Original subtitles

Jeg havde aldrig mødt nogen så fascinerende.

Han var Malachi Martin. Der er én Malachi Martin.

Han drager en ind.

Meget charmerende.

En kriger.

Guds kriger, det er han stadig.

Han var en stor mytoman.

Han var faktisk bare en løgner, en lømmel og en svindler.

Godaften. Vi har en speciel gæst hos os,

og det er min ære at have mødt ham.

Han betragtes som en ledende ekspert

på Vatikanet i verden.

Han er først og fremmest en eminent teolog.

En ekspert på den katolske kirke

og professor på Vatikanets Bibelinstitut.

Han har forfattet bestsellerne: Vatican, The Final Conclave,

Hostage To The Devil og The Jesuits.

Han er også en eksorcist.

Eksorcisme er helbredelse.

Det er en hård helbredelse, men den heler.

For indeni raser helvede.

Et levende helvede.

Hvad hedder du?

Sandheden er,

om vi vil det eller ej,

at djævlen eksisterer.

Han er derude.

Han er fjenden.

Og han hader os.

Han vil ødelægge vores sjæle.

Det er en virkelighed, der eksisterer.

Det er ikke alle,

men rigtige eksempler findes.

Derfor eksisterer eksorcisme.

Kirken tror på det.

Ellers eksisterede det ikke.

Ord underviser ikke.

Ord underviser ikke.

Oplevelser underviser.

Og folk skal have egne oplevelser.

Og jeg ved, at når nogen står overfor

det onde,

så ved de,

hvad der eksisterer.

Pas på Malachi Martin - IKKE en ven af Kristus:

Internettet er fyldt med krænkende information om Malachi...

Vær varsom,

han er interessant.

...der tilsværter hans karakter og person.

Og nu skal det ud af verden.

Han var min ven, og han var en god hellig mand.

Og det skal alle vide.

Vi talte ikke meget om hans uddrivelser,

kun den sidste.

Jeg bad ham lade være.

Han sagde:

"Jeg skal bare en assistere."

Næppe.

En eksorcist skal være en meget hellig præst.

Beskyttet af Kirken.

Jeg tror, i den sidste eksorcisme,

han var med i,

at Malachi var målet.

Og ikke pigen. Hun var lokkemad.

Foregår det som i Eksorcisten?

Det er ren fiktion uden hold i virkeligheden.

Hovedet roterer aldrig rundt.

Måske kan du begynde

med at fortælle lidt om dig selv,

din baggrund

og de aktiviteter, du lige nu er engageret i.

Du vil nok kede dig,

men for andre lyttere, der måske ikke kender mig,

her er det grundlæggende.

Jeg blev født i Irland for 70 år siden.

Og... for 70 år siden.

Glem ikke 70, syv-nul.

I Irland sluttede jeg mig til jesuitterne,

lige før krigen brød ud.

Og efter krigen,

med filosofien overstået, skulle jeg studere i Belgien.

Da jeg blev færdig i Louvain,

blev jeg sendt til Rom på Bibelinstituttet.

Der uddannes professorer i hellige skrifter.

Det er onde tider ifølge doktrinen.

Var man amerikansk katolik i 1955,

så så verden ekstraordinær ud.

Massevis af omvendte kom til Kirken.

Der blev hastigt bygget flere.

Så kom Vatikankoncilet,

som skulle forny og genoplive Kirken,

som allerede voksede med hast.

Og bang, inden for to år går alt galt.

Præst & Kommentator

Kirker lukkes. Nonner og præster flygter

fra kirken. De religiøse ordener skruer ned.

Alle de problemer Kirken følte,

den havde løst...

...kom tilbage.

Koncilet var ikke en spejderklub.

Tidl. Jesuiterpræst & Forfatter

Det var en samling mennesker,

der kæmpede en reel kamp

for Kirkens fremtid.

De snakkede om,

at gøre Kirken mere menneskelig.

Mere nutidig.

Mere moderne. Tidssvarende.

En der servicerer, ikke dominerer.

Det var en spændende tid i Kirkens historie.

Og Malachi Martin hjalp mig

finde de mennesker,

der tog handling.

Dem, der skabte revolutionen.

