All language subtitles for Amityville.Horror.House.720p.WEB.x264.AAC.MVGroup.Forum_track6_dan

Rædselshuset i Amityville.

Det blev kendt som USA's
mest hjemsøgte hus.

Det er USA's bedste historie
om et hjemsøgt hus.

Inden for disse vægge
på den idylliske vej-

-myrdede en mand
koldblodigt hele sin familie.

Seks medlemmer af en familie
blev fundet skudt i Amityville.

Ronald DeFeo sagde, at onde magter
bad ham om at begå forbrydelsen.

Jeg havde ingen kontrol. Jeg må
have været besat af Djævelen.

Ondskaben var så intens, at den
fik den næste familie til at flygte.

Jeg kan ikke forestille mig det.
Det ville være skrækindjagende.

Nu afslører optagelser fra huset-

-Amityville-rædselshusets
grufulde hemmeligheder.

Djævle og dæmoner eksisterer.

Og det overnaturliges verden
bliver aldrig den samme.

Det ligner et almindeligt hus
på en almindelig vej.

Men huset i Amityville, New York, er
kendt som USA's mest hjemsøgte.

En populær film fra 1979
gjorde huset berømt.

"Spøgelseshuset" satte salgsrekord
og skræmte publikum.

Folk blev chokerede,
da filmen udkom.

Det var en gyserfilm,
som folk forstod.

For første gang fik vi en smagsprøve
på rigtig ondskab i et hjem-

-med voldsomme fænomener.

Den skulle være en sand
beretning om familien Lutz.

Det var noget,
alle gerne ville forstå.

Det åbnede mange døre
i forhold til det overnaturlige.

Indbyggerne i Amityville har
allerede redet én storm af-

-efter offentliggørelsen af en bog
om et hjemsøgt hus i byen.

Nu gør de sig klar til de turister,
der kommer-

-efter at have set
filmen "Spøgelseshuset".

Min mor og jeg så "Spøgelseshuset".

Der var en lang kø.

Det var en stor film.
Jeg havde det underligt hele dagen.

Hvad havde jeg lige oplevet?

Publikum fængsledes af filmen om
drømmehuset, der blev et mareridt.

Men historien startede, et år før
familien Lutz flyttede ind-

-da en anden familie,
familien DeFeo, boede i huset.

VELKOMMEN TIL
LANDSBYEN AMITYVILLE

Amityville i New York ligger cirka
en times kørsel øst for Manhattan.

Det er en velstående forstad
på Long Islands sydkyst.

Den er kendt for dyre huse,
gode skoler og trygge kvarterer.

Alt det ændrer sig,
da en forbrydelse-

-på Ocean Avenue 112
chokerer lokalsamfundet.

Sidste nyt
fra WOR-nyhedsredaktionen.

Seks familiemedlemmer er blevet
fundet skudt og dræbt i nattøj-

-i et eksklusivt hjem
i Amityville på Long Island.

Det eneste, politiet i Amityville
kan sige lige nu, er-

-at ofrene er medlemmer
af familien DeFeo.

De blev fundet af den 23-årige
søn Ronald DeFeo-

-der menes at være det eneste
overlevende familiemedlem.

Der er flere oplysninger
i 11-nyhederne.

Som familien Lutz virker DeFeos
som en ærkeamerikansk familie.

På skiltet i forhaven står der
"Høje forhåbninger".

HØJE FORHÅBNINGER

Jeg vågnede
og hørte radionyhederne-

-om et massemord
i Amityville på Long Island.

Det var et chok for lokalsamfundet.

Politiet fandt alle ligene
i samme stilling, på maven.

Moren var blevet skudt i hovedet,
faren var blevet skudt i ryggen.

Hele familien var blevet
myrdet midt om natten-

-og ingen kunne forklare,
hvordan det var gået til.

Den eneste overlevende var
23-årige Ronald DeFeo Junior.

Da politiet finkæmmer stedet-

-fortæller Ronnie,
at han fandt sine forældre-

-to brødre og to søstre
myrdet i deres senge.

Han havde drukket
i løbet af dagen-

-og efter at have fundet ligene
løb han til en bar for at få hjælp.

Han åbnede døren og skreg:
"Hjælp mig!"

"Nogen har skudt mine forældre."
Alle løb ud af baren.

Ronald DeFeo sagde, at nogen var
brudt ind. Det var en stor nyhed.

Reportere interviewede
sønderknuste venner og naboer.

De kendte familien DeFeo.
Hvordan var deres forhold til Ron?

Jeg tror, hun forgudede ham.

Hun sagde altid,
at han var hendes øjesten.

Men Louise DeFeos søn Ronnie
skjuler en forfærdelig hemmelighed.

Han hævder, at et ondt væsen
gav ham et gevær-

-og tvang ham til at dræbe
sin familie.

13. NOVEMBER 1974, KL. 3:15

Ronnie sagde, at han var i kælderen,
da en skikkelse viste sig for ham-

-gav ham våbnet og bad ham om
at begå forbrydelserne.

Jeg vidste, noget frygteligt
ville ske for min mor og far.

Han lader våbnet,
går op ad trappen-

-og myrder koldblodigt
sine forældre.

Ronnie krydser entréen og skyder
sin 13-årige søster, Allison.

Jeg havde ingen kontrol. Jeg var
ikke i kontakt med virkeligheden.

Jeg kunne ikke kontrollere det.

Så myrder han begge sine brødre.
12-årige Mark og 9-årige John.

Til sidst går han op ad trappen
til anden sal.

Hans 18-årige søster Dawn er
vågen og spørger, hvad der er sket.

DeFeo siger, hun skal lægge
sig til at sove igen. Alt er okay.

Han åbner hendes dør og begår
en sidste ond gerning.

Ronnie skaffede sig af med beviserne
i en kloak i Brooklyn.

Han smed våbnet ud fra kajen
i Amityville og gik på arbejde.

Den 14. november 1974-

-blev Ronnie DeFeo anholdt for det
grufulde massemord på sin familie.

Der holdes begravelse for ofrene.

300 personer samles uden for kirken
for at vise respekt.

Det rystede virkelig
lokalsamfundet i Amityville.

Der var et stærkt katolsk
og religiøst islæt der.

De var italienere
og havde statuer i forhaven.

Det var en historie om
en krakeleret forstadsdrøm.

Mens ligene begraves
på St. Charles-kirkegården-

-præsenteres en storjury
for sagens mærkelige detaljer.

Ingen sagde,
at de have hørt skuddene.

Drengen John Nemeth to huse derfra
sagde, at han hørte hunden gø.

Der var ikke lyddæmper på geværet.

Der blev affyret cirka ni skud
den nat.

Det er mange geværskud
i et lille forstadshus kl. 3:15.

Alligevel hørte ingen noget.

Det var mærkeligt, at de lå med
ansigtet nedad. Ingen flugtforsøg.

Ingen kravlede ind
under sengen.

Det har ingen kunnet forklare
i den her mordsag.

Men hvad kunne få en mand
til at myrde hele sin familie?

Var han en koldblodig dræber...

...eller et offer for en ond kraft,
sådan som han hævdede?

Ronalds advokat forsøgte sig
med forskellige forsvar.

På et tidspunkt hævdede Ronald,
at mafiaen dræbte hans familie.

Så at han hørte dæmonstemmer,
der befalede ham at gøre det.

Historien ændrede sig hele tiden.

I efteråret 1975 stilles
Ronald DeFeo Junior for retten.

Detaljerne om forbrydelsen
chokerer lokalsamfundet.

Ronald DeFeo siger i retten,
at stemmer bad ham om at myrde-

-og at han så en skyggeskikkelse,
der gav ham geværet-

-og gik rundt med ham,
da han begik mordene.

Under retssagen var der en præst,
som jeg ikke kendte-

-til stede i retssalen,
og han så mig i vidneskranken.

Han syntes, at det så ud,
som om jeg var besat af Djævelen.

De viste billeder af ligene.
Han skød dem på nært hold.

