All language subtitles for The Invisible Circus (2001) 720p

I sommeren 1969
rejste min s�ster Faith til Europa.

Hun vendte aldrig tilbage.

Jeg var 12 �r gammel.

Folk kan f� et st�rkere greb om en,
n�r de er v�k.

Jeg leder stadig efter hende.

Jeg kan tit f� �je p� en pige
og tro, at det er Faith.

N�r Faiths yndlingsbands spiller,
venter jeg, at hun skal dukke op.

Men hun er der aldrig.

Jeg kommer altid for sent.

Min s�sters d�d er et mysterium,
som jeg ikke kan l�se eller glemme.

Hun blev fundet d�d i klipperne
ved landsbyen Espichel i Portugal.

Jeg kan huske, da de ringede
og fortalte det midt om natten.

De siger, at hun tog sit eget liv.

Det har jeg aldrig kunnet tro.

- Nu begynder det, mor.
- Jeg kommer.

Jeg har t�nkt p�... at rejse v�k.

- Hvorhen?
- Til Europa.

Bare rejse rundt. Holde et sabbat�r.
Jeg har jo pengene fra far.

- Det kommer lidt uventet.
- Ja, for jeg g�r jo aldrig noget.

Jeg vil opleve noget virkeligt.
Jeg f�ler mig som...

...en zombie.

Det gl�der mig at h�re, Phoebe.
Jeg har v�ret bekymret for dig.

- Hvorfor det?
- Du virker s� verdensfjern.

Jeg f�ler, at det er min skyld.
At jeg holder dig tilbage.

- S� jeg m� godt rejse?
- Nej da, skat.

Det er jo en dum id�.
Det er da indlysende.

Du lod Faith rejse.

Men det burde jeg ikke have gjort.

Nogle ynkelige kendsgerninger:
Jeg ser for meget tv med mor.

Jeg omg�s aldrig andre.

Jeg er rykket ind i Faiths v�relse.
Det lyder nok s�rt, -

- men kun der f�lerjeg mig hjemme.

Jeg mindes alle mulige sm�ting.
Hendes h�nder og hendes latter.

Men er det nu rigtige minder,
eller stammer de fra billederne?

Men jeg ved, at alt var perfekt,
inden far blev syg.

Engang var vi fire.

Far dr�mte om at blive kunstner,
men arbejdede for et stort firma.

Han hadede sit job. Faith sagde,
at det var derfor, han blev syg.

Hvorfor maler han aldrig mig?

Du sidder ikke stille l�nge nok.

Du sidder da stille.
Han maler heller ikke dig.

- Der er noget, jeg vil fort�lle jer.
- Hvilket?

I g�r k�bte jeg
nogle statsobligationer.

S� kan I rejse rundt i verden,
n�r I er f�rdige med skolen.

Foretag jer noget,
som I kan fort�lle om hele jeres liv.

Far misundte vores generation.

Vi kunne g�re hvad som helst,
ja, s�gar �ndre verden.

Faith troede fuldt og fast p� ham.

Da han d�de, br�d Faith sammen.

Hun pj�kkede
og blev p� sit v�relse i dagevis.

Studenterurolighederne i Paris
truer med at v�lte regeringen.

Studenterne fl�r brosten op
og skriver slagord overalt.

Et af dem lyder:
"Pulsen dunker under gaden."

Tresserne dukkede op
som et signal fra far til Faith.

Hun k�mpede for borgerrettigheder
og mod Vietnamkrigen.

Hun blev anholdt.
Hun drev mor til vanvid.

Jeg ville med hende p� eventyr.

N�r hun kom hjem om natten,
sneg hun sig ind til mig -

- og fortalte, hvad hun havde lavet.

V�kkede vi dig?

N�. Er det morgen?

Snart. Vi skal ud og se solopgangen.

- Ved mor noget om det her?
- Det er vores hemmelighed.

Skal jeg f�lge dig op igen?
Skal du sove?

Kom med ud i k�kkenet.

- Se, hvem jeg fandt.
- Davs, Phoebe.

Wolf var Faiths f�rste k�reste.
Han var fra England.

Han dannede studentergrupper
og kunne alle Van Morrisons sange.

Ingen andre
kunne holde trit med hende.

