Original subtitles

SØLVSTOLEN

Okay, jeg hedder Jill Pole. Jeg troede, det var en moderne skole -

- hvor man respekterede hinanden.

Men jeg har ikke engang ret til mit eget navn.

Hvad foregår her?

Driller I den stakkels pige? Jeg skammer mig over jer.

Eustace ... Scrubb. Endnu en ting, jeg hader ved denne skole.

At de bruger ens efternavn.

Hvad er der der galt? Er det nu dem igen?

Gid mine forældre aldrig havde sendt mig hertil. Det er rædsomt.

- Hør nu her. - Gå din vej og pas sig selv.

- Jeg vidste, du var på deres side. - Jeg ved, jeg var sådan sidste år.

Du var rædsom, men ja, du har ændret dig.

Alle har bemærket det. Faktisk er du udset som deres næste offer.

Den nye have. Der kan vi gemme os.

Nu.

Korn nu!

Hvorfor er du så forandret?

Det skete i ferien. Der skete en masse underlige ting.

Hvilke ting?

Jeg tror, jeg kan stole på dig. Det er en fantastisk hemmelighed.

Ville du tro på, at jeg har været uden for denne verden ...7

- Vores verden. - Jeg ved ikke, hvad det betyder.

Det er et sted, hvor dyr kan tale -

- og der er drager og trolddom.

- Hvordan korn du dertil? - Det kan man kun på én måde.

- Ved hjælp af magi. - Det er jeg lidt for gammel til.

Hold nu op Men jeg forstår, hvad du mener.

Jeg var med mine fætre og kusiner. De er for gamle til at tage tilbage.

Gid vi kunne komme væk herfra.

Han sagde ikke, jeg ikke måtte. Jeg tror, han vil give mig lov.

Hvem? Eustace, hvad snakker du om?

En der er helt speciel

En der hedder Aslan.

Gad vide, om vi kunne komme dertil?

Hvordan? Tegne en magisk cirkel og stille os i den ...7

Nej han ville synes, det var noget pjat.

Bare kald på ham

Aslan Aslan ..

Aslan

Korn! Denne vej.

- Bare den var låst op. - Det er den aldrig.

Kom.

Pole, gå væk fra kanten. Gå nu væk. Du falder ned.

Gå nu væk fra kanten!

Havet

Hvis du er tørstig, så korn og drik.

Jeg er meget tørstig. Gider du godt gå lidt væk, mens jeg drikker?

Lyden af vandet driver mig til vanvid.

- Lov mig, du ikke gør noget - Jeg afgiver intet løfte.

Så jeg skal stole på dig? spiser du piger?

Jeg har slugt piger, drenge, kvinder og mænd.

- Åh, nej. så tør jeg ikke drikke. - så dør du af tørst.

- Nej, jeg finder en anden bæk. - Der er ikke andre.

Javel. så jeg skal stole på dig.

Det er det reneste vand, jeg har smagt.

Korn her

Tættere på

Menneskebarn, hvor er drengen?

Du så det selv. Han faldt ud over skrænten og svævede væk.

Hvordan endte han med at gøre det, barn?

Han prøvede at hindre mig i at falde.

Og hvorfor stod du så tæt på kanten?

- Jeg skulle vise mig. - Det er et glimrende svar.

Drengen er i sikkerhed. Jeg har sendt ham med vinden til Narnia.

Men din opgave bliver sværere på grund af det, du har gjort.

Jeg vidste ikke, jeg havde en opgave her.

En opgave, til hvilken jeg kaldte dig og drengen væk fra jeres verden.

Lad os sammen gå hen til søen, menneskebarn

og så vil jeg fortælle dig, hvad din opgave går ud på.

Langt herfra ligger landet Narnia -

- og i det land bor den gamle Kong Caspian.

Kongen er trist, fordi han ikke har en søn, der kan efterfølge ham.

Han har ingen arving -

- fordi hans eneste søn blev taget fra ham for nogle år siden.

Ingen i Narnia ved, hvor den unge prins tog hen -

- eller om han stadig er i live.

Men han er i live.

Nu befaler jeg dig

at du leder efter denne unge prins, til du har fundet ham -

- eller dør, mens du forsøger.

Men jeg kiggede ikke efter. Jeg har glemt, hvordan han ser ud.

Jeg har jo ikke været her før. Hvordan kan jeg ...7

Det skal jeg nok fortælle dig, barn.

Her er de tegn, hvormed jeg vil lede dig i din søgen.

Uden disse tegn kan du intet gøre -

- så husk dem.

Det første så snart Eustace sætter sine ben i Narnia -

- vil han se en gammel og kær ven.

For at få hjælp må han møde den ven straks.

Det andet tegn

Du skal rejse ud af Narnia mod nord og overvinde alle farer -

- indtil du kommer til de gamle kæmpers ruinby.

Det tredje

Du vil finde en påskrift på en sten i den ruinby -

- og skal gøre, hvad påskriften siger, du skal gøre.

Det fjerde

Hvis du finder ham, kan du kende den forsvundne prins på dette.

Han vil være den første, du har mødt på dine rejser -

- som vil bede dig gøre noget i mit navn

I Aslans navn.

Javel

Barn måske forstår du ikke helt så meget, som du tror.

Gentag for mig i rækkefølge de fire tegn.

Ja først skal vi drage nordpå til nej.

Først skal Eustace genkende sin gamle ven, så drager vi nordpå

sæt dig ned. Vi gentager de tegn igen og igen, til du kan dem.

1) så snart Eustace sætter sine ben i Narnia -

- vil han møde en gammel og kær ven.

Når Eustace sætter sine ben i Narnia, vil han møde en kær ven.

Udmærket og du skal gentage de fire tegn for dig selv hver dag -

- morgen og aften, så de forbliver i din hukommelse.

Du ved, hvordan du skal komme til Narnia.

Sådan som drengen Eustace gjorde.

Der er intet hastværk. Ser han en, han kender, vil han jo tale med ham.

Der er ingen tid til at spilde. Du skal af sted.

Jeg har fået en skidt start.

Hvis jeg ikke havde skullet vise mig, var scrubb ikke faldet ned.

Så ville han have hørt tegnene, og han ville også skulle huske dem.

Barn ti stille.

Åh, nej nej!

Hvor er det smukt.

Det er jo fantastisk.

Havet

Hvor er jeg på vej hen? Nej.

Hvor er jeg på vej hen?

Scrubb, skynd dig. Kan du se nogen, du kender?

Du er nok dukket op igen. Ti stille. Jeg prøver at lytte.

Vi har ikke et sekund at spilde. Her er en gammel ven, du skal tale med.

- Hvad snakker du om? - Jeg har set løven Aslan

- og han siger, du skal. - Har du set Aslan?

Den første du så her i Narnia, ville være en gammel ven -

- og du skal straks gå hen til ham for at få den hjælp, vi behøver.

Der er ingen her, jeg kender. Jeg ved slet ikke, om det er Narnia.

- Havde du ikke været her før? - Jo, men her har jeg ikke været.

Lad os nu se, hvad der sker.

Tu-huu, tu-huu, hvem er I to?

Mit navn er Scrubb.

- Det er Pole. - Jill Pole.

Vil du fortælle os, hvor vi er?

I landet Narnia ved kongeslottet Cair Paravel.

- Er det kongen, som lige er sejlet? - så sandt, så sandt.

Men hvem er I? Der er noget magisk over jer.

Jeg så jer komme hertil. I fløj jo!

- Vi er sendt af Aslan. - Aslan ...?!

- Vi skal finde den forsvundne prins. - Hvilken prins?

I må hellere tale med rigsforstanderen straks.

Hvad skal vi gøre?

Jeg kan ikke tænke klart. Jeg er ikke mig selv, før solen går ned.

Der er mere, meget mere. Aslan bad mig huske fire tegn.

Det var det første af dem. Du skal gå direkte til din gamle ven.

Der er han rigsforstanderen. Dværgen Trumpkin.

- Og hvad er kongens navn? - Caspian den 10.

Hvad er der galt?

- Han var min gamle ven? - så overså vi det første tegn.

To fremmede, min herre.

Jeg kan kun se to grimme menneskehvalpe. Hvad vil de?

- Mit navn er Jill. - Pigen hedder Jill.

Er pigerne blevet kildet? Hvem har kildet dem?

- Ingen er blevet kildet. Ingen! - Okay, du behøver ikke råbe.

Tror du, jeg er døv? Hvorfor det ståhej, når ingen er blevet kildet?

- Sig hellere, jeg er Eustace. - Min herre, drengen hedder Eustace.

- Ussel ...7 Hvad skal vi så med ham? - Eustace!

Ud af hvad ...7 Vent nu lidt.

Da jeg var en ung dværg, talte kentaurer og ugler tydeligt.

De mumlede ikke, som alle gør nu til dags.

Jeg tænker mere klart nu. Det må være senere på dagen.

Nævn ikke den forsvundne prins. Jeg forklarer det senere.

Men det nytter ikke. Hvad skal jeg gøre?

Nej, Glimtfjer, hvis du har noget fornuftigt at sige -

- så tag en dyb indånding, tal tydeligt og sig det.

Rigsforstander, disse to børn er fra det andet sted -

- hinsides verdens ende. De er sendt hertil af selveste Aslan.

