Original subtitles

Kunne Morten selv have sendt det?

Jeg ser først nu, hvem der har skrevet den. Weyses ekskone!

- Behold bladet. - Goddag, lille Fanny.

Rationeringsmærker? Han har stjålet dem.

Vi finder ud af det. Alt bliver godt.

- De er fuld af løgn! - Villumsen er blevet afsløret.

Du har tænkt dig at sende det?

Jeg kommer lige ud fra badeværelset, og så står frøken Edith med en spand.

Er det ikke hendes arbejde?

Der er mere. Hun havde gjort klar til den nye gæst.

- Ved du, hvem det er? - Nej, det gør jeg ikke.

Hr. Weyses tidligere hustru, Fanny Fjord!

Skulle vi ikke gå?

Jeg forstod på frøken Edith, at hr. Weyse har inviteret hende.

- Hr. Weyse, er De der? - De damer.

- I har badet. Var vandet dejligt? - Ja.

- Smut I ind og skift, drenge. - Vi hører, De får besøg.

- Deres tidligere hustru. - Nå ja. Fanny var i Skagen.

Hun skriver en artikel om fru Betty Nansen, der har sommervilla der.

- Hun ville se det gamle hotel. - Betty Nansen?

Nej, Fanny.

Fanny!

Jeg glæder mig til at hilse. Det var jo før min tid.

- Du husker hende vel. - Udmærket.

Middelmådig bridgespiller, men klog nok til at komme ud af ægteskabet.

Jeg kan tydeligt huske hende. Hun elskede at komme herud til kaffe.

- Det er mærkeligt efter så mange år. - Måske skal de snakke gamle dage.

- Hr. Weyse skriver sine erindringer. - Flere?

Nej, det skal helst smage af leverpostej.

Fanny Fjord er fremme inden frokost. Er der klar på værelset?

Det hele er arrangeret. Hvor bliver det hyggeligt, at hun kommer!

- Jeg fik lige posten. - Tak.

Det her må være gået galt. Det er til en Stefan Berger sendt fra Tyskland.

- Kan det være en af tyskerne? - Der står vores adresse på.

- Du har ret. Jeg ringer. - Har de fortjent det?

Det er klogt at bevare det gode naboskab.

- Kan jeg få Hotel Udsigten? - Far og jeg kører til Skagen.

- Vil du med? - Jeg har ikke tid.

Lad hende være.

Det er et brev til en af tyskerne. De har skrevet vores adresse på.

Må jeg lige se det brev?

- Hvad laver du? - Jeg tager lige det her.

- Hvad sker der? Mor? Hvad sker der? - Ikke noget.

Georg, fortæl hende det nu.

En af soldaterne har bedt din far sende et brev for sig.

- Han må ikke sende brevet. - Hans kæreste er halvt jøde.

- Det er forbudt. - Så kan vi ikke blande os.

Din mor og jeg så sergenten råbe af ham og rive hans brev i stykker.

- Din far har et svagt punkt for ham. - Gu har jeg da ej. Hold din kæft!

Skulle jeg ikke vide det? Hvad hvis det bliver opdaget?

Du giver ham ikke det brev. Det er fandeme mit hotel, det går ud over!

Bertha, kom lige. Kom lige ind til mig!

- Ville du ikke ud at gå? - Luk lige døren, Bertha.

Der er taget noget.

- Han har været her. - Ja, det er ikke pigerne.

- Hvornår? - Når jeg ikke har været her.

- Mens vi spiste morgenmad måske. - Han kommer ikke ved højlys dag.

- Så i aftes. - Hvornår opdagede du det?

- Nu. Jeg skulle have min frakke. - Hvordan kom han ind?

- Jeg må have haft vinduet åbent. - Hvorfor har du også det?

Drømmer du om, at han skal ende i din seng?

Må jeg så være fri! Jeg har ikke ønsket det her ét sekund.

Jeg er direktør for en tobaksfabrik. Hvis det bliver opdaget ...

- Det er en katastrofe. - Så kom af med den taske, mor!

Tag til Skagen og aflever den! Sig, du fik den ved en fejltagelse.

Hvordan skal det gå? Hvordan skal det gå?

Jeg bliver skandaliseret. Hængt ud. Det er en katastrofe.

