All language subtitles for Wildest Middle East S01E02 1080p_Track03

Den Arabiske Halvø.

Illusionernes ældgamle land.

Her holder det brændende sand
aldrig op med at vandre.

Brændt af solen rejser bjergene sig
som uindtagelige fæstninger-

-og den nådeløse varme lader til
at vride livet ud af alting.

Men lyset kan spille et puds-

-og bedragets kunst
udgør selve livet.

Det siges, at her huserer
mytologiske væsener.

Planterne lader til at bløde.

Intet er, hvad det ser ud til.

Det er et sted,
hvor myter bliver født-

-men naturen står over for
den hårde kamp for overlevelse.

Arabien er verdens største halvø.

Men sådan har det ikke altid været.

For 30 millioner år siden,
var den forbundet med Afrika.

Drevet af kræfter i Jordens indre-

-skiltes de to plader
og skabte Det Røde Hav.

I dag er Arabien dækket af
to millioner kvadratkilometer ørken.

I midten findes en af de største
mængder sand i verden.

Rub'al-Khali, "den tomme fjerding".

Sandhavet på Frankrigs størrelse er
så varmt om sommeren, at få er her.

Men Arabiens fjendtlige forklædning
skjuler forskellige økosystemer-

-og mere end
500 forskellige hvirveldyr.

For at finde dem skal man lede
hinsides det brændende hjerte.

Nutidens landegrænser
har opdelt regionen.

Sydpå er Oman centrum for dyreliv.

Varmen skaber stadig
et nådeløst miljø.

I ørkenen Jeddah har et mirakel
gjort myte til virkelighed.

Legenderne fortalte
om enhjørninger i Arabiens ørkener.

Den arabiske oryx blev næsten
lige så mytisk som dem.

De blev jaget til udryddelse i Oman,
men blev genudsat i naturen i 1982.

Det har hjulpet bestanden
at blive mærket og overvåget-

-men det er stadig hårdt
at overleve i Jeddah.

Temperaturen kan nå op
på over 50 grader celsius-

Og nogle år regner det slet ikke.

De hører hjemme i ørkenen.
Den hvide pels reflekterer varmen.

De mørke aftegninger under deres øjne
formindsker solens skær.

Men for at finde vand
skal de lugte det i vinden.

De vandrer over enorme afstande
og kan klare sig længere end kameler.

Men nogle af hunnerne bærer på unger.

Det er svært at finde føde til en
og endnu værre med to.

Da mørket falder på, kastes
en ny fortryllelse over landet.

En jird kommer ud af boet og ser
efter, om der er fare på færde.

Det er tid til at æde,
nu hvor den er vågnet fra dagsøvnen.

Den er i familie med ørkenrotten og
et af de mindste pattedyr i ørkenen.

Men udseendet kan narre.

Den kan springe tre gange
sin egen længde.

Og den beskytter ivrigt maden
fra konkurrenter.

Den vinder,
men problemerne er ikke forbi endnu.

Sandhugormen vipera ammodytes
leder også efter en hurtig bid mad-

-men den har en anden metode.

Den lader til
at forsvinde i den blå luft.

Camouflage hjælper bagholdet.

Men i Arabiens ørken
er jirden mester i at forsvinde.

Solopgangen viser
endnu en af landets illusioner.

De bjergagtige klitter i Wahiba
i Oman bevæger sig konstant.

De bliver drevet af elementerne
og bevæger sig 10 meter om året.

Da de ikke kan bevæge sig,
drukner mange træer i sandet.

Morgenvinden frisker op.

Dyrespor fortæller om den forgangne
nat, men de forsvinder snart.

Kølige og næsten flydende klitter
lader slangen eryx jayakari slippe.

Mystiske lyde giver genlyd
i sandhavet i bevægelse.

Den israelske ørkenskorpion
må også bevæge sig.

Den ser dårligt og bruger den
kamlignende struktur under kroppen-

-til at opbygge et billede
af omgivelserne.

Men da mørket falder på igen-

-er det ikke hele Arabiens ørken,
som lader sig påvirke af klimaet.

De grønne havskildpadder
graver deres bo om natten.

Dybden og placeringen er afgørende.

