All language subtitles for Beyond.Borders.2021.720p.BluRay.x264.AAC-[YTS.MX]

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

ET STED OVER STILLEHAVET

- Hvad skete der?
- Brændstofpumpen er ødelagt.

- Kan den slet ikke bruges?
- Nej.

Da den knækkede, kunne jeg mærke
lufttrykket fra tanken.

Vi har højst 300 liter.

Divideret med 51 ...
Vi har 5,9 flyvetimer i tankene.

300 divideret med 57 ... 5,3.

Så vi løber tør for brændstof ...

... 40-50 kilometer
fra vores destination.

Det er vel et af de værste steder,
det kunne ske?

Det værste.
Det er for sent at vende om.

Faris Island er tre timer herfra.
Nu bliver det en interessant tur.

JP Schulze og Louis Cole ville flyve
jorden rundt i et enmotors fly.

Dette er deres historie.

Jeg hedder Louis Cole,
og de sidste seks år -

- har jeg uploadet en video
om mit liv næsten hver dag.

I starten var der ikke mange,
der fulgte mig, men så voksede det -

- og jeg kunne dele mine eventyr -

- med folk fra hele verden.

Jeg har altid gerne villet inspirere
andre til at leve livet fuldt ud.

Jeg har skabt et liv -

- hvor jeg kan udleve min lidenskab
for at lave film og rejse.

På en af rejserne mødte jeg JP,
der tilfældigvis var pilot.

Vi talte om, hvor vildt det ville
være at flyve jorden rundt.

Han havde aldrig prøvet noget så
ambitiøst, men han var med på det.

Jeg hedder Jean-Peter Schulze,
men de fleste kalder mig JP.

Jeg er 23, voksede op i Namibia
og har altid drømt om at flyve.

Jeg begyndte som 11-årig
og har altid elsket det.

Efter skolen kørte jeg hurtigt fast
i hverdagens trummerum -

- og mødet med Louis inspirerede
mig til at blive mere eventyrlysten.

Jeg droppede hurtigt min karriere
inden for arkitektur -

- solgte alt og tog af sted.

Jeg delte mine eventyr på nettet
og kunne fotografere -

- samtidig med at jeg tjente penge.

For nogle år siden
cyklede jeg tværs over USA.

Nu ville jeg på et nyt eventyr.

Politiet håber, at dagens protester
bliver fredelige.

På det seneste har der været
så meget splittelse i verden -

- og det er blevet sværere
at stole på det, vi hører.

Vi ville se, om verden faktisk var
så splittet, som medierne påstår.

Vi ville samle 100.000 pund ind
på Kickstarter.

Når man ikke målet,
får man ikke pengene.

Hvem gjorde det?
Vi har lige fået 1000 pund.

Vi gjorde det!
Kan det virkelig passe?

Vi er oppe på 100.000 pund.

Vi valgte et Cessna 210 -

- og kaldte det Baloo, fordi det
kun havde det allermest nødvendige.

Jeg måtte bruge hele min opsparing
på at købe flyet.

Så vigtig var turen for mig.

- Hvordan har du det, JP?
- Jeg er glad.

- Det er godt, at vi ikke flyver.
- Det ville vi aldrig have gjort.

Planen var at flyve østpå,
tværs over USA, op til Canada -

- så til Grønland, Island,
videre til Europa -

- ned til Egypten, over til
Abu Dhabi, så Pakistan, Indien -

- over Sydøstasien,
ned til Australien og New Zealand -

- så nogle af Stillehavsøerne,
Fiji, Samoa, Kiribati og Hawaii.

Og så tilbage til Californien.

Så ville vi være nået
hele jorden rundt.

Vi besluttede at gøre det
på 81 dage.

Vi troede nok på det til
at arrangere en fest på dag 81.

Vi bliver altid spurgt,
hvorfor vi gør noget så risikabelt.

Vi havde meget forskellige
personlige grunde til det.

Vi skal bruge noget værktøj
til turen.

JP ville have en skruenøgle.
Jeg fandt den her.

Livet har gjort mig usikker
på mig selv og mine evner.

Det handlede ikke kun om
at se verden.

Det handlede om en stor mental
og fysisk udfordring -

- og at se,
om jeg faktisk kunne.

Kunne jeg overvinde
min tvivl på mig selv?

Gøre noget vigtigt og inspirere
andre til at gøre det samme?

Michelin-manden.

Jeg følte mig fanget
i min egen lille boble -

- og mistede fokus
på at dele folks historier.

Medierne fremstiller verden
som splittet og fuld af had -

- racisme og fremmedfrygt. Men
er der også lidt menneskelighed?

Jeg fik en brændende trang til
at finde sandheden.

Da jeg var syv, blev min far
og hans venner begejstrede -

- over to fyre,
der ankom i lufthavnen.

Jeg kan huske de to eventyrere,
der steg ud.

De var solbrændte og vejrbidte.

En af dem var Mike Blyth, der
havde været på en rekordflyvning.

Han er siden blevet
en stor rollemodel for mig -

- og han har fløjet jorden rundt
to gange.

Jeg mødte JP,
da jeg fløj med et ultralet fly -

- og stoppede i Swakopmund,
da han var en lille dreng.

Det var nok da, han fik lyst til
at gøre de her vilde ting.

De fortalte, at de lige var fløjet
hertil fra Sydamerika.

Jeg blev inspireret,
og det blev et mål for mig.

Det ville jeg også.

At flyve jorden rundt
er det sværeste, jeg har prøvet.

Nogle af udfordringerne
er mere tekniske.

Såsom at flyve langt over havet.

Da Louis først nævnte
jordomflyvningen -

- havde jeg nogle søvnløse nætter.

Jeg overvejede
de værst tænkelige scenarier -

- og lærte hurtigt
at slå min hjerne fra.

Vi er blevet for bange til
at gøre ting, som vi er bange for.

Men jeg tror, at man netop
skal gøre det, man er bange for.

Pilotmiljløet var skeptisk, eftersom
det egentlig er uansvarligt.

Først forstod jeg ikke,
hvor farligt det var.

Men da det nærmede sig,
gik det op for mig -

- at der nok er en grund til,
at så få har gjort det.

Man vil gøre noget fantastisk,
forstår risikoen -

- og er klar til at leve med den.

Man gør det,
fordi det er sådan, man er.

Hvis man er blevet kaldet til et
eventyr, har man intet valg. Af sted.

Det første, man gør,
er at vælge et fly.

Vi valgte et næsten 50 år gammelt
Cessna 210 -

- som skulle sættes grundigt
i stand, inden det var klar.

Som standard har det to
brændstoftanke med i alt 340 liter -

- samt to små opsamlingstanke,
der er forbundet med motoren.

Men vi ville få
nogle lange flyvninger over vand -

- så vi tilføjede tre tanke
på 518, 140 og 53 liter -

- tryksat med en håndpumpe.

- Sådan får vi brændstof.
- Manuelt?

Okay, så man trykker ikke bare
på en kontakt?

Nu ved jeg ikke længere helt,
hvad JP har gang i.

Jeg stoler bare på,
at han ved, hvad han laver.

Det er bekymrende at samle et fly
og have to skruer tilovers.

- Skal jeg tage den med ud?
- Hvis du vil.

Vi prøver den her først.

Vi må passe på, for hvis den revner,
har vi store problemer.

Hvad er det,
der gør turen så farlig?

Vi flyver i et 45 år gammelt fly.

Desuden et enmotors fly, så hvis
motoren sætter ud, styrter man ned.

For det tredje er det ikke
bygget til at flyve så langt.

En 17-årig pilot er død,
og hans far er savnet -

- ud for Amerikansk Samoa
i Stillehavet.

De ville flyve jorden rundt
i et rekordforsøg.

Mange er døde
under langdistanceflyvninger -

- da de udfordrede skæbnen,
for det er nødvendigt.

Man kan ikke flyve jorden rundt
uden at udfordre skæbnen lidt.

Det er dagen inden afgang.
Føler du dig klar?

Overhovedet ikke.

Hvad, tror du, bliver den største
uenighed mellem os?

At jeg sætter spørgsmålstegn
ved din dømmekraft.

Louis er nonchalant af natur.
Det er det, der gør ham fantastisk.

Men det gør ham også til et mareridt
i forhold til et fly.

Luk den,
og så har vi fanget trykket derinde.

- Nej, åbn den anden.
- Nej, nej ...

Jeg forsøgte at få to personer
rundt om jorden i et Cessna 210.

Et fly, der på ingen måde
var bygget til det.

Jeg ville ikke huskes som en idiot,
der havde slået sig selv -

- og sin ven ihjel ved skødesløst
at forsøge at flyve jorden rundt.