- Sendt af Aslan. Hvorfor? - For at besøge Narnias hof.

Så vores ry har bredt sig. I skal være hjertelig velkomne.

Hvis min herre den gode konge ikke var draget til De Syv øer -

- havde han budt jer velkommen. Han ville blive mindet om sin ungdom.

Det er spisetid. Fortæl om jeres ærinde i mine gemakker i morgen.

Glimtfjer, sørg for passende klæder og gemakker til vore ærede gæster.

Og sørg for, de bliver vasket grundigt.

Korn ind.

Eustace, hvorfor korn du ikke ned og spiste? Maden var meget lækker.

- Jeg havde ikke lyst. - Er du ikke sulten?

Jeg havde noget på værelset. Gid vi aldrig var kommet hertil.

- Men her er jo dejligt. - Her er rædsomt.

Jeg havde glemt alt om Narnia-tidsregningen.

Tiden her er anderledes. Uanset hvor længe vi bliver her

Når vi kommer tilbage til Jorden, vil der kun være gået et sekund.

Vi kommer tilbage til tingene, som de var.

- Til de tyranner. Yndigt. - op med humøret.

Sagen er, at mange år måske 70 år er gået her

og Caspian, der er på alder med os, er nu en gammel mand.

Han har levet hele sit liv, og jeg er stadig et barn.

Hvis jeg havde genkendt ham, hvad skulle jeg så sige til ham?

Vi overså det første tegn. Hvem skal hjælpe os nu?

- Hvordan skal vi finde prinsen? - Klap i.

- Hvad med de andre tegn? - Det andet var åh, nej.

Nu har jeg det. Tag til det nordlige Narnia Det tredje var

- og det fjerde var - Jeg går i seng.

Du er nødt til at huske de tegn.

Jeg skal nok prøve. Jeg skal nok komme i tanker om dem.

To tag til det nordlige Narnia.

Tre der finder du en påskrift på den sten -

- som fortæller dig, hvad du skal.

Mester Glimtfjer.

Tu-huu, du får travlt, hvis du gerne vil finde prinsen.

Det sjak vi. Vi vil nødig være uvenner med den løve.

Så må du komme med i aften. Jeg henter det andet menneske.

Og tag noget varmt tøj på. Jeg er tilbage om to tut.

Eustace, Vågn op.

Korn nu med.

- Hvor er Eustace? - Han er hentet. Korn nu ombord.

- Om bord på hvad? - Mig selvfølgelig.

- Sidder du godt? - Ja, det glider så dejligt.

Lad være med det. Jeg var nær faldet af.

Jeg nappede en flagermus. Jeg fik ikke meget aftensmad -

- og en dejlig fed flagermus giver god næring.

- Skal jeg fange en til dig? - Nej, tak.

Ikke for at være nysgerrig, men hvor er vi på vej hen?

- Aha. - Det er da ikke noget sted.

Hvorfor skal alt være så hemmeligt?

Det får du tidsnok at vide.

- Du bortfører mig vel. - sludder. Nu er vi der næsten.

Pas på lad nu være.

Det eneste på himlen, og du flyver direkte mod det.

SØLVSTOLEN

Ikke for at være nysgerrig, men hvor er vi på vej hen?

- Aha. - Det er da ikke noget sted.

- Hvorfor skal alt være hemmeligt? - Det får du tidsnok at vide.

Mon dog? Hvordan ved jeg, du ikke bortfører mig?

Sludder. Vi er der næsten.

Pas på lad nu være.

Det eneste på himlen, og du flyver direkte mod det.

Ikke falde. Der er lang vej ned.

- Hvor er vi? - Pole, er det dig?

Eustace jeg kan ikke se en pind.

Kan du ikke? Se dig omkring.

Hvem er de? Hvad er de?

Hr. Glimtfjer

Eustace! De er ugler.

Hej med jer to.

Selvfølgelig er vi ugler, og det her, kære mennesker -

- er det krisemøde i uglernes store parlament.

Lige et øjeblik. Der er noget, jeg lige vil sige først.

Tiden i vor verden er anderledes, og skønt Kong Caspian X er gammel -

- og jeg blot er en dreng, har han og jeg sejlet sammen -

- til verdens østlige ende

Den sagnomspundne rejse med Lord Drinian

og Reepicheep og de andre. I kan lige så godt vide det nu.

Jeg er tro mod Caspian. Jeg er kongens mand -

- og hvis dette møde gælder et komplot mod ham -

- vil jeg ikke være med.

Modigt talt, menneskedreng. Men vier her for at tale om jer to.

Hvis dværgen Trumpkin hører, I leder efter den forsvundne prins -

- sætter han jer bag lås og slå.

Så Trumpkin er en forræder. Caspian sagde, han stolede på ham.

Åh nej. Trumpkin er ingen forræder. Men gennem årene er mange -

- taget ud for at finde den forsvund- ne prins, og ingen er vendt tilbage.

Så kongen har bestemt, at alle de tapre mænd i Narnia ikke må dø -

- i jagten på hans forsvundne søn, så nu må ingen tage af sted.

Men han ville lade mig rejse, hvis han vidste, hvem der havde sendt mig.

Ja, parlamentet bør vide, at disse unge mennesker -

- blev sendt ud på denne ædle mission af selveste den store Aslan.

Men kongen er på sin sidste rejse og Trumpkin holder sig til reglerne.

Han lytter ikke til os, skønt alle ved, hvor kloge vi ugler er.

- Men hvis vi skal vente på kongen - Hvor længe er han væk?

Bare vi vidste det. Ifølge rygtet er Aslan blevet set på øerne

og kongen vil prøve en sidste gang at tale med Aslan ansigt til ansigt.

Og spørge ham, hvem der nu skal være konge efter ham -

- nu hvor han har mistet sin søn.

- Men skal han finde Aslan, så - Ingen ved, hvornår han er tilbage.

Fortæl os om den forsvundne prins.

Det må være op til vores ven som husker alt. En god historiefortæller.

Han kan give den mest malende beskrivelse.

Luk jeres øjne.

For nogle år siden, da caspians søn Rilian var en ung ridder -

- red han ud sammen med sin mor dronningen en morgen i magi.

De tog ikke hunde med, for de skulle ikke på jagt.

I middagsvarmen besluttede de at holde hvil i en lysning.

Ingen vidste, hvilke forfærdelige følger, det ville få.

- Mere vin. - så gerne.

Da Prins Rilian nåede frem til sin mor -

- var et blik nok til at fortælle ham, at ingen læge kunne hjælpe hende.

Alle sørgede over dronningens død, og Prins Rilian var helt knust.

Igen og igen vendte han tilbage for at dræbe den slange -

- men han fandt ingen spor af den.

Efter en måneds tid skete der en forandring.

Det mente i hvert fald caspians gode ven Lord Drinian.

Deres Majestæt, hold op med at ride ud og lede efter den onde slange.

- Det er for farligt at gøre alene. - slangen ...7

Lord Drinian, jeg har ikke tænkt på det bæst i disse syv dage.

Hvorfor rider De så ud i skoven?

Fordi jeg har set verdens smukkeste skabning der.

Prins, lad mig ride med i morgen -

- så jeg også kan se, hvad denne skabning er.

Men herre, hvorfor rider De hertil af alle steder?

Vent og se.

Pokker tage dig, Drinian. Du skræmte damen væk!

Lad os drage bort fra dette forheksede sted.

Det er ikke forhekset for mig.

Så kom den skæbnesvangre dag -

- hvor Prins Rilian vendte tilbage til den forheksede lysning.

Siden da har man ikke fundet et eneste spor af Rilian.

Hverken hans hat, kappe eller noget andet.

Drinian, du har ledt efter prinsen i dagevis.

Jeg frygter, at jeg aldrig vil se min søn igen.

Høje konge, slå mig ihjel i hast som en forræder -

- for med min tavshed har jeg tilintetgjort Deres søn.

Han er taget til det sted, hvor dronningen gik til grunde -

- og han er selv forsvundet.

Jeg har mistet min dronning og min søn.

Skulle jeg nu også miste min ven?

Og den gamle konge har levet i sorg lige siden -

- for ingen har fundet ud af, hvad der skete med den unge prins.

Kvinden og slangen var nok én og samme person.

Men vi tror ikke, hun dræbte prinsen. Man fandt aldrig nogen knogler.

- Vi ved, hun ikke gjorde. - Ifølge Aslan er prinsen i live.

Det gør det bare værre. så må den onde kvinde have brug for ham -

- og har udtænkt et ondt komplot mod Narnia.

For længe siden korn en hvid heks og dækkede vores land -

- med sne og is i 100 år. Det kan være en af hendes fæller.

Så må Pole og jeg finde prinsen. Kan I hjælpe os?

Har I nogen spor?

Vi skal drage nordpå, til vi finder ruinerne af en kæmpeby.

Kan I hjælpe?

Kæmpernes by beklager meget. Pokkers også.

Det er besværligt at flyve nordpå.

I vil rejse om dagen, og vi vil rejse om natten. Det duer ikke.

Hvordan skal vi starte?

Hvis vi skal den vej, kan vi føre dem til sumpsprællerne.

De kender nordlandet bedst. Kun de kan hjælpe os.

