige nu, er-

-at ofrene er medlemmer af familien DeFeo.

De blev fundet af den 23-årige søn Ronald DeFeo-

-der menes at være det eneste overlevende familiemedlem.

Der er flere oplysninger i 11-nyhederne.

Som familien Lutz virker DeFeos som en ærkeamerikansk familie.

På skiltet i forhaven står der "Høje forhåbninger".

HØJE FORHÅBNINGER

Jeg vågnede og hørte radionyhederne-

-om et massemord i Amityville på Long Island.

Det var et chok for lokalsamfundet.

Politiet fandt alle ligene i samme stilling, på maven.

Moren var blevet skudt i hovedet, faren var blevet skudt i ryggen.

Hele familien var blevet myrdet midt om natten-

-og ingen kunne forklare, hvordan det var gået til.

Den eneste overlevende var 23-årige Ronald DeFeo Junior.

Da politiet finkæmmer stedet-

-fortæller Ronnie, at han fandt sine forældre-

-to brødre og to søstre myrdet i deres senge.

Han havde drukket i løbet af dagen-

-og efter at have fundet ligene løb han til en bar for at få hjælp.

Han åbnede døren og skreg: "Hjælp mig!"

"Nogen har skudt mine forældre." Alle løb ud af baren.

Ronald DeFeo sagde, at nogen var brudt ind. Det var en stor nyhed.

Reportere interviewede sønderknuste venner og naboer.

De kendte familien DeFeo. Hvordan var deres forhold til Ron?

Jeg tror, hun forgudede ham.

Hun sagde altid, at han var hendes øjesten.

Men Louise DeFeos søn Ronnie skjuler en forfærdelig hemmelighed.

Han hævder, at et ondt væsen gav ham et gevær-

-og tvang ham til at dræbe sin familie.

13. NOVEMBER 1974, KL. 3:15

Ronnie sagde, at han var i kælderen, da en skikkelse viste sig for ham-

-gav ham våbnet og bad ham om at begå forbrydelserne.

Jeg vidste, noget frygteligt ville ske for min mor og far.

Han lader våbnet, går op ad trappen-

-og myrder koldblodigt sine forældre.

Ronnie krydser entréen og skyder sin 13-årige søster, Allison.

Jeg havde ingen kontrol. Jeg var ikke i kontakt med virkeligheden.

Jeg kunne ikke kontrollere det.

Så myrder han begge sine brødre. 12-årige Mark og 9-årige John.

Til sidst går han op ad trappen til anden sal.

Hans 18-årige søster Dawn er vågen og spørger, hvad der er sket.

DeFeo siger, hun skal lægge sig til at sove igen. Alt er okay.

Han åbner hendes dør og begår en sidste ond gerning.

Ronnie skaffede sig af med beviserne i en kloak i Brooklyn.

Han smed våbnet ud fra kajen i Amityville og gik på arbejde.

Den 14. november 1974-

-blev Ronnie DeFeo anholdt for det grufulde massemord på sin familie.

Der holdes begravelse for ofrene.

300 personer samles uden for kirken for at vise respekt.

Det rystede virkelig lokalsamfundet i Amityville.

Der var et stærkt katolsk og religiøst islæt der.

De var italienere og havde statuer i forhaven.

Det var en historie om en krakeleret forstadsdrøm.

Mens ligene begraves på St. Charles-kirkegården-

-præsenteres en storjury for sagens mærkelige detaljer.

Ingen sagde, at de have hørt skuddene.

Drengen John Nemeth to huse derfra sagde, at han hørte hunden gø.

Der var ikke lyddæmper på geværet.

Der blev affyret cirka ni skud den nat.

Det er mange geværskud i et lille forstadshus kl. 3:15.

Alligevel hørte ingen noget.

Det var mærkeligt, at de lå med ansigtet nedad. Ingen flugtforsøg.

Ingen kravlede ind under sengen.

Det har ingen kunnet forklare i den her mordsag.

Men hvad kunne få en mand til at myrde hele sin familie?

Var han en koldblodig dræber...

...eller et offer for en ond kraft, sådan som han hævdede?

Ronalds advokat forsøgte sig med forskellige forsvar.

På et tidspunkt hævdede Ronald, at mafiaen dræbte hans familie.

Så at han hørte dæmonstemmer, der befalede ham at gøre det.

Historien ændrede sig hele tiden.

I efteråret 1975 stilles Ronald DeFeo Junior for retten.

Detaljerne om forbrydelsen chokerer lokalsamfundet.

Ronald DeFeo siger i retten, at stemmer bad ham om at myrde-

-og at han så en skyggeskikkelse, der gav ham geværet-

-og gik rundt med ham, da han begik mordene.

Under retssagen var der en præst, som jeg ikke kendte-

-til stede i retssalen, og han så mig i vidneskranken.

Han syntes, at det så ud, som om jeg var besat af Djævelen.

De viste billeder af ligene. Han skød dem på nært hold.

Så billederne var frygtelige.

En bror havde en sportsskade. Han skød ham i rygsøjlen.

Ronnie fortalte, at han stod og så, at brorens ben spjættede.

Ronald DeFeo dømmes for seks mord og får fængsel på livstid.

Morderen er fængslet, men den brutale forbrydelse har åbnet-

-et paranormalt sår i Amityville. Det er kun begyndelsen.

Rædselshuset i Amityville venter på at fortære det næste offer.

I det her tilsyneladende perfekte hjem i Amityville, New York-

- blev en grufuld forbrydelse begået.

I november 1974 myrdede Ronald DeFeo Junior-

-hele sin familie og chokerede byen. Mange undrede sig.

Er han vanvittig?

Der var mange vidner-

-inklusive hans venner, der sagde, han til tider handlede irrationelt.

Nogle gange var det bare skuespil. Han vidste, hvad han gjorde.

DeFeo blev fundet skyldig, men der var mange ubesvarede spørgsmål.

Er det muligt, som Ronald DeFeo hævder-

-at et ondt væsen i huset drev ham til at myrde familien?

Ronald DeFeo sagde, at der var spøgelser i huset.

Han sagde, der var djævle bag ham, og at der var noget galt med huset.

Med DeFeo bag tremmer står huset tomt.

En lokal ejendomsmægler viser det til mulige købere.

Inklusive det nygifte par George og Kathy Lutz.

George og Kathy har begge været gift før.

De vil begynde på en frisk-

-med Kathys børn, Danny på 9 år, Chris på 7 år og Missy på 5 år.

George havde været flyveleder i Boston i en årrække.

Så gik en slægtning bort-

-og han blev pludselig ejer af Perry Inc.

Det var et landmålerfirma, som hans bedstefar havde ejet.

Så han flyttede tilbage til Long Island og overtog firmaet.

George mødte Kathy Connors.

Efter at han mødte Kathy, så vi ikke så meget til ham.

De mødtes på en restaurant. Hun var servitrice.

Hun var meget mild. Et sødt menneske.

De blev gift. Han bad mig om at være forlover. Det var jeg.

Jeg fik en rød værktøjskasse af ham. Den har jeg stadig.

Vi var sammen en del som par, med min ekskone.

Vi spiste middag og så børnene.

De begyndte at lede efter et nyt hjem.

George og Kathy havde begge huse og ville flytte sammen.

Da ejendomsmægleren, Edith Evans, viste dem huset, sagde hun:

"Jeg vil vise jer, hvordan den anden halvdel af Amityville bor."

