Original subtitles

Nu da jeg har jeres opmærksomhed, begynder jeg.

Velkommen.

Dette underholdningsprogram hedder Dispatches from Elsewhere -

en titel, der bliver mere relevant, som historien udfolder sig.

Medmindre det er jeres første oplevelse med et episodisk program,

så kender I historiefortællingens form,

som dikterer, at filmskabere bruger unødig tid på

at introducere hovedpersonen, hans beskæftigelse,

detaljerne i hans liv, og allervigtigst,

de hindringer, der står i vejen for hans lykke.

Som en af mine første mange gaver til jer, mine venner,

foreslår jeg, vi dropper denne skik og brug

og fortsætter med det, som I kom her for - historien.

Jeg giver jer 20 minutter af jeres liv

ved at reducere denne standardintroduktion til to minutter.

Det her er Peter.

Tænk på ham som dig.

Han er dig, hvis du bor alene og hver ugedag vågner

til en iPhone-alarm, der er indstillet til "radar".

Peter er dig, hvis du går på arbejde om morgenen,

hvilket han hverken nyder eller ej.

Han får aldrig øjenkontakt med andre

og formoder, at andre heller ikke gør det.

Peter er dig, hvis du har et fast job

i et firma, der tilbyder on-demand-musik,

hele to millioner sange for en beskeden månedlig pris.

Firmaets innovative algoritme informerer om de sange, du vil nyde,

baseret på din lyttehistorik, så du undgår besværet med ubehagelig

og unødvendig musikalsk udforskning.

Peter er dig, hvis du går den samme tur hjem, som til arbejdet,

men selvfølgelig i den modsatte retning.

Han går til hjørnekøbmanden for at købe middagsmad,

som ofte består af færdig-sushi

med en lille pakke brun flydende salt og krydret grøn pasta.

Peter er dig, hvis du ender dagen det samme sted, den begyndte

uden forandring.

Hver dag er ens,

med undtagelsen af meningsløse, vilkårlige variationer.

Burrito i stedet for sushi.

Det er tragedien i sin mest stille og knusende forklædning.

Et liv uden risiko, rigtig smerte og uden rigtig glæde.

Det er at eksistere, ikke leve.

Det er min filosofi.

Og i sidste ende er det alt, hvad vi har.

Mine venner, jeg tror, at vi er med.

Nu kender I Peter.

Knib øjnene sammen, og Peter er dig.

Det er vist tilstrækkeligt,

så vi kan springe lige hen til dagen, hvor noget forandrer sig.

Jeg vil gerne tilstå, at jeg løj for jer en gang,

og kun en gang, i min introduktion.

Men jeg kan forsikre jer om, at jeg forbliver en troværdig fortæller.

Norman?

Normal?

Er du normal?

- Hvabehar? - Er du Norman?

Åh nej. Nej.

Åh nej. Undskyld.

- Det gør ikke noget. - Kan jeg hjælpe?

- Nej, det var et uheld. - Undskyld.

Nej, undskyld.

DOLPHIN COMMUNICATIONS SYSTEMTEST

HEJ, HVAD SÅ?

Jeg forstår.

MENNESKELIGT KRAFTFELTEKSPERIMENT

INGEN ADGANG

OPHOLD FORBUDT

24 TIMERS OVERVÅGNING

Arbejdsting. Arbejde.

Arbejde. Arbejdsting.

Arbejde. Arbejde. Arbejdsting.

Okay.

Fint.

HUKOMMELSE TIL MEDIER

HAR DU SET DENNE MAND? JEJUNE INSTITUTTET

Hallo?

Peter?

Ja.

- Hvordan vidste du det? - Du ringede.

Nå ja... Jeg så manden. Manden fra plakaten.

Han satte sin egen seddel op med: "Har du set denne mand?"

Jeg er ikke overrasket.

Tak, fordi du ringede til Jejune Instituttets

hovedkvarter i Pennsylvania.

