Original subtitles

Den Arabiske Halvø.

Illusionernes ældgamle land.

Her holder det brændende sand aldrig op med at vandre.

Brændt af solen rejser bjergene sig som uindtagelige fæstninger-

-og den nådeløse varme lader til at vride livet ud af alting.

Men lyset kan spille et puds-

-og bedragets kunst udgør selve livet.

Det siges, at her huserer mytologiske væsener.

Planterne lader til at bløde.

Intet er, hvad det ser ud til.

Det er et sted, hvor myter bliver født-

-men naturen står over for den hårde kamp for overlevelse.

Arabien er verdens største halvø.

Men sådan har det ikke altid været.

For 30 millioner år siden, var den forbundet med Afrika.

Drevet af kræfter i Jordens indre-

-skiltes de to plader og skabte Det Røde Hav.

I dag er Arabien dækket af to millioner kvadratkilometer ørken.

I midten findes en af de største mængder sand i verden.

Rub'al-Khali, "den tomme fjerding".

Sandhavet på Frankrigs størrelse er så varmt om sommeren, at få er her.

Men Arabiens fjendtlige forklædning skjuler forskellige økosystemer-

-og mere end 500 forskellige hvirveldyr.

For at finde dem skal man lede hinsides det brændende hjerte.

Nutidens landegrænser har opdelt regionen.

Sydpå er Oman centrum for dyreliv.

Varmen skaber stadig et nådeløst miljø.

I ørkenen Jeddah har et mirakel gjort myte til virkelighed.

Legenderne fortalte om enhjørninger i Arabiens ørkener.

Den arabiske oryx blev næsten lige så mytisk som dem.

De blev jaget til udryddelse i Oman, men blev genudsat i naturen i 1982.

Det har hjulpet bestanden at blive mærket og overvåget-

-men det er stadig hårdt at overleve i Jeddah.

Temperaturen kan nå op på over 50 grader celsius-

Og nogle år regner det slet ikke.

De hører hjemme i ørkenen. Den hvide pels reflekterer varmen.

De mørke aftegninger under deres øjne formindsker solens skær.

Men for at finde vand skal de lugte det i vinden.

De vandrer over enorme afstande og kan klare sig længere end kameler.

Men nogle af hunnerne bærer på unger.

Det er svært at finde føde til en og endnu værre med to.

Da mørket falder på, kastes en ny fortryllelse over landet.

En jird kommer ud af boet og ser efter, om der er fare på færde.

Det er tid til at æde, nu hvor den er vågnet fra dagsøvnen.

Den er i familie med ørkenrotten og et af de mindste pattedyr i ørkenen.

Men udseendet kan narre.

Den kan springe tre gange sin egen længde.

Og den beskytter ivrigt maden fra konkurrenter.

Den vinder, men problemerne er ikke forbi endnu.

Sandhugormen vipera ammodytes leder også efter en hurtig bid mad-

-men den har en anden metode.

Den lader til at forsvinde i den blå luft.

Camouflage hjælper bagholdet.

Men i Arabiens ørken er jirden mester i at forsvinde.

Solopgangen viser endnu en af landets illusioner.

De bjergagtige klitter i Wahiba i Oman bevæger sig konstant.

De bliver drevet af elementerne og bevæger sig 10 meter om året.

Da de ikke kan bevæge sig, drukner mange træer i sandet.

Morgenvinden frisker op.

Dyrespor fortæller om den forgangne nat, men de forsvinder snart.

Kølige og næsten flydende klitter lader slangen eryx jayakari slippe.

Mystiske lyde giver genlyd i sandhavet i bevægelse.

Den israelske ørkenskorpion må også bevæge sig.

Den ser dårligt og bruger den kamlignende struktur under kroppen-

-til at opbygge et billede af omgivelserne.

Men da mørket falder på igen-

-er det ikke hele Arabiens ørken, som lader sig påvirke af klimaet.

De grønne havskildpadder graver deres bo om natten.

Dybden og placeringen er afgørende.