Hun viste dem et smukt hus i hollandsk kolonialstil.

Ægteparret Lutz beskriver huset i et radiointerview fra 1979.

Vil du fortælle om huset, George? Det er ikke så gammelt, vel?

Nej, det er bygget i 1928. Det er fremragende håndværk.

Lister, dørkarme og paneler er håndudskårne.

Kathy, da du så huset første gang-

-kan du så huske, hvad du følte? I ledte efter et nyt hjem.

- Hvad var dit første indtryk? - Jeg blev forelsket i huset.

Jeg syntes, at huset var charmerende.

Men det er ikke kun husets udseende.

Det er, som om noget inde i huset kalder på dem.

Når Djævelen beskrives i film og bøger-

-er han den mest interessante person i rummet. Skræmmende.

At falde for et sted, der er så uhyggeligt...

Prisen er næsten for god til at være sand.

80.000 dollar for et stort hus i et af Amityvilles fineste områder.

Men ægteparret Lutz kender endnu ikke husets blodige hemmelighed.

Da vi så huset første gang med mægleren, vidste vi det ikke.

Først efter at vi var faldet for det-

-sagde hun: "Måske skulle jeg have sagt det tidligere"-

-"men det er i det hus, DeFeo-mordene blev begået."

Men de er ikke overtroiske.

George har været marinesoldat og er ikke let at skræmme.

Vi talte meget med børnene, enkeltvis og samlet-

-og spurgte, om de ville bo i huset.

De havde ingen forbehold.

George og Kathy Lutz købte huset møbleret.

Møblerne havde været der, da mordene blev begået.

De beholdt endda børnenes sengerammer.

De senge, som børnene lå i, da de blev dræbt af skud.

Ifølge eksperter i det overnaturlige er det risikabelt-

-at beholde en myrdet families møbler.

Efter traumatiske hændelser kan energien blive fanget i genstande.

Stenene i fundamentet, dele af væggen eller møblerne.

Ånderne kan også blive der.

Det skete jo så hurtigt, at de ikke ved, hvad der skete.

Havde parret kendt til de grufulde detaljer, havde de måske tøvet.

Da jeg fortalte en ven om det hus, vi købte-

-insisterede han på, at huset skulle velsignes.

Jeg spurgte Kathy om det. Jeg var ikke katolik.

Hun forklarede, at en præst kommer og velsigner huset.

At velsigne huse er en gammel kristen tradition.

Vievand, røgelse eller velsignet salt skal sammen med bønner-

-holde ondskab og Djævelen borte.

Vi har arbejdet med flere undersøgelser for kirker-

-hvor vi har skrevet rapporter om besættelser.

Og vi har fået præster fra forskellige religioner-

-til at udføre velsignelser af hjem.

Det virker som regel, fordi det falder inden for personens tro.

Men nogle gange virker det ikke.

George kontakter vennen fader Ralph Pecararo.

Pecararo havde ophævet Georges første ægteskab.

Jeg spurgte fader Ray, og han ville gerne velsigne huset.

DAG 1

Familien Lutz flytter ind.

Det er den første af 28 grufulde dage-

-som de tilbringer i det tidligere DeFeo-hjem.

Den eftermiddag kommer fader Ray for at velsigne huset.

Han aner ikke, hvilken ondskab han vil møde.

Fader Ray dukkede op, mens vi flyttede ind.

Det var den første dag i huset, og lige siden da har jeg ment-

-at en af de ting, der gjorde huset ubeboeligt, var velsignelsen.

Når man har med negative entiteter at gøre-

-kan en religiøs provokation-

-nogle gange tvinge dem væk, men også gøre dem vrede.

Så vil de virkelig give sig til kende.

Det er især ét rum, der gør fader Ray ubehageligt til mode.

Kathy kalder det sit syrum.

Det var soveværelset, hvor Mark og John DeFeo brutalt blev myrdet.

Fader Ray talte kun én gang om sin oplevelse.

I et for længst glemt afsnit af "In search of".

Jeg velsignede syrummet. Der var meget koldt derinde.

Jeg syntes, at det var mærkeligt.

Det var en dejlig dag. Det var om vinteren-

-men det kunne ikke forklare kulden.

Da præsten stænker vievand i rummet, hører han pludselig...

...noget, der lyder som en dæmonisk stemme.

Forsvind!

Det virkede rettet mod mig, så jeg blev forbløffet.

Filmen viser, hvordan fader Ray blev angrebet af fluer i syrummet.

Scenen er ændret i filmen, men var lige så intens i virkeligheden.

Jeg ledte efter en fysisk manifestation. Det blev fluerne.

Men tanken om, at fluerne var forbundet med "forsvind"-

-gjorde det mere skræmmende.

Fader Ray blev skræmt og skyndte sig nedenunder.

Han har mistanke om, at syrummet hjemsøges af ondskab-

-men tør ikke sige det til George og Kathy.

Vi sagde: "Vi vil kun bruge rummet som syrum."

Han sagde: "Det er godt. Sov der ikke."

Det var alt, hvad han sagde. Så gik han.

Mødte fader Ray en dæmon i huset i Amityville den dag?

Solen går ned over rædselshuset i Amityville.

For familien Lutz er 28 dages helvede kun lige begyndt.

Ocean Avenue 112, Amityville i New York.

Mange hævder, at huset hjemsøges af noget dæmonisk.

Den 18. december 1975 flytter familien Lutz ind.

De første dage er George og Kathy lykkeligere end nogensinde.

Men den sammenbragte familie står over for svære udfordringer.

Der var børnene, der med deres mor var flyttet ind i et underligt hus-

-med en fyr, som de ikke kendte.

Nu skal de gå i skole og høre de andre børn sige:

"I bor i DeFeo-huset. I bor i mordhuset."

Det opbygger en energi, der er giftig, tung og mørk.

Familien ved ikke, at hvis huset er hjemsøgt af en dæmon-

-eller af mordofrene, kan negativ energi vække ondskaben.

Ondskab fører til mere ondskab.

Det er nu fjerde dag.

Tre nætter i træk er George vågnet kl. 3:15.

Det tidspunkt, hvor Ronald DeFeo slagtede sin familie.

3:15 er det, der kaldes spøgelsestimen.

Djævletimen.

Det passer næsten for godt.

Men det er et faktum, at familien DeFeo blev myrdet på det tidspunkt.

Ifølge vestlig kristen tradition er Djævletimen, fra kl. 3 til 4-

-det tidspunkt, hvor dæmoner og spøgelser er mest aktive.

Nogle mener, at sløret mellem åndernes verden-

-og det fysiske plan gennemtrænges på det tidspunkt.

At det er kl. 3 er blasfemi mod Treenigheden-

-Faderen, Sønnen og Helligånden.

Ting, som forekommer i antallet tre, har religiøs betydning.

Kathy hjemsøges af forfærdelige mareridt om DeFeo-mordene.

Kathy Lutz sagde, at hun havde mareridt-

-hvor hun så, hvem der blev myrdet, i hvilken rækkefølge...

...og hvor kuglerne trængte ind og ud af kroppene.

Søvnløse nætter tærer-

- og familiens problemer forværres.

Selv sammensvejsede familier kan med tiden brydes ned.

En kærlig familie kan blive voldelig.