Så kom. Jeg tager en.

Godt, hvis det kun er til sump- sprællerne, tager jeg den anden.

Unge menneske, ikke vippe båden.

Jeg fik det sværd på Cair Paravel, og jeg rejser ikke uden.

- Scrubb, dit fæ. Du falder af. - Nej, jeg gør ej.

Jeg er tilbage i Narnia og luften her.

Jeg havde glemt, hvor godt det er. Jeg føler mig stærkere.

Hold fast, venner. Nu går det nedad.

Sikke et dystert sted.

Puddleglum, min ven. Vågn op.

Vi er her i løvens ærinde

Vi kommer som Aslans udsendinge til dig

Ohøj, ugler.

Hvad er der sket?

Er kongen død? Er en fjende gået i land i Narnia?

Nu ved jeg det Det er en oversvømmelse eller drager.

Det er det overhovedet ikke. Korn nu her.

Farvel med jer to.

Og farvel med jer.

Farvel, Glimtfjer. Farvel hr. ugle og tak for alt.

Jeg har ikke meget at tilbyde.

Jeres leje vil sikkert være koldt og hårdt og vådt.

I får næppe sovet, selv om vi slipper for torden og oversvømmelser -

- eller vores wigwams ikke falder ned over os alle.

Vi må få det bedste ud af det.

Scrubb

- Underligt sted. - Her er da tørt og varmt.

Det er en wigwam. Sådan en som indianerne bor i.

Hvem var ham gutten i går aftes?

Jeg brød mig ikke om hans hånd. Den lignede en frøs.

Jeg hader at sove med tøjet på.

- Jeg nød, jeg ikke skulle klædes af. - og vaskes garanteret.

Lyt til fuglene. Hvor mon ham gutten er blevet af?

Sumpsprælleren ...?

Det må være ham derhenne.

Lad os gå hen og tale med ham.

God morgen, gæster.

Jeg siger god, men det bliver nok regn, eller sne eller tåge.

- Og I har garanteret ikke sovet. - Jo, vi har sovet glimrende.

- I prøver at pynte på virkeligheden. - Vi har sovet helt fint.

- Men vi fik aldrig dit navn. - Mit navn er Puddleglum.

Det glemmer I garanteret. Jeg ville bare fange lidt ål til en åleragout.

Men jeg fanger nok ikke nogen, og I vil nok ikke kunne lide dem.

Hvorfor ikke?

Det strider mod fornuft, at I vil kunne lide vores føde.

Men I kan prøve at tænde et bål. Det skader ikke at prøve -

- selv om brændet nok er vådt.

Hvor skal vi tænde det?

I kunne tænde det i wigwam'en, men så får vi røg i øjnene.

Eller I kan tænde det udenfor, og så ville regnen vælte ned -

- og slukke det

Der er mit fyrtøj, men I ved nok ikke, hvordan det bruges.

Jeg er ikke helt uduelig.

Du fangede jo nogle ål. Faktisk en halv snes.

Ja, men de er meget seje. Fortæl mig om jeres planer.

Kan du virkelig hjælpe os med at finde prins Rilian?

Det er ingen hjælp. Vi når ikke langt, hvis vi drager mod nord.

Ikke nu hvor vinteren nærmer sig, men tænk ikke på det.

Der er fjender, og vi skal over bjerge og floder og farer vild

Vi har ikke mad, og vi får ømme fødder. så skidt med vejret.

- Vi ...7 - skal du med os?

Ja, jeg ser aldrig kongen igen i Narnia, nu han er draget bort.

Han havde en slem hoste, og Trumpkin er gammel og affældig.

Og vi får en dårlig høst efter den knastørre sommer.

Og vi bliver nok angrebet af en fjende, så alt i alt

kan du lige så godt tage med os. Men hvor skal vi starte?

Vi skal starte med at finde kæmpernes ruinby. Det sagde Aslan.

Skal vi starte med at finde den? Må vi ikke starte med at lede?

Det var det, jeg mente. og når vi har fundet den, kan vi

- Ja, når - Er maden ikke færdig?

Måske

Tak.

Men I vil ikke kunne lide den.

- Hvor er den lækker. - Jeg har aldrig smagt noget bedre.

Måske smager den godt, men den kan godt give rumlen i maven.

Sumpsprælleres mad er gift for mennesker.

Hvad korn vi fra? Ved ingen, hvor ruinbyen ligger?

Jeg ved ikke med andre, men jeg ville ikke begynde at lede her.

- Hvor ville du så starte? - Ettinsmoor.

- Kan vi ikke komme dertil herfra? - Jo.

Kan I se bakkerne, hvor dragen flyver? De bæster møder vi også.

De bakker er starten på Ettinsmoor, men

Der er en flod mellem det og os. og selvfølgelig ingen broer.

- Vi møder vel nogen der. - Møder nogen ...7 Du har nok ret.

- Hvilken slags mennesker bor der? - De er sådan set gode nok.

- Men hvordan er de? - Venlige er de ikke.

Hør her! Jeg tror ikke på, det hele er så slemt, som du gør det til.

Sengene var heller ikke hårde, og brændet var ikke vådt.

Aslan havde ikke sendt os hertil, hvis chancerne var så små!

Sådan, knægt. Vær du bare tapper. Vi må bare ikke tabe besindelsen.

Med de trængsler vi skal igennem, må vi ikke tabe besindelsen.

Ellers ender vi med at dolke hinanden. Det skulle ikke undre mig.

Hvis du synes, det er så nytteløst, så bliv her.

- Pole og jeg tager af sted alene. - Nu er du en idiot, scrubb!

Nej, jeg kommer med. Det er sikkert og vist.

Den mulighed vil jeg ikke gå glip af. Den vil gøre mig godt.

De andre sumpsprællere synes, jeg er for flyvsk.

- Flyvsk? - Jeg tager ikke livet alvorligt nok.

De synes, at jeg er alt for fuld af løjer og spræl.

"Livet er ikke kun ålepie og frøfrikassé", siger de.

Jeg trænger til at komme ned på jorden.

Så en rejse nordpå for at finde en prins, som nok ikke er der

via en ruinby ingen har set. Det er sagen. Det får en ned på jorden.

- Spis ikke mere. Det er gift for dig. - Jeg skal ikke have mere.

Ikke fordi det er skadeligt, men fordi jeg er mæt.

- Jeg kan ikke få en bid mere ned. - Lad os gøre os klar.

Vi skal bruge bacon, resten af ragouten og brød.

Våben Jeg har et sværd, og du har et sværd.

Og du og jeg, knægt, vi har bue og pil. Pole kan bære kniv.

- Jeg vil også have bue og pil. - Du har da en kniv.

- Men jeg vil have bue og pil. - Hold nu op. Du har en kniv.

- Jeg vil have bue og pil. - Der er kun to af dem.

Der er ikke forskel på os.

I skændes allerede. Den slags sker på eventyr.

Lad os få pakket, og så drager vi af sted.

Se, ingen bro.

Selvfølgelig er der ingen bro. Vi kan godt gå over til fods.

Åh, nej

- Det var da ikke så svært. - Det ligner den bedste vej op.

Nej, kæmperne bor deroppe. Har uglerne ikke fortalt jer det?

Op med humøret, Pole. Nogle kæmper i Narnia er venlige.

- Er de krigeriske eller fredelige? - officielt er de fredelige.

Men de led store nederlag i svære kampe og betaler nu skatter.

- Derfor er de ret irritable. - Irritable kæmper huer mig ikke.

Korn nu bare.

Se der.

- Jeg kan godt lide eventyr. - Vi har ikke oplevet nogen endnu.

SAD?-

Hvis vi er helt stille, forsvinder den måske.

Nej!

- Jeg vidste, den var ufarlig. - Hvordan?

- Jeg ved lidt om drager. - Men du ved ikke alt. Videre.

Da vi hørte om ruinbyen, forestillede vi os nok, at kæmperne var døde.

Nej, det er helt ved siden af.

Ettinsmoors kæmper er en anden race. De er yderst livlige.

- Vi kommer tættere på kløften. - Det skulle ikke undre mig.

Underlige klipper. Hvis man korn hertil i halvmørke -

- ville man tro, at de stenbunker var kæmper.

Nej-nej.

Se der! Den tingest deroppe ligner da et hoved.

De tingester der stikker ud på hver side kunne være ører.

Ikke stoppe. Bliv ved med at gå. Fortsæt ligeud. Kig ikke på dem.

- Og I må ikke løbe. - De har set os.

- Hvis en af de sten rammer os - Bliver vi mast.

Vi kan ikke finde ly.

Nu ingen panik. Uanset hvad så ingen panik.

Puddleglum ...!

Puddleglum!

Vi kan ikke komme i ly!

Ingen panik. Uanset hvad så ingen panik!

Puddleglum

Puddleglum!

Puddleglum! Vi troede, du var død.

De sigter ikke efter os.

- Lad os komme væk. - Korn nu!

Der er den, de vil ramme.

Jeg kan ikke klare at se på de rædsomme bæster.

Det behøver du ikke. Kig lige ud. Korn nu.

Vi får sikkert snart sne. så farer vi helt sikkert vild.

- Men lad os nu se lyst på det. - Korn nu.

Ryg mod ryg. Sådan holder vi hinanden varme.