Vi vil gerne invitere dig til et orienteringsmøde.

Et orienteringsmøde?

Vores adresse er 12616 South 7th Street,

Suite 1607.

Det er mange tal.

Vil du fremskaffe et skriveredskab?

Nej, det er fint.

Lørdag kl. 14.

Det tror jeg ikke, at jeg kan.

Til de mørke heste, der vender blikket op og ser,

venter en forborgen familie.

Hvordan har denne uge været socialt?

Spiste du frokost med en kollega? Nogle interessante samtaler?

Nej.

Prøvede du nye restauranter? Så du noget nyt i tv?

Nej.

Peter, må jeg spørge dig om noget?

Ja, selvfølgelig.

Hvorfor kommer du her?

Det er gratis. Det er inkluderet i min sygesikringspakke,

og jeg har aldrig haft sådan en før dette job, så jeg tænkte...

"Peter, udnyt muligheden og...

se, hvad psykiatri er for noget."

Hvad synes du så om det?

Jeg kan lide det.

Jeg synes, at vores samtaler går ret godt.

Jeg ved, at du bærer det tunge læs.

Bare jeg havde mere at byde på.

Jeg kan føle mig skyldig over det efter vores konsultationer.

Altså... måske keder jeg dig.

Jeg forstår, hvad du spørger mig om. Jeg...

- Tal videre. - Jeg taler. Undskyld.

Jeg er ved at slå mig til tåls med idéen om, at det er alt.

Sådan her er livet.

Jeg har ikke noget at sige om det endnu.

Du føler dig fanget.

Nej, for det meste føler jeg ingenting.

Måske en følelse af tab, men jeg ved ikke af hvad.

Er det ikke på tide at finde ud af det?

Hvor skal du hen?

Jeg er ikke sikker. Jejune Instituttet?

Herren, som vi talte om, er her.

Peter.

Det er en fornøjelse.

Tak.

Svarene venter på 16. etage.

Okay.

Den vej?

"Gå ud af elevator og ned mod gangen.

Se til højre.

Se til højre igen.

Og en tredje gang.

Gå ned ad gangen."

"Fortsæt fremad på baglemmerne.

Fortsæt retningen fremad."

"For enden af gangen

bruges denne nøgle ved de dobbelte døre

til at komme ind i Introduktionscentret.

Velkommen til Jejune Instituttet, Philadelphia Introduktionscenter.

Tag plads i lænestolen, der er stillet frem til dig.

Orienteringen begynder om fem,

fire, tre, to, en.

JEJUNE INSTITUTTET

Goddag.

Vi er Jejune Instituttet, leverandør af Nonchalance

og et væld af innovative produkter, der skal fylde tomrummet.

Vores nuværende tilbud inkluderer PoliWater,

en mere kondenseret form for vand

med utrolige regenerative egenskaber.

Klonfri menneskereplikationssystemer

designet til at skabe en ekstern ambassadør

baseret på din suveræne form.

Og vores mest spændende projekt hidtil -

Jejunes The I.D.E.A., patent under behandling.

Her er vores grundlægger, hr. Octavio Coleman

Goddag. Velkommen hjem.

Jeg håber, at vores introduktionsvideo

har givet dig en kontekst til,

hvor du befinder dig nu.

Nik, hvis du er enig.

Så kan jeg måske tilbyde dig en simpel forklaring.

Det har ofte været min erfaring,

at kun gennem enkelthed

kan vi finde forståelse og dermed sandhed.

Nik, hvis du er enig.

Jeg hedder Octavio Coleman

og i mere end 40 år har jeg givet mit liv, min ånd

og min livsenergi i jagten på et mål -

at oplyse enheden, der er skjult frit fremme,

lige for øjnene og næsen af en.

For at belyse illusionen af adskillelse,

som gennemsyrer vores tanker,

og er ansvarlig for alle mulige menneskelige genvordigheder.

