Original subtitles

Stina?

Politiet har ingen anholdte efter gårsdagens angreb.

Et angreb, der indtil videre har kostet 19 livet og såret 23.

Hvem gør dog sådan noget?

Der er tale om to maskerede gerningsmænd.

I skal vel af sted nu.

- Er du syg? - Nej.

Justitsminister Elisabeth Hoffmanns hustru er blandt de døde.

Stina Frennerslev var på Restaurant Svin på åbningsaftenen...

- Hey! Du må ikke være her. - Men det er min restaurant.

- Det er et gerningssted. - Jeg har kød for flere tusinde her.

Du bliver nødt til at gå nu.

- Kan du huske mig? - Det er fint.

Hvornår får jeg min restaurant igen? Tre dage? En uge? 14 dage?

Nogle gange går der måneder med undersøgelser.

Er du klar over, hvad det kommer til at koste mig?

- Du har vel en forsikring. - Ja, men... Hvorfor min restaurant?

Måske fordi den er tæt på en metro, så de kan stikke af.

- Eller fordi du har kaldt den Svin. - Come on.

Det kan være en provokation. Måske har du sendt et signal.

Jeg må kalde den, hvad det passer mig!

- Hvad er det med de mennesker?! - Nu bliver du nødt til at gå.

Wallah, spil bolden, før du får mit knæ i ansigtet.

Din fucking køter, mand.

Hvor længe har du boet i Danmark?

- I 12 år. - Så tal dog dansk!

- Kender du ham? - Jeg kender ham ikke.

Det er godt vejr udenfor. Måske skulle vi gå en tur.

Lisa, skat, undskyld.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde sådan.

Du låste dig inde på toilettet, reddede dig selv og stak af.

Jeg løb bare.

Hele vejen hjem til hende.

Nej. Jeg løb hjem til mine børn.

Du valgte dem frem for mig.

Jeg valgte ikke. Det var instinkt.

Jeg løb bare.

Lisa...

Du er det bedste, der er sket mig. Jeg vil tilbringe mit liv med dig.

Det siger du, men du vil jo ikke. Du lyver.

Slip mig.

Hvem er du?

Du er så forbandet fej!

Du er så forbandet fej!

Rend mig!

Jeg kan jo ikke gøre det om!

Skvat.

- Min bil er væk. - Er den blevet stjålet?

- En eller anden idiot kører i den. - Kan den ikke stå et andet sted?

Ringer du til politiet?

- Den står i mit navn. - Og hvad så?

Jamal, hvor skal du hen? Din bror skal i skole.

- Du er med på, hvad vi gør, ikke? - Jo, I opererer igen.

Hendes temperatur er steget, og der er en rift i milten.

Vi har sat seks timer af, men det kan tage længere tid.

Jeg sender portørerne ind. De skal nok tage sig godt af hende.

Vi kører hende til operation.

Jeg elsker dig.

Mor!

Albert!

Er mor bare gået? Sagde hun ikke noget?

Nej.

- Er du bare hjemme? - Mor sagde, jeg godt måtte.

Ja, ja. Det er fint.

- Ved du, hvor Albert er? - Nej, far.

Gå nu.

Skal jeg ikke lave morgenmad til os?

Når sådan noget sker, er det vigtigt at tale med nogen om det.

- Hvad tænkte du, da du hørte det? - Terrorister gør folk kede af det.

- Hvem fortalte dig det, Augusta? - Det gjorde min mor.

- Jeg har først hørt det nu. - Har I ikke snakket om det?

Vi ser ikke dansk tv. De siger, alting er vores skyld.

- Det er altid de brune, der skyder. - Augusta, så.

Nu skal vi ikke skændes. Jeg har lige en besked.

Vi skal tegne en tegning eller skrive en hilsen til Marie, fordi...

Hej. Skynd dig ind. Jeg er ved at fortælle noget vigtigt.

Undskyld, jeg kommer for sent.

- Marie var på restauranten. - Er hun okay?

- Er hun død? - Nej, hun er på hospitalet.

