Original subtitles

ROMERRIGETS FALD

To af historiens st�rste problemer er -

- at forklare Romerrigets opkomst og forklare dets fald.

Men man m� huske -

- at Romerrigets fald ligesom dets opkomst -

- ikke kun havde �n �rsag, men mange.

Og at det var en proces, som strakte sig over 300 �r.

Visse nationer har ikke varet s� l�nge som Romerrigets fald.

�r 180 forte kejser Marcus Aurelius sine romerske legioner -

- mod germanske stammer ved Donau-gr�nsen.

Herre C�sar! Varslerne er ilde.

Jeg kunne ikke finde dens hjerte.

Som barn frygtede jeg hemmeligt, at natten ville komme og aldrig ende.

At vi skulle henleve vort liv i fuldkomment m�rke.

Det var en liden frygt dengang.

Solen stiger altid op igen, Herre C�sar.

Det mener du! Det siges, at flere mennesker d�r -

- n�r natten viger for dagen, end p� noget andet tidspunkt.

Det synes mig, at natten hvisker: "F�lg mig mod vest."

"Sov for evigt. Hvad har en ny dag at byde dig?"

Hvad har en ny dag at byde dig, Timonides?

Varme...liv...farver...

...mennesker.

Herre C�sar, solen!

Som du forudsagde. Til lykke, Timonides.

- Timonides! - Livius, Livius!

Hvordan har C�sar det?

Skal man besvare det sp�rgsm�l, m� man tage tre forhold i betragtning.

1) Vor kejser har f�rt krig i 17 �r og levet under h�rde betingelser.

2) Ingen kan kalde Marcus Aurelius h�rdf�r.

Soldaterne har en vittighed: Sp�rg Timonides, hvad dag det er -

- s� f�r du en forel�sning om kalenderens historie.

Er I vel, Herre C�sar?

Hver statholder, hver konge i riget synes at vente nede i dalen.

Jeg har indbudt dem af en s�rlig grund.

Jeg har ogs� indbudt min s�n, din gode ven, Commodus.

Fort�l om dit seneste togt i disse barbariske skove.

To-tre gange troede vi, vi havde deres leder, Ballomar.

Et par dage til, C�sar, s� bringer vi Jer hans hoved.

Nej, Livius! Hvad skulle jeg dog med hans hoved?

- Bring ham i live. - Men han er barbarernes hjerte.

S� bring mig barbarernes hjerte. Jeg vil tale med ham.

Rom har eksisteret i 1000 �r. Det er p� tide, vi finder ud af-

- at leve i fred med dem, du kalder barbarer.

S� bring mig denne Ballomar. I live og straks.

Rygtet sagde, Lucilla var her.

- Lucilla, C�sars datter. - Ja C�sars datter.

Som duen frygter �rnen...

Som lammet frygter ulven...

S� tungt er mit hjerte af frygt.

Moder Vesta, Roms evige moder!

Hj�lp mig. Giv min far helbredet tilbage.

Beskyt os mod den fare, som truer kejserriget.

Lad fred herske over hele Romerriget.

Lucilla

Livius!

Lucilla Du er smuk.

"Du er smuk." Hvad betyder det?

Det er s� l�nge siden, at jeg har glemt det.

Hvorfor ops�gte du mig ikke, da du var i Rom?

Du �nskede vist ikke at se nogen.

Jeg troede, at levede jeg alene, afsondret fra verden -

- kunne jeg finde fred.

Men jeg opdagede, at der ingen �gte fred er ved at v�re alene.

Der er kun ensomhed.

Jeg har ogs� v�ret ensom, Lucilla.

Jeg er her nu, Livius. Og hvis min fars helbred bedres -

- og hvis dine milit�re opgaver ikke hindrer det-

- kan vi ses... hvis du vil.

Det vil jeg.

- Mithridate, konge af Petra. - Velkommen, Mithridate.

Velkommen, Petra.

Costobacus, konge af Omnia.

V�r hilset, Costobacus, konge af Omnia.

Severus, prokonsul af Jud�a.

Afrika!

- Velkommen - Virgilianus, prokonsul af Syrien.

Marcellus, statholder af Egypten, tror jeg.

Marcellus, C�sars ven.

Og hvem skulle det s� v�re, Timonides?

- Virgilianus, prokonsul af Syrien. - Mange tak, Timonides.

Virgilianus, C�sars ven.

Velkommen...

Perikles, prokonsul af Athen.

Perikles af Athen.

Rom er be�ret, Sohamus, over at Armeniens konge er hos os.

Herre C�sar, Armenien h�ber blot p� endnu t�ttere b�nd til Rom.

Pertinax, Britannien.

Velkommen, Pertinax. Velkommen, Britannien.

Hil, C�sar!

Hil, C�sar! Hil, C�sar!

Statholdere, konsuler, fyrster!

I er kommet fra Egyptens �rkener, fra Armeniens bjerge -

-fra Galliens skove og Spaniens sletter.

I ligner ikke hinanden, b�rer ej heller den samme dragt.

I synger ikke de samme sange eller tilbeder de samme guder.

Og dog! Som et v�ldigt tr� med gr�nt l�v og sorte r�dder -

- er I den enhed, som kaldes Romerriget.

Se jer omkring og se p� jer selv -

- og I ser Roms storhed.

For 200 �r siden var gallerne vore argeste fjender.

Nu hilser vi dem som venner.

I hele verden er der kun to sm� gr�nseomr�der -

- som endnu er os fjendtligt stemt.

Det ene her mod nord skiller os fra dem, der kaldes barbarer.

Det andet mod �st, Persien.

Kun ved disse to gr�nser -

- finder I mure, palisader, forter og had!

Men slige gr�nser �nsker Romerriget ikke.

Romerriget �nsker og beh�ver menneskelige gr�nser.

Vi har m�ttet udk�mpe lange krige. Jeres byrder har v�ret store.

Men vi st�r nu ved vejs ende.

Vi har inden for r�kkevidde �rhundreder forgyldt af fred.

En sand Pax Romana.

Uanset hvor I lever, uanset jeres hudfarve -

- vil freden, n�r den er opn�et, sk�nke alle, alle

de oph�jede rettigheder som romerske borgere.

- Herre C�sar! Er I syg? - Blot lidt ondt i siden. Det g�r over.

Ikke l�ngere provinser eller kolonier!

Men Rom overalt! En familie af ligestillede folkeslag.

Det er det, der venter forude.

M� guderne fremskynde den dag.

Lucilla, hver gang jeg ser dig, undrer jeg mig over -

- at jeg har fostret noget s� smukt.

