All language subtitles for The.Secret.Story.Of.The.Knights.Templar.S01E03.1080p.WEB.H264-CBFM_Track03

Tempelridderne.

Et hemmeligt broderskab
født midt i middelalderen.

Blot for at forsvinde 200 år senere.

Af de mænd, der efterlod
så stort et aftryk i historien -

- findes nu kun historierne,
der gjorde dem berømte.

Deres hvide tunikaer
med det klassiske røde kors.

Deres enorme rigdomme.

Deres disciplin og vildskab i kamp.

De var elitesoldater.
1100-tallets specialstyrker.

1000 år senere er Kristi soldater
stadig omgærdet af mystik.

Er de præster? Munke?
Riddere? Hvad er de?

En engelsk skribent
kaldte dem et nyt monster.

Vi ser på sandheden bag
tempelriddernes tragiske endeligt.

Det krævede omfattende
forberedelser og logistik.

Tempelridderne mistænkte intet.

Ved hjælp af eksperter -

- og ved at studere de eneste
dokumenter fra den periode -

- afslører vi, hvordan den franske
konge fik ram på tempelridderne.

Anklagerne var så vilde,
at de hurtigt spredtes i Europa.

Folk hørte, at tempelridderne
var involveret i ukristne ting.

Alle var i chok.

De tilhørte fortiden.

De kunne ikke undgå retssag,
og for de fleste indebar det døden.

Fra anholdelse og tortur
af Frankrigs tempelriddere -

- og henrettelse af
deres sidste stormester ...

Det er et af historiens
mest machiavellistiske komplotter.

De blev anklaget for sodomi.

De blev kritiseret for
at dyrke en afgud.

Noget, der blev koblet til hekseri
og magi.

Hovedet kunne have fødder,
skæg, have to ansigter ...

En forbrydelse mod troen.

Tempelridderne anklages for
at fornægte Kristus.

De skal brændes på bålet.

Det er den sande historie om
henrettelserne af tempelridderne.

Riddere,
der blev for rige og mægtige.

De sidste medlemmer blev brændt
på bålet foran Paris' indbyggere.

Akko. En by ved Middelhavets
østlige kyst nord for Jerusalem.

I april 1291 belejrer
sultan Al-Ashraf Khalil byen -

- med sin hær på 220.000 mand.

Inde i byen er 30.000 indbyggere,
heraf 14.000 soldater -

- og et par hundrede tempelriddere.

De tilhører Tempelherreordenen.

Et broderskab dannet
i starten af 1100-tallet.

Deres opgave var at beskytte kristne
i Det Hellige Land.

Men næsten 200 år
efter dannelsen -

- og på trods af otte korstog
er mange fæstninger i øst tabt.

Omringet af mongoler og muslimer
fra mamlukdynastiet -

- er de under konstant angreb.

Akko er en
af kristendommens sidste byer i øst.

Tempelriddernes sæde
har været her i 100 år.

Den 18. maj 1291 indleder
sultanens mænd angrebet.

Guillaume de Beaujeu, ordenens
stormester, omkommer i slaget.

Ti dage senere falder Akko
i muslimernes hænder.

Det Hellige Land var tabt. Det var
kristendommens sidste højborg.

De kristnes magt her
var størst i 1140'erne.

Efter det mistede
kristendommen indflydelse -

- da man mistede territorium
og byer.

Tabet af Akko var en katastrofe.
Alle blev slagtet.

Akkos fald i 1291 indebar
afslutningen på korsfarerstaterne.

De få tilbageværende byer, der blev
holdt af de kristne langs kysten -

- blev evakueret
næsten lige efter Akkos fald.

Sidst på sommeren i 1291 -

- generobrer muslimerne alle kristne
fæstninger i Det Hellige Land.

De overlevende tempelriddere
flygter til Cypern -

- hvor et nyt hovedkvarter etableres.

Da de flygtede til Cypern -

- var det ikke afslutningen
på kampen om Det Hellige Land.

Man lægger omgående planer
for at vende tilbage.

Tempelridderne havde forberedt sig
på et muligt nederlag ved Akko -

- og ordenens aktiver
var evakueret.

Det samme med ordenens arkiv.

Foråret 1292 valgt man
en ny stormester på Cypern.

