All language subtitles for Little.Women.2019.NORDiC.1080p.BluRay.x264.DTS5.1-TWA.da

"Jeg har lidt meget modgang, så jeg
skriver muntre historier."

Louisa May Alcott

Undskyld? Jeg søger Weekly Volcanos kontor.

Jeg skal tale med hr. Dashwood.

En veninde bad mig tilbyde
en af sine historier.

Hun har skrevet den. Hun skriver
gerne flere, hvis den falder i smag.

Det er ikke første forsøg?

Hun har solgt til Olympic og Scandal,-

-og hun fik en præmie
hos Blarneystone Banner.

En præmie.

Ja.

Sid ned.

Vi tager den.

Gør De?
-Med ændringer.

Den er for lang.
-Men De har skåret ...

Jeg lod nogle af mine syndere angre.
-Landet har lige været i krig.

Folk vil underholdes, ikke belæres.

Moralprædikener sælger ikke nu om
dage.

Det kan De nævne for Deres veninde.

Hvilket honorar ... Hvordan ...

Vi betaler 25 til 30 dollars for den slags.
Vi vil betale 20 for den.

De må gerne få den og lave ændringerne.

Skal jeg sige til min veninde, at De vil
tage en mere, hvis den er bedre?

Vi ser på det.
Den skal være kort og pikant.

Og hvis hovedpersonen er en pige,
skal hun giftes til sidst.

Eller dø.
-Hvabehar?

Hvilket navn vil hun gerne
have på historien?

Intet, hvis De vil være så venlig.
-Som hun ønsker.

Jamen så ... Farvel.

Farvel.

Ja!

PENSIONAT

Beth ville godt kunne lide dig.

Det er et pensionat, ikke velgørenhed.
Jeg skal have huslejen til tiden.

Godeftermiddag, frøken March.
-Godeftermiddag.

Der er fut i Dem.
-Tak.

Der er fut i Dem!

Tak.
-Jeg har den samme vane.

Kitty og Minny venter.

Mine elever har brug for mig.
-De arbejder altid.

Penge er formålet
med min merkantile tilværelse.

Ingen får den slags blækpletter
af rent pengebegær.

Min søster Amy er i Paris,
og indtil hun gifter sig til en formue,-

-skal jeg holde familien
oven vande. Farvel.

De dekadente har ødelagt Paris
efter min mening.

Franske kvinder kan ikke løfte en hårbørste.

Amy! Jeg sagde, at franske kvinder
ikke kan løfte en hårbørste.

Det er sandt, tante March.
-Du skal ikke føje mig, pigebarn.

Hvad skriver din familie af ballademagere?

Mor skriver intet om Beth. Jeg burde
tage hjem, men de siger, jeg skal blive.

Du kan intet gøre, hvis du tager hjem.
Pigen er syg, ikke ensom.

Du bør ikke tage hjem, før du og Fred
Vaughn er blevet forlovet.

Og jeg har fuldført
min maleundervisning.

Ja.

Naturligvis.

Stands vognen! Laurie!
-Hvad laver du?

Laurie, Laurie, Laurie!
-Amy!

Amy!

Hvor er du blevet stor.
-Vi skulle mødes på hotellet.

Jeg kunne ikke finde dig. Jeg kunne
ikke genkende dig. Du er smuk.

Hold nu op. Hvor er din bedstefar?

Han er i Tyskland.
Jeg rejser alene nu.

Og flirter og spiller og drikker.
-Sig det ikke til din mor.

Jagter du en ung pige gennem Europa?

Nej.

Jeg er meget ked af, Jo afviste dig.

Det skal du ikke være, Amy.
Det er jeg ikke.

Amy!

Amy March, kom straks tilbage.
-Tante March.

Kom så.
-De ser fremragende ud.

Få ham væk!
Vi har en aftale. Kør.

Kom til nytårsfesten.
Alle kommer, også Fred.

Hent mig på Hotel Chavain klokken otte.

Og klæd dig på til festivitas!
Høj hat og silkevest!

Jeg tager min bedste silkevest på!

Det er Laurie.

Det ved jeg.

18 meter af den blå og lyserøde silke.
Den bliver hentet.

Meg, det ville klæde dig.
Jeg kender en god kjolesyerske.

Du bliver den kønneste kone i Concord.

John skal have en ny frakke,
og Daisy og Demi nyt tøj.

Og hans kone skal have en ny kjole.

Det går ikke ... Det går bare ikke.

Han bliver så tilfreds,
at han glemmer udgiften.

Det er vel ikke for ødselt.

Er 18 meter nok?
-Ja.

Så gerne.

50 dollars. Hvad tænkte jeg dog på?

Mor!
-Mor!

Mine kære.

Løb ud og leg.

Beth!

Beth?

Der går vejen. Stik i vest.

Nå, vesterpå! Jeg ønsker Eders Nåde
alt held og glæde.

Får jeg intet bud at bringe til min herre?

Vent dog lidt! Sig mig oprigtig talt,
hvad tror I om mig?

I tror, I ikke er den, som I er.

Om jer må jeg så tro præcis det
samme.

Korrekt! For jeg er ikke den, jeg er.

Hvabehar?

Jeg taler kun engelsk.

Hvad sagde De?
-Kom og dans.

Jeg ved, hvem jeg vil danse med.

7 ÅR TIDLIGERE

Hvem vil du danse med, Jo?
-Jeg danser ikke.

Hvorfor må vi ikke alle sammen
tage til festen?

Tag almindelige sko på.
-De passede sidste vinter.

Min næse vil ikke se raffineret ud.

Din næse er fin.
-Så er det Jo.

Fingrene væk.
Jeg vil ikke se latterlig ud.

Du kunne være køn.
-Det vil jeg ikke.

Gid jeg kunne høre musikken.
-Jeg husker den og synger den for dig.

Skal det ryge sådan?
-Det er fugten, der tørrer.

Det lugter af brændte fjer.

Nu fjerner jeg den,
og så vil I se en perfekt krølle.

Hvorfor er hendes hår faldet af?
-Undskyld, Meg.

Hvad har du gjort?

Undskyld!
Du skulle ikke have bedt mig om det.

Marmee! Jeg kan ikke tage med!

Jo, du kan.
-Mit hår er ødelagt!

Ikke stirre, holde hænderne på ryggen,
sige "jøsses kineser" eller "storartet".

Ikke give hånd eller fløjte ...

Meg March, hvor ser du godt ud. Kom.

Meg.

Tak.

Det er for tidligt. Nej.

Undskyld. Jeg vidste ikke, her var
nogen.

Alt forladt. Bliv gerne.

Jeg forstyrrer ikke?
-Jeg kender ingen og er ilde til mode.

Det er jeg også.
-Frøken March, ikke sandt?

Jo, hr. Laurence.
Men kald mig bare Jo.

Og kald mig bare Laurie.

Danser du ikke?
-Jeg ved ikke, hvordan man gør her.

Jeg er opvokset i Europa.
-Europa? Hvor storartet!

Det må jeg ikke sige.
-Hvem siger det?

Min storesøster Meg. Kom her.

Det er hende.

Pigen i den violette kjole.
-Hun er meget køn.

Hun minder mig om at opføre mig pænt,
så far bliver stolt, når han vender hjem.

Hvor er han?

Han meldte sig til nordstatshæren.
Jeg ville kæmpe sammen med ham.

Jeg er skuffet over at være en pige.

Jo, vil du danse med mig?
-Det går ikke.

Hvorfor ikke?

Siger du det ikke til nogen?
-Aldrig.

Jeg har svedet min kjole, og jeg
skal holde mig i ro, så ingen ser det.

Du må gerne grine. Det er sjovt.

Jeg ved, hvordan vi løser det.

Hvad er der?
-Min fod. Jeg har forvredet min ankel.

Hvordan skal jeg komme hjem?
-Du må hyre en vogn eller blive her.

En vogn er for dyr.
-Jeg kan køre Dem. Det er i nærheden.

Nej tak, det kan vi ikke tage imod.
-Tag endelig min vogn.

Nej, De vil da ikke gå allerede.
-Jeg går altid tidligt.

Har du noget valg?

Jeg sagde jo, de sko var for små.
-Du godeste. Hvad har I lavet?

Hun kan ikke gå. Hun humper.
-I er tilbage!

Hvordan var det?
-I burde sove. Hjælp jeres søster.

Gør plads! Meg er en såret soldat.
-Jeg har forvredet min ankel.

En skønne dag vil det koste dig livet
at følge moden.

Hannah! Vi skal have noget is.

Kom indenfor.
-Går det an?

De må undskylde virvaret.
Jeg kan godt lide at bage om natten.

Tag Dem ikke af rodet, hr. Laurence.
-Kald mig Laurie.

Må jeg kalde dig Teddy?
-Ja.

Du må spille med i deres teaterstykker.
-Jeg hedder Amy.

Selvom du må slås med Jo
om manderollerne eller spille pige.

Tag en bolle.
-Tak.

Laurie, har dine ankler brug for is?
-Nej tak, frue.

Bare kald mig mor eller Marmee.
Det gør alle.

