All language subtitles for Riders.of.Justice.2021.1080p.WEB-DL.X264.AC3-DANISH

Godaften.

Min niece vil gerne have
en cykel i julegave.

Den er pæn, men jeg kan ikke
lide rød. Har du den i blå?

– Skal jeg bestille sådan en?
– Må jeg ikke nok få en?

Intet her i livet er vist.

Der er lang tid til jul.
Måske får du en. Måske gør du ikke.

– Jeg tror, jeg får den.
– Om Gud vil.

Vi får se.

(bilen vil ikke starte)

(telefonen summer)

Det er far.

– Hej, skat. Er alt OK?
– Alt okay. Er Mathilde kørt?

Nej. Hun har fået stjålet sin cykel
på stationen, så jeg kører hende.

– Men nu vil bilen ikke starte.
– For helvede.

– Skal jeg ringe lidt senere?
– Hun misser alligevel første time.

– Hvad sker der?
– Jamen de har bedt mig om at blive.

Hvor lang tid?

Tre måneder.

Kommer han ikke hjem?

Næ.

Nå.

Så slipper vi for at have ham
siddende ude i laden og glo.

Kom. Vi går ned til toget.
Læg telefonen væk.

Kom. Vi tager en pjækkedag.

Algoritmen konkluderede utvetydigt, –

– at laveste indkomstgruppe
kørte Kia, Fiat og Hyundai.

Den mellemste indkomstgruppe kørte
større Toyotaer, Ford og Volvo, –

– mens topgruppen overvejende valgte
Mercedes, Tesla og Audi.

– Og hvordan gjorde den så det? Jo.
– Otto, jeg stopper dig lige her.

Hvor lang tid har du og dit team
brugt på den her algoritme?

Uha. Det er svært at sige.

– 46 uger.
– Meget foregik i aftentimerne.

Et år og fire millioner
på en algoritme, der viser, –

– at de fattige kører Kia,
og de rige Mercedes?

Det interessante er, at algoritmen
selv fandt og sammenstillede –

– 82.504 indregistreringsattester
med selvangivelser i 46 kommuner –

– for at danne
det statistiske grundlag.

Er der sammenhænge,
der er interessante for os?

Ja, ja, men det er ikke målet.
I skal tænke større.

Den her algoritme vil,
når vi får processorkraft nok, –

– kunne forudsige hændelser.

Kan du forklare det?
Hændelser såsom?

Alle hændelser er et produkt af
en række forudgående begivenheder.

Vi har oftest utilstrækkelige data og
kategoriserer det som tilfældigheder.

Men det er det ikke. Hvis en beruset
bilist kører galt i en snestorm, –

– kalder vi det ikke en tilfældighed,
da vi har data til at konkludere.

Men forestil jer, at man
opdagede fejlen, inden den skete.

Hvad er makrodaktyli?

Det betyder klumpfod. Min fars søster
i Horsens lider af det.

Algoritmen har undersøgt sammenhænge
mellem klumpfod og hørelse?

– Det er en af mine store kæpheste.
– Lad mig føre ordet.

Her indhentede algoritmen 41.534
patientjournaler fra 1912 til 2020.

Den tidligste, den fandt, var ...

Var der en sammenhæng mellem at være
klumpfodet og at høre dårligt?

Sammenhæng? Nej.
Nej, overhovedet ikke.

– Jeg synes, den var pæn.
– Den var da pæn.

Vil I ikke sidde her?
Der er en enkelt plads.

Nej, det behøves ikke.
Jeg står fint.

Nej, endelig. Jeg trænger til
at strække benene, så det ...

– Mange tak.
– Det var så lidt.

(panisk vejrtrækning)

(skrig og gråd i baggrunden)

Mor?

Mor?

Godt arbejde, drenge.

Vi mødes i teltet
til debriefing om 05.

Politiet foretager
stadig undersøgelser.

Al togtrafik på strækningen
er indstillet.

Politiet udelukkede,
at der var tale om terror, –

– og lige nu tyder intet på,
at det er andet end en ulykke.

Ulykken skete klokken 15.31, –

– da en del af et parkeret godstog
kolliderede med S–toget.

Der er primært skader på togets
højre side i de forreste tre vogne.

Dødstallet er nu oppe på 11,
og det er bekræftet, –

– at rockeren Johan "Ørnen"
Ulrichsen og hans advokat er døde.

Ørnen skulle vidne mod sine gamle
brødre i Riders of Justice, –

– blandt dem gruppens præsident,
Kurt "Tandem" Olesen.

Sagen, han skulle vidne i,
er drabssagen fra Kaalundsgade, –

– hvor fire tyrkiske mænd
blev likvideret.

(mumler)

Skal vi hjem nu?

Jeg ved det ikke.
Ikke endnu, tror jeg.

Vi taler om fire faser. Chokfasen,
som I er i nu. Reaktionsfasen ...

– Jeg vil gerne se min kone.
– Det vil jeg stærkt fraråde.

Jeg vil gerne se hende.

– Du er i din fulde ret til ...
– Jeg vil gerne se min kone.

Jeg har beskæftiget mig med
sandsynlighedsberegning i 26 år, –

– og der er for meget, der peger i
retning af, at det ikke er en ulykke.

Såsom?

Sandsynligheden for, at et kronvidne
i en rockerrelateret drabssag –

– samt hans advokat bliver dræbt
i en togulykke, før han skal vidne, –

– er ifølge mine beregninger ...
Hvad siger den?

1:234.287.121.

For stort et tal til,
at det kan ignoreres.

Det er yderst uheldigt,
men intet tyder på, –

– at der er tale om andet
end en ulykke.

Tallene lyver aldrig.

Det ville kræve, at nogen
fra Riders of Justice vidste, –

– i præcis hvilken vogn
og hvor i kupéen Ørnen sad.

Det giver ingen mening.

Det er jeres job. Jeg siger bare,
det er for stort et tal.

Det er vi meget taknemmelige for.
Vi skal nok kigge på det.

Vi siger tak for i dag.

Problemet er, at jeg så en yderst
mistænkelig mand stige af toget, –

– lige inden ulykken skete.

Ja?
Hvad var der mistænkeligt ved ham?

Han steg om bord med en Joe & the
Juice–sandwich og en stor juice, –

– men han spiste kun en lille bid
og drak slet ikke af juicen.

Pludselig rejser han sig op, smider
hele sandwichen og juicen ud –

– og stiger af toget.

Okay. Ja.

En Joe & the Juice–sandwich
koster 58 kr.

65, hvis det er med ekstra fyld,
og en stor juice koster 54.

Ingen smider for 119 kr. juice
og sandwich ud på den måde.

– Vi kigger på det.
– Tak for din hjælp.

(sms–lyd)

– Jeg kommer ind om lidt, skat.
– Det er okay. Jeg vil gerne i skole.

Det synes jeg ikke, du skal. Hvis du
vil ud, kan vi løbe en tur sammen.

Jeg vil gerne i skole.

Er du holdt op med at løbe?

– Nej.
– Hvornår løb du sidst?

Det ved jeg ikke.

Så løber du jo ikke
de tre gange om ugen, vi aftalte.

– Det er for din egen skyld.
– Du er sådan en nar.

Mathilde!
Skal jeg ikke køre dig så?

Det var ikke en ulykke, men et
attentat, men jeg kan intet bevise.

Hvis du kan hacke os ind i Fitness
Worlds servere, er der en mulighed.

– Fitness World? Fitnesskæden?
– Nej, stenhuggeriet, Lennart.

– Tal pænt, ellers hjælper jeg ikke.
– Undskyld. Men ville du kunne?

Det kan et blindt barn gøre
med fødderne.

Jeg har hacket Fitness Worlds servere
masser af gange.