Der kan være fysisk, emotionel og verbal vold.

Den slags går hånd i hånd med dæmonhjemsøgelser.

George og Kathys forhold til børnene lider.

Der bliver mere disciplinering, og den bliver strengere.

Danny fortalte mig, at da de boede i huset-

-slog George og Kathy dem med skeer-

-og tvang dem til at marchere rundt i huset som straf.

Det er på linje med andre tilfælde af dæmonisk aktivitet.

Familier har talt om personlighedsændringer-

-pirrelighed og vrede. Familien Lutz blev påvirket på den måde.

Forsøger huset at besætte George og Kathy?

George føler ondskabens kulde.

Jeg kunne ikke holde mig varm, hvis jeg forlod kaminen.

Jeg lavede et bål af flyttekasserne.

Det var vist heldigt, at jeg ikke brændte huset ned.

Den 22. december 1975. Kathy Lutz laver frokost i køkkenet.

Pludselig skriger børnene i panik. Hun farer op ad trappen.

Daniel og Christopher råbte, at Kathy skulle komme.

De kiggede ned i toiletkummen og så sorte pletter.

Det virkede, som om de var en del af toiletkummen.

Børnene finder de samme sorte pletter på de andre toiletter.

Kathy tjekker syrummet og støder som fader Ray på noget grufuldt.

George og Kathy beskrev det som dusinvis af fluer. Om vinteren.

Fader Ray fik en lussing, og nu sværmer fluer ved vinduet.

Ifølge George var det ikke første gang.

Betjente så den samme mængde fluer-

-eller flere, da de ankom til huset på mordnatten.

Jeg har efterforsket snesevis af sager, og jeg har aldrig set det før.

Jeg tror, det er knyttet til husets voldsomme fortid.

Alt tyder desværre på en klassisk dæmonhjemsøgelse.

Hvad angår hjemsøgelser-

-menneskelige kontra ikkemenneske- lige, sker der forskellige ting.

En menneskelig hjemsøgelse-

-er begrænset til flytning af små objekter og lyde.

De gør opmærksom på sig selv.

Ved ikkemenneskelige hjemsøgelser er mulighederne uendelige.

De kan flytte store genstande og forårsage stor smerte.

Det kan opbygge stor aggression mellem familiemedlemmer.

Venner kan begynde at skændes om småting.

Familiemedlemmer ender i heftige skænderier, der kan blive voldelige.

De skal forårsage så meget fysisk og følelsesmæssig smerte som muligt.

De prøver at nedbryde en.

DAG 8

Det er familien Lutz' første jul i huset i Amityville.

For en kort stund kan de glemme deres grufulde oplevelser.

Men den nat vender ondskaben tilbage med eftertryk.

George blev vækket omkring kl. 3:15 om natten.

Døren til bådhuset stod åben.

Det skete tit, mens de boede der.

George ser efter tegn på indbrud, men kan intet se.

Jeg gik ud for at se, hvorfor bådhusdøren var åben.

På vej tilbage så jeg noget bevæge sig i Missys rum.

George bliver skrækslagen.

En skikkelse kan ses i soveværelsevinduet.

Han styrter til undsætning med hjertet oppe i halsen.

Jeg kan forestille mig skrækken, da han løb op ad trappen-

-for at redde sin datter fra det, der var i rummet.

Men da han stormer ind i rummet... er der intet.

Missy sover tungt i sin seng.

Der var intet. Men han så det. Det var der, men så var det væk.

George er forvirret. Laver huset numre med ham?

En af de ting, der sker, er, at man tvivler på sine sanser.

Man tvivler på sine tanker. Tvivlen melder sig.

Man bliver usikker på det, man altid har taget for givet.

Man begynder at anfægte sin mentale sundhed.

DAG 9

Næste dag leger Missy på sit værelse-

-da hendes mor pludselig hører noget.

Jeg stod uden for hendes dør og hørte hende tale.

Må jeg få en småkage? Vil du have mere te?

Jeg åbnede døren, og der stod en lille gyngestol i hjørnet.

- Missy talte og... -Hvad taler du om?

- ...gyngestolen gyngede. -Hvorfor siger du det?

Man kunne høre en anden stemme, men man kunne ikke se nogen.

Forsvind. Du skræmmer mig.

Så fortalte Missy os om Jodie.

Og hun sagde: "Mor, taler engle?"

Jodie er Missys nye ven. Men hun er ikke en engel.

Når dæmoniske væsner prøver at få kontakt med et barn-

-forsøger de at fremstå på en ikketruende måde-

-så barnet med tiden accepterer dem som en ven.

Det åbner døren for dem.

Jodie viser sig for Missy som en gris.

En dyreform, der længe har været sat i forbindelse med dæmoner.

Der er et tekststed i Matthæus- evangeliet, 20:24-32-

-der nævner, at Jesus uddrev dæmoner af besatte mænd-

-og sendte dem ind i en griseflok.

Grisene løb ud i vandet og druknede.

Dæmoniske væsner beskrives som væsner med hove eller klove.

Missy sagde senere, at hendes ven Jodie-

-nogle gange var på størrelse med en teddybjørn-

- og nogle gange større end huset.

Den dæmoniske kraft i Ocean Avenue 112 har antaget fysisk form.

Det er nu tydeligt, at børnene er hovedmålet.

At Jodie kontakter Missy følger mønsteret ved dæmonhjemsøgelser.

Dæmonen tager kontakt med børnene for at arbejde gennem dem-

-og forsøge at nedbryde familien-

-og skabe problemer mellem George, Kathy og børnene.

Missy var slet ikke bange for Jodie. Det var bare en legekammerat.

Men hun burde have været rædselsslagen for Jodie.

Helt klart.

Det er svært at tale om det uden at lyde vanvittig.

Det, vi taler om, tænker ikke som et menneske.

Det har ikke de samme værdier, som vi har.

Det er fra en anden tid og et andet sted-

- og har mål, som vi ikke forstår.

Der er nu gået ni dage, siden familien Lutz flyttede ind.

Men George og Kathy føler sig magtesløse over for dæmonen.

I desperation kontakter de atter vennen fader Ray Pecararo.

De ved ikke, hvad præsten oplevede den første gang.

Vi bad ham komme tilbage, men han ville ikke.

Vi var knuste. Vi vidste ikke, hvorfor han ikke ville.

Senere forstod vi hvorfor.

Han havde sine egne problemer, som han ikke fortalte os om.

Efter den første velsignelse har fader Ray fået vabler på hænderne.

Jeg gik til lægen, og han kunne ikke forklare det.

Han sagde, det måske skyldtes angst. Det er da muligt.

Men jeg tror ikke, at det var en psykosomatisk reaktion.

Ondskaben på Ocean Avenue 112 ser ud til at tage til i styrke.

Den 27. december 1975.

Kl. 3:15 vækkes George pludselig af en skinger-

- ulidelig støj.

Det lød som et marchorkester, der var ved at stemme.

Men Kathy sover mærkeligt nok tungt.

George er tilsyneladende den eneste, der hører det.

Der var så meget larm.

Jeg løb ned for at se, hvad det var.

Da jeg kom halvvejs ned, blev der stille.

Og hunden lå og sov. Han sov som en sten.

Endnu en gang leger huset med George.

Hvilke andre dæmoniske overraskelser venter familien?

DAG 11

Den 11. dag gør Kathy en rystende opdagelse.