Jacques de Molay.

Jacques de Molay.
Ordenens 23. stormester.

Han var over 40 og havde kæmpet
i Det Hellige Land i 20 år.

Jacques de Molay er kriger
og ikke diplomat.

Han er ikke politiker, men soldat.

Ifølge ham har
Tempelherreordenen kun én opgave.

At forsvare Jerusalem
og den kristne tro.

Efter tempelriddernes
totale nederlag -

- står Jacques de Molay
over for en enorm opgave.

Tempelherreordenen blev dannet
for at forsvare Det Hellige Land.

Tabet af Det Hellige Land gjorde,
at ordenen ikke gav mening mere.

Allerede i 1293 rejste
Jacques de Molay rundt i Europa -

- for at overtale paven og konger om
at genindtage Det Hellige Land.

I 15 år arbejdede han hårdt for
at bevare en styrke på Cypern -

- som skulle være klar til
at genoptage krigen.

I 1306 sker der noget,
der ændrer situationen.

Clemens 5., den nye pave,
giver Jacques de Molay til opgave -

- at skrive en rapport om,
hvad der kræves for et nyt korstog.

Da Clemens 5. skrev til ham
i 1306 angående et nyt korstog -

- blev han nok glad.

Endelig skulle forslaget,
som han havde fremført i 15 år -

- blive virkeligt.

Den rapport opbevares i Paris.

Stormesterens konklusion
er entydig.

De kristne kan vende tilbage
til Det Hellige Land.

"Vi må organisere et korstog for
at knuse kristendommens fjender."

"Med 12.000 til 15.000 riddere
og 5000 fodsoldater -

- kan vi genindtage
Det Hellige Land."

"Jeg anbefaler, at man bevæbner
ti skibe hurtigst muligt."

"Jeg skaffer penge
for at betale for dem."

Med sin erfaring ved han,
at mindre styrker ikke er nok -

- og at det kræver mange skibe
for at indtage noget.

Han sender sin rapport til paven,
forlader Cypern sidst i 1306 -

- og kommer til Frankrig
i starten af 1307.

Jacques de Molay er klar til
at gøre alt for et nyt korstog.

Men han ved ikke, at han aldrig
vender tilbage til Østen.

Han er ordenens 23. stormester,
og han bliver den sidste.

Bag de Molays ryg har to mænd
intrigeret i flere måneder -

- for at gennemføre en af historiens
mest machiavellistiske planer.

De vil knuse Tempelherreordenen.

De to mænd er Filip 4.,
konge af Frankrig.

Også kendt som
Filip den Smukke.

Og Guillaume de Nogaret,
hans nærmeste rådgiver.

Filip har hersket i over 20 år.

Han er kendt som jernkongen.

Filips personlighed var
et endnu større mysterium -

- end Tempelherreordenen.

En uforsonlig mand med
et forfærdeligt temperament.

Filip er både autoritær
og propagandistisk.

Han ved, hvordan man manipulerer
folket. En moderne konge.

Ved Filip den Smukkes side
er Guillaume de Nogaret.

Guillaume de Nogaret er
en alsidig statstjenestemand.

Han tager sig af både økonomiske
og politiske sager -

- og konflikter med lokale kirker
og biskopper.

Han er som en premierminister
med indsigt i hele kongeriget.

De to mænd havde mange grunde til
at ville knuse Tempelherreordenen.

Den primære grund var penge.

Filip den Smukke havde
en aggressiv udenrigspolitik.

Både sydpå mod Lyon
og nordpå mod Flandern.

Han er i krig
i starten af 1300-tallet -

- mod Flanderns byer
og den flamske adel.

Krigen koster ham masser af penge.

I 1307 er Frankrig
på fallittens rand.

Kongen af Frankrig var forgældet
op over begge ører.

Den franske konges finanser
var svage -

- og Tempelherreordenen var rig.

Hvis han knuste ordenen,
kunne han tage deres penge.

Det var hans plan.

For Filip den Smukke
med den dårlige økonomi -

- indebar Tempelherreordenens
penge en formue.

Men hovedgrunden til angrebet
på Tempelherreordenen -

- er primært politisk.