Du havde de lyserøde sko på, ikke?
-Det er koldt.

Mere is?
-Men de er så pæne.

Jeg føler mig som en fin dame,-

-der kører hjem i en vogn og har
tjenestepiger.

ISENKRÆMMER

Til forfatteren på loftet.

Fordi De nød teaterstykket i så høj
grad, skal De have disse.

Så kan De studere karakterer-

-og beskrive dem med Deres pen.

Jeg vil gerne læse det, De skriver,
hvis De vil vise mig den tillid.

Jeg lover at være så ærlig
og forstandig, som jeg kan.

Med venlig hilsen Friedrich.

Vil du have et glas, Fred?
-Ja tak.

Vil du have mig undskyldt?

Laurie.

Amy.
-Jeg ventede på dig i en time.

Jeg føler mig fanget.

Lad nu være, Amy.

Vil du høre min oprigtige mening om
dig? Jeg foragter dig.

Hver gang du kan være god, glad og
dygtig, er du doven, dårlig og elendig.

Interessant.
-Egoister ynder at tale om sig selv.

Er jeg egoistisk?
-Yderst egoistisk.

Med dine penge, evner og ynder.

Du synes, jeg er flot.
-Ja, det kan du lide.

Med alle disse goder at nyde
gør du ikke andet end at drive den af.

Jeg skal nok opføre mig pænt, sankt Amy.

Skammer du dig ikke over den hånd?
-Nej.

Den har aldrig gjort en god dags
arbejde, og den ring er latterlig.

Jo har givet mig den ring.

Jeg har virkelig ondt af dig.
Gid du ville bære det bedre.

Du skal ikke have ondt af mig.
Du får det selv at føle.

Nej, jeg ville respekteres,
hvis jeg ikke kunne blive elsket.

Hvad har du gjort på det sidste,
store kunstner?

Måske fantaserer du om
at bruge Fred Vaughns formue.

Fred Vaughn, mine damer og herrer!

Fred, det må du meget undskylde.

FRANK LESLIES ILLUSTREREDE AVIS

Det er jo bare historier.

Men jeg arbejder på en roman.

Og bliver din roman ... ligesådan?
-Ja.

Indtil videre i hvert fald.
-Med sådan en handling?

Dueller og mord og ...
-Det sælger godt.

Hvorfor bruger du ikke dit rigtige navn?
-Min mor ville ikke synes om det.

Det er for makabert for hende.

Jeg vil hjælpe med pengene
og ikke gøre hende urolig.

Jeg bryder mig ikke om dem.

Ærlig talt.

Jeg synes ikke, de er gode.

Men ....

... de bliver trykt i aviserne,
og folk har altid sagt, at jeg har talent.

Jeg synes, du har talent.
Det er derfor, jeg er så ligefrem.

Jeg kan ikke leve af ros.
-Er du ked af det?

Naturligvis. Du har sagt,
at du ikke synes om mine skriverier.

Jeg troede, du ønskede ærlighed.
-Det gør jeg også.

Har ingen sagt sådan noget til dig før?
-Jo, jeg er blevet afvist mange gange.

Har du nogen at tale med,
som tager dine skriverier alvorligt?

Hvem har gjort dig til dommer?
-Ingen ...

Hvorfor opfører du dig så sådan?
-Din reaktion viser ...

Min reaktion viser, at du er en indbildsk
pralhals. Shakespeare skrev for folket.

Shakespeare listede poesi
ind i sine populære værker.

Jeg er ingen Shakespeare.
-Gudskelov. Ham har vi allerede.

Hvis du ved så meget,
hvorfor gør du det så ikke selv?

Fordi jeg ikke er forfatter.
Jeg har ikke dine evner.

Nej, det har du ikke.
Du vil aldrig blive andet end anmelder,-

-og alle vil glemme dig.

Det vil de sikkert.
-Men jeg ...

Ingen vil glemme Jo March.

Det tror jeg gerne.

Hør her, vi er ikke venner.
Du er ikke min ven.

Og jeg vil ikke høre din mening,
for jeg bryder mig ikke om dig.

Så vær venlig at holde op med
at tale med mig.

Josephine, det er til dig.
-Tak.

Kom straks hjem.
Beth har fået det værre. Mor

Beth.

Glædelig jul derude.

Glædelig jul!

Glædelig jul!

Vi har været oppe længe.
-Hvad har du skrevet?

Jeg blev grebet af vores skønne
hævnstykke i aftes. Gift.

Nej, ikke gift. Det er jul.
-Det er ikke jul uden gaver.

Det er rædsomt at være fattig.

Hvorfor har nogle piger mange pæne
sager?

Vi har far og mor og hinanden.
-Vi har ikke far, når krigen trækker ud.

Gid jeg havde masser af penge og tyende.

Eller du kunne blive skuespillerinde.
-Jeg kan ikke blive skuespillerinde.

Jeg vil være kunstner i Paris,-

-male flotte billeder og blive verdens
bedste maler.

Vil du ikke være en berømt forfatter, Jo?

Jo, men det lyder så groft.
-Hvorfor skammer du dig?

Jeg ønsker, at vi alle kan være
sammen med far og mor her i huset.

Beth er perfekt.
-Hvad med din musik?

Jeg har ikke brug for, andre hører den.
-Du må ikke begrænse dig selv.

Mor foreslog, vi undlod julegaverne i år,
fordi vores mænd lider i hæren.

Vi kan ikke gøre meget,
men vi kan opofre os med glæde.

Spil ikke mor, fordi hun ikke er hjemme.

Jo, hvor er du drenget.
-Det er derfor, jeg gør det.

Jeg afskyr ubehøvlede piger.
-Jeg afskyr krukkede tøser.

Min næse! Den er slem i forvejen!

I bryder jer ikke om min mening,
men skal jeres mor finde jer sådan?

Vi bryder os om din mening.

Du betyder mere end onde tante
March.

Hvor er Marmee?

Det må guderne vide. Hun for af sted
for at hjælpe en eller anden stakkel.

Gid hun ville hjælpe,
når det var belejligt.

Joanna og jeg er meget sultne.
-Dukker bliver ikke sultne.

Jeg har omskrevet højdepunktet.
Amy, hent kostumerne.

Jeg har lavet en skøn krone og malet
mine gamle sko blå,-

-så hun ligner en prinsesse.

Jeg har fundet på noget trist musik.
-Meg, se den nye replik.

Hvordan kan du skrive så
fremragende?

Du er en ren Shakespeare.

Frøken Michelangelo, vil du øve
besvimelsesscenen? Du er helt stiv.

Jeg har aldrig set nogen besvime,
og jeg vil ikke slå mig halvt fordærvet.

Hvis jeg ikke kan falde let,
så vil jeg falde yndefuldt om i en stol.

Uanset om Hugo retter en pistol mod mig.

Jeg spiller ikke skuespil.
-Jeg sagde ikke noget.

Jeg vidste, hvad du ville sige.

I skal begge to knæle der.
-Jeg vil ikke knæle.

Det skal være vores særlige scene,
og ingen vil kigge på os.

Det er min scene.

Jeg synes, Meg burde instruere.

Glædelig jul, piger.
-Marmee! Glædelig jul.

Det er dejligt at se jer så glade.

Jo, du ser træt ud. Skrev du hele
natten? Amy, kom og giv mig et kys.

Glædelig jul. Hvordan har mine piger
det?

Se lige den morgenmad.

Jeg er sulten som en ulv.
-Det må du ikke sige, Jo.

Hvad?

Hvad er der?

Ikke langt herfra bor stakkels fru Hummel.

Hendes fem børn sover i én seng for
at holde varmen,-

-og de har intet at spise.

Vil I give dem jeres morgenmad i
julegave?

Er det nu, du siger,
at det ville far ønske?

Ja.

Tak.

Tak, fordi De inviterede mig, hr.
Laurence.

Det var så lidt.

Måske kan De undervise mit barnebarn
i gode manerer såvel som matematik.

Du godeste. Det er engle, der kommer.

Goddag. Jeg er tilbage.
Vi har mad og tæpper og trøjer,-

-og vi har noget medicin med.

Det er mine piger. Sig goddag.
-Han har det ikke godt.

Pak maden ud, piger.

Vil du have en?

Vi har ikke brug for vores tæer.
-Jeg har vist mistet en.

Har andre mistet en tå?

Har der været feer?
-Julemanden.

Det er tante March.
-Det er fra hr. Laurence.

Laurence-drengens bedstefar? Hvorfor?

Han så jer forære jeres morgenmad
væk og ønskede, I skulle nyde dagen.

Jeg troede, han var en gammel
gnavpot.

Hvor gavmildt.

Det var hans barnebarn Lauries idé.
Det er jeg sikker på.

Vi må blive venner med ham.

Drenge og det gamle hus skræmmer
mig.

Hr. Laurence slog hånden af sin søn,
da han stak af med en italiensk kvinde.

Hans barnebarn er forældreløs-

-og tilbringer al sin tid i huset med sin
privatlærer.

Han er en venlig mand, hvis datter
døde som barn, og nu også hans søn.

Døde hans datter?