Har du hacket Fitness Worlds servere?

– Så Emmenthaler kan gå til pilates.
– Dyrker Emmenthaler pilates?

Ej.
Se, hvor lidt du kender til dit team.

Emmenthaler har haft rygproblemer
i tre år. Det er da helt utroligt!

– Hvad tror du, du kan finde der?
– Ørnen.

Ørnen trænede hver dag.
Han var metodisk.

Kan vi påvise, at han brugte
det samme løbebånd, –

– valgte han nok
samme togsæde hver gang, –

– og så ville de have vidst,
hvor han sad.

– Okay.
– Tak, Lennart.

Jeg skal alligevel have fornyet
mit crossfitkort.

Når mirakler sker, tillægger vi dem
ofte en guddommelig karakter.

Omvendt, når lynet slår ned,
når tragedien er en realitet, –

– så har vi svært ved
at sætte en afsender på, –

– og vi kalder det derfor
for tilfældigheder.

Hvordan kan en barmhjertig Gud
have andel i så grusom en tragedie –

– som den, der rev jeres elskede mor
og hustru, Emma, fra jer?

Men hvis alt er tilfældigheder,
er det så ikke nærliggende at føle, –

– at alt er ligegyldigt?

Hvor går vi så hen
med al vores sorg, –

– al vores vrede,
al vores frygt og ensomhed?

(døren går)

– Hvad så, skat?
– Jeg kan ikke sove.

Prøv nu bare at lukke øjnene
og tælle ned fra 500, ikke?

– Hvorfor tror du, mor døde?
– Det nytter ikke at tale om.

– Tror du bare, det var tilfældigt?
– Ja. Kom. Jeg går med ind.

– Hvad hvis det ikke var tilfældigt?
– Hvad skulle det ellers være?

Det ved jeg ikke.

– Gud?
– Stop.

Præsten fattede ikke halvdelen
af sit eget vrøvl.

Så. Nu prøver du bare
at lukke dine øjne og sove, skat.

– Farfar troede da på Gud.
– Ja. Han var heller ikke for klog.

Gjorde du ikke også det dengang,
da du var lille?

Jeg troede også på julemanden,
men når man bliver voksen, –

– må man kunne skelne
mellem virkelighed og fantasi.

Præsten var sikker på, at Gud havde
en grund til, at mor skulle dø.

Hør, hvor vanvittigt det lyder.
Det er sådan noget, sindssyge siger.

Undskyld.

Det er bare,
fordi jeg savner hende så meget.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på,
at hun er helt alene.

Det forstår jeg godt.

Men hun er ikke alene.

Hun er ingenting nu.
Hun er væk.

– Det er så uretfærdigt.
– Ja.

Når folk dør,
så er de væk for altid, skat.

Og det kan du lige så godt lære nu.
For medmindre du selv dør tidligt, –

– kommer du til at lægge de fleste
af dem, du elsker, i graven.

Hvis du hver gang
skal pine dig selv med falskt håb –

– om sjæle og engle oppe i himlen,
så bliver du sindssyg oppe i hovedet.

Ikke?

Så.

Prøv nu at lukke de øjne, og sov.
Tæl ned fra 500, skat. Det hjælper.

(en bil nærmer sig)

– Ja?
– Markus Hansen?

Godaften. Mit navn er Otto Hoffmann,
og det er Lennart.

Jeg var med samme tog
som din kone og datter.

Er din datter okay?

– Hvordan har I fundet min adresse?
– Det var ikke svært.

Jeg sagde, vi skulle ringe først.

Det er bare, fordi jeg stod ved siden
af din kone og din datter i toget.

Hvad vil I?

Jeg synes, du har krav på at vide,
at det ikke var en ulykke.

Er du bekendt med, hvem rockeren
Johan "Ørnen" Ulrichsen er?

– Må jeg ...?
– Værsgo.

– Lige ... Jeg tager lige dem her.
– Det var ellers noget af en lade.

Den er disproportionalt stor
i forhold til hovedhuset.

– Ved du, hvad år den er bygget?
– Hvad? Nej. Hvad er alt det der?

Det er statusattester
fra Ørnens læge.

Hans journaler,
straffeattest, bankoplysninger, –

– telefonlister
og sms–korrespondancer.

– Hvor har I det fra?
– Lennart er god til at finde ting.

Ja. Og det er ikke ulovligt. Eller
det er ulovligt, men ikke meget.

Det er samme strafferamme som
at opføre en badebro uden tilladelse.

Hvorfor siger du,
det ikke var en ulykke?

Overvågningsmaterialet viser, –

– at han ikke kun var vanemenneske,
men led af OCD, –

– hvilket hans medicinkort bekræfter.

Han fik citalopram og diazepam,
som gives til OCD–patienter.

Ydermere er der på hans straffeattest
seks tilfælde af håndgemæng i tog.

Sidst i november i år, –

– hvor han sparker en pensioneret
anlægsgartner i ansigtet, –

– da denne nægtede
at give ham sit sæde.

Vi har den statistiske anormalitet.
Vi ved, Riders of Justice vidste, –

– at Ørnen, grundet sin OCD,
altid sad i anden vogn, række to.

Og så har vi ham her.

– Hvem er han?
– Vi ved det ikke endnu.

Han skyndte sig af der, hvor din
familie stod på, lige inden ulykken.

– Det var der vel mange, der gjorde.
– Ja.

Men ham her smed en hel sandwich
og en fuld juice ud.

Aftenen inden befandt samme mand sig
på Østerport Station klokken 22.14, –

– hvor der var fri passage til de
godsvogne, der senere ramte toget.

– Har I fortalt det her til politiet?
– Vi kan jo ikke vise dem det her.

Men vi har været hos politiet tre
gange. De er fuldkommen ligeglade.

De synes bare,
vi er nogle overbegavede charlataner.

Men ham her er nøglen. Vi skal bare
finde ud af, hvem han er.

Vi er på det,
men det er ikke nemt.

Vi har voldsomme uoverensstemmelser
med vores face recognition–ekspert.

Er det nogle uoverensstemmelser,
I kan løse og prøve at finde ham her?

Vi bliver nødt til at få Emmenthaler
med. Vi har brug for ham.

Aldrig i livet!
Det var en fed lade, synes du ikke?

Det var sådan en, vi havde i Horsens.

– Er du sikker på, du skal bakke her?
– Ja. Der er virkelig meget plads.

Sten. Der er en sten der. Pas på.

Chokfasen er individuel. Nogle ønsker
omsorg, kontakt og samtale.

Andre vil bare gerne være alene.
Begge dele er helt okay.

Vi tilbyder jer kognitiv terapi,
individuelt eller sammen.

Tak. Jeg siger til,
hvis det bliver nødvendigt.

Vi kan tilbyde en børne– og
en voksenpsykolog, der besøger jer.

– Rigtig god idé.
– Det vil jeg ikke have.

– Hvorfor ikke?
– Tit er man ikke selv ...

Vi prøver at få vores liv igen, så vi
skal ikke have folk rendende. Kom.

Ja, det er far igen.
Nu er klokken kvart over, Mathilde.

Ringer du ikke inden fem minutter,
så kører jeg ud og leder efter dig.

– Buster og Gustav var irriterende.
– De har aldrig talt til mig før.

Mathilde! Klokken er halv elleve.
Hvorfor tager du ikke telefonen?

– Undskyld. Vi var i biografen.
– Sådan noget skal du fortælle mig!

– Du skal ikke være ude halv elleve.
– Mor og mig aftalte klokken elleve.

– Kør hjem med dig. Ind.
– Ingen grund til at hæve stemmen.

– Hvad sagde du?
– Jeg skal nok køre.

Men tonen over for Mathilde er
måske ikke, hvad hun har brug for.