- Hvem er de?
- Aner det ikke.

- Hvor har I fundet dem?
- I det usynlige cirkus.

- Har I v�ret i cirkus?
- Snarere Det Muntre Hus for voksne.

- Ingen dyr?
- S� du nogen?

- En gorilla.
- Ja, der.

Lad os danse.

- Kan du m�rke, at der sker noget?
- Hvilket?

Alt forandres.
Alt bliver anderledes.

- Jeg kan li' det, som det er nu.
- Nej. Det bliver bedre.

Det er historie.

Hold fast.

Nu skal du h�re en hemmelighed.

Wolf og jeg skal til Europa.

- Hvorfor det?
- Kan du huske, hvad far sagde?

Om at rejse og leve livet.

Du skal g� med det her,
indtil jeg kommer tilbage, -

- s� du ikke glemmer mig.

- Hvordan g�r det?
- Jeg ville �nske, I blev her.

Vi er tilbage, inden du ved af det.

- Hvad g�r du, mens jeg er v�k?
- Gr�der.

Skriv digte om sorgen i dit hjerte.

- Det ligger i tasken.
- G�r det?

- Hvad er det her s�?
- Mit pas.

Her er din pude og toiletpapir.
Europ�isk toiletpapir er �kelt.

Europ�isk toiletpapir
er grovere end amerikansk.

Dit f�rste postkort.
Og jeg er end ikke rejst endnu.

L�s det senere.
Jeg lover at skrive hver dag.

Mind mig om det.

Jeg elsker dig! L�s kortet!

Farvel, Faith.

Jeg elsker dig!

Farvel!

Jeg laver frokost. En parisertoast?

K�re Bean, jeg savner dig allerede.

Det er sv�rt at undv�re hinanden,
men, Bean, -

- jeg gl�der mig s�dan.
Der sker s� meget fantastisk.

Jeg vil tage del i det.
Jeg vil udrette noget.

En dag vil du forst� det,
og s� er det din tur.

Jeg vil altid elske dig. Faith.

Nej, det er helt i orden.
Ringer du, hvis du finder det? Tak.

Jack ...?

Klokken 20 lyder fint.
Du v�lger restaurant.

- Stakkel.
- Hvem?

Italiens premierminister.
Han er blevet skudt.

Sikke en dejlig dag.

Du vil vel bl�se p� ham.
Premierministeren.

Sikke noget at sige.

Det er skr�kkeligt,
men det ber�rer mig ikke personligt.

Der er noget, jeg m� fort�lle.

Men jeg er bange. S�rt, ikke?

S� b�r du m�ske vente med det.

- Underligt forslag.
- Jeg ved, hvad det er.

- Det er jeg ikke sikker p�.
- Jack, ikke?

- Dig og Jack?
- Hvor ved du det fra?

- Hvor l�nge har det st�et p�?
- En m�neds tid.

- Er far s� bare glemt?
- Han d�de jo for ni �r siden.

- Hvordan kan du v�lge en som Jack?
- Jeg ved, du forgudede far.

Du var lille, da han d�de. Du ved
ikke, hvordan han var som mand.

Var I ikke lykkelige?

Det sagde jeg ikke.

Vi elskede hinanden.
Vi havde det pragtfuldt.

- Vi havde problemer som alle andre.
- Du har d�rlig samvittighed.

Fordi han ikke fik lov at male.
Fordi jobbet gjorde ham syg.

P�st�r du, at han fik leuk�mi af
at arbejde p� kontor?

- Nej, fordi han hadede det.
- Nej, h�r nu...

Alle vidste det. Far og Faith...

Det betyder intet, hvad Faith troede.
Hun troede alt, hvad han sagde.

Din far brugte Faith
til at skabe myter om sig selv.

- Han elskede hende over alt andet.
- Det burde han m�ske ikke.

Han gjorde hende ansvarlig
for sin lykke. Det duer ikke!

- Du er jaloux p� Faith.
- Ja.

- Og det var du vist ogs�.
- Nej.

Du lod Faith rejse.

Og du har aldrig gidet unders�ge,
hvad der skete!

Det passer ikke!

- Mor...
- Ud, Phoebe.

Er der mere, jeg har gjort?
S� sig det og g�.

