Original subtitles

Egypten... Mellemøstens hjerte.

Et hav af sand fuld af tørre klitter-

-der genspejler en evigt bagende sol.

Liv i dette øde landskab forekommer umuligt.

Men under overfladen er Egypten meget levende.

Dyr hersker over landet...

...det omgivende vand...

...og himlen.

Oldtidens civilisationer er forsvundet...

...men de skabninger, der formede dynastierne, trives stadig.

Egypten er ensbetydende med faraoer, pyramider-

-og mere end noget andet: Ørkener.

To store have omgiver det nordafrikanske land.

Mod nord ligger Middelhavet.

Og i øst Det Røde Hav.

Men disse vidtstrakte vande giver ingen næring-

-til det enorme opbud af liv, der findes i Egyptens sandede hjerte.

Der falder kun 80 mm regn årligt, og ofte mindre...

...men regionen er også hjemsted-

-for en af de tidligste og længstvarende civilisationer.

De gamle egyptere mente, at dyr havde magt over naturen.

De kontrollerede solen og månen, dag og nat...

Især ét opfattedes som vandets hersker.

Nøglen til at overleve det hårde ørkenliv.

Det mest indflydelsesrige dyr var muligvis slangen.

Med sine karakteristiske bevægelser...

...og unikke hornlignende fremspring...

...er hornslangen en af ørkenens mest letgenkendelige slanger.

Fordi sandet er løst og ikke giver godt greb-

-trækker slangen musklerne sammen og kaster kroppen sidelæns.

På denne måde har kun to punkter af dens krop jordkontakt-

-når den bevæger sig gennem klitterne.

Hornslanger bliver kun 60 cm lange, men er stadig meget giftige.

Uden behandling kan et bid dræbe et menneske.

Hornene menes at beskytte dens øjne.

Desuden bryder de dens kontur i sandet.

Egypterne nærede så stor agtelse for arten, at de balsamerede deres lig.

Det viste hengivenhed over for slangeguderne-

-og var en måde at fortjene deres beskyttelse på.

Den foretrækker at jage om natten og søger ly for morgensolen.

Men et andet reptil er kun lige vågnet.

Denne øgle, kaldet en skink, ville være et ideelt måltid for en slange.

Dens korte ben og tykke, firkantede krop giver ikke indtryk af fart.

Da den ingen gemmesteder har, lader kampen til at være afgjort.

Men dens stil mere end kompenserer for manglen på atletisk udseende.

Dens torpedo-formede snude, glatte skæl og åre-lignende fødder-

-er fingerpeg på et af naturens største forsvindingsnumre.

Nu er den her...

Nu er den væk.

Den kaldes også en sandfisk og svømmer bogstavelig talt i sandet-

-når der er fare på færde.

Ikke kun øgler benytter sig af ørkenens skjul.

Sandboaer er også bygget til at bore sig ned.

En kraftig krop, små øjne og hårde skæl-

-beskytter den mod den ru substrat.

Den lille, ugiftige slange benytter også en anden unik forsvarstaktik.

For at forvirre rovdyr lader den en del af kroppen være synlig.

Dens hovedformede hale er dækket af hårde skæl.

Den mindre sårbare kropsdel kan modstå de fleste angreb.

Det giver slangen tid til at reagere eller flygte.

Men én slange behøver ikke megen forklædning eller beskyttelse.

Med sine næsten tre meter-

-er den ægyptiske kobra regionens største slange.

Og den mest dødbringende.

Den er så giftig, at den kan dræbe en voksen elefant på bare tre timer.

Efter biddet lammes ofrets nervesystem hurtigt.

Det stopper vejrtrækningen.

Udover små pattedyr og øgler er andre slanger også blandt jægerens bytte.

Denne musvåge tror, at den har fundet morgenmaden.

Men kobraen har et unikt trick i ærmet.

Den rejser sig og spreder sin nakke ud for at fremstå større-

-og skræmme rovdyret.

Dette opnås ved hjælp af forlængede ribben-

-der spreder den løse hud bag på kobraens hals ud.

Opvisningen fungerer.

Musvågen beslutter at opgive det mulige måltid.

Egypten er hjemsted for en af de tidligst kendte civilisationer.

Den blev grundlagt for omkring 5.000 år siden.

Men ét dyr går forud for noget menneske med flere millioner år.

Nilkrokodillen har ikke ændret sig siden dinosaurernes tid.