Jeg gik ned i kælderen og gik hen til en bogreol.

Jeg flyttede den, og der var ingen væg bag den!

Det var indgangen til et lille rødt rum.

Kan det være mørkets hjerte i huset?

Har Kathy fundet dæmonens tilholdssted?

For George og Kathy Lutz-

-er drømmehuset i Amityville blevet et mareridt.

DAG 11

Kathy har opdaget et mystisk skjult rum i kælderen.

Kan det være midtpunktet for en dæmonhjemsøgelse?

Entiteter har ikke brug for portaler. De skal bare bruge en indgang.

Og det hus var perfekt til det.

Familiens hund, Harry, opfører sig mærkeligt tæt på det røde værelse.

Hans instinkter opfatter noget rovdyragtigt.

Det mest mærkelige var, at George sagde, at Harry havde været der-

-men nægtede at komme i nærheden af rummet.

Der kommer en rådden stank fra rummet.

Den var der ikke altid.

Da vi var flyttet ud, talte vi med det lokale politi.

På mordaftenen, halvandet år før vi flyttede ind-

-blev de mødt af den samme lugt, da de ankom til stedet.

Uanset hvad det er, udløser opdagelsen af rummet-

-en ny kaskade af skræmmende fænomener.

En morgen finder de en mystisk grøn substans på gangen ovenpå.

Det var en slags gelé. Tæpperne var røde, og substansen var grøn.

Det var der om morgenen.

Det var klæbrigt og vådt, og man tørrede det op.

Næste dag var det anderledes, men det var der igen.

Sorte epoxylignende tårer løber ud af nøglehuller.

Kan der være en forbindelse til pletterne i toiletterne?

Ting, der sker i et hus, kan udviske virkelighedens grænser-

- så man begynder at tvivle på sine tanker...

-og på, hvad der sker i ens hjem.

Man begynder at se ting, der får en til at tænke: "Er jeg skør?"

"Skete det virkelig?"

Så personerne i hjemmet isolerer sig fra hinanden.

Man begynder at tvivle på, hvad der sker omkring en.

DAG 18

Efter 18 dage er parret skræmt og udmattet.

De kontaktede deres ven Joe og hans kone, Mimi.

Joe er en studiekammerat, der var forlover til deres bryllup.

Joe og George kører tit motorcykel sammen.

De kom uanmeldt til huset en aften.

Det bankede på døren, og der stod de. De kom ind.

Min kone lavede kaffe og drinks.

George fortalte os om huset og om, hvad der skete der.

Fluer ved vinduet. At der blev meget koldt i huset.

Især om natten, ved 2-3-tiden. Mærkelige lyde.

Vetter-parret ved ikke, hvad de skal tro.

Det overraskede os. Vi blev forbløffede.

Man hører en utrolig historie, men det er umuligt at fatte.

Vi havde jo ikke set noget.

Så havde jeg måske troet mere på dem.

George og Kathy tager tilbage til Ocean Avenue 112.

Mærkeligt nok svinder skuffelsen over mistroen-

- da de nærmer sig huset.

Huset i Amityville har en energi-

-som om det vil holde på familien. Det vil ikke have, de tager væk.

Da George ligger i sengen den aften, bliver hans tanker mørke.

De ubesvarede spørgsmål, isolationen. Det påvirker ham.

Tankerne var ikke mine egne.

Det var ikke sådan, jeg plejede at tænke.

Det var ubehagelige ting. Det er ikke rart at tale om det.

Vi taler om at tænke tanker, der går imod ens egen natur-

- sådan som man ved, man er.

- Tanker om vold? - Jeg vil ikke uddybe det.

DAG 27

I næsten en måned har ægteparret Lutz været belejret i deres hjem.

Ensomme træffer George og Kathy en dristig beslutning.

At velsigne huset for selv at forsøge at uddrive dæmonen.

En ven viste, hvordan man går gennem huset og velsigner det.

Det er et farligt sidste forsøg på at uddrive ondskaben.

- Men vil det fungere? -Det er meget enkelt.

Man går fra rum til rum, åbner et vindue og siger Fader vor.

Man siger, at det, der er der, skal forsvinde, og går videre.

Parret udfører velsignelsen med Bibelen og krucifikser.

George har sine tvivl.

Jeg tænkte, huset allerede var blevet velsignet.

Men hvis det virkede, så okay. Så vi bad bønnen, åbnede vinduet-

-og befalede det, der var der, at forsvinde i Jesu navn.

Men da de går gennem huset, støder de på voldsom modstand.

Vi hørte et kor af stemmer, der sagde: "Hold op!"

Da det skete, tænkte vi, at det ikke virkede.

Det kan sammenlignes med, at fader Ray hørte en stemme-

-der sagde, han skulle forsvinde. De gjorde, hvad de kunne-

-men det gik ikke, som de havde håbet.

Det, der er i huset, vil holde på familien. Jo længere den er der-

-jo stærkere kan det blive.

Dets mål er at tilintetgøre familien.

Det, der skete med familien Lutz-

-var, at det ville have ram på dem, som det fik på familien DeFeo.

Endnu en gang begynder hjemsøgelsen kl. 03:15-

-da George Lutz vækkes på det tidspunkt, hvor mordene skete.

Det stormede udenfor. Det var ret voldsomt.

Men der er noget galt.

George forsøger at bevæge sig, men hans lemmer er låste.

Han er lammet.

Så hører han et øredøvende brag fra stedsønnens soveværelse.

Jeg husker tydeligt, at jeg ikke kunne røre mig i sengen-

-og at jeg hørte drengenes senge hamre mod gulvet.

Jeg kunne ikke stå op og se, hvad der skete.

At en forælder føler sig lammet i sengen-

-mens der sker børnene noget, er en forfærdelig situation.

Jeg kan næsten ikke forestille mig det.

George vender sig langsomt mod Kathy, men hun er der ikke.

Skrækslagen ser han hendes krop svæve over sengen.

Kathy svævede over sengen og begyndte langsomt-

-at svæve mod væggen, væk fra ham.

Han kunne ikke bevæge sig. Han forsøgte at skrige, men kunne ikke.

Så føler George, at der er noget ved foden af sengen.

Det var en frygt, som jeg ikke kan beskrive så godt.

Jeg følte, at noget kravlede op i sengen og sad på madrassen.

Han sagde, det var en skikkelse med hove, der gik på hans bryst.

Hele det overnaturlige cirkus fandt sted ifølge George.

Skygger bevægede sig i gangen uden for døren-

-men han kunne ikke komme ud af sengen.

På et tidspunkt sagde han, at han lavede to forskellige lyde.

Der kom en lav, stønnende og klagende lyd fra hans indre.

Og der kom et skrig ud af hans krop.

George kæmper for at sprænge ondskabens lænker.

Hans muskler er ved at briste.

Det lykkes ham at få fat i Kathy og trække hende ned til sengen.

Lammelsen afbrydes.

Men det ubønhørlige overnaturlige angreb var kun lige begyndt.

De næste timer er en tåge af grufulde minder.

Jeg kan tydeligt huske, at vores hund Harry-

-rejste sig, kredsede rundt og lagde sig ned igen.

Han rejste sig, kastede op og lagde sig igen.

Danny Lutz fortalte mig, at hans seng løftede sig op til loftet.

At både hans og Christophers seng gjorde det.

