Original subtitles

Hvis der er en ting, der er sikker...

så er det, at ting ofte bliver værre, inden de bliver bedre.

Er du okay? Sig noget.

Hvad sker der?

Em, jeg er meget bange.

Det hele skal nok gå.

Hvor er vi?

Mor laver stadig for meget mad. Gamle vaner er sejlivede.

- Tror du, det er en vane? - Måske.

Eller måske hendes måde at holde mindet om far i live.

Hun spiser ikke engang maden. Vi har altid en masse rester.

Hvordan holder du mindet om ham i live?

Der er ret fjollet. Det er en sang, han plejede at synge.

Derhjemme, i bilen. Hvor han end kunne.

Når jeg hører den nu, hører jeg kun hans stemme over sangerens.

Som om det var min fars sang. Jeg glemmer, at den er med et band.

- Taler I ofte om ham? - Egentlig ikke.

Nogle gange. Hun synes ikke om at tale om ham.

Hvorfor ikke, tror du?

Fordi hun ikke har alle svarene.

På hvilke spørgsmål?

Tror du, vi får far at se igen?

Før var hun religiøs og bad tit. Himlen holdt hendes tro i live.

Men nu ved jeg ikke længere.

I burde måske tale om det?

Hun synes ikke om at tale om, hvad der sker, efter at folk dør.

Din mor er her.

Kom her.

Vær stærk, okay?

Hun har brug for dig, nu mere end nogensinde.

Tror du, vi far at se igen?

Tror du, vi får far at se igen?

Vi så ham i dag.

Jeg mener her, med os.

Det vil jeg gerne tro.

Du sagde, at han venter på et særligt sted.

- I himlen. - Så bliver vi en familie igen.

En dag.

Min mor sagde engang:

Hvis du har følt, at der ikke var nogen mening med livet.

At tingene ikke stemmer.

Så stands op og lyt.

Der er øjeblikke, begravet i stilhed.

Jeg elsker dig.

Er du parat til at gå?

- Bank, bank. - Hvem der?

- Forstyrrende spøgelse. - Hvilket forstyrrende...

- Sagde du til klassen, jeg er din helt? - Jeg vil være som dig, supermor.

Jeg er ikke en superhelt. Det er du!

Du er den rigtige helt.

Det kan blive svært for hende at tilpasse sig til ikke at kunne se.

Kan synet vende tilbage?

Det syn, hun har nu, er så godt, det kan blive.

Findes der em form for behandling?

Det vil jeg fraråde.

Vi ved ikke, om et indgreb ville forbedre hendes syn.

Lillian vil gå igennem stadier med fornægtelse og vrede.

Depressionen kan blive ødelæggende uden behandling.

Du må få hende til at acceptere det.

- Det er ikke retfærdigt. - Rebecca, du må give hende håb.

Vi må forberede os. Jeg har en ven, som kan hjælpe.

Mor?

Mor.

Jeg er her, skat.

- Moster Becca? - Jeg er her, skat.

Jeg kan ikke åbne øjnene.

- Jeg vil se mor. - Det ved jeg.

Det hele skal nok gå.

Vi klarer os.

Hvad kan du huske fra bagefter?

Min mors stemme.

Hun kaldte på mig.

Hvad gjorde du?

Jeg gik ud af bilen.

Kunne du se noget?

Nej, men jeg kunne høre min mors stemme.

Hvad sagde hun?

"Kom til mig, Lilly."

Fulgte du din mors stemme?

Ja, og jeg hørte en eksplosion. Det er alt, jeg kan huske.

MODEREN DØDE VED KOLLISIONEN, MEN I DET BRÆNDENDE KØRETØJ.

Hvordan gik det i dag?

Der var en lille forbedring.

- Samantha. Lilly, hun... - Stemmerne igen?

I morges, i butikken,

spurgte hun, om hendes ven måtte komme med hjem.

Det er normalt for børn i hendes alder at have fantasivenner.

Med tanke på hendes situation er det måske gavnligt for Lilly.

Jeg er bange for, at hun tror, de findes i virkeligheden.

Der er mange studier af børn, som skaber fantasivenner

for at kunne håndtere traumatiske oplevelser.

Hun vokser fra det.

Forleden, hjemme hos Kelly...

Lilly beskrev noget, som om hun kunne se det.

Hun sagde, at stemmerne fortalte hende det.

Det er normalt for nogen i Lilly tilstand

at udvikle forbedret hørelse. Hun kan have hørt en samtale.

Det er bare hendes krop, der tilpasser sig.

Hun skal bare ikke tro, at alt, hun hører, er sandt.

At verden er, hvad stemmerne siger til hende.

Hallo?

Sæt nu hun en dag går over gaden

og tror, det er sikkert, når det ikke er det.

- Jeg ønsker, at hun... - Skal se?

Ja.

Rebecca, Lilly gennemgår noget meget svært.

Den modgang påvirker også familiemedlemmer.

Hvorfor græder du?

Jeg har begået en fejl.

Er det derfor, du græder?

Ja.

- Hvad hedder du? - Alison.

- Jeg hedder Lilly. - Jeg mistede mit barn.

Jeg er en forfærdelig mor.

Må jeg blive dit barn?

Må jeg blive dit barn? Tag mig med hjem!

- Moster Becca! - Tag mig med hjem!

- Lil, er du okay? - Hun råbte ad mig!

- Hvem råbte ad dig? - Alison.

Kom her, alt er godt.

Bare træk vejret. Du er okay.

Du er okay.

Holder du af musik?

Lilly, når du hører ubehagelige stemmer

skal du tage dem her på. Så forsvinder de onde stemmer.

Der er du.

- Hej. - Hej.

- Hvad hører du? - TED Talk.

- Hvem var taleren? - William Arden.