K�re mor.
1. Jeg elsker dig. 2. Tilgiv mig.

3. Jeg rejser nu. Det er nok bedst.
4. Jeg skal nok passe p�.

K�re lille Bean. S� er vi her.
Amsterdam er helt fantastisk.

Her er folk fra hele verden,
der har det som os.

Alle tror p� det samme
og s�ger noget nyt.

Wolf og jeg bor p� en husb�d,
der fungerer som kollektiv.

Politiet generer os ikke.
De er n�rmest som skytsengle.

Du vil synes om det.

K�re Bean. Vi er i Frankrig.

Vi m�tte bare v�k
fra vanviddet i Amsterdam.

Jeg t�nker tit p� far. Det er,
som om han holder �je med os.

I g�r bes�gte vi
en utrolig smuk kirke.

Og jeg bad for f�rste gang,
siden han d�de.

Et �jeblik faldt det hele p� plads.

Jeg... Wolf... og jer...

Ja, hele universet.
Transcendentale hilsner, Faith.

Intet.

Vi er i Paris.

Wolf?

Det er Phoebe.

Jeg ved, hvem du er, Phoebe.

Jeg ved, hvem du er.

Hold da op...

Jeg kan endnu se dig for mig,
som du stod der og vinkede farvel.

Jeg har t�nkt meget p� dig
og h�bet, at du havde det godt.

- Egentlig hedder jeg Christopher.
- Christopher?

Det er ikke s� sp�ndende som Wolf.

- Hvad er der?
- Ikke noget.

- Rejser du rundt med nogle venner?
- Jeg vil h�re sandheden om Faith.

Jeg vil f�lge i hendes fodspor
hele vejen til Portugal.

Hvad venter du at finde der?

Det ved jeg ikke... Et svar, m�ske.

M�ske kan du hj�lpe mig.
Fort�l mig alt, hvad du ved.

- Jeg var ikke med hende til sidst.
- Men hun elskede dig.

Det skrev hun altid. Du forstod
hende bedre end nogen anden.

Sp�rg l�s.

Hvorfor forlod I San Francisco?

I var s� engagerede i alt muligt.
Hvorfor rejste I?

Ja, vi var engagerede,
men vi udrettede ikke noget.

Krigen fortsatte.
Vi blev mismodige, s� vi rejste.

Vi ville stadig �ndre verden,
bare fra et andet sted.

Jeg forelskede mig straks i Paris.

Folket, kulturen, sproget.

Vi var med
i en politisk teatergruppe.

USA havde invaderet Cambodja.
De bombede uskyldige mennesker.

USA's ambassad�r holdt middag, -

- og s� fik Faith en id�.

...s� krigen i Vietnam kan stoppe, -

- og vi opn�r den retf�rdige fred,
vi alle �nsker.

USA ud af Cambodja.

Hvad bilder I jer ind!

Det er jo en skandale.

Det er "en skandale"
at smide fjer p� politikere, -

- men det er i orden at bombe b�rn!

- Hun var ikke bange for noget.
- Nej.

Selv er jeg bange for alt.

Hvorfor g�r du det her?

- Jeg vil vide, hvad der skete.
- Det ved du jo.

Nej, for i brevene
var hun s� sprudlende og levende.

Hun begik selvmord, Phoebe.

Det ser ikke ud til, du forst�r det.
Jeg ved ikke, hvad du tror.

Sig frem. Var det stoffer?

Ja, s�dan var din s�ster.
Men... det var ikke kun stoffer.

Hvad var det s�?
Du m� da vide det.

N�r man opf�rer sig sk�rt l�nge nok,
s� virker det normalt.

S� m� man l�ngere og l�ngere ud,
og det faldt Faith let.

Hun var kun bange for at stoppe.

Hendes energi og h�b gav bagslag.

Hun ville �ndre verden, men
endte med bare at s�ge sp�nding.

Phoebe!

Hvis du ikke vil h�re det,
s� lad v�re med at sp�rge.

Husk Faith, som du selv vil.
Jeg elskede hende faktisk.

Jeg vil aldrig nogensinde
f�le det samme for nogen anden.

- Jeg tager tilbage til herberget.
- Du kan bo hos os.

Lov, at du ringer i morgen.

Fort�l om sidste gang, du s� Faith.