Virker Laurie ikke meget romantisk?
-Du har knap nok talt med ham.

Jeg har ikke sørget for dette festmåltid,
men jeg har en overraskelse.

Et brev!
-Fra far!

Gid jeg kunne tage af sted.

Vi kan ikke undvære vores eneste
bror.

Det må være ubehageligt at sove i telt.
Jo skal sidde bagved, hvis hun græder.

Kommer han hjem?

Han bliver og arbejder, så længe han
kan.

Vi beder ham ikke komme hjem,
før han kan undværes.

"Hils og kys dem alle fra mig.

Fortæl dem, at jeg tænker på dem om
dagen og beder for dem om natten-

-og finder min største trøst
i deres hengivenhed.

Et år virker som meget lang tid,
før jeg kan se dem.

Men mind dem om,
at vi kan arbejde, mens vi venter,-

-så disse hårde tider
ikke behøver være spildt.

Jeg ved, at de vil være
kærlige børn over for dig ...

... udføre deres pligter troligt ...

... kæmpe tappert mod deres fjender ...

... og overvinde sig selv så smukt ...

"Heksens forbandelse".
Et skuespil af Jo March.

Gør det sødt og rask og stærkt.

... at når jeg vender hjem ...

Hør min sang!

... vil jeg måske blive endnu gladere
og stoltere end nogensinde ...

... af mine pigebørn."

Bravo!

Undskyld? De skal af nu.
-Tak.

Er hun rejst? Hvorfor?

Det ved jeg ikke.

Kommer hun tilbage?
-Vi havde ikke en fortrolig snak.

Hvorfor sidder du bare der?
Gå ud og støv noget af.

Hvad med pigerne? Hun er den bedste
lærerinde, de har haft.

Det ved jeg.

Det er hårdt at vende tilbage
efter at have haft det så sjovt.

Gid det var jul hver dag.
-Eller nytårsaften.

Vi er nogle utaknemmelige tøser.

Det må du ikke sige.
-Jeg kan godt lide stærke ord.

Jeg skal i skole og har ingen lime.

Alle pigerne bytter syltede lime,
og jeg skylder mange.

Er det nok?
-Hvorfor gjorde du det?

Jeg ved, hvordan det er at ønske sig
noget og føle sig mindre værd.

Det og mine tegninger vil klare min gæld.

Godt, jeg ikke går i skole med de piger.
-Skynd jer. Jeg kommer for sent.

Beth, efter indkøbene
skal du regne og stave.

Jeg gennemgår det, når jeg kommer
hjem.

Farvel.

Josephine!
-Ja.

Josephine!
-Ja, jeg er her.

Hvorfor holdt du op med at læse
Belsham?

Undskyld. Jeg fortsætter.

Tag dig i agt. En dag får du brug for mig
og vil ønske, du havde opført dig bedre.

Tak for ansættelsen og venligheden,
tante March, men jeg vil klare mig selv.

Javel, men ingen klarer sig selv.
Ikke i virkeligheden.

Mindst af alt en kvinde.
Du skal gifte dig godt.

Men du er ikke gift, tante March.
-Det er, fordi jeg er rig.

Og jeg sørgede for at holde på pengene.

I modsætning til din far.

Så ugifte kvinder skal være rige?
-Ja.

Men kvinder har ganske få
næringsveje.

Det passer ikke.

Man kan drive et kattehjem
eller gå til scenen.

Det er stort set det samme.
Men ellers har du ret.

Kvinder har ganske få næringsveje.
Derfor bør du lytte til mig.

Så jeg kan blive gift.
-Nej!

Så du kan få et bedre liv
end din stakkels mor.

Marmee elsker sit liv.
-Det ved du intet om.

Din far ville hellere undervise frigivne
slavers børn end tage sig af sin familie.

Ja, men han havde ret.
-Man kan have ret og være tåbelig.

Det mener jeg ikke.
-Du bliver ikke betalt for at mene noget.

Jeg ved godt,
du ikke er interesseret i ægteskab nu.

Det bebrejder jeg dig ikke.

Men jeg vil rejse til Europa en sidste
gang,-

-og jeg har brug for en ledsagerske.

Kunne du tænke dig at komme med?

Mere end noget andet.
-Så læs højt.

Og lad være med at luske rundt.

Jeg bryder mig ikke om luskebukse.

Præsident Lincoln.
-Nej, ham kæmper min far for.

Min far siger, krigen er spild af penge.
De bør beholde deres arbejdere.

Det er umoralsk, Susan.
-Alle nød godt af systemet.

Hvorfor skal Syden straffes?
-Måske skal vi alle straffes.

Familien March elsker en god sag.
-Så tegn bare hr. Davis.

Jeg ved ikke, om jeg bør gøre det.
-Du får slettet gælden og får fem lime.

Frøken March.

Sæt dig ned.

Sæt dig ned, Laurie.

Latin er et privilegium.
Du er nødt til at lære det.

Jeg må ikke miste min stilling.

Der er en pige.
-Nej, der er ej.

Jo, der er en pige, hr. Brooke.
-Nej, der er ej.

Der er en pige.
-Det er en pige.

Goddag. Er du kommet til skade?
-Jeg hedder Amy.

Goddag, Amy. Jeg hedder Laurie.
-Du kørte min søster hjem efter ballet.

Jeg ville ikke have forvredet anklen.
Jeg har familiens fineste små fødder.

Men jeg kan aldrig tage hjem igen,
for jeg har lavet ballade.

Se engang. Hr. Davis slog mig.

Jeg vil straks købe dette maleri.

Amy! Er du herinde?
-Meg! Se min hånd.

Sikke en rigdom.
-Det gør ondt.

Du må være verdens lykkeligste dreng.
-Man kan ikke leve af bøger.

Hvad har du lavet?
-Jeg tegnede, og så slog hr. Davis mig.

Jøsses kineser.
-Det er min bedstefar.

Er du bange for ham?
-Jeg er ikke bange for nogen.

Min bedstefar var meget flottere.
-Jo, vi sammenligner ikke bedstefædre.

Synes du, han er flottere?

Nej, De er meget flot.
-Jeg kendte din morfar.

Du har hans gejst.
-Tak skal De have.

Det er skrækkeligt.
Du skal ikke gå i den skole.

Godt, den mand er et fjols.
-Jo kan undervise dig.

Jeg underviser allerede Beth.
-Du er dygtig.

Det er mere passende,
at kvinder undervises hjemme.

Kun fordi skolerne for kvinder er
elendige.

Så sandelig.

Gid alle forlader skolen, og han dør.

Amy, du gjorde noget forkert.
-Jeg tegnede bare en tegning.

Tak, fordi du tog dig af Amy.
-Det var så lidt.

Mine piger kommer på gale veje.
-Det gør jeg også.

Løb over til os, så tager vi os af dig.
-Kom endelig igen, og inviter Beth med.

Beth ville elske klaveret.
-Er hun den stille?

Ja, det er Beth.
-Hun kan spille på vores klaver.

Du må gerne låne en bog, Jo.
-Må jeg komme og se på malerierne?

Der er også et dejligt drivhus.

Vi må gå nu, piger.
-Jeg tager denne her med.

Hvis det er i orden.
Jeg afleverer den snart.

Jeg ved ikke hvornår.
-Tak for hjælpen! Farvel!

Frøken Meg?
De glemte Deres handske.

Tilbage til arbejdet.

Stille!

Stille!

Et nyt skuespil
skrevet af frøken Jo March-

-vil blive opført på Barnville Teater
i løbet af få uger-

-og vil overgå alt, der er blevet set
på den amerikanske scene.

I hovedrollen ses den bedste
skuespillerinde i miles omkreds.

Frøken Meg March.
Fremragende! Bravo!

Den ugentlige rapport.
Meg: God. Jo: Dårlig.

Beth: Meget god.
Og Amy: Middelmådig.

Flot klaret.

Fremragende.

Mine herrer, jeg vil gerne foreslå,
at vi optager et nyt medlem,-

-som ville være dybt taknemmelig-

-og bidrage enormt til klubbens ånd.

Jeg foreslår ...

... hr. Theodore Laurence!

Det er udelukket.
-Lad os få ham med.

Han er en rigtig dreng.
-Det er en klub for damer.

Jeg synes, vi skal gøre det.
Selvom vi er bange. Det er Laurie.

Det vil ændre alt.
-Afstemning! Op med hænderne.

Op med hånden. Det er Laurie.
-Udmærket.

Hvorfor udskyde det til i morgen?

Mine damer, det er mit kneb.
Jeg bør have skylden.

Jo overgav sig først
efter en masse smiger.

Jeg ønsker kun at sige,
som udtryk for min taknemmelighed ...

Fortsæt!

For at fremme det venskabelige forhold
mellem tilstødende lande-

-tilbyder jeg disse nøgler-

-til et lille postkontor, som jeg har lavet i
skoven ved dammen.

Fire nøgler.

Til dig, min kære. Meg, ja. Og til dig.
-Mange tak.

Den er til mig. Tak for jeres velvilje.
Jeg vil indtage min plads i klubben.

Velkommen, Laurie.

Goddag.
-Jo!