Hvad fuck laver du, mand?
Du er jo syg i hovedet!

(knallerten starter)

– Skat, åbn døren.
– Nej!

Du kan sgu da bare sparke den ind,
din fucking voldspsykopat!

Mathilde, det var ikke min mening
at slå så hårdt.

Jeg skulle ikke have slået.

Hvem var han?

Er I kærester?

Det ved jeg sgu da ikke,
når du lige har smadret ham!

Ja, det var også ...

Jeg vidste ikke, han var din kæreste.

Du ved ingenting. Du har ikke
været her. Du ved ingenting om mig.

Du kender mig overhovedet ikke!

Vil du ikke godt åbne?

Jeg er gået i seng.

Okay.

Sov godt.
Vi ses i morgen, ikke?

– Hvad vil I?
– Det er Otto og Lennart.

Det kan jeg se. Gå væk.

Kom nu, Emmenthaler. Vi har brug
for dig. Vi optrævler en mordsag.

Vi har pizza med.

Jeg har ham.
Aharon Nahas Shadid, 38 år.

Arbejder som klinisk tandtekniker.
Nazlet al–Seman al–Kebli 21, –

– Nazlet el–Semman, al–Haram,
Cairo, Egypten.

– Så er det ikke ham.
– Jo.

Han er eneste match over 99,12 %
på de biometriske markører.

Hold dig til match
på danske adresser.

Har du fulgt med? Der er ikke noget
nossefucking match i Pisdanmark.

Hvad er det højeste
match på en i Danmark?

Det har jeg ikke kigget på. Der er
ikke noget over 99,12–%–grænsen.

Næh, men jeg tænker, hvis man nu
for eksempel sænkede grænsen –

– til eksempelvis 95 %?

Det kan vi godt,
men det giver ingen mening.

Når du skal kvalificere dig til OL
i højdespring, er der et krav ...

Fandeme, om jeg vil høre
den OL–historie for tredje gang!

Vi har forstået det,
men nu beder vi dig ændre det, –

– så vi ikke kun finder folk
i fucking Sydamerika og Afrika.

Jeg tror bare,
vi fucking lortestopper her.

Jeg finder mig ikke i det fissepik.
Tag pizzaen, og forlad lejligheden.

– Den har du jo ædt, din fede gris.
– Så. Så. Slap af, begge to.

Emmenthaler, prøv at lytte engang.

De to overvågningsbilleder, vi har,
er taget fra høje vinkler, –

– så ethvert match vil alligevel være
behæftet med en vis usikkerhed, ikke?

Jo. Vi har ikke nok biometrisk data
til et 100–%–match.

Nej, så nu beder vi dig vise os,
hvad du har fundet i Danmark, ikke?

Okay, men det giver jo
bare ikke nogen mening.

Der er da en der på 95,84 %.
Må vi se ham? Venligst?

Det er ham.
Det er sgu ham.

Jeg kan kende ham fra toget.

Palle Olesen.
Prøv lige at se der.

Fuck.

Godmorgen, skat.
Er du sulten?

– Jeg har købt æg og rugbrød.
– Jeg spiser ikke æg.

Brug mindre tid på
at gemme tomme dåser, –

– og tøm askebægeret.
Det er ulækkert.

Hvad skal jeg gøre
for at gøre det godt igen?

Skal jeg ringe til ham? Snakke med
hans forældre og sige undskyld?

Han har sagt, at han faldt,
fordi han ikke tror på hævn.

Han kunne have meldt dig til
politiet. Du gav ham et blåt øje.

Hvad hvis jeg laver
spaghetti–kødsovs?

Så kan vi spise her,
og så kan jeg sige undskyld.

Spaghetti–kødsovs?
Tror du, vi er tre år?

Så takeaway.
Bare sig, hvad du vil have.

Kom nu, Mathilde.
Jeg gør det så godt, jeg kan.

Jeg skal nok spørge ham.

Der har du laden, Emmenthaler.

– Hej.
– Hej.

Det er Emmenthaler.

Har I fundet ud af, hvem han er?

Alle har glædet sig til at se laden,
så skal vi ikke gå derover og tale?

Han hedder Palle Olesen.

Han er uddannet elektrotekniker
med speciale i togkomponenter.

Og det var ham, der steg af inden
ulykken og hang ud ved godsvognene?

Det bliver bedre. Han er bror –

– til Kurt "Tandem" Olesen, der er
præsident for Riders of Justice.

– Ham, Ørnen skulle vidne mod.
– Hold nu kæft. Det ved han godt.

Så de er simpelthen brødre.

Alle er med på, at vi er på vej ud
til en psykopatisk rocker, ikke?

Nej. Han er elektromekaniker
med speciale i togkomponenter.

"Besiddelse af narkotika,
vold, grov vold, –

– tyveri, medvirken til manddrab,
ulovlig våbenbesiddelse, –

– hestetyveri, besiddelse af
narkotika, våbenbesiddelse ..."

Så er han en elektromekaniker,
som færdes i et betændt miljø.

– Og som har stjålet en hest.
– Som på et tidspunkt stjal en hest.

– Det gør ham stadig ikke til rocker.
– Nu snakker vi med ham.

Ser, hvordan han reagerer,
og så går vi til politiet.

– Kør en tur. Han er ikke klar endnu.
– Dav. Jeg hedder Markus.

Det kan godt være. Han er ikke klar.
Kør en tur.

– Min kone var med på toget.
– Han var også med.

– Vi ved, du også var med på toget.
– Hvad fuck er det, der foregår?

– Vi vil gerne spørge dig ...
– I skal skride nu.

– Hvis jeg må ...
– Du skal bare lukke røven lige nu.

Skal du have en kugle imellem øjnene?
Skrid med jer.

Tag dine tre små grise med.
Skrid med dig, siger jeg til dig!

Så fik vi da det afklaret.

Markus. Nej, nej, nej. Markus.

Fucking ...

Er han død?

– Ja. Skal jeg ringe efter politiet?
– Nej, det kan vi da ikke.

– Det var i selvforsvar.
– Intet politi. Lad os komme væk.

Hvis vi ikke melder det,
må vi i det mindste fjerne liget.

Retsmedicinsk bevismateriale fælder
gerningsmanden i 87,4 % af alle drab.

Markus' DNA sidder overalt på ham.
Emmenthaler, kom herind og hjælp.

– Nu! Inden nogen ser dig.
– Vi kan da ikke tage ham med.

Det er overdrevent ulovligt.
Det vil jeg ikke være med til.

Det var en fejl.

Jeg skulle ikke have gjort det der.
Jeg lavede en fejl.

– Vi kører nu.
– Han fortjente det.

Han fortjente det.

Hvis I vidste, hvor mange gange sådan
nogle pisrøve har været efter mig.

Nu er du ikke så sej mere, hvad?

Prøv, om du kan mobbe nu,
din pislort.

Hvem er en lille gris nu,
din fucking fissepik?

– Emmenthaler. Så så.
– Pik!

– Fisse!
– Så, Emmenthaler. Okay?

– Godt. Lad os komme af sted.
– Hvad med ham?

Vi kan ikke tage en død mand med.

Lad mig se, om der er et
DNA–nedbrydende rengøringsmiddel.

Find noget, der indeholder
natriumhydroxid eller hydrogennitrid.

– Benzylsulfamid er det bedste.
– Stop kemitimen.

Tak! Gå ud i bilen og vent,
så ordner jeg det.

Har du slået nogen ihjel før?

Det så i hvert fald ud,
som om at det ikke var første gang.

Du har sikkert altid haft uniform på,
når du har gjort det.

Lad os bare være stille, Emmenthaler.

Jeg forstår godt,
hvordan du har det, Markus.