Det var i juli 1970.

Vi sk�ndtes. Hun havde h�rt
om de gale terrorister i Berlin.

- Hvorfor tog du ikke med?
- Jeg var tr�t af galskaben.

Jeg blev her.
Jeg har fortalt din mor det hele.

Ja, jeg kan huske, du ringede.
Pas p� dig selv.

Endelig har jeg f�et dit brev.

Wolf m� vente med at f� digtet.
Vi holder pause fra hinanden.

Det er skr�mmende at v�re alene,
men som far sagde:

"G� frygten i m�de,
k�mp ikke imod den."

Der sker noget...

Der sker noget...

Ikke tr�de p� stregen...

Jeg vidste det.

Jeg vidste,
at du ville komme tilbage.

Jeg har ventet p� dig hele tiden.

- Har du ikke kunnet m�rke det?
- Nogle gange.

- Men af og til var du v�k.
- Jeg var det samme sted.

- Du skulle bare finde mig.
- Hvordan kommer jeg ind til dig?

- Skub.
- Skal jeg bare skubbe?

Jeg mener, du skal skubbe til.

Kom nu. L�g kr�fterne i.

- Jeg pr�ver jo.
- G�r du?

Det g�r ondt at komme igennem.
Du m� lide lidt for det.

- Fandens!
- Kalder du det smerte?

Det er ikke det, jeg taler om.

Du m� l�gge flere kr�fter i.

Nu skubber vi sammen.

En... to...

...tre.

Faith!

Hvor er du?

Herhenne.

- Hvor er du?
- Herhenne.

Ikke der. Kig ikke der.

Ikke kigge.

Hvad g�r de, Phoebe?

Jeg vil ikke d�.

G�r det ikke.

Giv ikke op.

Transcendentale hilsner, Faith.

Phoebe...

Hvad er der sket?

Det vil jeg helst ikke tale om.

Kom og bo hos os.

Det er Claire, Phoebe.

Rart at tr�ffe dig. Har du det bedre?

- Meget. Tak fordi jeg m� bo her.
- Det er da en forn�jelse.

- Vil du hvile dig lidt?
- Nej, jeg er bare lidt �m.

- Lad os ikke tale om Faith her.
- Har jeg gjort det?

Nej, men lad os undg� det.
Claire skal ikke h�re om det.

- Jeg skal ikke n�vne hende.
- Tak.

Det er underligt at tale engelsk.
Han virker helt fremmed.

Jeg er ikke mig selv p� engelsk.

- Bor du i San Francisco?
- Vi m�dtes, da jeg studerede der.

- Hvor gammel er du?
- 18.

Hun siger, du er for ung
til at rejse rundt alene.

Det, du kalder Christopher...

Wolf? Det er et k�lenavn.

Ligesom dyret? Ulv?

Det er nok �jnene.
Han har aldrig n�vnt det navn.

Hvor stammer det fra?

Faith, tror jeg.

Faith?

- Han har vel talt om Faith?
- Jo, selvf�lgelig.

Men hvorfor ...?

Jeg er hendes s�ster.

Det anede jeg ikke.
Det m� du undskylde.

- Hun vidste ikke, hvem jeg er.
- Nej. Det var dumt af mig.

- Skal vi g�?
- Vil du med? Alle taler engelsk.

Nej, jeg er for tr�t.

AUGUST 1970

Hun vendte tilbage fra Berlin, ikke?

- Jeg har lovet ikke at tale om det.
- Hvorfor?

Hun blev rodet ud i noget.

Rodet ud i hvad?

Fort�l, hvad der skete.
Tog du med hende?

Ja, jeg tog med hende.

Jeg tog med hende til Berlin.

Vi har grebet det forkert an.

Der kan ikke ske noget hele tiden.

Vi kan ikke kalde os anarkister,
hvis vi bare ryger os sk�ve.

Intet har �ndret sig.

Adolf Hitler byggede det her,
vi ryger os bare sk�ve i det.

Vi traf en kvindelig journalist,
som vi talte en del med.

Hun blev et forbillede for Faith.
S� en dag stak hun af.

Hun kom med i en gruppe,
der hed Rote Armee Fraktion.

Europas mest yderligg�ende gruppe.
De var efterlyst i Tyskland.

