All language subtitles for The Fall of the Roman Empire 1080p a

ROMERRIGETS FALD

To af historiens
st�rste problemer er -

- at forklare Romerrigets opkomst
og forklare dets fald.

Men man m� huske -

- at Romerrigets fald
ligesom dets opkomst -

- ikke kun havde �n �rsag,
men mange.

Og at det var en proces,
som strakte sig over 300 �r.

Visse nationer har ikke varet
s� l�nge som Romerrigets fald.

�r 180 forte kejser Marcus Aurelius
sine romerske legioner -

- mod germanske stammer
ved Donau-gr�nsen.

Herre C�sar!
Varslerne er ilde.

Jeg kunne ikke
finde dens hjerte.

Som barn frygtede jeg hemmeligt,
at natten ville komme og aldrig ende.

At vi skulle henleve vort liv
i fuldkomment m�rke.

Det var en liden frygt dengang.

Solen stiger altid op igen,
Herre C�sar.

Det mener du!
Det siges, at flere mennesker d�r -

- n�r natten viger for dagen,
end p� noget andet tidspunkt.

Det synes mig, at natten hvisker:
"F�lg mig mod vest."

"Sov for evigt.
Hvad har en ny dag at byde dig?"

Hvad har en ny dag
at byde dig, Timonides?

Varme...liv...farver...

...mennesker.

Herre C�sar, solen!

Som du forudsagde.
Til lykke, Timonides.

- Timonides!
- Livius, Livius!

Hvordan har C�sar det?

Skal man besvare det sp�rgsm�l,
m� man tage tre forhold i betragtning.

1) Vor kejser har f�rt krig i 17 �r
og levet under h�rde betingelser.

2) Ingen kan kalde
Marcus Aurelius h�rdf�r.

Soldaterne har en vittighed:
Sp�rg Timonides, hvad dag det er -

- s� f�r du en forel�sning
om kalenderens historie.

Er I vel, Herre C�sar?

Hver statholder, hver konge i riget
synes at vente nede i dalen.

Jeg har indbudt dem
af en s�rlig grund.

Jeg har ogs� indbudt min s�n,
din gode ven, Commodus.

Fort�l om dit seneste togt
i disse barbariske skove.

To-tre gange troede vi,
vi havde deres leder, Ballomar.

Et par dage til, C�sar,
s� bringer vi Jer hans hoved.

Nej, Livius! Hvad skulle
jeg dog med hans hoved?

- Bring ham i live.
- Men han er barbarernes hjerte.

S� bring mig barbarernes hjerte.
Jeg vil tale med ham.

Rom har eksisteret i 1000 �r.
Det er p� tide, vi finder ud af-

- at leve i fred med dem,
du kalder barbarer.

S� bring mig denne Ballomar.
I live og straks.

Rygtet sagde, Lucilla var her.

- Lucilla, C�sars datter.
- Ja C�sars datter.

Som duen frygter �rnen...

Som lammet frygter ulven...

S� tungt er mit hjerte af frygt.

Moder Vesta,
Roms evige moder!

Hj�lp mig.
Giv min far helbredet tilbage.

Beskyt os mod den fare,
som truer kejserriget.

Lad fred herske
over hele Romerriget.

Lucilla

Livius!

Lucilla
Du er smuk.

"Du er smuk."
Hvad betyder det?

Det er s� l�nge siden,
at jeg har glemt det.

Hvorfor ops�gte du mig ikke,
da du var i Rom?

Du �nskede vist ikke
at se nogen.

Jeg troede, at levede jeg alene,
afsondret fra verden -

- kunne jeg finde fred.

Men jeg opdagede, at der ingen
�gte fred er ved at v�re alene.

Der er kun ensomhed.

Jeg har ogs� v�ret ensom, Lucilla.

Jeg er her nu, Livius.
Og hvis min fars helbred bedres -

- og hvis dine milit�re opgaver
ikke hindrer det-

- kan vi ses...
hvis du vil.

Det vil jeg.

- Mithridate, konge af Petra.
- Velkommen, Mithridate.

Velkommen, Petra.

Costobacus, konge af Omnia.

V�r hilset, Costobacus,
konge af Omnia.

Severus, prokonsul af Jud�a.

Afrika!

- Velkommen
- Virgilianus, prokonsul af Syrien.

Marcellus,
statholder af Egypten, tror jeg.

Marcellus, C�sars ven.

Og hvem skulle det
s� v�re, Timonides?

- Virgilianus, prokonsul af Syrien.
- Mange tak, Timonides.

Virgilianus, C�sars ven.

Velkommen...

Perikles, prokonsul af Athen.

Perikles af Athen.

Rom er be�ret, Sohamus,
over at Armeniens konge er hos os.

Herre C�sar, Armenien h�ber blot
p� endnu t�ttere b�nd til Rom.

Pertinax, Britannien.

Velkommen, Pertinax.
Velkommen, Britannien.

Hil, C�sar!

Hil, C�sar! Hil, C�sar!

Statholdere, konsuler, fyrster!

I er kommet fra Egyptens �rkener,
fra Armeniens bjerge -

-fra Galliens skove
og Spaniens sletter.

I ligner ikke hinanden,
b�rer ej heller den samme dragt.

I synger ikke de samme sange
eller tilbeder de samme guder.

Og dog! Som et v�ldigt tr�
med gr�nt l�v og sorte r�dder -

- er I den enhed,
som kaldes Romerriget.

Se jer omkring
og se p� jer selv -

- og I ser Roms storhed.

For 200 �r siden var gallerne
vore argeste fjender.

Nu hilser vi dem som venner.

I hele verden er der
kun to sm� gr�nseomr�der -

- som endnu er os fjendtligt stemt.

Det ene her mod nord skiller os
fra dem, der kaldes barbarer.

Det andet mod �st, Persien.

Kun ved disse to gr�nser -

- finder I mure,
palisader, forter og had!

Men slige gr�nser
�nsker Romerriget ikke.

Romerriget �nsker og beh�ver
menneskelige gr�nser.

Vi har m�ttet udk�mpe lange krige.
Jeres byrder har v�ret store.

Men vi st�r nu ved vejs ende.

Vi har inden for r�kkevidde
�rhundreder forgyldt af fred.

En sand Pax Romana.

Uanset hvor I lever,
uanset jeres hudfarve -

- vil freden, n�r den er opn�et,
sk�nke alle, alle

de oph�jede rettigheder
som romerske borgere.

- Herre C�sar! Er I syg?
- Blot lidt ondt i siden. Det g�r over.

Ikke l�ngere
provinser eller kolonier!

Men Rom overalt!
En familie af ligestillede folkeslag.

Det er det,
der venter forude.

M� guderne fremskynde den dag.

Lucilla, hver gang jeg ser dig,
undrer jeg mig over -

- at jeg har
fostret noget s� smukt.