Du g�r det sv�rt for mig at tage afsked med livet.

- Far, du har et langt liv for dig. - D�den er en del af livet.

- Har du ikke l�rt det i skolen? - Du f�r ikke lov at forlade mig.

Findes der noget valg? Snart vil denne lille b�k af blod -

- disse f� knogler, dette v�v af nerver og kar v�re st�v.

Intet valg...

Nu, da jeg er her -

- skal jeg s�rge for, du passer bedre p� dig selv.

Alligevel...

Tiden er knap.

Og der er en beslutning, jeg ikke l�ngere kan uds�tte.

Jeg m� ofre min s�ns k�rlighed.

Commodus m� aldrig blive min arving.

Livius, jeg �nsker, at du skal efterf�lge mig.

Og jeg agter officielt at pr�sentere dig for kejserrigets ledere -

- som min efterf�lger.

Men I har selv sagt, C�sar, det kr�ver en, som kan g� nye veje.

En mand af Romerrigets 10. �rhundrede.

Jeg kan kun f�re krig. Jeg ved ikke, hvordan jeg g�r barbarer til allierede.

Du finder nye veje. Du har hjertet p� rette sted.

Men Commodus deler allerede tronen med Jer.

Jeg havde h�bet, at stilling og ansvar gjorde ham voksen.

Men han er kun interesseret i spil og gladiatorer.

I optog mig selv i familien, C�sar. Commodus og jeg er som br�dre.

Jeg elsker ogs� Commodus. Men det er blot en f�lelse.

En privat f�lelse.

Herre C�sar! Prins Commodus sender sine hilsener.

Han er i snelandet to dagsrejser herfra.

Skal jeg rejse Commodus i m�de, Herre C�sar?

Ja, Livius, g�r det.

Og t�nk over, hvad jeg har sagt. Men husk, min tid er knap.

Selv om Commodus er min bror, havde jeg gjort som du, far.

- Ville du ogs� have valgt Livius? - Ja.

Ja...

Men hvorfor t�vede han?

Havde han ikke v�ret en mand, O som t�ver over for sa stort et ansvar -

- havde jeg ikke valgt ham.

S�t dig hos mig.

Lad mig se p� dig.

Er du lykkelig?

Du virker lykkelig, og alligevel

Og alligevel, far?

Det er kommet mig for �re, at du en tid overvejede -

- at tr�kke dig tilbage til Vestas tempel.

Jeg ved godt, det er for enkelt at betragte livet -

- som enten smukt eller grimt.

Men der var en tid, da livet forekom mig meget grimt.

Det skyldtes din mor.

Jeg skammede mig over, at hun voldte dig s�dan smerte.

Jeg havde �jeblikke af lykke med hende og sk�nhed.

Men hun s�gte k�rlighed andetsteds -

- eftersom hun ikke kunne elske mig.

Dig! Den bedste, den st�rste af alle m�nd.

Skal det v�re s�dan, far? Kun �jeblikke af lykke, og s� bedrag?

Vi m� pr�ve at forst� andre mennesker bedre.

Forst� grusomhed og svaghed?

Selv det.

Du er s� livsduelig, Lucilla.

Men jeg tror, du kr�ver for meget.

L�r at have medynk.

L�r at v�re overb�rende.

Ogs� med dig selv.

Medynk og overb�renhed med dig selv.

Fremtiden vil stille store krav til dig.

Livius!

Commodus!

Gajus Livius! Kriger! Rejsende!

Commodus! Romeren over alle romere!

- Jeg har savnet dig. - Har du det godt?

- Jeg har meget at fort�lle dig. - Og jeg dig.

Vi er alle kommet fra Rom. Julianus, Niger, Claudius.

Far!

- Jeg har set for lidt til dig. - Det var ikke mit �nske.

Men disse krige har v�ret endel�se.

Endel�se, fordi du er for mild. Jeg havde udk�mpet dem anderledes.

Der er meget, vi g�r forskelligt, Commodus.

Gid, du havde v�ret i Rom lidt oftere. Der er en helt ny generation.

- Mener du, jeg er gammel og senil? - Rom har forandret sig.

Rom har forandret sig. Den er oversv�mmet med gladiatorer nu.

S�ster! Jeg troede, du var blevet vestalinde.

Og havde overladt Rom til dig og dine atleter?

- Kvindelig filosof! - I har sk�ndtes, siden I kunne g�.

- Du er vel tr�t? - Og t�rstig.

Vi tales ved.

- Lad os f� noget vin. - Tribunerne Polybius og Victorinus.

- Vi har k�mpet fire slag sammen. - Verulus! Roms st�rste gladiator.

Han har overlevet 100 kampe. Vi er kommet for at udk�mpe jeres slag.

- Gladiatorer som soldater? - Vi vil l�re jer legion�rer at dr�be.

Lad os f� noget vin.

Marcus Aurelius, vor C�sar, ser ikke rask ud.

Det g�r d�ende m�nd aldrig. Men I vidste, han var d�ende.

Hvad skulle ellers tr�kke folk som jer v�k fra Rom?

Livius, n�r jeg er sammen med dig, f�ler jeg mig tilpas tryg.

- Du m� aldrig forandre dig. - Det har C�sar lige bedt mig om.

Far t�nker for meget.

Der er meget for en romer at t�nke p� for tiden.

Livius dog! Lige pludselig fik dit �rlige krigeransigt...

...et filosofisk udtryk.

Lad os ikke t�nke, men drikke.

- Som i gamle dage? - Som i gamle dage.

Har du studeret logik? Ved du, hvad et dilemma er?

Et dilemma...

Det er... n�r der kun er to muligheder.

Og begge to er umulige. Det er et dilemma.

Drik med mig. Drik nu med mig.

Jeg er C�sars s�n. Jeg kan f� dig br�ndt levende!

Livius!

Min ven, min bror...

Der er noget, der nager dig. Hvad er det?

Din far...

har bedt mig...

...v�re sin arvtager.

Min egen far!

Jeg er jo hans s�n.

Han m� sandelig hade mig.

Han hader dig ikke.

- Jeg har ikke bedt om det. - Men du sagde heller ikke nej.

- Bed mig sige nej. - Bede dig

Hvis du lytter rigtigt efter

. kan du h�re guderne le.

- Jeg h�rer dem ikke le. - Du g�r, som guderne bestemmer.

Tag du hende.

Hun t�nker.

Livius, Livius.

Lucilla.

Lucilla!

Er du f�rdig med Commodus og vinen?

Min verden er blevet fremmed. Jeg er ikke sikker p�, hvor jeg er.

Jeg er kun sikker p� �n ting.