Daisy og Demi!

Hvor er I blevet store.

Gid du kunne undervise dem.

Jeg er her nu.
-Dejligt, du er hjemme.

Jeg tror, ensomheden går Beth på,
selvom hun ikke siger noget.

Hvor er Beth?
-Hun er ovenpå. Kære Jo.

Vi troede, hun havde fået det bedre,
men feberen svækkede hendes hjerte.

Tag dem, og find en god læge til hende.

Du skal bruge pengene i New York.
-Jeg tager ikke tilbage.

Jeg tager hende med til havet,
så hun kan genvinde sin styrke.

Hvornår kommer Amy hjem?

Vi ville ikke gøre hende bekymret.
-Ved hun det ikke?

Beth insisterede på, vi ikke sagde
noget.

Hun ville ikke ødelægge Amys rejse.

Amy har altid forstået
at slippe uden om livets trængsler.

Du skal ikke være vred på din søster.

Jeg kan ikke finde noget som helst.

Marmee, har du set min handske?
-Hvornår havde du den sidst?

Jo! Jo, hvor er du?

Jeg kan ikke finde min handske.
Jo, vi kommer for sent.

Hvor skal I hen?
-Du er ikke inviteret.

I skal noget med Laurie.
-Ja, det skal vi. Hold op med at plage.

Har du billetterne?
-I skal i teatret med Laurie.

Må jeg ikke nok komme med?
-Du blev ikke inviteret.

Du må ikke komme med.
Hold op med at klynke.

Jeg kommer aldrig nogen steder.

Beth har sit klaver. Jeg er ensom.
-Jeg kan lære dig akkorder.

Jeg vil ikke lære akkorder. Jeg vil ...
-Du vil da ikke trænge dig på.

Vi skal udholde kedelige hr. Brooke.
-Jeg synes godt om ham.

Jeg kan selv betale.
-Du kommer ikke med.

Beklager, men Jo har ret.
Du må komme med næste gang.

Kom så, Meg. Hold op med at trøste hende.

Må jeg ikke nok?
Det kommer du til at angre, Jo March!

Det vil du komme til at fortryde!

Lad være med at kigge sådan på mig!

TIL FAR

Jo!

Jeg syntes, skuespillerinden var ...
-Hun var utrolig dygtig.

Hun var virkelig dygtig.
-Hun var utrolig dygtig.

Farvel! Jeg elsker teatret.

Meg, du er meget bedre end hende,
selvom hun var god til at besvime.

Hvordan blev hun mon så hvid?

Hvor er hr. Brooke dog slesk.
-Jeg syntes, han var meget beleven.

Jeg skal lige skrive en idé ned.

Beth, hvad er din yndlingsøjenfarve?
-Lilla.

Hr. Brooke har blå øjne og en gammel
sjæl, hvilket er vigtigere end penge.

Har nogen taget min roman?
-Nej, hvorfor?

Amy, du har den.
-Nej, jeg har ej.

Jeg har den ikke.
Jeg ved ikke, hvor den er.

Sig det så!
-Jeg har brændt den!

Jeg har brændt din bog.
Jeg sagde jo, du ville få det betalt!

Rolig nu, Jo!

Undskyld, Jo.

Amy.

Du går kun op i at skrive.

Jeg kunne ikke såre dig ved at
ødelægge en kjole,-

-og jeg ville virkelig såre dig.

Jeg er virkelig ked af det nu.

Jo.

Du må ikke bære nag.

Tilgiv hende. Hjælp hinanden.

Så kan du begynde forfra i morgen.

Hun fortjener ikke min tilgivelse.

Jeg vil hade hende for evigt!

Godmorgen. Det er strålende vejr.
Sidste dag på floden. Hent skøjterne.

Jo, du lovede,
jeg måtte komme med sidste gang.

Vil hun opføre sig sådan for evigt?

Det var et hårdt slag for hende.
-Kan jeg slet ikke gøre noget?

Følg efter hende. Sig ikke noget,
før Laurie har fået Jo i godt humør,-

-og sig så noget venligt. Jeg er sikker
på, hun vil være venner igen.

Jo, vent! Jeg kommer nu!

Du sagde, jeg måtte komme med sidste gang!

Vent på mig!

Vent!

Jo!

Hold dig ved kanten.
Der er ikke sikkert ude midtpå.

Jo!

Jeg kommer nu!

Jo!

Kom nu, Jo!

Vent!

Jo!

Er du uskadt?
-Ja.

Hjælp!
-Det er Amy!

Kom, Jo!

Jo!

Hent en gren.

Jo!
-Amy! Amy!

Jeg kan ikke få vejret!
-Hjælp med at trække.

Amy, tag fat i grenen!

Undskyld. Min kære søster.

Hun sover.

Hvis hun var død,
ville det have været min skyld.

Hun skal nok klare sig.

Lægen mente ikke engang,
at hun ville blive forkølet.

Hvad er der i vejen med mig?

Jeg har lavet mange forsætter,
skrevet beklagende notater-

-og grædt over mine synder, men ...

... det lader ikke til at hjælpe.

Når jeg kommer i affekt,-

-bliver jeg så hensynsløs, at jeg kunne
såre hvem som helst og nyde det.

Du minder mig om mig selv.

Men du bliver aldrig vred.

Jeg bliver vred næsten hver eneste dag.

Gør du?

Jeg er ikke tålmodig af natur,-

-men efter 40 år er jeg ved at lære
ikke at lade det løbe af med mig.

Så vil jeg også gøre det.

Jeg håber, du klarer det bedre end mig.

Nogle er for ædle til at lade sig tøjle-

-og for stolte til at lade sig føje.

Jo.

Min kære Beth!

Du behøvede ikke komme.
-Jeg skulle ikke være rejst.

Vil du have noget? Drik noget vand.

Hvor er det dejligt at se dig.

Vi tager ud til havet,
så du kan blive rask.

Havet?
-Du skal danse, når Amy kommer hjem.

Hun tager ikke tidligt hjem, vel?
-Nej.

Godt. Er der noget nyt?
Hvad skriver hun?

Hun skriver, at Laurie er der.
Jeg er glad for, han er hos hende.

Han vil ikke besvare mine breve.

Savner du ham?

Jeg savner det hele.

Det ved jeg godt.

Skynd jer! Meg rejser i en uge.
-Vi kommer nu!

Du skal holde øje med Meg
og sikre dig, hun ikke bliver forelsket.

Det var sødt af Annie at invitere mig.

Tak, fordi jeg må tage med.
-Bare vær dig selv.

Og tag denne på til ballet.
Den var min, da jeg var i din alder.

Man skal ikke gemme smykker,
til man skal giftes.

Du skal have noget, der er dit alene.
Smukke sager skal nydes.

Ja, smukke sager skal nydes.

Gid jeg måtte tage med til ballet.

Er det en god idé
at lade hende tage af sted alene?

Piger må ud i verden
og træffe deres egne beslutninger.

Du må ikke glemme os.
-Det er kun en uge.

Den er smuk.
Den ville klæde mig godt.

Hun skal have pæne sko.

Tak for vognen, hr. Laurence.

Hvordan skal jeg gøre gengæld?
-Sludder.

Jeg hilste på hestene.
-Der er én ting.

Det er gået op for mig, at min datters
klaver lider under manglende brug.

Har nogen af pigerne lyst til
at komme og øve sig på det af og til?

Bare for at holde det stemt. Hvis de
ikke har lyst, gør det ikke noget.

Det vil de meget gerne.

Du er den musikalske pige.
-Jeg holder meget af det.

Jeg vil gerne komme, hvis De er sikker
på, jeg ikke forstyrrer nogen.

Ikke en sjæl.

Vi vil savne dig.
-Må jeg låne dine hårbånd?

Farvel!
-Jeg kommer snart tilbage.

Du må ikke blive gift.
Du må ikke blive forelsket.

Kom tilbage.
-Med det samme.

Tak.

Jeg er så spændt på i aften.

Hvilken kjole skal du have på i aften,
Meg?

Denne her.

Kan du ikke sende bud efter en anden?
-Jeg har ikke andre.

Har du kun én? Hvor er det morsomt.
-Nej, det er ej.

Du behøver ikke sende bud efter en,
Daisy. Jeg kalder dig Daisy nu.

Jeg har lagt en sød, lyserød kjole væk,
som det vil glæde mig, hvis du tager på.

Hvis det er i orden.
-Naturligvis.

Alle er bedåret af dig.
Du må beholde kjolen.

Jeg kan ikke beholde kjolen.
-Det skal du.

Mor dig, lille Daisy.

Laurie. Jeg vidste ikke, du ville
komme.

Det skulle være en overraskelse.
-Sikke en dejlig overraskelse.

Hvorfor kalder de dig Daisy?
-Det er mit kælenavn.

Meg er et fint navn.
-Det er ligesom at spille en rolle.

At være Daisy lidt.

Hvad ville Jo sige?

Du ville vel ikke gifte dig
med en af dem?

Muligvis.
-Du får en frygtelig hovedpine i morgen.

Synes du om mit udseende?
-Nej.

