All language subtitles for B.8.4.dan

Englænderne vil gerne vide,
hvor tyskernes radar står.

Alle godsets ansatte har også
meldt sig til Frikorps Danmark.

Vi står uden folk til høsten!
Jeg har bedt forvalteren skaffe folk.

- Jeg vil ikke have de penge.
- Politiet!

Jeg elsker dig.
Jeg skal i sikkerhed.

Han er stukket af.
Det er alvorligt.

Hvad ville han?
Hvorfor kom han?

Han ville sige tak for,
at hans folk fik serveret chokolade.

- Har han ikke sagt tak for det?
- Giv mig listen. Købmanden venter.

- Hvad ville løjtnanten?
- Takke for chokoladen.

- Det har han da sagt tak for.
- Det synes jeg også.

Han vil have, de skal komme hver dag!

Mon dog, Edith.

- Hr. Molin. Allerede?
- Vi kunne ikke vente.

- Og fruen er med. Hyggeligt.
- Goddag, fru Berggren.

Vi ventede Dem i eftermiddag,
men Deres værelse er klar.

- Vi kommer fra Skagen.
- Kom De ikke fra København?

Det gør vi i princippet også.
Vi var bare kort i Skagen.

Så kort var det da ikke. Jeg havde
en optræden på hotellet i aftes.

- August arrangerede det.
- Men før da kom vi fra København.

Der har været ting at se til
for Deres far.

Det har jeg hørt lidt om.

Vi skulle være blevet til frokost,
så det så ud, som om vi kom direkte.

Hvorfor er det så vigtigt, August?

Det skulle gerne se ud,
som om jeg arbejder.

Så længe det varer, elskede.

Han må ikke få mistanke om,
at jeg er på vej væk.

Det får han heller ikke
i den kedelige habit.

- Der kunne komme nogen.
- Sig det til ham i dag.

Vær sød at lade mig ordne det
på min måde og i mit tempo.

- Du lovede, det var i dag.
- Ja.

Har du set, det er samme værelse
som første gang?

Ja, jeg har, August.
Du siger det i dag.

Jeg kan ikke forlade ham,
før vi løser byggesagen i København.

Han er min ven.
Han har gjort meget for mig.

Og du har gjort meget for ham. Alting
har sin tid, og nu er det vores tid.

Ja?

- Nå, det ...
- Bare stil det der.

Molin, min kære ven.
De er kommet!

- Ja. Her er vi.
- Og De har fruen med.

Dejligt at se Dem igen.
Vi ventede dem først i eftermiddag.

Vi hastede over.
Vi har vigtige ting på programmet.

Nå, for Amanda fortalte,
De var et smut omkring Skagen -

- hvor fruen optrådte,
og at det var arrangeret af Dem.

- Det var helt kort.
- Vi læste, de var gået i showbiz.

- Nå, så De har set den artikel?
- Jeg kunne ikke kende Dem i klunset.

Heller ikke jeg.
Heller ikke jeg, nej.

Nej, jeg arrangerer koncerter
med Alma i min sparsomme fritid.

- Godt at høre, det ikke er mere.
- Jeg glæder mig kun til én ting:

At få ordnet problemet i København.
Jeg har nogle tanker.

Det glæder jeg mig til. Få pakket ud
og kom ind. Fru Molin.

I dag, August.
I dag.

De muntre år på Elevskolen
fik en brat afslutning.

Vi elever var samlet i Prøvesalen -

- for at indstudere Nathansens
pragtfulde stykke "Indenfor murene".

Jeg havde netop fået mit stikord,
da det bankede på døren.

Ja?

Den kaffe, De bestilte.
Jeg har også kage med.

Bare sæt det.

Hr. Molin er lige kommet.
Fruen er også med og spurgte til Dem.

Jeg sagde, De ikke ville forstyrres.

Helt rigtigt, lille Edith.

Vi glæder os til at læse om,
hvordan De har lavet alle Deres film.

- Mine hvad?
- Film.

"Haremsnatten", "Jazzprofessoren",
"Fodspor fra havet".