Jaså? Ja, det kunne man jo ønske.

Dit design er fremragende. Snart står du på scenen og forklarer

hvordan du forandrede livet for folk med funktionsnedsættelser.

Jeg synes ikke om at stå på en scene, ved du.

Jeg håber, jeg slipper for at skulle op under middagen.

Det er kun rimeligt, at du skal tale.

Jeg har det dårligt med at stå foran alle de mennesker.

Det føles mere som at bede om velgørenhed.

- Hvorfor siger du det? - Halvdelen vil bare tjene penge.

Og den anden halvdel, som ikke tænker på det?

Det er vel dem, der lytter.

- Kan du se lyset? - Nok til at se, hvornår jeg skal gå.

- Skal jeg trykke på knappen? - Nej, ellers tak.

Undskyld... Hvor finder jeg godnathistorier for børn?

Undskyld, men jeg arbejder ikke her.

Det troede jeg. Undskyld.

De er sikkert i nærheden. Kig et par rækker herfra.

- Og du arbejder ikke her? - Nej.

- Okay, tak... - Lillian.

Lillian. Jerry Morris.

For resten, har du et tip til en 9-årig?

Nå da, den var svær.

- Matilda, ville jeg sige. - Okay, det vil jeg huske.

- Tak, hav en god dag. - I lige måde.

Aldrig at kunne se igen. Jeg troede, at det var enden.

Men det var ikke vejens slutning. Kun en ny retning.

- Hejsa. - Hej.

- Hvad hedder du? - Lilly.

Lilly, jeg er faret vild og har brug for hjælp.

- Kan du hjælpe mig? - Jeg kan forsøge.

Jeg skal hen til skolen for at hente min niece, Lisa.

Hun er på din alder. Går du der?

Nej, jeg får hjemmeundervisning.

Dejligt. Tror du, at du kan vise mig, hvor skolen er?

Jeg skal hente hende.

Du kan måske tage med? Du og Lisa kan blive venner.

Kan jeg hjælpe dig?

Jeg spurgte bare den lille dame om vej.

- Jeg har ikke set dig før. - Jeg er på gennemrejse.

- Jeg kan sikkert finde vej. - Fint.

Hej, skat. Skal vi gå ind?

Hvad siger du til at lægge et puslespil?

Nå, hvad skete der?

Jerry, nogle børn har al heldet i verden.

- Lillian Arden? - Kan jeg hjælpe dig?

- Diana Lee, jeg har en tid klokken to. - Du er tidlig på den.

Bussen er altid forsinket. Jeg tog tidligere af sted i dag. Er det okay?

Det forstår jeg godt. Kom indenfor.

Nogle dager er bedre end andre.

Det er svært at komme videre uden ham.

Det bliver lettere med tiden.

- Lillian... - Lilly.

Lilly.

Er du spirituel?

Jeg er åben for muligheden.

Ved du, hvad der sker, når man dør?

Jeg har læst, at du er et medium.

- Jeg var. - Hvorfor stoppede du?

Tragedier er en del af livet.

Det opbygger ens karakter.

Andre kan give en håb, på en underlig måde.

Nogle nedbryder en. Knuser ens hjerte og ødelægger ens sjæl.

Får en til at opgive håbet.

Formålet. Med livet.

Nogen sagde til mig

at man skal tilpasse sig til livet.

Det her kan man ikke tilpasse sig til.

Jeg tror, at man kan overvinde alt.

Har du børn, Lilly?

- Hej. - Hej.

- Må jeg følges med dig? - Hvor skal du hen?

Jeg skal hjem, et par gader i den retning.

- Ja, jeg vil gerne have selskab. - Jeg hedder Madison. Hvad hedder du?

Hyggeligt at møde dig. Jeg hedder Lilly.

- Må du gå så langt for dine forældre? - Jeg ledte efter mr Wiggy.

- Mr Wiggy? - Ja, min kat.

- Han stikker af gennem vinduet. - Fandt du ham?

Nej. Men jeg stiller mad ud. Han finder altid hjem.

Det er godt, at han ved, hvor han hører til.

- Er det dine venner? - Nej, mr Wiggy er min eneste ven.

Han finder hjem igen.

Er det svært at gå, når du ikke kan se?

Det er svært i regnvejr. som regel er det let, takket være min stav.

- Er du gået ind i noget? - Da jeg var yngre, i et klatrestativ.

- Gjorde det ondt? - Ja!

Jeg håber, du ikke går ind i noget igen.

Tak, jeg vil forsøge.

- Her stopper jeg. - Bor du her?

Ja.

- Er du ny her? - Lidt.

Jeg går tit denne vej, og jeg vil lytte efter mr Wiggy.

Tak!

- Tak for selskabet. - Selv tak.

Held og lykke med mr Wiggy.

Jeg har set dig synge karaoke, og det er virkelig...

Jeg synes, du er dygtig!

- Hvad så? - Hun har puttet dem.

Jeg burde gå. Jeg har det skidt med at overlade hende til tvillingerne.

I trænger til en pause!

Næste gang bliver du hjemme, og så kan Anne komme.

- Det må være hårdt. - Nogle gange.

Men så ser jeg deres ansigter...

At skabe sådanne liv... Det kan ikke beskrives.

- Nej, I har nogle dejlige børn. - Tak.

- Du må være stolt. - Ja.

- Næste gang ses vi hos mig. - Helt sikkert.

- Lad mig følge dig ud. - Godnat, hils Anne.

Det skal jeg nok.

Tak, fordi du kom. Hils Anne og tvillingerne.

De får snart brug for venner. Du og Lilly burde overveje det.

Faktum er...

Kan vi tale om forhold?

Jeg vil høre om kompromisser. Hvordan fungerer det?

Der er han. Will, ikke? Kom nu.

Ja! Hvad er jeg gået med til?