Det skal være dybt nok til
at kunne beskytte hjælpeløse æg.

Men placeringen
afgør også kønnet på ungerne.

Er de tæt på havet
er inkubationen køligere-

-og der produceres flere hanner.

Længere oppe er æggene varmere
og indeholder flere hunner.

Da de er blevet inkuberede
i omkring to måneder-

-begynder et kuld fra tidligere
på året den episke rejse.

Mørket er en kappe af sikkerhed-

-da de følger horisontens
naturlige lys til havet.

Arabiens morgen gryr først ved
den østlige kyst ved Ras Al Hadd.

Da de sidste mødre
vender tilbage til havet...

Rovdyrene flyver af sted.

De finkæmmer stranden efter unger,
som ikke er sluppet væk.

Jægerne har en chance
for at finde føde ved solopgang.

Få minutter efter at den er kommet
op, kæmper en efternøler for sit liv.

Men den er helt udsat.

Æggene lokker og distraherer
rovdyrene fra deres bytte.

Og det giver ungen en chance
for at slippe væk.

Det svarer til en km
for et menneske at nå vandkanten.

Men man regner med,
at kun en ud af 1.000 bliver voksen.

Ungen står overfor havets uvished-

-så den skal måske
finde på endnu bedre kneb.

Arabiens kyst vidner ikke kun
om legendernes genkomst-

-men siges at huse
mytologiske skabninger.

Dygongen menes at ligge bag
legenderne om havfruer.

Sømænd sammenlignede dem med
sirener. Deraf artsnavnet: Sirenia.

De er ikke kendt
på grund af udseendet-

-men bevæger sig yndefuldt
gennem Arabiens lave vand.

Ligesom det græs på havets bund,
som de æder, er de sjældne.

Men Arabien menes at have
den næststørste bestand.

De æder udelukkende planter-

-og bruger den fleksible overlæbe
til at rive hele planter op.

De efterlader sig furer
efter måltidet.

Når græsses høstes sådan her, hjælper
det til at kultivere havbunden.

Det sørger for ny vækst,
som ilter vandet-

-over giver små fisk et hjem.

Da uvejrsskyerne former sig,
kan den græsse videre-

-og vide, at hjemmet på lavt vand
beskytter den mod det oprørte hav.

Hvert år mellem april og september-

-bringer monsunvinde sporadisk regn
og tordenvejr fra Det Indiske Ocean-

-til det nordlige Omans bjerge,
Al Hajar.

Det er de højeste i det østlige
Arabien, som danner en utrolig mur-

-der rejser sig
fra den omgivende ørken.

Bjergene i det sydlige Oman
spiller en rolle i illusionens land.

Det er her, i 1.000 meters højde,
at drageblodet flyder.

Drageblodstræk siges at være
vokset op af blodet fra en drage.

Den blev dræbt
af den græske gud Herkules-

-og det er den røde harpiks,
som er grunden til denne myte.

Men deres måde at overleve på
er ikke en illusion.

De voksagtige, opadpegende blade
er designet til at opfange al fugt.

De tætte kroner
giver træets rødder skygge-

-og formindsker fordampningen
af vand, som drypper ned på jorden.

Med rødder i legenderne danner blodet
ikke kun en beskyttende barriere-

-men bliver også brugt medicinsk
på grund af helende egenskaber.

Flora og fauna er afhængige
af illusioner for at overleve.

Dhofarbjergene i Oman
fremmaner også forandring.

Mens sommeren bliver varmere,
er der tegn på noget i luften.

Jabal Samhans forsvarsværk tårner sig
op over det sydlige Oman.

Bjergene er over 1.800 meter høje
og forsvarer kysten som en fæstning.

Afgrunden på en km-

-giver en sortørn en tur
på morgenens termiske vinde.

I de udtørrede flodlejer
og wadi-kløfter-

-findes der kolonier
af klippegrævlinger.

De er den perfekte føde,
når man flyver.

Livet virker idyllisk,
når man nyder morgensolen.

Disse beskedne pattedyr
er omkring 40 cm lange-

-og er Arabiens dygtigste
til forsvindingsnumre.

Lige nu har de andet i tankerne:
Morgenmad.