- Hvis ryg vil du ligge mod? - Min egen.

- Det er stadig hundekoldt. - Jeg ved, hvordan I får varmen.

Ved at tænke på, hvor koldt det bliver, når I kommer længere nordpå.

Det duer ikke.

- Hvad ævler du om? - Tegn. Jeg repeterer tegnene.

2) Drag mod nord, til I når kæmpernes ruinby.

- Du kan garanteret ikke huske 3. - Men du skulle jo huske dem.

Det er urimeligt.

Når I finder en påskrift på stenen, så gør det, den siger I skal.

- Rolig. - scrubb har højdeskræk.

Klap så i.

Er det den eneste vej? At klatre helt ned og op på den anden side?

Det gør jeg ikke. Det er for farligt.

Se nu lyst på det. Hvis vi brækker halsen på vej ned, skal vi ikke

Se ...! Kæmpernes bro.

Det kan være en fælde.

Man skal holde øje med forhekselser et sted som her.

Den kan forvandle sig til en dis og forsvinde -

- når vier ude midt på den.

- Vær nu ikke så negativ. - Jeg tror, det er en rigtig bro.

Som om de kæmper, vi har mødt, er kloge nok til at bygge sådan en.

Måske er den blevet bygget af nogle kloge kæmper.

Den kan være bygget at kloge kæmper. Dem vi leder efter.

Og så er vi på rette spor. Den gamle bro fører til den gamle by.

Du er ikke helt dum, Pole. Det må det være.

Puddleglum

Det bliver en hård tur op. De trin er ret stejle.

Lad mig fortælle jer noget.

Jeg ved det. Brækker vi halsen nu, gør vi det ikke på vej ned.

Korn nu.

Gør noget!

Hjælp mig!

Alt vel?

- Hvor er vi nu, Puddleglum? - Ettinsmoor har vi lagt bag os.

Nu venter den store nordlige slette.

Se

Der kommer nogen.

Pas nu på.

Alle vi møder her kan være fjender.

Men de må ikke tro, vi er bange -

- og uanset hvad må I ikke fortælle dem noget.

De er i det mindste ikke kæmper.

Goddag, rejsende.

Nogle af jer er meget unge til at vandre i denne barske ødemark.

Vi leder efter kæmpernes ruinby.

Ruinbyen ...7 Det er et underligt sted at lede efter.

Hvad vil I gøre, når I finder den?

Undskyld. Vi kender hverken Dem eller Deres tavse ven.

Vi vil ikke drøfte vores ærinde med fremmede. Får vi mon snart regn?

Børn, I har en klog og højtidelig fører med jer -

- og jeg ringeagter ham ikke, fordi han tror mest på sig selv

Men jeg vil tale frit fra leveren.

Jeg har ofte hørt om kæmpernes ruinby -

- men jeg har aldrig mødt nogen, som kunne fortælle mig vejen til den.

Men denne vej fører til slottet Harfang -

- og i Harfang vil I finde de blide kæmper -

- som er så lige så milde, ordentlige, kloge og høflige -

- som kæmperne i Ettinsmoor er tåbelige, vilde og dumme.

Vil vi der få besked om ruinbyen?

Det ved jeg ikke, men I vil finde godt logi og hyggelige værter.

Der vil I finde dampende bade og bløde senge -

- og der serveres bagværk og godter fire gange om dagen.

- Tænk at sove i en seng igen. - og et varmt bad.

Men vil de bede os blive? Vi kender dem jo ikke.

Sig blot, at hende i den grønne kjortel hilser dem -

- og har sendt dem to smukke børn fra syd til efterårsfesten.

- Det er meget venligt af Dem. - Tusind tak.

Men pas på. Når I når frem, så bank ikke på døren for sent.

For de lukker portene kort efter middag og lukker ikke op for nogen -

- når de har sat slåen for.

Farvel og det mener jeg, børn. Hav en god rejse.

Sikke en dejlig hest og så den smukke grønne kjole.

Kom.

Jeg gad godt vide, hvor hun korn fra, og hvor hun skal hen.

Hun har nok ikke rent mel i posen.

Jeg synes, hun var alle tiders. Jeg håber, vi snart når Harfang.

- Gid vi vidste mere om hende. - Jeg ville udspørge hende.

Men du ville jo ikke fortælle noget om os.

- Hvorfor var du uvenlig mod dem? - Jeg så kun én.

- Så du ikke ridderen? - Kun en rustning, som intet sagde.

Han var vel genert.

Gad vide, hvad der gemte sig inde bag visiret?

Hvad skulle der være ud over en mand?

Et skelet eller ingenting. Noget usynligt.

Puddleglum, du har altså nogle rædsomme ideer.

Du venter altid det værste, og du tager altid fejl.

Lad os tænke på de blide kæmper og komme til Harfang i en fart.

Jeg synes ikke, vi skal. Det er ikke sikkert.

Jeg ved ikke, hvad en blid kæmpe er -

- og ifølge Aslans tegn skulle vi ikke være sammen med kæmper.

Hør her. Vi er trætte af blæsten og regnen og af at sove på jorden.

Vi vil gerne have lidt varme og komfort.

Nok er du vores fører, men hvis du ikke vil med, må vi

Jamen, så tager vi til Harfang, men på én betingelse

I skal love, at I ikke fortæller kæmperne, vi er fra Narnia.

Og I må slet ikke fortælle nogen, at vi leder efter Prins Rilian.

- Det er en aftale. - Lover I det?

- Ja, det lover vi. - Jer begge to.

Det lover vi begge to.

Af sted.

Et slot! Det må være Harfang. så kan vi få et varmt bad.

Jeg er ikke så sikker. Det er middag. De lukker snart portene.

Vi må skynde os derhen.

- Hvor er det koldt. - Korn, Puddleglum. Vi er der snart.

Nu er der ikke så langt.

- Korn du til skade, Pole? - Hun brækkede vel begge ben.

Jeg har det helt fint, men I er nødt til at hjælpe mig op.

Vent lidt. Det er ikke kun et hul. Det er for regelmæssigt.

- Det er en slags skyttegrav. - og den går stik nord.

- Er det en vej, undgår vi blæsten. - Jeg kan ikke mærke den her.

- Hvad sker der længere fremme? - Jeg kigger lige.

Pas nu på, Pole. Den fører måske til en dragehule.

Husk, det er kæmpeland. Der er nok kæmpeorme og kæmpebiller.

- Hvor fører den hen? - Ingen steder.

Hvad mener du? Hun er i en blindgyde.

Lad mig kigge.

Rolig, knægt.

Her er en til.

Ingenting.

Vi må skynde os, ellers når vi ikke til Harfang i tide.

Sikke et underligt sted. Hvorfor fører gangene ingen steder hen?

Aner det ikke. Korn nu. Vi er allerede sent på den.

Hiv ohøj.

- Er du sikker på de tegn? - Blæs på de tegn.

- Hvilke tegn leder vi efter nu? - En der siger Aslans navn.

Jeg fryser for meget til at repetere det nu.

Det er ikke det næste. Korn Aslans navn ikke senere?

Du har vel blandet dem sammen.

Har du ikke set, hvor regelmæssige disse former er? skyldes det tegnene?

Hver gang, du siger det, er det noget dystert. Hold nu op.

Vi skal ikke beundre udsigten nu. Lad os nu komme videre.

Det bliver mørkt. Lad os slå lejr her.

' Se! . Harfang!

- Ja, det er meget godt. - Klap i. Vi har ingen tid at spilde.

Husk på, hvad damen sagde om, at de lukkede tidligt.

Vi må nå frem i tide. Det skal vi bare.

Vi dør, hvis vi skal være ude i det her vejr.

- Det er jo ikke - Korn nu!

Da ikke endnu.

- Skynd dig nu, Puddleglum. - Rolig. Lad nu bare mig.

Uanset hvad må I ikke se bange ud.

Det var dumt af os at tage hertil, men nu hvor vier her -

- må vi tage det med oprejst pande.

Den sumpspræller er en tørvetriller, men modig er han.

- Og han er fræk. - Korn nu.

Halløj, portner. Vi er gæster og søger logi for natten.

Husk nu, at I ikke må se bange ud.

- Hvilke væsner er I så? - Jeg er en sumpspræller.

Vi er to børn fra syd, og det er hr. Puddleglum -

- og damen i den grønne kjortel bad os hilse de blide kæmpers konge.

Hun sendte os til jeres efterårsfest, hvis det altså passer jer.

Ja, det er da noget andet. Efterårsfesten.

I må hellere komme ind, mens jeg sender bud til Hans Majestæt.

Blå ansigter Jeg vidste ikke, de havde den farve.

Ikke min smag, men I klæder nu hinanden.

Vi er blå i ansigterne af kulde. Den farve har vi ikke normalt.

Så korn hellere ind og få varmen. Korn ind. Korn ind, I små kræ.

Korn nu bare ind. sådan. sæt jer hen ved ilden.

Nu skal I se at få varmen.

Og dig, knægt. Løb hen til huset med denne besked.

- Vi er meget sultne. - I skal nok snart få mad.

Og dig, Frøfyr. Du trænger vist til at blive muntret op.

Sådan. Den er nok lidt tung for dig.

En kop eller et glas ville drukne dig Nu ved jeg det.

