All language subtitles for The.Heavy.Water.Wars.2of3.HDTV.720p.x264.AC3.MVGroup.Forum

- Hvad betyder "casualities"?
- "Casualties."

Døde. 41 døde.

Jeg burde havde set, at vejret skiftede.
Det var mit ansvar.

- Der står, at de fleste blev skudt.
- Efter styrtet. Flyene var dækket af is.

Vi pakker vores rygsække og tager
så langt ud på vidderne som muligt.

Tiden er knap.

Fandens! Fandens!

- Direktør Henriksen.
- Major Decker.

Over 40 britiske soldater blev
forhindret i at udføre en mission.

- Her? På denne fabrik?
- Nej. Helleland. På vestkysten.

- Men de var på vej hertil.
- Men Helleland er langt herfra.

- Hvordan kan De være sikker på det?
- Der er ingen tvivl.

- Brun, jeg må tale med dig.
- Ikke nu.

Sørg for, at mine ansatte
bliver behandlet ordentligt.

Det arbejde, de gør, er yderst vigtigt.

Jeg ved det, direktør Henriksen.
Vi gør de nødvendige tiltag.

Der er nogen, der arbejder
for englænderne her på fabrikken.

- Ved De, hvem det kan være?
- Nej.

Nej...

Så har De sikkert ikke noget imod,
at vi undersøger sagen.

Hav en god dag, direktør Henriksen.

Hvad foregår her? Hvad?

Vi er her efter ordre fra major Decker.

Jeg skal nok tage mig af det her.

Hvad er det, De gør?

Rolf!

Rolf!

Far!

De tog min bror i går.

Jeg tror egentlig, de var ude efter mig.

Du må tage af sted.

- Med det samme?
- Nu.

De forstærker vagtholdet. De ved,
fabrikken var mål for en operation.

Tag op til Grouse-drengene.
Du ved, hvor de er.

Hvad så med dig?

Jeg har fly stående klar.

Siger De, at De har 40 mand til klar?

Har De en plan,
der vil fungere denne gang?

For den sidste var sgu en katastrofe!

Vi har en opgave, og den skal
fandeme ikke kikse denne gang!

Er De med? Det her er latterligt.
Det kan ikke være rigtigt!

Hvad sker der?

Amerikanerne har planlagt
at bombe fabrikken i et år.

Det går ikke. Bygningen er for solid.
Der er syv etager med armeret beton.

Det hele er en katastrofe.

Hvad med "Grouse"? Mine mænd
er ikke forberedt på vinteren...

Jeg er ved at underrette 41 familier
om, at de ikke ser deres drenge igen.

Og De er bekymret for
fire norske jægersoldater.

Kan de ikke skyde?
Og spise, hvad de kan finde?

De sagde selv, de var godt forberedt.
Så det burde ikke være noget problem.

Hytten er tom.

Rosiner.

Her er der nogle kiks.

- Pemmikan.
- Er det alt?

Vi får besøg.

Har du noget chokolade?

I tosser...

Tyskerne har sat vagter langs vejene
og ved alle indgange.

Det siges, nogle af de ansatte
samarbejder med briterne.

Selv Brun fik endevendt sit kontor.

Hvad er det, du prøver at sige?

- Det er Hydros ejendom.
- Ja?

- Ja.
- Jeg troede, du tog dig af den slags.

Tyskerne har en ny bestilling,
og vi har sagt ja.

Hvis tyskerne ikke forstyrrer
produktionen, fortsætter vi som før.

- Forstår du?
- Ja, jeg forstår.

De forsøgte at sabotere fabrikken.

Englænderne.

Det ved jeg ikke.

Fortsæt. Fint.

Langsomt.

Fortsæt.

Stop!

- Temperatur?
- Uforandret.

- Temperatur?
- Uforandret.

- Og nu?
- Den stiger. Den stiger.

- Skal vi hente Diebner?
- Senere.

Tjek temperaturen.
Tjek temperaturen.

Hvad sker der?

Kontrolstavene.

Sænk kontrolstavene. Sænk dem!