Det har du sagt. Hør nu, hvad jeg siger.

- Jeg hører, hvad du siger. - Du ringer til vognmand Larsen.

Så afleverer du den i eftermiddag. Vil du vente, til politiet banker på?

- Må jeg gøre rent nu? - Ikke nu.

- Ikke nu. - Er det et dårligt tidspunkt?

Ja! Det må vente!

Så kommer jeg tilbage.

- Nej, Edith! Er det Dem? - Ja, det er mig.

- Hvor hyggeligt, at De er her! - Hyggeligt at se Dem igen.

Tænk, Edith er her stadig!

- Kom og drik kaffe som i gamle dage. - Det har Fanny ikke tid til.

Det skal han ikke bestemme. Senere.

Ja, nu skal du se.

- Far! - Vi går nu!

- Nå, det er dine drenge? - Ja, det er Severin og Leander.

- Sig pænt goddag til Fanny. - Goddag. Hvor gamle er I?

- Jeg er 11. - Jeg er ni.

Løb over til Emma. De leger med en pige på gården.

- Hjælper til i køkkenhaven. - Jeg anede ikke, de var så store.

- Har du været gift så længe? - Ja. Tiden går. Nu skal du se.

Du skal bo herinde. Hotellets bedste værelse.

Det må jeg sige. Blomster og champagne. Nye tider.

Udelukkende til ære for dig. Jeg er glad for, du kigger forbi.

- Hvad er det, du vil? - Tag nu at pakke ud.

Kom ind bagefter, så fortæller jeg dig det hele.

- Philip, har du tid? - Ja?

- Jeg står bare midt i sildesalaten. - Her er resultatet.

Travbanen? Brevduer? Hunde?

- Min stedfar. - Som vi ikke kalder ham.

Vi taler om redaktør Bruun.

Hans snak om Frikorps Danmark.

- Philip tillagde det ikke betydning. - Det gjorde jeg da.

Nej, du gjorde ej. Over 5000 unge danske mænd skal i tysk uniform.

Det er ikke kun redaktøren. Der er opfordringer i Statsradiofonien.

Ja, det er noget værre noget. Kan jeg gå tilbage til min sildesalat?

Det er tydeligt, det ikke interesserer dig.

Det gør det! Det gør det.

Jeg græder hele vejen ud.

Er det kun mig, der synes, det er forrykt?

Ét er, at vi lægger os fladt ned, men skal vi nu føre krig med dem?

Jeg kommer nu. Jeg kunne ikke finde min hattenål, og så lå den der.

- Få hatten af. Vi skal bade. - Ikke til Skagen?

Nej. Han er dernede. Den unge soldat. Det er nu, vi kan give ham brevet.

- Oprigtigt talt, Georg. - Kom, inden vagten skifter.

- Du må selv tage derned. - For helvede, Therese.

Det ser åndssvagt ud, hvis jeg går derned alene. Kom nu.

Jeg kan godt selv.

Jeg er enig med Amanda. Det er alt for farligt.

- Det må være sidste gang. - Ja, ja, ja. Kom nu.

- Nå, har du fået indrettet dig? - Ja, det er så fint.

Dejligt, dejligt. Jamen kom og sæt dig.

- Hvorfor har du jaget mig herud? - Nu skal du høre.

Jeg er i gang med at skrive mine erindringer.

Undskyld. Du er i gang med at skrive dine erindringer?

Det måtte være det, du gjorde, mens verden er ved at gå under.

- Hvad mener du? - Du har hørt, der er krig, ikke?

Jeg kan ikke se, hvad det har med sagen at gøre.

Men nu læser du afsnittet om vores ægteskab op.

- Hvor sødt af dig. - Vores ægteskab?

Det bliver ikke omtalt. Bogen handler slet ikke om mit privatliv.

Den handler om mit arbejde med teatret.

- Hvad med filmen? - Filmen? Kun teatret.

Det her billede havde jeg tænkt mig på omslaget.

- Hvad? Hvad siger du? - Det er meget dig.

Til bogens titel havde jeg tænkt på "Født til teater".

Det skrev Hans Brix så storartet, da han anmeldte min debut.

Gjorde han det storartet, eller var din debut storartet?

