Original subtitles

Tak.

THE AUDITION

Tak! Vent venligst udenfor. Subs/Sync: PTNK

- Hej. Hvad hedder du? - Alexander Paraskevas.

Lidt højere, tak?

Alexander Paraskevas.

Hvilket nummer har han - er det 28, eller?

15. Der er lidt rod i det.

Hvad har du forberedt?

Bachs partita i E-dur, første sats.

Lalos "Symphonie espagnole" og Schuberts sonatine i D-dur.

Det er vist et populært stykke i dag.

- Hvad begynder du med? - Lalo, måske.

Fint.

Igen.

Tak! Vent venligst udenfor.

Tryk!

Ikke just sensationel.

Så havde han jo ikke behøvet undervisning.

Han kom ikke ud over kanten.

- Ja, han var ret introvert. - Han var nervøs.

Han var heller ikke dygtig nok teknisk.

Og han hævede hele tiden den ene skulder.

Han skal arbejde på sin holdning, men jeg synes, at han havde sin egen lyd.

Det nytter ikke noget, hvis han ikke mestrer teknikken.

Og han er ikke hurtig nok. Fingrene klæber til strengene.

Det er jo op til os at lære ham teknikken.

Jeg synes, at vi bør stille lidt højere krav.

Imod?

For?

- Tror du, at han klarer prøveperioden? - Ja.

Hilde? Vil du have chokoladekage?

- Hilde? Vil du have chokoladekage? - Nej, nej.

- Æbletærte? - Ja.

- Den er god! - Det er den.

- Værsgo. - Tak!

Er det din anden portion, tante Hilde?

- Det er helt pinligt. - Nej, hvorfor det?

- Smager det godt? - Ja, det gør det.

Tillykke med fødselsdagen.

Tak.

- Vil du have te eller kaffe, Hilde? - Ingenting, ellers tak.

Spil noget for os, Jonas.

- Hvad vil du have? - Te, eller hvad du nu har der.

Te.

- Hvilken slags? - Sort te.

- Nej. - Vil du hellere have grøn?

Nej, så kan jeg ikke sove. Sort te med mælk, så.

- Jeg kan også lave grøn te til dig… - Nej, tak. Spil noget for os, Jonas.

Du behøver ikke, hvis du ikke vil.

Så ses vi på tirsdag klokken tre.

- Hej. - Paraskevas.

Goddag. Hej! Skal vi gå indenfor?

Det er bedst, at De venter udenfor.

- Hvordan følger jeg så hans udvikling? - Det er alt for tidligt.

Vi ses.

Find dit instrument frem.

Hvad har du spillet for at øve teknik?

Skalaer og etuder.

Hvad vil du spille?

- Triader? - Okay.

- Hvilke etuder? - Jeg har spillet Kreutzer 1 til 14.

Godt. Spil en.

Hvorfor spiller du så hurtigt?

Hvad koncentrerede du dig om?

- Hvornår? - Da du spillede.

- Ikke noget… - Det er ikke godt.

Det er vigtigt, at forestille sig tonerne, før man spiller dem.

Det er det, der skaber klang. Alt andet er bare støj.

Har du spillet det her før?

Er det Bach? Det ser bekendt ud.

Hvordan?

Der er 16-dele overalt.

Ellers noget?

Det er så regelmæssigt.

Mange af Bachs stykker kræver finmotoriske færdigheder.

- Hvilken takt? - 3/8.

- Og tempoet? - "Presto".

- Som betyder? - "Meget hurtigt", tror jeg.

"Meget hurtigt", ja. Det kan du jo godt lide.

- Vil du prøve? - Ja.

Igen.

- Har du skoleorkesterets partitur her? - Ja.

Nå, ja. I skabet.

Og har du tænkt over det?

- Hvad? - Prøven.

Har du slet ikke lyst til at spille?

Tak, vi ses.

Varme og dejlige hænder.

- Skal vi sidde her? - Okay.

- Kan vi sidde derovre i stedet? - Ja, da.

- Vil du hellere sidde et andet sted? - Nej.

- Hvad skulle det være? - Bestil du først.

En steak med kartofler og en øl, tak.

Jeg begynder med en æblecider. Eller måske et glas hvid vin?

Kan De godt lide hvidvin? Så tag æblecideren.

Okay.

Jeg tager…

…Spaghetti med gorgonzola.