- Okay, få det ind igen.
- Nej.

Werner, kom!

Kom ud herfra.

Vi har produceret energi. En af...

Werner, De forstår ikke.

Vi er et hold. De og mig. Det ved De.
Jeg har sagt det om og om igen.

Jeg har forsvaret Dem utallige gange.
Og nu en brand...

Jeg har 20 projekter, der har brug
for penge, og så brænder De alt ned.

Undskyld, men det er en misforståelse.

Det var en god brand. Det bedste
bevis for, at reaktoren virker.

- Vi producerede energi.
- Det er ikke nok.

Mine overordnede vil se resultater.
Vi har ventet længe nok.

- Det her er et resultat.
- Det var en brand.

Alle teorierne og de
fine beregninger er ikke nok.

- De har ikke leveret resultater.
- Det kan måske virke sådan.

Professor Diebners projekt
har større bredde -

- og har skabt mere
konkrete resultater end Deres.

Vi har gjort fremskridt i arbejdslejrene.

Ja.

Nej, De bliver her.

- Kan De fuldføre dette projekt?
- Ja. Vi genopfører reaktoren.

Hvilken garanti har jeg for,
at De ikke futter det hele af igen?

Antyder De,
at jeg saboterer mit eget arbejde?

Jeg er forsker.

Mange forskere har forladt Tyskland.

- De var ikke specielt velkomne her.
- Nogle af dem var.

Diebner?

Hvorfor sagde De ikke noget?
De kan jo se, at han ikke forstår det.

De er ikke den eneste forsker her,
Heisenberg.

Det burde De have tænkt på tidligere.

Li?

Er der sket noget?

Når du ikke kommer hjem, må jeg jo
komme her og se, hvordan du har det.

- Hvordan går det med jer?
- Vi klarer os.

Jeg er helt stiv i kroppen
af at bære koks op i lejligheden.

Maden?

Vi bliver tyndere.

Jeg skal nok tage mig af det.

Ved du, hvad det mærkelige er?

Hvad er det, der er mærkeligt?

Jeg begynder at forstå, hvad krig
betyder, fordi du er så meget væk.

Jeg elsker vores børn.
Jeg vil gøre alt for dem.

Men jeg elsker dig højere.

Jeg ved det.
Sådan må man ikke have det.

Men sådan er det.

Glem det... V i bomber den.

Jeg har 100 fly klar.

Fabrikken har syv etager
af armeret beton.

Ja, det siger De jo.
Frygter De ikke bare for de lokales liv?

Jeg har bygget fabrikken. Vi må
have sprængstoffer ned i kælderen.

Derfor må gruppen være lille.

Fem lokalkendte, der alene
har tungtvand-fabrikken som mål.

Én måned. De har én måned.

Ellers jævner jeg
hele dalen med jorden.

- Nummer 4.
- Hvor gammel er han?

- 23. Han er moden af sin alder.
- Kompetent?

Han kom hertil for to år siden.

Linge, SOE, instruktør
ved Glenmore og Forest Lodge.

Og han har en forkærlighed
for sprængstof og landkort.

- Det fungerer jo. Hvad hedder han?
- Rønneberg.

Han er en flot fyr.
Det må jeg indrømme.

Bare rolig, Tronstad.
Ikke så flot som Dem.

- Er alt i orden?
- Fint.

Tak.

Kan du sprænge den i luften?

- Hvad er det?
- Tungtvandsfabrikken i Vemork.

- Det hele?
- Kælderen.

Du får et hold på ti,
vælger halvdelen selv.

I kastes ned
ved første fuldmåne i december.

- Du fritages fra alle andre opgaver.
- Og den anden halvdel?

Poulsson, Kjelstrup, Haugland,
Helberg og Skinnarland.

De er der allerede.

Er du klar?

Meget.

Der er Kayser, Idland, Storhaug
og Strømsheim.

Fint. Og Haukelid som sjettemand.
Foden er helet. Han er mere end klar.

- Vi har ikke brug for flere.
- Jo, det tror jeg.