Hun er på hospitalet...

- Hej. - Hej.

Hvor har du været? Det går altså ikke.

Jeg kan ikke stå her alene.

- Man skulle tro, der var krig. - Ja, det er sindssygt.

Kan I huske bomben i Manchester?

To hjemløse reddede de fleste af de sårede.

Den ene reddede en pige, der fik sprunget benene af.

- Han bar hende ud gennem stadion. - Vildt.

Hallo?

Ginger, kom nu!

Jeg kan godt høre dig.

Er det dig, der har slået min datter ihjel?

Kom nu!

Jeg skrider. Vi ses.

- Vi ses. - Hej.

Hej, far. Claus og jeg sidder og venter på restauranten.

Du har måske noget bedre at lave?

For at ringe tilbage, tast 0.

Nej! Jeg vil ikke forstyrres.

Hej.

- Hvem er du? - Jeg har din datters telefon.

- Hvorfor har du den? - Hun gav den til mig lige inden...

Jeg tænkte, du var interesseret i den.

Stina ville da aldrig give dig sin telefon. Tog du den fra hende?

- Har du stjålet fra en død?! - Nej! Hun gav den til mig.

Hun sagde, jeg skulle ringe efter hjælp.

Du... var der, da det skete?

- Ja. Jeg var ude i baggården. - Men så du dem, der skød?

Nej. Vil du have den telefon eller ej?

Hvis du ikke vil have den, så skrider jeg.

Fortæl mig det hele. Jeg vil høre det.

- Det tror jeg ikke. - Jo.

Vi kigger selvfølgelig bredt, men vi har fokus på gangsterjihadister.

Voldsparate, kriminelle mænd, der ikke holder sig tilbage fra -

- at bruge vold for at udtrykke frustration.

- Risikerer vi flere angreb? - Vi kan ikke garantere noget.

De må vide et eller andet.

Var det tilfældige tosser, der begyndte at plaffe folk ned?

Undskyld, Elisabeth. Det var dumt sagt.

Det her sætter os alle sammen under et enormt pres.

Jeg holder en pressebriefing...

Elisabeth, du behøver ikke at varetage dine officielle pligter.

Nej, men det gør jeg.

Kl. 14 i dag holder vi et minuts stilhed for ofrene.

- Jeg vil sige et par ord. - Det vil jeg også gerne.

Men...

Vi gør det foran restauranten.

Vi vil signalere, at vi ikke er til at skræmme.

- Det er klart, at du ikke kan... - Det kan jeg. Jeg skal nok være der.

Fint.

Da der blev stille, åbnede jeg en dør, og så lå hun der.

Din datter. Hun havde forsøgt at komme ud.

Jeg troede, hun var død, men hun gav mig telefonen.

Jeg prøvede at hjælpe, men pludselig var hun død.

Ja...

Jeg har også lige mistet min bedste ven.

Skal jeg gå?

Gå bare.

Så, Holger. Så er der mad til dig. Frikadeller.

Husk at spise op, ikke, Holger?

Du bor meget godt her. To værelser. Der er lyst og lækkert.

Eget bad.

Jeg... er lidt træt nu.

Hvis du godt vil...

- Jeg kan komme tilbage en anden dag. - Ellers tak.

Du må gerne få den her.

Okay.

Terrorangrebet minder om dem, der har været i Europa de senere år.

- Har du lyst til rigtig kaffe? - Tak.

Regeringen har valgt -

- at holde en mindehøjtidelighed på pladsen foran Restaurant Svin.

Myndighederne forventer et meget stort fremmøde.

Hvordan går det med de andre sårede?

De... er stabiliseret.

Så er det bare Marie, vi venter på.

Er der ikke nogen, du har lyst til at ringe til?

Jeg har ikke så mange her. Mine studieveninder har et andet liv.

- Maries far? - Han har fået en ny familie.

- Tror du ikke, han vil vide besked? - Han ville ikke have børn, så...

- Hun kender ham ikke? - Nej.