-Det var Vatikan II? -Vatikan II,

fra 1962 til 1965, anstiftet af de omtalte paver.

Og kardinalerne.

Deres fælles tilgang var: "For enhver pris,

med alle mider, vi skal være en del af verden.

Vi har været isoleret.

Lad os modernisere alt."

For at opnå det,

forkastede Vatikankoncilet hellige traditioner,

der altid havde været en del af den katolske kirke,

helt tilbage til den første pave

i det første århundrede.

Han var fra Irland.

Han var...

Han kom fra en stor børneflok.

Så vidt jeg ved, så havde han kun en søster.

Ven af Malachi Martin

Han havde flere brødre, og de var alle

navnkundige religiøse inden for katolikken.

Martin-brødrene. Og Malachi var heller ikke doven.

Han fulgte i brødrenes fodspor.

Han var en ung, hellig, Indiana Jones,

kravlede i grotter i Mellemøsten.

Han var blandt dem, der afkodede Dødehavsrullerne.

Han talte flere sprog.

Men han var altid en loyal katolik.

Loyal overfor pavedømmet. Loyal overfor Jomfru Maria.

Det dannede hans trossystem.

Han havde en meget sexet figur.

Til fester var han midtpunktet

med sine sjofle vittigheder.

Jeg blev en god detektiv,

da jeg var korrespondent for TIME magazine.

Og jeg nåede til bunds i det hele.

Han havde mange historier,

nogen af dem...

Nogen af dem var sande.

Kaiser var freelancer for TIME magazine

under Vatikan II.

Han var dybt involveret med jesuitterne.

Og de havde altid frygtet,

at når Malachi gik...

Martins Agent & Ven

...så ville han afsløre alle,

for han kendte til alt i Rom.

Så de ville nok angribe,

før han kunne.

Og alt det var benzin på bålet for Kaisers metode,

hvor han kunne udtrykke hadet

og gøre så meget skade på Malachi som overhovedet muligt.

Jeg kom dybere ned i karakteren Malachi Martin.

Så jeg skrev en bog.

Den hedder Clerical Error.

Fejlen var ikke kun hans men også min,

da jeg ikke erkendte virkeligheden.

Jeg besluttede at gå videre med historien,

kun jeg kunne fortælle den,

for kun jeg havde hele historien på hånden.

Kun jeg havde viljen

til at nå til bunds i historien

og fortælle den.

Så...

Jeg tænkte, det tilmed kunne blive en film.

Sikkert en god dokumentar.

Det er en fascinerende fortælling.

Sand eller ej.

Han sagde, at han forlod jesuiterordenen,

fordi jesuitter i 1960'erne,

som så mange andre organisationer,

skred mod venstre.

Jeg spurgte ham: "Så efter Vatikan II, Mal,

var jesuitterne på venstre banehalvdel?

Han smilte og sagde: "Nej, de var udenfor stadionet."

Pave John udtalte, at Malachi burde forlade Rom.

Ikke præstestanden, men Rom.

Han sagde:

"Bliver du..."

Jeg bliver optaget, men... "Bliver du,

så bliver du endnu en fed kardinal med en elskerinde,

der bor uden for Rom."

Han tænkte, at det bedste han kunne gøre,

fra eget perspektiv,

var at få et dokument fra Pave Paul VI,

som han kaldte et reskript på latin.

Og med det blev han frigjort for to af sine tre præsteløfter.

Han var fri for løftet om lydighed,

så han kunne forlade ordenen.

Han var fri for løftet om fattigdom,

for så kunne han forsørge sig selv

ved at forfølge en sekulær livsstil som forfatter i vesten.

Det eneste løfte han holdte ved,

indtil hans død, var kyskhedsløftet.

Det gik han i graven med.

Præster er først og fremmest mennesker.

Og mennesker gennemgår forskellige sindsstemninger

gennem hele livet.

Privatliv, og det at respektere privatliv er altafgørende.

Jeg ved, at forholdet mellem en præst og hans overordnede

inkluderer alt muligt privat information.

Og jeg ved, at præster ofte får dispensation.

Jeg vil gerne se flere beviser på,

at han blev frigjort fra to, ikke tre, løfter.

Jeg finder det usædvanligt,

at han blev frigjort fra to og ikke tre.