Fire på sprængningsholdet
og mindst fem udenfor.

- Du ville have et lille hold.
- Det er det stadig.

Synes du, han er for selvglad?
Det er han. Derfor kan jeg lide ham.

God til at improvisere, skyder godt,
når han ikke rammer sin egen fod.

- Klarer du den?
- Vi vil sulte ihjel.

Nej. Vi finder noget at spise og håber,
vi får nye instrukser fra England.

Jeg har kastet op hele dagen,
Arne kastede op hele dagen i går.

Arne klarer den, og det gør du også.

Det er ikke noget liv derude.

Jeg så ikke engang en rype.

Claus, du er den næste, der skal ud.

Ja.

Her.

Jeg prøver igen nordover på vestsiden.
Giv mig et par dage.

Tag plads, mine herrer.

Undskyld, jeg kommer for sent,
hr. Oberst.

Godt. Nogle af jer ved allerede,
hvorfor I er her.

Operation "Gunnerside". Sydnorge.

Målet er tungtvandsfabrikken i Rjukan.

Fra nu af vil I gøre alting
s0m en gruppe.

En enhed. Et hold.
Ingen individuelle heltegerninger.

Vi er kun interesseret i,
hvad I gør som et hold.

Hvis nogen har et problem med det,
så sig til.

Rensdyrlav.

Det kan vi se.

Vi kan ikke spise mos.

Hvis renen kan, så kan vi også.

- Vi kommer til at dø af det.
- Der er ingen, der dør af lidt mos.

Det kan tænkes,
at maven vil rumle lidt.

Spis dit mos, Einar.

Fandeme nej!

Tak, det går fint.

Nej.

Mor?

Lise.

- Sig farvel til fruen. Du har lektier.
- Jeg nægter at lave tysk.

Må hun ikke nok?

Eins. Zwei. Drei.

Eins. Zwei. Drei.

"Norge, Norge,
blånende op af det grågrønne hav."

"Øer omkring som fugleunger."

"Fjorde i tunger indover did,
som det stilner af..."

Ja?

Major Decker vil tale med Dem.
Han er i tungtvandsrummet.

Vi ved ikke, hvad der er sket.

Det er ikke så svært at regne ud.
Nogen har hældt noget forkert i.

Sæbe eller tran.

Jeg vil have en liste over alle,
der har været her de sidste 24 timer.

- Det kan jeg ikke.
- Hvorfor ikke?

- Fordi det er Hydros ansvar.
- Hvad er Hydros ansvar?

- At forhindre at det sker igen.
- Og hvad har De tænkt Dem at gøre?

- Gennemgå listen.
- Og gøre hvad?

Finde den skyldige.

Hvilke garantier har jeg?

Det her er min virksomhed.

Hvis nogen vil
ødelægge produktionen -

- er det i min egen interesse
at finde gerningsmanden.

Jeg vil tage hånd om det.

Det garanterer jeg Dem.

Godt.

- Jeg må tale med Brun.
- Han er ikke mødt i dag.

- Kan De ringe til ham derhjemme?
- Han tager ikke telefonen.

Så har han vel lagt en besked?

Vi afbryder.

I kom for sent igen. 15 sekunder.

Og vagten sidder derovre, ikke der.

- Og døren åbnes indad.
- Jomar. Hils på drengene.

- Knut Haukelid.
- Jomar Brun.

- Joachim Rønneberg.
- Birger Strømsheim.

- Hvordan kom du over?
- Via Sverige.

- Var det tæt på?
- Ja. Hvad er planen?

- Om tre uger.
- Det er fantastisk.

Vi mangler meget.

- Planlægning, træning og udstyr.
- Det skal nok gå.

Vi har kikset én gang, og vi har en
gruppe mænd på vidderne, der sulter.

Så er vi klar.

Godt, mine herrer.
Sluk lyset og gør klar.

24. DECEMBER 1942

- Er han kommet?
- Nej.

- Hvad sker der?
- Vi venter på vejrmeldingen.

- Skal vi tage faldskærmene på?
- Lad os hellere vente.