Det har været en lang vej, min ven,

og der har været situationer, hvor vi som et kollektiv,

og jeg som leder, stillede spørgsmål ved dette firmas resultater.

Mørke aftener hvor der blev hvisket om,

at jeg havde arbejdet under et selvbedrag,

og at min visionssøgen var

et tåbeligt foretagende.

Men jeg har bevist, at jeg tog fejl ved at bevise, at jeg havde ret.

Du er en nøgle til at låse vores vision op.

Ser du, min ven, det er en helt unik person,

der befinder sig i den stol, hvor du sidder.

Det er en sjælden sjæl, der tager papiret fra løbesedlen,

en mere sjælden sjæl, der ringer,

og en endnu mere sjælden sjæl, der møder op i vores hovedkvarter

og den allermest sjældne sjæl, der sidder foran mig

og er parat til at svare på mit kommende kald.

Uanset om du ved det eller ej, min ven...

...så indeholder du noget.

Måske noget dvælende eller noget, der endnu ikke er født,

men noget, som jeg lover dig er unikt,

vitalt og essentielt.

Vi deler alle et fælles ønske - en hemmelighed.

Et sjældent udtalt håb, men mere universelt end noget håb nogensinde.

At det en dag bliver afsløret, der er sket en fejl.

At du en dag vil finde ud af, at du er bestemt til mere.

At nogen en dag vil ankomme fra den verdslige intethed

og sige ordene: "Nej, min ven, ikke dig.

Du hører ikke til her. Kom med mig. Du hører til de specielle."

Jeg er her, og dagen er oprandt.

Nej, min ven, ikke dig.

Du hører ikke til her.

Kom med mig.

Du hører til de specielle.

Hvad sker der?

Jeg tror, at dette øjebliks følelsesmæssige åbenbaring

er nok for en dag.

I skuffen ved siden af dig finder du en introduktionskort.

Hvis du ønsker at udforske dette forhold yderligere,

så giv os de fornødne oplysninger,

og så finder vi dig, når dit øjeblik er inde.

Tak, min ven.

INTRODUKTIONSKORT

JEJUNE INSTITUTTET

UDFYLD IKKE DET KORT...

DETTE STED ER IKKE HVAD MAN SKULLE TRO...

DE PRØVER AT STJÆLE DET FRA DIG...

DE PRØVEDE AT TAGE DET FRA HENDE...

VENT IKKE TAG DETTE KORT OG LØB

LØB PETER

"Undgå receptionen.

Gå gennem branddøren. Alarmen er blevet slået fra."

"Tag trappen ned til stueetagen. Løb ikke, men gå ikke for langsomt.

Nu kommer de efter dig."

"Smid dette kort og tag din telefon."

Pis.

Hallo?

Det er kommandant 14, frygtløs skipper af Andetstedsforbundet

og dødelig fjende af Jejune Instituttet.

Du ved ikke, hvad du har kastet dig ud i. Det vil du.

Tal, tænk eller bekymr dig ikke. Rapporter til South Street.

Adressen leveres til din telefon

via en krypteret multimediebesked.

Okay, men... Hallo? Hallo?

To-syv-syv-komma-syv-syv South Street?

Guddommelig Nonchalance? Hvad fanden betyder det?

- Undskyld! Min skyld. - Helt ærligt.

BUTIK MED SMUKKE TING

Rør mig, og jeg myrder dig. Hører du?

Ja, du er benhård, ikke? Din store lort.

Ingen narrer mig, røvfjæs!

Jeg prøver ikke at narre dig og er ikke et røvfjæs.

- Du er et røvfjæs. - Jeg er ikke et røvfjæs!

- Du er et røvfjæs! - Nej! Jeg er bare mig.

Er du ikke en del af tingen?

Hvad? Nej.

Jeg er forvirret omkring, hvad der foregår.

Nå, du er ligesom mig. Så du videoen?

- Ja. - Det er skørt, ikke?

Jeg ved ikke, hvad der foregår, men det er sjovt!