Først i 1300-tallet
forsøger den franske konge -

- at sikre sin autoritet
over Frankrig for enhver pris.

Til ulempe for en mand. Paven.

Tempelherreordenen er en måde
for Filip den Smukke at opnå -

- hvad han altid har stræbt efter.
Absolut magt.

Filip den Smukke
forsøger at skabe et rige -

- hvor kongen er hævet over alle.

Det betyder,
at kongen er almægtig i sit land -

- og at han får sin magt
direkte fra Gud.

Ikke fra paven.

Der var ikke brug for mellemled.

En pave som mellemled
mellem Gud og kongen.

Og der var ikke plads
til tempelridderne -

- i denne moderne verden.

De tilhørte fortiden.

Filip ledte efter måder, hvorved
han kunne svække kirkens magt.

Tempelridderne, der havde
en stærk tilstedeværelse i Frankrig -

- blev et passende mål. Især efter
deres nederlag i Mellemøsten -

- nogle år tidligere.

Kongens angreb mod tempelridderne
var møntet på at svække paven.

Rettet mod en orden,
som var helt afhængig af paven -

- og som udgjorde et håb om -

- at genindtage Det Hellige Land.

For at knuse tempelridderne -

- udarbejdede kong Filip
og de Nogaret en plan.

Flere måneder før
de Molays ankomst til Europa -

- advarede de den nye pave
Clemens 5. om -

- at der var skandaløse rygter
om Tempelherreordenen.

Ifølge rygterne
var tempelridderne kættere.

Kætteri var
en af de værste forbrydelser.

Tempelridderne blev anklaget for
at fornægte Kristus -

- og at man under
indvielsesceremonier opmuntrede -

- til sodomi med hinanden.

At tempelridderne ikke forsvarede
troen, men fornærmede den dagligt.

Rygterne om tempelridderne
havde cirkuleret længe.

Om det var sandt eller ej ...
De var en hemmelig orden.

De levede i en privilegeret boble.

Da rygterne dukkede op, indebar
ordenens hemmelighedskræmmeri -

- en ulempe for dem, for folk
vidste intet om indvielsesritualerne.

De Nogaret indsamler vidneudsagn,
falske beviser -

- og fremlægger beskyldninger
mod Tempelherreordenen.

I 1306
begynder rygterne at tage fart.

I Frankrig hører
de Molay om rygterne -

- men ved ikke,
at de kommer fra kongen.

Han føler, at hans orden er truet
og går til modangreb.

Jacques de Molay beder paven om
at lede en efterforskning -

- om ordenens hæderlighed og vaner.

Jacques de Molay hørte,
hvad der foregik -

- men han følte sig nok sikker
som tempelridder.

Det havde de været i 200 år.
De stod til ansvar for paven.

Jacques de Molay undervurderede
Filip den Smukke.

"Vi er tempelriddere.
Kun paven kan røre os."

Men Jacques de Molay ved ikke,
at kong Filip og de Nogaret -

- ikke vil vente på resultatet
af pavens efterforskning.

I al hemmelighed har de allerede
udfærdiget en arrestordre.

Der er flere originale kopier
af ordren i Paris.

Det er skrevet på latin,
og ordene er valgt med stor omhu.

Anklagerne er meget alvorlige.

I arrestordren fremføres
fem beskyldninger.

For det første. Ukristne ritualer
under indvielsesceremonien.

"En broder, der bliver optaget,
føres ind bag alteret."

"Stormesteren viser ham korset
med Vor Herre, Jesus Kristus -

- og tvinger ham til
at spytte på korset tre gange."

Der var flere ting.

Vedkommende, der udnævner ham,
kysser ham nederst på ryggen.

Over ballerne.
Et bizart og obskønt kys.

Under indvielsen opmuntres man til -

- homoseksuelle ting for ikke
at forenes kødeligt med kvinder.

"Så siger stormesteren,
at ifølge ordenens regler -

- hvis en broder vil i seng med ham,
skal han acceptere det."

De opfordrede til en afskyelig
forbrydelse. Altså sodomi.

De blev også anklaget
for afgudsdyrkelse.

Det svarer til hekseri og magi.

Den sidste sigtelse var,
at tempelriddernes præst -

- ikke helliggjorde Gud
under nadveren.