- Hvad er det?
- Pigtrådssaks.

Det ved jeg, men hvad laver den der?
Den er for tung. Få den væk.

Javel, kaptajn.

Hr. Oberst!

Tungt snefald langs kysten. Godt...

Vi udsætter det. God jul.

Ja, det var den jul.

Vi kan fejre den i baren.
Rønneberg giver første omgang.

Du er chefen. Jeg give anden omgang.

- Du har jo ingen penge.
- Jeg kan låne af dig.

Vi skal jo dø alligevel.

Kommer De ikke?

Man kan ikke planlægge
en ny mission med tømmermænd.

Det er jo jul.
Eller fejrer nordmænd ikke jul?

Jo da.

Jeg burde være hos min familie.

Jeg burde være hos min mand.

Jeg har brug for en drink.

- Velkommen.
- Godaften. Min kone, Elisabeth.

- Mig en glæde.
- I lige måde. General Fischer.

Professor Heisenberg,
lederen af uranprogrammet.

Det er altså Dem, der bruger
alle vores penge. Fru Heisenberg.

- Hej.
- Werner.

Mine damer og herrer,
professor Heisenberg.

På vej ind hørte jeg nogen sige -

- at alle tilgængelige ressourcer
nu vil blive sat ind på østfronten.

Flere fly, kampvogne og soldater,
så krigen kan blive vundet i en fart.

Og så kan professorerne forske,
som de har lyst.

Jeg indrømmer,
at tanken er nærliggende.

Men det er alt for kortsynet.

Jeg vil forklare Dem nogle ting,
som jeg vil bede Dem have på sinde.

Det nuværende forskningsbillede
er det samme for vores fjender.

Ingen vil opnå et gennembrud.
Ikke i dag og nok ikke i næste uge.

Men måske om fem år.

Tre år. Næste år.

Men når resultaterne
af forskningen kommer -

- vil de ændre vores forestillinger
om energi fuldstændig.

Vi kan bygge flere fly og kampvogne.

Vi kan udkæmpe de største slag,
til lands, til vands eller i luften.

Men uanset hvad vi gør -

- vil den, det lykkes for
at kontrollere atomenergien -

- være uovervindelig.

Hvilken energi er det, vi taler om?

For eksempel:
Vi taler om en energi -

- der gør, at vores skibe vil kunne
sejle på havene i mange måneder.

Vi taler om en energi, som kan
forsyne vores industri i mange år frem.

Vi nærmer os målet.

Hvad er Deres mål,
professor Heisenberg?

At bygge en reaktor.

En reaktor er ikke nogen bombe.

En reaktor vil producere energi og
plutonium, der kan bruges i bomber.

Men hvis vi så desperat
har brug for en bombe -

- hvorfor producerer vi
så ikke primært plutonium?

Fordi det ikke fungerer på den måde.

Mine damer og herrer, jeg har ved
en tidligere lejlighed haft den glæde -

- at lytte til et
af professor Heisenbergs foredrag.

Jeg er sikker på, De nu vil forklare os,
hvor kraftig bomben vil blive -

- således at også general Fischer
vil være overbevist.

Denne bombe, De taler om, der kan
ødelægge en by på få sekunder...

- Hvor stor er byen, De taler om?
- Spurgt på en anden måde:

Hvor stor er byen,
de ønsker at bombe?

London.

For at ødelægge London har De
brug for en bombe på størrelse...

På størrelse med en ananas.

- Cirka så stor som den her?
- Cirka så stor.

Mine damer og herrer,
Londons undergang.

Det her kan vi lide.

Grønt lys.

De skal ikke være urolig.

De er godt forberedt.

Indkommende antiluftskyts!

Spænd jer fast!

- Gør klar.
- Ja!

Hold fast, drenge. Gør klar til
at springe, hvis vi bliver ramt.

- Er alle klar?
- Ja.

Faren er overstået. Slap af.

Feltmarskallen var enig
med mig om professorpolitikken.

Og han var mere åbenhjertig,
end jeg havde turdet håbe.