De tr�nede med PLO.
De havde store planer.

- M�dte du dem?
- De var ikke s�dan at m�de.

Det var den 4. juli,
og vi var til fest.

Der var en fyr, som rekrutterede
folk til Rote Armee Fraktion.

Det var begyndelsen til enden.

Nej, det passer.

- S� rygtet taler sandt?
- Ja.

De tager imod nye folk.
Har du nogen kvalifikationer?

- Jeg har skudt en hare engang.
- Herligt. Har du andre erfaringer?

Jeg har skudt til m�ls efter flasker.
Og lerduer.

- Med hvad?
- Revolver.

- Hvor lader jeg mig indrullere?
- Fyren er idiot.

Tror du mig ikke?
Du har ret, han er idiot.

Min far blev myrdet af sin chef.

De forgiftede ham.
Inficerede hans blod.

Fordi han var kunstner.

Hvordan tror du, det er at se
sin far d� s�dan? Man er hj�lpel�s.

Han d�r bare.

Jeg har k�mpet hele mit liv,
s� �n ting ved jeg:

Det, man g�r alene, er for sm�t.

- Kom nu.
- Nej, her er fedt.

- Han vil bl�se p� din far.
- Sludder.

- Velkommen tilbage.
- Tak.

- Hvor er dr�mmeprinsen?
- Nu ikke jaloux.

- Hvor fanden har du v�ret i en uge?
- Nu ikke sur.

- Hvor har du v�ret?
- Her. Jeg var bekymret for dig.

Hvad fa ...?

Wolf...

Jeg har fundet dem.

Du m� pr�ve at komme med.

Kan du ikke f� mig med ind?

Jeg er jo ny. Og amerikaner.

Hvad g�r du for dem?

Render �rinder og s�dan.

De er svaret.
De har store planer.

Vent lidt.

- Hvorfor?
- Fordi det her er helt forkert.

- Vil du ikke skabe �ndringer?
- Ikke med v�ben.

Hvad vil du egentlig?
Bare skrive slagord?

Voldg�ste middage?

Det er ikke nok.

Hvad vil du da? Skyde folk?

Vil du v�re soldat?

Jeg m� skride.

Hvor skal du hen?

De er jo terrorister, ikke?

De er revolution�re.
Og du er bare bange.

Nej, jeg er ikke bange.

- Jo, du er fandeme bange.
- Nej.

- Flyt dig.
- S� tr�k din pistol.

- G� ad helvede til!
- S� tr�k den dog.

- Hvad g�r der af dig?
- Vis mig, hvad du kan med pistolen.

- Lad mig g�.
- Nej. G�r det!

- Frem med pistolen!
- Jeg hader det her!

Og nu vil du v�re revolution�r.

Husk at afsikre den.

Ser han dig nu? Ser far dig?

G� ikke.

Jeg rejste til Paris.
N�ste m�ned s� jeg en overskrift.

De havde plyndret tre banker.

P�st�r du, at Faith var med i det?

- Hvorfor ler jeg?
- Hvad andet kan du g�re?

Men det var slet ikke sjovt.

- Hvorfor ringede du ikke til mor?
- Det kan man jo ikke.

Og hun ville bare blive bange.

Jeg fatter det ikke.

Er du sikker?

V�rsgo.

Hvorn�r er du kommet tilbage?

- Jeg har savnet dig.
- Har du?

Jeg har slet ikke t�nkt p� dig,
men det var m�ske dumt...

- Hold nu op.
- Jeg mener det.

Alle siger, du g�r fremskridt.

Jeg f�ler mig ellers bare
som en hushj�lp.

- Men en skal jo v�re hushj�lp.
- Ja.

H�r her...

Nogen skal klippe hul i et hegn,
s� de andre kan flygte.

Kan du klare det?

- Snildt.
- Fint.

- Er der noget galt?
- Nej. �v dig nu bare.

Fandens!

Du surmuler som et pattebarn.

Du lover os alt,
men du vil bare forherliges.

- Jeg troede, jeg kunne...
- Glem det. G� ud efter aviser.

S� kan vi feste bagefter.

Det var s� st�rkt.
Bedre end at blive sk�v.

Man blev h�j af det.

Jeg gik p� gaden og t�nkte...