- Jeg vil savne dig hele vejen.
- Det ved jeg godt.

I dag skal vi flyve jorden rundt.

KERN VALLEY, CALIFORNIEN
81 DAGE TILBAGE

Jorden rundt, makker. Jorden rundt.

Nu gør vi det. Vi gør det ...

- Jeg håber, at kameraet ruller?
- Det ruller.

- Nu har jeg det bedre.
- Jeg har det altid bedre i luften.

At lette var en
af de bedste fornemmelser.

Vi skulle udforske hele verden
og glædede os til eventyret.

Godmorgen, dette er Kern Airport.

Klik radioen tre gange
for rådgivning, fire for radiotjek.

Vi gjorde det! Den første tur.

- Bum ...
- Nej, nej ... Næven.

- Jeg så lige et lyn.
- Okay? Vi skal ingen steder.

Det er vejrradaren lige nu.

I teorien kunne vi prøve
at sno os igennem det -

- men det er for farligt.

Det her kan lukke sig når som helst.

Og eftersom vi skal flyve i mørke,
er det en dårlig idé.

Næste morgen tager vi af sted,
ivrige efter at nå længst muligt.

Propel klar.

Uvejret fra i går aftes havde
flyttet sig godt 1500 kilometer -

- så JP var sikker på, at det gik.

Problemet med om man skal flyve
under et uvejr -

- er, at de informationer,
man kan få om vejret -

- ikke er perfekte.

Et Cessna 210 kan ikke flyve
så højt -

- og man kan heller ikke flyve
for lavt på grund af terrænet -

- og bjerge med videre.

I et stort passagerfly
flyver man over det meste vejr.

Vi kunne højst flyve i 4300 meters
højde, så vi oplevede vejret.

Vi skulle håndtere det,
som alle andre flyver over.

Og hvor er I lige nu?

Lige lettet ved St. Joseph,
på vej til Fort Wayne, FWA.

Vores eneste vejrinstrument
var et stormdisplay -

- der kunne vise elektrisk aktivitet
og lynnedslag i en radius af 160 km.

Det var ret aktivt på et tidspunkt.

Der var en masse elektrisk aktivitet.

Der er konstante tegn på,
at man udfordrer skæbnen.

Hvis man er en god pilot,
lytter man til dem -

- mens en dårlig pilot fortsætter -

- og ender i en farlig situation.

Jeg ignorerede det.
Vi skulle nå tilbage -

- og selv om der var tre måneder til,
mærkede jeg presset.

Man kan ikke flyve jorden rundt,
hvis man venter på perfekt vejr.

På et tidspunkt må man tage af sted.

Indimellem kan man tage fejl
og ende i et uvejr.

Pludselig kunne vi intet se.

Det var noget af det værste
turbulens, jeg har oplevet.

Højdeindikatoren
vendte sig 90 grader -

- hvilket betyder,
at man flyver på hovedet.

Jeg troede, at vi skulle dø.

I et særligt slemt uvejr -

- kan der opstå strukturelle skader
på flyet.

Lynnedslag er også en risiko.

Hvis man ikke er en erfaren pilot,
kan man miste herredømmet.

Jeg fulgte deres rute på nettet -

- og så, at de var på vej
mod et tordenvejr.

Der var et massivt tordenbælte -

- sikkert 1600 km langt,
på tværs af USA.

Jeg sendte en sms til JP om,
hvad fanden han lavede.

"Du må lande nu!"

Jeg forsøgte at tale
med flyvelederen -

- for at få så mange oplysninger
som muligt.

Jeg vidste ikke, hvad der foregik -

- og gik en tur, fordi jeg troede,
at de sikkert ville dø.

Så sagde han noget,
som jeg ikke ved, om han måtte -

- men som reddede vores liv -

- nemlig at der var en tornado
et par kilometer fra os.

Det var ekstremt farligt,
og det forklarede han mig.

Han sagde, at vi måtte lande.

"Vi burde ikke være midt
i det her. Vi har begået en fejl."

Jeg kan overhovedet ikke lide
det her.

Det er nogle meget voldsomme
vindstød.

-Okay.
-Se lige mine hænder.

Jeg tror, at jeg skal kaste op.

Næste dag, da vi landede
i nærheden af Boston -

- mødtes vi med JP's ven Matt.

Matt har selv fløjet jorden rundt -

- som en af de yngste.

Matt skulle dele sin ekspertise
og sine råd med os -

- og løse de problemer,
vi løb ind i.

Vi skal have dragterne på.
Matt kæmper allerede med den.

Det er den første
meget svære tur på denne rejse -

- fordi det er
et rigtig svært terræn -

- og så skal vi flyve over vand.

De farligste etaper
er dem over vand.

Man flyver over havet i timevis,
og der er ingen steder at lande.

Hvis motoren sætter ud,
og man skal lande på vand ...

Det er det allerfarligste,
man kan komme ud for.

Man håber, at det ikke vil ske,
men man må være forberedt.

Når det er så langt nordpå,
kan man kun svømme i 30 sekunder -

- hvorefter man mister evnen til
at svømme -

- fordi ens muskler bliver så kolde,
og det går hurtigt.

Så de her dragter
er ekstremt vigtige.

Heldigvis var der ingen problemer,
og de næste to ture gik fint.

Det var rart med Matt om bord.
Det gjorde mig mindre stresset.

Selv om han kom til at tisse
på mit sæde.

Det havde du ikke behøvet.

Det var første gang, jeg følte,
at vi var midt i det ukendte.

Vi var på vej
mod det virkelige eventyr.

Grønland er verdens største ø -

- og selv om tre fjerdedele
er dækket af is -

- har rigtig mange besøgt den
i løbet af årene.

Nordboere, inuitter, portugisere
og danske opdagelsesrejsende.

Det er en blanding af inuitisk
og skandinavisk kultur.

Sikke et sted.

Det er en af de sejeste lufthavne,
jeg har været i.

Helt klart.

Hvis der er nogen i området -

- sent i aften eller i morgen tidlig,
der kunne vise os omkring ...

På hele turen
har jeg mødt lokale -

- ved at poste det, vi laver,
på sociale medier -

- og vente på, at folk svarer.

Sådan fik jeg forbindelse
til den lokale pige Natasha -

- som tilbød at give os en
smagsprøve på Grønlands historie.

Grønland er et stort land,
men med en lille befolkning.

Her bor kun cirka 57.000 mennesker.

Jeg er stolt over
at være grønlænder -

- fordi vi er stærkt knyttet
til vores kultur og natur.

Det er vigtigt at bevare kulturen
og dens autenticitet.

Hvorfor?

Fordi vi ikke vil ændre den så meget,
at vi på et tidspunkt -

- glemmer den.

Grønland har hævet sig over
meget af det, der deler os -

- men de har stadig et problem,
der er svært at undslippe.

Nu til en alvorlig advarsel
mod klimaændringer.

Ifølge eksperter har vi indtil 2030
til at undgå en katastrofe.

80 procent af Grønland
er stadig under is.

Hvis det hele smeltede, ville
havniveauet stige med syv meter.

Man opdager hurtigt,
at de lokale er dybt bekymrede -

- over de klimaændringer,
de oplever i landet.

De kan se katastrofen udfolde sig -

- og det er en påmindelse om,
at vores handlinger -

- kan have ødelæggende
og langtrækkende konsekvenser.

To lokale, Mika og JJ, talte med mig
om deres personlige oplevelser.

Hver vinter frøs hele havnen til is.

Det ser vi ikke længere.

Når man tager flyet
fra Kangerlussuaq til Nuuk -

- kan man tydeligt se,
at isen forsvinder.

Gletsjerne plejede at være hvide.
Nu er de møre blå eller mørke.

Den dybere del af gletsjeren bliver
synlig. Det er aldrig sket før.

Vi må bevare planeten.

Ligesom Grønland er en advarende
fortælling om klimaændringer -

- er det også en historie om håb,
skønhed og planetens rigdom.

Flyveturen væk fra Grønland
var risikofyldt.

Vi fløj på tværs af indlandsisen,
der dækker næsten hele Grønland.

Så krydsede vi mere af Nordatlanten
for at komme til Island.

Hvad så? Det er sejt.
Bjerget titter frem.

Det er flot.

Næste stop var Island.

Jeg var vant til at flyve dagligt,
så det pres var lettet lidt.

Men jeg kunne ikke slappe af.

Datoen for vores hjemkomst
lurede altid i baghovedet.

En så lang rejse
kræver et støtteteam -

- og vi havde svært ved
at kommunikere med produceren.

Vi var allerede en uge forsinket -

- men Island var stadig
en kærkommen adspredelse.