I 1964 rejste jeg til Amerika og blev amerikansk statsborger.

Jeg bor i New York og skriver bøger

og laver TV og radio.

Du har skrevet mange bøger,

især om romersk katolicisme,

Vatikanet og den slags.

Nemlig.

Han havde selvfølgelig ingen penge, da han først kom.

Han greb alle muligheder for at tjene.

Han vaskede op, kørte taxa

og gjorde, hvad han kunne.

Han arbejdede for Encyclopædia Britannica,

men ifølge ham, så

stoppede man bare andres viden ind i en bog.

Det ville han ikke. Han ville selv skrive.

Så, det gik ikke.

Da jeg mødte ham,

planlagde han ikke at blive forfatter.

Jeg begyndte at tale om en karriere som forfatter.

Jeg sagde, hvis han gav mig

tid, så kunne jeg gøre ham til en succesrig forfatter.

Men det kræver tid.

Vi arbejdede sammen i 30 år.

Som venner og som...

Jeg var redaktør og forlægger,

jeg forlod forlægger-delen og blev agent,

han min første klient.

Jeg messer hver morgen.

Jeg siger min bøn og det sædvanlige.

Det er stort set det hele.

Jeg har udgivet 15 bøger.

Jeg forbereder nummer 16.

Det er min livshistorie. Uinteressant, men det er mit liv.

Det er en mand med en klar analyse af, hvad der sker.

Han sætter ord på folks ængstelse

ved den åbenbare implosion af denne perfekte kirke,

som få år tidligere

hævdede, at katolicismen ville være Amerikas officielle religion.

Her kommer Malachi med sine talenter,

analyse, intelligens, veltalenhed,

og giver svar,

og derfor havde han en stor indflydelse.

Og derfor var han en naturlig leder for mange.

En ny generation vidste ikke, hvad de skulle tro på.

Den katolske kirkes eneste styrke var sammenhold.

Sammenhold.

Det er borte.

Først ville alle være med Malachi,

for han betød meget for mange.

Han bragte dem tro.

Det første møde med fader Martin var et resultat af

en præst, vi begge kendte, fra Saint Agnes.

En aften snakkede vi. Han sagde: "Vil du møde Malachi?

Du kan spise middag med ham."

Den middag gjorde, at vi lærte hinanden at kende.

Det blev faktisk så sent, at de høfligt bad os,

omkring kl. 23:30, forlade restauranten,

fordi personalet ville hjem.

Han var en fortæller.

Han var en blid person.

Katolsk forfatter & Foredragsholder

Han havde en charmerende irsk accent, som selvfølgelig fascinerede mig.

Jeg så ham ikke som en ligemand.

For mig var han en mentor og rådgiver,

en spirituel vejleder,

en jeg så op til.

Men han var ikke...

...en ven, en kollega, altså på samme niveau.

Han var en ven, en kær ven.

Han var der, da min datter døde.

Hun var nyfødt. Hun levede i to uger.

Uden fader Martin havde jeg ikke klaret det.

Han behøvede ikke. Det var midt om natten.

Ven af Malachi Martin

Han tog en taxa helt inde fra byen,

for at være hos os og... Og ledsage os,

mens vi tilbragte den sidste tid med min datter her,

indtil hun... forlod os.

I aften vil jeg skifte emnet lidt

og tale om dine erfaringer som eksorcist.

Ja, det er fascinerende,

og det er fascinerende for mange mennesker.

Først må vi fortælle,

at eksorcisme og besættelse ikke er en munter ting

eller en glad ting.

Besættelse er beskidt,

forurenende, usund og ubehagelig,

når man møder den.

Det er et nødvendigt onde, da

vi skal handle, når vi møder besatte folk.

Jeg mødte ham en dag,

og jeg spurgte til et sår på hans pande,

han sagde, under en eksorcisme

havde en fodskammel fløjet gennem luften

og ramt ham.

Det har haft konsekvenser. To brækkede ben og...

...næsten en brudt knæskal.

Og... det...

Det var ofte livsfarligt.

Men jeg skulle åbenbart ikke dø.

Ikke endnu.

Og...

Det har kostet had.

Venner viste mig ryggen.

De var ikke klar til at følge mig.