Min debut selvfølgelig. Og så er der kapitlerne.

- Du har skrevet det hele? - Nej. Jeg har det herinde.

Det starter, da far og jeg byggede dukketeater.

Det er første kapitel. Og så mit første møde med teatrets magi.

- Kapitel to. - Netop. Så optagelsen på elevskolen.

Jeg strøg ind første gang. Så ansættelsen på Det Kongelige -

- og så alle de store roller.

Det lyder da spændende. Så er det bare med at komme i gang.

Ja, det er bare ... Det er jo så lige det.

Sagen er den, at jeg er skuespiller. Kunstner. Ikke forfatter.

Men det er du på en måde med alle dine skriblerier.

- Men du gør det jo glimrende. - Skal jeg skrive dine erindringer?

Nej. Vi skriver dem sammen. Jeg fortæller, og du noterer.

Så går du ind og skriver alle guldkornene ned bagefter.

Jeg skal selvfølgelig nok betale dig for det.

Du er ikke klar over, hvor uforskammet det er.

Det med pengene? Vi kan også gøre det mellem venner.

Det er ikke pengene. Skulle jeg have lyst til at være din sekretær?

Jeg aner ikke mine levende råd. Gyldendal presser mig.

De har givet mig forskud, jeg ikke kan betale tilbage, fordi ...

Det kan være lige meget. Det hele kan være lige meget!

Edvard, bogen bliver meget bedre, hvis du skriver den selv.

Lad dig inspirere af den her.

Det var en, forlaget sendte. Jeg har ikke rørt den.

- Må jeg låne den? - Tag den endelig. Bare tag den.

Så kan du hygge dig med Poul Reumert og champagne hos dig selv.

Nu må du gå. Jeg skal arbejde. Jeg har en bog at skrive.

- Det var hyggeligt at møde dig igen. - Det var også dejligt at møde dig.

Skulle jeg have glemt, hvorfor vi blev skilt -

- er det dejligt at blive mindet om det.

- Har du set, hvem han står med? - Ham idioten.

- Han glor på os. Vi må hellere gå. - Vent.

Nu kommer han.

Står han og kigger i kikkert? Ja. Nej, ikke længere.

Vi har lige mødt hende. Det sødeste menneske.

- Bertha husker Fanny Fjord. - Svagt. Jeg var vel syv-otte år.

- Goddag. - Goddag, hr. docent.

Jeg har masser af spørgsmål, men De har fået pålagt tavshed.

Jeg kan fortælle lidt. Jeg ringede til Nationalmuseet og fortalte -

- at en person på hotellet var interesseret.

Da man hørte, det var Dem, gjorde de en undtagelse.

Hvorfor leder man igen efter Gorm den Gamle i en tom grav?

Da Frederik 7. stod for udgravningen i 1861 -

- gravede man kun over terræn, men arkitekten bag den nye udgravning -

- han mener, at der må findes et yderligere kammer under terrænet.

Måske støder de på hans knogler lige i dette øjeblik!

- Det kan man ikke udelukke. - Jeg kan ikke vente.

Jeg lægger en tarot. Kort, man kan spå i.

Så går vi op, Lydia.

- Flot. De lød som en arkæolog. - Jeg fik lyst til at studere.

- De er student? - Næh. Jeg kunne tage det på kursus.

- Vi kunne læse sammen. - Jeg mangler kun et år.

Måtte jeg tale med Dem et øjeblik? Privat.

Vi kan gå derind.

Herind.

Den unge stuepige, hende fra gården, hun bad mig komme derover.

- Og nu kan De ikke finde vej? - Jo, det lød ikke vanskeligt.

Hun sagde, jeg skulle tage Dem med. Hr. Kokholm vil gerne se os begge.

- Er han derovre nu? - Det sagde hun.

Kunne vi gøre det efter frokost?

- Så siger jeg tak for mad. - Det var da så lidt.

- Nu skal du få kaffe. - Det ville være dejligt.

Vi fik et brev fra Morten sendt fra Danmark. Hvem har sendt det?

Hun håber, det er Morten selv, men det kan det jo ikke være.

Det ser heldigvis ud, som om hun har glemt det.

Der er en ting, jeg ville spørge dig om. Vi fik jo et brev fra Morten.