REYKJAVIK, ISLAND
72 DAGE TILBAGE

Hej, jeg hedder Helgi og er søn
af Helgi. Så jeg er Helgi Helgison.

Sådan er det i Island.

Kørsel i Island i ombyggede jeeps
er min drøm.

Og for 15 år siden blev det
mit arbejde.

Da vi nåede til Island,
tog vi på et lille eventyr -

- til den sydlige del af øen
og op ad en vulkan.

Vi mødte en rigtig sej fyr, Helgi,
der kørte os op ad vulkanen -

- og han var meget interessant.

Jeg spurgte lidt til hans liv
og lidenskaber.

Det her er mit hjem, og jeg bor i en
campingbil, så jeg kan bevæge mig -

- og arbejde, hvor jeg har lyst.

Jeg er til eventyr.

Det bedste er friheden.

Hans liv kredsede om kørsel
med firhjulstrækkere -

- og at tage turister med
på lange køreture.

Han var så vild med det,
at han boede i en campingbil.

Det var fedt at møde en,
der brændte sådan for sin lidenskab.

Det var så sejt at se en,
der udlevede sin drøm -

- og var så vild med sit liv.

Han levede ikke efter,
hvad samfundet forventede af ham.

Selv om han var meget anderledes
end mig, var vi også meget ens.

Som barn forestillede jeg mig
at være i andre dele af verden -

- og forvandlede mit soveværelse
til en jungle.

Og at bo i den fantasiverden
formede mit syn på verden -

- og det, jeg ville.

Og senere, da jeg var i tyverne -

- besluttede jeg mig for
at eksperimentere -

- og flyttede ind
i en lille minibus -

- hvor jeg overlevede næsten
uden penge og kunne rejse -

- lave en masse med mine venner
og rejse i hele Europa.

Det viste mig,
at jeg altid kunne bo i en minibus -

- nærmest hjemløs og uden penge.

Vi er endelig kommet op
på toppen af gletsjeren.

Nu skal vi bare gå op på toppen.

Det ligner Pride Rock,
så jeg må derop.

Vi fløj videre til England, hvor
min familie ventede i lufthavnen.

Vi havde tid til en flyvetur
med min far og bedstefar.

Det er en ære at kunne flyve
tre generationer sammen.

Men vi havde stadig langt igen,
og hjemkomstdatoen nærmede sig.

Flyveturen var sjov -

- men jeg måtte arbejde hårdt
for at gøre det sikkert.

N210EU, vi er klar til afgang.
NY20.

Jeg har brugt måneder på at lave
en tjekliste, jeg følger hver gang.

Noget af det første, jeg tjekker,
er IM SAFE.

Den sikrer, at jeg, som pilot,
kan gennemføre flyvningen.

Hvis jeg kan krydse alt af,
har jeg gjort mit for sikkerheden.

Masser af plads. Ja, det er fint.

Jeg bruger meget tid bag computeren
for at få det bedst mulige billede -

- af vejret, og hvad vi kan forvente.

Vi har nogle problemer, for det her
vejr er ikke til at spøge med.

Det fryser, hvilket kan skabe
alvorlig overisning.

JP's ven Dima tog med
på vores tur til Tyskland -

- og fik en ilddåb,
da vi oplevede noget uventet.

Vi opdagede en masse is
på vingerne -

- og der var is på forruden.

Kan is være livsfarligt?

Meget, det er noget af det,
der koster flest livet.

Isen dannes, når man flyver ind
i iskold regn -

- når det fryser,
og regnen bliver til is.

Der kan ske to ting.

For det første giver isen
en ekstra vægt -

- og for det andet sørger vingens
form for, at man kan flyve.

Og isen ændrer vingens form.

Jeg opdagede isen,
fordi vores fart faldt med 37 km/t.

Og der er ingen anden forklaring.

Og jo mere is,
desto mere sænkes farten.

- Flyvekontroltjenesten, N210EU.
- Værsgo.

Kan vi få flyvehøjde 2100 meter?

Hvad er minimumshøjden?

Minimumshøjden lige nu
er 1500 meter.

Lad os tænde for afisningen.

Der sker ikke rigtig noget.

Hvad med nu? Er det bedre?

Man kan se at det begynder
at forsvinde. Sådan ...

Vi fik heldigvis afiset flyet
og landede sikkert.

Men da vi landede i Tyskland,
begyndte jeg at indse -

- at der var opstået spændinger
mellem mig og JP.

BADEN-BADEN, TYSKLAND
64 DAGE TILBAGE

Vi mødtes med Felix, som nogle
kender fra "Expedition Happiness".

Vi havde en lang snak om,
hvordan turen gik -

- og nogle af de problemer,
JP og jeg havde haft.

Og vi forstod, at vi kommunikerer
på meget forskellige måder.

Dagen inden får du en tidsplan,
og jeg flyver.

Uanset om du er klar,
må du blive der.

Men tænk over det. Jeg har
kun misset ét fly, nogensinde.

Jeg prøver at dæmpe spændingerne,
så jeg tier stille.

Jeg kan ikke fornemme det.
Raya må sige, hvis hun er oprevet.

Jeg går efter det, hun fortæller mig.

Jeg forventer, at du fornemmer,
hvis jeg er utålmodig.

For første gang var Louis og jeg åbne
over for en tredjepart -

- omkring vores forskellige
personligheder.

Så gik det op for mig,
at den her tur -

- måske var for krævende for os.

På en tur som den her tilbringer man
dagevis på et meget lille sted.

Lige ved siden af hinanden,
under ekstremt anspændte forhold.

Så vil der altid opstå konflikt.

Man må være opmærksom
på den andens følelser.

Jeg var ikke særlig god til
at lytte til JP's bekymringer -

- eller forstå det pres,
han er under.

Han er uenig med vores producer,
og nogle af hendes beslutninger -

- har svækket vores sikkerhed
og gjort arbejdet sværere.

Han har følt sig ignoreret.

Jeg har været under et enormt pres
for at holde tidsplanen -

- hvilket gjorde det svært at vente
i to uger under reparationer.

Vi besluttede at gå hver til sit,
indtil flyet var repareret.

Okay, ja.

Lige nu har jeg blandede følelser.

Jeg føler mig lidt tom,
lidt mindre begejstret -

- generelt bare fuldstændig udmattet.

Måske er det godt
med en lille pause.

IS' brutalitet og krigen i Syren
har udløst en humanitær krise.

Den største bølge af flygtninge
i moderne tid.

I de seneste år har flygtningekrisen
splittet folk over hele verden.

Jeg ville tale med både flygtningene
og de europæere, der tog imod dem.

Mens JP tog sig af flyet,
tog jeg til øen Lesbos -

- som på et tidspunkt modtog
over 3000 flygtninge om dagen.

Jeg talte med folk,
der havde gennemlevet krisen.

På et tidspunkt kunne man se lig
på Lesbos' strande.

Det var noget, der skete hver dag.
Det var det mest skræmmende.

På et tidspunkt var man ikke længere
chokeret.

Vi så folk, der næsten druknede
fem meter fra kysten.

De kunne bare hoppe ud af bådene
og gå i sikkerhed.

Men så gik de i panik.
De druknede i en meter dybt vand.

Vi måtte trække bådene ind.

En dag åbnede jeg min hoveddør -

- og så 50 flygtninge,
der bare stod i parken.

De var ankommet på en båd
dagen inden.

De må betale tusindvis af dollars
for at komme om bord på bådene.

De både er mildt sagt ikke sikre.

Hvis en båd er bygget til 20,
kommer der 50-100 i den.

Min første reaktion var
at trække mig tilbage.

Jeg følte ikke, at der var noget,
jeg kunne gøre.

Man så små børn og ældre.

Jeg blev chokeret og lammet.

Det tog mig en til to måneder
at genstarte -

- og sige til mig selv,
at jeg måtte være mere sej.

Så begyndte vi at komme for
at hjælpe ved kysten klokken seks -

- eller fem om morgenen
inden arbejde.

Der ankom en halv million mennesker
til øen.

Engang var jeg i havnebyen,
hvor der bor cirka 27.000 -

- og de anslog,
at der var 30.000 flygtninge.

De fleste lokale i Mitilini
var selv flygtninge.

De fik huse her
og startede fra bunden.

Vi har en klar fornemmelse af,
hvad det vil sige at være flygtning.

Folk i Mitilini tog godt imod
flygtningene.

FREIBURG, TYSKLAND
58 DAGE TILBAGE

I Tyskland mødte jeg Alaska,
der var ankommet fra Syrien.

Alaska er åbenbart
hummusmesteren.

- Er det specialiteten?
- Det er specialiteten fra Palæstina.