Puddleglum

Det lugter godt.

Det smager også godt.

Men det gør den første slurk som regel.

Men der er sikkert noget fælt stads nede på bunden.

Lad det være en prøve.

Hvis jeg pludselig krøller sammen -

- eller bryder i brand, eller forvandles til en sumpspræller -

- eller et firben, så skal I ikke tage imod noget, de tilbyder.

Frøfyr, du er et mandfolk. så I, hvordan det gled ned?

Hverken en mand eller en frø. Men en sumpspræller.

De skal straks ind i tronsalen.

En respektabel sumpspræller. Meget respektsprælsk ...

så vis dem vej. Men fruen der er du nok nødt til at bære.

Han har fået lidt mere, end han kunne tåle.

Sæt mig ned!

Korn nu.

Sæt fruen ned.

Jeg er ikke en frø, men en reprælsk sumpspekker ...

- sig det, Pole. - Det kan jeg ikke.

Konge damen i den grønne kjortel bad os hilse.

Hun sagde, I ville have os med til efterårsfesten.

- Sikke nogle søde børn. - Ganske glimrende børn.

Velkommen til vores hof. Giv mig jeres hænder.

- Hvad er det? - Respeksprælsk ...

Den gyselige tingest. Den er levende.

Han er god nok. De vil holde af ham, når De lærer ham at kende.

Kende ham? Den tingest!

Det stakkels barn har været ude i sneen hele dagen.

Før dem bort. Giv dem mad og drikke og bade.

Giv hende slikkepinde, giv hende dukker og varm mælk -

- og konfekt og vuggeviser og nuttet og sødt legetøj.

- Så lille er jeg ikke. - Lille pige, græd ikke.

Så er du ikke noget værd, når vi skal holde fest.

Efterårsfesten Små søde væsner.

Nu hvor du har fået en dejlig middag og et varmt bad -

- vil du sove som en bjørn, min lille ven.

Og når du vågner i morgen, er dit tøj vasket og strøget -

- og lagt frem sammen med alt det legetøj en sød pige kan ønske sig.

Nej

Fortæl mig tegnene

Fortæl mig tegnene

Jeg prøver at huske tegnene.

Du ved, hvad der sker, hvis du ikke kan huske dem.

Fortæl mig tegnene.

Finder vi ikke Prins Rilian, kommer vi ikke tilbage til vores egen verden.

Vi vil være strandet her.

Aslan, du må tilgive mig. Tilgiv mig nu Undskyld.

Tilgiv mig.

- Fortæl mig tegnene. - Tilgiv mig.

Du ved, hvad der sker, hvis du ikke kan huske tegnene.

Fortæl mig dem.

Jeg beder dig.

Jeg skal nok prøve at huske dem. Det lover jeg.

- Pole, er du vågen? - Korn ind.

Godmorgen nu kommer dine venner og leger med dig.

Værsgo, små venner.

Der er du jo, min lille ven.

Jeg behøver ikke bede dig være ordentlig, for du er jo så sød.

Du er så god, at det næsten virker

Jeg har sovet som en sten. Jeg har det meget bedre. og jer?

Jeg har, men Puddleglum har tømmermænd.

Hovedpine.

Der er en stol ved vinduet. Nu kan vi kigge ud.

Ruinbyen Vi kan ikke have gjort det igen.

Jeg drømte, at Aslan var vred, fordi jeg havde glemt tegnene.

Se! Der er ordene.

"Under mig".

"Under mig" Hvad mon det betyder?

"Under mig".

SØLVSTOLEN

Ruinbyen "under mig".

Det andet og tredje tegn overså vi. Det er ruinbyen.

Vi må være gået hen over den i snestormen.

Det er min skyld. Jeg holdt op med at gentage tegnene.

Hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg set, det var en by. selv i sneen.

Jeg så dele af den. Jeg følte, at vi burde stoppe.

Sandheden er, at vi var så ivrige efter at komme hertil -

- siden vi mødte kvinden og den sorte ridder.

Vi havde nær glemt alt om Prins Rillian.

Det skulle ikke undre mig, at det var hendes hensigt.

Men hvordan kunne vi overse de store og tydelige bogstaver?

Det gjorde vi ikke. Du faldt ned i et i i'et i "mig".

Det var graven med de tre sidegange.

Den grønne dame fik jer til at tænke på varm mad og varmt vand.

Det var for at få jer til at glemme alt andet.

Aslan var vred med god grund. Jeg skulle have husket tegnene.

Hvad er de nu?

Hold ud. Hvis du har fortalt mig dem, bør jeg kunne huske dem.

Først skal vi drage nordpå.

Det har vi gjort.

Det er min skyld. Det hele er min skyld.

2) Drag mod nord, til I kommer til de gamle kæmpers ruinby.

3) Når I finder en påskriften på en sten, så gør hvad den beder jer om.

Han forsvinder altid, når jeg vil have ham til at forklare.

Påskriften siger "Under Mig". Det giver ingen mening.

Jo, det gør.

Det betyder, at vi skal lede efter Prins Rilian under ruinbyen.

- Men hvordan? - Det er et andet problem.

Vi må vel gå tilbage.

Hvis vi kan se ruinbyen herfra, er den ikke langt væk.

Det nytter ikke at blive til efterårsfesten. Lad os tage af sted.

- Har du ikke fået morgenmad? - Jo.

Vi er spærret inde.

Korn nu ned, Scrubb. Det klarer du aldrig.

Tror I, at kæmperne virkelig har taget os som fanger?

- Uanset hvad så er vi fanger. - Vi slipper aldrig ud herfra.

Men vi ved jo ikke, om vi er deres fanger.

Det er ikke deres skyld, at alt er for stort til os.

Det vigtige er, at vi har en strategi.

Hvis vi slipper ud herfra, hvad gør vi så bagefter?

Går tilbage til ruinerne. Det aftalte vi for lidt siden.

Vi skal ud af Harfang først. Vi kan ikke undslippe om natten.

Når vi er på vores værelser med døren låst kan vi ikke slippe ud.

Prøver vi at flygte i dagslys, vil vi blive set.

Eftermiddagen er det bedste. Da er de døsige, efter de har spist.

God ide, Pole.

Først og fremmest må vi være glade og muntre.

I to er ikke altid i godt humør. Prøv at se på mig.

Jeg skal nok være munter og lystig.

De synes allerede, jeg er en munter fætter.

- I synes, jeg var fuld i går, ikke? - Nej.

Jo, I gjorde.

Det meste var påtaget. Jeg gik ud fra, det ville gavne os.

Men vi må foregive at være glade -

- så kæmperne ikke får mistanke om, at vi vil flygte.

Vi skal holde øjnene åbne og finde ud af mest muligt her

- og hvordan vi skal slippe ud. - Hvis vi ellers slipper ud.

Nu skal I komme og se kongen og dronningen og hele hoffet -

- som drager på jagt. Det er sådan et smukt syn.

Korn nu.

Korn nu med jer.

Vi er da ikke fanger om dagen.

Det er meget venlige. Måske har vi intet at frygte.

De rider ikke. De går.

Ingen heste er jo store nok til at bære dem.

Jeg kan ikke forestille mig, at dronningen går.

Hvis hun er på paladset hele dagen, hvad kan vi så

Nu kommer hun.

Ned!

Nej, han er munter og lystig. Du må tage over.

Deres Majestæt, rejser De væk? De er vel snart tilbage?

Naturligvis. Vi skal være tilbage til efterårsfesten i morgen aften.

Vi er tilbage i aften.

Vi glæder os til i morgen aften. Vi elsker at være her.

Mens De er væk, må vi så løbe rundt på slottet og se det hele?

Sig nu ja, og vi må godt komme med til festen?

Ja, I skal skam med.

Videre.

Arbejdet kalder, små venner. Jeg håber, I kan underholde jer selv.

Vi fik dronningens tilladelse til at udforske slottet.

Naturligvis. Lad, som om I er hjemme -

- i den korte tid, I er hos os.

Der kan du se. De vil ikke holde os som fanger.

De er så søde i den alder. Det er vel nok en skam.

Hvor er I søde. Tusind tak. Alle er så flinke.

- Vi gør blot vores arbejde. - Jeg glæder mig til festen.

Hvad skal jeg tage på? Jeg må godt blive længe oppe, ikke?

Ja, det må du helt bestemt.

Gid det allerede var i morgen aften. Jeg håber, tiden går hurtigt.

Den lille stakkel.

Se nu at få æltet den dej.

Rub så neglene.

Det her bliver min død ...!

- Gør I klar til festen i morgen? - Ja, unge mand.

Hvor spændende. Hvad er det? Det dufter dejligt. Må jeg smage det?

Hvorfor ikke? Du er i voksealderen. Du skal fedes op.

Ud med dig.

Det er nyttigt at vide. Vi kan smutte ud uden at krydse gården.

Korn nu, Puddleglum.

Det er lækkert. Det bliver en dejlig fest. Jeg glæder mig til den.

Det er nok, unge dame. Ellers kan du ikke spise frokost.

Jeg har aldrig fået vildt før. Hvor er det lækkert.

- Du behøver ikke overdrive. - Hun er god. Alle elsker hende.

- Jeg har prøvet at være venlig - Piger er bedre til det end drenge.