Du g�r det sv�rt for mig
at tage afsked med livet.

- Far, du har et langt liv for dig.
- D�den er en del af livet.

- Har du ikke l�rt det i skolen?
- Du f�r ikke lov at forlade mig.

Findes der noget valg?
Snart vil denne lille b�k af blod -

- disse f� knogler, dette v�v
af nerver og kar v�re st�v.

Intet valg...

Nu, da jeg er her -

- skal jeg s�rge for,
du passer bedre p� dig selv.

Alligevel...

Tiden er knap.

Og der er en beslutning,
jeg ikke l�ngere kan uds�tte.

Jeg m� ofre min s�ns k�rlighed.

Commodus m� aldrig
blive min arving.

Livius, jeg �nsker,
at du skal efterf�lge mig.

Og jeg agter officielt at pr�sentere
dig for kejserrigets ledere -

- som min efterf�lger.

Men I har selv sagt, C�sar,
det kr�ver en, som kan g� nye veje.

En mand af
Romerrigets 10. �rhundrede.

Jeg kan kun f�re krig. Jeg ved ikke,
hvordan jeg g�r barbarer til allierede.

Du finder nye veje.
Du har hjertet p� rette sted.

Men Commodus deler
allerede tronen med Jer.

Jeg havde h�bet, at stilling
og ansvar gjorde ham voksen.

Men han er kun interesseret
i spil og gladiatorer.

I optog mig selv i familien, C�sar.
Commodus og jeg er som br�dre.

Jeg elsker ogs� Commodus.
Men det er blot en f�lelse.

En privat f�lelse.

Herre C�sar! Prins Commodus
sender sine hilsener.

Han er i snelandet
to dagsrejser herfra.

Skal jeg rejse Commodus
i m�de, Herre C�sar?

Ja, Livius, g�r det.

Og t�nk over, hvad jeg har sagt.
Men husk, min tid er knap.

Selv om Commodus er min bror,
havde jeg gjort som du, far.

- Ville du ogs� have valgt Livius?
- Ja.

Ja...

Men hvorfor t�vede han?

Havde han ikke v�ret en mand, O som
t�ver over for sa stort et ansvar -

- havde jeg ikke valgt ham.

S�t dig hos mig.

Lad mig se p� dig.

Er du lykkelig?

Du virker lykkelig,
og alligevel

Og alligevel, far?

Det er kommet mig for �re,
at du en tid overvejede -

- at tr�kke dig tilbage
til Vestas tempel.

Jeg ved godt, det er for enkelt
at betragte livet -

- som enten smukt eller grimt.

Men der var en tid,
da livet forekom mig meget grimt.

Det skyldtes din mor.

Jeg skammede mig over,
at hun voldte dig s�dan smerte.

Jeg havde �jeblikke af lykke
med hende og sk�nhed.

Men hun s�gte
k�rlighed andetsteds -

- eftersom hun ikke
kunne elske mig.

Dig! Den bedste,
den st�rste af alle m�nd.

Skal det v�re s�dan, far?
Kun �jeblikke af lykke, og s� bedrag?

Vi m� pr�ve at forst�
andre mennesker bedre.

Forst� grusomhed og svaghed?

Selv det.

Du er s� livsduelig, Lucilla.

Men jeg tror,
du kr�ver for meget.

L�r at have medynk.

L�r at v�re overb�rende.

Ogs� med dig selv.

Medynk og overb�renhed
med dig selv.

Fremtiden vil
stille store krav til dig.

Livius!

Commodus!

Gajus Livius!
Kriger! Rejsende!

Commodus!
Romeren over alle romere!

- Jeg har savnet dig.
- Har du det godt?

- Jeg har meget at fort�lle dig.
- Og jeg dig.

Vi er alle kommet fra Rom.
Julianus, Niger, Claudius.

Far!

- Jeg har set for lidt til dig.
- Det var ikke mit �nske.

Men disse krige
har v�ret endel�se.

Endel�se, fordi du er for mild.
Jeg havde udk�mpet dem anderledes.

Der er meget,
vi g�r forskelligt, Commodus.

Gid, du havde v�ret i Rom lidt oftere.
Der er en helt ny generation.

- Mener du, jeg er gammel og senil?
- Rom har forandret sig.

Rom har forandret sig. Den er
oversv�mmet med gladiatorer nu.

S�ster! Jeg troede,
du var blevet vestalinde.

Og havde overladt Rom
til dig og dine atleter?

- Kvindelig filosof!
- I har sk�ndtes, siden I kunne g�.

- Du er vel tr�t?
- Og t�rstig.

Vi tales ved.

- Lad os f� noget vin.
- Tribunerne Polybius og Victorinus.

- Vi har k�mpet fire slag sammen.
- Verulus! Roms st�rste gladiator.

Han har overlevet 100 kampe. Vi er
kommet for at udk�mpe jeres slag.

- Gladiatorer som soldater?
- Vi vil l�re jer legion�rer at dr�be.

Lad os f� noget vin.

Marcus Aurelius, vor C�sar,
ser ikke rask ud.

Det g�r d�ende m�nd aldrig.
Men I vidste, han var d�ende.

Hvad skulle ellers tr�kke
folk som jer v�k fra Rom?

Livius, n�r jeg er sammen med dig,
f�ler jeg mig tilpas tryg.

- Du m� aldrig forandre dig.
- Det har C�sar lige bedt mig om.

Far t�nker for meget.

Der er meget for en romer
at t�nke p� for tiden.

Livius dog! Lige pludselig
fik dit �rlige krigeransigt...

...et filosofisk udtryk.

Lad os ikke t�nke,
men drikke.

- Som i gamle dage?
- Som i gamle dage.

Har du studeret logik?
Ved du, hvad et dilemma er?

Et dilemma...

Det er... n�r der kun
er to muligheder.

Og begge to er umulige.
Det er et dilemma.

Drik med mig.
Drik nu med mig.

Jeg er C�sars s�n.
Jeg kan f� dig br�ndt levende!

Livius!

Min ven, min bror...

Der er noget, der nager dig.
Hvad er det?

Din far...

har bedt mig...

...v�re sin arvtager.

Min egen far!

Jeg er jo hans s�n.

Han m� sandelig hade mig.

Han hader dig ikke.

- Jeg har ikke bedt om det.
- Men du sagde heller ikke nej.

- Bed mig sige nej.
- Bede dig

Hvis du lytter rigtigt efter

. kan du h�re guderne le.

- Jeg h�rer dem ikke le.
- Du g�r, som guderne bestemmer.

Tag du hende.

Hun t�nker.

Livius, Livius.

Lucilla.

Lucilla!

Er du f�rdig
med Commodus og vinen?

Min verden er blevet fremmed.
Jeg er ikke sikker p�, hvor jeg er.