Kathy vågner, og George ser på hende og bliver skrækslagen.

Da jeg kiggede op, så jeg, hvad der skræmte ham.

Det var mit spejlbillede.

Mit hår havde skiftet farve til gråhvidt.

Mit ansigt var kraftigt rynket med dybe fuger ned fra panden.

Mens uvejret raser videre, når hjemsøgelsen sit højdepunkt.

Hoveddøren smækker igen og igen. Hunden hyler af skræk.

Men pludselig bliver der stille.

Kathy bliver langsomt sig selv igen. Fortryllelsen er hævet.

Da drengene kom ned om morgenen, var de skrækslagne.

De kunne ikke komme ned til mig, og jeg kunne ikke komme op til dem.

Missy kom ind og spurgte: "Hvad foregik der?"

Rådvilde kontaktede de for tredje gang fader Ray Pecararo-

-præsten, der oprindeligt velsignede huset.

Vi forsøgte at få fat i fader Ray.

Det var først, da han sagde til os-

-at vi skulle forlade huset, at den tanke faldt mig ind.

Men trods helvedesnatten-

-er der noget i dem, der ikke vil forlade huset.

Huset har dem stadig i sit onde greb.

Når det gælder såkaldte dæmoniske hjemsøgelser-

-er det tit meget svært at forlade huset og kappe forbindelsen.

Man bliver afhængig af det, der er i huset.

Man føler en tilknytning, uanset om den er positiv eller negativ.

Det er en tilknytning.

Man føler, man slides i stykker, hvis man bryder forbindelsen.

Men fader Rays opfordring er nok til at bryde fortryllelsen.

Som i slowmotion pakker de nogle tasker og gør klar til afrejsen.

De følte sig forvirrede.

Han talte om, at de ikke kunne kommunikere og bare tage af sted.

Den dag var det en lang proces at samle tøj-

-og få styr på tingene, så de kunne sætte sig ind i bilen-

-forlade huset og tage hjem til Kathys mor.

Kl. 16 sætter familien Lutz sig ind i deres varevogn.

Men huset gør modstand. Det vil ikke lade dem tage af sted.

Det bankede på bilen hele vejen ud af Amityville, udefra.

Og jeg husker, at vi blev kastet rundt på vejen.

Familien Lutz har oplevet utænkelige rædsler.

De flygtede fra huset i Amityville.

Men er de helt fri? Kan dæmonen følge efter dem?

Efter at have overlevet 28 grufulde dage-

-er familien Lutz flygtet fra Ocean Avenue 112 i Amityville.

Huset står atter tomt, men hungrer efter nye ofre.

George Lutz kontakter eksperter i det overnaturlige-

-i håb om at finde en, der kan "ordne" huset.

Han kontakter Jerry Solfvin, der er parapsykolog-

-ved Psychical Research Foundation i North Carolina.

800 km syd for Amityville-

-specialiserer Jerry Solfvin sig i hjemsøgelser, spøgelser-

-og spørgsmålet, om der er et liv efter døden.

I dag, i 2020, er det normalt at finde spøgelsesjægere-

-der tager ud og laver et "studie" af spøgelser og hjemsøgelser.

Deres mål adskiller sig meget fra vores mål dengang.

Spøgelsesjægeres mål er at fastslå-

-at de har med noget overnaturligt at gøre.

Inden for parapsykologi er det kun begyndelsen.

En parapsykolog er frem for alt en forsker-

-der er uddannet i videnskabelig metode-

-og studerer overnaturlig aktivitet.

Men vi blev tit ringet op af folk, der sagde:

"Der er et spøgelse i mit hus."

Det interesserede os selvfølgelig.

Så sagde vi: "Vi har noget, der virker svært at forklare."

"Vi har en person, som hævder, der er et spøgelse i personens hjem."

Det kan vi bekræfte på forskellige måder.

Men vi kan aldrig bekræfte det fuldstændigt.

Vi kan ikke komme og sige: "Ja, det er et spøgelse".

Det er ikke muligt, sådan som forskningsmetoderne er.

Metoderne skal ikke bevise noget, men udelukke muligheder.

Da George Lutz ringede til mig-

-ville han fortælle mig om oplevelser, han havde i sit hjem.

Det var første gang jeg hørte, at der skete noget usædvanligt der.

Jerry Solfvin går med til at sende en feltmedarbejder-

-der skal foretage en indledende undersøgelse.

George vil have et hurtigt svar, men det er Solfvin ikke med på.

Jeg sagde: "Jeg tvivler ikke på, at du forsøger at være ærlig."

"Men der kan være mange forklaringer på oplevelserne."

Parapsykologen arbejder langsomt. For langsomt for George Lutz.

Efter flugten er han begyndt at tro, at det, der drev familien ud-

-kan have besat Ronald DeFeo og fået ham til at myrde sin familie.

Ronald DeFeo havde brug for psykologhjælp.

Vi tvivlede ikke på, at han blev påvirket af huset.

Det betød, at dommen for de seks mord burde omstødes.

Vi burde prøve at gøre noget ved det.

Så gennem nogle venner kontaktede vi hans advokat.

Den 15. februar 1976 deltog George og Kathy i en pressekonference-

-med Ronald DeFeos advokat, William Weber.

De fortæller deres historie. Der er straks en reaktion.

Historien blev kæmpestor.

Historien blev taget op af de store nyhedsmedier.

Ægteparret Lutz er ved at miste kontrollen over historien.

Samarbejdet med DeFeos advokat stopper-

-da han beder dem om at give ham kontrollen i en kontrakt.

Det var en latterlig aftale.

De måtte kun udtale sig faktuelt. Ellers ville han overtage huset.

De forsvinder ud af rampelyset for at slippe for opmærksomheden.

Men en ung reporter fra Channel 5 i New York finder dem.

Jeg ringede til George Lutz' firma.

"Jeg er Laura DiDio fra Channel 5-nyhederne."

"Jeg kender nogle paranormale efterforskere og vil gerne hjælpe."

Kathy og George indvilgede i at fortælle om hjemsøgelsen.

Jeg sad med dem i fem timer, mens de fortalte historien.

De var meget overbevisende.

Hvis de fandt på det, var de den tids Meryl Streep og Robert De Niro.

Parret gik hurtigt med til Lauras forslag.

En eksklusiv undersøgelse, der filmes af Channel 5.

Laura kontakter Ed og Lorraine Warren.

Ed er dæmonolog, og Lorraine er medie.

Ed og Lorraine Warren er pionerer på det overnaturlige område.

De åbnede verdens øjne for det overnaturlige.

Så vi arrangerede, at de skulle komme den næste dag.

Jeg vil også sige, at Ed og Lorraine aldrig krævede penge for det.

De ville bare have dækket transportudgifterne. Rimeligt.

Dengang var det ikke "Spøgelseshuset".

Det var bare endnu et hjemsøgt hus. Så vi tog derhen.

Det blev begyndelsen på et eventyr, vi aldrig glemmer.

Et overnaturligt eventyr.

Warrens begynder med at interviewe George og Kathy.

Jeg arrangerede det og præsenterede Warren-parret-

-for Lutz-parret hjemme hos Kathys mor.

Vi sad der, og Ed Warren er en meget direkte efterforsker.

Han ville have styr på alle detaljerne.

Så han begyndte at udspørge Kathy og George om, hvad der var sket.

