Original subtitles

شماره مجازی فقط 2500 تومان خرید از وبسایت نامبرکال www.numbercall.ir Kom nu her! Hold nu op og kom her.

Kom nu...

Kom her...

Kom her.

Nu er du smuk.

Hvad glor I på?

Lacey, Willy, jeg har sagt, at I ikke skal udspionere os!

Nej! Slip mig! Lad mig være! - Mor!

Hvad laver du her? Gå så op i seng!

Undskyld, at vi skal igennem det her igen, skat.

Stop, jeg kan ikke lide det længere...

Stop, jeg kan ikke lide det længere...

Willy! Willy!

Må den hellige ånd vise vejen for vor ungdom i år.

Lad os bede for vor Herre.

Må Han fri os fra det Onde og skænke os fred.

Lad os tilbede Gud. Gud, hør vor bøn.

Jeg kan aldrig slippe den.

Den nat forfølger mig stadig. Der må være en grund.

Jeg er bange for, at der kommer til at ske noget.

Jeg ved, det er svært, men vi kan blot bede.

Herren er din hyrde. Dig skal intet ondt ske.

- Kan du tømme vaskemaskinen, Lacey? -Det har jeg gjort, moster Helen.

Du er en engel!

- Kan vi ikke gå ned til floden, mor? -Nej, i morgen skal vi ned og fiske.

Det er næsten tørt. Så kan jeg gå i gang med at stryge.

Jeg kan gøre det efter maden.

- Men jeg vil fiske nu. -Jeg skal lave mad.

- Fader Reilly. -Godt at se dig, Ernest!

- Endelig lidt ordentligt vejr. -Det kom i rette tid.

- Hvordan har familien det? -Godt.

Laceys mand Jake er en god fyr, og det er Willy også.

Willy, kom og hils på fader Reilly.

Selvom det ville hjælpe, hvis knægten kunne tale.

Hej, Willy! Du ser godt ud, og som om du trives her.

Gå over og hjælp til i laden, Willy.

Vi ses, Willy.

Det skulle gøre godt med noget koldt at drikke.

Ærgerligt, at Jake ikke er her, når du nu kigger forbi.

Ja, jeg burde jo have ringet-

-men i søndags indså jeg, at det er længe siden, jeg sidst var forbi.

- Godt at se dig igen, fader Reilly! -Hej!

- Spis dog middag med os, fader. -Jeg burde ikke...

- Kom nu. Vi skal have kylling. -Og squash og bønner.

Og din yndlingsvin.

- Dejligt, at du er hjemme, skat! -Hej. Jeg stoppede lidt før i dag.

- Gik det godt på kontoret? -Laver du sjov?

Maden er klar, Kevin!

"Velsigne os og disse Dine gaver, som vi modtager fra Din gavmilde hånd."

"Gennem Jesus Kristus, vor Herre. Amen."

- Jeg kan ikke lide suppen. -Vil du ikke være stærk ligesom far?

- Er der nogen kiks? -Jeg vidste, at jeg havde glemt noget.

Bliv bare siddende. Jeg henter dem.

Tog du posten med ind, Jake?

- Hvordan går det på stationen, Jake? -Der er meget at se til.

Vi må tage imod de Heste af delstatens alarmopkald.

Cirka 80 procent. Men det er ikke så slemt...

"Kære Lacey og Willy. Der er gået 20 år siden, jeg sidst så jer."

"Jeg bliver ældre, og lægerne siger, at jeg ikke har længe igen."

"Som jeres mor føler jeg, at jeg har ret til at se jer en sidste gang."

"Jeg bor nu i Georgia, og hvis I bare ville komme forbi..."

Willy? Vær ikke bekymret...

Hun er ikke vores mor længere.

Vi har vores egne Iiv nu.

Føl dig ikke skyldig for noget, som skete for 20 år siden.

- Kan du skære kyllingen for? -Selvfølgelig, Helen.

- Hjælper du til, Kevin? -Det kan du stole på!

Sikke en god vin!

Tag et lår, Willy. Det er godt og sprødt.

Vi må håbe, at det smager lige så godt, som det dufter.