Emily giver sin kollega råd om forhold. Vi taler om kompromisser.

Man skal indgå kompromisser. Det handler om at give og tage.

I Emilys tilfælde handler det mere om at tage og tage.

At finde fælles grund er en konstant udfordring. Hvis man ikke engang er

på samme strand som sin partner, vil det aldrig fungere.

- Især hvis man vil have børn. - Det er det klogeste, du har sagt.

Jeg er parat til fælles grund, hvis du er det.

Når man har fundet den rette, vil man ikke være adskilt et øjeblik.

Al tid i verden med den person er ikke nok.

Så indser man, hvor kort livet egentlig er.

Tager du noter?

- Jeg elsker dette hus. - Gør du?

- Jeg har aldrig set det. - Fjols.

Det er virkelig storslået.

Jeg arvede en del efter mine forældre. Jeg har ikke fortjent noget af det.

De ønskede, at du havde det godt. Det er sådan, gode forældre gør.

Sandt.

Apropos forældre, så har I rigtig meget plads her.

Men der mangler noget.

- Nå, hvad er det? - Kom nu, Lil.

I to er perfekte til det. Jeg kan se det i dine øjne.

- Nej, for jeg har solbriller på. - Du ved, hvad jeg mener.

Så du hælder ansvaret for den næste generation over på mig?

Du er sygeplejerske og er altid omgivet af børn.

Har det ikke smittet af på dig?

Her kommer der ingen børn, det er udelukket.

Jeg er mere interesseret i at blive moster.

Vil du virkelig ikke have børn?

Jeg...

Jeg kan ikke få børn.

Hvad?

Lav ægreserve, kalder man det.

- Hvornår fik du det at vide? - For nogen tid siden.

- Em, det er jeg ked af. - Det gør ikke noget.

Som jeg sagde, er jeg tilfreds med at blive moster Emily.

Okay?

- Det her bliver underligt. - Underligt?

Det, jeg vil sige nu.

Hvordan bedømmer du dine evner som moster, på en skala fra 1 til 10?

Hundrede.

Øjeblik. Laver du sjov?

Mener du det? Du må ikke lave sjov med mig.

- Du godeste. - Jeg laver ikke sjov.

Vi skal have et barn.

Du skal have et barn!

- Du bliver en fantastisk moster. - En vidunderlig nyhed!

Livet er perfekt. Men jeg har altid følt, at der var noget galt.

Har du tænkt på dig selv for nylig? At få børn?

Jeg er Lillys eneste familie, jeg skal være der.

Og det burde du. Hun får måske brug for søskende?

Med alle Lillys behov er det umuligt at tænke på lige nu.

- Skal vi lege tagfat? - Ja!

Nærmere.

Nærmere.

Næsten.

Lil!

Lilly! Jeg har jo sagt, at du ikke må lege ved poolen.

Undskyld!

Tak.

Nu henter vi dine ting.

Hej, min ven. Jeg har en idé.

- Ja? - Ja.

- Du skal lære at svømme i dag. - Jeg kan ikke se vandet.

Du behøver ikke se det. Du skal bare mærke det.

Træk vejret langsomt. Lad kroppen tilpasse sig. Bevæg arme og ben.

- Jeg flyder! - Ja!

Du kan!

Vent, giv ikke op på halvvejen.

Bare slap af. Sådan ja. Er du en lille fisk?

Kom hen til mig. Følg min stemme. Du kan godt, kom.

Sådan!

Ræk mig dine hænder.

Kan du mærke det? At vandet former sig efter dine hænder?

Ja.

Sådan skal du gøre i livet.

Uanset hvilke vanskeligheder du støder ind i.

Hvis du tilpasser dig, kan du overkomme det.

Fortæl mig, hvad du kan huske fra den dag.

Han elskede at besøge messer.

Planeter, raketter og rummet var hans liv.

Han ville være forsker.

Vi steg af bussen, og jeg mødte en gammel klient.

Hun ville spås.

Jeg fjernede mit blik fra ham et kort øjeblik.

Bare et kort øjeblik.

Så hørte jeg det.

Og jeg mærkede det.

Da jeg vendte mig om, lå han på jorden.

Det må du ikke bebrejde dig selv.

Jeg følte, at noget ville advare mig den dag. Jeg ville ikke af sted.

Men han tiggede og bad: "Mor, kom nu!"

Føler du, at du kunne have gjort noget for at forhindre det?

Jeg har en evne. Men jeg ignorerede advarslerne.

Jeg var et medium, ikke en mor.

Ulykker sker!

Jeg vil ikke ignorere advarslerne igen.

I den slags situationer er du nødt til at tilgive dig selv.

Vi har alle begået fejl, som vi ønsker vi kunne gøre om.

- Du kan høre ham. - Undskyld?

Ved busholdepladsen. Du kan høre ham.

Du kan høre dem. David kan gå videre. Vi kan blive en familie igen!

- Diana, du fabler. - For du er speciel.

Du kan give dem en chance til.

Jeg kan ikke fatte, at det er dig! Skæbnen må have ført os sammen.

- David kan leve videre. - Leve videre?

I dig!

Vi må hellere slutte tidligt i dag.

Hør her. David kan leve videre, og du kan træffe et valg.

- Jeg vælger, at du skal gå nu. - Du kan vælge dit barns sjæl!

- Du kan få ekstra hjælp. - David har brug for din hjælp!

Fald nu ned! Jeg ved, at du er oprørt.

Du skal vælge inden det første hjerteslag. Vælg David!

- Hør nu her. - Du lytter jo ikke til mig!

- Du skal lytte. - Jeg siger, hvordan du kan hjælpe!

- Han har brug for hjælp! - Stop!

- Jeg vil have min søn tilbage! - Stop, det gør ondt!