Selv drenge er bedre til det end sumpsprællere.

Værsgo.

Endnu en portion lækkert mørt vildt.

Så løj den hjort. Da den blev fanget, sagde den:

"Slå mig ikke ihjel. Jeg smager ikke godt. Jeg er meget sej."

- Jeg skal ikke have mere. - Vi har spist en talende hjort.

Det er rædsomt, at dyr bliver slået ihjel, så vi kan spise dem.

Men hvis nu dyrene her kan tale

Åh, nej. Hun forstår det ikke.

Du har ikke boet her før. Nogle af mine bedste venner var talende dyr.

Det var de vel, men vi skal jo have mad.

Vi har påkaldt os Aslans vrede. Det sker, når man glemmer tegnene.

De blide kæmper huer mig ikke. Vi må flygte i eftermiddag.

Skynd jer nu med de kalkuner.

Jeg tror ikke, eftermiddagen er det bedste tidspunkt.

Men det er det.

I dagslys kan vi sige, at vi går tur.

Det ville de ikke tro på, hvis de så os om natten.

Bare rolig, Pole. Vi klarer os.

Lad lemmen stå åben, så katten kan gå ind og ud Den stakkel.

Det var så det.

Kedlen er på plads, og så laver jeg en kop the senere.

Først skal jeg lige sidde lidt ned og måske have mig en lille lur.

Så længe jagtselskabet ikke kommer hjem før tiden og kræver dit og dat.

- Hvornår plejer de at komme hjem? - Det er ikke til at vide.

Vær nu stille og sæt jer lidt ned.

Lad os komme af sted.

Jeg kan ikke klare det her.

Gråand denne lækre fugl kan tilberedes på mange måder.

En kogebog for kæmper. Gad vide, hvad kæmper spiser?

Mennesket det lille tobenede væsen regnes for en delikatesse.

Det udgør en det af den traditionelle efterårsfest -

- og serveres mellem fisken og stegen.

Eustace og Puddleglum, korn herop i en fart.

Korn nu herop.

Menneskepie.

Sumpspræller nogle mener, dyret er uegnet som kæmpeføde -

- pga. den trevlede konsistens og mudrede smag.

Det var da rart. Jeg ville have troet, vi smagte godt.

- Vi klarede det. - Nej, vi gjorde ej!

Den farligste det venter stadig. Husk, vi er ude og gåtur.

I det øjeblik vi ligner folk på flugt, er det ude med os.

- I det tøj her kan alle se os. - Ja.

- Hvad er det? - Det er dem.

Bliv ved med at gå.

Slip hundene løs, eller vi får ingen menneskepie i morgen!

Efter dem!

Vi skal ikke bare stå her.

Korn nu!

Puddleglum, korn nu.

Der er en grotte.

Korn nu, Puddleglum.

Korn nu af sted.

- Lad os tage hinanden i hånden. - Bare jeg kunne finde en hånd.

Bare mærk dig frem og

- Nu har jeg dig. - Det var min hånd.

Jeg har fundet dig, Puddleglum. Nu danner vi en kæde.

Langsomt nu, skridt for skridt.

Der er sikkert dødensfarligt herinde.

Her er nok både drager og usynlige floder.

Er I her? Sig, I er her.

Jeg vil ikke være alene hernede i mørket.

- Jeg er her. - Det er jeg også.

Er her ikke varmt? Vi må være faldet en mit ned i undergrunden.

Vi kommer aldrig op til overfladen. Vi er i en grav.

Hvad skal vi gøre? Fortæl mig, hvad vi skal gøre.

Gid jeg stadig havde mit fyrtøj. Det ville være rart at have nu.

- Hvornår havde du det sidst? - Da jeg gav jer åleragout.

Var det ikke, da hunden jagtede os ind i grotten?

- Du har nok ret. - Hold dog op, I to.

Hvilken forskel gør det, hvor han mistede det?

Det er væk. Vi er flere hundrede meter nede i jorden.

Denne gang kan jeg ikke se, hvordan vi skal komme ud.

Jeg kan ikke slet ikke se noget.

Jeg er frygteligt tørstig.

Nå hvad gør I her, væsner fra oververdenen?

Hvem er det? Hvem den!

Jeg er underverdenens vogter -

- og sammen med mig er en skare underjordsmennesker med våben.

Sig, hvad jeres ærinde er her i Dybets Rige.

En skare lyder af meget, men i dette lys -

- hvordan kan vi så sikre os, at du ikke bluffer?

Måske har du kun to eller en.

Tror du på mig nu?

Se dem lige.

Hvis de ikke kan få mig til at se alvorligt på livet, ved jeg ikke hvad.

Jeg har aldrig set så triste ansigter.

Besvar nu mit spørgsmål. Hvorfor er I her i Dybets Rige?

Vi faldt ned ved et uheld.

Mange falder ned, og kun få vender tilbage til det solbeskinnede land.

Gør klar til at følge med mig til dronningen af Dybets Rige.

- Hvad vil hun os? - Aner det ikke, næsvise lømmel.

Hendes vilje betvivler man ikke. Man adlyder.

Rejs jer op.

March!

Jeg går ikke derind. Det vil jeg ikke.

- Følg med de andre. - Jeg kan ikke.

Du forstår ikke. Hun hader at være under jorden.

- Mørke indelukkede steder - Du skal gå videre.

Hør nu her, Pole. Jeg går først, og så kan du gå lige i hælene.

Og scrubb kan gå bagved lige i hælene på dig.

På den måde bliver det ikke så slemt.

Jeg havde det ligesom dig oppe på skrænten, da vi korn hertil.

Du skal prøve.

Der er da én god ting ved at være under jorden Det regner ikke.

Hvem er den gamle mand?

Det er gamle Fader Tid, som engang var konge i overlandet.

Nu er han sunket ned i Dybets Rige og drømmer om alt det -

- der bliver gjort i verden ovenover.

- Det siges, han vil vågne. - Hvornår?

Når verden går under.

Mange synker ned. Kun få vender tilbage til det solbeskinnede land.

- Hvad er der? - Jeg er en sumpspræller.

Jeg har brug for himlen og vinden. Jeg har brug for solen.

- Jeg kan ikke klare det her mere. - Jo, du kan.

Vi er hos dig. Nu varer det ikke så længe.

Jeg har brug for solen.

Korn nu.

Hvor er jeg dog tørstig.

Bare rolig. Vi vil snart finde vand.

Se! Vand

- Korn nu. - Hvad gør I? Stop så!

Vi har ingen tid at spilde. Gå ombord.

- Er det personen, du fører os til? - Personen ...7 Ugudelige barn.

Hun er dronning af hele den mægtige underverden.

Væsner fra oververdenen. Gå ombord nu.

Jeg skal ingen steder under hendes fane.

Ulydige knægt. Hun er dronning og skal adlydes uden indvendinger.

Korn!

Rør mig ikke!

Kast los!

SØLVSTOLEN

Vi kommer aldrig tilbage til vor egen verden. Vi er begravet i jordens dyb.

- Rolig, Pole. - Men vi klarer det jo fint.

Husk det nu. Vi skulle under ruinbyen, og nu er vi under den.

Det betyder, at vi følger Aslans instrukser igen.

Vogter ...! Hr. vogter ...7

Mit navn er Mullugutherum.

Har andre fra vores land fuldført denne rejse?

Mange er kommet herned

Men få er vendt tilbage til det solbeskinnede land.

- Ingen smag. - Det smager slet ikke af noget.

Det kunne være værre.De smager ikke af noget, så de smager ikke grimt.

Jeg synes, de er gode.

Det føles, som om vi har været på båden i en evighed.

Som om vi har været under jorden for evigt.

Jeg kan næsten ikke huske, hvordan solen ser ud.

- Bare lidt blå himmel - Hvad med en leg, så tiden går?

Jeg har et forslag. Vi kan prøve at huske tegnene.

Ja, det tredje var at huske, hvad der stod på stenene.

Det gjorde vi, og vi korn herned. Fire

Hvad er fire?

Den første på vores rejse, som beder os om noget i Aslans navn -

- skal adlydes.

Og sådan en person møder vi næppe hernede.

Slip mig så!

Skynd jer.

Hvad er det her for et sted? Hvor fører I os hen?

Mange synker ned i underverdenen.

Og kun få vender tilbage til det solbeskinnede land.

Det lys der er som vores. Det er ikke blåt og dystert.

Nej, dronningen er borte i et vigtigt ærinde.

Det eneste vi kan gøre ved de topboere er at

Er det dig, Mullugutherum? Hvem har du med?

Fremmede, herre. væsner fra oververdenen.

Før dem ned til mig straks.

Jeg vil minde Deres Højhed om, at dronningen

Jeg foretrækker at blive adlydt, gamle mukkehoved. Kom med dem!

Gå ind.

Velkommen, overjordboere. Velkommen

Jeg har set jer to børn og jeres underlige fører før.

I mødte mig ved Ettinsmoors grænse, da jeg red ved min frues side.

- Så De var den tavse sorte ridder? - Ja.

Og damen var underverdenens dronning?

Hvad bildte hun sig ind? At sende os til kæmper som deres middagsmad.

Vi har aldrig gjort hende noget.

Hvor vover du tale sådan om dronningen? Uforskammede knægt.