- "Onklen fra Amerika".
- Bogen handler kun om teater.

Slet ikke om film?
Det kan jeg godt nok ikke forstå.

- Da Fanny var her, sagde hun ...
- Men Fanny er her ikke mere. Vel?

Og det er De heller ikke.
Farvel.

Hvor var jeg? Hvor var jeg?
Det er utroligt, det her.

Frøken Frigh? Jeg har haft den
skøreste samtale med fru Ploug.

Hun foreslog at spørge Gorm den
Gamle, hvor han ligger begravet.

Hun er Deres elskede værtinde,
men har hun ikke en skrue løs?

- Fru Ploug er spiritist.
- Det burde jeg have gættet.

- Er De på vej til vandet uden mig?
- Jeg har ikke været på vej med Dem.

Det er også mærkeligt. Jeg henter
badetøj. Eller bader vi uden?

Det er et fristende tilbud,
men jeg går derned med min mor.

Ærgerligt.

- Skulle vi ikke til stranden?
- Kom lige ind.

Jeg er blevet ringet op af prokurist
Berthelsen. Det er alvorligt.

Jeg er blevet indkaldt til møde
med banken, som vil høre -

- hvordan jeg løser den økonomiske
manko. Hvad skal jeg svare dem?

Skal jeg være den, der lukker
fabrikken efter tre generationer?

Mon det går så galt?

Var jeg for hurtig til
at afvise Emil?

- Er vi blevet på Emil?
- Du ved, hvem jeg mener.

Han tilbød mig pengene,
når han fik solgt mærkerne.

Han stjal dem ikke.
Det var en taske, han fandt.

- På det punkt tror jeg ham.
- Selvfølgelig.

- Det, man finder, tilhører ingen.
- Det er en meget fri fortolkning.

Det er også for sent. Jeg har jaget
ham væk og ikke hørt fra ham.

- Er det penge eller Emil, du savner?
- Det er da så sandelig penge.

Ham skænker jeg ikke en tanke.
Ikke en tanke.

Nå, Molin. Jeg er spændt på,
hvad De har at sige om Bispebjerg.

Ja. Som jeg fortalte Dem,
har jeg gjort mig mange tanker.

Jeg har foranstaltet undersøgelser,
men det er ikke nemt at skaffe jern.

De mangler jo også radiatorer. Kommer
de ikke op, falder tapetet ned.

- Hvad gør vi ved det?
- Jeg er nødt til at vise Dem dette.

Det er fra lejernes sagfører.
Jeg fik det for tre dage siden.

- De kræver erstatning.
- Skal det tages alvorligt?

Det er jeg bange for. Vores egen
sagfører mener, at de får det.

Jeg tillod mig derfor for helt egen
regning at kontakte obersten.

- Det havde vi talt om.
- Det er jeg klar over.

Jeg understregede,
vi ikke havde drøftet det.

Tyskerne kan skaffe det, vi mangler,
i løbet af en uge.

Obersten havde bare et lille ønske:

At vi fik deres anlæg færdigt
i Hanstholm.

Det er en lille entreprise,
godt betalt naturligvis.

Det ville på den måde være
dobbelt gevinst.

Molin, obersten truede med at tage
min datters hotel sidste sommer.

- Har De glemt det?
- På ingen måde.

Obersten er lige så ked af den sag
og vil se fremad.

Der har været andre sammenstød
med tyskerne, så jeg kan fortælle -

- at jeg kommer ikke til
at arbejde for tyskerne igen.

Så må vi sgu tage den erstatningssag.

Jeg havde fået mit stikord,
da det bankede på.

"Direktøren vil tale med Dem."
Mit hjerte sank. Hvad nu?

Skulle jeg bortvises
midt i "Indenfor murene"?

Skulle jeg uden for murene
på mit elskede teater?

Mine skridt var tunge, og jeg bankede
på. "Kom bare ind og sæt Dem ned."

Jeg turde næsten ikke ånde.
"Vi har fulgt Deres arbejde."

"De er kun førsteårselev."
Nu kommer det. Nu ryger jeg ud.