Undskyld.

Jeg ville bare røre ham en gang til.

Bare gå.

Det er fandeme ikke okay. Kællingen overfaldt dig!

- Jeg har det fint. - I dit eget hus!

Hun er en tosset patient. Tag ikke imod hende igen.

- Du overreagerer. Hun har brug for hjælp. - Nej!

- Jeg kan høre det på hendes stemme. - Hvad mener du?

Den var fuld af... Sorg. Desperation.

En mor, som ville gøre hvad som helst for sit barn.

Hun slog dig måske hårdere, end du tror.

Lad det her blive mellem os to.

- Hun udeblev de to seneste gange. - Jeg synes ikke om det her.

Jeg fortæller Will det, når jeg er parat. Jeg vil ikke have, at han...

- Også overreagerer? - Ja.

Jeg mødte Emily i parken, som barn.

Hun reddede mig fra en gruppe mobbere.

Jeg havde aldrig mødt nogen så barsk og rar på samme tid.

Den dag sagde hun, at hun aldrig ville lade nogen skade mig igen.

- Det var da venligt, ikke? - Nej.

Hej, vil I køre med?

Ikke med en fremmed. Min moster er på vej.

Vil hun også køre med?

Hun kan se igennem dig. Du ved, hvad jeg mener.

Jeg har ingen bagtanker. Vi skal til noget gruppehalløj.

- Hvad mener du? - Det sædvanlige.

Ryge græs, drikke, hærge. Alt, hvad mostre synes om.

Ja, og vi skal også sejle i kano.

- I ser fjollede ud. - Tak.

- I er langsomme. - Du er god!

Den her er meget ubekvem.

Du lever farligt.

Når du ikke samler affald op med fremmede, hvad gør du så gerne?

Ser film. Eller lytter til dem.

- Hvilken Star Wars er din favorit? - Troldmanden fra Oz.

- Den har intet med Star Wars at gøre. - Mor og jeg så den sammen.

- Denne sø giver mig kuldegysninger. - Hvorfor det?

Jeg har hørt, at mange er druknet her.

- Sæt nu jeg skubbede dig i? - Sæt nu jeg gennembankede dig?

- Må jeg spørge om noget? - Ja.

Hvad er der med dine hovedtelefoner? Jeg har aldrig set sig bruge dem.

Hvor længe har du holdt øje med mig?

- En tid. - Stalker.

Jeg foretrækker beundrer på afstand. Det lyder mindre uhyggeligt.

For helvede, pas på!

Lilly!

Lilly.

Er du okay?

Er du okay?

Eva, nyhederne.

Politiet undersøger en drengs død. Han blev påkørt af en bybus

og undersøgelsen fortsætter.

Myndighederne siger, at busserne fortsat vil...

Mr Wiggy!

Mr Wiggy! Hvor er du, mr Wiggy?

- Madison, ikke sandt? - Hvordan kan du huske det?

Jeg er god til at genkende stemmer.

Ja, du er jo blind.

Det var uhøfligt. Undskyld.

Detg gør ikke noget. Kom mr Wiggy ikke hjem?

Nej, jeg tror, et egern spiste maden først.

Det var synd.

Jeg må hellere gå.

- Dejligt vejr i dag. - Ja.

- Underligt at her ikke er flere blomster. - Du bor her, ikke?

Jo, men hvordan kunne du vide det?

- Har du superkræfter? - Nej, jeg har ikke superkræfter.

- Blindheden giver mig god stedsans. - Gør den?

Hvert skridt, jeg tager, opmåler en detalje af verden for mit indre.

For andre kan min verden virke mørk, men den er faktisk lys og smuk.

Hvad ser du lige nu?

Jeg ser et fortov af gule fliser.

Træer og grønt græs, omgivet af klare, røde blomster.

Og foran mig, en smuk ung dame, i små røde sko.

Din verden lyder fantastisk. Min er ikke så sej.

Det er din verden. Gør, hvad du vil.

Mine sko er ikke røde. De er gamle og grimme. Af og til får jeg sten i skoen.

- Det betyder, du får en lang rejse. - Har du så haft en kort?

- Hvad mener du? - Dine sko er nye og fine.

Det var en gave.

- Vil du høre en hemmelighed? - Hvad?

Det, der er nyt, behøver ikke være bedre.

Jeg savner mine gamle sko, de passede bedre.

- Jeg får ondt af mine. - Er de for små? Hvilken størrelse?

- 33. - Bed mor købe 34 næste gang.

Ja.

Jeg skal gå nu, men jeg lytter efter Wiggy.

- Okay, tak, Lilly. - Farvel, Madison.

Kvinden angreb en gruppe børn og gik derfra med en 5-årig pige.

Politiet opfordrer alle med tips til at henvende sig.

Det er det fjerde barn i denne måned. Hvem ville tage uskyldige børn?

Syge mennesker.

- Lad mig hjælpe dig. - Jeg kan selv!

Vi plejer altid at gøre det sammen.

Jeg vil afslutte noget selv, for en gangs skyld.

Jeg følte mig selvisk over at tænke på mig selv, når moster Becca led.

Jeg ved, at hun altid tænkte på mig.

Jeg ville ønske, at hun havde en, der tog sig af hende.

- Har I jeres kørekort? - Ja, her er det.

- Jeg hader mit billede. - Deres kameraer er gamle.

- Og? - Du ser godt ud.

- Kameraerne tager dårlige billeder. - Lægger du an på mig?

Hvad med dig?

- Jeg har intet, jeg må ikke køre. - Jeg mente ID.

Er du okay?

Jeg er træt af at blive behandlet anderledes.

- Du er anderledes. - Klap i.

Hvorfor føler du sådan?

I har jeres kørekort, jeg er værdiløs.

Mange, der kan se, har ikke kørekort.