Så billederne var frygtelige.

En bror havde en sportsskade.
Han skød ham i rygsøjlen.

Ronnie fortalte, at han stod og så,
at brorens ben spjættede.

Ronald DeFeo dømmes for seks
mord og får fængsel på livstid.

Morderen er fængslet, men den
brutale forbrydelse har åbnet-

-et paranormalt sår i Amityville.
Det er kun begyndelsen.

Rædselshuset i Amityville venter på
at fortære det næste offer.

I det her tilsyneladende perfekte
hjem i Amityville, New York-

- blev en grufuld forbrydelse begået.

I november 1974 myrdede
Ronald DeFeo Junior-

-hele sin familie og chokerede
byen. Mange undrede sig.

Er han vanvittig?

Der var mange vidner-

-inklusive hans venner, der sagde,
han til tider handlede irrationelt.

Nogle gange var det bare skuespil.
Han vidste, hvad han gjorde.

DeFeo blev fundet skyldig, men der
var mange ubesvarede spørgsmål.

Er det muligt,
som Ronald DeFeo hævder-

-at et ondt væsen i huset drev ham
til at myrde familien?

Ronald DeFeo sagde,
at der var spøgelser i huset.

Han sagde, der var djævle bag ham,
og at der var noget galt med huset.

Med DeFeo bag tremmer
står huset tomt.

En lokal ejendomsmægler
viser det til mulige købere.

Inklusive det nygifte par
George og Kathy Lutz.

George og Kathy
har begge været gift før.

De vil begynde på en frisk-

-med Kathys børn, Danny på 9 år,
Chris på 7 år og Missy på 5 år.

George havde været
flyveleder i Boston i en årrække.

Så gik en slægtning bort-

-og han blev pludselig ejer
af Perry Inc.

Det var et landmålerfirma,
som hans bedstefar havde ejet.

Så han flyttede tilbage
til Long Island og overtog firmaet.

George mødte Kathy Connors.

Efter at han mødte Kathy,
så vi ikke så meget til ham.

De mødtes på en restaurant.
Hun var servitrice.

Hun var meget mild.
Et sødt menneske.

De blev gift. Han bad mig om
at være forlover. Det var jeg.

Jeg fik en rød værktøjskasse af ham.
Den har jeg stadig.

Vi var sammen en del som par,
med min ekskone.

Vi spiste middag
og så børnene.

De begyndte at lede efter
et nyt hjem.

George og Kathy havde begge huse
og ville flytte sammen.

Da ejendomsmægleren, Edith Evans,
viste dem huset, sagde hun:

"Jeg vil vise jer, hvordan den anden
halvdel af Amityville bor."

Hun viste dem et smukt hus
i hollandsk kolonialstil.

Ægteparret Lutz beskriver huset
i et radiointerview fra 1979.

Vil du fortælle om huset, George?
Det er ikke så gammelt, vel?

Nej, det er bygget i 1928.
Det er fremragende håndværk.

Lister, dørkarme og paneler
er håndudskårne.

Kathy, da du så huset første gang-

-kan du så huske, hvad du følte?
I ledte efter et nyt hjem.

- Hvad var dit første indtryk?
- Jeg blev forelsket i huset.

Jeg syntes,
at huset var charmerende.

Men det er ikke kun
husets udseende.

Det er, som om noget
inde i huset kalder på dem.

Når Djævelen beskrives
i film og bøger-

-er han den mest interessante person
i rummet. Skræmmende.

At falde for et sted,
der er så uhyggeligt...

Prisen er næsten
for god til at være sand.

80.000 dollar for et stort hus i
et af Amityvilles fineste områder.

Men ægteparret Lutz kender endnu
ikke husets blodige hemmelighed.

Da vi så huset første gang
med mægleren, vidste vi det ikke.

Først efter at vi
var faldet for det-

-sagde hun: "Måske skulle jeg
have sagt det tidligere"-

-"men det er i det hus,
DeFeo-mordene blev begået."

Men de er ikke overtroiske.

George har været marinesoldat
og er ikke let at skræmme.

Vi talte meget med børnene,
enkeltvis og samlet-

-og spurgte,
om de ville bo i huset.

De havde ingen forbehold.

George og Kathy Lutz
købte huset møbleret.

Møblerne havde været der,
da mordene blev begået.

De beholdt endda
børnenes sengerammer.

De senge, som børnene lå i,
da de blev dræbt af skud.

Ifølge eksperter i det overnaturlige
er det risikabelt-

-at beholde
en myrdet families møbler.

Efter traumatiske hændelser kan
energien blive fanget i genstande.

Stenene i fundamentet,
dele af væggen eller møblerne.

Ånderne kan også blive der.

Det skete jo så hurtigt,
at de ikke ved, hvad der skete.

Havde parret kendt til de grufulde
detaljer, havde de måske tøvet.

Da jeg fortalte en ven om det hus,
vi købte-

-insisterede han på,
at huset skulle velsignes.

Jeg spurgte Kathy om det.
Jeg var ikke katolik.

Hun forklarede, at en præst
kommer og velsigner huset.

At velsigne huse
er en gammel kristen tradition.

Vievand, røgelse eller velsignet
salt skal sammen med bønner-

-holde ondskab
og Djævelen borte.

Vi har arbejdet med flere
undersøgelser for kirker-

-hvor vi har skrevet rapporter
om besættelser.

Og vi har fået præster
fra forskellige religioner-

-til at udføre velsignelser af hjem.

Det virker som regel, fordi det
falder inden for personens tro.

Men nogle gange virker det ikke.

George kontakter vennen
fader Ralph Pecararo.

Pecararo havde ophævet
Georges første ægteskab.

Jeg spurgte fader Ray,
og han ville gerne velsigne huset.

DAG 1

Familien Lutz flytter ind.

Det er den første
af 28 grufulde dage-

-som de tilbringer
i det tidligere DeFeo-hjem.

Den eftermiddag kommer fader Ray
for at velsigne huset.

Han aner ikke,
hvilken ondskab han vil møde.

Fader Ray dukkede op,
mens vi flyttede ind.

Det var den første dag i huset,
og lige siden da har jeg ment-

-at en af de ting, der gjorde huset
ubeboeligt, var velsignelsen.

Når man har med
negative entiteter at gøre-

-kan en religiøs provokation-

-nogle gange tvinge dem væk,
men også gøre dem vrede.

Så vil de virkelig
give sig til kende.

Det er især ét rum, der gør
fader Ray ubehageligt til mode.

Kathy kalder det sit syrum.

Det var soveværelset, hvor Mark
og John DeFeo brutalt blev myrdet.

Fader Ray talte kun én gang
om sin oplevelse.

I et for længst glemt afsnit
af "In search of".

Jeg velsignede syrummet.
Der var meget koldt derinde.

Jeg syntes, at det var mærkeligt.

Det var en dejlig dag.
Det var om vinteren-

-men det kunne ikke forklare kulden.

Da præsten stænker vievand
i rummet, hører han pludselig...

...noget, der lyder som
en dæmonisk stemme.

Forsvind!

Det virkede rettet mod mig,
så jeg blev forbløffet.

Filmen viser, hvordan fader Ray
blev angrebet af fluer i syrummet.

Scenen er ændret i filmen, men
var lige så intens i virkeligheden.

Jeg ledte efter en fysisk
manifestation. Det blev fluerne.

Men tanken om, at fluerne
var forbundet med "forsvind"-

-gjorde det mere skræmmende.

Fader Ray blev skræmt
og skyndte sig nedenunder.

Han har mistanke om, at syrummet
hjemsøges af ondskab-

-men tør ikke sige det
til George og Kathy.

Vi sagde: "Vi vil kun bruge
rummet som syrum."

Han sagde: "Det er godt.
Sov der ikke."

Det var alt, hvad han sagde.
Så gik han.

Mødte fader Ray en dæmon
i huset i Amityville den dag?

Solen går ned over
rædselshuset i Amityville.