Jeg er kun sikker p� �n ting.

Jeg elsker dig, Lucilla.

Hvis du er s� sikker,
hvorfor var du da s� l�nge om det?

Jeg tror, jeg har
vidst det alle disse �r

Jeg m� have v�ret sikker p�,
det ville ske en dag

Vidst det, og dog ikke vidst det.

Vidst og ikke vidst?
Hvordan mener du?

Jeg er ikke sikker p�,
hvordan gik det til.

Men jeg ved det nu.

Du var altid hos mig.
Overalt.

Jeg tog dig med mig i slag.

Du var hos mig
p� de kolde slagmarker.

- Men det ved du godt.
- �h, Livius. En ting ved jeg.

Du var ogs� hos mig.
Altid.

Til tider �nskede jeg
at flygte fra livet.

Men jeg gjorde det ikke.
Jeg sagde til mig selv

at en sk�nne dag
ville du v�re hos mig.

Jeg �nsker at v�re
hos dig resten af livet.

For jeg elsker dig.

G�r du, Livius?

Bring ham tilbage til mig uskadt.
Bring ham tilbage hurtigt.

Lad ham elske mig for evigt.

F� de m�nd om bag linierne.
Vi l�gger en f�lde for Ballomar.

- Jeg leder angrebet.
- De forreste m�nd er lokkemad.

Mange vil d�. Det vil is�r
v�re farligt for deres leder.

Vi vil f�re an i dette slag
og v�re din lokkemad.

Og falder jeg,
var guderne ikke med mig.

Og s�, Livius,
min ven, min bror

Vil det ikke lette dig
for en stor byrde?

N�r ordren lyder, f�rer du dine m�nd
dybere og dybere ind i den skov -

- indtil barbarerne tror,
det er sikkert at angribe.

I holder stand,
indtil vi rykker ind.

Vi skal nok holde stand.

Ballomar!

Ballomar undslap, fordi nogle
af dine gladiatorer var kujoner.

Far!
Far!

Det er besluttet, Lucilla.

Armenien og Rom vil komme
hinanden endnu n�rmere.

En del af Rom en yndig del
vil blive armensk.

Lucilla, vil du passe p� disse her?

Jeg har skrevet dem
under mine togter i disse skove.

Jeg skal nok passe p� dem, far.

Jeg har pr�vet
at overbevise mig selv om -

- at min bekymring
for kejserriget er urimelig.

Men min bekymring er rimelig.
Mod �st, Lucilla, truer faren.

Vi m� indg� en alliance,
der viser hele verden -

- hvor stor v�gt
Rom l�gger p� sin �stgr�nse.

En alliance med Armenien.

Derfor m� C�sar
bortgifte sin datter...

...til kongen af Armenien?

Jeg havde h�bet,
guderne var venligere.

Jeg havde h�bet, du undgik
at gifte dig uden k�rlighed.

Far!
Du ved bedre end nogen -

- hvad et �gteskab
uden k�rlighed vil sige.

Ja.

Ja, det g�r jeg.

Jeg ved, du elsker mig.
S� n�r du...

N�r du beder mig,
kan det kun betyde, du har pr�vet...

...af al din kraft,
at finde en anden udvej.

Ja, det har jeg.

Og du kunne ikke?

Nej.
Det kunne jeg ikke.

Derfor m� det ske.

S�dan straffer Rom kujoner!

Hold op med det der!
Stands! Stands!

Kalder du os kujoner? Lad 20 af
dine m�nd k�mpe mod 20 af vore.

- Om de t�r! Se, hvem der er kujoner.
- Flyt dig!

- Ingen r�rer Verulus!
- Jeg leder nordh�ren.

- Forts�t afstraffelsen.
- Det tillader jeg ikke.

- Tr�k dig tilbage, Commodus.
- Det kan jeg ikke.

- Det kan jeg heller ikke.
- S� lad guderne afg�re sagen.

Ja, varslerne har v�ret ilde.

Ilde for hvem? For os, for Rom?
Her kan vi i det mindste tale frit.

Hvad vil du, Julianus? At guderne
sendte os sm� skriftlige r�d -

- om hvert lille tr�k,
vi foretager os?

Er mord p� en kejser
et lille tr�k?

- Mord?
- C�sar er d�ende. Og han ved det.

Han kan n�r som helst
udr�be Livius til sin arvtager.

Og n�r han g�r det, offentligt,
hvad h�b er der s� for os?

Myrde C�sar
Ved Commodus det?

Commodus ved det ikke.
Han m� aldrig f� det at vide.

C�sar bliver bevogtet.
Der er altid nogen om ham.

- Hvordan kan det g�res?
- Meget simpelt.

Vi ved alle,
at C�sar elsker frugt �bler.

Denne kniv er forsynet
med en livsfarlig gift.

P� den side med
den indgraverede slange.

Sk�r et stykke frugt med den
Et �ble

Byd C�sar den forgiftede halvdel
og spis selv den anden, og s�

L�nge leve kejser Commodus.

Om der s� var hundreder af vidner,
ville ingen blive mist�nkt.

Fra hvem vil C�sar modtage frugt?
Hvem st�r ham tilstr�kkeligt n�r?

- Det g�r jeg-
- Du?

Du er blind.

Jeg beh�ver kun f�le bladet,
s� kenderjeg forskel p� siderne.

Og hvem bedre end en blind mand?

Er du en mand, der forst�r ironi,
Marcus Aurelius?

S� se godt p� Romerrigets kejser.
Han er ikke andet end en slave.

Og hvem eller hvad
er s� din herre?

Slave!

Et lille punkt i din side.
N�ppe st�rre end et hvedekorn.

Hvad nytter nu
al din visdom?

Intet svar?

T�nk p� alt det, du har l�st
og grubler over gennem �rene.

Og dine timelange samtaler
med din ven Timonides.

De m� da have beredt dig
p� denne stund.

Men de har svigtet dig, ikke?
Du er ikke beredt.

Hvorfor?

Under al den snak
glemte I da emnet d�den?

Eiler vidste I inderst inde,
at jeres visdom ville komme til kort -

- over for dette mysterium
over alle mysterier?

Har I f�rst indr�mmer det -

- bliver al anden viden og kunnen
banal og meningsl�s.

Men s� ville I ikke have t�nkt
og l�st og talt og grubler.

Det er m�ske godt det samme.

For hvis mennesker ikke
t�nker, l�ser, taler sammen

F�rst og fremmest taler
. s� er de ikke l�ngere mennesker.

Han er kommet for at hente mig -

- den tavse f�rgemand
for at f�re mig over den m�rke flod.

Jeg er ikke rede til dig.

Jeg har altid v�ret villig
til at forhandle med mine fjender.

Jeg beder dig vente to �r.

Et �r! Jeg kan ikke n� det
p� mindre end et �r.

