Original subtitles

Oversættelse: Primetext International AB, 2006

Ny Guinea er nok det sidste sted med uudforskede områder

og hvor livet ikke har ændret sig. I vores tekniske rumalder

virker det utroligt, at kun 20 timers flyvning

fører os til en så utæmmet verden. Denne beretning vidner om det.

Der er hun!

Hvad mener De om Deres mands forsvinde?

Giv hende plads. Min søster er meget træt.

Er det sandt, at ekspeditionen ikke havde fået grønt lys?

Vil De sige noget til pressen?

Alle forsøg på at finde ham i Marabatajunglen har været forgæves.

Deres mands ekspedition, som politimesteren sagde

var ikke godkendt af myndighederne.

Derfor havde de ikke engang radiokontakt med ham.

Han udførte etnologiske studier uden vores viden eller accept.

Da Deres bror informerede os om Deres mands forsvinden, gik vi i gang.

Hvis vi begyndte at lede for sent, er det ikke vores skyld.

Jeg ventede i Port Moresby mindst en måned på, at han kom tilbage.

Desuden ved De, at min svoger har stor viden om området.

Derfor var jeg ikke bekymret for ham.

Man kan ikke kende junglen godt nok.

Det var en uklog beslutning, og en fornærmelse mod vores regering.

Min svoger er en kendt forsker. Regeringen burde vise stor interesse.

Vi har haft rekognosceringsfly ude i junglen i flere dage.

Hvis de var i live, burde de have givet os et tegn.

Junglen er måske så tæt, at man ikke kan se igennem den.

Vi må begive os ind i junglen. Rolig.

Vi hjælper gerne med at finde mr Stevenson.

Men det er op til myndighederne at beslutte.

Vi har gjort alt, hvad vi kan.

Hjælp mig. Jeg ved ikke, om han er i live

men indtil jeg gør, leder jeg efter ham, med eller uden Deres hjælp.

Jeg forstår Deres følelser, men det er min pligt at være ærlig.

Hvis vi giver op, er det, fordi ingen kan overleve tre måneder i junglen.

Jeg skal desværre gå, konsul Burns. Naturligvis. Tak.

Sir. Mrs Stevenson.

Den eneste, der kan hjælpe Dem, er professor Edward Foster.

Han er en mærkelig mand, men han kender området godt.

Arthur har talt med ham. Vi skal mødes i morgen.

Goddag. Mrs Stevenson? Jeg er Edward Foster.

Arthur. Du ser frisk ud. I lige måde.

Værsgo.

Undskyld mit uformelle hjem. Moder natur tager over nu og da...

...og jeg vil ikke være på tværs. Henry nævnte dig i sine breve.

Vi var meget gode venner. Vi deler interessen for urindbyggerne her.

Men den verden forsvinder. Teknologien vil tage over til sidst.

Sig mig, har du nogen idé om, hvor Henry kan være?

Jeg er ikke sikker.

Han var hemmelighedsfuld om denne ekspedition. Mærkeligt...

Jeg tilbød min hjælp, men inden jeg vidste af det, var han væk.

Han gav tog af sted med nogle af de indfødte.

Jeg forstår ikke, hvorfor han var så hemmelighedsfuld.

Især når det gælder dig. Jeg har også tænkt over det.

Hans hemmelighedskræmmeri giver mig en idé om, hvor han er

Kom.

Dette er Marabatajunglen. Det var her, Henry forsvandt.

Syv kilometer væk ligger øen Roka, der består af en tæt jungle

som beskytter det hellige bjerg RaRami.

Folket der tror, der hviler en forbandelse over bjerget.

Hvorfor har du tiet om det? Hvad taler du om?

Arthur! Vær venlig at fortsætte.

Der er noget, De bør vide, mrs Stevenson.

For nogle år siden besøgte jeg selv øen.

Ja, jeg tror, at jeg husker...

Henry skrev i et af brevene om et bjerg, der var forbandet.

Jeg troede, at det bare handlede om overtro.

De aner ikke, hvor meget troen betyder for disse mennesker.

Politiet tillader ikke ekspeditioner. De vil ikke have folk på øen.

De siger, det handler om naturpleje

men egentlig er de bange for forbandelsen, ligesom alle andre.

Hvordan kom du derover? Det er en lang historie.

Det var egentlig et tilfælde. Jeg sejlede ud for øens kyst.

En storm blæste op, og pludselig var jeg skibbruden.

Jeg ville helt op til toppen, men nåede aldrig derop.

Hvad forhindrede dig?

En slags... mystisk kraft. Jeg kan ikke forklare det bedre.

Tror du stadig på det pjat? Ja.

Tror du, at Henry kan være der? Chancen er vist stor.

Han for i hvert fald ikke vild i Marabatajunglen.