Jeg er meget forvirret og bange.

Ja. Undskyld.

Det var bare... rollespil.

Okay. Det var godt. Du kan virkelig virke truende.

Tak. Det er en færdighed, jeg har udviklet.

Ja, det er sejt.

Jeg forstår stadig ikke, hvad der sker.

Heller ikke jeg, men jeg tror, det er en ny reklamekampagne.

Nogen vil dukke op og prøve at sælge os noget.

"Surprise! Denne oplevelse blev bragt til dig af Bender Elmore."

- Bender Elmore? - Det må være noget i den stil.

Et eller andet stort selskab.

Hvad det end er, så er det ikke billigt.

Folk bruger kun penge, hvis de prøver at tjene penge.

Jeg bruger nogle gange penge på ting, som jeg ikke tjener på.

Som kabel-tv.

Ja, du har ret.

Nogen kan prøve at blive underholdt.

Overvåger I mig, møgsvin?

Jeg stikker instituttet lige op i jeres stramme selskabsrøve.

Du siger "røv" rigtig meget.

Vil du lave den næste del sammen?

Næste del?

"Kraften er i dig.

Find hende."

KRAFTEN ER I DIG FIND HENDE

Æresystem.

GENSTANDE KAN FÅS FOR ET RIMELIGT BIDRAG

Det kan man kun slippe af sted med i en mørk gyde.

Klart.

Ja.

Ser du noget, du vil have, før vi går?

Dette sted har mange ting, der er nye for mig...

...som jeg gerne vil røre ved.

Ja, det siger du ikke.

ANDETSTEDS

"Andetsteds." Der står...

Der står "andetsteds" på murstenen.

Hvordan gjorde de det?

De fik nok lavet en speciel støbeform,

som ikke er nem at lave.

Jeg arbejder ikke i byggebranchen, men jeg har...

Hvem ved?

Er du klar?

- Er du sikker på, det er tilladt? - Tilladt?

At gøre næste del sammen. Jeg ved ikke, om der er regler...

Du er voksen.

Du kan tænke selv, ikke?

Jeg har aldrig tænkt over det som koncept.

Ja, selvfølgelig. Ja. Ja.

Vi gør, hvad du synes. Ja.

Her. Prøv det her.

Det vil berolige dig.

Jeg er bange for stoffer. Beklager.

Det er et godt stof.

Den her ting, hvad det end er, skal være sjov.

Sådan nogle ting sker bare ikke, så lad det ikke gå til spilde.

Du kan ikke nyde ting bagefter.

Derfor er folk, der filmer koncerter med iPhones, nogle idioter.

Godt. Okay.

Nu sidder den fint.

Du må ikke ødelægge det her for mig.

Nej, klart.

Hold da op.

Hvor fedt. Jeg har set folk gå med dem.

Det føltes ligesom de få gange,

hvor jeg har set en smuk film i biografen.

Når den var færdig, og jeg gik udenfor,

var farverne stærkere.

Verden virkede som et bedre sted.

FIND HENDE

Jeg ville bevare den følelse.

For første gang i mit liv gik jeg rundt

og så på verden gennem nye briller.

Indtil da havde livet været en stribe uopfyldte løfter.

Arbejd hårdt, og du bliver lykkelig.

Gør det rigtige, så sker der gode ting i dit liv.

Vi forventede, at nogen dukkede op

og tog det fra os... men instituttet kom aldrig.

For første gang, siden jeg var meget ung, følte jeg...

Jeg ved ikke, om det lyder dumt.

Jo, det lyder dumt. Jeg er ligeglad.

Jeg følte, der var magi.

Jeg følte, der var rigtig magi.

Måske kunne jeg blive en del af det.

Pludselig havde alle skiltene omkring mig,

som jeg havde ladet diktere mit liv...

ADGANG FORBUDT OPHOLD FORBUDT

...mistet deres kraft.