Jeg elsker dig, Lucilla.

Hvis du er s� sikker, hvorfor var du da s� l�nge om det?

Jeg tror, jeg har vidst det alle disse �r

Jeg m� have v�ret sikker p�, det ville ske en dag

Vidst det, og dog ikke vidst det.

Vidst og ikke vidst? Hvordan mener du?

Jeg er ikke sikker p�, hvordan gik det til.

Men jeg ved det nu.

Du var altid hos mig. Overalt.

Jeg tog dig med mig i slag.

Du var hos mig p� de kolde slagmarker.

- Men det ved du godt. - �h, Livius. En ting ved jeg.

Du var ogs� hos mig. Altid.

Til tider �nskede jeg at flygte fra livet.

Men jeg gjorde det ikke. Jeg sagde til mig selv

at en sk�nne dag ville du v�re hos mig.

Jeg �nsker at v�re hos dig resten af livet.

For jeg elsker dig.

G�r du, Livius?

Bring ham tilbage til mig uskadt. Bring ham tilbage hurtigt.

Lad ham elske mig for evigt.

F� de m�nd om bag linierne. Vi l�gger en f�lde for Ballomar.

- Jeg leder angrebet. - De forreste m�nd er lokkemad.

Mange vil d�. Det vil is�r v�re farligt for deres leder.

Vi vil f�re an i dette slag og v�re din lokkemad.

Og falder jeg, var guderne ikke med mig.

Og s�, Livius, min ven, min bror

Vil det ikke lette dig for en stor byrde?

N�r ordren lyder, f�rer du dine m�nd dybere og dybere ind i den skov -

- indtil barbarerne tror, det er sikkert at angribe.

I holder stand, indtil vi rykker ind.

Vi skal nok holde stand.

Ballomar!

Ballomar undslap, fordi nogle af dine gladiatorer var kujoner.

Far! Far!

Det er besluttet, Lucilla.

Armenien og Rom vil komme hinanden endnu n�rmere.

En del af Rom en yndig del vil blive armensk.

Lucilla, vil du passe p� disse her?

Jeg har skrevet dem under mine togter i disse skove.

Jeg skal nok passe p� dem, far.

Jeg har pr�vet at overbevise mig selv om -

- at min bekymring for kejserriget er urimelig.

Men min bekymring er rimelig. Mod �st, Lucilla, truer faren.

Vi m� indg� en alliance, der viser hele verden -

- hvor stor v�gt Rom l�gger p� sin �stgr�nse.

En alliance med Armenien.

Derfor m� C�sar bortgifte sin datter...

...til kongen af Armenien?

Jeg havde h�bet, guderne var venligere.

Jeg havde h�bet, du undgik at gifte dig uden k�rlighed.

Far! Du ved bedre end nogen -

- hvad et �gteskab uden k�rlighed vil sige.

Ja.

Ja, det g�r jeg.

Jeg ved, du elsker mig. S� n�r du...

N�r du beder mig, kan det kun betyde, du har pr�vet...

...af al din kraft, at finde en anden udvej.

Ja, det har jeg.

Og du kunne ikke?

Nej. Det kunne jeg ikke.

Derfor m� det ske.

S�dan straffer Rom kujoner!

Hold op med det der! Stands! Stands!

Kalder du os kujoner? Lad 20 af dine m�nd k�mpe mod 20 af vore.

- Om de t�r! Se, hvem der er kujoner. - Flyt dig!

- Ingen r�rer Verulus! - Jeg leder nordh�ren.

- Forts�t afstraffelsen. - Det tillader jeg ikke.

- Tr�k dig tilbage, Commodus. - Det kan jeg ikke.

- Det kan jeg heller ikke. - S� lad guderne afg�re sagen.

Ja, varslerne har v�ret ilde.

Ilde for hvem? For os, for Rom? Her kan vi i det mindste tale frit.

Hvad vil du, Julianus? At guderne sendte os sm� skriftlige r�d -

- om hvert lille tr�k, vi foretager os?

Er mord p� en kejser et lille tr�k?

- Mord? - C�sar er d�ende. Og han ved det.

Han kan n�r som helst udr�be Livius til sin arvtager.

Og n�r han g�r det, offentligt, hvad h�b er der s� for os?

Myrde C�sar Ved Commodus det?

Commodus ved det ikke. Han m� aldrig f� det at vide.

C�sar bliver bevogtet. Der er altid nogen om ham.

- Hvordan kan det g�res? - Meget simpelt.

Vi ved alle, at C�sar elsker frugt �bler.

Denne kniv er forsynet med en livsfarlig gift.

P� den side med den indgraverede slange.

Sk�r et stykke frugt med den Et �ble

Byd C�sar den forgiftede halvdel og spis selv den anden, og s�

L�nge leve kejser Commodus.

Om der s� var hundreder af vidner, ville ingen blive mist�nkt.

Fra hvem vil C�sar modtage frugt? Hvem st�r ham tilstr�kkeligt n�r?

- Det g�r jeg- - Du?

Du er blind.

Jeg beh�ver kun f�le bladet, s� kenderjeg forskel p� siderne.

Og hvem bedre end en blind mand?

Er du en mand, der forst�r ironi, Marcus Aurelius?

S� se godt p� Romerrigets kejser. Han er ikke andet end en slave.

Og hvem eller hvad er s� din herre?

Slave!

Et lille punkt i din side. N�ppe st�rre end et hvedekorn.

Hvad nytter nu al din visdom?

Intet svar?

T�nk p� alt det, du har l�st og grubler over gennem �rene.

Og dine timelange samtaler med din ven Timonides.

De m� da have beredt dig p� denne stund.

Men de har svigtet dig, ikke? Du er ikke beredt.

Hvorfor?

Under al den snak glemte I da emnet d�den?

Eiler vidste I inderst inde, at jeres visdom ville komme til kort -

- over for dette mysterium over alle mysterier?

Har I f�rst indr�mmer det -

- bliver al anden viden og kunnen banal og meningsl�s.

Men s� ville I ikke have t�nkt og l�st og talt og grubler.

Det er m�ske godt det samme.

For hvis mennesker ikke t�nker, l�ser, taler sammen

F�rst og fremmest taler . s� er de ikke l�ngere mennesker.

Han er kommet for at hente mig -

- den tavse f�rgemand for at f�re mig over den m�rke flod.

Jeg er ikke rede til dig.

Jeg har altid v�ret villig til at forhandle med mine fjender.

Jeg beder dig vente to �r.

Et �r! Jeg kan ikke n� det p� mindre end et �r.

Jeg s�ger ikke forn�jelser, venskab eller k�rlighed.