Ingen ortodoks liturgi
under gudstjenesten.

Det er for at retfærdiggøre
anklagerne om kætteri.

"Ellers kan sandheden
ikke afsløres -

- og da der er stærke mistanker
ude blandt folk -

- har vi bestemt, at alle medlemmer
af nævnte orden -

- skal pågribes uden undtagelse
og holdes fængslet -

- indtil kirken har afsagt sin dom."

"Alle deres aktiver -

- skal beslaglægges
og sættes under vores forvaltning."

Arrestordren indikerer,
at det skulle holdes hemmeligt.

Den 14. september 1307 blev ordren
sendt til alle franske regioner -

- og overdraget personligt
til kongens repræsentanter.

De skulle forberede middelalderens
største politiindsats.

En måned senere, på samme
tidspunkt over hele Frankrig -

- står kongens politi uden for
Tempelherreordenens boliger.

Tempelridderne blev anholdt
efter ordre fra Filip den Smukke.

Fredag den 13. oktober 1307.

Det menes at være årsagen til,
at fredag den 13. bringer uheld.

Det var en uheldsdag
for tempelridderne.

Alle blev anholdt ved daggry.

Det havde krævet omfattende
forberedelser og logistik.

Det var dygtigt gjort,
for tempelridderne mistænkte intet.

Selv Jacques de Molay,
den 23. stormester, arresteres.

Den 13. oktober stod soldaterne
uden for Paris-afdelingens port.

En befæstning lige uden for byen.

Man arresterede alle
138 tempelriddere, der var der.

Fra det øjeblik vidste kong Filip
og de Nogaret -

- at det, de var i færd med, ikke
var i overensstemmelse med loven.

Filip handlede
uden for sine kompetencer.

Tempelridderne tilhørte kirken -

- og han havde ingen ret til
at arrestere dem.

Men han hævdede,
at han handlede i kirkens interesse.

Sådan retfærdiggjorde han det.

Mens de venter på pavens reaktion -

- må kongens mænd hurtigt skaffe
utvetydige tilståelser.

For at opnå det
brugte de en metode uden lige.

Tortur.

Forhørene indledes
den 15. oktober 1307.

Officielt skulle der ikke være
nogen blodsudgydelse.

Så man brugte pinebænken -

- for at trække arme af led.

Man klemte fingre med tænger.

Selvom man ikke måtte
stikke dem med knive -

- måtte man gøre alt andet.
De var meget grusomme.

NATIONALARKIVET I PARIS

Optegnelser fra afhøringerne
af tempelridderne i Paris -

- er på en skriftrulle lavet af
44 sammensyede gedeskind.

Her er
fangernes tilståelser nedskrevet.

De kongelige notarers underskrifter
er identificeret.

Her en sammenfatning
af en dags afhøringer.

Man stillede tre spørgsmål.
Havde de spyttet på korset?

Kyssede de kandidaten på balderne
under indvielsesceremonien?

Fik de instrukser om
kødeligt samkvem med logebrødre?

Det handlede om
at fremtvinge tilståelser -

- for at kunne træffe
juridiske foranstaltninger senere.

Her er også afhøringsrapporten -

- fra den vigtigste fange.
Jacques de Molay.

"I Kristi navn, amen."

"Lad det være kendt, at den
24. oktober i det Herrens år 1307 -

- afhørte vi broder
Jacques de Molay -

- Tempelherreordenens stormester."

"Han svor på Guds lære
at fortælle sandheden."

Selv i dag ved vi ikke, hvor meget
tortur de Molay blev udsat for -

- før han udtalte følgende ord -

- som blev nedfældet
af kongens notar:

"Jeg, Jacques de Molay,
blev tempelridder for 42 år siden."

"Den, der optog mig,
viste mig et kors -

- og beordrede mig til
at fornægte Kristus."

"Jeg gjorde det modvilligt."

"Jeg blev beordret til at spytte på
korset, men spyttede på jorden."

"Jeg blev aldrig beordret til
kødeligt samkvem med logebrødre -

- og jeg havde det aldrig."

De Molay indvilgede i at sige,
formentlig efter tortur -

- at han blev bedt om
at fornægte Kristus -

- og at han spyttede på korset.