INGEN ANGER: FØLG DIN GUDDOMMELIGE NONCHALANCE

BESØG ANDETSTEDS EPWA.LIFE

Og hvad skete der?

Det varede et par dage, og så...

meget nemmere, end jeg havde håbet, gled det væk.

Tog du noget fra oplevelsen, som er blevet hos dig?

Hvor anderledes livet må føles for hende.

Jeg var så bange. Hun havde det så sjovt.

Hvad får det dig til at føle?

Jeg ville ønske, at jeg var mere som hende.

- Hallo? - Peter!

Det er kommandør 14 fra Andetstedsforbundet.

Der er brug for dig nu!

Hej, kommandør. Det er mig.

Det er Peter. Jeg er her. Jeg er lige midt i maden.

Maden kan vente. Menneskekroppen kan overleve uger uden mad

og dage uden vand.

Jeg skal bare vide, er du med eller ej?

- Jeg er... - Nu, Peter!

Jeg er med!

Din lokation bliver sendt via en krypteret multimediebesked.

Der er brug for din hjælp snarest!

Okay, jeg... Hallo? Hallo?

- Hallo? - Tiden er inde.

Hør godt efter.

Dans.

Jeg sagde: dans!

Den eneste vej frem er gennem livlige fysiske stød.

Så dans!

Dans, dit ranglede svin!

Dans!

Fremragende. Bliv ved med at danse.

Læg røret på og dans.

Dans, mor-elsker!

- Dans! - Okay, men bare...

Hallo?

Simone!

Peter.

- Hvad fanden, makker? - Hej.

Jeg ved ikke, om det var Bigfoot, en yeti eller Sasquatch,

men den tingest kan danse.

Ja, det var Bigfoot.

- Ja. - Ja, det tænkte jeg nok.

Vi skal...

Ja, ja. Har du det sjovt?

Jeg har så meget angst, men på en god måde.

Det er vist spænding.

Ja. Okay.

Tre, to, en.

Mine damer og herrer, velkommen til Radio Nonchalance -

Dispatches from Elsewhere.

Vi indleder den direkte udsendelse,

men en opgave venter på at blive fuldført,

og I skal også absorbere budskabet

og betydningen af vores sending.

I jeres kuverter er der nogle farvede bat.

De skal identificere jeres nærmeste familie.

Fjern jeres bat nu

og find dem, som I skal fortsætte rejsen med.

Se jer omkring

og se de andre frygtløse sjæles ansigter, som nu er jeres familie.

I er alle blevet udvalgt som Nonchalance-agenter.

Nu bringer den kryptiske radio jer hemmeligheden bag Nonchalance.

Hvad er hemmeligheden?

Hvad er Nonchalance, og hvem er de skjulte følgere?

Er de venlige, eller er de en plage?

Hvad varsler deres eksistens om i dagens verden

med politisk, økonomisk og åndeligt hurlumhej?

Hør godt efter, så fortæller vi det.

Det er jeres oplæser, kommandør 14,

betroet tjener og boss af Andetstedsforbundet,

der sender i begrænset tid på denne særlige frekvens.

Som Sankt Peter i fængslet

ligger nøglerne til din celle ved dine fødder.

Stræk armen ud og lås døren op.

Gå ud som frie mænd og kvinder.

- Hej. - Hej.

I finder de andre. Jeg venter her.

Vil du ikke komme med os?

Jeg vil ikke distraheres. Alle beviser er afgørende.

Men først en advarsel.

Okay.

Pas på falsk Nonchalance.

De falske profeter samler deres styrker nu,

mens de søger at finde hende, Clara, den specielle,

vogteren af Guddommelig Nonchalance.

Pas især på den, som verden kalder

Octavio Coleman

for han er nu

den største modstander af Andetstedsforbundet

og en kynisk og djævelsk udtænker

af falsk Nonchalance,

grundlægger af det onde Jejune Institut,

CIA-agent, informant, sabotør og provokatør.

Octavio Coleman...

Undskyld mig.

...bag overvågningen...