Det var sendt fra Danmark. Ved du, hvem der har sendt det for ham?

- Det kan vel ikke være Morten selv. - Det kan jeg ikke forestille mig.

- Det er det, jeg har sagt, Molly. - Så går vi i køkkenhaven.

- Skulle vi ikke op på høloftet? - Nej. Vi går i køkkenhaven.

- I glemte døren. - Nu skal jeg ...

- Nej, er det dig, Bertha? - Goddag, fru Andersen.

Du er løbet i vejret, siden du rendte hos mig.

- Det er jeg nok. - Kom bare nærmere, Villumsen.

- Goddag. - Goddag. Velkommen til.

Nu går vi ud til børnene.

- Gør du bare det, Molly. - Mon ikke du skal gå med?

Bare sæt jer ned.

Det var en mærkelig telefonsamtale sidst.

Vi har bedt Villumsen kigge nærmere på, hvad der sker på Hotel Udsigten.

Det er ikke noget, der skal tales om.

- Nej, selvfølgelig ikke. - Er der nyt derovrefra?

De bygger for fulde kræfter. Det ligner en radar.

- De har en stående i Skagen. - Det er det, det ligner.

Vi må finde ud af, hvad det er. Hvor tæt har De været på?

Jeg kan ikke forcere pigtråden. De patruljerer på den anden side.

Jeg blev smidt væk i går og her til morgen.

- Har tyskerne ligefrem set Dem? - Ja, desværre.

Så er det jo ingen nytte til.

Hvis tyskerne kender Villumsen, kunne det være, jeg skulle forsøge.

- Hvorfor er det morsomt? - Så let er det ikke.

Det er gået nemt for Dem at blive opdaget.

- Har du mod på det, Bertha? - Undskyld, Kokholm.

Hold kaje et øjeblik, Villumsen.

Nu skal jeg vise dig, hvordan sådan en tingest fungerer.

Vil det lykkes at finde Gorm den Gamle?

Åh. Det var trist.

Ja?

- Kan De ikke se, jeg arbejder? - Undskyld. De kom ikke til frokost.

Har der været frokost? Det har jeg ikke hørt.

- Deres gæst bad os komme med mad. - Jeg har ikke tid.

- Skal jeg tage det med igen? - Nu er det jo kommet.

Så kan De da lige stille den, ikke?

Ja?

Deres sekretær ringede. Jeg skulle give besked om -

- at hun var blevet rask og var parat til at komme herover i morgen.

Kom lige ind et øjeblik, frøken Otilia.

Jeg fik et brev i morges fra min fætter i Norge.

- Nå? Virkede så Deres plan? - Desværre, nej. Censuren var der.

Alle hans oplysninger om skolekampen er streget ud.

Sådan ser det ud, når det har været i nazisternes hænder.

Jeg må meddele skolefolket, at planen er gået i vasken.

Jeg kan ikke rapportere. Såre trist.

Så er der vel ingen grund til, at Deres sekretær kommer.

Nu har jeg stillet hende et ophold i udsigt.

- Jo, men hvis hun er syg ... - Var hun ikke rask?

Jo, men hun virkede ængstelig over legitimationstvangen i Jylland.

- Hvad kan man ikke blive udsat for? - Sagde hun det?

- Nærmest. - De har ret.

Det er lidt meget at udsætte hende for.

Det synes jeg næsten, det er.

Nå, der er du! Liebling!

Jeg gik og ledte efter dig deroppe.

Du ved, jeg ikke kan undvære dig.

Sig ja og smil.

Og så går vi.

- Nu er de væk. - Hvad laver De her?

Jeg ville advare dem om, at soldaterne kommer hurtigt tilbage.

- Hvad hvis de genkendte Dem? - Det var nogle andre.

Det kunne De ikke vide. Hvordan havde vi så stået?

Hvordan havde De stået, hvis jeg ikke var kommet -

- og vagterne havde opdaget Deres kamera?

Det kys var i hvert fald helt unødvendigt!

Jeg er lige blevet ringet op. Jeg troede ikke, han kunne synke så dybt.

Han bor på min ejendom, men ødelægger forretningen.

- Ring nu. Vi står med pocherede æg. - Kan det ikke vente lidt?