For familien Lutz er 28 dages
helvede kun lige begyndt.

Ocean Avenue 112,
Amityville i New York.

Mange hævder, at huset hjemsøges
af noget dæmonisk.

Den 18. december 1975
flytter familien Lutz ind.

De første dage er George og Kathy
lykkeligere end nogensinde.

Men den sammenbragte familie
står over for svære udfordringer.

Der var børnene, der med deres mor
var flyttet ind i et underligt hus-

-med en fyr, som de ikke kendte.

Nu skal de gå i skole
og høre de andre børn sige:

"I bor i DeFeo-huset.
I bor i mordhuset."

Det opbygger en energi,
der er giftig, tung og mørk.

Familien ved ikke, at hvis huset
er hjemsøgt af en dæmon-

-eller af mordofrene, kan negativ
energi vække ondskaben.

Ondskab fører til mere ondskab.

Det er nu fjerde dag.

Tre nætter i træk
er George vågnet kl. 3:15.

Det tidspunkt, hvor Ronald DeFeo
slagtede sin familie.

3:15 er det,
der kaldes spøgelsestimen.

Djævletimen.

Det passer næsten for godt.

Men det er et faktum, at familien
DeFeo blev myrdet på det tidspunkt.

Ifølge vestlig kristen tradition
er Djævletimen, fra kl. 3 til 4-

-det tidspunkt, hvor dæmoner
og spøgelser er mest aktive.

Nogle mener, at sløret
mellem åndernes verden-

-og det fysiske plan
gennemtrænges på det tidspunkt.

At det er kl. 3
er blasfemi mod Treenigheden-

-Faderen, Sønnen og Helligånden.

Ting, som forekommer i antallet tre,
har religiøs betydning.

Kathy hjemsøges af forfærdelige
mareridt om DeFeo-mordene.

Kathy Lutz sagde,
at hun havde mareridt-

-hvor hun så, hvem der blev myrdet,
i hvilken rækkefølge...

...og hvor kuglerne trængte ind
og ud af kroppene.

Søvnløse nætter tærer-

- og familiens problemer forværres.

Selv sammensvejsede familier
kan med tiden brydes ned.

En kærlig familie kan blive voldelig.

Der kan være fysisk, emotionel
og verbal vold.

Den slags går hånd i hånd
med dæmonhjemsøgelser.

George og Kathys forhold
til børnene lider.

Der bliver mere disciplinering,
og den bliver strengere.

Danny fortalte mig,
at da de boede i huset-

-slog George og Kathy dem
med skeer-

-og tvang dem til at marchere
rundt i huset som straf.

Det er på linje med andre tilfælde
af dæmonisk aktivitet.

Familier har talt om
personlighedsændringer-

-pirrelighed og vrede. Familien
Lutz blev påvirket på den måde.

Forsøger huset at besætte
George og Kathy?

George føler ondskabens kulde.

Jeg kunne ikke holde mig varm,
hvis jeg forlod kaminen.

Jeg lavede et bål af flyttekasserne.

Det var vist heldigt,
at jeg ikke brændte huset ned.

Den 22. december 1975.
Kathy Lutz laver frokost i køkkenet.

Pludselig skriger børnene i panik.
Hun farer op ad trappen.

Daniel og Christopher råbte,
at Kathy skulle komme.

De kiggede ned i toiletkummen
og så sorte pletter.

Det virkede, som om de var
en del af toiletkummen.

Børnene finder de samme sorte
pletter på de andre toiletter.

Kathy tjekker syrummet og støder
som fader Ray på noget grufuldt.

George og Kathy beskrev det
som dusinvis af fluer. Om vinteren.

Fader Ray fik en lussing,
og nu sværmer fluer ved vinduet.

Ifølge George var det
ikke første gang.

Betjente så den samme
mængde fluer-

-eller flere, da de ankom
til huset på mordnatten.

Jeg har efterforsket snesevis af
sager, og jeg har aldrig set det før.

Jeg tror, det er knyttet til
husets voldsomme fortid.

Alt tyder desværre på
en klassisk dæmonhjemsøgelse.

Hvad angår hjemsøgelser-

-menneskelige kontra ikkemenneske-
lige, sker der forskellige ting.

En menneskelig hjemsøgelse-

-er begrænset til flytning
af små objekter og lyde.

De gør opmærksom på sig selv.

Ved ikkemenneskelige hjemsøgelser
er mulighederne uendelige.

De kan flytte store genstande
og forårsage stor smerte.

Det kan opbygge stor aggression
mellem familiemedlemmer.

Venner kan begynde
at skændes om småting.

Familiemedlemmer ender i heftige
skænderier, der kan blive voldelige.

De skal forårsage så meget fysisk og
følelsesmæssig smerte som muligt.

De prøver at nedbryde en.

DAG 8

Det er familien Lutz' første jul
i huset i Amityville.

For en kort stund kan de glemme
deres grufulde oplevelser.

Men den nat vender ondskaben
tilbage med eftertryk.

George blev vækket
omkring kl. 3:15 om natten.

Døren til bådhuset stod åben.

Det skete tit, mens de boede der.

George ser efter tegn på indbrud,
men kan intet se.

Jeg gik ud for at se,
hvorfor bådhusdøren var åben.

På vej tilbage så jeg noget
bevæge sig i Missys rum.

George bliver skrækslagen.

En skikkelse kan ses
i soveværelsevinduet.

Han styrter til undsætning
med hjertet oppe i halsen.

Jeg kan forestille mig skrækken,
da han løb op ad trappen-

-for at redde sin datter fra det,
der var i rummet.

Men da han stormer ind i rummet...
er der intet.

Missy sover tungt i sin seng.

Der var intet. Men han så det.
Det var der, men så var det væk.

George er forvirret.
Laver huset numre med ham?

En af de ting, der sker, er,
at man tvivler på sine sanser.

Man tvivler på sine tanker.
Tvivlen melder sig.

Man bliver usikker på det,
man altid har taget for givet.

Man begynder at anfægte
sin mentale sundhed.

DAG 9

Næste dag leger Missy
på sit værelse-

-da hendes mor
pludselig hører noget.

Jeg stod uden for hendes dør
og hørte hende tale.

Må jeg få en småkage?
Vil du have mere te?

Jeg åbnede døren, og der stod
en lille gyngestol i hjørnet.

- Missy talte og...
-Hvad taler du om?

- ...gyngestolen gyngede.
-Hvorfor siger du det?

Man kunne høre en anden stemme,
men man kunne ikke se nogen.

Forsvind. Du skræmmer mig.

Så fortalte Missy os om Jodie.

Og hun sagde:
"Mor, taler engle?"

Jodie er Missys nye ven.
Men hun er ikke en engel.

Når dæmoniske væsner prøver
at få kontakt med et barn-

-forsøger de at fremstå
på en ikketruende måde-

-så barnet med tiden
accepterer dem som en ven.

Det åbner døren for dem.

Jodie viser sig for Missy
som en gris.

En dyreform, der længe har været
sat i forbindelse med dæmoner.

Der er et tekststed i Matthæus-
evangeliet, 20:24-32-

-der nævner, at Jesus uddrev
dæmoner af besatte mænd-

-og sendte dem ind i en griseflok.

Grisene løb ud i vandet og druknede.

Dæmoniske væsner beskrives
som væsner med hove eller klove.

Missy sagde senere,
at hendes ven Jodie-

-nogle gange var på størrelse
med en teddybjørn-

- og nogle gange større end huset.

Den dæmoniske kraft i Ocean
Avenue 112 har antaget fysisk form.

Det er nu tydeligt,
at børnene er hovedmålet.

At Jodie kontakter Missy følger
mønsteret ved dæmonhjemsøgelser.

Dæmonen tager kontakt med
børnene for at arbejde gennem dem-

-og forsøge at nedbryde familien-

-og skabe problemer mellem George,
Kathy og børnene.

Missy var slet ikke bange for Jodie.
Det var bare en legekammerat.