Jeg vil bede dig organisere en ekspedition til øen Roka.

Arthur og jeg tager med. Mener De det?

Det er svært nok for en mand.

Jeg har også modet til at gøre det. Og pengene.

Vi sparer en hel måned på det her. Vi når sikkert kysten om en uge.

Gudskelov for teknikken.

Vi går ned her.

Tak, Phil.

Skynd jer.

Tag det roligt. Held og lykke.

Det får de brug for.

Hvorfor ser han så underligt på mig? Jeg bryder mig ikke om det.

Han er bare genert, men han er meget loyal.

Vi må bære vores egen bagage nogle kilometer.

Vi mødes med bærere et sted mellem her og kysten.

Parat? Maripikitan.

Alt i orden? Edens have.

Bed den Dem? Nej.

Der var De heldig. Den er ekstremt giftig.

Først får man feber i tre dage, så dør man.

Se efter, hvor De går, og hav altid nogen bag Dem.

Det er dig, der leder ekspeditionen. Hvordan skulle jeg vide det?

Mannamatu Blakan.

De tror, det var ildevarslende at dræbe edderkoppen.

Nu vil de ofre til guderne.

Det giver mig kvalme. Det ved jeg.

De ofrer leguanen til guderne, som skal beskytte os mod det onde.

Jeg synes, det er modbydeligt. Det er en del af deres religion.

Vi må hellere gemme os.

I dækning, hurtigt!

Nu er det nok! Nu ved politiet, hvor vi er, I dumme...

Edward!

Du godeste! Mari Blakan! Mari Blakan!

Er du nu glad?

De må hellere tale med Deres bror.

Prøv ikke at vende hende imod mig. Ødelæg ikke denne ekspedition.

Det tillader jeg ikke. Vi skal nå bjerget sammen.

Hvis De vil følges med mig, må vi hellere komme af sted.

Med lidt held når vi frem til kysten i morgen aften.

Roka ligger derovre. Vi holder os skjult, mens vi gør båden klar.

Hvornår tager vi af sted? I aften. Vi er fremme inden daggry.

Strømmene hjælper os over. Nu bygger vi et skjul.

Vær forsigtig. Stol ikke for meget på ham.

Træk!

Vi efterlader båden her, til vi har orienteret os.

Se derovre!

Kom. Der er noget andet derovre.

Vi er måske ikke alene. Vi må hellere gennemsøge stedet.

Han var spedalsk.

De tror, at spedalske er djævelens børn. De dræbte ham måske.

Kom herover!

Det er Henrys! Jeg fik indgraveret hans våben.

Jeg gav ham det for nogle år siden. Så har han altså været her.

Han må være gået mod bjerget. Vi leder videre.

Vi fandt ingenting.

Ingenting.

Luk luften ud af båden og gem den.

Hvad er der? Det ved jeg ikke.

Jeg syntes, jeg hørte noget, men jeg tog sikkert fejl.

Sanguna.

Ropada cutusi?

Da bærerne vågnede, var han væk. Han er vel stukket af.

Asaro ville ikke stikke af. Stranden ligger for langt herfra.

Han blev bange. Han kender junglen for godt.

Han ville aldrig tage af sted alene. Især ikke om natten.

Nu er vi en mand færre. Vi burde måske vende om.

Vi har jo kompasset. Det er også i din interesse, at vi finder bjerget.

Hvad mener du? Det er ikke kun for din vens skyld.

Arthur! Edward! Skjuler du noget for mig?

Deres bror er helt neurotisk. Deres mand var heller ikke til at stole på.

Jeg stoler heller ikke på dig. Stop!

Jeg vil bare finde min mand. Derfor skal vi frem til bjerget.

Susan har ret. Vi vil alle finde Henry.

Okay, men jeg vil ikke høre nogen antydninger, forstået?

Nu bryder vi op. Marapikitan!

Bambustræer. Vi må være tæt på vandet.

Denne vej!

Det stemte præcist.

Bjerget ligger på den anden side af floden. Vi må bygge en flåde.

A tura kira ngia. Mao sudu pudong!

Apa!

Batu. Vi gik på en sten.

Kari! Kari!

Leder du efter den her?

Den er våd, men virker stadig.

Kaka?

Dyrefælde. Var den beregnet til os?

Vi må hellere øge takten. Tag kun det mest nødvendige med.

Tag den her. Nu fortsætter vi.

Vent!

Susan!

Edward!

Hallo!

Hun klarer sig. Jeg hedder Manolo.

Dette er fader Moseis missionsstation.

Jeg har hvide syndere med, Mosei.

De skal have mad, vand og et sted at sove.

Du har ikke forandret dig spor. Det er længe siden. Herligt!

Hvad laver du her? Jeg kunne ikke holde mig væk.