I 2011 var alting godt.

Jeg gik på universitetet,
og på en dag ændrede alt sig.

Syriske sikkerhedsvagter
har åbnet ild mod demonstranterne -

- og mellem 20 og 100 er døde
i hidtil usete protester mod Bashar.

Masser af mennesker
demonstrerede -

- og regeringsstyrkerne skød
med skarpt mod demonstranterne.

- Dræbte de dem bare?
- De begyndte at dræbe dem.

Den ene efter den anden.

Ti mennesker blev til 100 og så 1000.

Det var en dræbermaskine.
Jeg mistede venner.

Hvor er Ahmed,
Mahmoud og Hossam?

De havde demonstreret i to dage
og var der ikke længere.

Alaska følte sig tvunget til
at flygte fra landet på en båd.

Bådturen var noget, jeg ikke havde
regnet med. Det var midt om natten.

Jeg var overrasket, for smuglerne
sagde: "Okay, det er i aften."

Planen var at få 20-25 i den båd,
der var bygget til 19 passagerer.

Jeg opdagede, at der var 55 -

- der ventede på
at komme om bord i den lille båd.

Man havde ikke andet valg.

At blive venner med Alaska
var et højdepunkt på rejsen.

Han var så glad og en fornøjelse
at være sammen med.

- Gå ind!
- Jeg går ind.

At han havde lært
ni forskellige sprog -

- og flydende tysk på under et år -

- sagde noget om hans ressourcer
og vilje til at starte et nyt liv -

- og bidrage til samfundet.

Det er sejt.

Så var det tid til
at blive genforenet med JP.

Det var en god dag. Alt var fikset,
og vi glædede os til at flyve igen.

Der er hun.

- Og jeg har fundet en Louis.
- Ja!

Og vi er sammen med Baloo igen.

Det var tid til at forlade Europa
og flyve til Nordafrika.

Jeg så frem til resten af turen.

Vi havde krydset Nordatlanten.
Det var en enorm milepæl.

Jeg glædede mig til resten.

Jeg følte, at jeg kunne håndtere alt
uden problemer.

Matt og Dima havde forladt os
i Tyskland, så der var kun os to.

Vi var friske og klar til Egypten.

Vi havde hørt, at man ikke bare
kunne lande i de lufthavne -

- med almindeligt tøj,
for de har ikke civile piloter.

I Egypten er det en god idé
at have pilotuniform på.

Det gør bare tingene meget lettere.

Jeg skal have mine striber på.

Som en rigtig pilot.

Så vi måtte købe nogle uniformer,
og jeg klædte mig ud som pilot.

Privatflyvninger eksisterer ikke
i store dele af verden.

Mange har ikke den luksus
at kunne eje et lille fly.

En pilot i Egypten går ikke
i civilt tøj.

Jeg har ondt af alle de piloter, der
har gjort sig fortjent til uniformen.

Jeg føler mig som en svindler.

Afrika.

Det er det kontinent, jeg er født på.
Jeg er fløjet hertil fra Californien.

Det er for vildt.

Det var en stor milepæl for mig
at flyve tilbage til Afrika.

At vokse op i Afrika ... Det er
langt fra, hvor jeg voksede op.

Men det er det samme kontinent,
og det er ret utroligt -

- og jeg troede aldrig,
at jeg skulle flyve til Egypten.

Vi har oplevet
så mange forskellige terræner -

- fra bjerge, skove, tundra,
indlandsis, byer og landskaber -

- til pludselig at se ørken,
så langt øjet rækker.

I Egypten måtte vi lande
på en militærbase.

Vi var begge nervøse og vidste ikke,
hvad vi skulle forvente.

Vi havde hørt om piloter,
der blev tilbageholdt.

Mellemøsten er en slags krigszone
for tiden.

Det er farligt at flyve dertil.

Man kan blive skudt ned.

Der var bunkere, der var blevet
bombet, ved siden af os -

- og de var stadig i brug.
De egyptiske F-16-jagere var der -

- og klar til at gå på vingerne.

Vi havde ingen problemer
på basen -

- og det privilegium
blev understreget af de mange fly -

- der var efterladt på grund af nye
juridiske bestemmelser i landet.

Det er vildt at gå blandt de flyvrag
og forestille sig deres liv.

Selv den her varmluftsballonkurv.
Det er utroligt.

JP måtte hvile sig,
så jeg gik på opdagelse i Cairo.

CAIRO, EGYPTEN
52 DAGE TILBAGE

Vi får ofte den samme mediehistorie
fra de arabiske lande.

Den er som regel negativ.

Egyptiske sikkerhedsstyrker
har dræbt 40 mistænkt militante -

- efter at en vejsidebombe
dræbte fire personer.

Men et land er fuld af historier,
og jeg skulle ikke lede længe -

- for at finde venlige troende,
der gjorde en forskel i folks liv.

Noor og Omar kører
et mentorprojekt på et børnehjem -

- og de delte deres tanker
om dårlige historier.

Ifølge min personlige erfaring
er der mange stereotyper.

Arabere betragter vesterlændinge
som folk, der drikker -

- og kan lide at gøre
alle de slemme ting.

Og vesterlændinge -

- ser os som en samling telte
og kameler og den slags.

De ser ikke engang bygningerne.
Sådan ser vi på hinanden.

Det overraskede mig, hvor uvidende
folk uden for den arabiske verden er.

De har ikke engang sat sig ind i,
hvad vi har.

Jeg tror, at islamofobi skyldes
medierne.

Kan man dømme et sted,
man aldrig har været?

Kan man dømme et folk,
man ikke har samarbejdet med -

- eller set,
hvordan de behandler andre?

Alle har behov for
at blive elsket og accepteret.

Det er et basalt menneskeligt behov.

Og islamiske lande har ikke modtaget
meget kærlighed fra andre lande.

De her børn er gale.
De svinger sig i mit hår.

Med Noor og Omars omsorg -

- tør jeg håbe på, at de her børn
ikke vil vokse op med fordomme -

- baseret på folks race,
religion eller kultur.

- og det er en påmindelse om,
at jeg heller ikke må have det.

Over Saudi-Arabien oplevede vi
en stærk modvind -

- der gjorde, at vi endte
med meget lidt brændstof.

Det går bare pludselig op for mig,
hvad vi laver.

- Flyver jorden rundt?
- Ja, det har lige slået mig.

Jeg glemmer det også indimellem -

- og så tænker man:
"Jeg lever drømmen ud."

Jeg måtte vurdere, om vi skulle
flyve til en saudiarabisk lufthavn -

- betale enorme bøder og muligvis
blive afhørt af militæret -

- eller om jeg skulle bruge det
ekstra brændstof og tanke i luften.

Lad mig forsøge ikke at sluge Avgas.

Det ligner en hindbærslush.

Det er så blåt.
Jeg har bare lyst til at drikke det.

- Nå, du fik noget.
- Lidt.

- Åh nej.
- Det smager faktisk ikke så slemt.

Almindelig benzin er værre.

At tanke op fra plasticbeholdere
i luften -

- er ekstremt risikabelt.

Når man arbejder med brændstof,
er man i fare -

- og den mindste gnist
kan få det hele til at eksplodere.

Jeg har lige fået
en mundfuld dampe.

Vil du sende en positionsrapport?

N210EU, GAS.

Flyvehøjde 3350 meter.

Når man er pilot og besøger
så mange fantastiske steder -

- er det let at glemme,
at jeg udlever min drøm.

Et vindtjek for N210EU.

Vinden er 020 grader,
tre sekundmeter.

Jeg landede i smukke byer -

- udforskede fantastiske steder
og mødte fantastiske folk.

Vi mødtes med min ven Haifa,
der har arbejdet med fjernsyn -

- men nu har sin egen succesfulde
Youtube-kanal.

Stik mig mikrofonen,
lad mig lige sige noget.

Pigen fra Mellemøsten
kom ned for at repræsentere ...

Vi talte om racemæssige
og religiøse konflikter.

Jeg hedder Haifa
og er oprindeligt fra Palæstina.

Jeg sagde mit job ved fjernsynet op
for at starte min Youtube-kanal -

- og rejse rundt
og få flest mulige venner.

Jeg er meget opsat på
at vise sandheden -

- og det ægte billede af,
hvem vi er, hvor vi bor -

- og hvordan tingene faktisk foregår.

Jeg kunne mærke det had,
der sås mellem folk i hele verden.

Og ikke kun os. Andre kulturer
bliver også udsat for stereotyper.

Jeg voksede op med racisme,
diskrimination -

- racefordomme og raceadskillelse.

Det var først, da jeg begyndte
at rejse, at jeg slap af med det.