Jeg s�ger ikke forn�jelser,
venskab eller k�rlighed.

Jeg taler kun om Rom. Og n�r jeg
siger Rom, mener jeg verden.

Fremtiden For min del er jeg
jeg villig til at leve videre i smerte.

Et �r!
Hvad betyder et �r for dig?

Du grove, gemene, vidl�se ting.

Og dog var det mig, der sagde:

Er det ikke figentr�ets natur
at give figner?

Som det er honningbiens
at give honning -

- og l�vens
at angribe lammet?

S� det er livets gang,
at du kommer efter mig.

Tilgiv mig, f�rgemand. Jeg t�nkte
ikke p�, at du er blind og d�v.

Hent mig, n�r du vil.

Min h�nd skal f�re os...

Men jeg siger dig dette:

Der er en stor sandhed,
vi endnu ikke har g�ttet

- �h, er det dig, Cleander!
- Kan jeg g�re noget, Herre C�sar?

Jeg har smerter.

Gr�kerne siger, at intet
lindrer smerter bedre end frugt.

Del dette med mig.

Jeg er blevet lovet bort
til kong Sohamus.

- Men du er min!
- Min far har givet sit ord.

- Flygt med mig.
- Hvor skulle vi flygte hen?

- Et sted, hvor vi kunne v�re alene.
- Det findes ikke.

- Jeg er C�sars datter.
- Du er en kvinde.

Det er en langt h�jere rang.

Jeg kunne ikke leve s�dan.
Og du heller ikke.

Jo. Skulle jeg v�lge mellem at v�re
C�sars arvtager og din elskede -

- ville jeg v�lge din k�rlighed.

Jeg kan ikke.

Hvordan kan du andet?

Kun dette er virkelighed.

Alt andet er at leve halvt.
At dr�mme Kun dette

Hvor kan du bede mig glemme,
hvem jeg er? Hvad mit liv betyder?

Hvor kan dit liv betyde noget
uden k�rlighed?

Jeg tillader det ikke.

Far, hvorfor afskrev du mig?

C�sar ligger for d�den!

C�sar ligger for d�den!

Far?

Livius

Du s�ger et dokument, Timonides,
hvori min far udn�vner sin arvtager.

- Et s�dant dokument findes ikke.
- Det m� der v�re!

Hans sidste ord var "Livius".

Jeg vil bevidne -

- at det var C�sars �nske,
at du blev hans arvtager.

Hvis det kun er dit ord, Lucilla,
vil der opst� tvivl.

C�sar m� v�re ubestridt C�sar.

Findes der ingen
andre muligheder, Lucilla -

- for at blive
Marcus Aurelius' �gte arvtager?

Hil den ubestridte C�sar!
Hil Commodus!

Hil C�sar!
Hil Commodus!

Hil C�sar!
Hil Commodus!

Jeg skal aldrig glemme,
hvad du gjorde i dag.

Lad det lyde i alle hj�rner
af Det romerske Kejserrige -

- at jeg Commodus, nu C�sar,
udr�ber Gajus Metellus Livius -

- til �verstkommanderende
for alle romerske arm�er -

- prokonsul af
Det romerske Kejserrige -

- kun underkastet C�sar selv.

Hil C�sar!

Hil C�sar!

Hil C�sar!

Hil C�sar!

Husk, du er d�delig.

I disse bygninger
opbevarer I alle love -

- og alt, hvad Roms
stor m�nd har skrevet.

Jeg rejser bort
med min mand -

- og snart er jeg
fjernt fra denne by.

Jeg beder jer
vogte over disse -

- min fader,
Marcus Aurelius' betragtninger.

Hvad fremtiden
end b�rer i sit sk�d -

- s� lad dem ikke g� til.

For de er Rom.

Da min far l� for d�den -

- talte jeg med guderne og sagde:

"Jeg er ikke som min far."

"Og hvis jeg bliver
kronet til C�sar" -

- "vil jeg �ndre alt,
hvad han har gjort."

Jeg tilb�d dem mit liv.

Og sagde, at hvis det ikke
gavnede Rom, at jeg blev C�sar -

- s� lad mig blive dr�bt.

Men som I ser,
er jeg i live...

...og C�sar.

Ja!

Jeg vil endnu en gang
se Rom som lysets by -

- munterhedens,
sk�nhedens, styrkens by.

Vi skal have lege.
Byens borgere skal f� br�d.

I og jeres �stlige provinser
fordobler kornsendingerne.

Herre, C�sar.
Det er umuligt.

Der er hungersn�d. Ikke blot
i provinserne Syrien og Egypten -

- men ogs� i Armenien,
Kappadokien og Arabien.

I hele den �stlige halvdel
af kejserriget d�r folk af sult.

Da I sendte bud efter os,
var der gl�de og h�b.

Folket sagde: "Rom lader os ikke d�.
Vor unge C�sar vil sende os hj�lp."

Hvis vi udf�rer de ordrer,
rejser hele �sten sig mod Rom.

I fort�ller jeres provinser -

- Egypten, Syrien,
hele den �stre halvdel af riget -

- at er der den mindste modstand
mod mine ordrer vil jeg knuse dem.

I lader dem ogs� vide,
at de kan glemme min fars svaghed.

Tribunen Polybius og hans legion.
D�dsmarch! Faldet i baghold!

Barbarer!
Menneskeofre romere!

Til angreb!

Ballomar!

Lad jeres v�ben og sv�rd falde!
Vi har bekriget hinanden l�nge nok.

Du skal aldrig
tr�kke mig og mine folk -

- gennem Roms gader som slaver.

I vil aldrig blive slaver.
Du har mit �resord!

Det vil C�sar aldrig godtage.
De er krigsfanger.

De skal s�lges som slaver.

Lad os d�,
mens vi dr�ber romere.

L�g dem i l�nker!
L�g dem i l�nker!

Indtil vi kan tale med dem
som mennesker.

Vi beder jer kun om at give os
jeres ord, s� bliver l�nkerne fjernet.

I forst�r vist ikke. Gajus Metellus
Livius �nsker at fjerne jeres l�nker.

Han �nsker at g�re jer
til frie m�nd og kvinder.

Han vil g�re jer til romere.

Betvivler I Livius' ord?
Jeg vil hj�lpe jer...

Det her er Wotan,
vor krigsgud.

Er dine guder st�rkere end vore,
giver de dig styrke.

Hvis ikke, r�kker du h�nden frem
og ber�rer Wotan.

I er omringet af romerske soldater.
Ved mit f�rste skrig dr�ber de jer.

Vi har tabt slaget.
Wotan siger, vi skal d�.

Lad os se logisk p� det. Du vil vide,
om vor gud er st�rkere end jeres.

1) Hvad f�r du at vide,
hvis jeg ber�rer din gud?

Kun at jeg er svag.
2)...