- Kan De anbefale den? - Ingen har klaget over den endnu.

Nej, så tager jeg…

…tagliatelle med kødsovs.

Var jeg Dem, ville jeg tage pasta med gorgonzola eller blæksprutte.

Ingen fisk. Pasta med gorgonzola, så.

Undskyld…

Jeg har ombestemt mig. Har I noget vegetarisk?

Gorgonzola er vegetarisk.

Spaghetti med grønsager?

- Spaghetti med tomater? - Ja.

Vælg bord nu. Jeg flytter ikke, når maden kommer.

- Æblecider. - Tak.

Derovre?

Så kom.

- Er det okay? Er du sikker? - Ja, undskyld, det er fint.

Jeg har en ny elev.

- En god en? - Ja, men han mangler selvtillid.

- Men jeg hjælper ham. - Godt.

- Hvad? - Jeg sagde ikke en lyd.

- Jeg er bare sulten. - Der kommer han.

Tak.

- Vil du have mit? - Nej, nej!

- Det er okay. - Nej, det er fint.

- Okay. - Tak, det er fint.

Det er bedre sådan her. God appetit.

- Jeg stinker. - Nej, du gør ikke.

Jo, hvordan kan du ikke lugte det?

- Jo. - Hvad? Mener du det?

Vi kan jo bare sige, at jeg kan finde dig med øjnene lukket.

- Det sker der ikke noget ved. - Jo.

Hvordan gik det i skolen i dag?

Der skal luftes lidt ud.

Luk, det er koldt.

Undskyld.

- Du kommer for sent. - Jeg nåede ikke bussen.

Et koncertpublikum venter ikke.

- Så god er jeg ikke. - Det handler om din indstilling.

- Vi begynder med presto. - Okay.

Sænk skulderen.

Stryg lige mod strengene.

Det er B, ikke H.

Godt. Slet ikke værst.

Men vi er ikke i mål. Hvorfor øver man?

Så man bliver god til stykket?

Man øver for at få stykket ind i kroppen.

Det skal sidde i kroppen på en. Giv mig din violin.

Stå helt afslappet.

Træk dig op i håret, men bliv ved med at være afslappet. Som en dukke.

Stå ret, men afslappet. Ryst armene.

Ryst ordentligt.

Tag så violinen.

Fortsæt.

- Hvad laver du her? - Henter dig.

- Hvorfor det? - Det føltes som en god ide.

Prøv nu.

Du ødelægger hænderne med den der.

Undskyld.

Nej, vent. Jeg går med op. Jeg er næsten færdig.

Jeg foreslog Anna, at hun skulle øve sammen med os.

Det lyder godt.

Farvel!

- Nå? - Hvad?

Gør du det?

- Tror du ikke, at jeg kan? - Det er ikke pointen.

Jo. Du tror ikke, at jeg kan.

Brug hele buen. Ellers kan du ligeså godt bruge en tandbørste.

Måske er det bedre, hvis begynder med at stryge nedad?

Måske er det nemmere?

Se…

Ned her, op her. Sådan.

- Har du tid et øjeblik? - Ja.

- Hvordan går det med den nye dreng? - Fint. Det går fint.

Du kan ikke bare ændre i Jonas' noter.

Han havde nogle problemer, som jeg hjalp ham med.

Jo, men jeg ser helst, at du overlader det til mig.

Hej, Emma. Kom ind.

Det var alt.

Begynd at varme op.

Jeg havde fuldstændig glemt det. Undskyld.

Vil du prøve?

- Er det et problem at Anna spiller med? - Et problem? Nej.

Kom bare ind.

- Vil De af med overtøjet? - Ja.

- De kan vente her. - Tak.

- Vil De have noget at drikke? - Nej, tak.

Godt, at du kom.

- Hej. - Godt, at du kom.

- Godt. Kender du stykket? - Ja, men det er længe siden.

Det er okay.

- Skal vi stemme? - Ja.

Lad os prøve…

- Det lød jo godt! - Var der cello nok?

- Det blev måske lidt voldsomt. - Os, mener du?

Vi fire kan måske prøve uden cello?

- Så kan du finde dig til rette. - Ja, fint.

- Og? - Eller hvad?

Heroppe.

Det gør vi altid. Og så opad…

- Takt elleve, tror jeg. - Nej, otte.

- Så I anden del.? - Ja, lige præcis.