Så du, at han lignede
min gamle ven Erwin lidt?

Bare kraftigere og ældre.

Det er sandt. Men der var
nogle underlige folk blandt dem.

De er mere interessante,
men også farligere end før.

- Er Schrödinger ikke i London?
- Jo, nær London.

Men du ved vel,
hvad du har lovet dem?

- Hvad mener du?
- Londons undergang.

Fremstillingen af en bombe er et
kapitel for sig. Hvem ved, om det sker?

- Og hvis de tvinger dig til det?
- Den skærsild må vi gå igennem.

Det vigtige er, at jeg for
første gang kan gøre det, jeg vil.

Det er det, jeg ønsker.

Klar til at springe!

- Nr. 1 klar?
- Ja!

- Nr. 2 klar? Nr. 3 klar? Nr. 4 klar?
- Ja!

- Nr. 5 klar? Nr. 6 klar?
- Ja!

Nr. 1, spring!

Nr. 2. spring!

Hold tempoet. Spring!

- Hvor er vi?
- Aner det ikke.

Vi samler containerne, før de bliver
dækket af sne, og går mod øst.

Den første, der finder en hytte,
får en dram.

Storm og sne.
Og vejret skulle blive dårligere.

- Ikke noget fra "Grouse"?
- Nej. De kan ikke få forbindelse.

Tak.

Piloterne frygter,
de er sprunget ud for langt mod nord.

De skulle have sprunget ud her.

I stedet for... er de her.

- Hvor langt er der?
- 37-38 km.

- Hvor lang tid vil det tage?
- I kraftigt snevejr omkring en dag.

Der er ikke flere derude.

- Hvad laver du her?
- Jeg er på jagt.

- Alene? Alene?
- Ja.

- Hvad hedder du? Hvad hedder du?
- Jens Kristiansen.

Hvorfor har du 3000 kr. På dig?

De er min brors.
Jeg skulle aflevere dem i Uvdal.

- Er du NS?
- Du hørte, hvad han sagde.

Er du medlem af Nasjonal Samling?

Ja. Nej, mener jeg.

Hvem er I?

- Jeg er medlem.
- Af NS?

Er du medlem af NS?

- Svar.
- Nej. Er I Milorg?

Det er godt.

I er fra Milorg.
Leve Norge.

Jeg kan skyde ham for dig.

Ikke her. Der skal ikke ligge knogler,
når ejeren af hytten kommer.

Jeg vil gøre det hvor som helst.

Hvad skal vi så gøre?

- Hvor er vi?
- Hvad mener du?

På kortet. Hvor er vi?

- Er vi langt fra Bjornesfjorden?
- Ja.

Vil du leve?

Så vis os vej dertil.

Du må først tjekke.

Halt!

Halt.

Hände hoch!

Jens. Einar.

Ja, bliv bare stående der.

- Det er ikke noget problem.
- Er det hårdt, Haukelid?

- Det ser godt ud.
- Hej, Knut. Det var på tide.

Godt at se dig.

Han har opført sig helt pænt.

Hvis du sladrer,
skærer vi tungen ud på dig.

- Jeg siger ikke et ord.
- Ellers bliver det det sidste, du gør.

Her har du mad til en uge.

Hold dig væk fra folk i tre dage.

Kom så af sted.

- Skære tungen ud?
- Er det ikke det, man siger?

Vi er i hvert fald ét hold fra nu af.
Jeg har kommandoen.

Og målet er at sprænge
tungtvandsfabrikken i luften.

Haugland har stadig ansvar for radio.

Vi sender Skinnarland ind over
vidderne. Han skal ikke vide mere.

Og vi skal bare finde en vej ned.

De er genforenet
og klar til at gå i gang.

En stor succes indtil nu. Må jeg?
Hvad er der?

- Ikke noget.
- Nej, sig nu, hvad det er.

De smiler.

Det er da ikke første gang.

- Jeg vidste ikke, at De kunne synge.
- Der er meget, De ikke ved om mig.

Kaptajn Julie Smith,
leder af norske operationer.