Da jeg var lille,
elskede jeg at spille valdhorn.

– Hvordan korresponderer det med ...?
– Lad mig tale ud. Pisafbrydelser.

Jeg spillede i Tivoligarden i rød
uniform og sort bjørneskindshue, –

– men da jeg så fyldte 17,
så måtte man ikke være med mere.

Ja, så var man alene.

Jeg prøvede at spille et par gange, –

– men det var, som om mig
og uniformen havde spillet sammen, –

– og jeg kunne ikke alene.

Skal vi ikke sætte noget musik på?

Ja. Sådan der.

– Jeg kører altså ikke helt op.
– Skal han tage en taxa hjem?

Jeg gider ikke bakke ud. Sidst
var jeg ved at støde ind i hegnet.

– Kør helt op til huset, lortenosse.
– Betaler du for pladearbejdet?

– Hej. Sirius er her.
– Jep.

– Hej, Sirius.
– Hej.

– Og undskyld.
– Det skal du ikke undskylde for.

Det er en svær tid for jer.

Jep. Okay. Fint.

Der er sammenhæng mellem folks
erhverv og håndtering af kriser.

En yogalærer mediterer sig
ud af sine problemer.

En sportsudøver vil tilføre
et konkurrenceelement og så videre.

Og vold er jo en stor del af
dit arbejde og din hverdag.

Den er en del af dig, far,
og den har nok været det så længe, –

– at det er den eneste løsningsmodel,
du kender til.

Forstår du,
hvad vi siger til dig?

Ja, det tror jeg.

Hvad så hvis man er bager?

Hvordan løser man konflikter,
hvis man er bager?

Man kan ikke bruge modellen
på alle erhverv.

Nå, det er sådan en model.

– Nå, hvad har I ellers lavet i dag?
– Du bliver nødt til at få hjælp.

Har du snakket med nogen?

– Ja.
– Med hvem?

Med dig.
Vi snakker da sammen.

Sirius mente en professionel.
Og nej, det gør vi jo ikke.

Det synes jeg.

Min mor er psykolog og er til
rådighed, hvis det endelig er.

Hold nu op, Mathilde.

– Hvad vil du have, jeg skal gøre?
– Du har brug for hjælp, far.

Lad krisepsykologerne komme her.
Det ville være godt for os begge to.

Det kan jeg ikke, skat. Ikke lige nu.
Det kan jeg ikke overskue.

(døren smækker)

I dag faldt der dom i sagen
om Kaalundsgadedrabene.

To medlemmer af Riders of Justice
blev idømt 16 års fængsel, –

– mens Kurt "Tandem" Olesen,
som her ses forlade retssalen –

– med Kenneth "Pighvarren" Jensen,
blev frikendt på alle punkter.

Selvfølgelig er vi skuffede,
men uden Ørnens vidneudsagn –

– stod vi på bar bund.

En kort udtalelse?

Det er en stor dag for mine brødre
og jeg og for retsbevidstheden.

Der er vel ikke så meget at fejre?
Nu tænker jeg på din brors død.

Han ville have, vi skulle fejre,
at retfærdigheden har sejret.

Så det gør vi. I dag skal vi
feste, drikke og hore.

– Tak, fordi I kom.
– Hvad skal vi?

Jeg vil bede jer om at finde alt,
hvad I kan, på Riders of Justice.

Hvor mange medlemmer de har,
hvad de er straffet og mistænkt for.

Navne, adresser, familieforhold, alt.

Er det noget, I kan,
uden at det kan spores?

– Vi har fattet, det er nemt for dig.
– Det er nemt for mig.

– Hvad vil du bruge det til?
– Jeg vil hævne min kone.

Vil du slå dem ihjel?

– Jeg er med.
– Nej. Sørg for, jeg kommer tæt på.

– Så skal jeg nok klare resten.
– Vi vil gerne det hele.

Vi har faktisk talt om
noget lignende. Jeg vil gerne hjælpe.

Vi har da ikke talt om
at slå folk ihjel.

Nej, men du ville tømme deres konti
og melde dem ind i foreninger.

Der er et spring fra det
og til at begå drab.

Vi vil jo hævne det. Hvis du
forholder dig til den her aftale, –

– vil det være Markus, der står
for den meget ulovlige del af det.

Otto, det er rockere. Vi skal ikke
bombe en vuggestue. Vi er med.

Vi samler information på dem,
men vi slår ikke nogen ihjel.

– Jeg vidste det.
– Du er en dårlig leder.

Så er det sådan, vi gør. I skaffer
information, og så klarer jeg resten.

– Du ringer bare, hvis det er, ikke?
– Ja.

Vi ses.

– Hej.
– Hvorfor er du hjemme så tidligt?

Det er onsdag. Vi har fri klokken to.
Hvad sker der?

Ham der var med toget.
Ham og mor, de snakkede sammen.

Det er rigtigt. Det er Otto.
Han var med toget, ja.

– Hvad er det, der sker, far?
– Ja, det er jo, fordi han ...

Det skal jeg fortælle.

Vi har haft en konfrontation
mellem din far og Otto.

Otto føler skyld over,
at han gav din mor sin plads.

– Det har været meget givende.
– Rigtig givende.

Ja. Det er det,
vi er i gang med, Mathilde.

Ej, far. Tak!

Jeg håbede, du ville lade dem komme.
Jeg vil også gerne tale med dem.

Ja. Hvem vil du tale med?

Med krisepsykologerne.
I er psykologer, ikke?

Det må man sige, vi er.

– Er du børne– eller voksenpsykolog?
– Voksen.

Dr.med., ph.d. Lennart Horsens...
Horsensbygård.

Davs. Og det der er min kollega,
børnepsykolog Ulf Emmenthaler.

Ulf Emmenthaler, krisebørnepsykolog.

Hej. Jeg er sådan lidt midtimellem.
Hvad vil I råde mig til?

Terapeutisk set er du voksen.
Det er mig, du skal tale med.

– Du kan også bare vente.
– Nej. Det er det, vi er her for.

Det er godt at få brudt
de første barrierer ned allerede nu.

Kom, Mathilde.

Lennart er knalddygtig.

Han har gået hos over 25 psykologer
de sidste 40 år.

Han er personligt i kontakt
med stort set alle diagnoser.

Forleden så Sirius og mig en hund
blive kørt ned. Den skreg og blødte.

– Du er bange for at blive kørt over.
– Nej.

Jeg følte ingen medlidenhed.
Jeg følte ingenting, da jeg så det.

Måske er det,
fordi du har mistet din mor.

Jeg køber ikke den med, at min mor
er død, og jeg er i sorg, –

– så jeg ikke kan føle noget
for andre.

Det var ikke det, jeg ville sige,
men det kan være lige meget nu.

Jeg er bange for,
at jeg ligner min far.

Jeg er ked af det hver morgen
og ligeglad med alt.

Selvfølgelig ligner du ham.
Du bærer jo hans gener.

Hvis jeg så får børn,
får de også de gener –

– og bliver ligeglade med andre
og voldelige og kolde i røven.

– Det kan man ikke sige.
– Statistisk vil de da.

Statistisk kan du drukne
i en vandpyt.

Men det går du ikke rundt
og er bange for.

Der er sket så meget lort, at det
er usandsynligt, at der sker mere.

Sådan fungerer statistik ikke.
Der kan ske mange forfærdelige ting.

Det kommer der højst sandsynligt til.
Men der kommer også nogle gode, –

– og dem skal vi prøve
at fokusere på nu.

Kan du huske, første gang du så
noget forfærdeligt i fjernsynet?

Ja. Ja, vi så engang optagelser
fra Auschwitz i skolen.

– Der lå døde mennesker i bunker.
– Ja, ja.

– Blev du så ked af det der?
– Ja.