Men hun burde have været
rædselsslagen for Jodie.

Helt klart.

Det er svært at tale om det
uden at lyde vanvittig.

Det, vi taler om,
tænker ikke som et menneske.

Det har ikke de samme værdier,
som vi har.

Det er fra en anden tid
og et andet sted-

- og har mål, som vi ikke forstår.

Der er nu gået ni dage,
siden familien Lutz flyttede ind.

Men George og Kathy føler sig
magtesløse over for dæmonen.

I desperation kontakter de atter
vennen fader Ray Pecararo.

De ved ikke, hvad præsten
oplevede den første gang.

Vi bad ham komme tilbage,
men han ville ikke.

Vi var knuste. Vi vidste ikke,
hvorfor han ikke ville.

Senere forstod vi hvorfor.

Han havde sine egne problemer,
som han ikke fortalte os om.

Efter den første velsignelse har
fader Ray fået vabler på hænderne.

Jeg gik til lægen,
og han kunne ikke forklare det.

Han sagde, det måske skyldtes
angst. Det er da muligt.

Men jeg tror ikke, at det var
en psykosomatisk reaktion.

Ondskaben på Ocean Avenue 112
ser ud til at tage til i styrke.

Den 27. december 1975.

Kl. 3:15 vækkes George
pludselig af en skinger-

- ulidelig støj.

Det lød som et marchorkester,
der var ved at stemme.

Men Kathy sover
mærkeligt nok tungt.

George er tilsyneladende
den eneste, der hører det.

Der var så meget larm.

Jeg løb ned for at se,
hvad det var.

Da jeg kom halvvejs ned,
blev der stille.

Og hunden lå og sov.
Han sov som en sten.

Endnu en gang leger huset
med George.

Hvilke andre dæmoniske
overraskelser venter familien?

DAG 11

Den 11. dag gør Kathy
en rystende opdagelse.

Jeg gik ned i kælderen
og gik hen til en bogreol.

Jeg flyttede den,
og der var ingen væg bag den!

Det var indgangen
til et lille rødt rum.

Kan det være mørkets hjerte
i huset?

Har Kathy fundet
dæmonens tilholdssted?

For George og Kathy Lutz-

-er drømmehuset i Amityville
blevet et mareridt.

DAG 11

Kathy har opdaget et mystisk
skjult rum i kælderen.

Kan det være midtpunktet
for en dæmonhjemsøgelse?

Entiteter har ikke brug for portaler.
De skal bare bruge en indgang.

Og det hus var perfekt til det.

Familiens hund, Harry, opfører sig
mærkeligt tæt på det røde værelse.

Hans instinkter opfatter
noget rovdyragtigt.

Det mest mærkelige var, at George
sagde, at Harry havde været der-

-men nægtede at komme
i nærheden af rummet.

Der kommer en rådden stank
fra rummet.

Den var der ikke altid.

Da vi var flyttet ud,
talte vi med det lokale politi.

På mordaftenen,
halvandet år før vi flyttede ind-

-blev de mødt af den samme lugt,
da de ankom til stedet.

Uanset hvad det er,
udløser opdagelsen af rummet-

-en ny kaskade
af skræmmende fænomener.

En morgen finder de en mystisk
grøn substans på gangen ovenpå.

Det var en slags gelé. Tæpperne
var røde, og substansen var grøn.

Det var der om morgenen.

Det var klæbrigt og vådt,
og man tørrede det op.

Næste dag var det anderledes,
men det var der igen.

Sorte epoxylignende tårer
løber ud af nøglehuller.

Kan der være en forbindelse
til pletterne i toiletterne?

Ting, der sker i et hus,
kan udviske virkelighedens grænser-

- så man begynder at tvivle
på sine tanker...

-og på, hvad der sker i ens hjem.

Man begynder at se ting, der får
en til at tænke: "Er jeg skør?"

"Skete det virkelig?"

Så personerne i hjemmet
isolerer sig fra hinanden.

Man begynder at tvivle på,
hvad der sker omkring en.

DAG 18

Efter 18 dage er parret
skræmt og udmattet.

De kontaktede deres ven Joe
og hans kone, Mimi.

Joe er en studiekammerat,
der var forlover til deres bryllup.

Joe og George kører tit
motorcykel sammen.

De kom uanmeldt til huset en aften.

Det bankede på døren,
og der stod de. De kom ind.

Min kone lavede kaffe
og drinks.

George fortalte os om huset og om,
hvad der skete der.

Fluer ved vinduet.
At der blev meget koldt i huset.

Især om natten, ved 2-3-tiden.
Mærkelige lyde.

Vetter-parret ved ikke,
hvad de skal tro.

Det overraskede os.
Vi blev forbløffede.

Man hører en utrolig historie,
men det er umuligt at fatte.

Vi havde jo ikke set noget.

Så havde jeg måske
troet mere på dem.

George og Kathy tager tilbage
til Ocean Avenue 112.

Mærkeligt nok svinder skuffelsen
over mistroen-

- da de nærmer sig huset.

Huset i Amityville har en energi-

-som om det vil holde på familien.
Det vil ikke have, de tager væk.

Da George ligger i sengen den aften,
bliver hans tanker mørke.

De ubesvarede spørgsmål,
isolationen. Det påvirker ham.

Tankerne var ikke mine egne.

Det var ikke sådan,
jeg plejede at tænke.

Det var ubehagelige ting.
Det er ikke rart at tale om det.

Vi taler om at tænke tanker,
der går imod ens egen natur-

- sådan som man ved, man er.

- Tanker om vold?
- Jeg vil ikke uddybe det.

DAG 27

I næsten en måned har ægteparret
Lutz været belejret i deres hjem.

Ensomme træffer George og Kathy
en dristig beslutning.

At velsigne huset for selv at
forsøge at uddrive dæmonen.

En ven viste, hvordan man går
gennem huset og velsigner det.

Det er et farligt sidste forsøg
på at uddrive ondskaben.

- Men vil det fungere?
-Det er meget enkelt.

Man går fra rum til rum, åbner
et vindue og siger Fader vor.

Man siger, at det, der er der,
skal forsvinde, og går videre.

Parret udfører velsignelsen
med Bibelen og krucifikser.

George har sine tvivl.

Jeg tænkte, huset allerede
var blevet velsignet.

Men hvis det virkede, så okay.
Så vi bad bønnen, åbnede vinduet-

-og befalede det, der var der,
at forsvinde i Jesu navn.

Men da de går gennem huset,
støder de på voldsom modstand.

Vi hørte et kor af stemmer,
der sagde: "Hold op!"

Da det skete, tænkte vi,
at det ikke virkede.

Det kan sammenlignes med,
at fader Ray hørte en stemme-

-der sagde, han skulle forsvinde.
De gjorde, hvad de kunne-

-men det gik ikke,
som de havde håbet.

Det, der er i huset, vil holde på
familien. Jo længere den er der-

-jo stærkere kan det blive.

Dets mål er at tilintetgøre familien.

Det, der skete med familien Lutz-

-var, at det ville have ram på dem,
som det fik på familien DeFeo.

Endnu en gang begynder
hjemsøgelsen kl. 03:15-

-da George Lutz vækkes på det
tidspunkt, hvor mordene skete.

Det stormede udenfor.
Det var ret voldsomt.

Men der er noget galt.

George forsøger at bevæge sig,
men hans lemmer er låste.

Han er lammet.

Så hører han et øredøvende brag
fra stedsønnens soveværelse.

Jeg husker tydeligt,
at jeg ikke kunne røre mig i sengen-

-og at jeg hørte drengenes senge
hamre mod gulvet.

Jeg kunne ikke stå op og se,
hvad der skete.

At en forælder føler sig
lammet i sengen-

-mens der sker børnene noget,
er en forfærdelig situation.

Jeg kan næsten ikke
forestille mig det.

George vender sig langsomt
mod Kathy, men hun er der ikke.

Skrækslagen ser han hendes krop
svæve over sengen.