...at hvis k�bmanden vidste,
hvad jeg lavede...

...hvad jeg havde gang i...

...hvem jeg egentlig var...

...s� ville han flippe helt ud.

Men jeg nossede i det.

Totalt.

Han kan ikke synge,
men jeg kan li' hans tekster.

Tak.

Ved du, hvad jeg tror...

- Nej.
- Jeg elsker dig.

- Jeg er ikke f�rdig med det endnu.
- Hvordan kan du sige det?

- Stopper jeg nu, er det hele spildt.
- Vi g�r det p� vores egen m�de.

Wolf... Det g�r ikke.

Det ved du godt.

Jeg kan ikke.

N�ste aften var hun rejst.

Jeg s� hende aldrig mere.

Jeg m� rejse fra Paris.
Jeg m� videre.

- Hvorhen?
- Til Espichel, hvor det skete.

Jeg vil vide, hvad der skete.
Vil du ikke det?

- Jeg vil glemme det.
- Det kan jeg ikke.

Jeg tager med.

- Nej, det beh�ver du ikke.
- Jeg tager med.

- Hvad sagde Claire til det?
- Hun forst�r mig.

Jeg troede, jeg havde glemt det,
men det har jeg ikke.

I 1974 gjorde h�ren opr�r
mod diktatoren Salazar, -

- og regeringen faldt.

Folk stak blomster
i soldaternes gev�rer.

- Fedt.
- Det kaldtes blomsterrevolutionen.

- Hvad sagde han?
- Han drillede os.

- Der er det.
- Huset med fliserne?

- "Herrera"?
- Ja.

Der er middag om en time.
Jeg er inde ved siden af.

Hvordan ser du din fremtid?

Jeg aner det ikke.

Ingen dr�mme?
Det skal man have som 18-�rig.

Ja, da du var 18.
Nu er alt anderledes.

Men meget er det samme.
Skole, venner, k�rester, fester.

- S�dan var det ogs� for os.
- Nej.

I �ndrede verden hver eneste dag.

Da jeg begyndte i gymnasiet,
var alt bare p�tagethed.

Vi virkede engagerede,
men ingenting bet�d noget for os.

Er det her ogs� p�tagethed?

Nej.

Det her er �gte.

- Lad os danse.
- Nej.

Jeg er h�bl�st urytmisk.

Stil glasset fra dig. Kom nu.

Og rundt. Mange tak.

Du undervurderer dig selv.

- G�r jeg?
- Ja.

- Tag det som en kompliment.
- Det g�r jeg s�.

Pr�v at udtale det der. Skiltet.

Godnat.

Sov godt.

Nej, Phoebe.

Det her g�r ikke.

Det g�r ikke.

Jeg f�ler mig dum...

- Hvad er der?
- Jeg kan ikke tage med dig.

Vi er mennesker.
Vi drak for meget. Den slags sker.

Det var jo ogs� min skyld.

Lad os k�re en tur.

Ikke til Espichel, bare en tur.

L�s d�ren.

Hvorfor?
Er du bange for, at jeg skal springe?

G�r du det?

Har du det skidt?

Nej, det er bare t�mmerm�nd.

Her er n�glen.

Til venstre og s� op ad trappen.

Hvordan har du det?

Jeg ved ikke...

Det er underligt.

Hvad t�nker du p�?

Jeg kan ikke t�nke.

- Er det skidt?
- Nej.

Det var ikke til at undg�.
Jeg pr�vede, men jeg kunne ikke.

Det samme her.

- Hvad nu?
- Du pr�vede ikke.

Jo, jeg gjorde.
Jeg ville stikke af.

Jeg var bange for,
at der var sket dig noget.

Lad os k�re nu.

Alle vores ting ligger i bilen.

Det her skulle bare overst�s.

Det lyder godt.

Jeg kan ikke
holde styr p� dagene.

Af og til har jeg samvittighedsnag.
Hvordan gik det til?

Vi n�vner aldrig Faith.

Af og til siger vi intet,
og jeg gad vide, hvad han t�nker.

S� r�kker vi ud efter hinanden,
og jeg f�ler mig s� levende.

Jeg vil have mere.
Jeg vil have alt.

Udenfor r�rer vi ikke hinanden,
ellers m�tte vi bare l�be hjem igen.