- Hvordan er klangen? - Fantastisk.

- Så tager vi det med dig. - Okay.

Det gik jo fint. Samme tid næste uge?

Kom så tit, I vil.

- Tak, det var hyggeligt. - Virkelig.

- Jeg skal på toilettet. - Vi er der snart.

Far?

Hør, den har en god lyd…

Fugt træet.

Mere her. Sådan, her.

Kig ordentligt efter. Hvad ser du?

- Årringene ligger ret tæt, ikke? - Kan du se de mørke streger? Vintrene.

Det bløde træ mellem dem er fra somrene.

Hvad tænker du om det her?

- Ikke dårligt til en violin. - Jeg ser, om jeg kan finde mere.

Se her. Et år med megen regn.

- Hvad betyder det? - Det dur ikke. Det voksede for hurtigt.

Se her. Det går hele vejen op.

Giv mig lige tæppet.

Tak. Løb om i haven.

- Put de fine æbler heri. - Okay.

God…

Spiser I ikke med? I kan da klare jer uden aftensmad.

Sådan skal du ikke behandle min søn. Jeg vil ikke finde mig i det.

Pjat. Knægten skal jo lære det.

Jeg slukker nu.

Ved du, hvor højt jeg elsker dig?

- Du giver mig aldrig komplimenter. - Hvad?

Jeg fortæller ofte, at jeg føler varme og ømhed for dig.

Det kan man også føle for en hund.

Jeg fik et andet indtryk af dig, da vi mødtes.

Du var så stolt… så utilnærmelig.

Hvad skal jeg sige til det?

Jeg kan ikke gå rundt hele dagen med følelserne uden på tøjet.

Desuden har du selv sagt, at du har det på samme måde.

Godmorgen, Anna!

Hvad er der?

Du brændte os af i lørdags.

Hvad mener du? Jeg troede ikke, at I var interesseret?

- Hvorfor siger du det? - Førsteviolinisten var ret direkte.

Hun sagde ingenting. Og vi har forskellig spillestil.

Det synes jeg ikke. Tværtimod.

- Men hvis du ikke vil spille med, så… - Nej, det er ikke det.

Men det ville føles forkert, hvis jeg ikke fik det sagt.

Jeg er ikke helt med?

Jeg udtrykte mig måske lidt kryptisk.

Stem selv.

Du har for lange negle.

Hurtigere.

Læg hovedet tilbage.

Er det okay?

Det er okay.

Kom, sæt dig.

Vi holder for i dag.

Jeg vil have en hund.

Mor! Jeg vil have en hund!

Du har allerede en. Din violin er din hund.

- Hvad er det? - Kød.

- Ja, men hvilken slags? - Oksekød.

Gør det ikke ondt på koen at blive slagtet?

Den bliver først bedøvet.

Skal den bedøves for at blive slagtet?

Så du kan få dine kødboller.

Må jeg få lov til at øve videre?

Virkelig godt.

Virkelig godt!

Kom herind, Jonas!

Vil du spille med Alexander? Hent Pleyels duetter.

- Dem kender du vel? - Det tror jeg nok.

Den her?

Og…

Koncentrer dig, Jonas. Forfra.

Det er svært, Jonas.

- Forfra. Hvad er der nu? - Jeg gider ikke.

- Stop. Tag violinen og spil. - Nej, jeg gider ikke.

- Tag violinen! - Jeg vil ikke!

- Lad mig være. Jeg vil ikke! - Tal ikke sådan til mig!

Okay, vi går videre med prestoet.

Jonas… Spis.

Hvorfor har du taget ham med hjem?

Vi skal øve før prøven.

Er det ikke det, skolen er til for?

Hvad skulle jeg gøre? Han stod i døren?

Kom, Jonas.

Vi går nedenunder.

Lad mig spille en optagelse med Menuhin for dig.

Du har sikkert hørt den.

Han var på din alder.

Lidt ældre.

Så vender vi den…

Okay.

Mere. Mere.

- Okay? - Lidt mere.

Præcis. Tag høvlen.

Kør løs.

En bevægelse. En bevægelse, hele vejen.

Sådan, ja! En gang til. Godt.

Farvel.

- Ja? - Hej, det er Anna.

- Er du sulten? - Nej. Jeg skal straks videre.

- Gider du hjælpe mig? - Okay.

Holder du den lige åben?

Syr du den sammen?