Kathy svævede over sengen
og begyndte langsomt-

-at svæve mod væggen,
væk fra ham.

Han kunne ikke bevæge sig. Han
forsøgte at skrige, men kunne ikke.

Så føler George, at der er noget
ved foden af sengen.

Det var en frygt,
som jeg ikke kan beskrive så godt.

Jeg følte, at noget kravlede op
i sengen og sad på madrassen.

Han sagde, det var en skikkelse
med hove, der gik på hans bryst.

Hele det overnaturlige cirkus fandt
sted ifølge George.

Skygger bevægede sig i gangen
uden for døren-

-men han kunne ikke
komme ud af sengen.

På et tidspunkt sagde han,
at han lavede to forskellige lyde.

Der kom en lav, stønnende
og klagende lyd fra hans indre.

Og der kom et skrig ud af hans krop.

George kæmper for at sprænge
ondskabens lænker.

Hans muskler er ved at briste.

Det lykkes ham at få fat i Kathy
og trække hende ned til sengen.

Lammelsen afbrydes.

Men det ubønhørlige overnaturlige
angreb var kun lige begyndt.

De næste timer er en tåge
af grufulde minder.

Jeg kan tydeligt huske,
at vores hund Harry-

-rejste sig, kredsede rundt
og lagde sig ned igen.

Han rejste sig, kastede op
og lagde sig igen.

Danny Lutz fortalte mig, at hans seng
løftede sig op til loftet.

At både hans og Christophers
seng gjorde det.

Kathy vågner, og George ser
på hende og bliver skrækslagen.

Da jeg kiggede op, så jeg,
hvad der skræmte ham.

Det var mit spejlbillede.

Mit hår havde skiftet farve
til gråhvidt.

Mit ansigt var kraftigt rynket
med dybe fuger ned fra panden.

Mens uvejret raser videre,
når hjemsøgelsen sit højdepunkt.

Hoveddøren smækker igen og igen.
Hunden hyler af skræk.

Men pludselig bliver der stille.

Kathy bliver langsomt sig selv igen.
Fortryllelsen er hævet.

Da drengene kom ned
om morgenen, var de skrækslagne.

De kunne ikke komme ned til mig,
og jeg kunne ikke komme op til dem.

Missy kom ind og spurgte:
"Hvad foregik der?"

Rådvilde kontaktede de
for tredje gang fader Ray Pecararo-

-præsten, der oprindeligt
velsignede huset.

Vi forsøgte at få fat i fader Ray.

Det var først,
da han sagde til os-

-at vi skulle forlade huset,
at den tanke faldt mig ind.

Men trods helvedesnatten-

-er der noget i dem,
der ikke vil forlade huset.

Huset har dem stadig
i sit onde greb.

Når det gælder såkaldte
dæmoniske hjemsøgelser-

-er det tit meget svært at forlade
huset og kappe forbindelsen.

Man bliver afhængig af det,
der er i huset.

Man føler en tilknytning, uanset
om den er positiv eller negativ.

Det er en tilknytning.

Man føler, man slides i stykker,
hvis man bryder forbindelsen.

Men fader Rays opfordring
er nok til at bryde fortryllelsen.

Som i slowmotion pakker de nogle
tasker og gør klar til afrejsen.

De følte sig forvirrede.

Han talte om, at de ikke kunne
kommunikere og bare tage af sted.

Den dag var det en lang proces
at samle tøj-

-og få styr på tingene,
så de kunne sætte sig ind i bilen-

-forlade huset og tage hjem
til Kathys mor.

Kl. 16 sætter familien Lutz
sig ind i deres varevogn.

Men huset gør modstand.
Det vil ikke lade dem tage af sted.

Det bankede på bilen hele vejen
ud af Amityville, udefra.

Og jeg husker,
at vi blev kastet rundt på vejen.

Familien Lutz har oplevet
utænkelige rædsler.

De flygtede fra huset i Amityville.

Men er de helt fri?
Kan dæmonen følge efter dem?

Efter at have overlevet
28 grufulde dage-

-er familien Lutz flygtet fra
Ocean Avenue 112 i Amityville.

Huset står atter tomt,
men hungrer efter nye ofre.

George Lutz kontakter eksperter
i det overnaturlige-

-i håb om at finde en,
der kan "ordne" huset.

Han kontakter Jerry Solfvin,
der er parapsykolog-

-ved Psychical Research
Foundation i North Carolina.

800 km syd for Amityville-

-specialiserer Jerry Solfvin sig
i hjemsøgelser, spøgelser-

-og spørgsmålet,
om der er et liv efter døden.

I dag, i 2020, er det normalt
at finde spøgelsesjægere-

-der tager ud og laver et "studie"
af spøgelser og hjemsøgelser.

Deres mål adskiller sig meget
fra vores mål dengang.

Spøgelsesjægeres mål er at fastslå-

-at de har med noget
overnaturligt at gøre.

Inden for parapsykologi
er det kun begyndelsen.

En parapsykolog er
frem for alt en forsker-

-der er uddannet
i videnskabelig metode-

-og studerer overnaturlig aktivitet.

Men vi blev tit ringet op
af folk, der sagde:

"Der er et spøgelse i mit hus."

Det interesserede os selvfølgelig.

Så sagde vi: "Vi har noget,
der virker svært at forklare."

"Vi har en person, som hævder,
der er et spøgelse i personens hjem."

Det kan vi bekræfte
på forskellige måder.

Men vi kan aldrig
bekræfte det fuldstændigt.

Vi kan ikke komme og sige:
"Ja, det er et spøgelse".

Det er ikke muligt,
sådan som forskningsmetoderne er.

Metoderne skal ikke bevise noget,
men udelukke muligheder.

Da George Lutz ringede til mig-

-ville han fortælle mig om
oplevelser, han havde i sit hjem.

Det var første gang jeg hørte,
at der skete noget usædvanligt der.

Jerry Solfvin går med til
at sende en feltmedarbejder-

-der skal foretage
en indledende undersøgelse.

George vil have et hurtigt svar,
men det er Solfvin ikke med på.

Jeg sagde: "Jeg tvivler ikke på,
at du forsøger at være ærlig."

"Men der kan være mange
forklaringer på oplevelserne."

Parapsykologen arbejder langsomt.
For langsomt for George Lutz.

Efter flugten er han begyndt at tro,
at det, der drev familien ud-

-kan have besat Ronald DeFeo og
fået ham til at myrde sin familie.

Ronald DeFeo
havde brug for psykologhjælp.

Vi tvivlede ikke på,
at han blev påvirket af huset.

Det betød, at dommen
for de seks mord burde omstødes.

Vi burde prøve
at gøre noget ved det.

Så gennem nogle venner
kontaktede vi hans advokat.

Den 15. februar 1976 deltog George
og Kathy i en pressekonference-

-med Ronald DeFeos advokat,
William Weber.

De fortæller deres historie.
Der er straks en reaktion.

Historien blev kæmpestor.

Historien blev taget op af
de store nyhedsmedier.

Ægteparret Lutz er ved
at miste kontrollen over historien.

Samarbejdet med DeFeos
advokat stopper-

-da han beder dem om at give ham
kontrollen i en kontrakt.

Det var en latterlig aftale.

De måtte kun udtale sig faktuelt.
Ellers ville han overtage huset.

De forsvinder ud af rampelyset
for at slippe for opmærksomheden.

Men en ung reporter fra Channel 5
i New York finder dem.

Jeg ringede til George Lutz' firma.

"Jeg er Laura DiDio
fra Channel 5-nyhederne."

"Jeg kender nogle paranormale
efterforskere og vil gerne hjælpe."

Kathy og George indvilgede i
at fortælle om hjemsøgelsen.

Jeg sad med dem i fem timer,
mens de fortalte historien.

De var meget overbevisende.

Hvis de fandt på det, var de den tids
Meryl Streep og Robert De Niro.

Parret gik hurtigt med
til Lauras forslag.

En eksklusiv undersøgelse,
der filmes af Channel 5.