Jeg voksede op i Namibia, der er
et af verdens smukkeste lande -

- fuld af alsidig økologi,
geologi og kulturer.

Men ligesom Sydafrika er der
dybe historiske skillelinjer -

- og den splittende mentalitet
er stadig ret tydelig.

Jeg har rejst rundt i verden
og mødt mange mennesker -

- der har udfordret mine holdninger,
normer og fordomme -

- og når man virkelig lærer folk
fra alle samfundslag at kende -

- er jeg ikke i tvivl om, at de er
utrolig omsorgsfulde og venlige.

Alle fortjener
at blive behandlet som individer -

- ikke dømt på baggrund af hudfarve,
religion eller sprog.

At rejse har lært mig meget
om forskellige kulturer.

Det har lært mig at værdsætte
forskellighed, accept og kærlighed.

Vi har parkeret
og kan nu se solnedgangen.

Åh ja.

Vi sidder vist fast?

Det kan vi grave væk. Jeg hjælper.

Jeg filmer. Jeg ville gerne hjælpe,
men får det i øjnene.

- Tillykke!
- Det var teamwork.

Jeg måtte hæve 5000 dollars,
for i de næste lande -

- kan vi ikke betale med kreditkort.

Klar til takeoff.
Tre, en ... Vi kontakter 1500 ...

Min ven JC har gjort os selskab
for at hjælpe med at filme

Så vi har forklædt ham som pilot
og er fløjet til Pakistan.

Godt at være i luften igen.

Vi er kommet til Pakistan.
Det er vildt. Rent kaos.

Jeg glædede mig virkelig til
at udforske Pakistan -

- for det er et sted,
som få rejser til -

- eftersom medierne kun rapporterer
om negative ting derfra.

Pakistan er på vagt
efter torsdagens angreb.

Ifølge en regeringstalsmand
er mindst 126 omkommet.

Da vi kom ind i Karachi, bemærkede
vi de smukt malede lastbiler -

- og taxichaufføren sagde,
at det var en tradition -

- hvor hver chauffør sætter en ære i
at udsmykke sin lastbil.

Vi mødte Maz, som tog mig og JP
med ud for at udforske Karachi.

Hvornår hører man om Pakistan
i medierne?

Vi virker kun relevante,
når der er sket noget farligt.

Mediernes beslutninger om
hvad der er relevant for dig -

- kan blive ret farligt.

De historier, der sælger godt,
er dem, der spreder frygt.

De sælger godt.

Når man rejser,
ser man det større billede -

- som vi kun ser en del af
derhjemme -

- og lærer, at overskrifterne ikke
fortæller alt.

Jeg elsker det.
Folk spiller cricket på gaden. Se.

Jeg elskede det.
Jeg svævede på en lyserød sky.

Det var en af mine bedste
rejseoplevelser nogensinde.

Okay, så er det JP's tur.

Ja!

Hvordan var det at spille
med en planke?

Svært.

- Jeg har ikke ...
- Det var et godt slag.

I dag skal vi til Indien.

Flyveturen tager vist fem timer,
og jeg har ikke sovet i nat.

NAGPUR, INDIEN
39 DAGE TILBAGE

Det, jeg elsker ved Indien,
er det smukke kaos.

At gå på gaden er et sansemæssigt
overflødighedshorn.

Det er svært at fange på kamera,
fordi det rammer alle sanser.

Vi mødtes med Divia, der tog os
med til et gammelt tempel.

Jeg hedder Divia og kommer
fra Nagpur, hvor jeg også blev født.

Jeg har boet i Nagpur
i de sidste 20 år.

For indere er der
to store professioner.

Enten læge eller ingeniør.

At gøre noget tredje,
som min bror, der er filmfotograf -

- er ikke socialt acceptabelt.

Uanset hvor man tager hen,
forstår man, at folk kategoriserer.

Fra vi er unge,
forsøger vi at sætte folk i bås -

- og giver de båse lov til
at definere os.

Vi deler os op
på grundlag af forskellige ting -

- som religion eller race,
hvilket er rigtig trist.

Hvis vi fjerner de barrierer,
kunne vi sagtens være forenede.

Noget af det, jeg nød mest, var,
at der ikke var andre fremmede.

Det var en del af Indien,
som folk ikke besøger.

Både Louis og jeg opsøger
de mindre populære steder -

- og i den henseende
skuffede Nagpur ikke.

Det var det ideelle sted at tage del
i deres kultur.

Det var et fantastisk sted.

Hvor man end så hen,
var der dans -

- og det var svært ikke at blive
begejstret for deres livsstil.

Der var dårligt vejr på vej,
så vi måtte ændre rute -

- og flyve over Indonesien.

- Det ser ikke godt ud i morgen.
- Nej.

Man vil helst undgå
indonesisk luftrum.

Der er så mange historier om folk,
der må nødlande i Indonesien -

- og så bliver omringet
af soldater.

Men vi havde intet valg.

Vi kan ikke se,
om vi nærmer os et uvejr.

Man kan ikke se seks kilometer frem.

Det var på de tidspunkter,
at rejsen virkelig belastede mig.

Klokken er vist kvart i fire.
Jeg har slet ikke sovet.

De andre har vist fået
30-45 minutter.

Uanset bliver det et eventyr.

Jeg var nervøs for
at flyve over Indonesien -

- og ville ikke miste forbindelsen
med flyvekontroltjenesten.

Vi var så langt fra land,
at vi mistede VHF-forbindelsen.

Nogen trafik på 123,6? N210 EU
skal have videresendt en besked.

Så jeg sendte VHF i cirka en time
i blinde -

- for at få folk til
at videresende en besked.

Alle ignorerede mig.
Satellittelefonen virkede ikke.

Nogen trafik på 119,75? N210EU
skal have videresendt en besked.

For fanden da.

Jeg vidste bare,
at jeg ville få problemer -

- for hvis man flyver uden at kunne
kommunikere med omverdenen -

- i Indonesien, så opdager
militæret det, og de reagerer på det.

Nogen trafik på 119,75? N210EU
skal have videresendt en besked.

Hvis man flyver over steder
som Indonesien -

- hvor de generelt ikke
har privat flytrafik -

- men kun store passagerfly -

- og mister forbindelsen,
er det ekstremt stressende.

Der er vist et jagerfly bag os.
Vil du kigge?

Hvad er det på radaren?
Er det et fly?

Det må være jagerfly.
Han ligger højt oppe bag os.

- Hold øje.
- Jeg kan ikke se noget.

Jeg så to prikker på min TCAS,
og de bevægede sig hurtigt -

- med 700-1100 km/t,
ekstremt hurtigt.

Jeg kunne se, at de kom
og lagde sig bag mig.

Jeg er sikker på,
at de havde mig på kornet.

Hvis der er noget, man ikke vil se,
er det militærfly -

- der kommer op og overvåger en.

Og man ved, hvad det er,
for de flyver meget hurtigere -

- end noget civilt fly.

Nogen trafik på 119,75? N210EU
skal have videresendt en besked.

Jeg har forsøgt at finde en
i tre kvarter.

På det tidspunkt sendte jeg
hvert 30. sekund.

Jeg ville ikke lade dem skyde os ned,
men sørge for, at de hørte os.

Nogen trafik på 119,75? N210EU
skal have videresendt en besked.

Uden kommunikation kan man ikke
fortælle dem, at man ikke er farlig.

Uden radiokontakt betragter de en
som en potentiel trussel.

Det er en ret farlig situation.

Den ene fløj væk fra den anden og
lagde sig cirka 1600 meter bag mig.

Jeg tænkte: "Så kører vi."

Nogen trafik på 119,75? N210EU
skal have videresendt en besked.

N210EU er lige fløjet forbi Mimix -

- på vej mod Rubkah
klokken 04.42 Zulu.

Vi har ingen VHF-forbindelse
i øjeblikket.

Det tog 45 minutter.

Efter manisk kommunikation
forstod de, at jeg fulgte min rute -

- og tidsplan og desperat forsøgte
at komme i kontakt med nogen.

Så jeg var ingen trussel,
og de forsvandt igen.

Det gode er,
at vi ikke blev skudt ned i dag.

Vi er lige ankommet til et ret fint
hotel. Det ser jeg frem til.

Efter en meget lang rejsedag -

- skal man bruge et rart sted.

Jeg har planlagt noget med Raya,
Louis' kæreste, i månedsvis.

Inden vi forlod Californien,
havde vi aftalt det.

JP har lige sagt,
at vi skal flyve i morgen.

Vejret ser godt ud.

Raya skal overraske Louis i Bali.
Hun er der allerede.

Vi ser alle frem
til lidt afslapning i Bali.