Sikke en dag!

Der var nogle turister, som kom i klammeri inde i byen.

Så de måtte en tur på stationen.

Det er udsøgt. Mine komplimenter til kokken.

Tak, fader!

Og sikke et sprog!

- Er der mere vin? -Ja, naturligvis.

- Kan du hente det, skat? -Selvfølgelig.

Lacey? Hvad er der?

Ingenting.

- Jeg vil ikke i seng! -Jo, du vil. Det er sengetid.

Sikke nogen beskidte fødder!

- Vil du høre en historie i aften? -Ja, den om grisen.

Men først skal vi børste tænder og vaske fødder.

Maureen har aldrig skrevet før. Jeg aner ikke, hvad hun laver nu.

Husk nu på, at tingene plejer at løse sig, Helen.

Godnat! Ring, hvis der er noget.

"Som jeres mor føler jeg, at jeg har ret til at se jer en sidste gang..."

Først klemmer vi tandpastaen ud...

Så skal tandbørsten ind i munden. Gab op.

Gab.

Ok. Så spytter du.

- Du skræmte mig! -Jeg ville bare sige godnat til Kevin.

Vil du ride på min ryg, Kevin? Kom så!

Nu går det hurtigt!

Lacey!

Der er ikke noget...

Se, der er ikke noget...

Jake... Jeg er bange, Jake.

Der er ikke noget, at være bange for.

Jeg kan ikke slippe det.

Det hjemsøger mig.

Jeg vil ikke huske det!

Og jeg vil ikke møde min mor.

Vær sød, hjælp mig...

Ok, Lacey. Lad os slippe af med de her spøgelser én gang for alle!

- Hvordan? -Du burde nok se din mor.

Og vi burde tage forbi det gamle hus, hvor du voksede op.

Nej, Jake! Jeg vil aldrig derhen igen!

Men Lacey, vi kan vel se hvem, der bor der nu?

Nej, Jake! Jeg kan ikke!

Du kan ikke flygte fra din mor eller huset længere!

Vi har jo altid kunnet løse vores problemer, ikke?

Slap af og lad Lacey tale.

Jeg var cirka tre år, og vi boede i Virginia, ikke langt herfra.

Min far havde allerede forladt os.

Så det var bare dig, din bror Willy og jeres mor?

- Hvor var din far? -Det ved jeg ikke.

Han stak af, før jeg blev født.

Gik hun ud med andre mænd?

Du må fortælle det til doktoren, skat.

- Og din bror bor hos jer? -Ja.

Doktor, De bør nok vide, at hendes bror ikke taler.

Ikke siden den aften for 20 år siden.

I siger altid "den aften". Vil du fortælle om den, Lacey?

Lacey, du skal fortælle mig alt om den aften, da du var tre år gammel.

Lacey, jeg lytter.

Vi er ude på verandaen. Mor bad os lege udenfor.

Det er koldt. Og der er én, der skriger.

Hvad sker der? Gør manden mor ondt?

- Hvad gør manden? -Jeg kan ikke lide ham.

Han binder Willy og slår ham. Mor siger, at jeg skal gå i seng.

Sover du med det samme?

Der er en stor kniv i køkkenet.

Jeg tager den, og skærer rebene over.

Han tager kniven, og jeg følger efter ham hen til mors værelse.

Og så?

Jeg kommer tilbage! Jeg skal nok få fat på jer!

Du kan begynde at vågne nu.

Alt er ok.

Jake, du må ikke diskutere Laceys tilstand med resten af familien.

- Hvorfor talte hun på den måde? -Det må vi prøve at finde ud af.

- Hvor befinder hendes mor sig nu? -De er ikke mødtes siden dengang.

Men vi fik et brev fra hende i går...

Det var nok det, som vakte alle minderne til live.

De boede på den anden side af floden i Virginia.

- Findes huset der endnu? -Det tror jeg. Hvorfor?

Jeg vil have, at I tager derhen og ser jer omkring. Du må overtale hende!

Hun må mindes huset, som det er nu. Ikke som det var dengang.

Lille skat, mor og far smutter et øjeblik.