Det var nok, at de Nogaret
kunne fremvise teksten -

- og sige:
"Stormesteren har tilstået."

Efter tortur tilstod
næsten alle tempelriddere.

Af de 138 arresterede
tempelriddere i Paris -

- nægtede kun fire at tilstå
forbrydelserne, de var anklaget for.

121 indrømmede,
at de havde fornægtet Kristus.

111 indrømmede,
at de havde spyttet på korset

109 indrømmede, at de havde
kysset en anden broder på balderne.

Andre steder i Frankrig
tilstod tempelriddere -

- at de havde tilbedt
afgudsbilledet Baphomet.

Hvad er Baphomet?
Vi har ingen anelse.

Når man har en beskrivelse,
har man alt.

Han kunne have fødder. To eller fire.

Han kunne have skæg
eller have to ansigter.

Vi aner det ikke. Det er et bevis
på forhørsledernes fantasi.

I alle Frankrigs regioner -

- tilstod alle tempelriddere
mindst en kætteriforbrydelse.

Man kan hævde,
at så mange tilståelser betød -

- at i det mindste nogle
var skyldige.

Eller man kan hævde,
at det foregik under tortur.

Sammenhængen mellem tortur
og tilståelse er stærk.

De sagde, hvad kong Filip ville høre.

Takket være det store antal
tilståelser under tortur -

- opnåede Filip den Smukke
og de Nogaret deres første mål.

De bekendtgjorde resultatet
af sagen til hele Europa.

Tempelridderne er kættere
og skal knuses.

Clemens 5. er trængt op
i et hjørne.

Selvom den franske konge
havde handlet uden for loven -

- er tilståelserne så alvorlige, at
paven ikke kan sidde dem overhørig.

Den 22. november 1307
bekendtgør han -

- bullen Pastoralis praeeminentiae -

- til alle Europas kristne konger:

"Jeg, pave Clemens 5., kræver,
at Deres Højheder giver ordre til -

- at arrestere alle tempelriddere -

- og konfiskerer alle
deres ejendomme den samme dag."

Clemens 5. stod i
en umulig situation.

Tempelridderne var arresteret.

Mange af dem
havde tilstået under tortur -

- og han prøvede formentlig
at redde -

- i det mindste dele
af Tempelherreordenen.

De franske tempelridderes skæbne
var allerede beseglet.

De kunne ikke undgå retssager,
der ofte førte til dødsdomme.

Resten af Europa er skeptisk,
hvad tempelriddernes skyld angår.

Mens alle medlemmer arresteres,
forhøres -

- og stilles for retten i andre
lande, er konklusionen den samme.

Ingen finder noget
at bebrejde tempelridderne for.

Da paven stillede tempelriddere
for retten i Vesteuropa -

- deriblandt England -

- Aragonien, dele af Tyskland
og Italien og i andre lande -

- var resultatet,
at ingen tempelriddere tilstod.

I Spanien forsvarede kongen
og folket deres landsmænd.

Der var retssager mod dem,
men ingen bagvaskelse.

I Venedig var det dogen,
der sagde: "Vores er hæderlige."

"Vi kan med sikkerhed sige,
at de ikke er kættere."

Kongen af Cypern
forsvarede sine landsmænd.

Det mest tydelige eksempel
var England.

Det engelske politi fik hverken
tilståelser eller beviser frem.

Man havde ikke brugt tortur.

Men Filip den Smukke
ville ikke lade -

- andre landes
efterforskninger forstyrre -

- den machiavellistiske plan.

Deres plan var iscenesat,
og intet kunne stoppe den.

Skaden var sket.

Det betød intet, at andre
tempelriddere ikke havde spyttet.

De franske havde tilstået. Det var
nok til at knuse tempelridderne.

Under første halvår i 1308
pressede den franske konge paven.

Han betonede
tilståelsernes alvorlige natur -

- og forsikrede gang på gang,
at tempelridderne var skyldige -

- og at kongen kun havde handlet
i kirkens interesse.

Paven lod sig ikke narre. Han
stoppede de franske inkvisitorer.

I foråret 1308 fik vi en magtkamp -

- mellem paven
og den franske konge.

Det var en periode med
store spændinger.