Interviewet fik en turbulent start.

George var hemmelighedsfuld-

-og jeg kan huske, at Ed blev vred på George, og George blev vred.

De kom næsten op at slås. Lorraine og Kathy måtte adskille dem.

Ed sagde: "Hvis du ikke fortæller, hvad vi har brug for at vide"-

-"for at kunne undersøge det, går jeg."

"Jeg vil ikke spilde tiden." Men sådan gik det ikke.

Trods den konflikt-

-blev Ed og Lorraine Warren Lutz-parrets største støtter.

Den 24. februar 1976 møder Warren-parret, DiDio og et tv-hold-

-George Lutz uden for hans tidligere hjem.

Jeg spurgte George, om han ville med ind.

Han sagde: "Nej, jeg var nødt til at gå, da I kom for sent."

"Jeg fik kvalme af at sidde foran huset."

"Jeg går ikke derind igen." Så han gav os nøglerne.

Jeg gik ind i huset med vores tv-hold, Ed og Lorraine Warren.

Huset havde stået tomt i flere uger.

Men man kunne se, at familien var taget af sted i al hast.

Der stod ting på køkkenbordet, opvask i vasken.

Det kagehus, som Kathy havde lavet til jul-

-stod stadig på spisebordet.

Som om huset ventede på, at beboerne skulle komme tilbage.

Ed og Lorraine ved det ikke endnu-

-men et underligt sammentræf knytter dem allerede til huset.

Lige netop på det tidspunkt-

-hvor Ronald DeFeo myrdede hele sin familie i det hus-

-på Ocean Avenue 112 i Amityville, gik Eds mor bort.

På hendes dødsattest står nøjagtigt det tidspunkt.

Ed og Lorraine Warren var meget spirituelle efterforskere.

De plejede at udføre seancer forskellige steder i ejendommen-

-for at få kontakt med det, der var der.

Det har vi altid betragtet som en farlig form for efterforskning.

Da vi gik gennem huset med Lorraine, vejledte Ed hende.

Han gik foran og sagde: "Hvad kan du mærke?"

Han havde sit krucifiks og vievand.

Lorraine sagde, hvad hun følte. Hun fik det dårligt.

Hun fik hovedpine visse steder i huset.

Lorraine er clairvoyant og trancemedie.

Hun kan mærke ånder, men kan ikke kommunikere med dem.

Bølger af voldelig psykisk energi vælder ind over Lorraine.

Mord. Ødelæggelse.

Vanvid.

Jeg begyndte at gå op ad trappen.

Det var som at gå mod et vandfald.

Kraften var så stærk.

I det rum, hvor DeFeo-parret og Lutz-parret sov, blev hun dårlig.

Hun følte volden, og hun blev dårlig af det.

Lorraine hviler sig et øjeblik, chokeret over intensiteten.

Dæmonologen Ed er nedenunder.

Han håber, at religiøs provokation kan lokke dæmonen frem.

Jeg plejer at gå ned i kælderen, den laveste del af huset.

Det er ofte husets mørkeste rum. Der blomstrer ondskaben.

Der overlever den. Den hader Guds lys.

Men Ed aner ikke, hvilken ondskab der lurer der.

Rædselshuset i Amityville kan være hjemsted-

-for en dæmonisk plage uden fortilfælde.

Den 24. februar 1976 efterforsker de berømte dæmonologer Ed-

- og Lorraine Warren huset.

Mens Lorraine er ovenpå, går Ed ned i kælderen.

Jeg holdt et krucifiks og befalede i Jesu navn-

-at det, der var der, skulle give sig til kende.

Jeg har aldrig før fået så hurtig en reaktion.

Jeg fik straks ind i det, vi kalder religiøs modstand.

Jeg beordrede det i Jesu navn at forsvinde.

Det forsvandt med det samme.

Det er den mest skræmmende oplevelse, Warren-parret har haft.

De er rystede. De ved, at de har brug for hjælp.

De kan ikke stå over for så stor ondskab alene.

Lorraine følte en undertrykkende tilstedeværelse i huset.

Hun mente ikke, at det var DeFeos spøgelser. Det overraskede mig.

Hun mente, det var en dæmonisk, djævelsk tilstedeværelse.

Så vi besluttede, at Warrens skulle holde en seance-

-og at vi skulle samles igen en uge eller to senere.

Men rygtet spredtes hurtigt, og gæstelisten voksede.

Uden at vi vidste det, kontaktede George Lutz andre efterforskere.

Så da vi fik tilladelse fra Lutz til at holde seancen den 6. marts-

-vidste vi ikke, at så mange ville være der.

Grupper af efterforskere og journalister samles i huset.

I alt næsten tyve personer deltager.

Men George Lutz vil ikke ind i huset.

En af de første, der ankommer, er parapsykologen Jerry Solfvin.

Da jeg gik hen til døren, kom der andre biler bag mig.

Det var Ed og Lorraine Warren.

Laura DiDio og tv-holdet fra Channel 5 ankommer.

Denne gang med den erfarne nyhedsvært Marvin Scott.

Min redaktør bad mig tage derhen efter nyhederne lørdag aften.

Jeg var skeptisk, men håbede på et interview med et spøgelse.

Jeg håbede at se noget!

Hovedbegivenheden er en seance i spisestuen nedenunder.

Warrens håber at få kontakt med de væsner, der hjemsøger huset.

At kommunikere med de dødes ånder er en gammel tradition.

Men seancer er et relativt nyt påfund.

De udbredtes i 1800-tallet af spiritistbevægelsen.

Seancer er en farlig efterforskningsmetode.

Man kan have at gøre med ikkemenneskelige væsner-

-som kan tage kontrol over en, hvis de får chancen.

Det begynder ved midnat.

Medierne Mary Pascarella og Alberta Riley-

-går i clinch med USA's mest ondskabsfulde hus.

Det er som en sort skygge-

-der danner en hætte. Den bevæger sig.

Jeg havde aldrig været til en lignende seance.

Der var et velsignet lys, et krucifiks og to medier-

-som fortalte, hvad de oplevede.

Jeg sad der fuld af forventning. Hvad ville der ske?

Der er noget, som... Uanset hvad det er, der er her...

Uanset hvad det er, der er her...

-Prøver de at skade dem? -Ja.

Det er noget, der kommer imod en og får ens puls til at stige.

Seancen bekræfter det, Warrens frygter mest.

Lorraine gentog, at der var en mørk tilstedeværelse der-

-og at en præst skulle komme og foretage en uddrivelse.

Den intense psykiske kamp overvælder Mary Pascarella.

Jeg havde et lille rum ovenpå. Det var vist Missys soveværelse.

Det var mit tilflugtssted.

Jeg sagde til Ed, at jeg ville lægge mig ned et øjeblik.

Jeg begyndte at sige Fader vor og kiggede ud ad døren.

Der var en gruppe skikkelser, der sagde Fader vor bagfra.

Kan Missys indbildte veninde-

-dæmongrisen, der foregav at være en engel, være blandt dem?

Jeg tog vievandet og smed det ud til skikkelserne.

Jeg hævede korset og sagde: "Gud er med mig!" Jeg smed det.

Har I hældt vand på et bål? Det syder.

Det var sådan, det lød.

Tv-holdet fra Channel 5 oplever også uhyggelige ting.

Det, jeg husker bedst, var, at vores kameramand, Steve Petropolis...