Vi håber på at være der
i mindst fire dage, måske en uge.

I går fortalte hun ham, at hun ikke
kunne møde ham på turen -

- og han var rigtig nede over det.

Men han skulle bare vide.

BALI, INDONESIEN
32 DAGE TILBAGE

Jeg har altid elsket overraskelser
og har planlagt en til Louis.

Da JP sagde, at jeg havde chancen
i Bali, slog jeg til.

Louis forventede,
at vi skulle mødes i Australien.

Men jeg sagde, at jeg ikke vidste,
om jeg kunne nå at få mit visum.

Så han troede,
at vi måske slet ikke kunne mødes.

Ankomst til Bali ... Hold da op.

Jeg kan huske spændingen ved
at kigge på Louis -

- som ikke havde nogen anelse om,
hvad der skulle ske.

Jeg kom til Bali samme morgen
og gemte mig på værelset.

Jeg er i Bali!
Det er så godt at være her.

Jeg har taget et bad
og føler mig som et menneske igen.

JP sendte en besked, da de ankom,
og jeg gemte mig på badeværelset.

Raya venter,
og Louis har ingen anelse.

Det er her, vi skal bo
i de næste par dage. I strandhuset.

Fedt, værsgo.

Surprise!

- Der fik vi dig!
- Hej!

Hvad? Herregud ... Hvad pokker?

Det anede jeg ikke. Herregud.

At se Louis gå ind ad døren
og blive overrasket -

- og glad for at se Raya
var meget givende for mig.

Jeg var på badet og rystede.

Jeg var så nervøs,
og da han åbnede dørene -

- og jeg så hans ansigt,
vidste jeg, at det var lykkedes.

Det er så godt!

Det var uden tvivl
mit livs bedste overraskelse.

Jeg anede ikke, at hun ville
være der. Det var et totalt chok.

Efter al den angst over,
om det ville lykkedes -

- var det den bedste følelse
at kramme ham.

Det var så sjovt at være i Bali,
og jeg savner Louis -

- så det var fantastisk
at rejse lidt sammen igen.

- En, to, kør!
- Ja!

Nu skulle vi sige farvel til JC -

- og Raya skulle være
vores passager til Australien.

AUSTRALIENS VESTKYST
28 DAGE TILBAGE

- Jeg elsker det! Så godt.
- Velkommen til Australien!

Der var blå himmel og blåt hav.
Det var virkelig himmelsk.

Vi fløj på tværs af outbacken til
landets mest berømte sted, Uluru.

Det var en rød klippe,
der lå midt i ødemarken.

Ved Alice Springs blev vi advaret
om en flyveforbudszone.

De spurgte, om han kunne se den.

- N210EU.
- Værsgo.

Er du opmærksom
på flyveforbudszonen R215 -

- vest for Alice Springs?

Ja, bekræftet. R215. Jeg har den på
skærmen og holder mig på afstand.

Så han tjekkede sine kort og sagde,
at han vidste det.

Han kendte til flyveforbuddet
og ville undgå området.

Hvilken emoji bruger du mest?

- En smiley.
- Jeg må tjekke min.

Sikkert langfingeren.

Det er virkelig svært
at flirte uden en iPhone.

Ja, for fanden.

- Jeg kan huske, da du ikke havde en.
- Ja.

Det var derfor, det tog så længe.
Jeg kunne ikke flirte med dig.

Du sagde "hej",
og jeg sagde "hej".

Åh, for ---. Undskyld.

Jeg fløj lige ind
i flyveforbudszonen.

- Det er løgn.
- Nu får jeg virkelig ballade.

Pludselig så jeg min iPad
lyse rødt -

- som en advarsel om,
at jeg var i en flyveforbudszone.

Og det var det cirkulære område,
jeg var blevet advaret om.

Det var lige det, jeg fløj over.

Det er noget af det værste,
man kan gøre som pilot.

Jeg foretog den skarpest mulige
undvigemanøvre -

- og drejede skarpt til højre.

Louis og Raya var nok ved
at skide i bukserne.

Jeg tror ikke, at den 210'er
nogensinde har drejet så skarpt.

Vi havde overtrådt loven
og var bange for konsekvenserne.

Ville vi blive arresteret?

Vi kendte ikke til den australske
procedure, men det var alvorligt.

Jeg kan blive anholdt, når vi lander.

At flyve ind i en flyveforbudszone
kunne sætte en stopper for rejsen.

Man kan også blive skudt ned,
eller de kan beslaglægge ens fly.

Man må sørge for
at undgå de områder.

- Er det et militærfly.
- Det er det vist.

Jeg er vist færdig.

Da vi landede, ville vi tjekke,
hvad det var for et område.

En flyveforbudszone
kan være hvad som helst.

Han sagde, at man aldrig ved,
hvad det betyder.

Det kan være ingenting
eller en stor ting.

Men da vi landede, forstod vi,
at det var noget meget stort.

De to vigtigste flyveforbudszoner
var Area 51 i USA -

- og det område,
som vi lige var fløjet ind over.

Området drives i samarbejde
med USA og registrerer missiler -

- og atomaktiviteter
i Nordkorea og den slags steder.

Så at vi fløj ind over det
var en stor ting.

Mit eneste håb er,
at min undvigemanøvre -

- kan redde mig.

Det er noget,
man kan komme i fængsel for -

- men heldigvis var der ingen,
der ventede på at arrestere os.

Okay, vi slap vist.

Vi var meget forsinkede,
så vi blev ikke længe i Australien -

- men fløj videre til New Zealand.

I Sydney opstod der igen
spændinger mellem mig og JP -

- så det var nok godt, at han kunne
tilbringe lidt tid i sit hjemland.

- Mit hus er lige der.
- Ja.

Det var stort at lande
i New Zealand.

Det er Jetstar 20103 fra Sydney.

Hvornår kan vi forvente næste
video? I flyver vel jorden rundt?

Det kan jeg bekræfte.

Jeg forsøgte at videresende
min position -

- og gjorde det via en Jetstar A320.

Fyren svarede og sagde:

"Er I de skøre folk,
der flyver jorden rundt i et Cessna?"

Jeg svarede: "Ja, det er os."

Lidt af en flok.

Godt at se dig.

- Hej, Louis. Hvordan går det?
- Godt at se dig.

Vi ville vide mere om maorifolket -

- som er det indfødte folk.

JP var sammen med sin familie,
og jeg skulle mødes med Serena.

Hun fortalte mig
om sin maoriske arv.

Jeg hedder Serena.
Jeg er maori og indfødt amerikaner.

Mine maoristammer
er Nga Puhi og Ngati Porou.

For længe siden,
da New Zealand blev koloniseret -

- ville de ikke lade børnene
tale maori i skolerne.

De fik bank i skolen,
hvis de talte maori.

Så det var tæt på at uddø.

Så begyndte folk at tænke,
at det var den oprindelige kultur -

- og ændrede holdning, så nu står
tingene både på engelsk og maori.

Nationalsangen findes både
på engelsk og maori.

Det gør mig nok mere stolt af
at være maori end ellers.

Det var godt at se,
hvordan maorikulturen blev fejret -

- for i så mange lande er den
oprindelige kultur blevet udryddet.

Det, der gør New Zealand
særlig interessant -

- er, at de har fundet en sund måde
at omfavne den kultur på.

Maorikulturen er blevet integreret
i meget af landets identitet.

Det var tid til
at flyve over Stillehavet.

Raya var taget hjem, og JP havde
lige taget afsked med familien -

- så følelserne sad uden på tøjet.

Vi var igen uenige angående
vores producer -

- og det sidste, vi havde brug for
på vej til Kiribati -

- var, at der skulle gå noget galt.

- Fandens!
- Hvad sker der?

Brændstofpumpen er ødelagt.

- Kan den slet ikke bruges?
- Nej.

Da den knækkede, kunne jeg mærke
lufttrykket fra tanken.

- Uha.
- Ja, vi kan ikke bruge den.

Hvis jeg gør sådan her,
kommer der bare luft ud.

Okay.

Så vi har 150 ...

Vi har højst 300 liter.

Divideret med 51 ...
Vi har 5,9 flyvetimer i tankene.

Så vi løber tør for brændstof ...

... 40-50 kilometer
fra destinationen.

Det er vel et af de værste steder,
det kunne ske?

Det værste.
Det er for sent at vende om.

Faris Island er tre timer herfra.

Brændstoftankene sidder i vingerne.

Når man har brugt det -

- har man ekstratanke
bagerst i skroget.

For at drive brændstoffet,
skal tankene tryksættes.

Dermed bliver brændstoffet
presset frem til motoren.