Man giver, hvad man aldrig får igen.

En del af en dør ved en eksorcisme.

Alt det hun gør, gør, at en lille del af hende fortæres

og forsvinder.

Gud opbevarer den måske, til I genforenes,

men man mister, indtil man er opbrugt.

Man er brugt.

Og det er forbi.

Min oplevelse er, at anstændighed har sin pris.

Det forsvinder.

Man er forædlet og styrket af det,

og mere et menneske, mere nobelt,

men det forsvinder.

Efter Vatikan II

troede mange mennesker, at

barnet røg ud med badevandet.

Holdningen blandt troens midte var,

at Malachi var en af dem.

Fordi oplevede en del af, hvad han kaldte "nonsensen".

Og det førte til et generelt forfald

i folks tro på centrale emner,

inklusiv eksistensen af ondskab og djævelen.

For i kølvandet på

forandringerne i 60'erne

ville folk fokusere på blomstrende kærlighed, tilgivelse,

hundehvalpe i solskin og alt det.

Langt de fleste biskopper i landet

troede ikke på djævelen eller eksorcismen,

de havde droppet det.

Så vi startede en undergrund af eksorcister

i hele landet.

Og...

Vi...

Sådan blev jeg en del af det.

Jeg henviser ikke mere til visse biskopper.

De sender bare folk til psykologer, eller foreslår medicin.

Det gør det kun værre.

Og det er en sørgelig tilstand.

Gud og Satan kan ikke sameksistere.

Man kan ikke...

Man kan ikke tilbede dem begge.

Man må vælge.

Malachi sagde, at Satan og Kristus delte verden mellem dem.

Og Kirken skal gøre det klart,

hvem hun er, og hvad hun står for.

"Når Kirken spørger offentligt

og autoritativt i Jesu navn...

Katekismus for den Katolske Kirke

...at en person eller objekt skal beskyttes mod Satan,

tilbagetrukket fra hans magt, kaldes det eksorcisme.

Eksorcisme er fordrivelse af dæmoner,

eller befrielsen fra besættelse

gennem den spirituelle magt,

som Jesus betroede sin kirke."

I den katolske døbelsesceremoni

udføres eksorcisme.

Det er ikke en type eksorcisme.

Det er eksorcisme.

For der er to typer i den katolske kirke.

Typen vi udfører ved dåb,

og typen vi ikke taler så meget om.

Som børn lærte vi, at Gud og djævelen eksisterer...

Paranormal Efterforsker

...og at Gud var den mægtigste.

Jeg ved, at...

...han ikke kan være så direkte, som han normalt er,

fordi der er bånd og videoer,

men han vil være meget åben.

Jeg gik til timer

med Ed og Lorraine Warren, og Lorraine sagde:

"Malachi Martin besøger os."

Efterforsker

Hun sagde, at han var en eksorcist.

Jeg tænkte: "Det er vildt sejt."

Jeg valgte at sidde bagerst i lokalet,

for jeg ville ikke stjæle rampelyset.

Og han talte i halvanden time.

Til sidst stod vi i kø for en autograf eller en hilsen.

Han blev ved med at stirre på mig i køen.

Og...

"Så for søren."

Da det blev min tur, pegede han på mig og sagde:

"Sad du bagerst i hjørnet?"

Jeg sagde: "Ja."

Han siger: "Du distraherede mig."

"Hvad?"

Han siger: "Du har en glød.

Jeg har aldrig set en, der stråler sådan."

"Du er min ynglings person herinde.

En ære at møde dig."

En ære.

Jeg følte mig så speciel,

jeg husker stadig hans ord, og jeg tænker på det hele tiden.

De... De feterede ham.

De bragte ham til forskellige kirker rundt omkring i USA.

og betalte ham

pæne honorarer.

De skaffede ham bogaftaler, så han skulle skrive sjove bøger.

De var mest af alt underlige.

Bøger der fortalte, hvad de mennesker ville høre.

Det omsatte han til fortjeneste.

Mit navn er Ralph Sarchie.

Jeg er en pensioneret betjent

og dæmonolog.

Fader Malachi Martin var min mentor,

da jeg først begyndte at "arbejde".

Jeg er religiøs,

så jeg tilgår feltet fra et religiøst perspektiv.