De bor i store kolonier
og kan bryde op for at finde føde.

Men det er ikke så nemt
at komme til vand.

Så klippegrævlingerne udfører
den første tryllekunst.

De udvinder det vand, de har
brug for, fra de saftige planter.

De nervøse dyr
er konstant på udkig efter fare.

Hvis hannen, der holder udkig,
giver alarmsignalet, løber de.

Sortørnen har fået øje
på klippegrævlingerne.

Den bruger solen
til at skjule sin tilstedeværelse.

Men klippegrævlingerne
kender spillet.

Deres iris er enestående og lader
dem se næsten direkte på solen.

Alarmen lyder.

Det ene øjeblik er de der...

Og det næste er de væk.

Klipperne giver dem
et netværk af huler-

-og er deres flugtvej.

Myter og legender
lever videre i ørkenen.

Men virkeligheden er hård.

De arabiske oryxer vandrer videre.

Men den drægtige hun
er ikke længere med dem.

Den har båret på sit afkom i otte
måneder og har forladt flokken.

Der er dog en god grund til det.

Kalven er få minutter gammel
og er afhængig af moren.

Det styrker båndet og opmuntrer
den nyfødte at slikke den.

De er udsatte i ørkenen,
og moren må have kalven til at die-

-hvis den skal have en chance.

Men det er nemmere sagt end gjort.

Oryxkalve står over for
nogle af de største udfordringer-

-i de første dage af deres liv.

Den får den styrke,
den har brug for, fra morens mælk.

Det bliver dens hovedfødekilde
i de næste fire og en halv måned-

-når de og flokken fortsætter
vandringen igennem Jeddah.

Deres fremtid
er på ingen måde sikker.

Engang var de legender
som enhjørningen.

Nu kæmper den arabiske oryx
for at overleve i Omans ørken.

Stilheden bliver snart brudt
af nogle på en rejse.

Sandhønsene er rejseklar.

De flyver i et område på op til 80 km
og leder efter en kilde til liv.

Det er ikke et fatamorgana,
og nogle gange regner det.

Isolerede vandhuller holder ikke
længe, men sandhøns er nervøse.

De er camouflerede,
mens de bygger rede på jorden-

-og er konstant på vagt.

Da en af dem modigt tager et bad,
følger de andre efter.

De suger vand op i brystfjerene.

Denne dyrebare væske bliver fragtet
tilbage til reden og deres unger.

Men det sjældne vand
tiltrækker også andre.

Den korthalede ravn
er ikke altid velkommen.

De tyranniserer
og holder de urolige fugle på vagt.

De nervøse badende må finde
et lidt mere roligt sted.

Vandhuller
stiller ikke alene tørsten.

De er også en katalysator for
en af ørkenens største illusioner.

Der dukker sære skabninger op.

Damrokker
er nogle af verdens ældste dyr.

De venter på vand
i sandet i op til ti år.

De ligger i dvale så længe,
at når tiden kommer-

-så tænker de kun på en ting...

De skal parre sig.

Det er et kort og enkelt liv-

-men knebet her gør det muligt for
dem at leve i et omskifteligt miljø.

Det er noget af det sværeste
i naturen at finde vand i ørkenen.

Bjerggazellerne tanker op,
når de kan-

-og kan drikke
2,5 liter på få minutter.

Men det er ikke så nemt
at finde føde.

Spredt over den dehydrerede ørken
prøver akacietræerne også at få vand.

Disse medlemmer af ærtefamilien
er godt beskyttede.

En tyk bark forhindrer tab af vand-

-mens de små, saftige blade bliver
forsvaret af syleskarpe torne.

Men gazellerne har fundet en måde
at infiltrere forsvaret på.

De lange halse og ben
hjælper dem med at nå-

-og deres smalle mule med en stor
mund gør, at de kan få fat i bladene.

Man skulle tro, at gazellerne kunne
æde hele dagen med alle de træer.

Træerne har dog også et andet våben.

Der er noget i luften.

Akacietræerne slår alarm,
når gazellerne æder af dem.

Ved at sende ethen ud i luften-

-opfatter træer på op til 45 meters
afstand, at der er fare.