Den kan blive fem meter lang og vejer omkring 400 kilo.

Dermed er den Jordens næststørste reptil.

En kraftig kæbe fuld af skarpe, kegleformede tænder-

-lader den dræbe næsten alt inden for rækkevidde.

Nilkrokodiller blev også højt agtet.

De boede i tempeldamme, blev iklædt guldarmbånd-

-og fodret med det bedste kød.

Man mente, at krokodillens tårer skabte samfundets livslinje.

Verdens længste flod.

Nilen.

Nilen betød alt for egypterne.

Udover at levere drikkevand og vanding til afgrøderne-

-oversteg floden en gang om året mirakuløst sine breder.

De omkringliggende marker drog nytte af den næringsrige silt-

-vandet efterlod sig.

Denne forudsigelige cyklus-

-tillod dyrkning af basisafgrøder som hvede og byg i stor skala.

Krokodillegudens humør var vigtigt for overlevelsen.

Nogle år udeblev oversvømmelsen, og tusinder af mennesker sultede.

Da mørket falder på, daler ørkentemperaturen markant-

-fra lige over 40 grader til under ti.

For mange dyr er det livsvigtigt at undgå dagens varme.

Nogle har tilpasset sig et natteliv.

Den lille ørkenspringmus kunne let forveksles med en lille kænguru.

Men dette ti centimeter lange pattedyr er faktisk en Dipodidae.

Som sine rotte-slægtninge er springmusen altædende.

Den lever af planter, frø og insekter.

Da her er så lidt vand, har de udviklet sig til ikke at behøve det.

De får alt den fugt, de behøver, via maden.

Efter maden er tiden kommet til et sandbad.

Det fjerner olie og skidt fra pelsen.

Det er også vigtigt at pleje halen.

Med sine op til 25 cm kan dette vedhæng med pels i enden-

-være næsten tre gange så lang som kroppen.

Halen giver den vigtig balance, når den må bevæge sig hurtigt.

For om natten er rovdyr altid på jagt.

Hornslanger har hule, bagud rettede tænder og ligger i baghold.

De kan slå til med lynnets hast og sprøjte gift i byttet.

Et lille pattedyr dør på få sekunder.

Uvidende om truslen reparerer springmusen en af sine huleindgange.

Men slangens bytte er stadig ikke inden for rækkevidde.

Da slangen kryber nærmere...

...opdager musen den.

Med sine fire gange så lange bagben kan springmusen hoppe over en meter.

Og den kan løbe med næsten 25 km/t.

Selv verdens hurtigste slange, den sorte mamba, kan ikke følge med.

Skorpionen med sin giftige hale satte også sit præg på de gamle egyptere.

Den lagde ikke blot navn til en konge-

-men blev symbol på en gudinde.

Selket, som helede giftige stik og bid.

Som edderkopper og andre spindlere har skorpioner otte ben.

Den har to kraftige klosakse, hvormed den fastholder og sønderlemmer bytte.

Modsat andre skorpioner er Leiurus quinquestriatus spinkel.

Men den mere end kompenserer for sin tynde hale og slanke klosakse-

-med sin dødbringende brod.

Den er muligvis verdens giftigste skorpion.

Den har fået øje på et muligt måltid.

Solifuger er ikke sande edderkopper.

De har lige så mange ben, men der ender lighederne.

De har hverken silke- eller giftkirtler.

I stedet er de afhængige af fart, list-

-og kraftige kæber, hvormed de overmander byttet.

I forhold til størrelse har de verdens største kæber.

De er spindlernes hvide haj.

Solifuger undgår ørkensolen.

Så de graver ofte nye huler, hvor de kan skjule sig om dagen.

Arbejdet udføres hurtigt med en bulldozer-lignende metode.

Mens solifugen er optaget af det sidste gravearbejde...

...nærmer skorpionen sig.

Da kampen er ovre, har gift besejret råstyrke.

Det overmandede bytte sønderlemmes.

Den kølige natteluft lokker andre ørkendyr frem.

Deriblandt et unikt pattedyr, der heller ikke behøver vand.

Ørkenræven er ikke blot verdens mindste ræv-

-men også det mindste medlem af hundefamilien.

Med en kropslængde på cirka 30 cm kan den veje under et kilo.

De store ører giver ikke blot fremragende hørelse-

-men nedkøler den også.