Vi vil hj�lpe jer, befri jer.
Skriger jeg, m� I alle d�.

Sk�nt jeg har v�ret slave,
er jeg ikke vant til smerte.

Sk�nt jeg er filosof,
er jeg svag.

De er det ikke v�rd.

Barbarer! Uhyrer! Dyr!

Ber�r Wotan, s� ved vi,
jeres guder er svage.

Jeg kan ikke holde det ud.

Det g�r over al
menneskelig modstandskraft.

Jeg kan ikke.

�h, Livius,
hvilken verden...

...n�r dens fremtid
hviler p� s�danne som dem...

Det var ikke min agt at g�re det

Min tro var ikke st�rk nok.

Du skreg ikke engang.

Derfor beh�ver I ikke overtage
vor gud eller �ndre jeres traditioner.

- Vil du ikke have os, romer?
- Elendige uoplyste halvmennesker!

I er slet ikke det,
vi k�mpede for.

Og dog...

Jo, vi �nsker jer.

Vi �nsker jer.

S�ster!

Var han ikke C�sar, havde han
v�ret Roms st�rste gladiator.

Ja, du h�rer til i arenaen.

Har du rejst s� langt
for at sk�rpe dit vid?

Alt, hvad du g�r,
har et form�l.

Jeg er her for at sige det,
dine venner ikke vover.

Du driver vore
�stlige provinser til opstand.

�h, du er kommet
for at sk�nde p� mig!

Lad mig minde min s�ster om -

- at hendes lillebror ikke mere
lader sig koste rundt og latterligg�re.

Du synes at glemme, at jeg er C�sar.
Jeg g�r, som jeg vil.

G�r du det?
Du har kun haft �t i sinde!

At knuse alt,
hvad vor far har skabt.

Du har altid
afskyet mig, Lucilla. Hvorfor?

- Hvad har jeg dog gjort dig?
- Det er det, du g�r nu.

Du lyver! Jeg ved godt,
du forgiftede fars sind imod mig.

Det beh�vede jeg ikke. Far vidste,
hvilke grusomheder du begik.

Hvorfor vidste han intet
om dine grusomheder?

Is�r mod vor egen mor.

Jeg var i hendes v�relse,
da hun d�de.

Da vores mor d�de!
Husker du det?

Jeg h�rte hende trygle dig:

"Lucilla, hvorfor hader du mig?
Har jeg s�ret dig, s� tilgiv mig."

- Men du lod hende d� uden et ord.
- Der var en grund.

- Hvilken? Sig mig det?
- Ingenting.

- Svar mig!
- C�sar!

I er ubev�bnet. Selv en kvinde
med en dolk kan v�re farlig.

Hun har ingen dolk.

Hun er min s�ster.

Lad os alene.

Du kom alts� for at advare mig.

Ingen anden grund?

Vidste du ikke,
Livius var p� vej tilbage til Rom?

Det vidste jeg ikke.

Ved du, hvorfor han kommer?

Bliv her hos mig, Lucilla.

Vi finder andre midler
til at sikre os Armeniens troskab.

Gajus Metellus Livius!

Jeg har h�rt,
Lucilla er i Rom.

Har du ogs� h�rt, at alt er muligt,
nu da Commodus er C�sar?

Jeg har h�rt
de vildeste rygter om -

- at du er kommet
med hovedet fyldt af id�er -

- om "et nyt Rom"?

Min fars Rom!

Og at du vil
forel�gge Senatet disse id�er.

Dine vilde planer!

Hvad ville du g�re,
hvis jeg sagde:

"Livius, det vil jeg ikke have, du g�r."
Kun det. Ikke andet.

Jeg ville alligevel g�re,
hvad jeg finder n�dvendigt.

Opgiv din plan, Livius.

S� skal jeg s�rge for, at du
og Lucilla altid kan v�re sammen.

Livius

Hvad skal jeg g�re?
Jeg er ikke s� st�rk, som jeg troede.

Jeg har ikke l�rt
at leve uden dig.

Der er intet liv, hvis vi er adskilt.
Jeg har sagt det f�r.

Jeg troede, du havde forr�dt min far.
Men nu forst�r jeg.

Du har fundet din egen m�de
at skabe den verden, han �nskede.

Men pr�ver jeg at skabe den verden,
vil Commodus skille os ad.

Skab den verden, Livius.

Og lad os s� se,
hvad der kan adskille os.

Hil Livius! Germanernes besejrer.
Hil Livius Germanicus.

�rv�rdige f�dre
og senatorer af Rom!

Har I h�rt,
hvad der bliver foresl�et?

Gajus Metellus Livius
har anmodet om -

- at vi,
Det romerske Senat -

- sk�nker disse barbarer,
disse vilde -

- romersk statsborgerskab
og bos�tter dem p� romersk grund.

Vi skal behandle disse
omvandrende mordere som br�dre!

Ligem�nd.

Hvad med vore andre provinser?

Hvad med Gallien,
som er os s� tro?

Hvad med Syrien, Egypten,
som sender os vort korn?

G�r vi disse barbarer til romere,
kan vi s� n�gte dem borgerskab?

Hvad bliver der da af det engang
s� dyrebare romerske borgerskab?

Det bliver billigt og ordin�rt.
Og kan gives bort som br�d.

Jeg siger nej!
Vi er romere! Krigere!

Lad os sl� denne
nedbrydende id� ud af hovedet.

Korsf�st deres ledere!
S�lg resten som slaver!

L�r dem �n gang for alle,
hvad det vil sige at bekrige Rom.

Det er den romerske praksis.

�rv�rdige f�dre af Rom!

I har hilst mig som en soldat-

- der vendte hjem fra krigen
i beskeden triumf. Det takker jeg for.

Men I st�r over for
en vanskelig beslutning.

Og det m� ikke ske, at jeg
som soldat p�virker jeres stemmer.

Jeg beder derfor C�sar om -

- at en mand, som hverken er
soldat eller senator, men filosof-

- en fornuftens stemme,
m� tale for mig.

- Romerske landsm�nd!
- Gr�ker, gr�ker!

F�dt som gr�ker,
men romer efter eget �nske.

- Slave!
- Slave, slave!

F�dt som slave,
men vandt min frihed.

Romerske landsm�nd!

Jeg er l�rer. Og som l�rer ved jeg,
at n�r jeg har fors�gt -

- at bibringe den samme l�re 100
gange, og eleven stadig ikke forst�r -

- s� m� jeg drage den slutning,
at der er noget galt -

- enten med l�ren
eller med l�reren.

Hundreder af gange har vi
l�rt dem, vi kalder barbarer -

- hvad det vil sige at bekrige Rom.
Vi har br�ndt deres landsbyer -

- korsf�stet deres ledere
og gjort deres unge til slaver.

Ilden g�r ud, de d�de bliver begravet.
Slaverne d�r langsomt.