Eller jeg blev mere bange, tror jeg.
Men jeg var ikke så stor dengang.

Jo, jeg var stor, –

– men jeg var ikke særlig gammel,
mener jeg.

Rolig. Hvis der var noget,
jeg lærte i Horsens, så er det, –

– at mennesker mister følelser
over for gentagelse.

Vi griner ikke ad den samme vittighed
for tredje gang.

Man holder op med at græde,
når man bliver misbrugt –

– igen og igen og igen af sin far
eller af alle sine onkler –

– ude i en lade for eksempel.

Min pointe er, at følelser opstår,
når vi overraskes eller stimuleres.

Der er død og lemlæstelse
på YouTube eller i fjernsynet, –

– og derfor føler du ikke noget.

– Tror du bare, det er det?
– 100 %. Du er ikke afstumpet.

Men du er tyk.

– Hvad?
– Ja. Du er en lille, tyk spegepølse.

Snakker han dansk, ham der?

Snakker du dansk?
Hvad har du sagt til politiet?

Ingenting. Jeg ser ingenting.
Jeg hører ingenting.

– Jeg er som en lille kartoffel.
– Kan du se den her?

Måske husker du også lidt bedre.
Kan du huske, hvad du hedder?

Bodashka Litvinenko.

Nej, den går ikke.

Du hedder Jens–Ole.
Det er nemmere for os at huske.

Ja. Det er meget nemmere.
Tak. Mange tak for nyt navn.

Velbekomme. Hvis du ikke husker nu,
så brækker jeg dine små bøssefingre.

Og det sidste, du hører,
det er den her, der siger bang!

– Lad mig høre.
– Jeg så kun en mand.

Han var velklædt i tøjet.
Flot mand.

Han ligner lidt ham med guitaren
i Queen. Rockband.

Men jeg hører dem råbe en navn.

Én navn.
Endetarmer.

– Endentarmer?
– Nej, nej. Endetarmer.

Som ostemadden.
De råber det mange gange.

– Ellemtaner?
– Eller emmentaler.

Emmentaler.

Okay. Det er de sidste.

– Skal jeg hjælpe med ledningerne?
– Nej. Gå væk fra ledningerne!

Gå væk. Væk.

Ja, undskyld, Markus. Jeg bliver
rasende over dårlig opløsning.

Se en pisopløsning, Lennart kører
med. Vi får ondt i øjnene.

Du er meget tæt på ledningerne.
Træd venligst væk.

Gå væk fra ledningerne.

Godt, og en til.
En ordentlig tår. Og en til.

Du kan godt tage mere.

– Hvad laver I?
– Drikker cola på hovedet. Umuligt.

– Lennart, Otto, kom med.
– Ikke midt i en session.

Og så er det isen. Bare gå til isen.
Og spis. Spis. Masser af is.

– Lad være med at spise alt det lort.
– Du skal ikke høre på ham. Spis.

– Lennart, kom med.
– Lad være med at give ordrer.

– Lennart ved, hvad han laver.
– Spyt det lort ud.

Så er det nu, du siger fra. Kom.

Far, jeg er ikke bange
for at være tyk.

Jeg skal ikke ligne
en udsultet slædehund, –

– fordi du er bange for
at have en overvægtig datter.

Det er kognitiv terapi. Ikke
gradueret eksponering, men flooding.

– Mathilde ser sine dæmoner i øjnene.
– Lennart!

– Arbejder du på en Core i9?
– Ja.

Er du en pisidiot? Hvordan skal jeg
tracke noget på en fisseprocessor?

Nogen må køre ind og hente mine
servere og mine skærme lige nu, –

– ellers kommer jeg ikke i gang med
det pislort. Kneppecomputer.

Kraftedeme, om jeg gider høre
på den primadonna! Din fede gris!

Som om dit udstyr er bedre! Jeg skal
ikke ud at køre med den trailer!

Tissekoneskærme!

– Hvad er det, der sker, far?
– Ja ...

MBT, ikke?

Lige præcis. Det er godt set, Sirius.
Det er lige præcis MBT.

– Hvad er MBT?
– Det må vi tage senere.

– Vi skal ind til Emmenthaler.
– Mentaliseringsbaseret terapi.

Man bruger rollespil for at opnå
en følelsesmæssig reaktion.

– Det er en forsimplet forklaring.
– Lennart!

– Nu skal jeg sige dig noget.
– Fuck dig!

(de skændes videre)

Der er noget, der er helt galt.

Det virker, Mathilde. Se.

Din far interagerer.
Det vigtigste er resultatet.

Han opfører sig mere weird
end nogensinde før.

Hvad skal de
med den computer ude i laden?

I skal ikke sige mere til hende
eller gøre mere. Forstået?

Hun er bange for at tage på,
fordi du er efter hende.

– Vi hjælper bare.
– Hun har ikke brug for hjælp.

Jeg har haft over 4000 psykologtimer.
Jeg ved lidt mere om det end dig.

Og du synes,
at de 4000 timer har hjulpet?

Siger ham, der brækker nakken
på folk, men er bange for cola og is.

Pas på.

Du har også brug for hjælp,
og det er der ikke noget flovt i.

Det vigtige er, at du også begynder
at arbejde med dig selv.

– Hvorfor kan hun ikke tro på Gud?
– Stop.

– Hun prøver bare at forstå det.
– Jeg sagde stop.

Jamen sådan fungerer det altså ikke.
Når man har sagt ja til terapi, –

– så kan man ikke sige stop,
når det snerper til.

Jeg smadrer jer begge to fuldstændig,
hvis ikke I holder kæft.

Ét ord til ...

Nej, nu skal jeg fortælle ...

(smertesudbrud)

– Nej! Nej, undskyld!
– Hvad fanden laver du?

– Nej, nej, nej!
– Hey, lad være med det.

– Vil du ikke godt lade være?
– Hey! Lad være med det!

Jeg skal nok være sød.
Jeg skal nok være sød! Nej, nej, nej.

Du må ikke! Du må ikke!
Nej, nej, undskyld!

Undskyld! Undskyld!

– Nej! Nej!
– For helvede.

– Jeg ...
– Vi behøver ikke at tale om det.

– Jeg er ikke fra Horsens.
– Jeg vil ikke høre mere.

Jeg har løjet altid.

Jeg er fra Randers.

– Er det dem?
– Ja.

Lad mig se engang.
Kunne det være den her?

– Kig på dem. Er det dem?
– Ja. Ja, det er ham. Det er ham.

Ned!

Ned, ned, ned.

(skud)

Nej! Nej, ikke slå ham ihjel!

Ikke slå ham ihjel.

Han har set os.
Vi tager ham bare med.

– Slår I mig ihjel?
– Nej, ingen slår nogen ihjel her.

Vel? Tag det roligt.
Hvad hedder du?

Bodashka Litvinenko.

Men mange kalder mig Jens–Ole.
Det må I også mange gange.

Nej, hvorfor skulle vi dog det?
Vi kalder dig ... det første der.

Har du en mobil?

Hvis de ved, hvem jeg er,
kan jeg ikke tage hjem.

Så må du jo blive her og sove.
Indtil videre.

– Er det ikke sikrest, alle bliver?
– Jo.

Vi er nødt til at få våben nu,
så vi kan forsvare os selv.

– Kan du arbejde på Lennarts udstyr?
– Ja, men ikke lystbetonet.

Det ville være det glade vanvid
ikke at give os våben.

Du skal ikke have våben.

Én ting er, at jeg skal
smadre øjnene i en kold pislade –

– og finde en massiv mængde data
på en lille lortecomputer, –

– men hvis jeg ikke engang
må tage hævn selv, –

– så ved jeg ikke, om jeg vil
være med. Det her skriger på hævn.