Se, hvem der er her. Hej, Vancho.

Det her er Sura, Vanchos nye kone. De har to personer mere med.

Susan Stevenson og hendes bror. Dav, fader. Rart at være her.

Goddag. Hvad laver I her?

Vi er på vej til bjerget RaRami. Bjerget? Er I rigtig kloge?

I kommer aldrig gennem junglen. Vi skal. Jeg leder efter min mand.

Han forsvandt under en ekspedition. Kom.

Jeg tror dig ikke, Manolo. De indfødte er ikke fjendtlige.

Så vidt jeg kunne se, virkede han helt anderledes.

Han bar maske, og kroppen var malet hvid. Jeg har aldrig det før.

Bar han et stykke knogle på armen? Du er skør, Edward.

Jeg kan huske, at han havde noget bundet om armen.

Men jeg er ikke sikker... Han er fra Pukastammen.

De har været uddøde i årevis. Det kan ikke passe.

Fader, for seks år siden da jeg kom til øen

blev jeg taget til fange af dem.

Du har altid haft en livlig fantasi. Bare jeg havde.

Dengang ville de dræbe mig, men høvdingens søn havde feber

Jeg havde kinin med, og jeg passede ham, til han blev rask.

Derefter blev jeg behandlet som en af dem, men jeg ville flygte.

Jeg forsøgte 34 gange, men det lykkedes ikke.

Hvordan undslap du så?

En dag blev vi angrebet af en rivaliserende stamme. Der var kaos.

Jeg tog chancen og flygtede. Jeg løb og løb.

Jeg nåede ud til stranden, hvor en fiskerbåd tog mig med.

Du tror mig stadig ikke. Nej, det er noget vrøvl.

De eksisterer ikke længere. Du har måske ret, fader.

Jeg håber, de er uddøde. Hvorfor frygter I Pukastammen?

Susan, på deres sprog betyder RaRami ""Kannibalgudens bjerg"".

Mener du, at de er kannibaler? Netop.

Kan ikke... løbe...

Så du det? Ja, og jeg ved, hvem de er.

Er du sikker? Ja.

Du jages måske stadig af kannibalspøgelser.

Man glemmer ikke smagen af menneskekød.

Jeg er læge. Jeg kan måske hjælpe dig.

Deltog du i deres ritualer? Ja.

Det var frygteligt, men jeg blev tvunget til det.

Fra det øjeblik blev jeg forandret. Jeg er ikke den samme længere.

Jeg lever i et evigt mareridt. Jeg er nok ved at blive skør.

Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg...

Jeg ved det godt.

Jeg har aldrig fortalt nogen om det her.

Jeg har været for bange, for skamfuld.

Men jeg tror virkelig, at hvis bare jeg når frem til bjerget...

...og finder en måde...

Og der er en måde at udslette hver eneste af kannibalerne på.

...vågner du op af dit mareridt.

Ja.

Det er nok ikke klogt, at De går alene.

Hvorfor ikke? Her er vi sikre. Lyt nu bare til mit råd.

Manolo! Vent.

Hvad er der?

Det har været en hård rejse. Uden bærere klarer vi os ikke.

Kan du føre os op ad floden? Vil du ikke nok?

Man skal forbi hvidt vand og vandfald, og junglen er for tæt.

Tror du, at Pukastammen findes? Hvem ved?

Svaret er på toppen af bjerget. Kan du ikke tage med mig?

Hvad laver de?

De hælder urtesaft i kalebassen. Reaktionen med spyt gør

at deres dannes en meget stærk alkoholisk drik.

Hvad siger fader Moseis til det? Han ignorerer det.

Han har boet her i 30 år. Han havde vel striksere regler før.

Den vil bringe dig lykke.

Du svarede ikke på mit spørgsmål. Tager du med mig?

Jeg kom alene hertil for to år siden.

Jeg har altid holdt af eventyr.

Jeg tænkte: ""Hvorfor ikke junglen?"" Jeg ville teste mig selv.

Jeg troede, at jeg var kommet til verdens ende

men der er flere fremmede mennesker. Mere mystiske og ubehagelige.

Udfordringen er ikke ovre endnu. Vi to tager af sted alene.

Der foregår ting, som jeg ikke forstår.

Men hvis du hjælper mig...

Hjælp! Hjælp!

Asaro.

Vancho og Sura begraves sammen. Hun kom til mig i går aftes.

Spyddet ramte hende i stedet for mig.

Jeg må fortælle dig noget.

Jeg var ikke alene, da jeg flygtede fra Pukabyen.

Den unge dreng, som jeg havde helbredt, tog med mig.

Han var... Asaro. Hvorfor forsvandt han?

Hvorfor ville han dræbe os? Hans stamme fik fat i ham.

Du så jo, hvordan hele landsbyen blev ødelagt.