Ditmar har talt med Frijsenholm.

Alle godsets ansatte har meldt sig til Frikorps Danmark.

Vi står uden folk til høsten!

- "Det ville jeg bare fortælle Dem." - Hvad så?

Aner det ikke. Hvordan skal jeg skaffe folk på så kort tid?

Nå, du må hellere ringe til middag.

Vi taler senere.

Jeg skal finde en grimasse, der ikke ødelægger middagen for hr. Aurland -

- nu hvor han har inviteret mig til at sidde ved sit bord.

- Er alle kommet ned? - Der mangler en del.

Godt. Vi når det. Vi når det.

Hr. Weyse! Vi var bekymrede, da De ikke kom til frokost. Går det godt?

Storartet.

Har De set, at De har selskab til middagen?

- Det har jeg sandelig også. - Er De selv blevet gift igen?

Nej, fru Fjeldsø. Jeg lærte af mine fejl.

Det er dejligt at høre, at fru Fjeldsø kan le.

- Jeg troede, musklen var slap. - Det er hyggeligt at se hende.

Godt, du nyder opholdet.

Mens du dyrkede dit martyrium, snakkede jeg med Edith.

Vi fik indhentet alt det, der er sket. Det er sandelig ikke så lidt.

- Alt vel, hr. kontorchef? - Både-og.

Det er svært at lukke øjnene for verdens fortrædeligheder.

Men jeg skal ikke ødelægge Deres feriehumør.

Hr. docent! Jeg har desværre en trist meddelelse.

- Som lovet spurgte jeg tarotten. - Nå ja. Hvad var svaret?

Jeg tror ikke, de finder Gorm den Gamle i Sydhøjen.

Sig ikke noget til hr. Dyggve. Han bliver bare skuffet.

Jeg vil spare ham for den oplysning.

- Du lovede at tage til politiet. - Jeg vil ikke tale om det her.

Du drømmer om, at han kommer tilbage.

- Aldeles ikke. - Godaften.

Godaften.

- Har De haft en spændende dag? - Ja.

Den har været begivenhedsrig.

- Hvem ringede? - Molin.

- Han er stadig i Stockholm? - Nej, han er i København.

- Har han løst det med Bispebjerg? - Vi mangler stadig materialer.

Til gengæld kom han med et forslag.

Han synes, vi skal bruge den gamle kontakt og spørge obersten -

- for tyskerne får materialer så nemt som at klø sig selv i nakken.

- Hvad svarede du? - Selvfølgelig nej.

Jeg er færdig med dem. Det har jeg fortalt dig.

Drengene er mere ved Emma end her. De skal sove derovre.

Ja, der er jo nogle, der holder ferie og har tid til den slags.

Tak. Nu vi taler om drenge, fortalte Edith en sjov historie.

- Den skal med i erindringerne. - Jeg vil ikke omtale mit privatliv.

Det her, Edward. Fået to børn med en af de andre gæster -

- uden at hendes mand vidste det. Det ville peppe teatersnakken op.

Det er mig.

- Han siger ... - Jeg har forstået det.

- Hvad sagde han om hotellet? - Det skal ikke siges til de andre.

De er her for at holde ferie!

- Hvad er det, der sker, Amanda? - Det er en misforståelse.

Et brev til en af de tyske soldater blev sendt til os -

- og så afleverede far det på stranden i stedet for derovre.

Nå ja. Typisk tyskere.

Det har De ret i. Ordnung muss sein.

Så. Nu sover de alle tre. Emma først.

Man bruger mange kræfter på at bestemme.

Vi har fået gæster. Det er Morten.

- Er Morten her? - Han sidder i stuen. Kom.

Godaften.

Så du ér her.

Jeg fortalte, du havde det på fornemmelsen.

Jeg tænkte, hvem der ellers skulle sende det brev.

- Det sagde Arne. - Sæt dig ned.

Fortæl, hvordan det går med jer.

Jeg blev glad, da jeg hørte, at Fie venter barn igen. Har hun det godt?

Det har hun. Både hun og lille Peter. Det er stadig fredeligt i Newcastle.

- Hvordan går det her? - Vi har tyskere på Hotel Udsigten.

- Det har du nok hørt om. - Morten har jo arbejdet med Arne.