Så begynder de at producere mere
garvesyre til forsvar af bladene-

-i mængder, som er dødbringende.

Dette trick standser gazellerne,
før de æder alle bladene-

-og gør, at begge arter kan eksistere
sammen i Omans krævende ørken.

Her hersker nogle af de varmeste
og tørreste forhold i verden.

Sommertemperaturen på den arabiske
halvø kan nå over 50 grader celsius.

En gang om året modtager det sydlige
Oman en naturlig velsignelse:

Monsunen.

Den kolde vind blæser ind
fra Det Indiske Ocean-

-og møder den varme arabiske luft.

Der dannes enorme skybanker.

Dhofar ligger i den perfekte højde
til at fange skyer.

Og en forsvunden verden
rejser sig fra havet.

I nogle få måneder hvert år afslører
monsunen et gemt økosystem.

Fugtig luft forvandler dette hjørne.

Man kan se dyr, som ikke normalt
findes i så grønne områder.

På trods af den landlige idyl
er her fuld af aktivitet.

En gråhovedet isfugl
skal have sig et bad.

De foretrækker at æde insekter-

-og vandet giver en mulighed
for at bade i stedet for at jage.

Den afrikanske klippeværling
udnytter også oversvømmelsen.

Badning er vigtigt
for at holde fjerdragten i orden.

At fugte fjerene løsner møg
og gør det nemmere at pudse dem.

Men man kan ikke bade hele dagen.

Det tilsyneladende uendelige fristed
holder kun i tre måneder.

I den tid skal der godt nok
bygges reder.

Fugleverdenens arkitekt
er den brunmaskede væver.

Hannerne bruger timer
på at designe og væve rederne-

-af græs og lange strimler
af palmeblade.

Hunnerne hjælper,
men de vælger en parringspartner-

-baseret på redens beliggenhed,
design og behagelighed.

Hannerne skal oftest bygge
op til otte runde reder.

Men de skal bruge de tyndeste grene,
som hænger over vandet-

-for at skræmme jægere væk
fra træerne.

Monsunens troldmand
er ikke en trussel for væverne.

Den er efter insekter.

Kamæleonen chamaeleo arabicus
bruger camouflage og tålmodighed.

Farveskift gør det muligt
at falde ind i den nu grønne verden.

En lang gribehale hjælper den
til at nå fra gren til gren.

Farverne kan signalere mange ting.

Det regulerer temperaturen
og viser dominans blandt hanner-

-eller om en hun er interesseret.

Men nu handler det om at være skjult,
mens den er på udkig efter frokost.

Den sidder helt stille,
og øjnene gør alt arbejdet.

De er uafhængige af hinanden.
Den kan se begge veje på samme tid.

Da den får øje på byttet,
sker der en kompleks adfærd-

-da den udregner afstanden
ud fra informationerne.

Så spændes tungemusklerne
og gør resten.

Fupnummeret gør det muligt
for kamæleonen at få et festmåltid.

Men når solen går ned,
vågner en anden side.

Væverne er færdige
med at bygge for i dag-

-men det har sin pris
at bo i paradiset.

Slangen telescopus dhara kryber rundt
i træerne og leder efter byttedyr.

Den er over en meter lang,
og kroppen er slank og let.

Den er perfekt til at klatre
i de tynde grene.

Den smager på luften med tungen
og aflæser kemiske spor af byttedyr.

Vævernes reders beliggenhed
har aldrig betydet så meget.

Men den er for sent på den.
Reden er forladt.

I Arabiens monsunbjerge
varer intet evigt-

Ligesom den dis,
der skaber paradiset-

-kan farer forsvinde sporløst.

Den Arabiske Halvø er hjem
for forførende ørkener.

Og rasende have.

Alligevel er den mystiske ø-

-hjem for en masse kunstfærdige,
sky og urokkelige skabninger.

Fortryllelser kastes-

-myter ødelægges...

Og legender fødes.

Udseendet kan narre i Arabien.

Monsunskyer skjuler den sydlige kyst,
og gemte verdener afsløres.

Lysets illusioner
er en del af selve livet.

Men alle møder kampen
for overlevelse i illusionernes land.

Danske tekster:
www.btistudios.com