Men det had,
vi efterlader os, d�r aldrig.

Had betyder krige.

Krige betyder afgifter -

- pint ud af vore provinser.

Skatter!

Sult! Sygdom!

Hvilke omkostninger!
Hvilket spild!

Men svaret er enkelt.

- Ikke flere krige.
- Ingen krige?

N�r dine venner
ustandselig angriber os?

Det er forr�deri!

Disse mennesker har tydeligt
r�bet deres hensigt.

At knuse os og hele
den romerske levevis.

Og dog er svaret enkelt.

Lad os forvandle mine venner
fra krigere til et fredeligt folk.

Lad os anbringe dem
p� vore forladte g�rde.

Ikke blot vil de fremstille
deres egen f�de, men jeg lover jer -

- en sk�nne dag
vil de sende f�de til Rom.

Ja, anbring dem p� g�rdene.

Lad dem arbejde for os, men
som slaver. S�dan har det altid v�ret.

Niger havde 20.000 slaver
p� familiegodset.

Hvor er de nu?
Enten solgt eller frigivet.

Og hvorfor?
Fordi Niger er imod slaveri?

Nej, fordi det ikke l�ngere
er l�nsomt at holde slaver.

Slaver producerer ikke
s� meget som frie m�nd.

Lad os g�re det,
der er l�nsomt og rigtigt.

Lad os sk�nke dem den st�rste gave
af alle: retten til romersk frihed.

Lad dem udsprede, at Rom
har modtaget dem som ligem�nd.

S� f�r vi vore
menneskelige gr�nser -

- den romerske fred,
som Marcus Aurelius lovede.

I C�sars navn!

I C�sars navn!

C�sar har spurgt mig:

"Hvorn�r har Rom
v�ret st�rre eller st�rkere?"

Mit svar lyder: "Aldrig har Rom
v�ret st�rre eller st�rkere end nu."

Og hvad er det, der har
holdt sammen p� vort kejserrige?

Vor styrke! Vor magt!

Lighed, frihed, fred!

Bruges de ord af andre
end gr�kere, j�der og slaver?

Bag ham og hans folk
st�r vandalerne.

Millioner af dem, som kun venter p�
et �jebliks svaghed for at knuse os.

Optager vi disse barbarer
i vor midte -

- vil vore fjender sige,
det skyldes svaghed.

Og de vil skylle ind over os
fra alle sider.

Det vil blive d�den
for Det romerske Kejserrige.

Det bliver d�den for Rom.

D�den for Rom?

Hvordan d�r et kejserrige?

Styrter det sammen
i et eneste frygteligt nu?

Nej. Men der kommer en tid,
hvor folket ikke mere tror p� det.

F�rst da begynder et rige at d�.

F�dre af Rom!

Jeg har levet
under fire store kejsere.

Trajan, Hadrian,
Antoninus, Marcus Aurelius.

Og i alle disse �r voksede riget.
Det udviklede sig.

Livets lov siger:
Voks eller d�!

Og I senatorer
er Roms hjerte.

Det er gennem jer, folket taler.
Tal! Lad verden h�re jer!

Lad verden vide,
at Rom ikke d�r.

Der er millioner som dem der,
som venter ved vore porte.

�bner vi ikke selv portene,
bryder de dem ned og knuser os.

Lad os i stedet vokse os
endnu st�rre, endnu m�gtigere.

Lad os tage dem til os.

Lad kejserrigets hjerte
vokse med os.

�rv�rdige f�dre!
Vi har forandret verden.

Kan vi ikke forandre os selv?

- Ja! Tiden er inde til forandring!
- Ned med krigen! Pax Romana!

Livius!

- Du sejrede! Vi sejrede.
- Vi besejrede Senatet, ikke Rom.

Rom st�tter dig. H�ren st�tter dig.
Jeg vil st�tte dig.

G� imod Commodus! Med dig
som C�sar vil Rom forandre sig.

Du besejrede mig.
Ikke sandt?

Siden det var for Rom,
er nederlaget ikke dit.

Nu st�r alt mig klart.
Hvorfor du kom

For at knuse mig.

Jeg kunne dr�be jer begge to.

- Hvad ang�r Senatet
- G�r du imod Senatet

Jeg g�r ikke imod Senatet. Vi vil
tillade dine barbarer at bos�tte sig.

Men du er ikke l�ngere
C�sars n�stkommanderende.

Du vender tilbage til nordgr�nsen
og bliver der, til jeg skifter mening.

Nej, s�ster! Du f�r ikke flere chancer
for at smede r�nker imod mig.

Du tager tilbage
til din mand i Armenien.

Og du f�r hverken Rom
eller Livius at se mere.

For f� dage siden var I rede
til at slutte fred med Rom.

Ide forgangne �r har vi
sluttet fred med mange stammer.

Af de nordiske folk
er I det sidste.

Frygter I vandalernes horder
ved jeres gr�nser -

- vil Rom beskytte jer.

Hvorfor afsl�r I? Hvorfor?

Sig frem nu! Eller forsvind.

Alle de �r i denne �demark.
Og hvad har vi udrettet?

For f�rste gang i kejserrigets historie
holder n�sten hele Norden fred.

En mand kan v�re alene
i m�neder...�r!

Men s� kommer det ene �jeblik,
da det bliver for meget.

Ville det �jeblik v�re kommet,
hvis Lucilla var her hos dig?

Befaling fra C�sar!
Du skal vende tilbage til Rom.

- Livius!
- Se, Timonides. Det er Livius.

- Alt er vel her.
- Lykken st�r os bi.

- Jeg har et hjem. Som en romer.
- Vi har mere end nok til os selv.

Vi havde ret, Livius. Der er ingen
gr�nser for, hvad man kan udrette -

- med menneskesindet.
P� godt og ondt.

- Har du h�rt fra Lucilla?
- Nej.

Jeg har intet h�rt i m�nedsvis.

Der er hungersn�d i Rom.
Folk d�r i tusindvis af sult og pest.

Jeg m� n� frem f�r nattens frembrud.
Det gl�der mig, det g�r jer godt.

Grusomme tider, Livius.
Jeg frygter, at guderne er vrede.

De plager Rom
med denne pest.

Tusinder er d�de.
Jeg er alene.

Jeg har ingen at...
vende mig til.

Undtagen dig.

Jeg har ikke v�ret borte
efter eget �nske.

Hele �sten har gjort opr�r.
Arabien, Jud�a, Kappadokien

- Syrien, Egypten.
- Syrien og Egypten?

Det er jo Marcellus og Virgilianus.
De var de mest trofaste.

Mod min far, ja.

Nu s�tter de deres h�re ind
mod mig, mod Rom.

Selv Sohamus har gjort
f�lles sag med dem.

Han har tvunget Lucilla
til at flygte med sig, Livius.