- Ikke at jeg forstår, hvad I laver. - Vi ser, hvad tyskerne bygger.

Det er en opgave, Morten har fået direkte fra Churchill selv.

Det er ikke helt rigtigt, men englænderne vil gerne vide -

- hvor tyskernes radarer står. Det havde hjulpet gevaldigt sidste år.

- Hvad skete der da der? - Har I ikke hørt om det?

Englænderne mistede 11 fly, da de ville bombe Aalborg Lufthavn.

De mistede orienteringen og blev fanget af radarerne.

Tyskerne ventede på dem med antiluftskyts.

De blev skudt ned, alle som en.

De var ikke blevet sendt, hvis ikke jeg havde fortalt om lufthavnen.

- Det kan jo aldrig være din skyld. - Det skal ikke ske igen.

- Hun er sjov, Fanny. - Underholder hun stadig?

Ja. Alle de historier. Alle dem, hun har mødt.

Du skulle bare vide. Det er mærkeligt, hr. Weyse ikke er der.

Hvor mange er tilbage?

Fru Fjeldsø og fru Ploug er gået op og hr. Aurland. Tre fire-stykker.

Tag du bare hjem, Edith. Jeg klarer resten.

Hvem sidder derude?

- Det er det, det går ud på. - Så udspekuleret er han ikke.

Det er præcis det, han er. I det øjeblik, jeg opgiver godset -

- bliver de kommanderet tilbage.

- Så opgiv det. - Det er da ikke dit alvor.

- Din søn får det. - Skal jeg føje ham nazisten?

Det gør jeg ikke.

Jeg har bedt forvalteren om at skaffe nye folk.

Hvordan kommer Danmark til at se ud efter det her?

Kommer vi til at tale sammen igen?

- Ja? - Jeg ville give dig Poul Reumert.

- Behold den bare. - Nej, det er din.

Jeg ville lige sige, at jeg ikke mente det med børnene.

- Du skal ikke surmule. - Jeg surmuler skam ikke.

- Jeg sidder og arbejder. - Må jeg sige noget om din bog?

- Kan du huske, da vi var gift? - Jeg troede, du var gået.

Vi besøgte dine forældre lige efter din første film, "Haremsnatten".

Jeg sidder faktisk ...

Din far sagde, du skulle bruge dit talent på noget andet.

Er det derfor, din bog kun skal handle om teater?

Du vil anerkendes på lige fod med Poul Reumert.

- Du vil være lige så stor som ham. - Godnat, lille Fanny.

Hvorfor kun skrive en bog til bedsteborgerne -

- når du kan nå et kæmpe publikum i hele landet?

Dit talent rækker langt ud over teatret, men skammer dig over -

- at hele Danmark elsker dine film, fordi det ikke er fint nok.

- Hvorfor er du ikke bare stolt? - Det har du vel også et svar på.

Det er, fordi du er en snob, og det har du altid været.

En sød, forvirret snob. Sov godt.

- Det er hyggeligt, De er her igen. - Det er dejligt at være her. Godnat.

- Hun sover ikke inde hos ham. - Havde De troet det?

- Man ved aldrig med hr. Weyse. - Godnat.

- Godaften, Alice. - Hvordan er du kommet ind?

- Gennem døren. - Er du vanvittig? Hvem så dig?

Ingen. Jeg måtte ikke bruge vinduet.

Du skal ikke bruge noget som helst. Du var her også i aftes, ikke?

Alice, jeg har noget til dig.

- Det er 5000. Du skal nok få resten. - Hvor kommer de fra?

- Lang historie. - Så gør den kort.

Jeg har solgt mærkerne til Svend Aage.

Det var ham, der huggede mærkerne -

- indtil dem fra stationen huggede dem fra ham.

Svend Aage vil betale godt, så du skal nok få dine penge.

Så en Svend Aage har hugget rationeringsmærker, som de to ...

- Toft og Thomsen. Det hedder de. - Og de har hugget fra ham.

- Og nu har du hugget fra dem. - Jeg har ikke hugget noget.

- Jeg fandt bare tasken. - Og nu sælger du dem tilbage.

- Hvordan ved de to ... - Toft og Thomsen.