Direktøren så direkte på mig:

"Hvad siger De til at være Aladdin
i næste forestilling?"

Havde jeg hørt rigtigt?
Jeg måtte bede ham gentage.

Knap 18 skulle jeg være Aladdin,
hovedrollen i Oehlenschlägers stykke?

Min første tanke var at spørge,
om jeg måtte ringe til far.

Far?
Leander er ked af det.

- Er I færdige med at spille kroket?
- Han gider ikke mere.

Han er ked af det.
Kan du ikke lige snakke med ham?

Hør, hvad er den af, Leander?

- Hvorfor er du så ked af det?
- Jeg savner mor.

- Hvorfor kommer hun ikke?
- Det har jeg fortalt dig.

Der er kommet utøj i lejligheden,
som mor må ordne -

- så vi ikke bliver syge.

Hvorfor kan vi så ikke
ringe til hende?

Fordi telefonen også er
blevet angrebet.

- Hvordan kan det ske, far?
- Hvad?

Hvordan kan en telefon
blive angrebet af utøj?

Det ved far ikke, men det er den.

- Jeg vil snakke med mor.
- Far ringer til telefonvæsenet.

Så kan vi ringe til mor.
Tør nu dine øjne, ikke?

- Skulle I ikke lege med Anna?
- Hun hedder Emma.

- Hun skal hele tiden bestemme.
- Det skal hun da heller ikke.

Det er jer, der er drengene, ikke?
Kom.

Så går vi ned og bader bagefter.
Skal vi ikke sige det?

Min første indskydelse var
at ringe til far.

Men jeg fortalte ham det først,
da vi spiste til aften.

- Jeg husker stadig hans ansigt.
- Jeg synes, jeg hørte dig.

- Har du tid et øjeblik?
- Meget dårligt.

Kom lige ind.

- Er der noget nyt om Helene?
- Helene?

Har du hørt fra hende,
siden hun måtte forlade lejligheden?

Næh. Er det noget, vi skal tale om?
Jeg er midt i en sætning.

Din kone er på flugt,
og du taler om din bog?

Det forekommer mig,
at du har en psykologisk blokering.

Nå, gør det det?
Det er ikke tilfældet.

Nu må du gå. Herut, herut!
Jeg skal arbejde.

Far, han ...

- Det ser dejligt ud.
- Du har været i vandet.

Var stranden ikke forbudt område?

Jeg er kommet til den konklusion,
at dette land er vort.

Det gælder også Frijsenholm.
Lad dem rejse.

- De må tage min mors mand med.
- Hvordan går det med forvalteren?

Han skaffer nye folk.
Alt flasker sig.

Så glemmer vi alt om dem
resten af sommeren.

Lige før vi gik, så vi, at løjtnanten
var her igen. Hvad ville han?

Sige tak for, at soldaterne
kan få chokolade om søndagen.

- Har han ikke sagt det?
- Han vil have, de kommer hver dag.

- Var der tale om det?
- Det tror jeg ikke.

Det var ikke dig, der talte med ham,
men fru Berggren.

Hvis det forholder sig,
som Edith siger, rejser jeg.

Otilia har jo sagt,
at det ikke har noget på sig.

Lad mig tage mig af det her.
Gå op med dig.

Hvad har Edith fortalt?

At vi skal have soldaterne rendende
her hver eneste dag.

Det kan jeg ikke forstå,
hun har sagt. Det har intet på sig.

- Det kommer aldrig til at ske.
- Amanda?

Far og jeg kører til Skagen.

Havde I ikke aflyst det,
nu hvor Molinerne var her?

De vil hellere blive,
og vi ville ikke lave om i planerne.

- Undskyld, hvis jeg afbrød.
- Har De ikke hørt det?

Den tyske løjtnant var her, og nu
skal soldaterne rende her hver dag.

Fru Fjeldsø,
det var ikke derfor, han kom.

Hvorfor så?

- For at takke for, de måtte komme.
- Det har han takket for.

Han havde lyst til
at sige det igen, mor.