Hvis der ikke længere kommer
brændstof fra de tanke -

- har man et alvorligt problem.

Man må reparere pumpen meget
hurtigt, ellers stopper motoren.

Den sidder slet ikke fast.

Nej? Forkert mængde.

Ja, limet er ikke stift nok.

Fandens. Jeg har lige ødelagt den.

- Jeg kommer en klemme om den.
- Ja.

Og så vikler jeg snor om her
gemmen klemmen -

- så holder klemmen snoren fast
ved bunden og trækker den ned.

Du trækker klemmen ned,
jeg har snoren. Hele vejen ned.

Okay, tag snoren igen. Det hele.

Okay.

Så stramt som muligt.
Lad mig se, hvordan det går.

Jeg tror, at vi opbygger et tryk.
Jeg er ret sikker på, at vi har et.

Så ... Vi kører.

Vi kører. Hvis vi får det hele ud,
er der ingen problemer.

Brændstofpumpen var fikset,
men spændingen var ikke.

Jeg vidste, at JP og jeg
var ret forskellige -

- med forskellige syn på livet
og måder at håndtere tingene på.

Det gav sig udtryk i den måde,
som vi håndterede -

- den person,
der forårsagede problemerne.

Vedkommende begik fejl, der havde
meget alvorlige konsekvenser.

Jeg blev ved med at forklare det
til Louis, og han var enig -

- men gav hele tiden produceren
en chance til.

Jeg forstår ikke,
at du stadig støtter hende.

Ikke støtter, men vi må forblive
gode venner, indtil det er slut.

Hvorfor?

Han forstod ikke, at hun forårsagede
en masse ekstra stress -

- hvilket i sidste ende
svækker sikkerheden.

Jeg forsøgte at finde balancen
mellem at nyde turen -

- sørge for at vi havde det sjovt
på det her fantastiske eventyr -

- men også forsikre JP om, at jeg
lyttede til ham og tog ham alvorligt.

Jeg respekterede hans mening,
for han ved mere.

Vores venskab led nok
permanent skade efter Sydney.

Jeg vil aldrig respektere dig
fuldt ud igen.

Da du bare bad mig om
at håndtere det -

- uden at blive vred over det.

Og hun slap bare af sted med det.

Men hvis vi havde blandet din familie
ind i det -

- og noget var gået galt ...

Det foreslog jeg ikke. Jeg sagde
bare, at hun var som en 19-årig.

Og du har sat hende over mig.

Det var bare måneder med ...

... pres og så sagen
med den dårlige producer.

Og på det tidspunkt eksploderede det.

Da vi kom til Kiribati, må staklerne
der have været så forvirrede -

- for vi steg ud af flyet,
og før nogen kunne sige noget ...

Myndighederne kunne ikke tale
med os -

- fordi vi bogstaveligt talt
råbte ad hinanden.

Hun har tvunget mig til kompromiser
og dårlige beslutninger.

Den måde, du reagerede
og behandlede hende på -

- er respektløst mod mig.

Lad os diskutere det efter turen,
for ellers bliver den ødelagt af det.

Da vi fløj fra Kiribati, blev vi
igen mindet om klimaændringerne.

Øen trues af udryddelse,
og nogle landsbyer er allerede væk.

- Sådan.
- Hawaii!

Jeg havde glædet mig til Hawaii
fra starten -

- for Hawaii er et af de steder,
hvor jeg kunne bo.

Det er som paradis på jord,
helt utrolig smukt.

Og jeg mødtes med Leana-Alla -

- der lærte mig betydningen
af "aloha".

Den hawaiianske kultur er svøbt
i det, vi ved om ordet "aloha".

Aloha betyder ansigt.
Ha er åndedrættet, der giver liv.

Her lærer vi, at man aloha alle.
Man elsker alle.

Vores ø emmer af kærlighed.

Hvis jeg aloha dig,
er du min familie.

At se hvordan hawaiianere
traditionelt boede -

- mindede mig om, at vi ikke levede
i harmoni med planeten.

Den attitude er noget, folk kan lære
af den hawaiianske kultur.

Helt turen havde været styret
af vores deadline.

Den store hjemkomstfest
i Kern Valley.

Vi kendte den dato
og indrettede os efter den -

- når vi besluttede,
hvor længe vi skulle blive.

Vi kredsede altid om den dato.

På denne flyvning
skulle vi bruge mere brændstof.

Vi måtte ændre indretningen i flyet -

- og fjerne alle bagsæderne.

Det krævede meget forberedelse,
og så var der en masse papirarbejde.

Vi regnede med,
at det ville tage to-tre dage -

- og efter to-tre dage
havde vi intet -

- heller ikke
efter yderligere to dage.

Jeg blev virkelig utålmodig,
fordi vi skulle nå hjem til mødet.

Når man står over for den sidste del,
vokser spændingen.

Den sidste flyvning, og så sidder
man fast. Det er demoraliserende.

Dagene går,
og jeg hører intet fra FAA.

Intet svar overhovedet.

Hundredvis af mennesker venter
på os i Californien.

Folk kommer fra hele verden
for at være med.

Det nærmede sig, og det virkede
usandsynligt, at vi ville nå det.

Vi havde én dag til at nå frem,
og det så ikke godt ud.

Vi må vente
på den mirakuløse mulighed -

- at vi kan få papirerne i orden.

Sagen er, at vi ikke har
de nødvendige papirer -

- af forskellige årsager.

Hvis vi ikke har dem i morgen aften,
kan vi ikke tage af sted.

Vi finder vel ud af,
hvad der sker, i morgen.

Hvorvidt vi kan gennemføre
jordomflyvningen som planlagt.

HONOLULU, HAWAII
EN DAG TILBAGE

Tidligt i morges klokken syv -

- blev jeg vækket af JP,
der talte med den inspektør -

- der har godkendt
flyets brændstoftank.

Og det hele har løst sig.

Jeg kan huske, at jeg bare råbte.

Louis sov og vågnede forvirret op.

Jeg så på ham og sagde:
"Vi har godkendelsen."

Han rejste sig på en måde,
som ingen fyr har rejst sig før.

Han sagde: "Det er løgn."

Der er hun, venner. Baloo er klar.

Klar til sit livs flyvetur.

Der var ingen tvivl om, at den sidste
flyvetur var den farligste.

Det er en meget lang tur
med et enmotors fly.

Et Cessna 310 var løbet tør
på vej til Hilo.

Det er 3900 kilometer uden stop.

Det var derfor, vi skulle bruge
de ekstra tanke og papirer.

Vi var så glade, men nu skulle jeg
se min største frygt i øjnene.

Vi fyldte flyet fuldstændig op
og fjernede alle de andre sæder.

Man har en enorm mængde
brændstof ved siden af sig.

Der er risiko for dampe,
og en gnist ville medføre -

- den største eksplosion, så ...

Jeg fylder den store tank op.

Den her afgang har jeg tænkt på
under hele turen.

Går der noget galt,
overlever man ikke.

De måtte droppe tidsrestriktioner
og rydde hele luftrummet for os.

Vi letter tungere
end den officielle vægtgrænse.

Så vi er tungere, end flyet
er designet til. Det øger risikoen.

Det har svært ved at lette.
Vi skal bruge en længere startbane.

- Er du klar?
- Jeg er klar.

Du flyver bare. Du kan flyve, JP.

Det har du altid gjort.

Overvægten belaster flyet,
så det stiger meget langsomt.

At flyve over terræn, bygninger
og træer er meget risikabelt.

Vi var også en flyvende bombe
på grund af al brændstoffet.

Så er det nu.

- Jeg skulle have skidt inden.
- Skulle du?

Nej, jeg spøger bare.

Så var det nu eller aldrig.

- Okay, så kører vi.
- Kom så.

Da vi var på startbanen,
var der ingen vej tilbage.

Man letter med et for tungt fly,
der ikke er designet til det her -

- så man er egentlig en testpilot.

111 km/t.

Et fly skal op på en vis hastighed
for at kunne flyve.

130 km/t.

Det ekstra brændstof
gør det langt tungere.

Det tager meget længere at lette
og stige op.

Så man skal være meget præcis
under takeoff.

148 km/t.

Vi fik stadig mere fart på
og var meget tunge.

Min største bekymring var dækkene.

En punktering på det tidspunkt
var det værste, der kunne ske.

Okay, hun vil flyve,
så jeg lader hende flyve.

Jeg vil bare holde hende lavt.

Godt og lavt. Kom nu.

Så svævede vi over startbanen
i noget tid og fik fart på.

Okay, hun er fri.

195 km/t. Det er helt vildt.

Da vi var lettet og forstod,
at det var lykkedes -

- og var kommet op i en sikker højde,
lettede presset fra JP's skuldre.