Sommeren 1308
beslutter Clemens 5. sig for -

- at genvinde kontrollen
over den juridiske situation.

Han udnævner egne forhørsledere,
som afhører tempelridderne -

- og beder Filip den Smukke om
at lade dem tale med fangerne.

Kongen får 72 fanger sendt
til Poitiers for at blive afhørt.

Ordenens ledere, deriblandt
stormester Jacques de Molay -

- afhøres
i den kongelige fæstning i Chinon.

I Vatikanets apostoliske arkiver -

- hvor alle dokumenter om Den
Hellige Stols historie er bevaret -

- er rapporterne
skrevet af kardinaler -

- som ledte afhøringerne
af Tempelherreordenen.

Samtaler mellem pavens
forhørsledere og fangerne -

- er nedfældet på disse sider.

"Da de spurgte ham,
hvorfor han havde gjort det -

- når det stred mod hans tro -

- svarede han, at det var et krav
for at blive optaget i ordenen."

I margenerne er noterne "sodomi" -

- "indvielsesceremoni"
og "afgudsdyrkelse".

Pavens mænd forsøgte at afgøre -

- om den franske konges
beskyldninger var sande.

Men Filip den Smukke
tillod kun kardinalerne -

- at afhøre ridderne
i nærvær af kongens mænd.

Med den trussel kunne fangerne
ikke benægte kætteri.

Alle tilstod.

Tempelridderne vidste, at det
hemmelige politi overvågede dem -

- og at de skulle sendes tilbage
til fængslet.

Med tanke på den tortur,
de havde måttet udstå i måneder -

- turde de nok ikke
trække tilståelserne tilbage.

De var fanget i tilståelserne.

De tilstod for at kunne være i fred.

Da tempelridderne blev afhørt
i Poitiers i foråret 1308 -

- indså paven,
at alle de upassende handlinger -

- som udgjorde grundlaget
for anklagerne, indgik i ritualer.

Dokumentet nævner
usus ordinis nostri.

Eller modus ordini nostri.

Ritualer som dem inden for militæret.

Men de havde ingen forbindelse
til teologi eller kætteri.

Paven hævdede, at ridderne
måske var skyldige i forseelser -

- ved at tolerere eksistensen
af upassende ceremonier -

- men at de forseelser
ikke havde oprindelse i kætteri.

Efter forhørene nedskriver
pave Clemens 5. sin beslutning -

- angående
Tempelherreordenens ledere -

- som hans kardinaler
havde afhørt i Chinon-fængslet.

Det originale dokument
kaldet Chinon-pergamentet -

- var forsvundet
frem til begyndelsen af 2000-tallet.

Her er ikke plads til tvivl.

Pave Clemens 5. frikender
Tempelherreordenens ledere.

Paven tilgiver dem for
deres eventuelle forbrydelser.

"Vi har besluttet at tilgive
stormester Jacques de Molay -

- og optage ham i kirken igen."

"Vi optager ham atter
blandt de troende -

- og vi lader ham deltage
i kirkens sakramente."

Den pavelige kommission -

- som stod for retssagen,
blev dannet i 1309.

Man afhørte hundredvis af fanger.

Denne gang ikke foran
den franske konges politi -

- men Den Hellige Stols mænd.

Da de kunne vidne uden
først at være blevet torteret -

- og sidde i varetægt hos politiet,
trak de fleste tilståelsen tilbage -

- og fortalte om
indvielsesceremonierne.

Alt virkede helt normalt.

Flere tempelriddere
vidnede for kommissionen.

De beskrev den tortur og
nedværdigelse, de var udsat for.

De fik hverken mad eller vand.
De mistede hud og begyndte at bløde.

De fortalte om tortur,
hvilket førte til en modaktion -

- som helt bestred
de første afhøringer.

Tempelridderne
trak tilståelser tilbage -

- fordi anklagerne var falske.

Stykke for stykke organiseres
forsvaret af tempelridderne.

Stillet over for flere og flere
tilbagetrukne tilståelser -

- slår Filip og de Nogaret igen.
Og de slår hårdt.

Filips juridiske eksperter siger,
at de tempelriddere -

- som nu benægter alt -

- nu begår forbrydelser igen.
De er igen kættere.