Der er noget, jeg lige skal vise dig. Prøv at komme.

Tror du ikke, hun bliver glad?

- Det er væltet ind fra hele landet. - Hvor fint.

Ej. Hvor er folk søde.

Du skal ikke forlade afdelingen. Pressen har besat hovedindgangen.

I er indlagt under et falsk navn. Ghita Nørrelund.

- Ghita? Er det mig, der er Ghita? - Ja.

Hold kæft, mand. Prøv lige at se den her.

Det er måske mere en svamp end en bamse.

Der er mulighed for at tale med en præst eller en krisepsykolog.

Hvorfor? Du taler, som om hun skal dø.

- Det er bare et tilbud. - Det vil jeg ikke.

Jeg tror ikke på noget. Og Marie er ikke døbt.

Hvis der findes en gud...

... hvordan kan man så lade nogen skyde en niårig?

Jeg har talt med statsministeren.

Elisabeth kan ikke være så tæt på efterforskningen.

I vil gå uden om hende? Det vil hun aldrig acceptere.

Det er en måde at beskytte hende på.

Juridisk er hun inhabil. Og vi stoler ikke på hende følelsesmæssigt.

Følelsesmæssigt? I undervurderer hende.

Vi har ikke brug for en løs kanon. Hun kan skade efterforskningen.

- Ved du, hvad hun vil sige? - Ja.

- Jeg kender Elisabeth. - Ja, det tror du.

Ja, det siger vi så. Godt.

Det er godt. Farvel.

- Hvor har du været? - Hjemme.

For at tage et bad og se til familien.

Elisabeth... jeg håber, du forstår -

- hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde i bilen.

- Jeg ville gerne hjælpe Stina... - Jeg forstår det godt.

Københavns Politi beder om et møde.

Og så skal jeg også tale med forsvarsministeren.

Helst inden mødet. Ved du, hvornår det bliver?

Nej, ikke endnu. Men... de har ringet fra kapellet.

Hvis der er noget tøj, du kunne tænke dig, hun har på...

- Jeg skal først skrive en tale. - Lad mig skrive den.

- Du har aldrig skrevet en god tale. - Du skal hvile dig.

Du kan ikke udsætte det længere.

I det mindste fik du talt med hende.

I blev gode venner.

Hej. Jeg hedder Morten.

Vvs'eren. Det var noget med varmen.

Kom ind.

Nogen ville gerne have mig forbi i går.

- Det var min kone, Stina. - Ja.

Hun havde prøvet at fylde vand på systemet.

Hun skulle spise middag her med sin far, men så kom du ikke.

Hendes far skulle ikke sidde i kulden -

- så de gik på Restaurant Svin i stedet for.

Men...

Så...

Hun er død.

Jeg kunne ikke... Min bil blev stjålet, så jeg kunne ikke...

Det er svært at vælge, ikke?

Ja tak. Det er sødt af dig, men jeg er på vej derind igen.

Jo, jo. Jo, jeg skal nok sige til, hvis...

Nej. Nej, det er ikke til at forstå.

Hej, unger. Er I klar?

Hej.

Er du oppe?

Du har sovet et døgn.

Er du okay?

Har du talt med Albert?

Næ. Jeg har været på arbejde.

Så du har ikke set ham siden? Du var ret voldsom ved ham, Morten.

Ja.

Hvor er han henne?

- Rose? - Ja.

Det er nu.

De holder et minuts stilhed nede ved torvet. Vil du med?

Skat?

Jeg ved godt, du har fået et chok.

Jeg tror, det er godt, hvis du går med.

- Gå I bare derned. - Morten, kom nu.

Så kan du også snakke med Albert. Det er vigtigt.

- Synes du, det er vigtigt? - Ja, Morten!

- Du slog ham! - Det er okay, mor.

- Nej. - Lad os nu bare gå.

- Hey, synes du, det er en god idé? - Hvad mener du?

- Svinekød en dag som i dag. - Vi bor stadig i Danmark.