Jeg rører ikke en finger, hvis vi
ikke får våbentræning lige her og nu.

Okay. Få udstyret op at køre,
så skal jeg nok træne jer.

Men find alt, du kan, på samtlige
medlemmer, og fokusér på Kurt.

Okay. Og vi kan bare skyde nogle
fugle til at starte med.

Eller en ræv. Kan vi ikke
skyde en hver og så ikke mere?

– Jo. Bare kom i gang.
– Hvad med Bodashka?

Min mor gav vores au pair ekstra,
fordi hun syntes, lønnen var for lav.

Men det kommer an på,
hvor meget Bodashka skal arbejde.

Vel bare det normale.
37 timer, ikke, Markus?

– 30 timer er maks. for en au pair.
– 37 timer er rigtig fint for mig.

Hvor meget arbejdede du
det sidste sted?

– 10–12 timer hver dag.
– Folk er nogle svin.

– Og hvor meget betalte de dig?
– Altså ...

Jeg tjener omkring
135.000 kroner om måneden, –

– men jeg kun beholder 2000.

Skal vi sige 30 timer om ugen? Hvis
du arbejder mere, betaler vi ekstra.

– Vil du ikke blive, far?
– Lad ham gå, Mathilde.

Det er vigtigt,
at han får lov til at trække sig.

– Spiller du skak, Mathilde?
– Nej.

Nej ...

Men vi kan spille Afrikas Stjerne.
Det har vi tit spillet.

Jeg havde en kollega,
der blev kaldt Afrikas Stjerne.

Han blev kvalt nytårsaften
af en kernekunde.

(råben indefra)

– Lennart?
– Ja?

Vil du bolle min røv, inden du sover,
så du kan sove tungt og godt?

Nej.

Nej tak.

Nej, vi har en virkelig lang dag
foran os. Ellers tak.

OK. Godnat.

Godnat.

Lennart?
Tak, fordi du reddede mig.

Og tak for ikke at bolle min røv.

Det var så lidt.
Sov godt, min ven.

– Godnat, Emmenthaler.
– Godnat, Otto.

Hej. Hvor er min far henne?

– Han er gået på morgenterapi.
– I laden?

– Ja.
– Okay. Men så hils og god dag.

Du mangler en lille knap her.

Det syr jeg i aften.

Vent lidt.

Sådan der.
Du er meget, meget smuk.

– Husk madpakke. Hav en god skoledag.
– Ja. Tak. Hej, hej.

Kurt "Tandem" Olesen. Dødsdom.
Kenneth "Pighvar" Jensen. Dødsdom.

Noah "Abe" Frandsen. Dødsdom.

Er det ikke nemmere at sige dem,
der ikke er dødsdømte?

Anker Trier, Tim "Tonser" Petersen
og Vitus "Flæske" Clausen går fri.

– De har børn.
– Er det ikke hårde straffe?

– Det er 22 drab.
– De prøvede at slå os ihjel.

De ved, hvem vi er, og stopper ikke,
medmindre vi dræber dem først.

– Så nu gør vi, som vi har aftalt.
– Indtil nu har vi forsvaret os.

Når de opdager, det er et angreb,
bliver det sværere at nå Kurt.

Det er det allerede.
Han har altid ti mand omkring sig.

Hvad med at slå én af dem ihjel,
som om det var en ulykke, –

– og så nakke dem alle
til begravelsen?

Der er kvinder og børn
til en begravelse. Det kan vi ikke.

– Hvad med deres klubhus?
– Lennart?

Gå væk! Væk!

Selv om opløsningen er dårlig
på de her skærme, –

– så kan man svagt ane,
hvordan klubhuset er overvåget –

– 24 timer af politiet og PET.
Det er umuligt.

Men jeg har styr på, hvor de er, og
har track på deres mobiler og mails.

Så må vi vente på, at jeg kan få fat
i en gruppe, hvor Kurt er med.

– Fem–seks personer maks.
– Er gruppen større, kan vi hjælpe.

Specielt når vi snart får den massive
våbentræning, vi har aftalt.

M10'eren er en gammel model.

Den består af et aftrækkerhus,
en kolbe, buffer, fjeder, –

– styreramme, en pibe, optisk sigte,
bundstykke, slagbolt, –

– ladehåndtag og magasin. Vi starter
med at placere buffer i fjeder.

– Jeg kan ikke få den ind.
– Det er nok ikke let for dig.

– Put fjederen ind i kolben.
– Færdig.

Hvor har du aftjent værnepligt?

Det har jeg ikke nogen steder.
Prøv at se på mig.

– Hvordan kan du gøre det så hurtigt?
– Der er få komponenter.

– Det gav lidt sig selv.
– Det er vanvittigt.

Kan du gøre det igen?

– Jeg kan godt lide at samle ting.
– Sådan. Færdig. Andenpladsen.

Jeg forstår ikke det her. Hvornår
får vi brug for at samle et gevær?

Vores liv kan afhænge af det.
Men flot, Lennart. Hvad hedder den?

Den hedder "fuck dig, Emmenthaler".

Hvis jeg ville samle ting,
var jeg nok kørt i IKEA.

De fandt ukrainerbøssens mobil
ved afkørsel 51.

Vi skal fokusere vores energi
omkring afkørsel 51.

– Fokusere?
– Find ukraineren, så finder vi dem.

Ulf Emmenthaler, han har to venner.

De blev alle sammen fyret
for to uger siden.

Dem her. Lennart Gerner Nielsen
og ham her, Otto Hoffmann.

Otto Hoffmann har en spasserarm.

Tror du ikke, det er lidt
nemmere at finde dem –

– end at sidde ved afkørsel 51
og vente på en ukrainsk bøsse?

Jo, jo.

– Så find den spasserarm til mig.
– Ja, ja.

Prøv at se.

Det er ligesom pizza og så
alligevel ikke. Er det for meget?

– Stadig lidt for meget.
– Jeg troede lige ...

– Dronningen er den stærkeste, ikke?
– Numerisk er hun.

Men strategisk er det bonden.
Det skifter fra parti til parti.

Alle brikker kan vise sig at
være stærkest.

Skak er et spil, hvor tilfældighed
og held ikke er en faktor.

Ingen terninger, ingen jokere, ingen
skjulte elementer. Alt er foran os, –

– og det er udelukkende dine egne
handlinger, som afgør resultatet.

Så er der snacks.

– Kan du ikke tage et billede af os?
– Selvfølgelig. Ryk over i sofaen.

– Må det blive en video?
– Sådan her?

– Vi er i gang.
– Jeg skal lige have ham her ...

Noller og en gruppe på syv skal mødes
i aften på restaurant Antorini.

Det er nede i havneområdet.

Pighvar bekræfter, at Kurt deltager
i aften klokken 19. Noller giver.

De bliver 12 stykker.

Kan du tage så mange?
Ellers kan jeg godt tage med.

Og Lennart og Otto ramte altså også
rigtig meget ude i skoven.

Vi kunne tage dem, når de kommer ud.
Fange dem i en krydsild her og der.

Vi får ikke en bedre chance, Markus.

Du tager med.

Neutroner er en smule tungere
end protoner.

Var det omvendt, kunne atomer ikke
eksistere. Og uden atomer intet liv.

– Vi skal af sted.
– Okay. Hvad skal vi?

– Det forklarer jeg i bilen.
– Vi laver lektier.

– Emmenthaler, det er nu.
– Der er terapi for alle. Tag med.

– Hvad fanden er det, du siger?
– Ikke tage fat i ham.

– Hvorfor skal du altid ...?
– Hold nu din kæft!

Du skal ikke blande dig. Vi kører.

Du kan ikke tale til din datter
på den måde. Hvad er det der?