Og mange, som har det, kan alligevel ikke køre.

Bare fordi du ikke må køre lovligt, kan du godt lære, hvordan man gør.

Hvad siger du?

- Kan du huske, hvad jeg sagde? - Speeder til højre, bremse til venstre.

- Jeg fatter ikke, at vi gør det her. - Er du parat?

Ja.

Er I rigtig kloge? Hun kunne være kommet til skade!

- Undskyld. - Becca, jeg har det fint.

- Jeg ville bare til koncert. - Jeg forventede mere af jer.

Vi er kede af det.

Nu går vi.

- Jeg vil bare passe ind. - Du er anderledes!

Det vil jeg ikke være!

Det er det, der gør dig unik.

Tilpas dig.

Jeg er meget ked af det. Det var dumt.

Ja. Jeg elsker dig, skat.

- Kom her. - Jeg elsker dig.

Gør det aldrig igen.

- Hej, kan jeg hjælpe dig? - Er Madison hjemme?

Der er ingen med det navn her.

Hun sagde, at hun bor her. Jeg har fulgt hende hjem.

Det var underligt. For min kone og jeg har ingen børn.

Men kom med indenfor, så snakker vi om det.

Det er i orden.

Jeg har sikkert forvekslet hendes hjem med et andet.

Vi har mødtes. Lillian, fra boghandlen. Det er Jerry.

- Fandt du Matilda? - Ja, det gjorde jeg.

- Hvorfor købte du en børnebog? - Min niece...

Hav en god dag.

Hvem var det?

Vi må tale sammen.

- Hvor skal du og Lily hen i aften? - Ikke noget bestemt sted.

Det lyder ikke godt at tage af sted uden en plan.

Jeg har en plan.

Hvis hun sidder bag rattet igen, så har jeg også en plan for dig.

Nej, aldrig. Nogensinde.

Godt.

Mor jer godt!

- Vær forsigtige. Elsker dig! - Elsker dig.

- Vent ikke oppe. - Jo, det gør jeg!

Det var svært at vide, om han var ærlig, eller om han var et svin.

Ikke at se hans ansigt, sagde mere om hans hjerte, end øjne kunne gøre.

- Hvor skal vi hen? - Til et særligt sted.

Så...

- Nu er vi her. - Hvor er her?

- Her kan man ønske noget. - Det lyder som et springvand.

Ja.

Lilly, du har noget i ansigtet.

- Har jeg? - Ja.

- Hvor? - Her.

Skal du ikke ønske noget?

Det er allerede gået i opfyldelse.

Becca, vi er tilbage!

- Moster Becca? - Hun sover måske.

Laver du sjov? Hun sover ikke, før hun har fået en fuld rapport.

- Moster Becca? - Lilly...

- For helvede! - Hvad?

- Jeg ringer efter en ambulance. - Moster Becca!

Hvad sker der? Moster Becca!

Moster Becca!

Nå da, de har overgået sig selv denne gang.

Ja, det fortjener du.

- Er du okay? - Ja.

- Der er min dreng! - Ja, her er jeg.

- Han hjar fået lidt at drikke. - Nå, fejrer du det allerede?

Jeg tager frøken Lilly, og så kan I to gøre, hvad I gør.

- Kan du se alt det her? - Ja, det kan jeg.

Du har betalt for det. Det bliver trukket i din løn!

Den her?

- Tak. - Han gav hende en blomst.

Sikke en gentleman.

Da jeg grundlagde Akear, arbejdede vi døgnet rundt.

Design efter design, afslag på afslag. Vi gav aldrig op.

Den energi bragte os til det sted, vi er i dag.

- Undskyld... - Ja?

Jeg tænkte bare på, om du vil have en dreng eller en pige?

Det forstår jeg ikke.

Jo, du gør. Vi du vælge barnet?

Hvad laver du? Du ser helt vild ud.

- Jeg talte med... - Der er ingen.

- Jeg hørte en... - Hvem hørte du?

Nogle af jer har ikke mødt aftenens stjerne, William Arden.

Jeg ser samme energi i ham. Kom op og sig et par ord.

Dette projekt havde aldrig været, hvor det er i dag,

uden kærligheden og inspirationen fra min hustru, Lilly.

Hun lærte mig at se de verdener, som samlever

mellem mennesker med og uden funktionshindringer. Jeg skylder dig alt.

Vi vil udvikle disse nye ejendomme for brugere med funktionshindringer.

Hvordan har du det?

Godt.

Lidt udmattet.

- Den gamle dame? - Det var bare min fantasi.

Du ved...

Du ved vel, at hvis du vil tale om noget, så er jeg her?

Det ved jeg godt.

Jeg elsker dig.

Og jeg elsker dig.

Det var en drøm. Det var bare en drøm.

Nej, det var virkeligt!

Det var bare en drøm. Du har det godt.

Alt ser godt ud. Du er helt rask.

Ultralyden viser ingen hjerteslag endnu.

Er det normalt?

Meget. Næste gang slår det.

- Undskyld? - Hjertet.

Ved jeres næste besøg er jeg sikker på, at vi kan høre hjerteslag.

- Tak. - Jeg laver en aftale til jer.

Det er fint. Tak.

Jeg havde ikke følt mig så hjælpeløs siden ulykken.

Tanken om at miste min moster var mere, end jeg kunne klare.

Hej, moster Becca.

Lilly.

- Hej, skat. - Det er mig. Hvordan har du det i dag?

Jeg har det fint.

- Jeg ville fortælle dig noget. - Hvad er det?

- Jeg har drømt om dig. - Fortæl om din drøm.

Min drøm?

Lilly, drømmer du?

Nogle gange. Hvad handlede din om?

Jeg drømte, at de kom for at tage dig fra mig.