Egentlig ikke, men det kan vi da godt.

Skal jeg?

- Hvor lang tid skal den have? - Cirka en time.

- Laver du en hel kylling til dig selv? - Ja.

Hvorfor ikke?

Vil du have noget at drikke?

Det her lavede min mor tit til mig, når jeg var syg.

Havde du en god barndom?

I begyndelsen, ja. Så døde hun.

- Hvor gammel var du? - Tolv.

Hun var tysklærer. Ligesom min far.

Hun elskede at spille klaver og gav små koncerter.

Hun plejede at love at komme hjem med en gave, men glemte det ofte.

Jeg kan stadig gå og vente på en gave fra hende.

Kunne du tænke dig at prøve igen?

Der er ikke lang tid til. Koncerten er i næste uge.

Og du var vores bedste kandidat.

Hvad laver du? Hvad?

Slap lidt af. Du ser slet ikke, hvordan Jonas har det.

- Det er vigtigt for mig, at han lykkes. - Men du kan jo ikke tvinge ham.

- Han øver ikke nok. - Han har en dygtig lærer.

- Vær glad… Lad mig tale ud. - Jeg ved, hvad du vil sige.

- Jeg bør være glad for… - Stop! Du ved ikke, hvad jeg vil sige!

Vær bare glad for, at han spiller. Accepterer du ham kun, hvis han lykkes?

Violinen udgør kun en lille del af livet.

Livet er knapt nok langt nok til, at man kan nå at blive god til én ting.

Lad ham selv afgøre, hvad han vil være god til!

Sikke en fin teori. Den fungerede jo for dig.

Ja.

Jeg snyder ikke mig selv.

- Kommer du? - Ja.

Et øjeblik… Så.

- Forfra? - Forfra.

Det var virkelig godt.

Jeg skal have noget at drikke.

Det er udkørslen, ikke indkørslen! Det er udkørslen!

- Se dig dog for! - Jeg så den ikke.

- Tydeligvis! - Hold op med at råbe ad mig!

Vi må prøve noget andet.

- Hvor mange dage er der til prøven? - Ti.

Ti dage… Det er ikke meget.

Et øjeblik. Varm op inde ved siden af, tak.

- Hvor mange timer øver du om dagen? - To.

Så må du øge til fire. To timer før skole og to om eftermiddagen.

Men De sagde jo, at det ikke kom an på mængden, men på dybden.

Ja, det sagde jeg. Men indimellem kommer dybden med tiden.

Hovsa, der fløj buen…

Anna…

Jeg er virkelig ked af det med koncerten. Virkelig.

Kom.

Det var derfor, jeg forlod orkestret.

Det begyndte med uro i højre hånd.

Til sidst kunne jeg ikke engang stemme min violin.

Hver gang jeg spiller, tænker jeg, at det ikke går.

Og… betablokkere?

Jeg har prøvet.

Men de hjælper ikke. Jeg får bare udslæt.

"På flyselskabets anmodning skriver piloten en rapport."

"Angiv akkusativ og genitiv."

Og hvad er et akkusativ?

Læreren sagde, at man spørger med "hvem" eller "hvad" for at afgøre det.

"Hvem" eller "hvad" hvad?

Jonas!

Gå ud til din mor.

- Ja? - Hvad er det?

- Hvad? - Fiskene!

Jeg har reddet dem fra grillen.

- Ved du, hvad du gør ved dem nu? - Nej, hvad?

Du sætter dem ud igen!

Det er kedeligt og mekanisk.

Du skal vide, hvad du vil udtrykke. Så kommer tonerne af sig selv.

Tro på det. Du kender stykket. Du kan det godt. Spil nu.

Gør nu, som jeg siger.

Vis mig din hånd.

Sæt dig.

Kom her… Sid stille.

Stille.

Okay… godt.

- Kan jeg gøre noget? - Nej.

Undskyld.

Jeg ringede fem gange, Anna. Fem gange.

Hurtigere.

Det er der, problemet opstår. Begynd fra D.

Det går for langsomt. Prøv i det her tempo.

Så burde det fungere. Sådan.

Igen.

Du rammer ikke tonerne helt. De skal være rene. Igen.

Igen.

Bedre. Igen.

Vi prøver noget andet. Klap takten med hænderne.

Hurtigere.

Kig på mig.

- Hvad er det for en takt? - 3/8.

Godt, og spil så.