For det nye kætteri fortjener de
at blive brændt på bålet.

I maj 1310 blev 54 riddere, der
havde trukket tilståelsen tilbage -

- brændt på bålet
i Porte Saint-Antoine i Paris.

Bevægelsen, der forsvarede
tempelridderne, ophørte.

Truslen om at brænde riddere, der
trak tilståelsen tilbage, fungerede.

Ingen vil forsvare ordenen længere.
Ingen vil sige sandheden.

Filip den Smukke
havde allerede vundet.

Filips første henrettelser
skulle lægge pres på paven.

Han gjorde det klart for paven,
at han ikke ville give sig.

Paven kunne lige så godt
vænne sig til -

- at tempelridderne var skyldige.

Tempelridderaffæren bliver
en for stor ydmygelse for paven.

Selvom han er overbevist om
tempelriddernes uskyld -

- truer den franske konge
pavens berettigelse.

Paven indså, at skaden allerede
var sket, og at anklagerne -

- var spredt i hele Europa.
Alle var chokerede.

Man ville ikke høre,
hvordan kristendommens riddere -

- havde en masse mærkelige
og ukristne indvielsesceremonier -

- og andre ting.

Den 16. oktober 1311 er der
økumenisk koncil i Wien.

De 170 deltagerne afsiger kendelse
om tempelriddernes skyld.

Man gransker oplysninger
fra retssager over hele Europa.

Men Filip den Smukke vil stoppe
en frifindelse af tempelridderne.

Han lægger pres på paven.

Efter seks måneder kapitulerer
paven og stopper retssagen.

Han er ordenens overhoved
og kun han kan opløse den.

Paven kunne ikke gøre noget.

Modvilligt gik han med til
at opløse ordenen.

Clemens havde intet andet valg
end at opløse den.

Især på grund af presset
fra den franske konge.

Paven prøvede nok
at få det hele til at forsvinde.

Det betød, at han måtte ofre
de allerede dømte riddere.

Det var bedst for kirken
at opløse ordenen.

Den 22. marts 1312 underskriver
paven bullen Vox in excelso -

- som officielt opløser
Tempelherreordenen.

"Med tanke på den skandale,
der er afsløret -

- og de afskyelige handlinger
udført af mange brødre -

- har jeg besluttet at opløse,
ikke uden bitterhed og smerte -

- Tempelherreordenen
i alle dens former."

"Jeg forbyder den for evigt og
forbyder alle at gå med i ordenen -

- at bære dens uniform
og fremstille sig som tempelridder."

"Alle, der overtræder forbuddet,
idømmes bandlysning."

Mindre end to måneder senere
kommer bullen Ad Providam -

- som behandler
Tempelherreordenens aktiver.

"Alle deres aktiver
i alle dele af verden -

- deres landsbyer, landområder,
lader, rettigheder, indkomst -

- og alt anden ejendom,
der tilhører Tempelherreordenen -

- skal overdrages
til Johanniterordenen i Jerusalem."

Det er ikke kongen af Frankrig,
der overtager -

- Tempelherreordenens aktiver,
men en anden religiøs orden -

- som hedder
Johanniterordenen af Jerusalem.

192 år efter dannelsen i 1120
i Det Hellige Land -

- og mindre end fem år efter
anholdelsen af tempelridderne -

- efter ordre fra Filip den Smukke
er Tempelherreordenen opløst.

To år senere er det tid til
at afgøre skæbnen -

- for Tempelherreordenens ledere.

Blandt dem er Hugues de Pairaud
fra den franske afdeling -

- Geoffroy de Gonneville,
mester over Aquitaine og Poitou -

- Geoffroi de Charney,
mester over Normandiet -

- og den 23. og sidste stormester
Jacques de Molay.

De Molay har ventet på at møde
paven, lige siden han blev anholdt.

Han gentager hele tiden:
"Jeg venter på at møde paven -

- tale med ham og forklare,
hvad jeg har gjort."

Men paven kommer ikke.

I stedet lader han sine kardinaler
meddele sin beslutning -

- til de Molay og de sidste ledere,
der stadig er i fængsel.

Den 11. marts 1314 blev de Molay
og tre andre ledere -

- tilkaldt af pavens mænd.