Ikke helt. Sæt nu nogle af dem overlevede.

Asaro ville forhindre os i at nå bjerget. Han var en Puka.

Og nu er han død. Jeg er parat til at gå til bjerget.

Også jeg. Du er såret og bør blive her.

Manolo tager med os. Han vil ikke gå glip af det sjove.

Nu tager vi af sted.

Du har bragt synd og død med til min lejr.

Ingen har nogen sinde angrebet os i alle mine år her.

Nu er det sket, men det var dig, de ville dræbe.

Ikke mit folk. I har lokket dem til ægteskabsbrud og utugt.

Her ser du resultatet! Sura og Vancho er døde.

De vil aldrig mere være blandt os. Gå nu.

Jeg vil ikke se nogen af jer igen. Gå, alle sammen!

For altid! For altid.

Se der!

Dyr følger bare deres natur. Dræb og æd.

Mennesket har samme instinkter, men bruger mere subtile metoder.

Løgne og kunster.

Såret er inficeret. Ormene må suge blodet op.

Han har feber og burde ikke være kommet med.

Han har sikkert en god grund.

Jeg har mine, og du har dine. Ligesom Henry havde sine.

Hvad er din? Vil De høre sandheden?

Din mand vidste, at RaRami havde mange skatte, der kunne gøre ham rig.

Men han ville beholde det hele selv, så han tog af sted uden mig.

Henry ville aldrig gøre sådan. Det er sandt.

Han var ligeglad med videnskab. Edward har ret.

Henry tænkte kun på sig selv.

Han ville sikkert snyde os alle.

Nu er det nok. Jeg har hørt nok fra dig.

Rør dig ikke!

Jeg dræber ikke dyr. Jeg burde vel takke dig.

Det er jo umuligt. Det bliver bare værre.

Burde vi ikke komme i land? Derovre!

Manolo!

Op med dig!

Vi efterlader den her. Han kan ikke gå.

Vi bærer kanoen langs floden. Hvad siger, at Henry tog denne vej?

Han gik måske i land. Kanoen er den eneste mulighed.

Ellers klarer Edward ikke det her.

Hjælp ham.

Arthur!

Hjælp! Her, Arthur!

Tror du, at du kan klare det? Ja, det tror jeg.

Så fortsætter vi.

Vi må klatre op ad faldet.

Arthur!

Arthur! Hjælp, Arthur!

Hjælp mig. Hjælp ham.

Du dræbte ham! Du forsøgte ikke at redde ham, din satan.

Stop! Lad ham være.

Folk som dig fortjener ingen medlidenhed.

Jeg har fået nok. Nu vender jeg tilbage.

Manolo, jeg må finde Henry. Lad os nu fortsætte.

Susan!

Det er blod.

Det er rituelle tegninger beregnet til os.

Vi går over og ser efter. Nej, jeg skal hvile mig.

Pukafolket! De rester er ferske.

De eksisterer altså endnu.

Arthur er alene.

Arthur! Hvor skal du hen? Kom tilbage.

Stands, Arthur!

Du er vanvittig, Arthur. Kom tilbage.

Susan? Susan!

Arthur!

Geigertælleren er gået amok.

Pas på, det kan være radioaktivt. Det er uran.

Højt uranindhold. Helt utroligt!

Vi har fundet det! Henrys kort stemte.

Vi bliver rige, Arthur.

Præcis som du sagde. Den her vil bringe lykke.

Du og Foster troede på den trofaste kone, der ledte efter sin mand.

Henry ville holde os væk, men vi kendte formålet med rejsen.

Jeg måtte overbevise Foster om, at jeg ville lede efter min mand.

Henry bedrog mig og ville forlade mig.

Ikke min skyld, at han forsvandt. I er hæmningsløse, begge to.

Han havde i hvert fald moral. Penge interesserede ham ikke.

Det er vist alt, hvad I tænker på. Lige nu, ja.

Vi kan sælge informationen til myndighederne og blive rige.

Også dig. Og udnytte øen og folket?

Hjælpe jer med at ødelægge skoven, så jeres ""udvikling"" kan overtage?

Nej.

Stands!

Du skal hjælpe os med at indsamle prøver og føre os tilbage.

Forstået?

Det er min mand.

De har gjort ham til deres gud.

De troede sikkert, at geigertælleren var hans hjerte.

Bevis på hans udødelighed.

Nu er du gudens kvinde. Fotoet gør dig overnaturlig for dem.

Susan! Susan!

Susan!

Nej, Susan. Nej, gør det ikke!

Gør det ikke, Susan.

Susan.

Jeg har vist fundet en udvej.

Vent!

Der ligger en stamme. Vi udnytter strømmen.

Pas på!

Manolo...

Nu forsøger vi at komme hjem.