- Gør dig rede til at dø. - Han er blot et barn.

Vil du gerne dø i stedet?

Helst ikke. Men står valget mellem mig og barnet

- så dræb hellere mig. - De ord var vel talte.

Hvis du ikke var så ung en kriger, skulle vi to have dystet.

For ingen skal tilsmudse min frues ære.

Hvad hun end sagde til jer, var det med en god hensigt.

- Hun må have vidst - Ti stille!

Hun besidder alle dyder.

Men I skal kende hende og elske hende fremover.

Og indtil da

Hvad er jeres ærinde her i dybet?

Vi prøver at finde Prins Rilian af Narnia.

Rilian Narnia

sære navne Narnia, hvilket land er det?

Jeg har aldrig hørt det navn før.

Det må ligge tusinder af mit fra de dele af oververdenen, jeg kender.

Sikke en underlig fantasi at lede efter. Var det Bilian eller Trillian?

Jeg er helt sikker på, at sådan en mand aldrig har været her.

Vi skulle lede efter en besked på stenene i ruinbyen.

Og vi så ordene "Under Mig".

Og det sted er her.

I blev narret. Min frue kunne have givet råd, hvis I havde spurgt hende.

De ord er de resterne af et længere skrift fra oldtiden -

- som gengiver dette vers:

Under jorden og troneløs det er jeg

Mens jeg levede, var hele jorden underlagt mig.

Stop!

I skal vide, at jeg døjer med en mærkelig lidelse.

Dronningen har sagt, at ingen må se mit ansigt -

- før forbandelsen er brudt.

Vagter! Korn med vin og mad til mine gæster.

Værsgo at sidde ned, mine herrer.

I må arbejde hårdere.

Jeg vil bryde igennem til oververdenen snarest muligt.

I må forstå, kære venner

at jeg ikke ved, hvem jeg er eller var i mit tidligere liv.

Jeg husker ingen tid, hvor jeg ikke var ved denne dronnings hof.

Men jeg tror, at hun førte mig hertil -

- for at redde mig fra den onde forbandelse.

En torn kop, frøfod. Lad mig fylde den op.

Dronningen og jeg rider ofte deroppe for at vænne mine øjne til sollyset.

Men jeg må bære visiret nede, hvis forbandelsen skal brydes.

Men hvad går den onde forbandelse ud på?

Det ved jeg ikke.

Men på et fast tidspunkt hver aften forandrer jeg mig.

Jeg rammes af et raseri -

- og ville dræbe selv min bedste ven, hvis han korn mig nær.

Og det er en forbandelse, der er typisk for en heks.

Men ved Hendes Majestæts snilde skal jeg befries for denne maske -

- og forbandelsen, når jeg bliver konge af det land -

- og hun gifter sig med mig i oververdenen deroppe.

Af ren interesse Hvor er dronningen nu?

Hun er netop det sted

for at inspicere udgravningen.

Snart bryder vi gennem det tynde loft af jord

og med hende som fører og tusind underjordsmænd i ryggen -

- vil jeg ride af sted i rustning, slagte mine fjenders førere -

- og blive kronet til deres konge i løbet af 24 timer.

Det bliver ret hårdt for dem

Du er en knægt, som er ganske kvik i pæren.

Sådan har jeg ikke tænkt på det før. Jeg forstår, hvad du mener.

Er det ikke komisk at tænke på, at de bare gør, som de plejer -

- og aldrig drømmer om, at under deres fredelige marker og gulve -

- blot en favn nede, er en stor hær ved at bryde igennem som en kilde?

Jeg synes ikke, det er morsomt.

Du lyder, som om du bliver en ond tyran.

Hvad? Er den lille tøs en dybsindig politiker?

Frygt ej, søde ven.

Jeg vil regere ud fra min frues råd. Hun skal være min dronning.

Hendes ord skal være min lov.

Vagter.

Venner

Tiden sig nærmer.

Jeg skammer mig over, at I skulle se mig.

Alligevel frygter jeg at blive ladt alene tilbage.

Hvad skal der ske?

Kom.

- En sølvstol. - Hvor er den smuk.

Smuk den forhekser mig, så jeg bliver vanvittig af raseri.

Bliv hos mig.

Faktisk må ingen være her, når forbandelsen rammer mig om natten -

- bortset fra dronningen. Men da hun er væk, må I blive her.

Det vil vi med glæde.

Men vagterne truede os, og i det øjeblik de ser os

vagterne

Gå ind i mine private gemakker. Jeg kommer, når mine lidelser er ovre.

- Skal vi gå tilbage til ham? - Nej, jeg vil helst ikke.

Et øjeblik Jeg er sikker på, at dronningen er en heks og en fjende.

Jeg kan lugte fare og trolddom og løgne og forræderi.

Vi skal vide alt, hvad der foregår. Jeg synes, vi skal gå tilbage.

Korn ind, kære venner.

Anfaldet kommer og går og har ikke det fulde greb om mig.

Vær helt stille, for jeg fortalte den nysgerrige vogter, I var gået i seng.

Hør efter, mens jeg stadig er herre over mig selv.

Når anfaldet sætter ind

vil jeg bede og trygle og true jer til at løsne mine bånd.

De siger, at det er det, jeg skal.

Jeg vil trygle jer med alle midler, men I skal ej høre på mig.

Vær hårde og stop ørerne til. Mens jeg er bundet, er I i sikkerhed.

Rejser jeg mig fra stolen, forvandles jeg til en slange og slår jer ihjel.

Frygt ej. Vi ønsker ikke at kæmpe mod slanger.

Men pas på. Jeg kan finde på alt for at lokke jer til det.

Lov mig, at hvad jeg end siger, må I ikke løsne mine bånd.

- Det har jeg ikke tænkt mig. - Men vi må være forsigtige.

Han er garanteret snu.

Sorte, sorte mørke, som begraver mig

Forbandelse forbandelse trukket ned i det sorte mørke.

Nåde vis nåde.

Hurtigt ...! Jeg er normal nu.

Hver nat er jeg normal, og kun da er jeg det.

Kunne jeg blot komme ud af stolen, ville jeg altid være normal.

Jeg ville blive et menneske igen. Mig selv igen.

Hver nat binder de mig, og så ryger chancen.

I er ikke mine fjender Korn nu, befri mig fra tøjlerne.

Jeg bønfalder jer.

Har de fortalt, at hvis jeg slippes fri, vil jeg gå amok og dræbe jer?

Det kan jeg se, at de har, men det er løgn.

På denne tid er jeg ved mine fulde fem.

Resten af dagen er jeg forhekset. I er ikke hekse.

I er ikke mennesker fra underverdenen.

Jeg beder jer mindeligt. Kap mine bånd.

Jeg håber, de holder.

I har hjerter af sten.

I ser på en stakkel, der har lidt mere end dødelige kan bære.

Tiden går.

Red mig nu

for når tiden er gået, vil jeg miste forstanden igen.

Og være et legetøj for den djævelske troldkvinde.

Og denne nat af alle, hvor hun er væk.

I fratager mig en chance, jeg måske aldrig får igen.

Nogen må have sendt jer hertil.

Nej-.

Gid vi var blevet i det andet værelse, til det var ovre.

Hjælp mig Giv mig mit sværd.

Du kan tro nej.

Når jeg er fri, vil jeg hævne mig på dronningen og hendes folk -

- så de vil tale om det i 1000 år.

Pas på.

En nat fik jeg brudt lænkerne. Heksen var her og stoppede mig.

Hun er her ikke i aften.

Slip mig fri nu, og jeg er jeres ven.

I modsat fald er jeg jeres dødsfjende.

Jeg bønfalder jer om at slippe mig fri.

Ved alt, hvad jeg frygter og alt hvad jeg elsker

Ved oververdenens klare himmel

Ved selve den mægtige løve Aslan

Befri mig.

Åh, nej

Det er tegnet.

Det er tegnet.

Nej, det er tegnets ord.

Hvad skal vi gøre?

Mon Aslan ville have os til at befri den vilde galning?

- Bare vi vidste det. - Jeg tror, vi ved det.

Aslan fortalte ikke Pole, hvad der skete, hvis hun fulgte tegnene.

Han fortalte hende blot, hvad hun skulle gøre.

Den fyr kan blive vores død, hvis vi befrier ham.

Men det kan ikke hindre os i at følge Aslans tegn.

Bliv der i ruiner, fæle trolddomsredskab.

Så din herskerinde ikke kan bruge dig på et andet offer.

Hvad? Ser jeg en sumpspræller?

En virkelig og ærlig sumpspræller fra Narnia?

- Så har du hørt om Narnia? - Ja, jeg er Prins Rilian af Narnia.

Deres Højhed, vi er kommet for at finde Dem og befri Dem.

- Hvem er de andre befriere? - Jeg er Eustace.

- Jeg har hørt min far tale om dig. - og jeg er Jill Pole.

Jeg står i en gæld til jer, som jeg aldrig kan betale.

Men fortæl mig om min far. Har han det godt? Lever han?

Ja, men han er gammel og svag.

Skal vi ikke af sted?

Vi må være snu.

Hvem af jer tre

har vovet at tilintetgøre sølvstolen?

SØLVSTOLEN

Hvem af jer tre -

- har vovet at tilintetgøre sølvstolen?