Jacques de Molay
har siddet i fængsel i syv år.

Han var en gammel og forvirret mand.

Han fik valget om at tilstå
eller blive brændt på bålet.

Den fire ledere
har gentaget deres tilståelser -

- og føres til torvet foran Notre
Dame i Paris for at høre dommen.

Foran folket
og under total tavshed -

- idømmes de fængsel på livstid.

Til alles overraskelse
vælger de Molay -

- at ændre sine udsagn
og benægter anklagerne mod ham.

De Molay og de Charney
trækker deres tilståelser tilbage -

- foran pavekommissionen,
foran kongens mænd -

- og foran tilhørerne, og de
underskriver dermed deres dødsdom.

Filip den Smukke, Frankrigs konge,
informeres om situationen.

Uden at afvente
kardinalernes godkendelse -

- bygger han et bål på en lille ø
ved Ile de la Cité.

De Molay og de Charney
brændes på bålet samme aften.

De Molay nægter at tilstå
og bliver brændt på bålet.

Det en tragisk afslutning,
men også symbolsk -

- i og med
at det at blive brændt på bålet -

- er hans eneste måde
at gøre modstand mod kongen.

Hans sidste kort at spille ud
er at blive brændt på bålet.

Den dags hændelser genfortælles
i et digt af Geoffroi de Paris -

- der var kronikør
i det kongelige kancelli.

"Stormesteren
tog frygtløst sit tøj af."

"De bandt ham på bålet."

"Men han sagde følgende:"

"Lad mig i det mindste føre
mine hænder sammen i bøn."

"Min yderste dag er kommet,
og jeg byder døden velkommen."

"Gud ved, hvem der har løjet,
og hvem der har syndet."

"Ulykke skal snart ramme dem,
der fejlagtigt har anklaget os."

"Gud vil hævne vores død."

"Alle, der er gået imod os,
skal lide."

Han siger,
at Gud vil skelne mellem dem -

- som har gjort godt og dem,
der har gjort ondt.

Han taler til Gud
og dermed til fremtiden.

Og til den orden, han har tjent.

Senere hævdes det,
at de Molays ord -

- stod bag forbandelsen,
som ramte hans -

- og Tempelherreordenens fjender.

De Molay siges at have
nedkaldt en forbandelse over -

- kong Filip den Smukke
og pave Clemens 5.

Og paven døde måneden efter -

- og Filip døde
i en jagtulykke i november.

Kongeriget så ud til
at have en lys fremtid.

Men hvad skete der?

Kongen døde hurtigt.

Hans tre sønner døde også.

Frankrig kom i krise.

Frankrig blev besejret af England.

Og for at gøre det værre,
så kom den sorte død.

For 1300-tallets observatører
var Capet-kongerne forbandet.

Filip den Smukkes sønner
døde hurtigt.

Som om hele familien blev udslettet.

Næsten som en hævn fra
de massakrerede tempelriddere.

Jacques de Molay heroiske død -

- kong Filip den Smukkes og pave
Clemens 5.s pludselige død -

- og mysterierne
omkring tempelridderne -

- har alle bidraget til
at sprede konspirationsteorier -

- om Tempelherreordenen.

Her har vi en orden,
der var midt i konflikten -

- mellem kristendommen og islam
under korstogene.

En orden, der kæmper for Kristus.
En modsigelse i sig selv.

En orden, der var hemmelighedsfuld
i nogle af sine ritualer.

En orden, der blev opløst
på grund af anklager om kætteri.

Mange synes,
at alt det er fascinerende.

For mig er det ingen overraskelse,
at folk skriver fantasifulde bøger -

- om tempelriddermyter
og skatte og alt muligt.

Men der er ingen beviser,
der bekræfter myterne.

Mens nogle stadig håber
at finde tempelriddernes skatte -

- og historikere fortsætter med
at undersøge hemmelighederne -

- forbundet til munkesoldaterne,
står en ting klart.

Kristi og Salomons Tempels
fattige riddere -

- som senere blev
Tempelherreordenen -

- dannet af nogle få hengivne
riddere i 1220 i Det Hellige Land -

- vil for altid leve videre
som en legende.

Tekster: Lars Steen Olsen
www.sdimedia.com