Jeg taler kun om Rom. Og n�r jeg siger Rom, mener jeg verden.

Fremtiden For min del er jeg jeg villig til at leve videre i smerte.

Et �r! Hvad betyder et �r for dig?

Du grove, gemene, vidl�se ting.

Og dog var det mig, der sagde:

Er det ikke figentr�ets natur at give figner?

Som det er honningbiens at give honning -

- og l�vens at angribe lammet?

S� det er livets gang, at du kommer efter mig.

Tilgiv mig, f�rgemand. Jeg t�nkte ikke p�, at du er blind og d�v.

Hent mig, n�r du vil.

Min h�nd skal f�re os...

Men jeg siger dig dette:

Der er en stor sandhed, vi endnu ikke har g�ttet

- �h, er det dig, Cleander! - Kan jeg g�re noget, Herre C�sar?

Jeg har smerter.

Gr�kerne siger, at intet lindrer smerter bedre end frugt.

Del dette med mig.

Jeg er blevet lovet bort til kong Sohamus.

- Men du er min! - Min far har givet sit ord.

- Flygt med mig. - Hvor skulle vi flygte hen?

- Et sted, hvor vi kunne v�re alene. - Det findes ikke.

- Jeg er C�sars datter. - Du er en kvinde.

Det er en langt h�jere rang.

Jeg kunne ikke leve s�dan. Og du heller ikke.

Jo. Skulle jeg v�lge mellem at v�re C�sars arvtager og din elskede -

- ville jeg v�lge din k�rlighed.

Jeg kan ikke.

Hvordan kan du andet?

Kun dette er virkelighed.

Alt andet er at leve halvt. At dr�mme Kun dette

Hvor kan du bede mig glemme, hvem jeg er? Hvad mit liv betyder?

Hvor kan dit liv betyde noget uden k�rlighed?

Jeg tillader det ikke.

Far, hvorfor afskrev du mig?

C�sar ligger for d�den!

C�sar ligger for d�den!

Far?

Livius

Du s�ger et dokument, Timonides, hvori min far udn�vner sin arvtager.

- Et s�dant dokument findes ikke. - Det m� der v�re!

Hans sidste ord var "Livius".

Jeg vil bevidne -

- at det var C�sars �nske, at du blev hans arvtager.

Hvis det kun er dit ord, Lucilla, vil der opst� tvivl.

C�sar m� v�re ubestridt C�sar.

Findes der ingen andre muligheder, Lucilla -

- for at blive Marcus Aurelius' �gte arvtager?

Hil den ubestridte C�sar! Hil Commodus!

Hil C�sar! Hil Commodus!

Hil C�sar! Hil Commodus!

Jeg skal aldrig glemme, hvad du gjorde i dag.

Lad det lyde i alle hj�rner af Det romerske Kejserrige -

- at jeg Commodus, nu C�sar, udr�ber Gajus Metellus Livius -

- til �verstkommanderende for alle romerske arm�er -

- prokonsul af Det romerske Kejserrige -

- kun underkastet C�sar selv.

Hil C�sar!

Hil C�sar!

Hil C�sar!

Hil C�sar!

Husk, du er d�delig.

I disse bygninger opbevarer I alle love -

- og alt, hvad Roms stor m�nd har skrevet.

Jeg rejser bort med min mand -

- og snart er jeg fjernt fra denne by.

Jeg beder jer vogte over disse -

- min fader, Marcus Aurelius' betragtninger.

Hvad fremtiden end b�rer i sit sk�d -

- s� lad dem ikke g� til.

For de er Rom.

Da min far l� for d�den -

- talte jeg med guderne og sagde:

"Jeg er ikke som min far."

"Og hvis jeg bliver kronet til C�sar" -

- "vil jeg �ndre alt, hvad han har gjort."

Jeg tilb�d dem mit liv.

Og sagde, at hvis det ikke gavnede Rom, at jeg blev C�sar -

- s� lad mig blive dr�bt.

Men som I ser, er jeg i live...

...og C�sar.

Ja!

Jeg vil endnu en gang se Rom som lysets by -

- munterhedens, sk�nhedens, styrkens by.

Vi skal have lege. Byens borgere skal f� br�d.

I og jeres �stlige provinser fordobler kornsendingerne.

Herre, C�sar. Det er umuligt.

Der er hungersn�d. Ikke blot i provinserne Syrien og Egypten -

- men ogs� i Armenien, Kappadokien og Arabien.

I hele den �stlige halvdel af kejserriget d�r folk af sult.

Da I sendte bud efter os, var der gl�de og h�b.

Folket sagde: "Rom lader os ikke d�. Vor unge C�sar vil sende os hj�lp."

Hvis vi udf�rer de ordrer, rejser hele �sten sig mod Rom.

I fort�ller jeres provinser -

- Egypten, Syrien, hele den �stre halvdel af riget -

- at er der den mindste modstand mod mine ordrer vil jeg knuse dem.

I lader dem ogs� vide, at de kan glemme min fars svaghed.

Tribunen Polybius og hans legion. D�dsmarch! Faldet i baghold!

Barbarer! Menneskeofre romere!

Til angreb!

Ballomar!

Lad jeres v�ben og sv�rd falde! Vi har bekriget hinanden l�nge nok.

Du skal aldrig tr�kke mig og mine folk -

- gennem Roms gader som slaver.

I vil aldrig blive slaver. Du har mit �resord!

Det vil C�sar aldrig godtage. De er krigsfanger.

De skal s�lges som slaver.

Lad os d�, mens vi dr�ber romere.

L�g dem i l�nker! L�g dem i l�nker!

Indtil vi kan tale med dem som mennesker.

Vi beder jer kun om at give os jeres ord, s� bliver l�nkerne fjernet.

I forst�r vist ikke. Gajus Metellus Livius �nsker at fjerne jeres l�nker.

Han �nsker at g�re jer til frie m�nd og kvinder.

Han vil g�re jer til romere.

Betvivler I Livius' ord? Jeg vil hj�lpe jer...

Det her er Wotan, vor krigsgud.

Er dine guder st�rkere end vore, giver de dig styrke.

Hvis ikke, r�kker du h�nden frem og ber�rer Wotan.

I er omringet af romerske soldater. Ved mit f�rste skrig dr�ber de jer.

Vi har tabt slaget. Wotan siger, vi skal d�.

Lad os se logisk p� det. Du vil vide, om vor gud er st�rkere end jeres.

1) Hvad f�r du at vide, hvis jeg ber�rer din gud?

Kun at jeg er svag. 2)...