Det skal være dybt nok til at kunne beskytte hjælpeløse æg.

Men placeringen afgør også kønnet på ungerne.

Er de tæt på havet er inkubationen køligere-

-og der produceres flere hanner.

Længere oppe er æggene varmere og indeholder flere hunner.

Da de er blevet inkuberede i omkring to måneder-

-begynder et kuld fra tidligere på året den episke rejse.

Mørket er en kappe af sikkerhed-

-da de følger horisontens naturlige lys til havet.

Arabiens morgen gryr først ved den østlige kyst ved Ras Al Hadd.

Da de sidste mødre vender tilbage til havet...

Rovdyrene flyver af sted.

De finkæmmer stranden efter unger, som ikke er sluppet væk.

Jægerne har en chance for at finde føde ved solopgang.

Få minutter efter at den er kommet op, kæmper en efternøler for sit liv.

Men den er helt udsat.

Æggene lokker og distraherer rovdyrene fra deres bytte.

Og det giver ungen en chance for at slippe væk.

Det svarer til en km for et menneske at nå vandkanten.

Men man regner med, at kun en ud af 1.000 bliver voksen.

Ungen står overfor havets uvished-

-så den skal måske finde på endnu bedre kneb.

Arabiens kyst vidner ikke kun om legendernes genkomst-

-men siges at huse mytologiske skabninger.

Dygongen menes at ligge bag legenderne om havfruer.

Sømænd sammenlignede dem med sirener. Deraf artsnavnet: Sirenia.

De er ikke kendt på grund af udseendet-

-men bevæger sig yndefuldt gennem Arabiens lave vand.

Ligesom det græs på havets bund, som de æder, er de sjældne.

Men Arabien menes at have den næststørste bestand.

De æder udelukkende planter-

-og bruger den fleksible overlæbe til at rive hele planter op.

De efterlader sig furer efter måltidet.

Når græsses høstes sådan her, hjælper det til at kultivere havbunden.

Det sørger for ny vækst, som ilter vandet-

-over giver små fisk et hjem.

Da uvejrsskyerne former sig, kan den græsse videre-

-og vide, at hjemmet på lavt vand beskytter den mod det oprørte hav.

Hvert år mellem april og september-

-bringer monsunvinde sporadisk regn og tordenvejr fra Det Indiske Ocean-

-til det nordlige Omans bjerge, Al Hajar.

Det er de højeste i det østlige Arabien, som danner en utrolig mur-

-der rejser sig fra den omgivende ørken.

Bjergene i det sydlige Oman spiller en rolle i illusionens land.

Det er her, i 1.000 meters højde, at drageblodet flyder.

Drageblodstræk siges at være vokset op af blodet fra en drage.

Den blev dræbt af den græske gud Herkules-

-og det er den røde harpiks, som er grunden til denne myte.

Men deres måde at overleve på er ikke en illusion.

De voksagtige, opadpegende blade er designet til at opfange al fugt.

De tætte kroner giver træets rødder skygge-

-og formindsker fordampningen af vand, som drypper ned på jorden.

Med rødder i legenderne danner blodet ikke kun en beskyttende barriere-

-men bliver også brugt medicinsk på grund af helende egenskaber.

Flora og fauna er afhængige af illusioner for at overleve.

Dhofarbjergene i Oman fremmaner også forandring.

Mens sommeren bliver varmere, er der tegn på noget i luften.

Jabal Samhans forsvarsværk tårner sig op over det sydlige Oman.

Bjergene er over 1.800 meter høje og forsvarer kysten som en fæstning.

Afgrunden på en km-

-giver en sortørn en tur på morgenens termiske vinde.

I de udtørrede flodlejer og wadi-kløfter-

-findes der kolonier af klippegrævlinger.

De er den perfekte føde, når man flyver.

Livet virker idyllisk, når man nyder morgensolen.

Disse beskedne pattedyr er omkring 40 cm lange-

-og er Arabiens dygtigste til forsvindingsnumre.

Lige nu har de andet i tankerne: Morgenmad.