Hvorfor ikke?
-Jeg bryder mig ikke om tant og fjas.

Du er uforskammet.

Tilgiv mig, og dans med mig.
-Det ville være for ubehageligt for dig.

Jeg kan ikke lide din kjole,
men jeg synes, du er pragtfuld.

Mener du det?
-Ja.

Det er fjollet, men sig ikke noget til Jo.
Lad mig more mig i aften.

Så skal jeg opføre mig uendelig pænt
resten af livet.

Undskyld, John.

Silken var den første store udgift.

50 dollars er en del,-

-men sikkert ikke for meget for en kjole
-

-med alle de sager, det kræver nu om dage.

Det er ikke engang en kjole endnu.

Det er kun stoffet.

Javel.
-Jeg ved godt, du er vred, John.

Jeg kan ikke stå imod, når Sallie køber
alt, hun vil have, og har ondt af mig.

Jeg prøver at være tilfreds,
men det er svært.

Jeg er træt af at være fattig.

Jeg havde frygtet dette.

Jeg gør mit bedste, Meg.
-John.

Min kære, gode, hårdtarbejdende dreng.

Det var utaknemmeligt og ondt.

Hvordan kunne jeg sige det?

Måske mente du det.
-Nej, det gjorde jeg ikke.

Vi køber en frakke til dig også,
og så bliver vi to et flot syn.

Det har jeg ikke råd til, min egen.
-John ...

Jeg skal i seng.
-John.

Jeg er meget ked af, at du har måttet
undvære så mange smukke sager,-

-og at du er gift med en,
som ikke kan give dig dem.

Goddag, Amy.
-Jeg vil ikke tale med dig.

Du må ikke være vred på mig.
Undskyld min opførsel.

Har du drukket igen?
-Hvorfor er du efter mig?

Nogen er nødt til at være det.

Hvornår begynder du
på dit store kunstværk, Raphaella?

Aldrig.
-Hvorfor ikke?

Jeg er en fiasko. Jo er forfatter
i New York, og jeg er en fiasko.

Sikke en erklæring i en alder af 20 år.

Rom gjorde mig ydmyg, og jeg indså
i Paris, at jeg ikke bliver et geni.

Jeg opgiver mine kunstneriske
forhåbninger.

Hvorfor? Du har et stort talent.

Talent gør ikke en til et geni,
uanset hvor meget man prøver.

Jeg vil være en stor maler.

Jeg vil ikke være en ordinær klatmaler,
og jeg vil ikke forsøge længere.

Hvilke kvinder bliver også lukket ind
i geniernes rækker?

Brontë-søstrene?

Ikke andre?
Og hvem erklærer altid folk for genier?

Det gør mænd vel.
-De begrænser konkurrencen.

En indviklet måde at opmuntre mig på.
-Virker det?

Uanset om jeg var mand eller kvinde,
så er mit talent middelmådigt.

Middelmådigt?

Vil du så male dit sidste portræt af mig?
-Udmærket.

Nu, hvor du har opgivet dine
kunstneriske forhåbninger,-

-hvad vil du så stille op?

Forfine mine andre talenter
og blive en pryd for samfundet.

Der kommer Fred Vaughn ind i billedet.

Gør ikke nar.
-Jeg sagde bare hans navn.

Jeg håber ikke, I er forlovet.
-Nej.

Men vil I blive det,
hvis han går ned på knæ?

Højst sandsynligt.

Han er rigere end dig.

Førende damer har brug for penge.

Men det lyder sært, når det kommer fra
en af din mors piger.

Skal jeg skamme mig over
at gifte mig til penge?

Det er intet at skamme sig over,
så længe du elsker ham.

Vi bestemmer selv, hvem vi elsker.
Det er ikke noget, der bare sker.

Jeg tror, digterne er uenige.

Jeg er ikke digter. Jeg er blot en kvinde.

Og som kvinde
kan jeg ikke tjene mine egne penge.

Ikke nok til at kunne leve af
eller forsørge min familie.

Og hvis jeg havde penge, ville de
tilhøre min mand, så snart vi blev gift.

Hvis vi fik børn, ville de være hans,
ikke mine. De ville være hans ejendom.

Så du skal ikke påstå, at ægteskab
ikke handler om økonomi,-

-for det gør det.

Måske ikke for dig,
men det gør det sandelig for mig.

Det er Fred. Vil du knappe op?

Tak.

Hvordan ser jeg ud?
-Du ser smuk ud.

Du er smuk.

Fred! Jeg har savnet dig.

Det er Fred Vaughn og hans søster
Kate. I kender hr. Brooke.

Det er Meg, Amy, Beth og Jo.

Mig en fornøjelse.
-Hvor elegant.

Amy March. Husk det navn til senere.
-Det skal jeg sandelig nok.

Du havde nær ramt en båd.

Jeg ved noget, du ikke ved.
Har Meg måske forlagt en handske?

Hr. Brooke har den!
Hvordan ved du det?

Jeg så den i hans lomme.
-I al den tid?

Er det ikke romantisk?
-Nej, det er rædsomt.

Jeg troede, det ville glæde dig.
-At nogen vil bortføre Meg?

Bare vent, til nogen vil bortføre dig.

De kan bare prøve.
-Det gad jeg godt se.

"Vi ville aldrig have
elsket jorden så højt,-

-hvis vi ikke havde nydt
vores barndom der.

Hvis det ikke var den jord, de samme
blomster kom op af hvert forår,-

-som vi plukkede med vores små fingre.

Hvilken nyhed er
den behagelige monotoni værd,-

-hvor alt er velkendt og afholdt,-

-fordi det er velkendt."

Er det ikke godt?

Jeg elsker at høre dig læse højt, men
helst de historier, du selv har skrevet.

Jeg har ikke nogen nye historier.
-Hvorfor ikke?

Jeg har ikke skrevet nogen.

Du har blyant og papir.
Skriv noget til mig.

Det kan jeg ikke.

Det tror jeg ikke, jeg kan længere.
-Hvorfor ikke?

Der er alligevel ingen,
der vil høre mine historier.

Skriv noget til mig.

Du er forfatter. Det har du været,
inden nogen kendte eller betalte dig.

Jeg er meget syg,
og du skal gøre, som jeg siger.

Gør det, Marmee lærte os.
Gør det for andres skyld.

Hvis De går til Vermont,-

-vil fru Sewall i Keene, New Hampshire
give Dem kost og logi.

Tag hjem til pigerne.
Jeg kan godt klare det.

Nej, jeg bør være her. Jeg har skammet
mig over mit land hele livet.

De burde stadig skamme Dem.
-Det ved jeg godt. Det gør jeg også.

Goddag.
-Goddag, frue.

Har De sønner i hæren?

Jeg havde fire. Men to er blevet dræbt,
og den tredje sidder fanget.

Jeg skal hen til den sidste,-

-som ligger alvorligt syg på et hospital i
Washington.

De har ydet meget for Deres land.

Jeg tog selv af sted, hvis det nyttede,
men i stedet har jeg givet mine drenge.

Nu skal jeg finde et tæppe til Dem ...

... så De kan holde varmen.

Tak. Gud velsigne Dem.
-Gud velsigne Dem.

Fru March.
Der er telegram til Dem fra Washington.

Er Jo kommet hjem fra tante March?
-Nej, jeg har ikke set hende endnu.

Vil du have et ekstra par sko med?
-Tak. Jeg skal nå det sidste tog.

Hannah, tog du fars natskjorter?
-Ja.

Hvordan kan jeg hjælpe?
-Tak, fordi du er her.

Sig endelig til,
hvis jeg kan være behjælpelig.

Jeg skal nok se til pigerne hver dag.
-Tak for alt, De har gjort.

Gid Deres mand kommer sig hurtigt.
-Jeg har fundet sengetøj.

Medicinen, Hannah?
-Den er pakket.

Undskyld.
-Jeg ville tilbyde at ledsage din mor.

Jeg skal til Washington
på hr. Laurences vegne,-

-og det ville glæde mig
at kunne være hende behjælpelig.

Tak.
-Ingen årsag.

Hannah bestemmer i mit fravær.

Husk at se til familien Hummel.
Det bliver en hård vinter.

Er det nok til toget?

25 dollars? Det ligner ikke tante March
at være så gavmild.

Jeg gik ikke til tante March.
-Hvor har du skaffet pengene?

Jeg solgte kun, hvad der var mit.

Jo!
-Dit hår!

Din eneste pryd.

Det påvirker ikke landets skæbne,
så hold op med at jamre.

Jeg er stolt af at have dig som datter.

Jeg ville så gerne gøre noget for far.
Det er godt mod min forfængelighed.

Det kan blive pænt.
-Det ønskede jeg ikke.

Teddy.

Jo.

Jeg elsker jer højt. Vær søde mod
hinanden. Bed for, at far kommer sig.

Jeg kommer hjem, så hurtigt jeg kan.

Jeg elsker jer.

Jo.

Hvad er der? Er det far?

Nej.

Det er mit hår.

Sådan ville jeg også have det.
-Det ved jeg godt.

Hvornår skal du hjem til din bedstefar?
-Meget snart.