Jamen så vil jeg da bare sige,
at hvis de skal komme rendende -

- så er jeg den første, der rejser.

Hvis du vil vide det,
så kom han med den her.

Nå, ikke andet?
Hvorfor sagde du ikke bare det?

- Han er stadig interesseret i dig?
- Det var derfor, jeg ikke sagde det.

- Jeg troede, han forstod sidste år.
- Han opfører sig meget korrekt.

Han kommer med gaver. Hvordan kan
han tro, du vil noget med en nazist?

Han er ikke nazist. Det har han sagt
mere eller mindre direkte.

- Han forstod, at far hjalp Stefan.
- Har han sagt det?

Det er det, jeg siger.
Han er ikke til at blive klog på.

- Du er ikke ved at blive ...?
- Nej. Selvfølgelig ikke det.

Therese, skal vi komme af sted?

Det museum ... Jeg ved sgu ikke.
Hellere en kold bajer og en sildemad.

Hvad fanden?
Det var sgu da Stefan.

- Jeg så det godt.
- De har taget ham til fange.

Ja.

Hvad tror du,
der kommer til at ske med ham?

Det ved jeg ikke.
Sikkert ikke noget behageligt.

Får vi det nogensinde sådan her?
Mit stykke på Dramaten i efteråret.

Strindbergs "Dödsdansen" om et
gammelt ægtepar, der plager hinanden.

- Det er sådan, det går os.
- Det skal nok lykkes.

Men jeg har lige fundet ud af -

- hvad hr. Madsens uvilje
mod tyskerne skyldes.

Det er en ung tysk soldat
fra det andet hotel.

Hr. Madsen har sendt breve
til hans halvjødiske kæreste.

Det blev opdaget, så soldaten
deserterede, men er blevet pågrebet.

- Hr. Madsen kan ikke tale om andet.
- Det ligner ikke hr. Madsen.

Næh, men den unge mand har vel
fået øje på det gode i ham.

Har du den med?

Hr. Madsen skal finde ud af, at du
ikke længere er forretningsmand.

- Du er kunstner.
- Det er nok, han så mig i bladet.

Jeg kommer ikke til at have den på.

Jeg tager den herinde, frøken.

Goddag, mor.

- Preben ved ikke, jeg ringer.
- Taler du og din mand ikke sammen?

Kunne vi være alvorlige?
Hvad stiller du op med høsten?

Når nu din mand har sendt folkene
til kamp mod bolsjevikkerne?

Hvad har du tænkt dig?
At lade kornet rådne?

- Forvalteren skaffer andre folk.
- Jeg kan sige, det ikke er lykkedes.

- Hvor ved du det fra?
- Vi talte. Ingen folk at få.

Javel.

Jeg er fuldstændig ødelagt.
Kan du ikke forstå det?

Denne evindelige kamp mellem min mand
og min søn. Frijsenholm taber.

Vi skal ikke miste godset,
skal vi det, Ditmar?

Det er din mand, der fjerner
arbejderne. Klynk til ham.

Hør efter, hvad jeg siger.
Det kan nås endnu.

De er ikke endeligt indrulleret.

- Hvad mente hun med det?
- De har frist til i morgen.

Hvis jeg frasiger mig godset,
er der ingen, der rejser.

Og ellers lader han det gå fallit?

Han regner med,
jeg ikke lader det ske.

Richard 3., Hamlet -

- Petrucio, Ala...

Hvor er Aladdin?

Sig mig, har hun glemt
at give mig Aladdin med?

Nå, der er du.
Din dejlige dreng.

Nej,
det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Jeg beder om forladelse, hr. Weyse.

Man har fortalt mig,
at De arbejder på Deres memoirer.

Men måtte jeg komme ind
og stille Dem et spørgsmål?

Nej.

Jeg skal gøre det,
så kort som jeg kan.

Kollegaerne i København har bedt mig
spørge til Deres hustru.

- Min hustru?
- Jeg spurgte selv.

Jeg kunne forstå,
hun ikke er med i år.

Det er kun, fordi man søger
en undsluppen kommunist.