Vi er tilbage efter frokost. Så tager vi ud og fisker, ok?

- Er du klar, skat? -Tja... Jeg tænkte...

Jeg lovede at fiske med Kevin i dag. Måske skulle jeg...

Vi er tilbage om et par timer, Kevin.

Kom nu, Lacey.

- Vi ses, moster Helen. -Vi ses.

- Er I tilbage til aftensmaden? -Vi er hjemme om et par timer.

Farveller.

Smil nu lidt, skatter!

Hallo? Lacey?

Er der nogen?

Jeg troede ikke, at der var nogen. Hej, Willy! Det er Katy.

Lacey sagde, at jeg kunne hente nogle friske æg.

Hvor er alle sammen?

Undskyld, Willy. Jeg glemmer hele tiden, at du ikke taler.

Hej med dig! Sikke fin du er!

Er du klar?

Ikke endnu?

Hvad er der, Willy?

Er du bekymret over noget?

Ved du hvad, Willy? Nu, da vi er alene...

...vil jeg fortælle dig en hemmelighed. Vil du høre den?

Willy... Jeg taler til dig!

Jeg kigger på dig i kirken...

Jeg kigger på dig, men du kigger aldrig på mig.

Willy... Er du bange for mig?

Du ved vel godt, at jeg er ligeglad med, at du ikke siger noget?

Jeg synes, at det er sødt.

Du er ikke som de andre fyre.

Kom nu, Willy. Du ved, at du kan stole på mig.

Jeg vil bare lære dig bedre at kende, Willy.

Nej!

Rør mig ikke!

Du er sindssyg!

Hvad sker der, Willy? Hvorfor overmaler du spejlene?

Gad vide, hvem der bor her...

Hej! Har ejendomsmægleren sendt jer forbi?

Ja. Må vi komme ind?

Det her er stuen.

Mine forældre sagde, at I kan købe møblerne, hvis I kan lide dem.

Brændeovnen fungerer. Og det der er min søster Jane.

-Hej. -Hej! Hyggeligt at møde dig!

Jeg hedder Jake, og dette er min hustru, Lacey.

Det er et dejligt hus!

- Er dine forældre på arbejde? -Nej, de er væk hele weekenden.

- Så du og Jane er her helt alene? -Nej, min lillebror Timmy er her også.

- Kig jer bare lidt omkring! -Tak. Super!

Kom, så lurer vi lidt, Lacey.

Vasken er ny.

Og jeg husker ikke bruseren, kun badekarret.

- Bøh! -Skræmmer du nu folk igen, Timmy?

- Det virker jo stadigvæk. -Smut med dig, Timmy.

Timmy kan virkelig lide huset. Og det kan jeg faktisk også.

- Men far vil flytte vestpå. -Hey, smukke!

Bor I på en gård på den anden side af floden?

- Hvilken slags gård? -Vi har kvæg, grise...

- Vi dyrker tobak. -Det lyder godt!

- Voksede du op der? -Nej.

Jeg er politibetjent. Laceys onkel styrer stedet.

- Lacey! Er du blevet sindssyg? -Jeg så ham, Jake!

- Lacey! -Hvad snakker hun om?

Jeg er sikker på, at jeg så ham...

- Har du det godt? -Jeg er meget ked af det.

Min kone har det ikke så godt.

Har du en papirspose, så jeg kan samle det her op?

- Hvad laver du, Jake? -Samler glasskårene op.

- Få det ud herfra. Det betyder uheld. -Ti stille, Timmy!

- Værsgo'. -Tak.

Jeg skal nok betale for det. Er det ok med 50 dollar?

Det gør ikke noget. Det var her, da vi flyttede ind.

- Hvad laver du, Jake? -Tager det med til gården.

Jeg forstår ikke, hvad du har gang i.

Jeg ved, at du tror, at jeg er sindssyg, men jeg ved, hvad jeg så!

Kan du ikke bare smide det væk, Jake?

Jeg vil ikke finde mig i det her længere!

Det skyldes bare fantasier inde i dit hoved!

Hvad har du gang i, Jake?

Var det ikke lettere, at købe et nyt spejl?