Det har du sagt flere gange.
-Korte svar gør livet let.

Han venter dig, så hvorfor rejser du ikke?

Det skyldes min medfødte lastefuldhed.
-Din medfødte ugidelighed.

Jeg vil kun plage ham, så jeg kan
lige så godt blive her og plage dig.

Du kan tåle det.
Jeg tror faktisk, du kan lide det.

Hold op.

Hvad foretager du dig?
-Jeg kigger på dig.

Jeg mener, hvad vil du foretage dig?
-Med mit liv?

Jeg er ved at skrive en opera.
-Det er spild af tid.

Hvad synes du, jeg skal foretage mig?

Arbejde for din bedstefar
og blive til noget.

Du er ikke rimelig.

Værsgo.

Den er virkelig god.

Hvornår tegnede du den?

Den dag på stranden.

Det var den første gang, jeg mødte
Fred.

Det er rigtigt.

Hvad laver han?

Han er på forretningsrejse til London.
Han kommer tilbage om et par uger.

Du må ikke gifte dig med ham.

Hvabehar?

Du må ikke gifte dig med ham.

Hvorfor ikke?
-Det ved du godt.

Nej.
-Jo.

Nej, Laurie. Nu er du tarvelig.

Hold op.
-Hvordan er jeg tarvelig?

Jeg har været nummer to efter Jo
i alting hele mit liv.

Jeg vil ikke være den, du nøjes med,
bare fordi du ikke kan få hende.

Det vil jeg ikke.

Ikke når jeg har elsket dig hele mit liv.

Jeg laver en afstøbning til Laurie
for at minde ham om mine pæne fødder.

Hr. Brooke skriver,
at far er meget svag, men i bedring.

Han skriver,-

-at mor er den bedstesygeplejerske, en
mand kunne ønske sig.

Gid alle brevene var fra mor.
-Jeg er taknemmelig for alle breve.

Passer mørklilla ikke til hr. Laurence?
-Bestemt. Mønsteret er meget flot.

Jeg må takke ham for
at lade mig spille på klaveret.

Jeg skal på indkøb i byen.
Jo, vil du skaffe mere brænde?

I har ikke besøgt familien Hummel.
-Vi har knap nok mad til os selv.

Jeg skal skrive min historie.
-Marmee sagde ...

Vi kan ikke gøre alt det,
Marmee sagde.

Jeg gør det altid alene.
I passer ikke jeres pligter.

Vi arbejder.
-Vi finder tid til det.

Det er flere uger siden.
-Nu sidder min fod fast!

Hold så op, Jo! Jeg kan ikke få den op!
Jeg mister min fod!

Jeg tager selv derhen.

Goddag. Det er til hr. Laurence.

Nu kommer hun.

Beth, se, hvad du har ...
-Her er et brev fra den gamle herre.

Se engang, Beth!

Jo, læs brevet.

"Frøken Beth March. Jeg har haft
mange par tøfler i mit liv,-

-men ingen har passet mig
lige så godt som dine.

De vil altid minde mig
om den blide giver.

Jeg vil gerne gøre gengæld og håber,
du vil tage imod gaven.

Din taknemmelige ven og ydmyge
tjener, James Laurence."

Åh, Beth!
-Hvor er det sødt.

Er det ikke smukt?
-Se, hvor det skinner.

Der er guld hele vejen om bagpå.

Hans håndskrift er smuk.
-Der er en lille skuffe.

Jeg vil gerne takke Dem for ...

Du minder mig meget om min lille pige.

Klaveret er dit. Jeg burde have
givet dig det for længe siden.

Tak.

Kære barn ...
Du er brændende varm.

Familien Hummel er meget syge.

Hun hviler sig.
-Er der noget, jeg kan gøre?

Hvad fejler hun?
-Skarlagensfeber.

Hvad er skarlagensfeber?
-Familien Hummels yngste er død.

Har I haft det før?
-Meg og jeg har, men ikke Amy.

Så må hun sendes væk.
-Jeg vil ikke sendes væk.

Jeg spørger tante March.
-Jeg kan ikke lide hende.

Det er for dit eget bedste.
-Skal vi sende bud efter mor?

Nej, vi må ikke gøre hende bekymret.
Gid vi havde penge.

Vi passer hende,
og så skal hun nok blive rask.

Det skal hun nok.

"Postkontoret i skoven
var en storartet foranstaltning,-

-og det blomstrede,
for meget passerede igennem det.

Poesi og pickles,
musik og honningkager,-

-invitationer, opsange
og sågar hundehvalpe."

Den handler om os.
-Ja.

Jeg elsker den. Den er anderledes
end dem, du plejer at skrive.

Er den for kedelig?
-Det er min yndlingshistorie.

Skriv en til. Bliv ved med at skrive.
-Det skal jeg nok.

Selv når jeg ikke er her.

Det må du ikke sige.
-Jeg skal fortælle dig noget.

Jeg har tænkt over det længe,-

-og jeg er ikke bange.

Nej.

Det er ligesom tidevandet. Det går
langsomt, men kan ikke standses.

Jeg standser det.

Jeg har standset det før.

Du og far vil komme jer,
og snart er vi alle sammen igen.

Vi kan ikke ændre Guds vilje.
-Gud har ikke mødt min vilje endnu.

Jos vilje skal ske.

Amy? Kom her.

Ja?
-Sæt dig ned.

Hvis du opfører dig pænt,
bliver denne ring en dag din.

Er det rigtigt?

Hvis du opfører dig som en pæn ung
dame.

Du er familiens håb nu.

Beth er syg, Jo er fortabt,-

-og jeg hører, at Meg har fået fordrejet
sit hoved af en ludfattig privatlærer,-

-så du må forsørge dem alle sammen ...

... og dine forældre på deres gamle dage.

Så du må gifte dig godt.

Og redde din familie.

Det var alt, hvad jeg ville sige.

Gå du bare tilbage til dit lille maleri.

Goddag, tante March.

Laurence-drengen har lige været her.
-Har han det?

Sikke en skuffelse, han er blevet.
Det må være hans italienske blod.

Hvornår kommer han tilbage?

Han er rejst til London.

Hvorfor?

Hvad skal du diskutere med ham?

Jeg har lige fortalt Fred Vaughn,
at jeg ikke vil gifte mig med ham.

Meg.

Jeg kommer hjem og hjælper med
børnene.

Jeg er bare meget bekymret for Beth.

Jeg har bedt om fri.
Jeg skal nok tage mig af børnene.

Du skal sende stoffet til kjolesyersken
hurtigst muligt.

Det kan jeg ikke.
-Ikke et ord mere.

Du skal have den kjole.
Jeg klarer mig med min gamle frakke.

Det er afgjort.
-Det kan jeg ikke.

Jeg har solgt stoffet til Sallie.

Har du det?

Jeg vil ikke have, at du er ulykkelig.
-Det kan jeg ikke være.

John Brooke er min ægtemand,
og jeg er hans hustru.

Hannah! Bare rolig.

Hvad skal vi gøre?

Vi må sende bud efter jeres mor.

Marmee.
-Hun har fået det værre.

Jo, hvordan har hun det?
-Mine piger. Min kære Beth.

Hannah, lav noget suppe.
Jo, hent is. Vi skal have afkølet dig.

Hvem er hos far?
-John blev hos ham.

Vi skal have skiftet sengetøjet.
Vi flytter dig, min søde pige.

Hvor ser hun ud.
-Lige et øjeblik.

Bare rolig.

Vil du ikke nok kæmpe?

Du må ikke gå stille bort.
Du skal kæmpe.

Kæmp til det sidste, og vær stærk.

Du må ikke bare gå stille bort, Beth.

Marmee?

Marmee?

Marmee.

Jo.

Glædelig jul, Beth.

Den skal være midti.
Du tager siderne først.

Der er ikke plads
til min popcorn-guirlande.

Du lader pynten gå til spilde.
Siderne er det allervigtigste.

Her kommer en julegave til familien March.

Du godeste! Far!

Far!

Mine pigebørn.

Hvor er I blevet store.

Åh, Beth. Glædelig jul, min egen.

Glædelig jul til hver og en.
-Glædelig jul, far.

Gudskelov, du er hjemme.
-Gudskelov for dig.

Nu kan jeg være vred på dig personligt.

Tænk, at det er min bryllupsdag.

Hvad er der i vejen?
-Ikke noget.

Jo.

Vi kan rejse med det samme.
Jeg kan tjene penge.

Jeg kan sælge historier, lave mad
og gøre rent. Jeg kan forsørge os.

Du skal være skuespillerinde og leve
livet på de skrå brædder.

Lad os stikke af.

Jeg vil gerne giftes.
-Hvorfor?

Fordi jeg elsker ham.

Du bliver træt af ham i løbet af to år.
Vores liv vil være spændende for evigt.

Bare fordi jeg har andre drømme
end dig, er de ikke ligegyldige.

Jeg vil have et hjem og en familie.

Og jeg er villig til at knokle og kæmpe,
men jeg vil gøre det sammen med John.

Jeg kan ikke holde ud, at du forlader mig.

Du må ikke rejse.
-Jo.