Laura kontakter
Ed og Lorraine Warren.

Ed er dæmonolog,
og Lorraine er medie.

Ed og Lorraine Warren er pionerer
på det overnaturlige område.

De åbnede verdens øjne
for det overnaturlige.

Så vi arrangerede,
at de skulle komme den næste dag.

Jeg vil også sige, at Ed og Lorraine
aldrig krævede penge for det.

De ville bare have dækket
transportudgifterne. Rimeligt.

Dengang var det ikke
"Spøgelseshuset".

Det var bare endnu et hjemsøgt hus.
Så vi tog derhen.

Det blev begyndelsen på et eventyr,
vi aldrig glemmer.

Et overnaturligt eventyr.

Warrens begynder med
at interviewe George og Kathy.

Jeg arrangerede det
og præsenterede Warren-parret-

-for Lutz-parret
hjemme hos Kathys mor.

Vi sad der, og Ed Warren er
en meget direkte efterforsker.

Han ville have styr
på alle detaljerne.

Så han begyndte at udspørge Kathy
og George om, hvad der var sket.

Interviewet fik en turbulent start.

George var hemmelighedsfuld-

-og jeg kan huske, at Ed blev vred
på George, og George blev vred.

De kom næsten op at slås.
Lorraine og Kathy måtte adskille dem.

Ed sagde: "Hvis du ikke fortæller,
hvad vi har brug for at vide"-

-"for at kunne undersøge det,
går jeg."

"Jeg vil ikke spilde tiden."
Men sådan gik det ikke.

Trods den konflikt-

-blev Ed og Lorraine Warren
Lutz-parrets største støtter.

Den 24. februar 1976 møder
Warren-parret, DiDio og et tv-hold-

-George Lutz uden for
hans tidligere hjem.

Jeg spurgte George,
om han ville med ind.

Han sagde: "Nej, jeg var nødt
til at gå, da I kom for sent."

"Jeg fik kvalme
af at sidde foran huset."

"Jeg går ikke derind igen."
Så han gav os nøglerne.

Jeg gik ind i huset med vores
tv-hold, Ed og Lorraine Warren.

Huset havde stået tomt i flere uger.

Men man kunne se, at familien
var taget af sted i al hast.

Der stod ting på køkkenbordet,
opvask i vasken.

Det kagehus,
som Kathy havde lavet til jul-

-stod stadig på spisebordet.

Som om huset ventede på,
at beboerne skulle komme tilbage.

Ed og Lorraine ved det ikke endnu-

-men et underligt sammentræf
knytter dem allerede til huset.

Lige netop på det tidspunkt-

-hvor Ronald DeFeo myrdede
hele sin familie i det hus-

-på Ocean Avenue 112 i Amityville,
gik Eds mor bort.

På hendes dødsattest
står nøjagtigt det tidspunkt.

Ed og Lorraine Warren var meget
spirituelle efterforskere.

De plejede at udføre seancer
forskellige steder i ejendommen-

-for at få kontakt med det,
der var der.

Det har vi altid betragtet som
en farlig form for efterforskning.

Da vi gik gennem huset
med Lorraine, vejledte Ed hende.

Han gik foran og sagde:
"Hvad kan du mærke?"

Han havde sit krucifiks og vievand.

Lorraine sagde, hvad hun følte.
Hun fik det dårligt.

Hun fik hovedpine
visse steder i huset.

Lorraine er clairvoyant
og trancemedie.

Hun kan mærke ånder, men kan
ikke kommunikere med dem.

Bølger af voldelig psykisk energi
vælder ind over Lorraine.

Mord. Ødelæggelse.

Vanvid.

Jeg begyndte at gå op ad trappen.

Det var som at gå mod et vandfald.

Kraften var så stærk.

I det rum, hvor DeFeo-parret
og Lutz-parret sov, blev hun dårlig.

Hun følte volden,
og hun blev dårlig af det.

Lorraine hviler sig et øjeblik,
chokeret over intensiteten.

Dæmonologen Ed er nedenunder.

Han håber, at religiøs provokation
kan lokke dæmonen frem.

Jeg plejer at gå ned i kælderen,
den laveste del af huset.

Det er ofte husets mørkeste rum.
Der blomstrer ondskaben.

Der overlever den.
Den hader Guds lys.

Men Ed aner ikke,
hvilken ondskab der lurer der.

Rædselshuset i Amityville
kan være hjemsted-

-for en dæmonisk plage
uden fortilfælde.

Den 24. februar 1976 efterforsker
de berømte dæmonologer Ed-

- og Lorraine Warren huset.

Mens Lorraine er ovenpå,
går Ed ned i kælderen.

Jeg holdt et krucifiks
og befalede i Jesu navn-

-at det, der var der,
skulle give sig til kende.

Jeg har aldrig før
fået så hurtig en reaktion.

Jeg fik straks ind i det,
vi kalder religiøs modstand.

Jeg beordrede det i Jesu navn
at forsvinde.

Det forsvandt med det samme.

Det er den mest skræmmende
oplevelse, Warren-parret har haft.

De er rystede.
De ved, at de har brug for hjælp.

De kan ikke stå over for
så stor ondskab alene.

Lorraine følte en undertrykkende
tilstedeværelse i huset.

Hun mente ikke, at det var DeFeos
spøgelser. Det overraskede mig.

Hun mente, det var en dæmonisk,
djævelsk tilstedeværelse.

Så vi besluttede,
at Warrens skulle holde en seance-

-og at vi skulle samles igen
en uge eller to senere.

Men rygtet spredtes hurtigt,
og gæstelisten voksede.

Uden at vi vidste det, kontaktede
George Lutz andre efterforskere.

Så da vi fik tilladelse fra Lutz
til at holde seancen den 6. marts-

-vidste vi ikke,
at så mange ville være der.

Grupper af efterforskere
og journalister samles i huset.

I alt næsten tyve personer deltager.

Men George Lutz
vil ikke ind i huset.

En af de første, der ankommer,
er parapsykologen Jerry Solfvin.

Da jeg gik hen til døren,
kom der andre biler bag mig.

Det var Ed og Lorraine Warren.

Laura DiDio og tv-holdet
fra Channel 5 ankommer.

Denne gang med den erfarne
nyhedsvært Marvin Scott.

Min redaktør bad mig tage derhen
efter nyhederne lørdag aften.

Jeg var skeptisk, men håbede
på et interview med et spøgelse.

Jeg håbede at se noget!

Hovedbegivenheden er en seance
i spisestuen nedenunder.

Warrens håber at få kontakt med
de væsner, der hjemsøger huset.

At kommunikere med de dødes
ånder er en gammel tradition.

Men seancer er
et relativt nyt påfund.

De udbredtes i 1800-tallet
af spiritistbevægelsen.

Seancer er en farlig
efterforskningsmetode.

Man kan have at gøre
med ikkemenneskelige væsner-

-som kan tage kontrol over en,
hvis de får chancen.

Det begynder ved midnat.

Medierne Mary Pascarella
og Alberta Riley-

-går i clinch med USA's
mest ondskabsfulde hus.

Det er som en sort skygge-

-der danner en hætte.
Den bevæger sig.

Jeg havde aldrig været
til en lignende seance.

Der var et velsignet lys,
et krucifiks og to medier-

-som fortalte, hvad de oplevede.

Jeg sad der fuld af forventning.
Hvad ville der ske?

Der er noget, som...
Uanset hvad det er, der er her...

Uanset hvad det er, der er her...

-Prøver de at skade dem?
-Ja.

Det er noget, der kommer imod en
og får ens puls til at stige.

Seancen bekræfter det,
Warrens frygter mest.

Lorraine gentog, at der var
en mørk tilstedeværelse der-

-og at en præst skulle komme
og foretage en uddrivelse.

Den intense psykiske kamp
overvælder Mary Pascarella.

Jeg havde et lille rum ovenpå.
Det var vist Missys soveværelse.

Det var mit tilflugtssted.