Undskyld. Må jeg se jeres...

Vi matcher. Matcher vi?

- Ja, det gør vi. - Vi matcher. Hvor er jeg glad.

Jeg troede, at jeg var alene. Jeg kunne ikke finde nogen.

- Alt alene. Jeg er så glad. - Jeg hedder Peter.

- Peter. Jeg kan dårlig nok høre dig. - Peter.

- Simone. - Jeg hedder Janice.

Hej, Janice.

Jeg kan høre nu. Jeg tog den ud.

- Vi har en mere. Kom. - Okay, fint. Jeg er bare...

- Okay? - Ja, jeg er med.

Mine venner, der er en verden bag denne verden,

som har været skjult for jer. Men ikke længere.

Magten ligger i jer.

Det har den altid gjort.

Hør godt efter, mine venner, når jeg træder ud af mørkets rige

og gør jeres opgave soleklar.

I må finde Clara!

Hun er forkynder af store ting,

budbringer af Guddommelig Nonchalance.

Find hende, før Octavios onde kræfter

og hans pokkers institut, og I vil blive belønnet.

Find Clara, og vi vil forandre verden!

- Det var skrupskørt! - Et minutiøst fupnummer.

- Det er gribende. - Hvad mener du med "fupnummer"?

Tror du, det er en prank?

Nej, nej, ikke en prank.

En herlig paradeforestilling - en vidunderlig aften i byen.

Lev vil... Lev er min mand.

He vil få sig et godt grin, når han hører om det her.

Det kan jeg godt fortælle jer.

Der er noget mere betydningsfuldt her end et godt grin.

- Er der det? - Det er en statsoperation.

- Hvad var det, du hed? - Fru Foster. Nej. Janice.

- Okay. Janice. - Fru... Janice, ja.

Janice.

Jeg har holdt øje med alle spor, store som små,

siden introduktionsøjeblikket. Der er en kode i den melding.

Og endnu vigtigere, mere irriterende,

de sporer vores personlige data -

mobiltelefoner, e-mails, osv.

Det er tydeligvis et socialt eksperiment på højt niveau.

Du godeste.

Jeg vil ikke være grov, og det her er et oprigtigt spørgsmål,

men er du tosset?

Det siges, at tossede ikke altid ved, at de er tossede,

men efter min erfaring er det ikke altid tilfældet.

Jeg fik 1590 i SAT-prøven, da jeg var 13 år gammel.

Jeg havde en fejl i et spørgsmål, som jeg stadig bestrider.

- Jeg er ikke tosset. - Okay.

Jeg kan spotte mønstre, og jeg føler, der er et her.

Alt det her...

Alt det her bærer hen imod noget.

Det er virkelig...

...en skør historie, de har bikset sammen.

Jeg prøver stadig at forstå det,

den savnede pige - Clara.

Guddommelig Nonchalance? Hvad?

Jeg tror, at I begraver ledetråden.

Radiofyren sagde, vi bliver belønnet, hvis vi finder Clara.

Den, der finder hende, ender sikkert i tv.

Det håber jeg ikke.

Det var slet ikke, hvad han mente.

Undskyld. Hvad var det, du hed?

Fredwynn.

- Hvabehar? - Fredwynn.

Fredwynn?

Ja, det er den korrekte udtale,

men jeg føler, at du ville stave det forkert.

Det er et ord - Fredwynn.

Fredwynn.

- Fredwynn. - Fredwynn?

- Fredwynn. - Ja.

Det er ikke svært.

- Fredwynn. - Ja.

Fredwynn.

- Ja. - Okay.

Fredwynn, jeg tror, det vil hjælpe,

hvis vi taler om alles teorier lidt

og ikke bare din igen og igen.

- Er du med? - Jeg forstår.

Fint.

Hvad med dig, Peter? Du har været ret stille.

Alt, jeg vil sige, er noget, jeg allerede ved,

så jeg vil ikke lære noget ved at tale.