Hvor st�r �st-arm�en, Commodus?

De er g�et over til opr�rerne.

Der er kun nord-arm�en tilbage
til at knuse dem.

Og du er den eneste,
de vil f�lge, Livius.

Overtag kommandoen.

Giv mig ikke
en s�dan magt, Commodus.

Guderne er med mig.
De vil altid v�re med mig.

Drag mod �st
og knus opstanden.

Giv mig ikke en s�dan magt.

Jeg er ikke bange.

I har bedt om dette m�de.
Tal!

Ville du angribe os,
f�r du havde talt med os?

Marcus Aurelius �nskede
et rige af lige folkeslag.

- Rom tolererer ikke opstand.
- Vi er gamle venner, Livius.

I har �gget to h�re til mytteri.
I har truet kejserriget.

Vi er ikke alene om det, Livius.

Livius!

Livius!

Guderne var os n�dige.
De sendte dig. Dig!

- Har du del i det her, Lucilla?
- Jeg har stor del i det.

- Del i en opstand
- Vi l�sriver os fra Rom.

Vi vil skabe vort eget rige
her i �sten. Et �strige...

Det bliver kaos.
Hvad skulle holde jer sammen?

- I splitter blot kejserriget.
- Ikke hvis du slutter dig til os.

- Vi f�r hele Rom. St�rre end f�r.
- Hvad har du gjort?

Jeg vil afv�rge den katastrofe,
min bror er skyld i.

Commodus kan have fejlet.
Men dette er ikke vejen.

Jeg kan ikke lade dig
�del�gge kejserriget.

Kan du ikke slutte dig til os,
s� tag din h�r med tilbage til Rom.

- Lad os finde vor sk�bne her.
- Uden at straffe opr�rerne?

Jeg har del i det opr�r.

Jeg begynder at tvivle p�,
om du nogen sinde har elsket mig.

Det er af k�rlighed,
jeg har sat s� meget p� spil.

Flygt, Lucilla!
Skjul dig, f�r det er for sent.

For uafvendeligt som d�den
vil vi knuse de opr�rske arm�er.

Jeg flygter ikke, Livius.

Du har overtr�dt pagten!

Mere end det, Lucilla.
Vi har gjort f�lles sag med perserne.

Perserne!

Hvad kan vi g�re?
Slutte os til Livius?

Commodus ville blot bel�nne os
med tortur og d�d.

Det er romere mod persere!
Og vi ser bare til.

Stik baglandet i brand!

D�r jeg, skal du vide, jeg har befalet,
at Lucilla omg�ende skal dr�bes.

Kongen er d�d!
Kongen er d�d!

- Jeg har tabt. Lad mig d�.
- Jeg �nsker, du skal leve.

Jeg vil d�, Livius

Hil Livius!

Commodus, Romerrigets kejser,
hilser dig og udr�ber dig -

- til Gajus Metellus Livius Parthius,
Persiens besejrer.

C�sar har bedt mig sige til dig:
"Livius, min ven, min broder!"

"Du skal dele tronen med mig,
blive C�sar sammen med mig."

Men f�rst skal
disse landsbyer �del�gges.

Fra hver opr�rsk by i
Kappadokien, Syrien og Egypten -

- skal 5000 mennesker
fanges og korsf�stes.

5000 mennesker fra hver by
skal br�ndes levende.

Vi skal l�re dem at g�re opr�r.

Stands korsf�stelserne!
Grib disse m�nd.

Romere!

Romere!

Nu kan vi sige til Senatet,
til kejserriget, til hele verden: "Se!"

"Her m�des vi i venskab,
de blonde mennesker fra Norden" -

- "og de m�rke fra Syden!"

"Det, vi har udrettet her,
kan udrettes verden over."

Hvor er gaven
fra Gajus Livius?

S�dan behandler Livius os!
Gajus Metellus Livius!

Sagde I,
jeg ville dele tronen med ham?

S�dan l�d hans svar:

"Fort�l C�sar, der vil komme
et nyt Rom eller en ny C�sar."

Cleander!

Skaf mig guld, Cleander.

Rib alle offentlige monumenter,
templerne, guderne og gudinderne.

Skaf mig guld nok til
at drukne Livius og hans nye Rom.

Udslet barbarerne!

Romerske m�nd!
Romerske m�nd!

R�r ikke disse mennesker.

De er blevet jeres br�dre.

Lad dem leve i fred.
De er romere nu.

G�r dem ikke fortr�d!

Alle de nordiske folk
vil svare med d�d og ild!

Deres had vil leve
i mange �rhundreder.

Floder af romersk blod
m� betale for dette.

I g�r disse folkeslag til dr�bere.

L�g jeres v�ben til side.
Lad os leve sammen i fred. Fred!

Nej!

Hvad skete der, blide gr�ker?

Pr�vede du at fort�lle dem,
der fandtes tre muligheder?

Vidste du ikke,
der var en fjerde mulighed?

S�dan besvarer de fornuft.
Nu m� selv du forst� -

- at dette er den eneste m�de
at svare dem p�.

Se p� hans ansigt og sig mig,
hvad jeg skal g�re i hans navn.

F�re h�ren mod Rom
og drukne byen i blod?

Han er d�d...

Mig forekommer han ikke d�d.

Jeg kan stadig m�rke hans liv
og h�re hans ord.

Han var min fars ven.

Jeg drager alene til Rom.

Er jeg ikke tilbage ved solnedgang,
s� send h�ren mod Rom.

Jeg er blevet guddommeliggjort.
Vidste du det?

Jeg har befalet 30 dages fest
for at fejre begivenheden.

Drag ufort�vet bort, Commodus.
Jeg kan stadig sk�ne dit liv.

Nu forst�r jeg endelig,
hvorfor de sendte mig pesten.

Der var hungersn�d,
der var for mange munde.

S� guderne gjorde mundene f�rre.

Commodus,
h�ren st�r ved byens porte.

Er jeg ikke tilbage ved solnedgang,
marcherer legionerne mod Rom.

Jeg tilb�d dig alt.
Og dog s�tter du dig op imod mig.

- Du kunne v�re blevet en gud
- Grib et sv�rd, s� skal jeg vise dig.

Jeg skal vise dig,
hvor guddommelig du er.

Jeg vil appellere til Senatet.

Der m� v�re lidt k�rlighed til riget
tilbage blandt dem.

Jeg elskede dig, Livius.

Alligevel m� du d� nu.

Men det er netop s�dan en sp�g,
guderne s�tter h�jst.

Du fortalte mig engang,
at du aldrig havde h�rt guderne le.

Lyt!

Lyt n�je!

Glorv�rdige C�sar!
Med navnene Lucius, Aelius -

- Aurelius, Commodus,
Augustus, Pius, Felix -

- verdens besejrer,
den uovervindelige!