Nogle mener, at han har opholdt sig
i Deres lejlighed med Deres hustru.

Sig mig, synes De,
jeg ligner en kommunist?

Nej, bestemt ikke, hr. Weyse.

Nu har De truffet min hustru.
Synes De, hun ligner en kommunist?

Nej, slet ikke.

De kan godt selv høre,
hvor tåbeligt det lyder, ikke?

Det forstår sig. Jeg vil understrege,
det ikke var på egen foranledning.

Det var som sagt kollegaerne
i København.

- Vil De lukke døren, når De går?
- Naturligvis, ja.

De skal have arbejdsro
til Deres spændende erindringer.

Måtte jeg lige sige, hvor meget vi
alle sammen glæder os til -

- at læse om Deres film?

Jeg har lige haft besøg
af den enfoldige politimand.

- Mens jeg arbejdede.
- Er det om Helene?

Hans kolleger i København
havde sendt ham herud.

Hjalmar, jeg tror desværre,
du har ret.

Jeg har haft
en psykologisk blokering.

Jeg har været både blind og døv.
Alle siger det jo.

Fanny har sagt det, Edith har sagt
det og nu denne Gregersen.

Alle vil have,
jeg skal skrive om mine film.

- Dine film? Hvad med Helene?
- Ja, hun har også sagt det.

Edward, nu skal du høre.
Det handler ikke om din bog.

Det handler om Helene. Måske tager
landbetjenten det ikke alvorligt -

- men det gør de i København!
Jeg kan forsikre dig:

Det bliver ikke gratis, hvis hun
bliver pågrebet. Forstår du mig?

- Ja, jo. Men hvad kan jeg gøre?
- Sig, politiet tager det alvorligt.

- Jeg aner ikke, hvor hun er.
- Find ud af det!

Ring til alle! Alle de steder,
Helene kunne søge hjælp.

- Eller skal jeg gøre det?
- Nej!

Nej, jeg gør det nu.
Lige nu.

Det var ikke længe,
drengene bestemte.

Nu plukker de mælkebøtter
til kaninerne.

- Hun er uforbederlig.
- Det siger jeg, Molly.

Ane var nøjagtig ligesådan,
da hun var bette.

Så.

- Jeg sætter det. Så kan I fordele.
- Tak, Molly.

Det tog tid, før de fandt ud af,
hvad det var. Det ligner jo en radar.

Men da de fik kigget nærmere ...
I kan se den her.

Det her er en Freya Flamme.
I virkeligheden er det ikke en radar.

Hvad er det så?

Dets signal arbejder sammen med
de engelske flys IFF-transpondere.

De ved, hvornår de engelske fly
er på vej, før radarerne fanger dem.

- De kan måle signalet på 500 km.
- Hvad gør englænderne ved det?

- Bomber skidtet.
- Det håber jeg ikke.

Så ryger naboerne med.

Heldigvis har vi den fordel,
at tyskerne ikke ved, at vi ved det.

Gem den der.

Hvabehar?

- Han spørger, om vi taler tysk.
- Nej, det gør vi ikke.

Vi taler dansk.

- Han er kommet efter flæskesider.
- Det kan han sgu ikke få her.

- Han spørger efter Aage Svendsen.
- Det undrer mig ikke, at han sælger.

Sig, svinene har pest.

Nej, I har ikke hørt fra hende.
Hvis I går, så bed hende om at ringe.

Nej, der er ikke sket noget.
Drengene har det også fint.

Alt er godt.
Ja. Ja tak. I lige måde.

Farvel, lille Lotte.
Hils onkel Gunnar.

Hvem så? Hvem så?

Leif og Bodil.
Ja.

Øjeblik, Villumsen.
Jeg fik ikke spurgt Dem:

- Har De tænkt over mit forslag?
- Ja. Det vil jeg gerne.

- Så siger vi det. I næste uge.
- Hvad handlede det om?

Det kan jeg ikke forklare.
Det er fortroligt.

Så hold det for Dem selv.
Undskyld, at jeg spurgte.