Jeg sagde til Ed, at jeg ville
lægge mig ned et øjeblik.

Jeg begyndte at sige Fader vor
og kiggede ud ad døren.

Der var en gruppe skikkelser,
der sagde Fader vor bagfra.

Kan Missys indbildte veninde-

-dæmongrisen, der foregav at være
en engel, være blandt dem?

Jeg tog vievandet
og smed det ud til skikkelserne.

Jeg hævede korset og sagde:
"Gud er med mig!" Jeg smed det.

Har I hældt vand på et bål?
Det syder.

Det var sådan, det lød.

Tv-holdet fra Channel 5
oplever også uhyggelige ting.

Det, jeg husker bedst, var, at vores
kameramand, Steve Petropolis...

Han var meget veltrænet
og løb maraton.

Han gik op ad trappen med
sin lysmåler for at tjekke rummene.

Han kom cirka fem skridt op,
vendte sig mod mig og sagde:

"Det er et værelse ovenpå,
anden dør til højre"-

-"hvor en af væggene
er dækket af spejle."

Så sagde han: "Jeg ved ikke,
hvorfor jeg ved det."

Husk, at der ikke var offentliggjort
ret mange billede fra huset.

Især ikke fra familien Lutz.

Steve Petropolis fortsatte
op ad trappen med sin lysmåler.

Han kom til toppen af trappen.

Der vendte han sig
og bukkede sammen af smerte.

Hans ansigt var forvredet,
og han tog sig til brystet.

Jeg kunne se,
at hans ansigt blev blegt.

Så blev det meget rødt,
og han begyndte at svede.

Nogle folk løb op for at hjælpe ham.

De fik sat ham for foden af trappen
og gav ham noget vand.

Han sagde, at han følte,
han havde hjertebanken.

Han troede, det var et hjerteanfald.
Han havde ikke haft hjerteproblemer.

Efterforskerne spreder sig.

Lorraine suger indtryk til sig
fra husets første sal.

Følelserne var meget deprimerende.

Ånderne var der for at håne os.

Det var frygteligt. Jeg kunne
mærke Georges og Kathys frygt.

Lorraine Warren sagde:
"Følg med, Marvin".

Vi gik til syrummet klokken 3:15.

Det var på mordtidspunktet og der,
hvor kraften var stærkest.

Da jeg gik ind i syrummet,
sagde jeg:

"Jeg håber, det her er det tætteste,
jeg kommer, på helvede."

Det var det, jeg følte i det rum.
Det var forfærdeligt.

Lorraine overvældes af indtryk
af rummets voldelige fortid.

Det er for meget selv for
en erfaren efterforsker.

Minderne om resten af aftenen
er slørede.

Jeg kan næsten ikke
huske noget fra anden sal.

Jeg ville virkelig ikke derop.

Da solen står op,
slutter efterforskningen.

Warren-parret er overbeviste om,
at huset er inficeret af dæmoner.

De mente, at der var
mange ondsindede ånder-

-på stedet, og at de skabte den
situation, familien Lutz oplevede.

Ed og Lorraine sagde til dem:
"Vi kan ikke ordne det."

"Vi ved ikke, hvad vi skal gøre.
Det er USA's ondeste hus."

Hvad gør man ved det?

George og Kathy Lutz
føler sig fortabte.

At bede en præst om at foretage
en uddrivelse er for farligt.

De blev ved med at betale
af på lånet i flere måneder-

-før de indså,
at de ikke kunne ordne det.

Så de besluttede at give huset
tilbage til banken.

George beder nogle mc-kammerater
om at hente nogle ting i huset.

En af dem er Joe Vetter,
den første, der hørte historien.

Han er stadig skeptisk.

George bad nogle folk
om at tage til huset en bestemt dag-

-for at hente børnenes
lægejournaler og skolepapirer.

Men huset er uhyggeligt stille.

Ingen af dem ved, hvad de skal tro
om historierne om huset.

De sætter sig ned et øjeblik
og slapper af i rædselshuset.

Vi drak en øl på trappen i huset.

Selv om vi havde hørt, at vi ikke
skulle spise eller drikke i huset.

Jeg ved ikke,
hvor lagkagen kom fra.

Men vi sad og grinede over,
at vi sad der i huset.

Så vi drak lidt, grinede
og tog af sted. Det var det hele.

Georges venner oplever intet af
den rædsel, familien Lutz oplevede.

Men for George Lutz
er huset levende.

Han talte med Lorraine Warren
i dette interview.

På det tidspunkt betragtede jeg
huset som meget intelligent.

Ja, der er måske skabt noget
af spirituel natur i det hus.

For hvordan kan man
finde fred i det hus?

Og hvordan kan man bo der
uden fred?

Det er så vigtigt med fred.
I var et kærligt par.

Kærligheden overvinder alt,
men det var for stærkt for jer.

Med nogle få ejendele-

-tager George, Kathy og børnene
fat på et nyt liv.

De køber enkeltbilletter
til Californien.

Georges båd, motorcykler
og familiens bil efterlader de.

Vi gav bilen til fyren
på billetkontoret i JFK.

Vi sagde: "Her er nøglen
og registreringsattesten".

På mors dag 1976-

- landede flyet i San Diego.

Tiden vil vise,
om ondskaben følger dem.

Personligt var der
endnu en epilog-

-fra den aften for mig.

Jeg spekulerede på,
hvordan det ville være-

-at gå ind i Ocean Avenue 112-

-når der var stille i huset.

Men jeg ville ikke gå derind alene.
Jeg gjorde det midt på dagen.

Og jeg tog min hund, Fritz, med.
Jeg gik rundt i huset.

Det så ud, som da vi forlod det.

Ingen havde været der.
Kagehuset var der stadig.

Pludselig hørte jeg Fritz snerre.

Han stod i foyeren
foran trappen.

Han stirrede på et punkt på trappen.

Fritz havde rejst børster,
fra nakke til hale.

Ørerne lå bagud,
og han havde blottede tænder.

Han stod helt stille
og kiggede og snerrede.

Jeg tænkte: "Okay!"
Det var der, alle blev dårlige.

Der havde Lorraine Warren
fået kvalme og hovedpine.

Jeg begyndte at gå op ad trappen.
Jeg kom halvvejs op.

Så sagde jeg:
"Det her er vist ikke en god idé."

Jeg fik en skræmmende følelse
af min hunds reaktion.

Jeg havde aldrig set ham reagere
sådan og så det aldrig mere.

Det er nu januar 1977.

Flere måneder efter familien Lutz'
flugt står huset tomt.

Den verdensberømte spøgelses-
jæger Hans Holzer er der nu-

-for at afprøve sine egne teorier
om DeFeo-mordene.

Laura DiDio var der,
hyret som researcher af Holzer.

Hans kontaktede mig i november
og sagde, han ville skrive en bog.

"Kan du hjælpe mig
med researchen?"

"Og jeg vil gerne tage
Ethel Johnson med til huset."

Det medie, han arbejdede med.
"Vi laver vores egen undersøgelse."

Ethel Johnson er et trancemedie.

Hun åbner sig for kommunikation
med den anden side.

I det stadie kan ånder tage kontakt
og kommunikere gennem hende.

Nogle trancemedier siger, de
overtager fysiske træk fra ånderne.

Jeg mødte Hans ved huset
med mrs. Johnson.

Jeg skulle betjene kameraet.

Men kameraet frøs.
Vi prøvede at få det til at virke.

Så koldt var det ikke.

Temperaturen var på frysepunktet,
så kameraet burde ikke fryse.

Holzer vil videre
med undersøgelsen.

Mrs. Johnson gik i trance.
Det var meget interessant.

Hun var nok i 70'erne dengang.

En åndeguide kom frem,
og det var en mand.

Så dukkede et stort adamsæble op
på hendes hals.

I trance hævder Ethel Johnson,
at huset i Amityville-

-blev bygget på
et gammelt begravelsessted.

Holzer konkluderer, at det er kilden
til de paranormale aktiviteter.