– Våben? Hvad er det, I skal?
– Markus forklarer i bilen.

Hvad skal vi med geværerne?
Er det ikke for mørkt?

– Du skal ikke skyde noget.
– Vi skal bare lægge krydsild.

Du får ikke noget ud af det andet end
at blive skudt eller komme i fængsel.

– Hvad med Mathilde? Er du ligeglad?
– Hold kæft.

– Otto, jeg ville lade være.
– Du får ikke din kone tilbage.

Jeg brækker din næse.

Skal vi ikke bare få det overstået
og komme hjem og få banankage?

Jeg siger bare, at hun er død ...

– Mangler vi ikke krydsild nu?
– Hvad er hans problem?

Han har mange. Men lige nu er det, at
han ligger bevidstløs på en cykelsti.

Hans datter døde i et trafikuheld, –

– så han kan være nærtagende på andre
far–datter–relationers vegne.

Men få det ikke dårligt. Det er mange
år siden. Han kørte ind i et træ.

Det var på den måde, han fik den
visne arm. Det var 12. januar 2002.

Han havde en promille på 0,92
og blev frakendt kørekortet betinget.

Fik en bøde på 28.342 kr.

– Hacker I også jeres egne venner?
– Nej, nej, nej.

Otto har fortalt os det.

Eller han har i hvert fald nævnt det
nogle gange.

Og så har vi bare
læst op på detaljerne.

Han har et billede af konen
og datteren stående fremme.

Så beder man selv om det, når man
flasher sit privatliv på den måde.

Gør jer klar.

– Til højre. Lennart, du bliver her.
– Skal Lennart ikke med?

Hvad er det for nogle pigerockere?

Det er simpelthen løgn.
Sagde du ikke til mig, de var alene?

Det skrev de.
Så må nogen have taget damer med.

Så lad os køre hjem
og få banankage.

Vi venter lidt.

– I bliver her.
– Hvad skal han?

Hvad fanden laver du, mand?
Av for ... Fuck, mand!

Undskyld ...

Undskyld. Jeg kunne ikke.
Jeg er ikke god til det.

– Du er god til det. Jeg er ikke.
– Det er okay.

Nej, det er ikke.

De er døde nu. Han er død.

Det er ikke let at slå et menneske
ihjel. Specielt ikke første gang.

Nej, nej, jeg kan ikke ...

Jeg vil ikke være med mere. Jeg vil
ikke være med mere. Aldrig igen.

Det kommer du heller ikke til. Men
prøv at huske på, hvorfor vi gør det.

Hvorfor er det, vi gør det her? Hvad
hvis han ikke havde været med ...?

Det har han! Hold din kæft, det har
han! Det har de alle sammen.

Prøv at tænke på, hvad de har gjort.

Prøv at tænke på, hvor mange
menneskeliv de har smadret.

Åh gud.

Emmenthaler?
Skal jeg sætte noget radio på?

Kunne du tænke dig det?
At høre lidt stille radio?

Sådan.

– Far?
– Ikke lige nu, skat. Vi arbejder.

Okay. Det var bare det, du sagde
med ham Otto med en spasserarm.

– Jeg skal ...
– Ja.

– Hvem er Sirius Zen?
– En eller anden homo, jeg følger.

Jeg kender ham ikke.
Han laver gode opskrifter.

– Godmorgen.
– Godmorgen, skat.

Godmorgen.

Hvad er der sket, Otto?

Er det dig, der har gjort det der?
Du er jo syg.

Det er fandeme dig,
der burde være død, og ikke mor!

(døren smækker)

Jeg vil bare sige, at det var ikke
din far, der gjorde det. Jeg faldt.

Lad være med at lyve.
Du er pissedårlig til det.

– Det er I alle sammen.
– Du må ikke blive sur på din far.

Han gør måske ikke det rigtige altid,
men han prøver virkelig.

Så er han edderfiseme dårlig
til at prøve så.

Det kan vi godt blive enige om.
Men han har det ikke så godt.

Nej. Det ved jeg godt.

Er det alle hændelserne,
der leder op til ulykken?

Og det startede med,
at din cykel blev stjålet?

Ja. Hvis min cykel ikke var blevet
stjålet, så var det aldrig sket.

Så skulle min mor ikke køre mig,
og så var det ligegyldigt, –

– at bilen ikke kunne starte,
og så havde vi ikke taget toget.

Hvordan har det betydning,
at din far ringer?

Han sagde, han ikke kom hjem.

Min mor blev så skuffet, at hun
foreslog, vi tog en pjækkedag –

– og kørte ind til byen.

Alle de her hændelser har
deres eget individuelle forløb.

Hvad mener du?

Jeg blev fyret den dag, så jeg tog
et tidligere tog, end jeg plejer.

Men du skal tilbage til, da jeg
lærte, man giver sædet til en kvinde.

Den mand, der lærte mig det,
han vil have sit helt eget forløb.

Alt har tråde, der fletter sig ind
i andre begivenheder og liv i én ...

Ikke uendelighed.
I et meget stort regnestykke.

Ikke engang verdens største computere
vil være i stand til –

– at behandle alle de data,
og selv om du er en kvik pige, –

– så vil din menneskehjerne aldrig
kunne processere en brøkdel af det, –

– og du vil derfor aldrig kunne drage
en brugbar konklusion.

Det kommer aldrig til at give mening.

Altså ...

Det er spild af tid.

Det ved jeg også godt.

Jeg har spolet alt igennem en million
gange for at finde en grund.

– Men der er ikke nogen.
– Jo, det er jo det.

Der er centillioner.

Men du kan ikke bruge
nogen af dem til noget.

Jeg drømmer nogle gange om
at finde ham, der huggede min cykel.

Jeg ser ham cykle af sted på min
cykel, og så løber jeg efter ham –

– og fanger ham.

Men jeg ved også godt, det ikke er
hans skyld. Det er ikke nogens skyld.

Det giver bare lidt mere mening,
hvis man har nogen, man kan ...

... blive sur på.

Ja.

Min mor havde syv børn,
men de små var sultne.

Og tynde som tændstikker.
Og vi frøs, og vinter kom på vej, –

– så min mor sælger en barn. Og
så kom Palle og tog mig til Tyskland.

Han lejer mig ud ...

Jeg er som en bycykel, –

– som alle bare kan komme og køre på.

Men så vi rejser hjem på ferie,
og jeg møder dig.

Vi kommer, lige tre dage
før I dræber ham ihjel og redder mig.

Nej, det kan ikke passe.
Nej, Palle var med toget ugen inden.

Nej. Nej, nej, ingen tog.
Vi flyver hjem.

Men ikke tre dage før. I må være
kommet hjem fra Tyskland tidligere.

Nej. Altså, vi landede mandag, –

– og I dræber ham torsdag.

Der er lige noget, jeg skal tjekke.

Har jeg sagt noget galt?

Nej.

Nej, nej, nej, nej, nej. Åh nej.

As–salaamu–alaikum.

Mine dejlige børn.

Det er et smukt land.
Grønt og fladt som fladbrød.

Men maden var den største skuffelse.

– Far fik verdens værste sandwich.
– Værre end bedstemors?

Tunfisken var gammel og våd.
Brødet var tørt som ørkensand, –

– og jeg fik en juice,
der smagte af kamelpis.

Jeg smed det i skraldespanden
og gik på McDonald's.

Der manglede 3,28 %.

Det er usandsynligt, at nogen
ligner Kurt Olesens bror så meget.

Jeg sagde det. Den biometriske
grænseværdi var ikke opfyldt.

Du ville have det til at være sandt.

Nej. Han er uddannet elektroingeniør
med speciale i togkomponenter.

– Det er tæt på umuligt.
– Det var en tilfældighed.

Der er ingen sammenhæng.
Du skabte den, Otto.