Kan du ikke svare?

Jeg gider ikke mere galskab!

Willy, hent terpentinen i laden og få rengjort alle spejlene.

Og næste gang jeg ser det der spejl ligger det i Skraldespanden.

Kig, Lacey. Hvad ser du? Ingenting, ikke sandt?

Bare et helt almindeligt spejlbillede.

- Svar mig! -Ja... Ingenting.

Bare et helt almindeligt spejlbillede.

Mormor sagde, at når man smadrer et spejl-

-så befrier man, alt hvad det her set.

Så sker der måske noget for en gang sin skyld.

Hun virkede normal til at begynde med.

Bare de ikke flytter ind, så...

Gad vide, hvad der er galt med hende...

- Hvor er min saks, Timmy? -Det ved jeg ikke. Hvor lagde du den?

Du har forhåbentligt ikke brugt den!

- Kan du ikke tage telefonen? -Jeg venter ingen samtaler.

Der er du jo!

Jeg ved, du er der, Timmy.

Mig skræmmer du ikke!

Det er spild af tid.

Hvorfor bliver du der ikke bare? Jeg er tilbage om et par timer.

Eller også bliver jeg hos Jeff.

Han er så sød.

Bøh!

Da Jake havde samlet spejlet igen, så du bare et almindeligt spejlbillede.

Da Jake havde samlet spejlet igen, så du bare et almindeligt spejlbillede.

- Ikke sandt? -Jo.

Sådan her ser jeg sagen, Lacey...

Du gav Willy kniven, som han dræbte jeres mors elsker med.

Du gav ham den, så han kunne komme fri-

-ikke for at han skulle slå ihjel. Det var hans egen beslutning.

Du bliver ædt op af skyldfølelse.

Du føler så megen skyld, at du taler, som det her "monster".

Men du dræbte ham ikke, og du fik heller ikke din bror til at gøre det.

Og det er ikke din skyld, at din bror ikke taler.

Det er hans måde at reagere på.

End ikke din bror kan fordømmes.

Ved at knuse spejlet, slap du af med spøgelset en gang for alle.

Willy? Der er du jo.

Når du er færdig her, kan du vel gøre onkel Ernest glad-

-ved at rense resten af spejlene?

Hvordan gik det til?

Hvor kom den fra?

Jeg må tage mig sammen.

Pas på dig selv, Willy.

Du må holde op med at fantasere. Lover du det?

Det lover jeg.

Når jeg vågner af en drøm, tror jeg også, at den er virkelig.

Ligesom dig.

Men du må forstå...

...at det bare handler om en dagdrøm.

- Du tror, at jeg er tosset, ik'? -Overhovedet ikke! Jeg ville bare...

Hvorfor smutter du og Kevin ikke ned til floden?

- Gæt, hvad det her er. -Jeg ved det ikke.

Hent din hat og jakke. Vi skal ud at fiske!

Du skal ikke bekymre dig om spejlene. Ernest og Helen forstår ingenting.

Kom nu, Kevin!

Vi ses, Willy.

Willy? Rør det ikke.

Kan du se? Nu skar du dig.

- Hvilke fisk findes her, mor? -Jeg ved, der er aborrer.

Hvor store er de? Som en haj?

Måske ikke helt så store, men det får du at se, når du fanger en.

Jenny, du tog ham med, så du må tage dig af ham.

- Den her er til dig. -Smid den dog tilbage.

For din skyld så.

Jenny, jeg vil diskutere et par ting med dig.

Vil du følge med ind på mit kontor?

Lad os gå derind.

Sikke dog et rod!

Ja, du ved... Bare luk øjnene.

- Tror du, pølserne er klar? -Ja.

Hent brødet i kurven. Og tag en kold øl med til mig.

- Hvorfor fanger jeg ikke noget? -Du må have tålmodighed.

Hold øje med linen, og hvis du mærker noget, skal du holde godt fast.

Lad os smutte, Andy. Det her sted giver mig myrekryb.

Kom nu, det var bare en brædde!

Mine forældre er i klubben i dag...

Vi kan lytte til musik hjemme hos mig.