Én af seks søskende, eneste pige,
dimitterede som nr. 1 i klassen.

Og kom på forsiden af lokalavisen.
Det var vist ikke sket før.

Der var nogle mænd,
der gjorde det før mig.

Det er alligevel imponerende.

De må undskylde,
hvis jeg var ufølsom.

- Hvornår?
- Angående Deres mand.

Jeg vidste ikke, han var meldt savnet.

Det er der mange, der er.

Vi skændtes hele tiden.
Jeg var glad, da han blev indkaldt.

Jeg tænkte, at fraværet
kunne vække følelserne igen.

Men han har været borte så længe...

...at jeg har glemt,
hvordan jeg savner ham.

Får det mig til at virke frygtelig?

Nej. Jeg forstår.

Direktør Henriksen.
Er alt under kontrol?

Ja. Vi fik sat en stopper for sabotagen.
Produktionen er i fuld gang igen.

Tak. Vi sætter pris
på Deres samarbejde.

- Det er i Hydros interesse.
- Ja.

- På gensyn.
- Major Decker?

De anholdt flere personer,
da De fandt ud af -

- at englænderne
ville sabotere fabrikken.

Er det ikke på tide
at sætte nogle af dem fri igen?

Nej.

I tilfælde af, at De ombestemmer Dem,
er der en, der hedder Rolf Danielsen.

Brun. Ved De, hvor han er?

Nej.

I England, Henriksen. I England.

Finder De det ikke påfaldende -

- at alle uheldene med det tunge vand
holdt op, efter at han forsvandt?

Sådan uden videre?

Godaften, direktør Henriksen.

Der er to vagter på broen. Og et
vagtskur på stedet med 10-12 tyskere.

Maskingevær på taget.
Vi ved ikke, hvor tit det er bemandet.

Projektører her, her og her.
De oplyser det meste af stedet.

- Hvordan kommer vi ned?
- Fra østsiden. Her.

Vi følger vejen, angriber broen
og fortsætter op her.

De andre sørger for dækning og ordner
vagtskuret med håndgranater.

Kayser, Idland, Strømsheim og jeg
fortsætter ind i bygningen -

- placerer ladningen med to minutters
lunte og sprænger anlægget i luften.

- Er det planen?
- Ja.

- Skal vi skyde os vej ind?
- Ja.

Og hvis der kommer flere fra Rjukan?

- Vi er færdige inden.
- Og hvis ikke?

- Og hvad med tilbagetoget?
- Samme vej tilbage.

- Hvad?
- Hvad med kløften?

Der er for stejlt.
Det er umuligt at komme ned der.

Selv om vi skulle klare det,
er det langsomt og risikabelt -

- og forstærkninger kan nå at komme.

- Vi slipper måske for at skyde.
- Det slipper vi ikke for.

Kløften er det sidste sted,
tyskerne vil lede.

Hvad gør vi, hvis der kommer
forstærkninger, mens vi er på broen?

- Det drejer sig kun om to tyskere.
- Plus 10-12 i vagtskuret.

Jeg synes, det er en dårlig plan.

Det er lidt sent at sige nu.

Hvornår var det så meningen,
at jeg skulle sige det?

Du spurgte, hvad vi syntes, Joachim.

Gjorde jeg det?

Lad mig tjekke kløften i morgen.
Det kan ikke skade at tjekke.

Der er en mulighed.

Neden for Våer.

Jeg vil tale med jer én ad gangen.

- Hvad mener du?
- Kløften.

Det er dig og mig, der leder gruppen.

Og hvis England siger broen,
så bliver det broen.

Jeg gør det, du beslutter.

Du ved, hvad jeg mener. Men hvorfor
er jeg ikke på sprængningsholdet?

- Vi har brug for dig udenfor.
- Men hvilken vej er bedst?

Kløften er bedst.
Så kommer vi måske op uset.

Jeg ville gerne have været
enig med dig, men det er jeg ikke.

Kløften.

Du kommer ikke med ned, Knut.
Du har ansvaret for radioen.