Som da de sagde, at jeg ikke kunne tage mig af dig længere.

Jeg skal ingen steder. De tog mig ikke dengang, og kan ikke tage mig nu.

Jeg er ked af, at jeg ødelagde dit liv.

Jeg skulle tage mig af dig, men nu tager du dig af mig.

Du skal ikke undskylde.

Du lærte mig at være stærk. Vi er familie, det vil vi altid være.

Jeg forsøgte, Lilly.

Jeg forsøgte at holde sammen på det, så længe jeg kunne.

Det gjorde du. Vi kommer igennem det her.

Tilpas dig.

Hvor mange af jer skal føde for første gang?

Jeg plejer at spørge, for mange mænd rækker hånden op.

At blive forælder kræver nye kundskaber, man ikke vidste, man skulle have.

Så hvad tror du, at en af de kundskaber er?

- At lave flere børn. - Sæt dig ned.

Helt forkert. Det rette svar er holdarbejde. I skal dele det her.

I vil opleve ydre og indre pres, søvnmangel, bleskift...

Pokkers, jeg glemte gaveposen.

Vent her. Jeg lader nøglerne blive i og løber ind efter den.

Tag mit barn.

Tag mit barn.

Kom nu, tag mit barn.

Kom nu, tag mit barn.

Kom nu, tag mit barn.

Kom nu, tag mit barn.

Kom nu, tag mit barn!

Den kvinde snakker som et vandfald!

- Hvor skal... - Hvad vil du?

- Lilly? - Hvad vil du? Lad mig være i fred!

- Følg ikke efter mig, lad mig være! - Lilly, hvad laver du?

- Jeg hørte nogen. - Her er ingen.

- Jeg hørte nogen! - Her er kun os.

Der er tomt. Kun os.

Kan vi sætte os ind i bilen igen?

Vi sætter os ind i bilen.

Her.

Jeg kunne ikke forklare det, men noget var kommet efter mig.

- Er du sikker på, at du er okay? - Jeg har det fint.

Jeg kan huske dem der.

- Virker de stadig? - Det ved jeg ikke.

Skoene er lidt store til en nyfødt, ikke?

Det var en gave til en pige, Madison.

- Hvem er det? - Jeg mødte hende på min gåtur.

Det er betænksomt. Hun vil sikkert elske dem.

Hun er sød. Det var, som om vi havde mødtes før. Vi kunne sammen.

- Du har den effekt på børn. - Jeg gik forbi hendes hus i dag.

Og?

Manden, der bor der, siger, at han aldrig har hørt om Madison.

- Var det det rette hus? - På min sædvanlige rute.

Vi standser altid på samme sted.

- I Midtown? - Ja.

Jeg ved snart inte. Der er noget, som ikke føles rigtigt med Jerry.

- Manden i huset? - Ja.

Han var sikkert også forbavset. Børn siger alt muligt, det ved du.

Hun havde ingen grund til at lyve.

Næste gang kan du måske bede om at møde hendes forældre?

Jeg ved, at han lyver for mig.

- Taler vi stadig om Jerry? - Ja.

Lil, du har opført dig meget underligt på det seneste.

Jeg ved, at du er udsat for meget stress, med barnet.

Det var måske en idé at holde en pause og tale med nogen?

Om hvad?

Om de ting, du hører.

- Jeg kan være min egen psykolog. - Det var ikke sådan ment.

Tingene var ved at blive værre. Jeg ville ikke ønske det for nogen.

- Jeg vil ikke med til et dumt bal! - Det sker en gang i livet!

- Det er en fejring. - Jeg har intet at fejre!

- Jeg vil være hos min moster. - Du kan ikke leve sådan.

- Jeg vil ikke finde hende som dengang. - Det må du altid være forberedt på.

- Du er et svin! - Hvad laver du?

Lilly.

Hvor skal den hen?

For helvede, Will!

Hvad tænker du på?

Jeg skal den vej. Det er ikke noget problem.

Tak.

- Gå ikke ind, han gør dig fortræd. - Undskyld?

Han er en ond mand.

Kommer du?

Hallo? Hallo!

Hej. Jeg var et svin.

Hej, jeg var en bitch.

Hvad gør vi nu?

Kan vi ikke bare sidde her et øjeblik?

Jo.

Denne verden, du kan høre dem!

David kan gå videre, vi kan blive en familie igen!

Diana, du fabler.

For du er speciel. Du kan give dem en chance til.

- Hvem er det? - Diana.

- Jeg lover, at jeg ikke rører dig. - Det er i orden, Diana.

Hvor har du været?

Jeg skammede mig over det, jeg gjorde.

Lad os sige, at jeg har ransaget mig selv.

- Vil du komme ind? - Ja.

Du skal ikke være flov.

Du hører dem stadig, ikke sandt?

Du har ikke lang tid igen.

- Hvad mener du? - Har de bedt om at blive dit barn?

Ja.

Må jeg se dine hænder?

Du kan mærke dem, ikke sandt?

Du og dit barn er specielle. En livslinje, som ikke burde være til.

Derfor er dit barn en anden chance for alle dem, der er fanget.

Fanget?

Det er omtrent som limbo.

Det her er svært at tro.

Inden det første hjerteslag har du magten til at vælge den ånd

som skal genfødes gennem dit barn.

- Hvad nu, hvis jeg ikke vælger? - Så vælger de for dig.

Jeg ønskede, at du skulle vælge David.

Men det er ikke min beslutning. Det er helt og holdent dit valg.

- Diana, er du okay? - Der kommer noget!

Jeg ved det ikke... Jeg ved det ikke!

Jeg ved ikke, om skæbnen findes, men man ved ikke, om en lille ting

som at sige hej til en lille pige, kan forandre hele ens liv.

Foran os er to par. Bag dem sidder to personer på en bænk og keder sig.