Jeg følte,
at vi igen havde det godt sammen.

Der var et kammeratskab.

Vi havde den sidste flyvetur sammen.
Al spændingen forsvandt -

- og vi tænkte på,
at det var den sidste etape.

Jeg kunne mærke
en stor glæde og begejstring.

Louis og jeg var begge tændte.
Vi var på vej.

Få timer inden vidste vi ikke,
om det ville lykkes.

Makker, vi flyver til Californien!

- Det er sindssygt.
- Det er vores fineste stund.

Solen går ned,
vi er 3000 meter over Stillehavet.

Vi er så langt fra land.

Der er 3200 kilometer
til Californien.

- 12 timer.
- 12 timer.

Og vi skal flyve hele natten.

Før turen havde jeg aldrig krydset
et hav -

- og nu skulle jeg krydse
det største.

Jeg var lettet over,
at takeoff gik godt.

Men det blev hurtigt overskygget
af uvisheden og den lange flyvetur.

Den første fase med totalt mørke
er meget ubehagelig -

- for man er fuldstændig afhængig
af den motor.

Hvis man ikke kan se vandet,
er en vellykket landing umulig.

Det er den visse død.

San Francisco, N210EU.

På den flyvetur tænkte jeg tilbage
på hele rejsen -

- og alle de udfordringer,
vi havde mødt.

Jeg følte mig mere sårbar,
fordi vi var kommet så langt -

- og hvis det ikke lykkedes,
ville det være det værste.

Da brændstoffet svandt, forstyrrede
det ændrede tyngdepunkt -

- af en eller anden grund
autopiloten -

- og flyet blev ustabilt.
Det blev stadig værre.

Det er så underligt.

Det er ustabilt.

- Er det ikke ret voldsomt?
- Jo.

Det ville flå flyet i stykker.

Så måtte jeg flyve manuelt.

På de lange ture
foretrækker man altid autopilot.

For det første flyver den
meget bedre, end man selv gør -

- og hvis den svigter,
må man flyve manuelt.

Og det er svært at gøre
time efter time på lange ture.

Og man kan ikke risikere
at falde i søvn -

- for under en er havet.

Flyveturen gik fra at være lang
til at være ekstremt trættende.

Muligheden for at hvile røg i vasken.

Det blev en ironman,
der krævede alf, hvad jeg havde.

Jeg så lysene.

- Jeg kan se lys!
- Jeg kan se dem!

Man går fra
at være fuldstændig isoleret -

- til at se et lille lys,
og det var så lille.

Det er svært at forklare,
hvor lille det lysglimt var.

Vi har fløjet rundt om jorden.

Det er så sejt.

Det er så sejt.

- Det er uvirkeligt.
- Helt og aldeles.

Vi har fløjet jorden rundt.

KERN VALLEY
DAGEN FOR ANKOMSTEN

Det har været
den mest fantastiske rejse.

Når man flyver i et lille fly,
ser man landskabet ændre sig.

Det er anderledes
end alle andre transportmidler.

På store passagerfly får man ikke
den samme fornemmelse.

Man er i en trykreguleret kabine
og kan bare trække for -

- og læne sig tilbage.

For os var det den rå følelse af
at være et med elementerne.

Cockpittet var ikke trykreguleret,
og vi fløj i lavere højde.

Og da vi landede,
fløj fra sted til sted -

- og mødte
de her fantastiske mennesker -

- udgjorde det et smukt maleri -

- en collage af kulturer,
som vi lever i -

- og hvor vi er forbundet
på en fantastisk måde.

At kunne se det
og dele den historie -

- midt i det fantastiske eventyr,
jeg delte med min ven JP -

- mens vi fløj rundt
i det lillebitte fly -

- var uden tvivl
mit livs største eventyr.

Åh, gud. Det her er vildt.

Hold da kæft.

Det var det mest surrealistiske.
Det virkede helt uvirkeligt.

Det var, som om vi havde drømt,
at vi havde fløjet jorden rundt.

At det kun var tre måneder siden,
at vi var taget af sted -

- med hele det eventyr foran os -

- og så kom vi tilbage,
og alle vores venner tog imod os -

- for at lykønske JP med
at have fløjet hele vejen.

Det var bare overvældende.

Jeg følte en stolthed,
som jeg aldrig havde følt før.

Det var fantastisk
at kunne udleve min drøm -

- dele den med så mange folk,
dele det perspektiv -

- og den forandring,
jeg har oplevet i mit liv.

Det var bare en ren lykke over,
at vi havde opnået det.

Hvad angår mit livs bedrifter,
er det her nok den største.

Jeg var så lettet, da drengene
endelig landede i Californien.

Jeg havde en knude i maven
i månedsvis -

- og hver morgen ventede jeg
på en besked om, at de var okay.

Så da de endelig var tilbage,
var det en fantastisk fornemmelse.

At flyve rundt i verden og opfylde
den tilsyneladende uopnåelige drøm -

- er den mest fantastiske følelse.

Jeg er stolt af dem, og især af JP.

Alle var så glade for at se os,
og jeg var overvældet.

Jeg havde lyst til at tage fat i en,
ryste vedkommende og sige:

"Vi har lige fløjet jorden rundt
i det her fly."

Hele vejen rundt om jorden.

Det var nok første gang i mit liv,
at jeg var rigtig stolt af mig selv.

En af de største lærdomme var,
at vi mennesker er -

- mere forbundet, end vi tror.

At på trods af de splittelser
og konflikter, vi ser i medierne -

- er vi alle bare normale mennesker,
der elsker vores familie og venner -

- og håndterer livets udfordringer.

Og vi har ikke tid til
at gå i krig mod hinanden -

- og at hade hinanden på grund af
forskellig tro eller livsstil.

I dag har vi
den nødvendige teknologi -

- til at krydse alle bjerge og komme
til alle udkanter af planeten.

Så vi er ikke længere begrænset
af fysiske grænser.

Vi er begrænset af den ene kulturs
syn på den anden -

- og hvorvidt de ser folk,
der er anderledes, som en trussel.

Bare fordi nogen har
en anden baggrund -

- taler et andet sprog
og har en anden hudfarve -

- behøver de ikke at være slemme
eller dine fjender.

Hvis du tog dig tid til
at lære dem at kende -

- ville du forstå, at I har mere
til fælles, end du sikkert tror.

Hvis man kunne samle forskellige folk
med forskellig religion -

- og tro for at forstå hinanden ...
Det handler om vilje til forståelse -

- og respekt af hinandens holdninger
eller levevis.

Vi deler alle den samme biosfære,
den samme luft, det samme vand.

Hvad har fået os til at opdele os?

Vi har altid været globale,
vi har altid været et.

Men forskellige historier og miljøer
skaber forskellige værdier -

- og forskelle mellem folk.

Jeg vil sige til folk,
der føler, at de er nødt til det -

- at de må træde til.
Det var det øjeblik, der ændrede mig.

Selv hvis det er en ud af 100.000,
så er det i det mindste én.

Og hvis 100.000 andre hjælper én,
så kan vi hjælpe alle.

- Vi har haft nogle svære stunder.
- Det har vi.

Hvis jeg har et bestemt ønske
for den her tur og den her film -

- er det, at folk skal se
og værdsætte det, som verden er.

Ikke bare planeten, men folkene
på den og skønheden i alle.

Jeg vil gerne have, at folk dropper -

- diskrimination og had
og bare elsker hinanden.

Jeg er så stolt af Louis og JP -

- ikke bare for at have gennemført
rejsen, men delt folks historier -

- og vist alle, hvor smuk verden er.

Vi mennesker elsker
at tage sig af hinanden -

- hvis vi lader os selv fokusere
på den side.

Lev sammen med folk, sæt dig ned
med folk, og hør deres historier.

Vi har altid været i samme båd.

Vi har altid været i samme båd.

Vi har altid været i samme båd.

Vi har altid været i samme båd.

Vi har altid været i samme båd.

Vi har altid været i samme båd.

Vi forsøgte at flyve jorden rundt
i et enmotors fly, og det lykkedes.

Vi ville mødes med folk og se,
om vi er så splittede -

- som medierne ofte fremstiller os.

Det er vi ikke.

Og vi behøver ikke at flyve
jorden rundt for at finde den enhed.

Man kan skabe den lige der,
hvor man er.

Man skal bare lytte og elske.

Og gør vi det, bliver vi ikke kendt
som den generation -

- der er opdelt
langs fysiske og sociale grænser -

- men en, der hylder forskelle
og overskrider grænser.

En hel generation,
der virkelig lever uden grænser.

Tekster: Lasse Petersen
www.sdimedia.com

\h