Igen.

Op med armen.

Nej.

Igen.

Nej.

Igen.

Nej.

Igen.

Nej.

Igen.

Nej.

Nej!

Nej.

Kan du forklare, hvad der sker med den skulder?!

Fortsæt.

Af med bæltet.

- Af med bæltet. - Jeg vil ikke.

Giv slip.

Sådan.

Slap af.

Sulten?

Godmorgen.

Jeg er ked af, at det hele er så svært lige nu.

Jeg er ligeglad.

Hej, dette er den automatiske telefonsvarer tilhørende:

Alexander Paraskevas.

- Undskyld… Godaften. - Godaften.

Er der sket Alexander noget? Er han syg?

- Hvorfor? - Han kom ikke til undervisning i dag.

- Det vidste jeg ikke. - Der er prøve om to dage.

Han bliver ikke bedre, hvis han ikke øver.

Synes De, at han øver for lidt? Han spiller fire timer om dagen nu.

Vi får se om det er nok.

Far?

Er du okay?

Ja, hvis jeg kunne tisse.

Gider du at hjælpe mig?

Nej, vent.

Jeg bliver nødt til at sætte mig igen.

Skal du stå der og se på?

- Tag ikke for meget. Det er nok. - Det er fint.

Sådan. Du kan jo godt.

Jeg hørte om din koncert.

Tidligere var du så omhyggelig.

Din mor så sin sygdom som mangel på disciplin.

Jeg tager kun en i dag. Men den vil ikke…

- Godt.

. Nu er det fint.

Henter du pølsen i kælderen? Det her kan jo ikke spises. Det er helt tørt.

- Det er da ikke tørt! - Knastørt.

- Det er jo ost! - Tør ost, ja!

- Se, knastørt. - Det er sådan, den skal være.

Fine tynde skiver.

- Og knastørre. - Jøsses!

- Hvad? - Hvordan kan den være knastør?

Fordi den er gammel og tør som os.

Nej. Vi er ikke knastørre.

Vil du have noget at spise?

- Et stykke brød, måske? - Jeg vil ikke have brød.

Du behøver ikke at spille violin, hvis du ikke vil.

Lad mig høre, hvad du synes.

- Det lyder godt. - Det er det samme instrument.

- Men anderledes. - Ja. Det er blevet ældre.

Hør her.

Hvem er det?

Dig.

Det lyder lidt umodent.

Det er det gode ved det.

Hej. Sort kaffe, tak.

- Sådan. Det bliver 1,60. - Tak. Det stemmer.

- Tak. - Farvel.

Anna! Vil De ikke gøre mig selskab?

Gerne.

Vi har lidt tid at løbe på.

Jeg ville egentlig ikke have Jonas som elev. Jeg var bange for Dem.

- For mig? - Ja, for Deres krav.

Min elev møder ikke op til timerne, og min søn kan ikke fordrage mig.

Min søn kan heller ikke fordrage mig.

Jeg er meget taknemmelig. Uden Dem spillede Jonas ikke mere.

Han er yderst talentfuld.

- Ikke det mindste middelmådig. - Nej, det er han for kompliceret til.

Godmorgen!

PRØVE

Alexander Paraskevas?

- Er han her? - Nej.

Okay… Så er det Paula Jentsch, tak.

Vil du tage mig på brysterne?

Også det andet.

Tak.

Anna!

Hvad er der sket?

Alexander faldt og brækkede nakken.

Han er stadig bevidstløs.

- Hvordan faldt han? - Det ved jeg ikke.

Jeg ville ønske ham tillykke…

…men han løb ned ad trappen og faldt. Han må være snublet.

Og Jonas? Hvor er han?

- Det ved jeg ikke. - Var han der ikke sammen med dig?

Jeg sagde jo, at jeg ikke ved det! Jeg ved ikke, hvor han var!

- Hvor har du været? - Til hockey.

Okay.

Spis.

- Undskyld, kan vi tale sammen? - Naturligvis.

Tak, fordi De ringede.

Jeg er virkelig ked af det, der skete.

Om et par uger får vi svar på… om han genvinder førligheden.

De har virkelig hjulpet ham.

De opmuntrede ham.

- Han bør begynde at øve snarest muligt. - Ja.

Det skal jeg sørge for.

Og ønsk ham alt det bedste. Jeg… jeg kommer snart og besøger ham.

Vi ses. ©