Vi vil hj�lpe jer, befri jer. Skriger jeg, m� I alle d�.

Sk�nt jeg har v�ret slave, er jeg ikke vant til smerte.

Sk�nt jeg er filosof, er jeg svag.

De er det ikke v�rd.

Barbarer! Uhyrer! Dyr!

Ber�r Wotan, s� ved vi, jeres guder er svage.

Jeg kan ikke holde det ud.

Det g�r over al menneskelig modstandskraft.

Jeg kan ikke.

�h, Livius, hvilken verden...

...n�r dens fremtid hviler p� s�danne som dem...

Det var ikke min agt at g�re det

Min tro var ikke st�rk nok.

Du skreg ikke engang.

Derfor beh�ver I ikke overtage vor gud eller �ndre jeres traditioner.

- Vil du ikke have os, romer? - Elendige uoplyste halvmennesker!

I er slet ikke det, vi k�mpede for.

Og dog...

Jo, vi �nsker jer.

Vi �nsker jer.

S�ster!

Var han ikke C�sar, havde han v�ret Roms st�rste gladiator.

Ja, du h�rer til i arenaen.

Har du rejst s� langt for at sk�rpe dit vid?

Alt, hvad du g�r, har et form�l.

Jeg er her for at sige det, dine venner ikke vover.

Du driver vore �stlige provinser til opstand.

�h, du er kommet for at sk�nde p� mig!

Lad mig minde min s�ster om -

- at hendes lillebror ikke mere lader sig koste rundt og latterligg�re.

Du synes at glemme, at jeg er C�sar. Jeg g�r, som jeg vil.

G�r du det? Du har kun haft �t i sinde!

At knuse alt, hvad vor far har skabt.

Du har altid afskyet mig, Lucilla. Hvorfor?

- Hvad har jeg dog gjort dig? - Det er det, du g�r nu.

Du lyver! Jeg ved godt, du forgiftede fars sind imod mig.

Det beh�vede jeg ikke. Far vidste, hvilke grusomheder du begik.

Hvorfor vidste han intet om dine grusomheder?

Is�r mod vor egen mor.

Jeg var i hendes v�relse, da hun d�de.

Da vores mor d�de! Husker du det?

Jeg h�rte hende trygle dig:

"Lucilla, hvorfor hader du mig? Har jeg s�ret dig, s� tilgiv mig."

- Men du lod hende d� uden et ord. - Der var en grund.

- Hvilken? Sig mig det? - Ingenting.

- Svar mig! - C�sar!

I er ubev�bnet. Selv en kvinde med en dolk kan v�re farlig.

Hun har ingen dolk.

Hun er min s�ster.

Lad os alene.

Du kom alts� for at advare mig.

Ingen anden grund?

Vidste du ikke, Livius var p� vej tilbage til Rom?

Det vidste jeg ikke.

Ved du, hvorfor han kommer?

Bliv her hos mig, Lucilla.

Vi finder andre midler til at sikre os Armeniens troskab.

Gajus Metellus Livius!

Jeg har h�rt, Lucilla er i Rom.

Har du ogs� h�rt, at alt er muligt, nu da Commodus er C�sar?

Jeg har h�rt de vildeste rygter om -

- at du er kommet med hovedet fyldt af id�er -

- om "et nyt Rom"?

Min fars Rom!

Og at du vil forel�gge Senatet disse id�er.

Dine vilde planer!

Hvad ville du g�re, hvis jeg sagde:

"Livius, det vil jeg ikke have, du g�r." Kun det. Ikke andet.

Jeg ville alligevel g�re, hvad jeg finder n�dvendigt.

Opgiv din plan, Livius.

S� skal jeg s�rge for, at du og Lucilla altid kan v�re sammen.

Livius

Hvad skal jeg g�re? Jeg er ikke s� st�rk, som jeg troede.

Jeg har ikke l�rt at leve uden dig.

Der er intet liv, hvis vi er adskilt. Jeg har sagt det f�r.

Jeg troede, du havde forr�dt min far. Men nu forst�r jeg.

Du har fundet din egen m�de at skabe den verden, han �nskede.

Men pr�ver jeg at skabe den verden, vil Commodus skille os ad.

Skab den verden, Livius.

Og lad os s� se, hvad der kan adskille os.

Hil Livius! Germanernes besejrer. Hil Livius Germanicus.

�rv�rdige f�dre og senatorer af Rom!

Har I h�rt, hvad der bliver foresl�et?

Gajus Metellus Livius har anmodet om -

- at vi, Det romerske Senat -

- sk�nker disse barbarer, disse vilde -

- romersk statsborgerskab og bos�tter dem p� romersk grund.

Vi skal behandle disse omvandrende mordere som br�dre!

Ligem�nd.

Hvad med vore andre provinser?

Hvad med Gallien, som er os s� tro?

Hvad med Syrien, Egypten, som sender os vort korn?

G�r vi disse barbarer til romere, kan vi s� n�gte dem borgerskab?

Hvad bliver der da af det engang s� dyrebare romerske borgerskab?

Det bliver billigt og ordin�rt. Og kan gives bort som br�d.

Jeg siger nej! Vi er romere! Krigere!

Lad os sl� denne nedbrydende id� ud af hovedet.

Korsf�st deres ledere! S�lg resten som slaver!

L�r dem �n gang for alle, hvad det vil sige at bekrige Rom.

Det er den romerske praksis.

�rv�rdige f�dre af Rom!

I har hilst mig som en soldat-

- der vendte hjem fra krigen i beskeden triumf. Det takker jeg for.

Men I st�r over for en vanskelig beslutning.

Og det m� ikke ske, at jeg som soldat p�virker jeres stemmer.

Jeg beder derfor C�sar om -

- at en mand, som hverken er soldat eller senator, men filosof-

- en fornuftens stemme, m� tale for mig.

- Romerske landsm�nd! - Gr�ker, gr�ker!

F�dt som gr�ker, men romer efter eget �nske.

- Slave! - Slave, slave!

F�dt som slave, men vandt min frihed.

Romerske landsm�nd!

Jeg er l�rer. Og som l�rer ved jeg, at n�r jeg har fors�gt -

- at bibringe den samme l�re 100 gange, og eleven stadig ikke forst�r -

- s� m� jeg drage den slutning, at der er noget galt -

- enten med l�ren eller med l�reren.

Hundreder af gange har vi l�rt dem, vi kalder barbarer -

- hvad det vil sige at bekrige Rom. Vi har br�ndt deres landsbyer -

- korsf�stet deres ledere og gjort deres unge til slaver.

Ilden g�r ud, de d�de bliver begravet. Slaverne d�r langsomt.