Han var meget veltrænet og løb maraton.

Han gik op ad trappen med sin lysmåler for at tjekke rummene.

Han kom cirka fem skridt op, vendte sig mod mig og sagde:

"Det er et værelse ovenpå, anden dør til højre"-

-"hvor en af væggene er dækket af spejle."

Så sagde han: "Jeg ved ikke, hvorfor jeg ved det."

Husk, at der ikke var offentliggjort ret mange billede fra huset.

Især ikke fra familien Lutz.

Steve Petropolis fortsatte op ad trappen med sin lysmåler.

Han kom til toppen af trappen.

Der vendte han sig og bukkede sammen af smerte.

Hans ansigt var forvredet, og han tog sig til brystet.

Jeg kunne se, at hans ansigt blev blegt.

Så blev det meget rødt, og han begyndte at svede.

Nogle folk løb op for at hjælpe ham.

De fik sat ham for foden af trappen og gav ham noget vand.

Han sagde, at han følte, han havde hjertebanken.

Han troede, det var et hjerteanfald. Han havde ikke haft hjerteproblemer.

Efterforskerne spreder sig.

Lorraine suger indtryk til sig fra husets første sal.

Følelserne var meget deprimerende.

Ånderne var der for at håne os.

Det var frygteligt. Jeg kunne mærke Georges og Kathys frygt.

Lorraine Warren sagde: "Følg med, Marvin".

Vi gik til syrummet klokken 3:15.

Det var på mordtidspunktet og der, hvor kraften var stærkest.

Da jeg gik ind i syrummet, sagde jeg:

"Jeg håber, det her er det tætteste, jeg kommer, på helvede."

Det var det, jeg følte i det rum. Det var forfærdeligt.

Lorraine overvældes af indtryk af rummets voldelige fortid.

Det er for meget selv for en erfaren efterforsker.

Minderne om resten af aftenen er slørede.

Jeg kan næsten ikke huske noget fra anden sal.

Jeg ville virkelig ikke derop.

Da solen står op, slutter efterforskningen.

Warren-parret er overbeviste om, at huset er inficeret af dæmoner.

De mente, at der var mange ondsindede ånder-

-på stedet, og at de skabte den situation, familien Lutz oplevede.

Ed og Lorraine sagde til dem: "Vi kan ikke ordne det."

"Vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Det er USA's ondeste hus."

Hvad gør man ved det?

George og Kathy Lutz føler sig fortabte.

At bede en præst om at foretage en uddrivelse er for farligt.

De blev ved med at betale af på lånet i flere måneder-

-før de indså, at de ikke kunne ordne det.

Så de besluttede at give huset tilbage til banken.

George beder nogle mc-kammerater om at hente nogle ting i huset.

En af dem er Joe Vetter, den første, der hørte historien.

Han er stadig skeptisk.

George bad nogle folk om at tage til huset en bestemt dag-

-for at hente børnenes lægejournaler og skolepapirer.

Men huset er uhyggeligt stille.

Ingen af dem ved, hvad de skal tro om historierne om huset.

De sætter sig ned et øjeblik og slapper af i rædselshuset.

Vi drak en øl på trappen i huset.

Selv om vi havde hørt, at vi ikke skulle spise eller drikke i huset.

Jeg ved ikke, hvor lagkagen kom fra.

Men vi sad og grinede over, at vi sad der i huset.

Så vi drak lidt, grinede og tog af sted. Det var det hele.

Georges venner oplever intet af den rædsel, familien Lutz oplevede.

Men for George Lutz er huset levende.

Han talte med Lorraine Warren i dette interview.

På det tidspunkt betragtede jeg huset som meget intelligent.

Ja, der er måske skabt noget af spirituel natur i det hus.

For hvordan kan man finde fred i det hus?

Og hvordan kan man bo der uden fred?

Det er så vigtigt med fred. I var et kærligt par.

Kærligheden overvinder alt, men det var for stærkt for jer.

Med nogle få ejendele-

-tager George, Kathy og børnene fat på et nyt liv.

De køber enkeltbilletter til Californien.

Georges båd, motorcykler og familiens bil efterlader de.

Vi gav bilen til fyren på billetkontoret i JFK.

Vi sagde: "Her er nøglen og registreringsattesten".

På mors dag 1976-

- landede flyet i San Diego.

Tiden vil vise, om ondskaben følger dem.

Personligt var der endnu en epilog-

-fra den aften for mig.

Jeg spekulerede på, hvordan det ville være-

-at gå ind i Ocean Avenue 112-

-når der var stille i huset.

Men jeg ville ikke gå derind alene. Jeg gjorde det midt på dagen.

Og jeg tog min hund, Fritz, med. Jeg gik rundt i huset.

Det så ud, som da vi forlod det.

Ingen havde været der. Kagehuset var der stadig.

Pludselig hørte jeg Fritz snerre.

Han stod i foyeren foran trappen.

Han stirrede på et punkt på trappen.

Fritz havde rejst børster, fra nakke til hale.

Ørerne lå bagud, og han havde blottede tænder.

Han stod helt stille og kiggede og snerrede.

Jeg tænkte: "Okay!" Det var der, alle blev dårlige.

Der havde Lorraine Warren fået kvalme og hovedpine.

Jeg begyndte at gå op ad trappen. Jeg kom halvvejs op.

Så sagde jeg: "Det her er vist ikke en god idé."

Jeg fik en skræmmende følelse af min hunds reaktion.

Jeg havde aldrig set ham reagere sådan og så det aldrig mere.

Det er nu januar 1977.

Flere måneder efter familien Lutz' flugt står huset tomt.

Den verdensberømte spøgelses- jæger Hans Holzer er der nu-

-for at afprøve sine egne teorier om DeFeo-mordene.

Laura DiDio var der, hyret som researcher af Holzer.

Hans kontaktede mig i november og sagde, han ville skrive en bog.

"Kan du hjælpe mig med researchen?"

"Og jeg vil gerne tage Ethel Johnson med til huset."

Det medie, han arbejdede med. "Vi laver vores egen undersøgelse."

Ethel Johnson er et trancemedie.

Hun åbner sig for kommunikation med den anden side.

I det stadie kan ånder tage kontakt og kommunikere gennem hende.

Nogle trancemedier siger, de overtager fysiske træk fra ånderne.

Jeg mødte Hans ved huset med mrs. Johnson.

Jeg skulle betjene kameraet.

Men kameraet frøs. Vi prøvede at få det til at virke.

Så koldt var det ikke.

Temperaturen var på frysepunktet, så kameraet burde ikke fryse.

Holzer vil videre med undersøgelsen.

Mrs. Johnson gik i trance. Det var meget interessant.

Hun var nok i 70'erne dengang.

En åndeguide kom frem, og det var en mand.

Så dukkede et stort adamsæble op på hendes hals.

I trance hævder Ethel Johnson, at huset i Amityville-

-blev bygget på et gammelt begravelsessted.

Holzer konkluderer, at det er kilden til de paranormale aktiviteter.

Det er en chokerende og kontroversiel påstand.

Jeg fandt også ud af, at et skelet vaskedes frem ved et skybrud i 1905.

Kraniet på skelettet blev brækket af af en dreng, et barn.

Derefter begyndte der at ske ting i huset.

4800 km væk, i San Diego, kan familien Lutz ikke slippe væk.