Kom!

- Kom nu. -Ok.

Hvorfor den travlhed! Tag det roligt!

Jeg er klar til at tage afsted. - Kom nu, Caroline.

Lad os nu være!

- Din idiot! Hvorfor gjorde du det? -Undskyld, det var ikke med vilje!

Jeg henter et håndklæde.

Tag det her med op i bilen.

Jeg fryser!

Hvor bliver han af?

- Han sidder bare og venter. -Hvad venter han på?

Andy?

Mor! Jeg fangede en fisk!

- Kom nu, Peter. -Se lige de to!

- Vi kommer til at vente hele aftenen. -Hvordan kan de kysse så længe?

- Kom nu. -Hvad så med Jenny og Andy?

Hvad med dem? De har deres egen bil.

- Hej med jer! -Vi ses, fjolser!

- Vil du dække bordet, Jake? -Naturligvis.

Vi skal have gryderet i aften.

Og æbletærte.

- Vil du have ost til? -Ja, meget gerne.

Jeg vil ikke diskutere, Jake, men du kan vel samle glasskårene op?

Kevin leger jo i bare tæer. Han kan skære sig ganske alvorligt.

- Jeg vil vise far fisken. -Ok, men skyl den først.

Herregud! Hvem gjorde det her, Lacey?

Jeg ved det ikke, Jake!

Spejlet...

Du havde ret, Lacey. Jeg skulle have taget dig mere alvorligt.

Han er her, Jake. Jeg ved, han er her.

Hvem?

Jeg slap ham løs, da jeg smadrede spejlet.

- Nu kommer han, og tager os! -Det er umuligt.

Han er død! Din bror dræbte ham for 20 år siden!

Det er ufatteligt...

Fader Reilly? Det er Ernest Edwards.

Vi har brug for din hjælp.

Gud... Vær sød at hjælpe mig.

Få ham væk herfra.

Er det her min bod for den aften?

Søde Gud, giv os styrken til at overleve.

- Kan du ikke bare have skåret dig? -Nej, doktor.

Der findes en kraft i spejlet.

Og den skræmte Lacey udenfor.

Hendes skjorte var sønderrevet!

Og ved du hvad? Hun tror, at det er ham!

- Hvem? -Spøgelset af hendes mors elsker.

Her er et lignende tilfælde.

-"New York Times" skriver... -Jeg bør tage hjem.

Det er nok bedst, at vi lukker laden.

Det er bedst, at Jake fortæller det hele, fader.

Vi er straks tilbage.

Det begyndte den anden aften...

Helen, inden vi går tilbage, vil jeg bare sige...

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Det stammer fra huset, hvor Lacey og Willy voksede op.

Må jeg gå lige til sagen, fader?

Tror De på ondskaben som en fysisk kraft?

- Brændte du dig på glasset? -Ja, det havde sin egen kraft.

- Min gud! -Willy, bliv her hos Lacey og Kevin.

Kom, fader!

Fader, du bløder!

Hallo? Sherif Dawson, tak.

- Hvad laver du, Lacey? -Jeg laver mad, skat.

- Ernest og Helen er døde! -Så bliver vi fire.

Du bliver vel, fader?

Er du sød at give mig en drink?

Lacey?

Bliv væk!

Bliv væk!

Bliv væk!

Bliv væk!

- Bliv væk! -Lacey!

Brønden!

Kevin! Kevin!

Det var ikke dig, der dræbte Ernest og Helen. Det var ham.

Du må holde op med at bebrejde dig selv, Lacey.

Jeg tilgiver aldrig mig selv.

Vent på mig!

Kom nu, Kevin! Vi tager hjem!

Der er meget, vi skal have ordnet på gården, inden flyttefolkene kommer.

Ikke også, Kevin?

Skal vi køre langt?

Mor, far, dig og Willy skal køre i bil i tre dage.

Ja!

Kom nu.

Om én dag kan vi lægge alt det her bag os.

En dag er ingenting, sammenlignet med 20 år.

Oversættelse: Jeanette Petersen PrimeText International

Textadmin.: PrimeText International www.primetext.tv