Jeg er ligeglad! Hvordan ved de, at du har tasken?

- Det er en længere historie. - Som du gør kort.

Før jeg blev snuppet, solgte jeg mærker, men endte i arresten.

Det kom i avisen. Så gættede de resten.

Hvad siger de til, at du sælger til Svend Aage?

- Svend Aage Hasselstrøm. Stor mand. - Synes de bare, det er i orden?

Hvad hvis de kommer her? De hørte mit navn på stationen.

- De kan finde mig. - Alice, du har set dem. De er dumme.

De fandt dig.

Det er svært at stå så tæt på dig og have lyst til at røre ved dig.

Alice.

Jeg tænker på dig hele tiden.

- Tænker du også lidt på mig? - Nej.

Bare lidt?

Nej.

Hvis ikke jeg mente det alvorligt, var jeg ikke kommet med de penge.

- Skulle jeg ikke blive her i nat? - Nu du har betalt for det, mener du.

Jeg vil hverken have de penge eller den taske.

Nu skal du tage det hele og gå.

Og den her vej.

På gensyn, Alice. Jeg kommer tilbage, når det hele er klaret.

Er jeg en snob? Er jeg, Helene? Er det sådan, du ser mig?

- Nej. - Det sagde Fanny til mit ansigt.

- Har hun kunnet hjælpe? - Vi har pillet det fra hinanden.

Hun tror, jeg taler om teatret for at gå Poul Reumert i bedene.

- Hun synes, jeg skal tale om film. - Har hun ikke ret i det?

Hvordan kommer jeg videre? Jeg er gået i stå!

- Var du begyndt? - I hovedet. Hvornår kommer du?

- Andre må tage sig af Svend. - Jeg har prøvet fem steder.

- Alle er bortrejste. - Hvor er han?

- I bad. - Hvorfor?

- Fordi han har malet. - Er det Edward?

- Fortæl om billederne. - Det ringer på. Du får lige Svend.

- Du gamle, hvordan går det? - Vi savner Helene.

Hun er også skøn. Hvis det kan trøste dig, har jeg udfyldt hullerne.

Hvabehar?

Der så så bart ud på tapetet, så jeg tænkte ...

- Det er politiet. De står ved døren. - Så lader vi bare være med at åbne.

- Det er politiet. Luk op! - Vi må væk. Tag køkkentrappen.

Jeg skal lige have tøj på. Farvel, du gamle. Vi smutter.

- Lad mig lige få Helene. - Jeg kan ikke tale nu.

Lad politiet tage ham. Du skal ikke stikke af.

Er du klar over, hvor ulovligt det er at skjule en kommunist?

- De står også nede i gården. - Så må vi på loftet.

Edward, vi løber nu. Jeg elsker dig. Jeg får Svend i sikkerhed -

- så kommer jeg over til dig.

Hvorfor skal det her ske? Du er ikke kommunist! Det er jeg heller ikke!

Helene? Helene?

- Der var bare lige en ting. - Ja?

Jeg skylder Dem vel en ...

Det var godt, De kom, da jeg stod med tyskerne.

Det havde ikke været smart, hvis de opdagede kameraet.

- Tak for det. - Det var så lidt.

Hov, jeg kunne ikke spørge Dem til middagen eller i stuen.

- Fik De afleveret apparatet? - Hr. Kokholm fik det.

Nu sender de filmen til fremkaldelse. Bare jeg har trykket rigtigt.

- Det er jeg sikker på, De har. - Det var bare det.

- Godnat. - Godnat.

I cover the waterfront.

I'm watching the sea.

Will the one I love be coming back to me?

I cover the waterfront

in search of my love.

And I'm covered by a starless sky above.

Well, here I'm patiently waiting.

Hoping and longing. Oh, how I yearn.

Where are you? Are you forgetting ...?

Amanda?

Hvis hun ikke er på kontoret, er hun gået op.

Ja?

- Deserteret? - Ja, han rømmede i eftermiddags.

- Rømmede? - Stak af!

- Det var lige godt fandens. - Det er kæresten.

Sergenten sagde, det ville gå ud over hende.

En soldat, der deserterer, er en alvorlig sag.

Ja.

Det er jeg da godt klar over. Jeg kunne ikke vide, det ville gå sådan.