Men det had, vi efterlader os, d�r aldrig.

Had betyder krige.

Krige betyder afgifter -

- pint ud af vore provinser.

Skatter!

Sult! Sygdom!

Hvilke omkostninger! Hvilket spild!

Men svaret er enkelt.

- Ikke flere krige. - Ingen krige?

N�r dine venner ustandselig angriber os?

Det er forr�deri!

Disse mennesker har tydeligt r�bet deres hensigt.

At knuse os og hele den romerske levevis.

Og dog er svaret enkelt.

Lad os forvandle mine venner fra krigere til et fredeligt folk.

Lad os anbringe dem p� vore forladte g�rde.

Ikke blot vil de fremstille deres egen f�de, men jeg lover jer -

- en sk�nne dag vil de sende f�de til Rom.

Ja, anbring dem p� g�rdene.

Lad dem arbejde for os, men som slaver. S�dan har det altid v�ret.

Niger havde 20.000 slaver p� familiegodset.

Hvor er de nu? Enten solgt eller frigivet.

Og hvorfor? Fordi Niger er imod slaveri?

Nej, fordi det ikke l�ngere er l�nsomt at holde slaver.

Slaver producerer ikke s� meget som frie m�nd.

Lad os g�re det, der er l�nsomt og rigtigt.

Lad os sk�nke dem den st�rste gave af alle: retten til romersk frihed.

Lad dem udsprede, at Rom har modtaget dem som ligem�nd.

S� f�r vi vore menneskelige gr�nser -

- den romerske fred, som Marcus Aurelius lovede.

I C�sars navn!

I C�sars navn!

C�sar har spurgt mig:

"Hvorn�r har Rom v�ret st�rre eller st�rkere?"

Mit svar lyder: "Aldrig har Rom v�ret st�rre eller st�rkere end nu."

Og hvad er det, der har holdt sammen p� vort kejserrige?

Vor styrke! Vor magt!

Lighed, frihed, fred!

Bruges de ord af andre end gr�kere, j�der og slaver?

Bag ham og hans folk st�r vandalerne.

Millioner af dem, som kun venter p� et �jebliks svaghed for at knuse os.

Optager vi disse barbarer i vor midte -

- vil vore fjender sige, det skyldes svaghed.

Og de vil skylle ind over os fra alle sider.

Det vil blive d�den for Det romerske Kejserrige.

Det bliver d�den for Rom.

D�den for Rom?

Hvordan d�r et kejserrige?

Styrter det sammen i et eneste frygteligt nu?

Nej. Men der kommer en tid, hvor folket ikke mere tror p� det.

F�rst da begynder et rige at d�.

F�dre af Rom!

Jeg har levet under fire store kejsere.

Trajan, Hadrian, Antoninus, Marcus Aurelius.

Og i alle disse �r voksede riget. Det udviklede sig.

Livets lov siger: Voks eller d�!

Og I senatorer er Roms hjerte.

Det er gennem jer, folket taler. Tal! Lad verden h�re jer!

Lad verden vide, at Rom ikke d�r.

Der er millioner som dem der, som venter ved vore porte.

�bner vi ikke selv portene, bryder de dem ned og knuser os.

Lad os i stedet vokse os endnu st�rre, endnu m�gtigere.

Lad os tage dem til os.

Lad kejserrigets hjerte vokse med os.

�rv�rdige f�dre! Vi har forandret verden.

Kan vi ikke forandre os selv?

- Ja! Tiden er inde til forandring! - Ned med krigen! Pax Romana!

Livius!

- Du sejrede! Vi sejrede. - Vi besejrede Senatet, ikke Rom.

Rom st�tter dig. H�ren st�tter dig. Jeg vil st�tte dig.

G� imod Commodus! Med dig som C�sar vil Rom forandre sig.

Du besejrede mig. Ikke sandt?

Siden det var for Rom, er nederlaget ikke dit.

Nu st�r alt mig klart. Hvorfor du kom

For at knuse mig.

Jeg kunne dr�be jer begge to.

- Hvad ang�r Senatet - G�r du imod Senatet

Jeg g�r ikke imod Senatet. Vi vil tillade dine barbarer at bos�tte sig.

Men du er ikke l�ngere C�sars n�stkommanderende.

Du vender tilbage til nordgr�nsen og bliver der, til jeg skifter mening.

Nej, s�ster! Du f�r ikke flere chancer for at smede r�nker imod mig.

Du tager tilbage til din mand i Armenien.

Og du f�r hverken Rom eller Livius at se mere.

For f� dage siden var I rede til at slutte fred med Rom.

Ide forgangne �r har vi sluttet fred med mange stammer.

Af de nordiske folk er I det sidste.

Frygter I vandalernes horder ved jeres gr�nser -

- vil Rom beskytte jer.

Hvorfor afsl�r I? Hvorfor?

Sig frem nu! Eller forsvind.

Alle de �r i denne �demark. Og hvad har vi udrettet?

For f�rste gang i kejserrigets historie holder n�sten hele Norden fred.

En mand kan v�re alene i m�neder...�r!

Men s� kommer det ene �jeblik, da det bliver for meget.

Ville det �jeblik v�re kommet, hvis Lucilla var her hos dig?

Befaling fra C�sar! Du skal vende tilbage til Rom.

- Livius! - Se, Timonides. Det er Livius.

- Alt er vel her. - Lykken st�r os bi.

- Jeg har et hjem. Som en romer. - Vi har mere end nok til os selv.

Vi havde ret, Livius. Der er ingen gr�nser for, hvad man kan udrette -

- med menneskesindet. P� godt og ondt.

- Har du h�rt fra Lucilla? - Nej.

Jeg har intet h�rt i m�nedsvis.

Der er hungersn�d i Rom. Folk d�r i tusindvis af sult og pest.

Jeg m� n� frem f�r nattens frembrud. Det gl�der mig, det g�r jer godt.

Grusomme tider, Livius. Jeg frygter, at guderne er vrede.

De plager Rom med denne pest.

Tusinder er d�de. Jeg er alene.

Jeg har ingen at... vende mig til.

Undtagen dig.

Jeg har ikke v�ret borte efter eget �nske.

Hele �sten har gjort opr�r. Arabien, Jud�a, Kappadokien

- Syrien, Egypten. - Syrien og Egypten?

Det er jo Marcellus og Virgilianus. De var de mest trofaste.

Mod min far, ja.

Nu s�tter de deres h�re ind mod mig, mod Rom.

Selv Sohamus har gjort f�lles sag med dem.

Han har tvunget Lucilla til at flygte med sig, Livius.