Et kys er sk�bnesvangert.

Vi har v�ret dygtige. Lad os g� hjem.

Hvorfor ikke her?
Vi kan finde et afsides sted.

- Vi ryger i f�ngsel. De er katolikker.
- Det er jeg ogs�.

Bagefter t�nkerjeg:
"Det var ikke mig."

Og jeg spekulerer p�,
hvor l�nge det kan vare.

Tror du p� sk�bnen?

Engang gjorde jeg.

N�r man var sk�v,
syntes man, at alt hang sammen.

Men ikke mere.

Gad vide, hvad du vil sige
om alt det her en dag?

Var det sk�bnens vilje, jeg fandt dig?

K�re Phoebe. Undskyld,
jeg ikke har skrevet l�nge.

Jeg har det meget underligt.
Gid jeg kunne v�re hos dig.

M�ske kunne du hj�lpe mig.

Glem ikke, at jeg elsker dig.

Jeg m� af sted.

Jeg m� til Espichel.

S� lad os f� det overst�et.

Er der mon smukt i Espichel?

- Hvor ligger det?
- Nogle kilometer den vej.

- Kan man g� derud?
- Ja.

- Det vil jeg gerne.
- Som du vil.

- Din tristhed g�r mig deprimeret.
- Din munterhed irriterer mig.

Det er, som om du venter et mirakel.
At hun venter derude.

- Du skulle ikke v�re taget med.
- Det er bare et sted.

Hvad er du s� bange for?

For hvad der skal ske,
n�r det sp�gelse, du jager, forsvinder.

Hold da op...

Er der noget galt?

Nej, nej.

Kan det v�re her?

Det er n�jagtig,
som jeg forstillede mig det.

Pas p�.

Jeg tog fejl.

- Det er ikke her.
- Du var ellers s� sikker.

- Det var her, de fandt hende.
- Nej, s� ville jeg vide det.

Hvordan?
Du var langt herfra.

Jeg ville kunne fornemme det.

Nej, det her virker ikke rigtigt.
Det kunne v�re der.

Du kan ikke fare rundt hele dit liv.
Nu m� det v�re slut.

Det skete her, h�rer du?
Jeg sv�rger p�, at det var her.

Du var her...

Du var her!

Ja, jeg var her. Jeg s� hende.

Jeg s� det ske.

Alt det med terroristerne,
var det s� sandt?

Ja, men der skete noget i Berlin,
som jeg ikke har fortalt.

- Hun kom med i en anden gruppe.
- Hvorfor?

RAF kasserede hende.
Hun mente, hun m�tte vise mod...

For Faith var der ingen vej tilbage.

Stille! Nu m� vi bestemme os.

Bestyrelsesformanden var SS-officer.

De leverer v�ben til amerikanerne.

Historien tvinger os til at handle.

Vi er l�sningen, ikke problemet.

Vi g�r det.

Jeg g�r det.

Det var mord. Vi har myrdet ham.

- Bygningen skulle jo v�re tom.
- Nu ikke naiv. Vi kendte risikoen.

Hvad st�r der? L�s det!

- Han var revisor.
- Hvor gammel var han?

32 �r.

Hvad st�r der om hans familie?
Havde han b�rn?

To piger og en dreng.

Det var uundg�eligt.

Det var uundg�eligt.

Jeg har sl�et en mand ihjel.

En lille piges far.

Det var sket, selv om du ikke
havde v�ret der. Det var et uheld.

Men jeg var der.
Jeg stod med spr�ngladningen.

Jeg smed den ikke i floden
eller gravede den ned.

Jeg anbragte den.
Ellers havde han levet nu.

Havde du vidst det,
ville du have reddet ham.

Lad v�re med at undskylde det.

- Det var forkert.
- Undskyld.

Det var det, jeg troede, jeg gjorde.

Reddede ham, mener jeg.

Det var meningen med det.

Men jeg slog ham ihjel.

Du m� aldrig sige det til nogen.

Is�r ikke mor og Phoebe.

Uanset hvad der sker.

Lov mig det.

Vi besluttede at rejse v�k.

Vi endte i Portugal. Her.

Fort�l resten.

- Har du det bedre? Hvordan det?
- Det skete bare lige pludselig.