Stefan og hans kæreste blev fanget
i Dortmund på vej til Schweiz.

De havde giftet sig dagen før,
men det gør det ikke bedre -

- når han vidste, det var forbudt.

- Ryger han i spjældet?
- Det er ikke afgjort.

- Han skal for en krigsret.
- Hvad fanden betyder det?

- Hvad siger han?
- Det kan betyde dødsstraf.

Dødsstraf? Han er en stor dreng!
Han var væk i en uge!

Det nytter ikke at råbe.

Han kan ikke gøre noget. Vi må
bare håbe, det ikke går så galt.

Kom ind.

Hr. Madsen.
Kom indenfor.

- Kan vi lige tale sammen?
- Så ses vi bare dernede, August.

Ja, min ven.

Ja, som De ser,
har vi klædt om til middagen.

Jeg var så klodset,
at jeg spildte på mit andet sæt.

Er der noget, jeg kan hjælpe med?

Tag kontakt til obersten og sæt
et møde op herude. Hurtigst muligt.

Naturligvis. Vil det sige,
De overvejer at sige ja?

Måske.

Men jeg har en betingelse.
Der er noget, han skal gøre for mig.

Hr. og fru Molin
skal ikke have kaffe.

- De får det op på værelset.
- Hr. Molin har fået ny tøjstil.

- Det ternede er højeste mode.
- Det lignede en omsyet dug.

Og løjtnanten var her igen. Ingen
skal fortælle mig, at det ikke er -

- fordi vi skal have dem rendende
endnu oftere.

Det var ikke derfor, han var her.
Det var om den tyske soldat Stefan.

- Ham med brevet.
- Ham, Deres mand hjalp?

- Ja. Han er deserteret.
- Deserteret?

Ja, men han blev pågrebet
og skal for en krigsret.

- Det kan ende meget alvorligt.
- De mener vel ikke dødsstraf?

- Dødsstraf? Det er ikke Deres alvor.
- Det er den militære lov.

Der skal statueres et eksempel.
En soldat kan ikke gå egne veje.

Han er en del af den fælles krop.
Det er det samme ord i "korps".

- Korpus på latin.
- Tak for belæringen.

- Så kan vi måske fortsætte?
- Min mand vil hjælpe ham.

I morgen taler han med
en tysk oberst. De skal mødes her.

- Bare så De er klar over det.
- Bevares. En spar.

- Pas.
- Lydia, det er dig.

- Et øjeblik, Olga.
- Hvad nu?

Hr. docent. Hr. docent!
Jeg troede, De kom ind.

- Hvor er folk henne?
- På deres værelser.

Der er noget, jeg har tænkt på.

Måske får vi intet ud af
at kontakte Gorm den Gamle.

Vi kunne i stedet kontakte Harald.
Det var ham, der begravede ham.

Spiritisme er ikke metoden.

Jo.
De så, hvad der kom ud af Sutton Hoo.

Den største skat
fra den tidlige middelalder.

De havde aldrig fundet den, hvis ikke
Edith Pretty i en seance havde set -

- de gamle krigere
stige direkte op ad højen.

Lydia, når du er færdig med
at blamere dig -

- kunne vi måske fortsætte?

Kommer nu, Olga.

Ja?

Her er De. Jeg ledte efter Dem,
men så ligger De her -

- og læser Thit Jensen?

Ville De noget?

Var De interesseret i,
hvad jeg talte med Morten om?

Hvorfor skulle jeg være det?

- Det var kun, hvis De var.
- Det er jeg ikke.

Så god læsning.

- Så lad mig høre.
- Kom indenfor.

Vil De ikke lige
komme herhen og sidde?

Enevoldsen spurgte, om jeg ville
til England og trænes som agent.

- Det var det. Skål.
- Hvorfor spørger han Dem?

Min militære baggrund. Jeg var lige
blevet udnævnt til premierløjtnant.

Min oberst pillede kun flaglinen ned,
så de ikke kunne hejse deres flag.

- Det måtte vi kunne gøre bedre.
- Ved at blive opdaget af tyskerne?