De vil fortælle deres egen historie og kontakter et forlag.

I morgen udkommer en bog med den påståede sande historie-

- om familien Lutz.

Det var ikke bare én ting, der skete.

Det var en lang række skræmmende begivenheder.

Bogen bliver omgående en bestseller.

Da bogen udkom, tog offentligheden den til sig.

De ville forstå det og se, om det var virkeligt.

Er huset i Amityville hjemsøgt, eller er det fup?

Findes der dæmoner?

Vi har altid kæmpet for deres ære-

-og bliver rasende over skeptikerne.

Hvad ved de om huset eller familien? Har de læst en bog?

Kampen for troen på det overnaturlige er kun lige begyndt.

Der findes djævle og dæmoner.

Skeptikere er djævlenes bedste beskyttelse.

Ifølge George og Kathy Lutz-

-er det her hus i Amityville fuldt af dæmoner.

Deres historie bliver en bestseller, og i 1979-

-udkommer gyseren "Spøgelses- huset" til et ivrigt publikum.

Jeg er Jackie Stone. Det er her, det skal være sket.

Nysgerrige fans af filmen valfarter til Amityville-

- for at få et glimt af huset.

-Tror du, der virkelig skete? -Ja, jeg tror på Djævelen.

Hvorfor er du kommet for at se huset?

Vi er kommet fra Chicago for at se det.

-Tror du på historierne? -Ja.

Filmen deler USA i dem, der tror på historien...

...og dem, der kalder det fup.

-Rædsler eller fup? -Fup.

Der er ikke én person i Amityville, der tror på det.

"Spøgelseshuset" sælger rekordmange billetter.

Filmen blev lavet for tre millioner dollar.

I lang tid var det den bedst sælgende lavbudgetfilm nogensinde.

De tjente 100 millioner dollar på den investering.

George og Kathy Lutz bliver stjerner.

Jeg vil gerne præsentere et særligt par.

De ejede det mærkelige hus i Amityville.

Hvorfor gik I ud med det offentligt?

Det vil nok følge jer i lang tid.

Før vi gjorde det, gjorde andre det for os.

Der var overdrevne historier-

-i pressen og medierne.

For at korrigere noget af det og kunne leve med det-

-var vi nødt til at fortælle vores historie.

Berømmelsen fører til kritik.

En hær af skeptikere jager parret. Og ikke uden grund.

George, Kathy og børnene har sagt, at bogen broderede på tingene-

-og at der blev tilføjet ting, der ikke skete. Især i filmen.

Det er normalt, når en bog filmatiseres.

Mange ting ændres og gøres mere skræmmende.

William Weber, advokat for Ronald DeFeo-

-der myrdede sin familie i huset, bliver en førende kritiker.

Deres korte drøftelser med Weber vil hjemsøge dem.

De spillede en optagelse af deres møde med Weber.

Og de sagde til mig, at de ikke var stolte over det.

På båndet med William Weber, George og Kathy Lutz-

-diskuterede de bog- og filmkontrakter.

William Weber sagde, at de kunne brodere på historien-

-og overdrive den for at øge interessen.

Parret indrømmer visse overdrivelser-

-men insisterer på, at grundhistorien er sand.

De bliver endda testet med løgnedetektor af en førende ekspert.

Processen er lang. Man bliver ikke bare sluttet til og begynder.

Man skal gå med til spørgsmålene. De laver en baseline-

- og laver en fysisk undersøgelse-

- så de får de rigtige reaktioner.

De bestod prøven med glans.

Resultatet beviser, at de begge tror, at huset var hjemsøgt.

Resultatet giver efterforskerne Lorraine og Ed Warren ny energi.

De vil bevise, at Djævelen findes.

Mange har hørt, at Amityville-rædslerne er fup.

Hvorfor?

Ateisterne vil ikke have, at folk skal tro-

-at et hjem som huset i Amityville kan hjemsøges af djævelske kræfter.

Deres mål er at dræbe al tro.

Den ondskab, George og Kathy Lutz følte, hjemsøger dem stadig.

I 1980, fire år efter deres flugt fra huset-

-præsenteres de for ærkebiskoppen af Canterburys eksorcist.

Pastor Neil-Smith havde udført hundreder af uddrivelser.

De blev venner med ham på en bogturné.

Pastor Neil-Smith så på Kathy og sagde: "Du er stadig påvirket."

Onde magter kan følge efter personer.

Ægteparret Lutz flyttede, men den dårlige energi fulgte med.

Den hjemsøgte familien i årevis.

Huset havde en omfattende effekt.

Det var ikke bare et hjemsøgt hus-

-som man kunne besøge og så forlade med fred i sindet.

Men i 1980 er behandling af ofre for hjemsøgelser stadig noget nyt.

Nogle kalder det en uddrivelse. Jeg kalder det en velsignelse.

Der er et adskillelsesritual i Den anglikanske kirke.

Vi blev adskilt fra huset og husets påvirkning.

Det virker mirakuløst nok.

Præsten udførte en slags uddrivelse. Men de var ikke besat-

-så han udførte et adskillelsesritual.

Der er en forskel. George og Kathy var ikke besat-

-sådan som Linda Blair i "Eksorcisten".

De blev adskilt fra den sorte sky, der fulgte dem.

Gud...

Husets onde indflydelse brydes og blegner med tiden.

Lige siden har vi tænkt-

- at det havde en "halveringstid".

Efterhånden som tiden gik-

-blev den mentale og emotionelle tilknytning svagere og svagere.

Familien Lutz kom videre, men Amityville-rædslerne lever stadig.

Huset er der stadig, men er bygget om flere gange-

-og har mistet de iøjnefaldende kvartmånevinduer.

Senere ejere forsøgte at fjerne de "onde øje" fra filmen.

Det er købt og solgt flere gange, siden familien Lutz flyttede.

Velkommen til Amityville. Det hus, der gjorde byen kendt, er til salg.

Jeg ved ikke, om det er min fantasi-

-men jeg kan virkelig mærke det.

Ingen af beboerne har sagt noget om mærkelige oplevelser.

Laura DiDio har haft bizarre samtaler med tidligere ejere.

I ti minutter fortalte en nu tidligere ejer-

-hvorfor hun mente, at det var vrøvl og fup.

Men da jeg nævnte Danny Lutz, var det som at trykke på en knap.

"Det var ham og George, der bragte mørket ind i huset!"

Det var chokerende.

Er Ocean Avenue 112 USA's ondeste hus?

Jeg tror, at der skete noget der.

Jeg tror, der skete noget underligt der.

Jeg kunne se George i øjnene, mens han talte om det-

-som han og hans familie oplevede i Amityville.

Når man har den kontakt med en-

-og har mulighed for at se ind i deres hjerte, mens de taler-

-så kan man se, hvordan de reagerer på forskellige ting.

Det var meget virkeligt for George.

Familien mener, at de oplevede noget.

I hvilken udstrækning får vi nok aldrig at vide.

Men historien, bogen og filmen-

-taler vi stadig om 40 år senere.

Så vi må se det som noget, der for mange folk åbnede døren-

-for en fascination af det overnaturlige.

Jeg ved, at der er hjemsøgte huse.

Jeg ved, at familier kan flytte ud, og andre familier kan flytte ind-

-uden at der sker noget. Men sådan er det hus ikke.

Fik jeg det hus foræret, ville jeg ikke tage imod det.