- Grav ikke grøften dybere. - Skal jeg servere hummus?

Der kommer mennesker fra forskellige steder for at sørge.

Varme flæskestegssandwich!

Skal jeg ikke køre dig til lufthavnen?

Jeg har gjort noget utilgiveligt. Det ved jeg godt.

Men, skat, vi overlevede begge to.

Og det må vi ikke glemme.

Ja, det er sandt.

Ringer du, når du lander?

Dette tog kører mod Københavns Lufthavn.

Nørreport.

Så er det her, vi skal af.

Der er også mange andre, der skal af. Du skal lige holde fast.

Lørdag aften plejer at være en ganske almindelig aften.

En aften, hvor nogle sidder hjemme og hygger sig med familien...

... og andre går ud i byen og spiser.

Og det er helt normalt.

For det er sådan, vi har valgt at leve vores liv.

Men i lørdags blev måden, vi lever vores liv på, udfordret.

Noget inden i os blev slået i stykker.

I dag ville det være lettest...

I dag ville det letteste være at hade. At få et formørket blik.

At gå efter hævn og lukke os inde.

Men så vinder terroristerne.

Og vi bliver alle sammen mindre mennesker.

Men allerværst... så mindes vi de døde med had.

Og det vil jeg ikke være med til.

Så jeg har besluttet at gøre det modsatte.

Jeg vil bede jer om at gøre det samme.

Husk på kærligheden.

Husk på den kærlighed, vi føler for dem, vi har mistet.

Og husk på den...

... vi mærker for hinanden, når vi står her.

Muslimer, jøder, kristne.

Os mennesker af forskellig politisk og religiøs overbevisning.

Lad os løfte blikket.

Se hinanden i øjnene og vise verden, at vi i dag står samlet.

At vi står endnu stærkere, end vi gjorde i går.

Der er ikke noget dem og os.

Der er kun os.

Lad os nu sammen holde et minuts stilhed.

Tak.

Smuk tale. Du fik samlet folk og sparket et par kollegaer på plads.

Har de talt om mig? Selvfølgelig. Hvad har de sagt?

Du har bevist, du er den rigtige justitsminister.

Elisabeth?

Forfærdeligt. Jeg kondolerer. Hvor var det dog en utrolig tale.

Selv når de skyder din kone, holder du hånden over dem. Imponerende.

Hvad skal der til, før du bliver vred?

Det var virkelig smukt.

Men jeg savnede virkelig flere ikke-etniske danskere dernede.

Man har brug for, at der er flere muslimer, der blander sig.

Hvorfor?

Du går heller ikke på gaden, når en kristen skyder folk, vel?

De må vise, de ikke alle sammen er terrorister.

- Det ved vi sgu da godt. - Ikke alle.

Folk bliver mere og mere racistiske.

- Det er også fuldstændig lige meget. - Hvad mener du?

- Det er ligegyldigt, hvad vi gør. - Det er noget vrøvl, Morten.

- Du har lige reddet en piges liv. - Ja.

Jeg var også skyld i, at en kvinde blev dræbt.

Og i morgen er der 13 andre, der dør i en anden by, ikke?

- Hvorfor har du smidt det her ud? - Fiskepiller holder os ikke i live.

Tror du ikke, du skal snakke med en?

- Alt det, du så nede på... - Vi er så snotdumme.

Vi er så selvoptagne. Vi tror, vi kan kontrollere hele lortet.

Måske skulle vi bare give slip.

Politiet efterlyser vidner...

Politiet afhørte Hassan i går, Farouks søn. Ham i nummer 24.

- Ham, der satte ild til en knallert? - Nej, det var hans bror.

De dræber uskyldige mennesker i Allahs navn.

Nu forbyder de vel lange skæg og fredagsbøn i moskeen.

Nu vil de mistænke os alle.

Politiet har indført visitationszoner.

Det betyder, at man uden videre kan blive standset og undersøgt.

- Havde vi to ikke en aftale? - Jo.

Undskyld. Jeg skulle have afleveret den i går.

Det er fint.