Det er en chokerende
og kontroversiel påstand.

Jeg fandt også ud af, at et skelet
vaskedes frem ved et skybrud i 1905.

Kraniet på skelettet blev brækket af
af en dreng, et barn.

Derefter begyndte der
at ske ting i huset.

4800 km væk, i San Diego,
kan familien Lutz ikke slippe væk.

De vil fortælle deres egen
historie og kontakter et forlag.

I morgen udkommer en bog
med den påståede sande historie-

- om familien Lutz.

Det var ikke bare én ting, der skete.

Det var en lang række
skræmmende begivenheder.

Bogen bliver omgående
en bestseller.

Da bogen udkom,
tog offentligheden den til sig.

De ville forstå det og se,
om det var virkeligt.

Er huset i Amityville hjemsøgt,
eller er det fup?

Findes der dæmoner?

Vi har altid kæmpet for deres ære-

-og bliver rasende over skeptikerne.

Hvad ved de om huset
eller familien? Har de læst en bog?

Kampen for troen på det
overnaturlige er kun lige begyndt.

Der findes djævle og dæmoner.

Skeptikere er djævlenes
bedste beskyttelse.

Ifølge George og Kathy Lutz-

-er det her hus i Amityville
fuldt af dæmoner.

Deres historie bliver
en bestseller, og i 1979-

-udkommer gyseren "Spøgelses-
huset" til et ivrigt publikum.

Jeg er Jackie Stone.
Det er her, det skal være sket.

Nysgerrige fans af filmen
valfarter til Amityville-

- for at få et glimt af huset.

-Tror du, der virkelig skete?
-Ja, jeg tror på Djævelen.

Hvorfor er du kommet
for at se huset?

Vi er kommet fra Chicago
for at se det.

-Tror du på historierne?
-Ja.

Filmen deler USA i dem,
der tror på historien...

...og dem, der kalder det fup.

-Rædsler eller fup?
-Fup.

Der er ikke én person i Amityville,
der tror på det.

"Spøgelseshuset" sælger
rekordmange billetter.

Filmen blev lavet
for tre millioner dollar.

I lang tid var det den bedst sælgende
lavbudgetfilm nogensinde.

De tjente 100 millioner dollar
på den investering.

George og Kathy Lutz
bliver stjerner.

Jeg vil gerne præsentere
et særligt par.

De ejede det mærkelige hus
i Amityville.

Hvorfor gik I ud med det offentligt?

Det vil nok følge jer i lang tid.

Før vi gjorde det,
gjorde andre det for os.

Der var overdrevne historier-

-i pressen og medierne.

For at korrigere noget af det
og kunne leve med det-

-var vi nødt til at fortælle
vores historie.

Berømmelsen fører til kritik.

En hær af skeptikere jager parret.
Og ikke uden grund.

George, Kathy og børnene har sagt,
at bogen broderede på tingene-

-og at der blev tilføjet ting,
der ikke skete. Især i filmen.

Det er normalt,
når en bog filmatiseres.

Mange ting ændres
og gøres mere skræmmende.

William Weber,
advokat for Ronald DeFeo-

-der myrdede sin familie i huset,
bliver en førende kritiker.

Deres korte drøftelser med Weber
vil hjemsøge dem.

De spillede en optagelse
af deres møde med Weber.

Og de sagde til mig,
at de ikke var stolte over det.

På båndet med William Weber,
George og Kathy Lutz-

-diskuterede de
bog- og filmkontrakter.

William Weber sagde,
at de kunne brodere på historien-

-og overdrive den
for at øge interessen.

Parret indrømmer
visse overdrivelser-

-men insisterer på,
at grundhistorien er sand.

De bliver endda testet med
løgnedetektor af en førende ekspert.

Processen er lang. Man bliver
ikke bare sluttet til og begynder.

Man skal gå med til spørgsmålene.
De laver en baseline-

- og laver en fysisk undersøgelse-

- så de får de rigtige reaktioner.

De bestod prøven med glans.

Resultatet beviser, at de begge
tror, at huset var hjemsøgt.

Resultatet giver efterforskerne
Lorraine og Ed Warren ny energi.

De vil bevise, at Djævelen findes.

Mange har hørt,
at Amityville-rædslerne er fup.

Hvorfor?

Ateisterne vil ikke have,
at folk skal tro-

-at et hjem som huset i Amityville
kan hjemsøges af djævelske kræfter.

Deres mål er at dræbe al tro.

Den ondskab, George og Kathy
Lutz følte, hjemsøger dem stadig.

I 1980, fire år efter
deres flugt fra huset-

-præsenteres de for ærkebiskoppen
af Canterburys eksorcist.

Pastor Neil-Smith havde udført
hundreder af uddrivelser.

De blev venner med ham
på en bogturné.

Pastor Neil-Smith så på Kathy
og sagde: "Du er stadig påvirket."

Onde magter kan følge
efter personer.

Ægteparret Lutz flyttede,
men den dårlige energi fulgte med.

Den hjemsøgte familien i årevis.

Huset havde en omfattende effekt.

Det var ikke bare et hjemsøgt hus-

-som man kunne besøge
og så forlade med fred i sindet.

Men i 1980 er behandling af ofre
for hjemsøgelser stadig noget nyt.

Nogle kalder det en uddrivelse.
Jeg kalder det en velsignelse.

Der er et adskillelsesritual
i Den anglikanske kirke.

Vi blev adskilt fra huset
og husets påvirkning.

Det virker mirakuløst nok.

Præsten udførte en slags uddrivelse.
Men de var ikke besat-

-så han udførte
et adskillelsesritual.

Der er en forskel.
George og Kathy var ikke besat-

-sådan som Linda Blair
i "Eksorcisten".

De blev adskilt fra den sorte sky,
der fulgte dem.

Gud...

Husets onde indflydelse brydes
og blegner med tiden.

Lige siden har vi tænkt-

- at det havde en "halveringstid".

Efterhånden som tiden gik-

-blev den mentale og emotionelle
tilknytning svagere og svagere.

Familien Lutz kom videre, men
Amityville-rædslerne lever stadig.

Huset er der stadig,
men er bygget om flere gange-

-og har mistet de iøjnefaldende
kvartmånevinduer.

Senere ejere forsøgte
at fjerne de "onde øje" fra filmen.

Det er købt og solgt flere gange,
siden familien Lutz flyttede.

Velkommen til Amityville. Det hus,
der gjorde byen kendt, er til salg.

Jeg ved ikke, om det er min fantasi-

-men jeg kan virkelig mærke det.

Ingen af beboerne har sagt
noget om mærkelige oplevelser.

Laura DiDio har haft bizarre
samtaler med tidligere ejere.

I ti minutter fortalte
en nu tidligere ejer-

-hvorfor hun mente,
at det var vrøvl og fup.

Men da jeg nævnte Danny Lutz,
var det som at trykke på en knap.

"Det var ham og George,
der bragte mørket ind i huset!"

Det var chokerende.

Er Ocean Avenue 112
USA's ondeste hus?

Jeg tror, at der skete noget der.

Jeg tror,
der skete noget underligt der.

Jeg kunne se George i øjnene,
mens han talte om det-

-som han og hans familie
oplevede i Amityville.

Når man har den kontakt med en-

-og har mulighed for at se ind
i deres hjerte, mens de taler-

-så kan man se, hvordan de
reagerer på forskellige ting.

Det var meget virkeligt for George.

Familien mener,
at de oplevede noget.

I hvilken udstrækning
får vi nok aldrig at vide.

Men historien, bogen og filmen-

-taler vi stadig om 40 år senere.

Så vi må se det som noget,
der for mange folk åbnede døren-

-for en fascination
af det overnaturlige.

Jeg ved, at der er hjemsøgte huse.

Jeg ved, at familier kan flytte ud,
og andre familier kan flytte ind-

-uden at der sker noget.
Men sådan er det hus ikke.

Fik jeg det hus foræret,
ville jeg ikke tage imod det.