Hvor st�r �st-arm�en, Commodus?

De er g�et over til opr�rerne.

Der er kun nord-arm�en tilbage til at knuse dem.

Og du er den eneste, de vil f�lge, Livius.

Overtag kommandoen.

Giv mig ikke en s�dan magt, Commodus.

Guderne er med mig. De vil altid v�re med mig.

Drag mod �st og knus opstanden.

Giv mig ikke en s�dan magt.

Jeg er ikke bange.

I har bedt om dette m�de. Tal!

Ville du angribe os, f�r du havde talt med os?

Marcus Aurelius �nskede et rige af lige folkeslag.

- Rom tolererer ikke opstand. - Vi er gamle venner, Livius.

I har �gget to h�re til mytteri. I har truet kejserriget.

Vi er ikke alene om det, Livius.

Livius!

Livius!

Guderne var os n�dige. De sendte dig. Dig!

- Har du del i det her, Lucilla? - Jeg har stor del i det.

- Del i en opstand - Vi l�sriver os fra Rom.

Vi vil skabe vort eget rige her i �sten. Et �strige...

Det bliver kaos. Hvad skulle holde jer sammen?

- I splitter blot kejserriget. - Ikke hvis du slutter dig til os.

- Vi f�r hele Rom. St�rre end f�r. - Hvad har du gjort?

Jeg vil afv�rge den katastrofe, min bror er skyld i.

Commodus kan have fejlet. Men dette er ikke vejen.

Jeg kan ikke lade dig �del�gge kejserriget.

Kan du ikke slutte dig til os, s� tag din h�r med tilbage til Rom.

- Lad os finde vor sk�bne her. - Uden at straffe opr�rerne?

Jeg har del i det opr�r.

Jeg begynder at tvivle p�, om du nogen sinde har elsket mig.

Det er af k�rlighed, jeg har sat s� meget p� spil.

Flygt, Lucilla! Skjul dig, f�r det er for sent.

For uafvendeligt som d�den vil vi knuse de opr�rske arm�er.

Jeg flygter ikke, Livius.

Du har overtr�dt pagten!

Mere end det, Lucilla. Vi har gjort f�lles sag med perserne.

Perserne!

Hvad kan vi g�re? Slutte os til Livius?

Commodus ville blot bel�nne os med tortur og d�d.

Det er romere mod persere! Og vi ser bare til.

Stik baglandet i brand!

D�r jeg, skal du vide, jeg har befalet, at Lucilla omg�ende skal dr�bes.

Kongen er d�d! Kongen er d�d!

- Jeg har tabt. Lad mig d�. - Jeg �nsker, du skal leve.

Jeg vil d�, Livius

Hil Livius!

Commodus, Romerrigets kejser, hilser dig og udr�ber dig -

- til Gajus Metellus Livius Parthius, Persiens besejrer.

C�sar har bedt mig sige til dig: "Livius, min ven, min broder!"

"Du skal dele tronen med mig, blive C�sar sammen med mig."

Men f�rst skal disse landsbyer �del�gges.

Fra hver opr�rsk by i Kappadokien, Syrien og Egypten -

- skal 5000 mennesker fanges og korsf�stes.

5000 mennesker fra hver by skal br�ndes levende.

Vi skal l�re dem at g�re opr�r.

Stands korsf�stelserne! Grib disse m�nd.

Romere!

Romere!

Nu kan vi sige til Senatet, til kejserriget, til hele verden: "Se!"

"Her m�des vi i venskab, de blonde mennesker fra Norden" -

- "og de m�rke fra Syden!"

"Det, vi har udrettet her, kan udrettes verden over."

Hvor er gaven fra Gajus Livius?

S�dan behandler Livius os! Gajus Metellus Livius!

Sagde I, jeg ville dele tronen med ham?

S�dan l�d hans svar:

"Fort�l C�sar, der vil komme et nyt Rom eller en ny C�sar."

Cleander!

Skaf mig guld, Cleander.

Rib alle offentlige monumenter, templerne, guderne og gudinderne.

Skaf mig guld nok til at drukne Livius og hans nye Rom.

Udslet barbarerne!

Romerske m�nd! Romerske m�nd!

R�r ikke disse mennesker.

De er blevet jeres br�dre.

Lad dem leve i fred. De er romere nu.

G�r dem ikke fortr�d!

Alle de nordiske folk vil svare med d�d og ild!

Deres had vil leve i mange �rhundreder.

Floder af romersk blod m� betale for dette.

I g�r disse folkeslag til dr�bere.

L�g jeres v�ben til side. Lad os leve sammen i fred. Fred!

Nej!

Hvad skete der, blide gr�ker?

Pr�vede du at fort�lle dem, der fandtes tre muligheder?

Vidste du ikke, der var en fjerde mulighed?

S�dan besvarer de fornuft. Nu m� selv du forst� -

- at dette er den eneste m�de at svare dem p�.

Se p� hans ansigt og sig mig, hvad jeg skal g�re i hans navn.

F�re h�ren mod Rom og drukne byen i blod?

Han er d�d...

Mig forekommer han ikke d�d.

Jeg kan stadig m�rke hans liv og h�re hans ord.

Han var min fars ven.

Jeg drager alene til Rom.

Er jeg ikke tilbage ved solnedgang, s� send h�ren mod Rom.

Jeg er blevet guddommeliggjort. Vidste du det?

Jeg har befalet 30 dages fest for at fejre begivenheden.

Drag ufort�vet bort, Commodus. Jeg kan stadig sk�ne dit liv.

Nu forst�r jeg endelig, hvorfor de sendte mig pesten.

Der var hungersn�d, der var for mange munde.

S� guderne gjorde mundene f�rre.

Commodus, h�ren st�r ved byens porte.

Er jeg ikke tilbage ved solnedgang, marcherer legionerne mod Rom.

Jeg tilb�d dig alt. Og dog s�tter du dig op imod mig.

- Du kunne v�re blevet en gud - Grib et sv�rd, s� skal jeg vise dig.

Jeg skal vise dig, hvor guddommelig du er.

Jeg vil appellere til Senatet.

Der m� v�re lidt k�rlighed til riget tilbage blandt dem.

Jeg elskede dig, Livius.

Alligevel m� du d� nu.

Men det er netop s�dan en sp�g, guderne s�tter h�jst.

Du fortalte mig engang, at du aldrig havde h�rt guderne le.

Lyt!

Lyt n�je!

Glorv�rdige C�sar! Med navnene Lucius, Aelius -

- Aurelius, Commodus, Augustus, Pius, Felix -

- verdens besejrer, den uovervindelige!