Det gjorde jeg og mine sande venner her befriede mig.

Og vi ville gøre det igen.

Og i din galskab hvem tror du så, du er nu?

Jeg er Prins Rilian.

Eneste søn af Caspian, den 10. i rækken, konge af Narnia.

Gå med jer.

Jeg havde et formål med dig, min prins.

Har vi ikke sammen planlagt -

- at du skal stå i spidsen for min hær

og gøre mig selv til konge af en ulykkelig nation -

- som aldrig har gjort mig uret?

Myrde deres ledere og vogte din trone som en fremmed tyran.

Nu hvor jeg kender mig selv, afviser jeg den plan som forbryderisk.

Og nu

Vil du ledsage os ud af dit rige?

Så du er Prins Rilian af Narnia

Narnia

Jeg har somme tider hørt dig sige det navn -

- under dine anfald af galskab i din stol.

Kære prins, du tror, at du er rask nu -

- men det her er et led i din sygdom, og du er meget syg.

Der er intet land, som hedder Narnia.

Jo, der er.

Jeg har levet der hele mit liv.

Jaså? så fortæl mig, hvor det land ligger.

Det er deroppe. Jeg ved ikke præcis hvor.

Deroppe ...7 Er der et land gemt i loftet?

Nej, det er det, som I her kalder oververdenen.

Og hvad eller hvor

er denne oververden?

Lad være med at spille dum, som om du ikke ved det.

Den er deroppe, hvor man kan se himlen og stjernerne og solen.

Du har jo selv været der. Vi har mødt dig der.

Har jeg mødt jer ...7

Vi møder tit vores venner de særeste steder, når vi drømmer.

Men medmindre alle drømme er ens -

- kan man ikke bede andre huske dem.

Jeg har jo allerede sagt, at jeg er søn af Narnias konge.

Og skal være konge af mange indbildte lande i din fantasi.

Vi har også været der.

Og så er du vel dronning af Narnia, lille ven?

Absolut ikke. Vi kommer fra en anden verden.

Den anden verden er blot en drøm.

Sådan en verden har aldrig eksisteret.

Der har aldrig været nogen anden verden end min.

Aldrig nogen anden verden end Deres

Frue

De kan sige, hvad De vil, men jeg glemmer ikke Narnia.

Vi ser det nok aldrig igen. De har sikkert gjort det mørkt som her.

- Men jeg ved, at jeg var der. - Hvordan ved du det?

Hvordan ...7

Jeg har set himlen fyldt med stjerner, og jeg har set solen stå op-

- af havet om morgenen og gå ned bag horisontens bjerge.

Og jeg har set ham på middagshimlen, hvor lyset blandede mig.

Denne hæderlige sumpspræller er velsignet af Aslan.

Hvordan kunne vi glemme det?

Selvfølgelig har vi alle set solen.

Solen ...7 solen er blot en historie for børn.

Ja, nu er jeg med.

Der findes ingen sol.

Der har aldrig været en sol.

- Men Aslan er der. - Aslan

sikke et smukt navn. Glem alle de barnlige ting.

Lev livet her i den virkelige verden.

Jeres liv vil fortsætte hos mig. I skal gøre mit arbejde nu.

Korn så i seng med jer I skal sove.

Sove

Aslan!

- Aslan! - Hvad gør du, mudderkræ?

Rører du min ild igen, forvandler jeg blodet i dine årer til flammer.

Frue Jeg vil gerne sige én ting.

Hvis vi nu blot har drømt og fundet på disse ting

såsom solen, himlen, stjernerne og månen -

- og selve Aslan

I så fald forekommer det mig, at de opdigtede ting er bedre -

- end de virkelige.

Og hvis dette sorte hul af et rige er det bedste, De formår -

- er det en fattig verden, og vi fire kan skabe en drømmeverden -

- som langt overgår Deres virkelige verden.

Hvor vover du at true mig?

Og jeg vil leve som en narnier, selv om Narnia ikke findes.

Vi siger tak for mad. Vi vil straks forlade Deres hof -

- og begive os gennem Deres mørke for at finde vores land deroppe.

Vel talt!

Pas på heksen!

Mine herrer, jeg takker jer.

Jeg har fået hævn.

Den slange, der dræbte min mor, var uden tvivl den grønne dame.

Tænk, at jeg i at den tid har været slave af min mors morder.

- Endelig er jeg fri. - Vi er ikke ude endnu.

Det bliver ikke let at flygte. Vi bliver nok dræbt under forsøget.

Jeg ved præcis, hvordan vi kan flygte fra denne verden.

Hvordan?

Via kanalerne til dronningens invasion af oververdenen.

- Hvor tæt på overfladen er de? - Blot nogle få fod.

Så lad os komme af sted.

- Hvad sker der? - Hendes væsner. De larmer.

Jeg har aldrig hørt dem råbe før. sikkert noget nyt djævelskab.

Men hun er død.

- Det er verdens undergang. - Hendes verdens undergang.

Du har ret, spræller. Det er enden på hendes verden.

- Skal vi bare vente på, det sker? - Ikke hvis det står til mig.

Vi må tage afsked for en sikkerheds skyld.

Vi ved ikke, hvilke farer der venter.

- Farvel, Jill. - Farvel, Eustace.

De lader til at være bange for dig.

Ikke mere end jeg er for dem. De er dronningens væsner.

Du fortalte kun lidt om mit land og min far. Hvilken rejse er han ude på?

Kong Caspian er sejlet østpå til de fjerne lande -

- vi udforskede sammen, da han var helt ung.

Tiden er anderledes i vores verden, Rilian.

For mig er det blot et par måneder. For ham er det et helt liv.

Og hvad er formålet med hans rejse?

Kun at gense stederne fra hans ungdom, sagde han.

Men mange mener, han håber at møde Aslan -

- for at kunne spørge ham, hvem der bliver Narnias næste konge.

Han ventede ikke at se mig igen.

Du har ret, min sprælleven. Vi må se at komme hjem.

Se loftet sænker sig. Det er udgravningerne.

Pas på!

Følg efter mig.

- Er det en lysstribe? - Nej, det er enden.

Det er ikke klippe, men jord. Vi kan grave os igennem.

Hvis det har noget formål. Er det dagslys?

Lad os dog kigge.

Noget har nok taget hende

Det er slemt meget slemt.

Det er Narnia.

Det er en sumpspræller.

- En sumpspræller. - Det er Puddleglum.

Det er prinsen. Det er Prins Rilian.

Jeg er hjemme.

Glimtfjer.

Jeg har en besked til jer. I skal gøre Prins Rilian selskab.

Han er taget til Cair Paravel for at møde sin far.

Den gamle konge, hvis skib ankommer i dag.

Hvad gør vi nu? Tak for nu.

Ja, venner. I må af sted.

Farvel, Puddleglum. Undskyld, jeg kaldte dig en lyseslukker.

Det siger jeg også. Du er den bedste ven i hele verden.

- Jeg håber, vi mødes igen. - Det gør vi nok ikke.

Jeg ser nok heller aldrig min gamle wigwam igen.

Der har nok været oversvømmelser og drageangreb, mens jeg var væk.

- Men sådan er livet. - Du er en lurendrejer.

Du lader til at have det elendigt, men jeg tror, du er lykkelig.

Og han siger, han er bange for alt, men han er modig som en løve.

Farvel.

Hil Rilian, kongen af Narnia.

Aslan, jeg er ked af den ravage, vi har lavet.

- Jeg glemte tegnene og - Vi blev nær ædt af kæmper.

Stilhed.

Jeg vil ikke skælde ud. I har gjort det, jeg bad jer gøre i Narnia.

Må vi komme hjem nu?

Jeg er kommet for at hente jer hjem.

Søn af Adam, gå ind i tykningen og pluk den torn, du finder der.

Giv mig den.

- Jag den ind i min pote. - skal jeg det?

Ja, du skal.

Eustace hvor er det godt at se dig igen.

- Men han Er han? - Vi så ham med vore egne øjne.

Ja, han er død. Det er de fleste.

Selv mig.

Nu kan jeg se, hvad der plager jer. Jeg er ikke et spøgelse.

Hvis jeg viste mig i Narnia, ville jeg være et spøgelse -

- men her i Aslans land

Aslan må vi blive?

Nej, mit barn.

Når I mødes her igen, så er I kommet for at blive.

Men nu må I tage tilbage til jeres egen verden.

- Men vi vil jo se dig igen. - Det kommer I til, mit barn.

Vil det sige, du også er der i vores verden?

Ja, jeg er men der har jeg et andet navn.

I skal lære at kende mig ved det navn.

Det var grunden til, at I blev bragt her til Narnia.

Ved at kende lidt til mig her, vil I kende mig bedre der.

Aslan

Jeg har altid ønsket at se et glimt af deres verden. Er det forkert?

Du kan ikke ønske dig forkerte ting, nu hvor du er død, min dreng.

Du skal se deres verden i nogle få minutter af deres tid.

Træk jeres sværd.

Brug kun den flade side og ikke æggen.

For det er kujoner og børn og ikke krigere, I skal kæmpe mod.

Væk!

Vi må tage afsked, Caspian.

Farvel, Aslan.

Farvel.

Farvel, Aslan.