Du sagde,
du kunne genkende ham fra toget.

Det troede jeg også, jeg kunne.

Jeg må have set mig blind.

Så det var bare en ulykke.

– Det må du undskylde, Markus.
– Hvem er det så?

Hvad?

Hvis det ikke er ham, hvem er det så?

Hvem er det så?

Du sagde til mig,
at det ikke var en ulykke.

Men det er jo ham.

Det er jo ham. Det er jo ham.

– Markus. Markus.
– Det ...

(brag og råben)

Markus.

Markus, Markus. Markus.

– Træk vejret stille og roligt.
– Hvad sker der? Hvad sker der?

– Helt rolig. Ja, sådan der.
– Jeg er bange.

– Hvad siger du?
– Jeg er bange.

Det forstår jeg godt.
Det forstår jeg godt.

Det forstår jeg rigtig godt.

Prøv at se mig i øjnene.
Kig mig i øjnene.

Hun er død. Hun er væk.

Ja. Hun er død.
Træk vejret. Så.

Kom så, her. Kom.
Kom her. Ja, det er så fint.

Det gør ingenting.

Der er en gammel ukrainsk sagn
om tilfældigheder.

Det handler om Ljubaba Vasilkovna
fra Vitebsk.

En smuk prinsesse, –

– som tager på bjørnejagt morgenen
efter forårets første fuldmåne.

Der kommer en kæmpe bjørn og angriber
på hende og bider hendes finger af –

– med hendes elskede diamantring på.

Meget trist for hende.
Men så præcis ti år efter, –

– morgenen efter
forårets første fuldmåne –

– i de samme tykke skove
på det samme præcise sted, –

– går hun igen på jagt.

Og den her gang, så skyder hun
en stor, gammel bjørn.

Og da de åbner dens mave, –

– var der ikke nogen ring derinde.

Ingenting.

Okay.

Nå. Nu bliver det virkelig spændende
at se, om vandet snart koger.

Hvorfor kom du egentlig her, Otto?

Fordi politiet ikke ville hjælpe.

Eller jeg kom,
fordi vi byttede sæder, tror jeg.

Fordi det var mig,
der skulle have været død.

Så så jeg Mathilde på hospitalet,
og hun så så hjælpeløs ud.

Og Lennart og Emmenthaler,
fulgte de bare med?

De har ikke så mange venner.

Jeg tror, at folk med problemer
har det med at finde sammen.

Ligesom tykke mennesker, –

– så de ser mindre tykke ud,
når de er sammen.

Så er det hele lidt nemmere
at leve med.

Du har også nogle ting,
du skal lære at leve med.

Jeg ved ikke, om jeg har noget,
jeg skal lære at leve med.

Du skal lære at leve med,
at din kone er død.

Hvorfor skal jeg det?

Du bliver nødt til at få
noget rigtig hjælp.

Der er sgu ikke noget, der hjælper.

– Det hele er jo bare lige meget.
– Ja, men ...

– Du har Mathilde.
– Hende skulle vi aldrig have fået.

Inden hun kom,
havde jeg i det mindste håbet om, –

– at når først vi får børn,
så giver det hele mening.

Men altså, du har et ansvar
over for din datter.

Ja. Du var selv så skide ansvarlig
over for din datter.

Nej.

Det var jeg ikke.

Fordi jeg var en idiot.

Jeg tænkte ikke på andre
end mig selv.

Men der går ikke én dag,
hvor jeg ikke ville ønske ...

... at jeg bare én gang til ...

... kunne få lov til
at finde hendes hårbørste for hende –

– eller diskutere med hende,
om hun måtte få en hund.

Eller blive træt af, at hun ikke kan
finde ud af at sætte mælken på plads.

Jeg har ikke noget at være stolt af.

Men det har du.

Og jeg ser på dig og Mathilde,
og jeg ville ønske, at jeg var dig.

Så kan det godt være,
det hele er ligegyldigt, –

– men det er alt,
man ikke har et forhold til.

Du kender ikke Mathilde.
Derfor kan du ikke forstå hende.

Men du bliver nødt til at forstå, at
det tager tid, før det giver mening.

Det koster tid.

Men den har du.

Så brug den.

Undskyld, hvis jeg blev vred
og hævede stemmen.

Det er okay.

Du må også undskylde
det der med næsen.

– Hej.
– Sirius.

– Er det dig?
– Ja.

Nej, det betyder "vi ringes ved".

– Giv mig din hånd.
– Hvad? Nej!

Hør efter. Nu brækker jeg
en finger på dig, –

– og så fortæller du mig, hvor du har
taget den video af Otto Hoffmann.

Hvorhenne, hvornår ...

Det skal jeg nok sige.
Du skal ikke brække min finger.

– Nu brækker jeg to, fordi du afbrød.
– Jeg fortæller jer, hvad jeg ved.

Nu brækker jeg tre,
fordi du er en lille sladrehank.

Der blev det fire,
fordi du er en tudeprins.

Det er jo bare en finger.

Det lyder fint. Meget præcist.
Det er en virkelig god opgave.

Man kunne måske bryde den lidt op.

Ind på værelset.
Gem dig under din seng.

Ligegyldigt hvad, så bliver du der.
Er det forstået? Om på maven.

– Er der nogen, der er ramt?
– I foden, tror jeg.

– Skulderen. Siden.
– Jeg er uramt.

– Jeg er også uramt.
– Emmenthaler, ned. Ned, ned!

Jeg nåede lige at dukke mig.

Lennart, jeg skal have hjælp.
Kom her.

Tasken med M10'ere er for enden af
trappen. Du er hurtigere end mig.

Kan du se den?

– Hvorfor fanden har I skilt dem ad?
– Det er lige meget. Kast dem op.

Hejsa.

Soldaterdreng!

Kom ud i lyset.

Soldaterdreng, kom ud i lyset!

Kom helt ud i lyset, eller jeg
fucking pløkker knoppen af hende.

Ned på knæ,
og smid det lort der fra dig.

Også den der i trussekanten.

Så nakker vi sgu det fjols.

Kæft, det er nederen, det her, mand.
Hvad fanden har vi gjort dig?

Du skal ikke være bange, min skat.
Det skal nok gå.

Vi passer på dig. Kom.

Jeg ringer med en ambulance.

Du skal ikke være bange.

Har du ondt?

Nej.

Jeg fryser bare rigtig meget.

(sirener)

De kommer nu, far.
De kommer nu.

Jeg skulle bare have hørt på dig.

Jeg tror, jeg har brug for hjælp.

Undskyld.

Far ...

Du skal ... De kommer lige om lidt.
Du skal bare blive ved med at tale.

Undskyld. Undskyld.

Far.

Far!

Far ...

Hvad er det her?

– Det er skak. Tusind tak, Mathilde.
– Det var så lidt.

– Det er jeg glad for.
– Ottos tur til at finde en gave.

Så skal vi se, hvad der er her.
Det er den her. Uha.

"Til Emmenthaler
fra Markus og Mathilde."

– Hold ...
– Hvad fanden er det?

Det er et valdhorn.

Kan du trylle på den, Emmenthaler?

Nej, jeg tror ikke, jeg kan.
Hvad skal jeg spille?

Det er pisseligegyldigt.
Spil for helvede noget!

Men hvad?

Ja, bare spil
et eller andet tilfældigt.

(falske toner)

Kraftedeme, om jeg gider
at sidde og høre på det juleaften.

Så, så. Træk vejret. Træk vejret.

– Du har uniform på. Vi er i Tivoli.
– Ja.

– Vi står på Plænen.
– Ja.

Så. Jeg ved, du kan.

(spiller "Little Drummer Boy")

Danske tekster: Jesper Buhl
Scandinavian Text Service