Jeg forlader dig ikke.

Og desuden ...

... bliver det din tur en skønne dag.

Jeg vil hellere være en fri pebermø
og styre min egen kano.

Det vil jeg.

Tænk, at vores barndom er slut.

Den ville slutte før eller siden.

Og sikke en lykkelig slutning.

Det er et umådeligt stort løfte
at give sig selv til en anden.

Det er en gave, der altid gives, inden
prisen eller belønningen åbenbares.

Jeg erklærer jer hermed
for ægtefolk at være.

Værsgo at kysse bruden.

Du behøver ikke følge mig til vognen.
-Det gør jeg gerne.

Jeg håber, du bliver lykkelig nu,-

-hvor du har ødelagt dit liv, ligesom da
din mor giftede sig med din far.

Tak for venligheden og festen.
-Det var så lidt.

Tak, tante March.

Jeg bryder mig ikke om at blive kysset.
-Jeg beklager.

Du vil beklage, når du ikke synes om
kærlighedslivet i en hytte.

Det kan ikke være værre,
end hvad man oplever i store huse.

Jeg forstår udmærket,
hvad du mener, lille frue.

Jeg opfatter alt.
-Det ved vi.

Og du tager ikke helt fejl.

Måske har jeg ikke altid ret,
men jeg tager aldrig fejl.

Her har vi familiens
eneste fornuftige medlem.

Jeg kan ikke klare mere.
Det kan du nok forstå.

Marmee! Marmee!
Tante March skal til Europa.

Og hun vil have mig med!
Det er vidunderligt!

Nu ved jeg,
hvorfor jeg læste højt i alle de timer.

Nej, hun vil have mig med.

Som sin ledsagerske.
-Til Europa med dig?

Jeg skal forbedre mit maleri og mit fransk.

Du bryder dig heller ikke om fransk, vel?

Det er vidunderligt, Amy.

Far! Jeg skal til Europa!

Meg er blevet gift,
Amy er rejst til Europa,-

-og nu, hvor du har taget eksamen,
skal du på en lang ferie.

Jeg er ikke god ligesom Beth,
så jeg er vred og rastløs.

Du behøver ikke blive her.

Skal vi stikke af og blive sørøvere?

Nej, lad være.
-Vi er nødt til at tale om det.

Jeg har elsket dig altid, Jo.
Jeg kunne ikke lade være.

Jeg har prøvet at vise det uden held,
men nu må du lytte-

-og give mig et svar,
for jeg kan ikke fortsætte sådan her.

Vil du ikke nok lade være?
-Jeg har opgivet alt, du ikke synes om.

Det er jeg glad for. Jeg har ventet
og aldrig beklaget mig, fordi jeg ...

Jeg gik ud fra, du ville elske mig, Jo.

Jeg ved godt, at jeg ikke er god nok ...
-Jo, du er.

Du er alt for god til mig. Jeg er
taknemmelig og meget stolt af dig.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan
elske dig, sådan som du ønsker.

Kan du ikke det?
-Nej.

Jeg kan ikke ændre mine følelser, og ...

... og jeg ville lyve, hvis jeg sagde,
at jeg gjorde det.

Jeg er meget ked af det, Teddy.

Jeg er ked af det,
men jeg kan ikke gøre for det.

Jeg kan ikke elske nogen anden.

Vores ægteskab ville gå galt.
Vi ville blive ulykkelige.

Jeg ville være en sand helgen.
-Det kan jeg ikke. Jeg har forsøgt.

Hvorfor forventer alle det så?

Hvorfor siger du det? Sig ja, og lad os
være lykkelige sammen.

Jeg kan ikke sige oprigtigt ja.

Du vil indse, at jeg har ret,
og takke mig for det.

Så vil jeg hellere hænge mig, Jo.
Jeg vil hellere være død.

Det må du ikke sige.

Teddy.

Du vil finde en dejlig, dannet pige,-

-som vil elske og tilbede dig
og blive en god frue i dit smukke hus.

Men det ville jeg ikke. Se på mig.
Jeg er jævn og kejtet og sær.

Jeg elsker dig, Jo.
-Du ville skamme dig over mig.

Vi ville ikke kunne lade være med
at skændes ligesom nu.

Jeg ville hade selskabslivet, og du mine
skriverier, og vi ville blive ulykkelige.

Vi ville fortryde det,
og alt ville være rædsomt.

Er der mere?

Nej.
-Godt.

Bortset fra ...

Jeg tror aldrig, jeg vil gifte mig.

Jeg er tilfreds, og jeg elsker min frihed
for højt til at opgive den.

Jeg tror, du tager fejl. Du vil gifte dig.

Du vil finde en, som du vil leve og dø
for, for det er sådan, du er.

Og jeg vil se på.

Jeg ville ikke forstyrre, mens du skrev.
-Det gør jeg ikke længere.

Det reddede hende ikke.

Du er alt for ensom her, Jo.

Vil du ikke gerne tilbage til New York?
Hvad med din ven Friedrich?

Var det ikke det, han hed?
-Nej.

Jeg ødelagde vores venskab med min
vrede ligesom alt andet.

Jeg får ham nok aldrig at se igen.
-Det ville ikke afskrække en ægte ven.

Gid det var sandt.

Hvis jeg var en pige i en bog,
ville det være så nemt.

At opgive alt med glæde.

Laurie kommer hjem.
-Gør han det?

Amy har skrevet. Hun kommer hjem.

Hun er knust over Beths død.

Tante March er meget syg,
så Laurie ledsager dem.

Det er pænt af ham.

Hvad er der?
-Det ved jeg ikke.

Jeg har altid været ganske tilfreds
med min familie.

Jeg forstår det ikke.

Måske ...

Måske var jeg ...

... lidt for hurtig til at afvise ham.

Laurie.

Elsker du ham?

Hvis han spurgte mig igen,
tror jeg, at jeg ville sige ja.

Tror du, han vil spørge mig igen?
-Men elsker du ham?

Jeg ønsker at blive elsket.

Jeg vil elskes.
-Det er ikke det samme som at elske.

Det ved jeg godt.

Jeg føler bare ...

Jeg føler bare, at kvinder ...

... har forstand og sjæl
såvel som hjerte.

Og de har ambitioner og talent
såvel som skønhed.

Jeg er dødtræt af, at folk siger,
kvinder kun er egnet til kærlighed.

Jeg er dødtræt af det!

Men jeg er så ensom.

Jeg kunne ikke lade dig rejse alene,
når tante March er så syg.

Selvom du foragter mig.

Jeg foragter dig ikke, Laurie.

Beth var den bedste af os.

Jeg gifter mig ikke med Fred.

Det har jeg hørt.

Du er ikke forpligtet
til at sige eller gøre noget.

Jeg elskede ham ikke, som jeg burde.

Vi behøver ikke tale om det.

Min kære Teddy.

Jeg savner dig mere,
end ord kan udtrykke.

Jeg troede engang, at den værste
skæbne var at være en hustru.

Jeg var ung og dum.

Men jeg har ændret mening. Den
værste skæbne er at leve uden dig.

Det var forkert af mig at afvise dig
og stikke af til New York.

Jo.

Jo. Jo.

Jo.

Vågn op. Vågn op.

Teddy! Du er tilbage!

Er du glad for at se mig?
-Ja.

Jeg var bekymret.

Sæt dig ned.

Hvordan har Amy det?
Har hun plaget dig med sin pyntesyge?

Ja, men det synes jeg om.

Kom hun ikke direkte hjem?
-Hun er hos Meg med din mor.

Jeg kunne ikke få min hustru
ud af deres kløer.

Din hvad?

Det skulle have været en
overraskelse.

Vi var forlovet og ville vente,-

-men nu er vi ægtefolk.

Du og Amy?
-Ja.

Er I forelskede?
-Ja.

Jeg vil sige noget,
og så glemmer vi det.

Jeg har altid elsket dig. Men min
kærlighed til Amy er anderledes.

Jeg tror, du havde ret.
Vi ville have slået hinanden ihjel.

Ja.

Jeg tror, det er skæbnen.

Åh, Teddy.

Du er den eneste, der kalder mig Teddy.

Hvad kalder Amy dig?

Deres Nåde.
-Det lyder som hende.

Det passer til dig.

Kan vi stadig være venner, Jo?

Naturligvis, min dreng. Altid.

Har Laurie fortalt dig det?
-Ja.

Jeg er glad på dine vegne.

Det er skæbnen.
-Hvor er jeg lettet. Tak.

Jeg ville skrive til dig og forklare,
men det hele gik så hurtigt.

Jeg var bange for, du ville blive vred.
-Nej.

Er du ikke vred på mig?

Livet er for kort til
at være vred på sine søstre.

Jeg savner hende meget.
-Det ved jeg godt.

Tak.

Hr. Laurence.

Jo.

Åh, Jo.

Jeg kunne ikke få mig selv til ...

Huset er ikke det samme uden hende, og ...

... jeg kunne ikke gå ind,
når hun ikke ville være der.

Jeg er ikke noget nær min søster,-

-men jeg vil gerne være en ven,
hvis De vil lade mig være det.