Hvem var det, der blev opdaget?
Skal De slet ikke smage?

Det undrer mig ikke, at De læser
Thit Jensen. De minder om hende.

- Minder om Thit Jensen? Hvordan?
- De er lige så stridbar.

Er jeg stridbar? Hvordan stridbar?
Giv mig bare ét eksempel.

Da jeg kyssede Dem for at redde dem,
men de skældte ud.

Jeg ved godt, hvorfor
De blev irriteret. Det var rart.

- De ville ikke indrømme det.
- Så vi skal tages for at nyde det?

De har et forkvaklet syn på kvinder.

Det har de.

- Er vi ved at være færdige?
- Ane er hjemme at putte Emma.

- Der har været stille.
- Der er ikke flere i stuen.

Både hr. Molin og docent Villumsen
har fået drikkevarer op.

- Selv Bertha har hentet en flaske.
- Så godnat.

Hvad er der med hende i aften? Hun
virker helt ved siden af sig selv.

Jeg lister op nu.
Sov godt.

Jeg kører lige efter morgenmaden.
Jeg tager til Frijsenholm.

Jeg holder for meget af stedet til
at se det gå fallit. Gå op og sov.

- Du skal tidligt op i morgen.
- Ja.

Er klokken halv to?
Ja, undskyld, at jeg vækkede jer.

Nej, jeg er klar over, I ikke har
talt med Helene siden skilsmissen.

Der er ingen grund til,
at hun skulle kontakte jer. Hallo?

Jeg ved ikke, hvem De er,
men er De klar over klokken? Farvel.

Edward? Edward?
Jeg har prøvet at ringe hele aftenen.

- Der har været optaget.
- Jeg har været så bekymret!

Politiet har spurgt efter dig.
Hvor er du?

I Jylland. Jeg kommer i morgen.
Så bliver alt godt.

Jeg glæder mig til at se jer,
men jeg kan ikke tale længere.

- Men du kommer i morgen?
- Ja.

Hun kommer i morgen.
Severin, Leander. Leander, vågn op.

- Hvad er der, far?
- Mor kommer i morgen.

Leander, hører du?
Mor kommer i morgen.

Nu skal I sove.
Bare sov videre.

To be or not to be,
that's the question, but not to me.

Because I know I'll always be
in love with you.

I see that you're the one,
and I'm positive you'll agree.

Because I always love you
just the way I do.

- Kommer mor i morgen?
- Dét gør hun.

I would put it like mr. Romeo
when he entered the balcony.

He said: Juliet, my fiancée,
how'd you like to marry me?

To be or not to be,
that's the question, but not to me.

Because I know that very soon
we'll be a very happy family.

Bertha?
Bertha, er du vågen?

- Hvad sker der?
- Det er min mor.

Det er,
lige hvad jeg ikke har brug for.

- Du synes, det er sjovt?
- Nej.

Men jeg synes, det var dejligt i nat.

Er du oppe?

- Nå, der er du.
- Ja, som du kan se.

Jeg skal tale med dig.
Vi går ind til mig.

Jeg er lige blevet ringet op
af Toft og Thomsen.

Ja, Toft og Thomsen. De to kedelige
typer, vi mødte på stationen.

Jeg sagde, de ville finde os.

De hørte mit navn dernede.
De ville have tasken.

- Den har du jo ikke.
- De troede ikke på det.

De sagde, de ville komme forbi og
finde den. Jeg sagde, Emil tog den.

Så sagde de bare: "Tak for det,
lille frue" og lagde røret på.

Hvad har jeg gjort?
Hvad har jeg gjort mod Emil?

Hvis de finder ham ...
Det tør jeg ikke tænke på.

Den slags typer er voldsforbrydere.
Emil er ikke stærk på den måde.

De er to. Bare jeg kunne finde ud af,
hvor han var, og advare ham.

Man skulle næsten tro,
han betød noget for dig, mor.

Det gør han da ikke. Hvorfor står du
der med dit tøj i hånden?

- Jamen dog. Hvem kommer her?
- Jeg troede, De ventede mig.