En bille, der piler over sandet, har ingen chance for at undgå rovdyret.

Ørkenrævens ører kan endda lokalisere bytte under jorden.

De fleste måltider graves frem.

Skorpioner er en yndlingsret.

Rævens små nålelignende tænder sætter hurtigt dens brod ud af kraft.

Selv om Nilen har været en livslinje for indbyggerne i tusinder af år-

-er en nyere udbygning blevet et fristed for regions vilde dyr.

Med sine 550 gange 35 km-

-er Nassersøen en af verdens største menneskeskabte søer.

For 50 år siden blev Nilen dæmmet op for at skabe dette enorme reservoir.

Det gjorde det af med de ofte uforudsigelige oversvømmelser.

For de gamle egyptere var de årlige oversvømmelser en gave fra guderne.

De anede ikke, at de havde deres oprindelse næsten 300 km mod syd.

Omkring 90% af Nilens vand kommer fra Etiopiens højlande.

Der falder cirka 2.000 mm regn årligt.

Det er langs disse små bifloder, at næringsrig jord skylles med-

-og ud i verdens længste flod.

I dag forhindrer opdæmningen jorden i at flyde ned af floden.

I stedet drager Nassersøen og dens liv nytte af de mange ton sediment-

-der aflejres her hvert år.

Ét dyr drager større nytte af søens bredder end de fleste.

Nilkrokodiller er ikke kønsmodne før tiårsalderen.

Denne huns møde med en han for to måneder siden var en succes.

Søens sandede bredder er perfekte til at grave rede i.

Når reden er omkring 50 cm dyb, begynder hun at lægge æg.

Hun lægger omkring 50 æg i reden.

Til sidst tildækker hun dem med sand.

Der går tre måneder, før de er klar til at klække.

Indtil da bliver hun i nærheden og beskytter reden aggressivt.

Fugle udnytter også Nassersøens vidtstrakte økosystem.

Man har talt omkring 100 forskellige arter ved dens bredder.

Hejrer er dygtige fiskere og svæver ubesværede.

Egypterne forbandt de majestætiske fugle med den opgående sol.

De kaldte den Bennu, "den opstigende".

Den menes at være den oprindelige Føniks fra den senere græske myte.

Først mente man, at denne position med ansigtet mod solen-

-blot skulle tørre eller varme vingerne.

Men den hurtige vejrtrækning tyder på, at den forsøger at køle ned.

Det lader til, at den skaber et ugæstfrit miljø for parasitter-

-der søger ly under dens vinger.

Nassersøen fandtes ikke i oldtiden.

Men en anden vandmasse spillede en vigtig rolle for regions liv.

Det Røde Hav opstod for omkring 30 millioner år siden.

Da den Arabiske Plade rev sig løs fra det afrikanske kontinent.

I oldtiden var det svært at transportere varer over land.

Men Det Røde Hav gav Egypten let adgang til Afrika og fjernøsten.

Da ingen floder lukker ferskvand ud i det-

-er Det Røde Hav et af verdens mest salte have.

Havdyrene og koralrevene her har tilpasset sig det salte vand.

Omkring 10% af fiskearterne her findes ingen andre steder.

De gamle egyptere nærede især stor agtelse for én havslange.

Egypterne ofrede ål til Atum, skaberguden.

Deres mumificerede rester blev så begravet i bronzekister.

Kæmpemurænen kan blive op til tre meter lange.

Den åbner og lukker munden, så vand strømmer jævnt over gællerne.

Muræner jager som regel om natten-

-hvor de opstøver byttet med deres fantastiske lugtesans.

Koloniål lever i flokke på op til 1.000 individer.

De kan blive op til 40 cm lange-

-og lever af plankton og små fisk, der svømmer forbi.

De graver sig ned i havbunden med deres haler.

De forlader aldrig dette permanente hjem.

Hullerne er solide ankre og perfekte tilflugtssteder fra rovdyr.

Denne kæmpe er faktisk ingen trussel mod koloniål.

Hvalhajer er verdens største fisk.

De kan blive over 20 m lange og veje op til 34 ton.

Men utroligt nok lever de af bittesmå plankton.

De bevæger sig blot med fem kilometer i timen-

-og kan si over 100 l vand i minuttet.

Filtre, kaldet gællegitre, fanger alt spiseligt på over en millimeter.

Nærmere land er bredden dækket af grønt.