Den romerske Herkules!

Ypperstepr�st! Kejser!
Landefader!

Og nu Persiens besejrer!

Vi er samlet her for bede om
vor guddommelige C�sars tilladelse -

- til at proklamere,
at vort rige fra i dag -

- ikke l�ngere skal
kaldes Det romerske Kejserrige -

- men Commodus' Kejserrige -

- og at denne by ikke l�ngere
skal kaldes Rom, men Commodus' By.

I har min tilladelse.

Gajus Livius er iblandt os.

Gajus Livius �nsker at tale.

Tal!

�rv�rdige f�dre af Rom!

Hvad har I gjort?
Hvad er I blevet til?

I er det romerske folks senat -

- kejserrigets stemme
og samvittighed.

Rejs jer! G�r jer fri af den mand,
som har sat kejserriget p� spil.

Nordarm�en st�r ved Roms porte.
H�ren vil st�tte jer.

Forr�der!

Fra C�sar!
�ndring i overkommandoen!

�ndring i overkommandoen!

Gajus Livius er
ikke l�ngere jeres leder!

Jeres ny �verstbefalende
er C�sar selv.

Guld! Guld! C�sar har sendt guld
til Roms soldater.

Guld! Guld!

3000 denarer
til hver mand. I guld!

3000 denarer. Guld!

3000 denarer i guld
til hver mand!

Der er ikke guld nok i hele verden
til at betale hver mand 3000 denarer.

Se selv!

Der ser du, Livius!

Dagen er g�et til ende,
og ingen h�r marcherer mod Rom.

Vor nye gud, C�sar,
kr�ver menneskeofringer.

Du og de andre d�r
bliver de f�rste.

Guld! Guld!

Der har du din storsl�ede nord-arm�!
K�bt for en h�ndfuld guld.

Hvad venter vi p�?
Lad os tage vores part.

- Hvad med Livius?
- Og de �r, du har givet, Victorinus?

Alt det blod, I har udgydt?
Dine kammerater, som faldt?

- Kaster du alt det bort?
- Vor tid er inde.

Tid! Tiden for forr�deri.
Desert�rer!

Vi er ikke desert�rer.
Vi adlyder vor C�sar!

Jeres C�sar k�ber jer.
R�rer du det guld, er du en forr�der!

Skal du kalde mig forr�der?
Du leder en opstand!

- Polybius!
- Flygt, Lucilla. Red dig selv.

Det kan ikke v�re sandt.
Ikke min fars h�r!

- Hvad er der blevet af den?
- Der er intet tilbage M�rke, d�d!

- Flygt, Lucilla.
- Polybius

Det nytter ikke at gr�de.

Du fatter ikke alt det her, vel?

I gamle dage var der guld
fra krigene til legion�rerne.

Men din far
Han var en stor mand, men

Med hans nye Rom
er alt forandret.

Nej!

Verulus!

Verulus, hj�lp mig.

Hj�lp mig frelse
den mand, jeg elsker.

Dr�b min bror!

Jeg giver dig penge, mine smykker.
Alt, hvad jeg ejer og har.

Jeg har intet tilbage,
undtagen min k�rlighed.

Der er ikke penge nok i hele verden
til at betale en mand -

-for at dr�be sin egen s�n.

Din s�n?

Min mor!

Elskede min mor dig?

Ja, hun elskede mig.
Og jeg elskede hende.

Det er l�gn!

Det er l�gn. Det er l�gn.

Nej, Commodus. Det er sandt.

Du skulle aldrig have v�ret C�sar.
Du er ikke f�dt til det.

Det er l�gn.
Jeg er s�n af en kejser.

Marcus Aurelius var min far.

Du er ikke min far.

Commodus!

Du er min s�n.
Du er min s�n.

Min s�n...
og min Faustinas.

Nej!

Min s�n...

Roms guder!
Jeres rige er knust!

Verdens lys er slukt!

Borgere af Rom!

Il til jeres naboer! Fort�l dem,
at natten er fuld af tyve.

De har ber�vet os
vore dyrebareste skatte.

Vor stolthed, vor h�der
vor klogskab og �re.

Borgere i Rom! R�b det ud!
Luften er svanger med d�d!

De ser intet.
De h�rer intet.

Kun sjakalerne,
som venter i m�rket, ved det.

Kun gribbene,
som form�rker himlen, ved det.

S�rg! S�rg over det land,
som er ej mere.

Livius!
R�k mig din h�nd, Livius!

Efter alt, hvad vi har k�mpet for -

- efter alle vore dr�mme -

- har vi hinanden.

Vi har hinanden.

C�sars befaling!
L�g hende i l�nker!

Livius!

Hvorfor kom du, Lucilla?
Du kunne have levet.

Jeg elsker dig, Livius.
Vi tilh�rer hinanden.

Jeg kan kun leve,
hvis du lever...

H�ren! H�ren!

Da min far, Marcus Aurelius, d�de,
overlod du mig en fakkel -

- og udr�bte mig
til den ubestridte C�sar.

Jeg svor, jeg aldrig
ville glemme det.

S� jeg betaler min g�ld til dig,
Gajus Metellus Livius.

Jeg har k�mpet
mange gange i arenaen.

Men det sagdes, at ingen gladiator
vovede at dr�be en C�sar, en gud.

Kun du ville vove det.

Hvis du k�mpede imod mig nu,
ville verden vide, det var til d�den.

Dr�b mig, og de er dine.

Victorinus, uanset hvem der slipper
fra det med livet, har du magten nu.

Du har h�ren.

G�r mig til C�sar, s� giver jeg dig
en million denarer i guld.

Halvanden million denarer!

Hvis du lytter...meget n�je...

...kan du h�re guderne...le.

Br�nd dem! Br�nd dem!

Br�nd dem! Br�nd dem!

Livius!

Livius!

Hold m�ngden tilbage!

Wotan!
H�vn os!

Knus Rom!

Knus Rom!

Hil, Livius!
Hil, C�sar!

Vi har kommandoen nu, Livius.
Rom er vor. Grib tronen. V�r C�sar.

Gajus Metellus Livius!
Folket beder om at f� dig.

Kejserriget er dit, Livius.

I ville ikke
finde mig form�lstjenlig.

For min f�rste officielle handling
ville v�re at lade jer alle korsf�ste.

- To millioner denarer for Roms trone!
- To millioner denarer for tronen?

To-en-halv million denarer...

To millioner 750 tusind denarer...

- 2,8 millioner.
- 2,9 millioner.

Kejser over historiens st�rste rige!
Fra Britannien til Egypten!

Verdens hersker!
Meget mere!

Tre millioner denarer
for Romerrigets trone!

Dette var begyndelsen
til Romerrigets fald.

En stor civilisation
lader sig ikke knuse udefra -

- for den har knust sig selv indefra.