Jeg talte med min mor i går
og troede, hun forklarede.

Vi må finde en løsning, Preben.

Folkene har endnu ikke
givet tilsagn til Frikorpset.

- Du kan overtale dem til at blive.
- Det ved jeg ikke.

Det hænger sammen med, om grev Ditmar
vil indgå det arveskifte -

- som ville være bedst for alle.
Det er De måske nu?

Jeg har fortalt Ditmar,
at forvalteren ikke kan skaffe folk.

- Det er naturligvis uheldigt.
- Jeg har talt med forvalteren.

Han fortalte, hvorfor folk ikke vil
arbejde her. Interesserer det Dem?

- Lad mig dog høre.
- Det er, fordi der bor nazister.

Det vænner de sig til.
Folk bliver klogere.

Ja, folk bliver klogere. Der bor
ikke nazister på Frijsenholm længere.

De har en halv time
til at pakke Deres ting.

- Ditmar, hvad mener du?
- Det, jeg siger, mor.

De kan ikke smide mig ud.
Jeg er gift med Deres mor.

Det er mit hjem.
Jeg har boet her i flere år.

Det er min ejendom. De bor her, når
jeg tillader det. Det gør jeg ikke.

Kan De ikke selv finde ud af at
flytte, er der folk, der kan hjælpe.

Det her er fuldstændig latterligt.
Latterligt!

De er i færd med
at begå Deres livs fejl.

Mit livs fejl er, at jeg nogensinde
lod Dem flytte ind her.

Værsgo.

Ja tak.

Jeg er i stand til at gå selv.

Mor, det gælder naturligvis ikke dig.
Du deler ikke hans synspunkter.

Preben er min mand, Ditmar.

Min mand, som du har smidt på porten
som en gemen forbryder.

Hvordan kan du sige,
at det ikke gælder mig?

Så er obersten kommet.
De sidder i dagligstuen.

Så håber jeg, far får det ud af det,
han ønsker. Er hr. Molin der?

- Din far vil tale alene.
- Så må jeg vel oversætte.

Det behøver du ikke.
Obersten har en sekretær med.

Jeg ville bare ønske, din far
ikke skulle arbejde for dem igen.

Hvad skal han lave?

Det drejer sig om vejbyggeri
til transport af tunge kanoner.

Hvad skal de bruges til?

- Obersten siger ...
- Jeg forstod det vigtigste.

Det andet, vi talte om,
husker De vel.

- Obersten har noteret navnet.
- Så De lover at hjælpe ham.

Obersten lover,
der ikke sker ham noget.

Vidunderligt.

- Yndige.
- Mor er kommet!

- Der er du jo.
- Velkommen, fru Weyse.

Tak, Edith.

Mor, du skal se de sten,
jeg har fundet.

Ja. Jeg skal bare lige
sige goddag til far først.

- Undskyld, at jeg blev forsinket.
- Ja.

Men nu er du her jo. Du aner ikke,
hvor jeg har savnet dig.

Hvor er her fint.
Og blomster.

- Hvordan går det med bogen?
- Tal ikke om det.

Jeg var på fejlspor.

Jeg var ved at skrive noget, der var
lige så kedeligt som Poul Reumert.

Jeg troede ikke,
du ville læse hans bog.

Jeg har bladret lidt i den.
Han har ikke nævnt mig med ét ord.

Men nu har vi gudskelov tid sammen.
Nu er du sluppet af med den mand.

Dav, Edward!

Ja, det glemte jeg at fortælle.
Svend tog med.

Da Helene fortalte, politiet havde
været her, var det det mest sikre.

Jeg har sendt bud efter malergrej
til et nøgenstudie af din kone.

- Det behøver du ikke.
- Jo, efter alt det, I har gjort.

Men jeg bliver nødt til at låne hende
i ny og næ som model.

- Det har Helene ikke tid til.
- Du har ikke skrevet bogen færdig.

Så maler jeg hende efter hukommelsen,
gamle dreng.

Dejligt at se dig igen. Frøken ...

Hvad mente han med det, Helene?