Mangrover trives, hvor andre planter ikke kan overleve.

De særlige rødder filtrerer saltet fra havvandet-

-som ville dræbe de fleste planter.

Det salt, de suger op, udskilles gennem bladene.

Alle planters rødder må have ilt.

Men i gennemvædet jord er der næsten ingen luft til stede.

Mangrover klarer dette på unik vis.

Specialiserede ånderødder stikker op for at absorbere ilt ved lavvande.

Dette tætte rodnetværk stabiliserer ikke blot den sårbare sandede kyst-

-men fungerer også som fristed for mange kystdyr.

Hanvinkekrabber har én klo i overstørrelse.

Dens violinspillende bevægelser med den lille klo over den stor-

-har givet den sit engelske navn "fiddler crab".

Hunvinkekrabber er mere symmetriske.

De kan æde dobbelt så hurtigt-

-og spytter sand ud, når al organisk materiale er siet fra.

De vinker hektisk for at tiltrække en mage.

Hunnerne foretrækker hanner med større kløer, der vinker hurtigt.

Jo hurtigere rytme de har, jo bedre chancer har de.

De enorme kløer bruges også til at udvise dominans og styrke.

Store krabber stjæler dagligt de mindre hanners huler.

For cirka 2.000 år siden opbyggede man handelsruter-

-mellem havne ved Det Røde Hav og de store byer ved Nilen.

Handlende måtte rejse over 300 km gennem bagende ørkner.

Kun ét dyr gjorde missionerne mulige.

Fuldt lastet kan dromedarer vandre op til 30 km om dagen.

De kan klare sig uden mad og vand i op til en uge.

Men de handlendes rejse tog mindst ti dage.

Selv det såkaldte "ørkenskib" måtte drikke.

Heldigvis kan man stadig finde ferskvand i midten af ingenting.

En stor del af verdens største fossile vandreserve ligger i Egypten.

Man har beregnet, at 150.000 kubikkilometer ferskvand-

-er opsamlet under den østlige del af Sahara.

For 50.000 år siden var klimaet her meget mildere.

Da temperaturen steg, blev jorden til støv.

Men regnvand fanget i sandstensgrundfjeldet forblev der.

I dag finder man små søer og kilder rundt omkring i det tørre landskab.

Et bestemt træ fungerer som flag for disse zoner, der er rige på liv.

Akacietræet er muligvis Jordens mest hårdføre træ.

Det tåler tørre ørkentemperaturer på over 50 grader og frost.

Selv om flodlejerne her er udtørrede for længst.

Akacietræerne får vand på anden vis.

Dets rødder kan nå op til 80 m ned under jorden-

-for at nå grundvandet.

Intet under at de gamle egyptere kaldte træet for "livets træ".

Umbonia crassicornis går i et med træets piggede grene.

Mens tidselsommerfugle også søger føde.

De bringer træet livsvigtig nektar.

Det er afhængig af insekters bestøvning.

Vespa orientalis udnytter kildevand, der har fundet vej til overfladen.

I tusinder af år har oaser som disse været en livslinje for ørkenens dyr.

Det gamle Egyptens dynasti fik en brat afslutning-

-da riget bukkede under for romerne.

Men vandets herskers ubrudte slægt fortsætter.

2.000 år senere.

Efter over 12 ugers vagt modtager denne hunnilkrokodille sit tegn.

Skingre pip dybt inde fra reden indikerer-

-at ungerne er klar til at klækkes

Hun beslutter at hjælpe til.

En mund, der er designet til at knuse knogler og rive i kød-

-bliver pludselig en blid vugge.

Moderinstinktet er så stærkt, at hun nænsomt bærer ungerne til vandet.

Med op til 50 nyudklækkede unger må der ofte flere ture til.

Nyudklækkede nilkrokodiller er omkring 30 cm lange.

Det fordobles det første år.

Selv om de kan jage selv, vil deres mor beskytte dem de næste to år.

Da vil de være over en meter lange og store nok til at klare sig selv.

Egypten er et legendernes land.

Hellige grave, ældgamle klitter og vigtigst af alt: Liv.

I tusinder af år har dyr hersket over ørkenens sand...

...og det omgivende vand.

De har endda formet menneskenes tro.

Menneskegenerationer kommer og går...

...men naturen her består.

Egyptens ørkendynasti af dyrekonger og -dronninger lever videre.

Trine Nørgaard www.btistudios.com