Du har brug for mig dernede.
Du har brug for alle.

Du bliver her.

To stemte på broen,
to stemte blankt og resten på kløften.

- Og tilbagetoget?
- Når vi når dertil...

Hvis vi når dertil.

Så gør vi det, der er praktisk muligt.
Det gælder om at overleve.

Der. Hvor er det fint.

Ud med dig.

Ja, jeg så dem fra vinduet.

Ikke andet end,
at han lige er blevet sat af her.

Hvordan har du det egentlig?

Godt.

Jomar Brun.

Det viser sig, at han har
arbejdet mod fabrikken længe.

Han var min mest betroede mand.
Jeg sagde god for ham.

Arkivet er fyldt med korrespondance
mellem Brun og mig. Hydros papirer.

De tåler skam dagens lys,
men kontakt kan misforstås.

Natten til 28. februar 1943

Det er fuldmåne,
men der er dårlig sigtbarhed.

Jeg finder vej alligevel.

Held og lykke.

Planen er ændret.
De går ned ad kløften.

- Hvad? Hvorfor det?
- Broen er for svært bevogtet.

Der er is på floden. Én mand gik ned,
krydsede floden og gik op igen.

- Så det er muligt.
- Risikoen er enorm.

- Samme afgangstid?
- Ja, kl. 20.

Det er nu. De går ned nu.

Vi lader skiene blive her.

Og rygsækkene?

Der er et skur dernede.

Bil. Bil!

Rygsækkene.

Bil. Ned!

Gå, gå, gå!

Der er vagtskifte om 13 minutter.

De gik ned her,
og nu er de der, hvor de venter.

Intet nyt er vel godt nyt.
Indtil videre.

- Godaften, direktør Henriksen.
- Godaften.

Okay, ét minut. Og vi tæller ned.

Kom nu, kom nu...

Arne, tangen.

De går gennem porten her.
Og Storhaug...

...vil gå herned for at bevogte broen.

De seks, der er tilbage,
vil gå den her vej.

Døren på den anden side
af vagterne. Dæk os herfra.

Døren er låst. I prøver døren
på den anden side. Vi tager skakten.

Klar?

Når de spørger, forklarer du nøjagtig,
hvordan en engelsk uniform ser ud.

Forstået?

Gå, gå, gå!

To minutter er måske lidt længe.

Et minut?

30 sekunder.

30 sekunder.

Hallo? Er der nogen?

Gå, gå, gå!

Hallo?

Lys. Lys!

Helberg, tag tilbage til hytten
og gå det hele igennem.

Skuffer, skabe, senge,
uanset hvad. Brænd det hele.

Vi andre deler os. Kjelstrup, Haukelid,
tag. Videre ind over vidderne.

Poulsson, du går over Numedal.

Resten af os, alle fem,
tager til Sverige. Mød os der.

- Hvor lang tid tror du, det tager?
- To-tre uger.

Så vil helvede være løs,
men I skal nok klare den.

- Vi var ganske gode, ikke?
- Det synes jeg.

God tur.

De klarede det. Tungtvandstankene
er ødelagt. Alle er i sikkerhed.

De tager til Sverige i morgen.
Det her kræver en dram.

Det kræver sgu en dobbelt.

Er det i orden?

- Tak, oberst.
- Skål. Flot arbejde.

Nej, nej. På den norske måde.

- Vent, vent. Én ad gangen...
- De må gerne være fri.

Men nu vil kaptajn Smith og jeg
gerne drikke vores whisky. Skål.

- De arbejder stadig sent?
- Ja. Og De?

Også jeg. De har sprængt
tungtvandsfabrikken i luften.

- Hvem?
- Det ved vi ikke. Det var sabotage.

- Hvor stort er tabet?
- Cellerne og 900 kilo tungt vand.

Resten af fabrikken? Kraftværket?

Så vidt jeg ved, er der ingen
skade sket. Hvad gør vi nu?

Vi beder dem om at bygge det
hele op igen, ikke også?

Tekster: Benjamin Goldenberg
Subline