Jeg elsker, når du beskriver verden omkring os.

Har du tænkt over, hvad du vil lave til efteråret?

Jeg har søgt ind på et par skoler i nærheden. Og du?

Jeg holder af dig. Meget. Så jeg har også søgt ind på skoler i nærheden.

Stalker.

Kæreste lyder meget bedre.

- Jeg køber noget, vi kan spise. - Okay.

Hvad ser du på?

- Ingenting, faktisk. - Jeg hedder Madison.

Hyggeligt at møde dig. Jeg hedder Lilly.

- Nyder du dagen i parken? - Ja.

- Kommer du her ofte? - Jeg kom her meget med mor.

Men hun blev syg, så nu går jeg her med min stedfar.

Han gør det kun, fordi mor beder ham om det. Han er meget ond.

Jeg håber, din mor bliver rask, så hun kan gå med dig.

Det håber jeg også.

Er jeg allerede blevet erstattet?

Hej... Madison. Jeg hedder Will. Er du sulten?

Nå, der er du.

- Du har fået nye venner, ser jeg. - Will. Det er min kæreste, Lilly.

Robert. Det er en dejlig dag.

Madison, du ved, at du ikke må spise den slags. Det er usundt.

Vi må hellere gå, vi skal finde din kat.

- Hej, Lilly. - Hej.

Underlig fyr.

Danielle vil tage mad med.

Nogen må fortælle hende, at hun ikke kan lave mad.

Hallo, hører du efter?

Tænker du nogensinde på, hvordan et liv bliver til?

Nyt liv opstår, når man drikker lidt for meget på en sjov aften.

Jeg mener på et åndeligt plan.

At nyt liv formes, med bevidsthed og følelser.

Sin egen sjæl.

Ja?

Hvor kommer sjælen fra?

Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, eller hvor den bliver af.

Men jeg ved, at der er to store dage i et menneskes liv.

Den dag, vi bliver født, og den dag, vi forstår hvorfor.

Det var meget dybt, Em.

Jeg læste det på det kort, som du har købt.

Lilly.

Jeg ville skrive til dig, inden jeg mister min forstand.

Mange mener, at jeg gjorde det for længe siden.

Jeg er meget stolt af dig!

Du har været igennem mere end de fleste, men du lader dig aldrig kue.

Du er en stærk, ung kvinde, som vil nå langt i livet.

Glem aldrig, hvor højt jeg elsker dig.

Lilly, hvad laver du?

Da lægerne opdagede tumoren, gav de hende seks måneder at leve.

Hun klarede et helt år.

Hun kunne huske, hvem jeg var, selv da alt andet forsvandt.

Hun var en fantastisk kvinde.

Lilly, det er Diana.

Jeg er her. Kom hen til døren.

Lilly, Lilly!

- Lilly! - Diana, er alt i orden?

I går fik jeg et syn, og jeg så ondskaben nærme sig.

Den spiser børns sjæle.

Engang var den et menneske, men er nu noget helt andet.

- Den har en måde at vende tilbage på. - Vende tilbage?

Gennem dig.

Gennem dit barn.

Hvem er det?

Jeg sagde, hvem er det?

Jeg sagde, hvem er det?

Luk mig ind.

- Eva, ring til William! - Jeg kan ikke ringe lige nu.

- Eva, ring til alarmcentralen! - Ingen kan hjælpe dig.

Jeg vil være dit barn. Vi vil være dit barn.

Vi vil være dit barn. Ingen kan redde dig.

- Lad mig være i fred! - Vi vil være dit barn.

Lad mig være! Lad os være i fred!

Lad mig være i fred!

Lad mig være!

Lad mig være.

Vi vil være dit barn.

Nå?

Nå?

Jeg spørger Emily, om hun kan være hos dig et par dage.

Hvad ser du på filmen?

Der var kun dig, Lilly.

Nej.

Nej, det... Det er ikke muligt.

Jeg hørte dem. Will, jeg kunne kende dem!

Overalt! Diana sagde, at de ville komme.

- Hvem er Diana? - De vil være vores barn!

- Hvem? - Dem!

Lilly, du lyder helt vanvittig.

Jeg ved, at du gennemgår meget nu, med barnet.

Alt det stress, og at du er handikapp...

Og at jeg er hvad, Will?

Der er ikke andre end dig på filmen. Hvis bare du kunne se det!

Tak! Den var god, Will!

Undskyld.

Det var ikke sådan ment.

Tror du mig?

Tror du mig?

Jeg tænkte jeg nok.

Der ar gået år, uden at vi havde hævet stemmen over for hinanden.

Sådan et skænderi gjorde ondt.

- Vil du have kaffe? - Ja.

Hvordan har hun det?

Hun er ovenpå og er stadig vred.

Og hvordan har du det?

- Jeg vil anmelde hende. - Det må være Diana.

- Hvordan kender du til hende? - Lilly bad mig tie med det.

Glem det.

Lilly tror, at noget eller nogen er ude efter vores barn.

Denne skøre kvinde forsøger at udnytte hende.

- Hvor skal du hen? - Jeg må tale med Phil.

Tak for kaffe. Vil du holde øje med hende?

- Ja. - Tak.

Hvordan har du det, Lilly?

- Diana havde ret. - Nu skal du ikke også blive skør.

Jeg skal foretage et valg.

Hun vil narre dig. Glem hendes vås.

Jeg vil ikke opfostre noget ondt.

Hør her. Dit barn bliver intet andet end godt.

Du bliver en supermor.

Og jeg bliver verdens bedste moster, og jeg vil forkæle den lille sjover!

Jeg er udmattet.

Du burde lægge dig lidt.

Jeg bliver her.

- Jeg elsker dig. - Ogh jeg dig.

Plager hun Lilly?