Jeg vil lytte til jer og samle information, som jeg kan bearbejde.

Det lyder oplyst, men det er egoistisk.

Du er som en selvisk Buddha. Jeg vil kalde dig SB, Selvisk Buddha.

Jeg ville foretrække, du lod være.

Del dine tanker med gruppen.

Okay.

Hvad, hvis det er ægte?

Jeg vil ikke lyde dum eller naiv.

Men han siger, det er en konspiration, du siger en prank,

og du siger, det er et spil, men hvad, hvis...

Hvad, hvis det er ægte?

Hør.

Det skal du ikke grine af. Det er ikke sjovt.

- Det er smukt. - Det var et spørgsmål, ikke en teori.

Jeg ville ikke lyde dum. Derfor sagde jeg det.

- Det var ikke dumt. - Nej.

Men han bad mig om at sige noget.

Han sagde: "Sig det nu."

- Jeg kunne lide dit spørgsmål. - Det er okay.

Måske skulle vi bestille noget tærte, fordi det smager så godt.

Nogle gange har disse steder tærte. Er der tærte?

- Har I tærte? - Tærte?

Jordbær eller kokos?

- Jordbær eller kokos? - Åh gud. Bare kom med begge to.

Begge to.

- Tærte var en rigtig god idé. - Tak.

Jeg kan lide at spise det.

Ja.

To af hver. På husets regning.

- Det er meget venligt. - Nej.

Det bliver sjovt at se jer beslutte, hvem der skal have hvad.

Her. Du må få mit.

- Det behøver du ikke. - Nej, jeg...

Jeg skal videre. Jeg vil ikke gå hjem for sent.

- Jeg kan følge dig. - Nej. Bliv.

Nyd din tærte. Fortæl mig hvilken en, der er bedst.

Farvel. Det var rart at møde dig.

- Fru Foster. - Janice.

- Janice. - Du er...

- Simone. - Simone.

Fredwynn.

- Et ord. - Simone.

Peter.

Jeg ved ikke hvornår,

men jeg tror, at jeg snart ser jer igen.

- Det håber jeg. - Ja.

Indtil da, følg jeres Guddommelige Nonchalance...

...hvad det end betyder.

Men hvad mener vi med "Guddommelige Nonchalance"?

En skødesløs måde at spankulere ned ad gaden på?

En kølig holdning?

Eller måske noget mere?

Guddommelig Nonchalance kan ikke købes eller sælges,

pakket eller leveret.

Det er en kraft, der kun findes indeni.

Jeg kan se, du stadig er forvirret.

Måske kan jeg hjælpe med at belyse det yderligere.

Lad os se på det her igen.

Du kan lide tegneserier, ikke?

Selvfølgelig kan du det. Alle kan lide tegneserier.

Forestil dig en tegneseriefigur, enhver tegneseriefigur.

Se hende spankulere ned ad gaden,

uvidende om den forestående fare,

der lurer omkring hvert gadehjørne.

Nogle forveksler hendes ro med uvidenhed.

Andre forundres af hendes naivitet.

Men Guddommelig Nonchalance er noget andet, mine venner.

Det er en bestandig ro i hjertet,

når alt omkring en tilsyneladende er kaos.

Det er en utalt forståelse af,

at gennem prøvelser og genvordigheder, frygt og fjender,

bliver man beskyttet af en tidløs uskyld, en evig lykke,

en universel kærlighed, som ikke kan navngives.

Men livet er ikke en tegneserie, vel, mine venner?

Hvad så?

Prøv ikke på noget. Jeg leger ikke.

Leg eller ej, det brænder jeres øjne.

Hvorfor skal du ødelægge alting?

Simone, er det dig?

Ja. Jeg er hjemme, mormor.

Læg dig til at sove igen.

Havde du en god aften?

Ja, i det store hele.

Godnat.

Godnat, min skat.

Du er okay.

Du er okay.

Det her er Simone.

Tænk på hende som dig.