Den romerske Herkules!

Ypperstepr�st! Kejser! Landefader!

Og nu Persiens besejrer!

Vi er samlet her for bede om vor guddommelige C�sars tilladelse -

- til at proklamere, at vort rige fra i dag -

- ikke l�ngere skal kaldes Det romerske Kejserrige -

- men Commodus' Kejserrige -

- og at denne by ikke l�ngere skal kaldes Rom, men Commodus' By.

I har min tilladelse.

Gajus Livius er iblandt os.

Gajus Livius �nsker at tale.

Tal!

�rv�rdige f�dre af Rom!

Hvad har I gjort? Hvad er I blevet til?

I er det romerske folks senat -

- kejserrigets stemme og samvittighed.

Rejs jer! G�r jer fri af den mand, som har sat kejserriget p� spil.

Nordarm�en st�r ved Roms porte. H�ren vil st�tte jer.

Forr�der!

Fra C�sar! �ndring i overkommandoen!

�ndring i overkommandoen!

Gajus Livius er ikke l�ngere jeres leder!

Jeres ny �verstbefalende er C�sar selv.

Guld! Guld! C�sar har sendt guld til Roms soldater.

Guld! Guld!

3000 denarer til hver mand. I guld!

3000 denarer. Guld!

3000 denarer i guld til hver mand!

Der er ikke guld nok i hele verden til at betale hver mand 3000 denarer.

Se selv!

Der ser du, Livius!

Dagen er g�et til ende, og ingen h�r marcherer mod Rom.

Vor nye gud, C�sar, kr�ver menneskeofringer.

Du og de andre d�r bliver de f�rste.

Guld! Guld!

Der har du din storsl�ede nord-arm�! K�bt for en h�ndfuld guld.

Hvad venter vi p�? Lad os tage vores part.

- Hvad med Livius? - Og de �r, du har givet, Victorinus?

Alt det blod, I har udgydt? Dine kammerater, som faldt?

- Kaster du alt det bort? - Vor tid er inde.

Tid! Tiden for forr�deri. Desert�rer!

Vi er ikke desert�rer. Vi adlyder vor C�sar!

Jeres C�sar k�ber jer. R�rer du det guld, er du en forr�der!

Skal du kalde mig forr�der? Du leder en opstand!

- Polybius! - Flygt, Lucilla. Red dig selv.

Det kan ikke v�re sandt. Ikke min fars h�r!

- Hvad er der blevet af den? - Der er intet tilbage M�rke, d�d!

- Flygt, Lucilla. - Polybius

Det nytter ikke at gr�de.

Du fatter ikke alt det her, vel?

I gamle dage var der guld fra krigene til legion�rerne.

Men din far Han var en stor mand, men

Med hans nye Rom er alt forandret.

Nej!

Verulus!

Verulus, hj�lp mig.

Hj�lp mig frelse den mand, jeg elsker.

Dr�b min bror!

Jeg giver dig penge, mine smykker. Alt, hvad jeg ejer og har.

Jeg har intet tilbage, undtagen min k�rlighed.

Der er ikke penge nok i hele verden til at betale en mand -

-for at dr�be sin egen s�n.

Din s�n?

Min mor!

Elskede min mor dig?

Ja, hun elskede mig. Og jeg elskede hende.

Det er l�gn!

Det er l�gn. Det er l�gn.

Nej, Commodus. Det er sandt.

Du skulle aldrig have v�ret C�sar. Du er ikke f�dt til det.

Det er l�gn. Jeg er s�n af en kejser.

Marcus Aurelius var min far.

Du er ikke min far.

Commodus!

Du er min s�n. Du er min s�n.

Min s�n... og min Faustinas.

Nej!

Min s�n...

Roms guder! Jeres rige er knust!

Verdens lys er slukt!

Borgere af Rom!

Il til jeres naboer! Fort�l dem, at natten er fuld af tyve.

De har ber�vet os vore dyrebareste skatte.

Vor stolthed, vor h�der vor klogskab og �re.

Borgere i Rom! R�b det ud! Luften er svanger med d�d!

De ser intet. De h�rer intet.

Kun sjakalerne, som venter i m�rket, ved det.

Kun gribbene, som form�rker himlen, ved det.

S�rg! S�rg over det land, som er ej mere.

Livius! R�k mig din h�nd, Livius!

Efter alt, hvad vi har k�mpet for -

- efter alle vore dr�mme -

- har vi hinanden.

Vi har hinanden.

C�sars befaling! L�g hende i l�nker!

Livius!

Hvorfor kom du, Lucilla? Du kunne have levet.

Jeg elsker dig, Livius. Vi tilh�rer hinanden.

Jeg kan kun leve, hvis du lever...

H�ren! H�ren!

Da min far, Marcus Aurelius, d�de, overlod du mig en fakkel -

- og udr�bte mig til den ubestridte C�sar.

Jeg svor, jeg aldrig ville glemme det.

S� jeg betaler min g�ld til dig, Gajus Metellus Livius.

Jeg har k�mpet mange gange i arenaen.

Men det sagdes, at ingen gladiator vovede at dr�be en C�sar, en gud.

Kun du ville vove det.

Hvis du k�mpede imod mig nu, ville verden vide, det var til d�den.

Dr�b mig, og de er dine.

Victorinus, uanset hvem der slipper fra det med livet, har du magten nu.

Du har h�ren.

G�r mig til C�sar, s� giver jeg dig en million denarer i guld.

Halvanden million denarer!

Hvis du lytter...meget n�je...

...kan du h�re guderne...le.

Br�nd dem! Br�nd dem!

Br�nd dem! Br�nd dem!

Livius!

Livius!

Hold m�ngden tilbage!

Wotan! H�vn os!

Knus Rom!

Knus Rom!

Hil, Livius! Hil, C�sar!

Vi har kommandoen nu, Livius. Rom er vor. Grib tronen. V�r C�sar.

Gajus Metellus Livius! Folket beder om at f� dig.

Kejserriget er dit, Livius.

I ville ikke finde mig form�lstjenlig.

For min f�rste officielle handling ville v�re at lade jer alle korsf�ste.

- To millioner denarer for Roms trone! - To millioner denarer for tronen?

To-en-halv million denarer...

To millioner 750 tusind denarer...

- 2,8 millioner. - 2,9 millioner.

Kejser over historiens st�rste rige! Fra Britannien til Egypten!

Verdens hersker! Meget mere!

Tre millioner denarer for Romerrigets trone!

Dette var begyndelsen til Romerrigets fald.

En stor civilisation lader sig ikke knuse udefra -

- for den har knust sig selv indefra.