Hun har opført sig underligt, siden de mødtes, ja.

Hun kan blive anklaget for overfald. Jeg beder dem hente hende.

Tak.

Em, sagde du noget?

Hvor er jeg?

Hvordan kender du Madison?

Hvem er du? Hvor er Em? Hjælp!

- Spar på stemmen. - Hjælp!

Jeg kunne giv dig en kugle i hovedet, uden at nogen hørte det.

Hvordan kender du Madison?

- Lilly? - Em!

Lad os gå. Hjælp!

Luk kæften på hende!

Der kommer nok et lille mærke.

Gør hende ikke noget! Hjælp!

Kan du kommet i tanke om andet, Lilly kan have sagt?

Bortset fra alt med Diana, har der ikke været noget unormalt.

Vi skal nok få dem hjem i god behold.

Alle tre.

Politiet leder stadig efter de to mistænkte for kidnapningen af...

Hvordan kan du være så skødesløs?

Vi kan stadig give hende skylden.

Jeg er nødt til at ringe. Det her skader forretningerne.

Hold je med dem nedenunder.

- Undskyld forstyrrelsen, frøken... - Joan Morris.

- Må vi komme ind? - Ja, naturligvis.

Vi er her på grund af de forsvundne kvinder.

Ja, jeg hørte om det. Frygteligt.

Ja.

- Er din mand hjemme? - Han havde et ærinde.

Vi håbede, at Jerry måske havde set nogen følge efter ham.

Han sagde, at de kom forbi, men...

Det var det hele.

- Kender du kvarteret godt? - Ja, det gør jeg.

Kender du en pige, som hedder Madison?

- Nej, det lyder ikke bekendt. - Hun bor her i området.

Beklager, men jeg har aldrig set hende.

Tak for din tid. Vil du bede Jerry ringe til mig?

Ja.

Vi skal nok finde dem. Jeg ved ikke hvordan, men alt bliver godt.

Alt, vi har fundet om Madison, er en rapport om forsvundne personer.

Det her kan ikke være den Madison, hun talte om.

Kender du hende?

Jeg mener... Ja, men det her var for længe siden.

Fra da vi var børn. Det kan ikke være hende.

Hun blev sidst set sammen med sin stedfar i det område.

Han efterlod hende i bilen, og da han kom tilbage, var hun væk.

- Hvor er han nu? - Han døde sidste år af en overdosis.

Jeg skal ned på stationen. Diana har meldt sig selv.

- Jeg tager med og taler med hende. - Nej!

Will, du bliver her. Jeg ringer, når jeg har talt med hende.

Hold os underrettet.

Will, du må lade ham udføre sit arbejde.

- Hvor skal du hen? - Jeg vil have lidt luft.

- Lil? - Em?

Er du okay?

Hvordan går det?

Jeg er meget bange.

Vi må være stærke. Alt bliver godt, det lover jeg.

Jeg vil gøre alt i min magt for, at der ikke sker noget.

- Jeg elsker dig meget højt. - Jeg elsker dig.

Jeg vidste, at alt det med Madison ville give ballade.

Vi burde have taget os af den narkofar noget før.

Jeg hader løse ender. Ikke flere løse ender.

Gør hende ikke fortræd! Hun er gravid!

Er hun?

Jeg beholder dig nok lidt længere. Dit barn er måske noget værd.

Hvad har du gjort ved Madison?

Jeg begravede den lille luder for flere år siden. Her, hvor jeg vil begrave dig.

Nej!

- Em! - Vi skal væk.

Godt klaret.

Skynd dig!

Vent! Vi går.

- Kan du høre det der? Kan du? - Hvad?

Hvad laver du?

Herregud.

Der sker ikke noget.

Vi gør jer ikke noget.

Kom her. Vent.

Em!

Nej, bliv der.

Gør hende ikke noget.

Læg pistolen væk.

- Nej. - Få nu pistolen væk.

Hvorfor står du bare her? Hent dem!

Det her er vanvittigt. Det kan ikke passe.

Fandens også!

Ungerne er væk, jeg kunne ikke finde dem.

Hvad var det?

Vær ikke bange. Jeg lader dem ikke skade dig.

Madison?

- Hvad sagde du? - De var meget onde mod mig.

De tvang mig til at lege med gamle mænd. Ellers ville de skade mig.

- Hvem taler? - Jeg lader dig ikke skade hende!

Du er død! Vi begravede dig!

Kom nu, Em!

Em!

Nej, nej! Em...!

- Det er okay. - Nej!

Nej!

- Jeg elsker dig. - Og jeg dig.

Du må ikke dø.

Jeg sagde jo, at jeg ville blive verdens bedste moster.

Emily, kom nu! Vågn op.

Kom nu!

Hun er derinde.

Madison?

Okay, det her er tosset.

Kom nu!

Du! Hvad er det, du har taget med?

Lil!

Jeg lader dig ikke skade hende!

Nej, kom her!

Løft! Kom.

Hjælp...

Herovre, kom.

Lad hende være!

Det er din verden. Gør, hvad du vil med den.

- Vil du med hjem, Madison? - Ja.

Madison.

Nogle gange sker der ting, vi ikke kan forklare.

Der er spørgsmål, som ikke har nogen svar.

Hvis vi ser godt efter

kan vi måske se de små ting, man ellers ikke bemærker.

Og føle os lidt stærkere. Rør ved det tidligere uopnåelige.

Lytte lidt mere opmærksomt.

Høre de stemmer, der blev ignoreret.

Så ville vi indse, at livet allerede har besvaret de spørgsmål.

Så skal vi spise, Emma.

Mor, hvem er Madison? De kalder mig hele tiden Madison.

Hvem kalder dig Madison?

Menneskene, der står bag dig.

Tekster: Torben Christensen www.ordiovision.com