Godt.

TIL BETH

mukkede Jo liggende på

Kære hr. Dashwood.

Jeg har vedlagt de første kapitler
af et værk, jeg lige er begyndt på.

Det kunne være en historie for unge
mennesker, men den er nok kedelig.

Jeg sender den for det tilfælde, den
skulle være noget værd,-

-hvilket jeg betvivler.

Jo March.

Jeg troede, hun hadede mig.

Derfor kan hun godt lade dig arve
huset.

Hvad med dig og John?
-Jeg kan ikke magte sådan et stort hus.

Jeg vil gøre noget, som ville få
tante March til at vende sig i graven.

Det ville jeg ikke have noget imod.
-Hun ville kun vende sig en enkelt gang.

Hvad vil du gøre?

Jeg vil åbne en skole.

Vi har ikke haft en god skole, og nu kan
kvinder gå på college.

Det bør være en skole til Daisy.

Hvad med Demi?

Jeg åbner en skole for drenge og
piger.

Hvad med at skrive?

Hvad mener du?
-Hvad arbejder du på?

Jeg er begyndt på noget,
men det er ikke ret godt.

Alle kan lide det, du skriver.
-Nej, de kan ej.

Det kan jeg.
-Det handler bare om vores enkle liv.

Hvem vil være interesseret i en historie
om en families sorger og glæder?

Det har ingen betydning.

Måske er det, fordi ingen skriver om
det.

Det giver ikke noget betydning
at skrive om det. Det afspejler det blot.

Det mener jeg ikke. At skrive om det
vil gøre det betydningsfuldt.

Hvornår er du blevet så klog?

Det har jeg altid været,
men du så kun mine fejl.

Som du ikke havde nogen af.

Kære frøken March.
Jeg har læst kapitlerne, De sendte,-

-og jeg er enig i,
at de ikke er ret lovende.

Men send endelig flere skandaløse
historier, hvis De har nogen.

Eller rettere Deres veninde.

Jeg undskylder for spøgen.
Jeg kunne ikke lade være.

Kom ned, Jo!

Jeg kommer nu!

Jeg er dødsulten.

Måske skal du vente.
-Jeg er skrupsulten.

Men du har en gæst.
-Jeg kender ikke nogen.

Undskyld, jeg trænger mig på.

Det er dig.

Goddag.

Goddag. Josephine March.
Jeg bliver kaldt Jo.

Er det dig, Josephine?
Velkommen. Det er Kitty og Minny.

Og du har allerede mødt vores
professor.

Han er en meget dannet
mand.

Din mor fortæller, du er forfatter.
Jeg skriver dagbog.

Her er mange interessante mennesker.
Intellektuelle og europæere ...

Jeg håber, det er i orden.
Jeg fik din adresse af fru Kirke.

Hvem er De?
-Undskyld, jeg trænger mig på.

Jeg var i nærheden og ville ...

Men jeg går nu.
-Nej.

Bliv endelig. Vi har plads nok.
-Hvem er den mand?

Jeg vil ikke være til besvær.
-Du må endelig blive.

Jeg hedder Laurie. Hvem er De?
-Friedrich Bhaer.

Vi boede på samme pensionat i New York.

Jo, han er meget flot.

Vil De blive i New York?

Jeg er blevet tilbudt
et professorat i Californien.

Og da intet binder mig her ...

... vil jeg drage vestpå.

Det er nyt land, og de har ikke så
meget imod immigranter.

Måske skulle jeg drage vestpå.

Du er ikke immigrant,
så måske skulle du blive hjemme.

Jeg rejser.

Det er et smukt instrument.
Hvem af jer spiller?

Det var min søster, Beth.

Vi spiller alle lidt, men ...
-Men ikke så godt som hende.

Det er meget svært at miste en søster.

Det gør mig ondt.

Spiller De?
-Ja, det gør jeg.

Det ville glæde os, hvis De ville spille.

Hun ville ikke ønske,
at klaveret var tavst.

Jeg vil ikke støde nogen.
-Ikke det mindste.

Det var dejligt at møde Dem.
-I lige måde.

Farvel.
-Det var en fornøjelse, hr. Bhaer.

Farvel, Laurie.
-Farvel.

Tak for alt.
-Det var dejligt.

Hvis du kommer til Californien ...

... vil jeg meget gerne se dig.

Det ved jeg ikke, om jeg gør, men tak.

Nå, men farvel.

Farvel.

Hvad er der?
Hvorfor kigger I sådan på mig?

Sikke en dejlig mand. Gid han kommer
igen.

Han kunne blive en af mine gode
venner.

Han kom ikke for din skyld, far.
Jo, du elsker ham.

Hvabehar? Nej, jeg gør ej.
-Jo, du gør.

Jeg er halvt så klog som dig,
men det er tydeligt.

Du elsker ham. Ikke sandt?
-God fornemmelse. Du elsker ham.

Jeg har aldrig set dig så glad.
Er det ikke kærlighed?

Du må efter ham. Gør hestene klar.
Vi kan nå det, inden han tager toget.

Jeg tager med.
-Jeg tager ikke af sted.

Jo, du gør. Amy har ret.
-Præcis.

Tænk, at jeg skal gøre en vogn klar,
så Jo March kan jagte en mand.

Han flytter til Californien.
-Han bad om en grund til at blive.

Det regner udenfor.
-Og hvad så? Jeg skal gøre dig i stand.

Laurie, vil du så gøre hestene klar?

Du spørger aldrig til min mor,
selvom du ved, jeg har besøgt hende.

Jeg går ud fra, hun stadig er i live.
-Men jeg spørger til din mor.

Jeg aner ikke hvorfor.
-Du misforstår mig bevidst.

Det er sandt. Hvad vil de nu?
-Aner det ikke.

Far, skal du udgive det?
-Hvad sker der med pigebørnene?

Har du resten af bogen?
-Hvad for noget?

VI LEGER PILGRIMME

Jeg prøver at ordne dit hår.

Stands vognen!

Stands! Ud med dig, Jo.

Af sted! Kys ham kærligt!

Hvorfor giftede hun sig ikke med naboen?

Fordi naboen gifter sig med hendes søster.

Javel ja. Naturligvis.

Hvem gifter hun sig så med?
-Hun gifter sig ikke med nogen af dem.

Nej.

Nej, det går slet ikke.
-Hun siger jo, at hun ikke vil giftes.

Hvem går op i det? Piger vil læse
om ægteskab, ikke konsekvens.

Det er ikke den rette slutning.
-Den rette slutning er den, der sælger.

Tro mig. Hvis De afslutter
Deres fornøjelige bog med,-

-at heltinden bliver pebermø,
så vil ingen købe den.

Den vil ikke være værd at trykke.

Ægteskab har altid handlet om
økonomi. Selv i skønlitteratur.

Det er romantik.
-Det er beregnende.

Vær nu sød at afslutte bogen sådan.
-Udmærket.

Af sted! Kys ham kærligt!

Af sted, Jo!

Jo!

Du må ikke rejse. Jeg vil have, du
bliver.

Vil du det?

Så vil jeg aldrig rejse.
-Jeg vil have, du bliver.

Jeg har intet at tilbyde dig.
-Det er lige meget.

Mine hænder er tomme.
-De er ikke tomme.

Jeg elsker det. Det er romantisk.

Det er meget bevægende og
følelsesladet.

Tak.

Vi kunne kalde kapitlet "Under paraplyen".

Det er godt.
-Perfekt.

Angående kontrakten,-

-så er jeg villig til at give Dem fem
procent af indtægterne.

Så jeg får fem procent af fortjenesten.
-Fem procent af nettofortjenesten.

Hvad med et forskud?

Jeg løber risikoen ved at trykke bogen.
-Ja, men det er min bog.

Sælger den godt, tjener vi begge
penge.

Hvis ikke, kan jeg fortsætte driften.

Så jeg får intet, hvis den falder
igennem.

Jeg giver 500 dollars for rettighederne.

Rettighederne?
-Til genoptryk og den slags.

Fortsættelser, figurer til andre historier.
-Er det noget værd?

Kun hvis den bliver en succes.
-Det er vist noget, jeg gerne vil eje.

Havde familien ikke brug for pengene?

Det var derfor, jeg ønskede et forskud.

Nej, det er for risikabelt.
Jeg vil kun betale for rettighederne.

Behold de 500 dollars,
og så beholder jeg rettighederne.

Og jeg vil have ti procent af
indtægterne.

Fem en halv procent.
Det er yderst gavmildt.

Ni procent.
-Seks procent og ikke mere.

Hvis jeg lader min heltinde gifte sig for
pengenes skyld,-

-skal jeg have nogle af dem.

6,6 procent.

Det er en aftale.

De kan tænke over det med
rettighederne.

Jeg har besluttet mig.
Jeg vil eje min egen bog.

PLUMFIELD AKADEMI

Hvor er hun?
-Hun er her!

Kom nu!

Prøv at skrive et B.

Tillykke!

PIGEBØRN

BASERET PÅ
LOUISA MAY ALCOTTS ROMAN

Undertekst oversat af:
Louise Munk Alminde