De bor i store kolonier og kan bryde op for at finde føde.

Men det er ikke så nemt at komme til vand.

Så klippegrævlingerne udfører den første tryllekunst.

De udvinder det vand, de har brug for, fra de saftige planter.

De nervøse dyr er konstant på udkig efter fare.

Hvis hannen, der holder udkig, giver alarmsignalet, løber de.

Sortørnen har fået øje på klippegrævlingerne.

Den bruger solen til at skjule sin tilstedeværelse.

Men klippegrævlingerne kender spillet.

Deres iris er enestående og lader dem se næsten direkte på solen.

Alarmen lyder.

Det ene øjeblik er de der...

Og det næste er de væk.

Klipperne giver dem et netværk af huler-

-og er deres flugtvej.

Myter og legender lever videre i ørkenen.

Men virkeligheden er hård.

De arabiske oryxer vandrer videre.

Men den drægtige hun er ikke længere med dem.

Den har båret på sit afkom i otte måneder og har forladt flokken.

Der er dog en god grund til det.

Kalven er få minutter gammel og er afhængig af moren.

Det styrker båndet og opmuntrer den nyfødte at slikke den.

De er udsatte i ørkenen, og moren må have kalven til at die-

-hvis den skal have en chance.

Men det er nemmere sagt end gjort.

Oryxkalve står over for nogle af de største udfordringer-

-i de første dage af deres liv.

Den får den styrke, den har brug for, fra morens mælk.

Det bliver dens hovedfødekilde i de næste fire og en halv måned-

-når de og flokken fortsætter vandringen igennem Jeddah.

Deres fremtid er på ingen måde sikker.

Engang var de legender som enhjørningen.

Nu kæmper den arabiske oryx for at overleve i Omans ørken.

Stilheden bliver snart brudt af nogle på en rejse.

Sandhønsene er rejseklar.

De flyver i et område på op til 80 km og leder efter en kilde til liv.

Det er ikke et fatamorgana, og nogle gange regner det.

Isolerede vandhuller holder ikke længe, men sandhøns er nervøse.

De er camouflerede, mens de bygger rede på jorden-

-og er konstant på vagt.

Da en af dem modigt tager et bad, følger de andre efter.

De suger vand op i brystfjerene.

Denne dyrebare væske bliver fragtet tilbage til reden og deres unger.

Men det sjældne vand tiltrækker også andre.

Den korthalede ravn er ikke altid velkommen.

De tyranniserer og holder de urolige fugle på vagt.

De nervøse badende må finde et lidt mere roligt sted.

Vandhuller stiller ikke alene tørsten.

De er også en katalysator for en af ørkenens største illusioner.

Der dukker sære skabninger op.

Damrokker er nogle af verdens ældste dyr.

De venter på vand i sandet i op til ti år.

De ligger i dvale så længe, at når tiden kommer-

-så tænker de kun på en ting...

De skal parre sig.

Det er et kort og enkelt liv-

-men knebet her gør det muligt for dem at leve i et omskifteligt miljø.

Det er noget af det sværeste i naturen at finde vand i ørkenen.

Bjerggazellerne tanker op, når de kan-

-og kan drikke 2,5 liter på få minutter.

Men det er ikke så nemt at finde føde.

Spredt over den dehydrerede ørken prøver akacietræerne også at få vand.

Disse medlemmer af ærtefamilien er godt beskyttede.

En tyk bark forhindrer tab af vand-

-mens de små, saftige blade bliver forsvaret af syleskarpe torne.

Men gazellerne har fundet en måde at infiltrere forsvaret på.

De lange halse og ben hjælper dem med at nå-

-og deres smalle mule med en stor mund gør, at de kan få fat i bladene.

Man skulle tro, at gazellerne kunne æde hele dagen med alle de træer.

Træerne har dog også et andet våben.

Der er noget i luften.

Akacietræerne slår alarm, når gazellerne æder af dem.

Ved at sende ethen ud i luften-

-opfatter træer på op til 45 meters afstand, at der er fare.