Du får også lige den her.

- Skulle du ikke bruge den? - Nej. Det der er slet ikke mig.

Hey, vent lige. Hvorfor har du så travlt?

- Vil du ikke have nogen penge? - Ellers tak.

- Hvad mener du? - Det var bare en tjeneste.

Hjælp mig lige. Det er bare gammelt lort.

- Skal det bare ud? - Ja, ja.

- Hvad så? - Der var 19 mennesker, der døde.

Ja, det er så langt ude.

- De skød en lille pige. - Det er så sygt.

- Den her verden, ikke... - Hvor var du egentlig?

Jeg var bare sammen med nogle venner.

Kører du med til storskrald? Vi kan spise noget bagefter.

- Fint nok. - Okay. Så kom.

Kom så.

Jamal.

Jamal, hvad sker der?

Jamal?

Jamal, kom her!

Hallo! Hvad er dit problem?

- Hvorfor er der gået så mange timer? - Har du ikke fået besked?

Da de var færdige med at operere, fik Marie en blodprop.

De har lagt hende i narkose igen. Du får besked, når hun er...

Så kan hun jo dø! Hun kan blive hjerneskadet, er det ikke rigtigt?

Kan hun ikke blive hjerneskadet?!

Nu finder jeg nogen, som ved noget mere, end jeg gør.

Så kommer jeg herind og snakker med dig igen.

- Okay? - Ja.

Bliv siddende her. Så kommer jeg igen.

Hallo? Hallo?!

Er Marie derinde? Hun skal døbes.

- Det bliver ikke nu. - Jo. Jeg kan selv gøre det.

Min pige skal ikke straffes for, at jeg aldrig har troet på noget.

- Vi går herhen og sætter os. - Nej!

Nej!

Nej.

Jeg vil... Det er ikke hendes skyld.

- Jeg har gjort alt så forkert. - Nej.

Det skal nok gå.

Hvorfor helvede tog vi ikke bare i Tivoli?

- Du var sammen med dit barn. - Jeg er for hård.

Jeg står også bare med ansvaret alene.

Lige nu er du ikke alene. Jeg er hos dig, og jeg skal nok hjælpe dig.

- Jeg ved ikke, hvad du hedder. - Jeg hedder Annika.

Skal vi bede for Marie?

Fadervor, du som er i himlene.

Helliget vorde dit navn...

... komme dit rige.

Vi takker dig, fordi du har holdt hånden over os, og fordi...

... vi ved, at du ser Marie.

Herre, vi tror på, at du kan skabe fred.

At du vil bringe tilgivelse, selvom uret er begået.

At du vil bringe kærlighed, selvom hadet råder.

Giv de håbløse håb og giv os styrke til at holde ud.

Vis os vejen, så vi alle kommer igennem den her tid.

Og får glæden og hverdagen og Marie tilbage.

- Er hun død? - Nej. Marie har det bedre.

Hvem holder møde? Hvorfor er jeg ikke orienteret?

Departementschefen har sagt, jeg ikke skulle forstyrre dig.

Der er møde. Hvorfor er jeg ikke orienteret?

- Vi prøver bare... - Hvem er "vi"?

Elisabeth, vi prøver at tage hensyn.

Hvis du tror, du kan køre mig ud på et sidespor, så tager du fejl.

Du aner ikke, hvem jeg er, eller hvad jeg er i stand til.

Godaften. Undskyld, at jeg kommer for sent.

Men det er jo ingen skam, når man ikke er blevet inviteret.

- Det må være en forglemmelse. - Ja. Selvfølgelig.

Godt. Hvad har vi? Er der noget nyt?

Ja. Videoen er fra et kamera 300 m fra gerningsstedet.

Den er optaget i minutterne efter angrebet.

Vi mener, det er en pistol, han har i hånden.

Hvem er han?

Vi tjekker alle sølvgrå BMW'er. Giv mig et par timer, så har vi et navn.

Godt.

Danske tekster: Karla Engelbrecht Dansk Video Tekst