Sk�nhed er t�t p� Gud,
der er smukke ting s� farlige.

Og Gud? Er han farlig?

Jeg har aldrig stolet p� fyren.

Hvad er det, vi har ledt efter?

- Det m� Gud vide.
- Netop.

Faith! Kom ned!

- Faith. Kom ned.
- Jeg t�nker.

- T�nk hernede.
- Det kan jeg ikke.

- Slip mig.
- Nej.

Jo. Slip nu.

Stol p� mig.

Alt ordner sig, det lover jeg dig.

Slip mig nu bare.

Nej!

F�rst troede jeg, det var en sp�g.

At hun gemte sig bag muren
p� en afsats, jeg ikke havde set.

Hvad gjorde du s�?

Jeg styrtede ind til byen og sagde,
at en pige var sprunget.

Nogle fyre hentede hende op.

De havde vist pr�vet det f�r.

Jeg tryglede Gud om, at hun var i live.

Da de n�ede hende, stod det klart.

Og da jeg s� hende,
var jeg ikke i tvivl.

- Hvordan?
- Hendes hals.

Jeg s� dem b�re hende bort.
Jeg inds�, det var min skyld.

Jeg kunne have stoppet hende.

Jeg kunne ikke udholde tanken om
at skulle fort�lle jer om det.

Jeg kunne ikke fort�lle jer det,
s� jeg stak af.

Jeg t�nkte: "Hvad laver jeg?"
S� skete der noget s�rt.

Jeg ved, at det lyder...

... som et syn eller en hallucination.

- Hvad venter du p�?
- Jeg...

Hvad er der? Tag nu med toget.

S� jeg tog med toget.
Jeg f�lte mig lettet.

Som om vi slap v�k sammen.

Men da jeg n�ede Paris,
var jeg en ren zombie.

Hver gang din mor ringede,
t�nkte jeg, at jeg ville sige det.

Men jeg var bange.

Jeg havde lovet Faith
aldrig at fort�lle om hendes d�d.

Jeg sagde bare:
"Jeg er s� ked af det, Gail."

Og hun sagde: "Du kunne intet g�re."

Phoebe!

Jeg ville aldrig g�re det.

Aldrig. Jeg ville aldrig g�re det.

Hvad sagde hun om os efter bomben?

- Det husker jeg ikke.
- Sig det.

I m�tte ikke f� noget at vide.

Jeg ved, at han havde b�rn.

Hun t�nkte slet ikke p� os!

Jeg fatter ikke, at hun bare sprang.

Hun t�nkte ikke p� mig og mor.
Jeg hader hende!

Hold op. Hun s� det som et offer.

- Hun sonede det, hun havde gjort.
- Hun voldte bare endnu mere smerte.

Hvorfor gik jeg v�k fra muren?

Det har jeg spurgt mig selv om siden.
Og s� stak jeg af!

Jeg stak bare af!
Jeg kunne end ikke sige sandheden.

Men du kom tilbage.

Du hjalp mig. Ingen anden kunne.

Jeg fandt dig,
og du reddede mit liv.

Lad os g�.

Davs.

Har du haft det godt?

Egentlig ikke. Det var h�rdt.

Hvordan?

Det var skr�mmende.

Jeg fik vished om Faith.
Jeg fandt ud af det, jeg ville.

Godt.

Jeg har ogs� v�ret bange.

Undskyld.

Undskyld, at jeg bare stak af.

Men nu er jeg tilbage. Det lover jeg.

Jeg savner stadig Faith
og t�nker p� hende.

Til tider er jeg vred over,
at vi ikke f�r mere tid sammen.

Nu kommer jeg!

Nu ved jeg,
at hun bare var en pige som jeg, -

- der s�gte efter noget,
som hun aldrig kunne finde.

Hun s�gte...

... indtil hun gjorde noget, hun ikke
kunne leve med. Det ved jeg nu.

Du fandt mig. Du har vundet.

Phoebe!

- Legen er forbi.
- Den er lige begyndt.

- Vi k�rer nu, Phoebe.
- De k�rer ikke.

Hvor er du, Phoebe?

Vi k�rer uden dig.

- Bliv her hos mig.
- Her er jeg!

Tekstning:
SDI Media Denmark