Så begynder de at producere mere garvesyre til forsvar af bladene-

-i mængder, som er dødbringende.

Dette trick standser gazellerne, før de æder alle bladene-

-og gør, at begge arter kan eksistere sammen i Omans krævende ørken.

Her hersker nogle af de varmeste og tørreste forhold i verden.

Sommertemperaturen på den arabiske halvø kan nå over 50 grader celsius.

En gang om året modtager det sydlige Oman en naturlig velsignelse:

Monsunen.

Den kolde vind blæser ind fra Det Indiske Ocean-

-og møder den varme arabiske luft.

Der dannes enorme skybanker.

Dhofar ligger i den perfekte højde til at fange skyer.

Og en forsvunden verden rejser sig fra havet.

I nogle få måneder hvert år afslører monsunen et gemt økosystem.

Fugtig luft forvandler dette hjørne.

Man kan se dyr, som ikke normalt findes i så grønne områder.

På trods af den landlige idyl er her fuld af aktivitet.

En gråhovedet isfugl skal have sig et bad.

De foretrækker at æde insekter-

-og vandet giver en mulighed for at bade i stedet for at jage.

Den afrikanske klippeværling udnytter også oversvømmelsen.

Badning er vigtigt for at holde fjerdragten i orden.

At fugte fjerene løsner møg og gør det nemmere at pudse dem.

Men man kan ikke bade hele dagen.

Det tilsyneladende uendelige fristed holder kun i tre måneder.

I den tid skal der godt nok bygges reder.

Fugleverdenens arkitekt er den brunmaskede væver.

Hannerne bruger timer på at designe og væve rederne-

-af græs og lange strimler af palmeblade.

Hunnerne hjælper, men de vælger en parringspartner-

-baseret på redens beliggenhed, design og behagelighed.

Hannerne skal oftest bygge op til otte runde reder.

Men de skal bruge de tyndeste grene, som hænger over vandet-

-for at skræmme jægere væk fra træerne.

Monsunens troldmand er ikke en trussel for væverne.

Den er efter insekter.

Kamæleonen chamaeleo arabicus bruger camouflage og tålmodighed.

Farveskift gør det muligt at falde ind i den nu grønne verden.

En lang gribehale hjælper den til at nå fra gren til gren.

Farverne kan signalere mange ting.

Det regulerer temperaturen og viser dominans blandt hanner-

-eller om en hun er interesseret.

Men nu handler det om at være skjult, mens den er på udkig efter frokost.

Den sidder helt stille, og øjnene gør alt arbejdet.

De er uafhængige af hinanden. Den kan se begge veje på samme tid.

Da den får øje på byttet, sker der en kompleks adfærd-

-da den udregner afstanden ud fra informationerne.

Så spændes tungemusklerne og gør resten.

Fupnummeret gør det muligt for kamæleonen at få et festmåltid.

Men når solen går ned, vågner en anden side.

Væverne er færdige med at bygge for i dag-

-men det har sin pris at bo i paradiset.

Slangen telescopus dhara kryber rundt i træerne og leder efter byttedyr.

Den er over en meter lang, og kroppen er slank og let.

Den er perfekt til at klatre i de tynde grene.

Den smager på luften med tungen og aflæser kemiske spor af byttedyr.

Vævernes reders beliggenhed har aldrig betydet så meget.

Men den er for sent på den. Reden er forladt.

I Arabiens monsunbjerge varer intet evigt-

Ligesom den dis, der skaber paradiset-

-kan farer forsvinde sporløst.

Den Arabiske Halvø er hjem for forførende ørkener.

Og rasende have.

Alligevel er den mystiske ø-

-hjem for en masse kunstfærdige, sky og urokkelige skabninger.

Fortryllelser kastes-

-myter ødelægges...

Og legender fødes.

Udseendet kan narre i Arabien.

Monsunskyer skjuler den sydlige kyst, og gemte verdener afsløres.

Lysets illusioner er en del af selve livet.

Men alle møder kampen for overlevelse i illusionernes land.

Danske tekster: www.btistudios.com