Religiøs Dæmonolog

Jeg har hjulpet ved uddrivelser.

Og jeg efterforsker dæmonisk aktivitet

og dæmonisk besættelse.

Normalt er jeg først på stedet

for at se, om det er en reel sag.

Er det det, så gør vi klar til eksorcisme.

Jeg har set mange vilde ting gennem min karriere.

Men det var ikke mine oplevelser som betjent,

der førte mig til dæmonologi.

Det var en interesse, der udviklede sig

til mere en blot at læse bøger.

Jeg blev involveret,

og jeg fandt alle de rigtige mennesker,

så jeg kunne til dertil, hvor jeg er nu på området.

Jeg forsøger ikke at blive følelsesmæssigt involveret.

Ellers kan jeg lave fejl.

Altså, jeg bliver involveret med folk

i en vis grad, fordi,

som fader Martin siger:

Der er ingen fællesnævner

blandt dem, der oplever ægte besættelse

eller ægte angreb i hjemmet.

Der er ingen fællesnævner blandt dem,

på nær én ting: De lider.

Det er dét, der er svært, fordi...

...jeg får sager, der tager et par måneder at løse.

Så...

...det er...

En betjent arresterede ham her.

Han truede ham.

-Han fandt huset og... -Er der mere kaffe?

Altså, min opfattelse er:

Gud placerer mennesker på din vej

for at lære dig, hvad han har brug for,

så du kan tjene hans vilje rigtigt.

Og fader Martin havde den plads.

Det var egoistisk af mig,

måden jeg blev hans chauffør,

for han vidste, at jeg havde en Jeep,

og at vi havde det sjovt, når vi var sammen,

vi talte og sludrede,

delte en burger eller en pizza.

Jeg gjorde ham bevidst om: "Mal, hvis du skal noget,

så skal du ringe til mig først,

for jeg vil altid svare med et ja."

Jeg havde talt med fader Martin nogle år tidligere...

...omkring børn.

Det, han fortalte,

er at...

Gud tillader flere børn at blive besat,

oprigtigt besat,

fordi det er revselse af forældrene.

Og han sagde: "Når du ser det ske,

så er der et vendepunkt."

Så jeg har holdt øje,

og jeg oplever en forøgelse af børnebesættelser

inden for de sidste par år.

Der er også et nyt fænomen,

dæmonisk besættelse af børn.

Dæmonisk besatte børn?

Tre, fire, fem, seks.

-Du godeste. -Det er meget skræmmende.

Den morgen

hvor fader Malachi ringer,

jeg troede, han ringede for at bekræfte frokost,

som skulle ske om et par uger.

I stedet bad han mig køre ham op

til dr. Coomaraswamy i Connecticut.

Jeg havde været der før, så jeg kendte vejen.

Så jeg sagde: "Ja, med glæde."

På vejen derop sagde jeg:

"Hvad er årsagen til vores besøg?"

Han svarede: "Du sætter mig af,

for to timer efter det,

ankommer der en familie,

og de har deres lille datter med,

og hun er åbenbart svært plaget

af noget, de mener, er dæmonisk."

Jeg sagde: "Så er det godt,

jeg sætter dig af to timer før,

for jeg vil ikke være i nærheden."

Jeg tog kun tilbage...

...for at få lidt ro i sjælen,

om noget, fordi jeg vidste ikke

hvad der efterfølgende ville ske, efter vi tog til Connecticut.

Han vidste det nok,

men han fortalte ikke meget om det.

Der er få sandheder tilgængelig om djævelen.

Vi ved fra Kirken og skrifter,

at Satan var en af skarpeste og intelligente ærkeengle.

Men han gjorde oprør.

Der var åbenbart en mægtig krig mellem de gode engle,

anført af Michael, ærkeenglen, mod Lucifer,

lysbringeren, morgenstjernen.

Han blev besejret og dømt, til det, vi kender som helvede.

Så vidt vi ved...

...så elsker Gud uskyldighed.

Han elsker barmhjertighed og skønhed.

Se de smukke ting, han skabte i naturen.

Men Gud fornedrer de ting, han har en stor præference.

Anger.

Han elsker at være nådig.

Men hvordan skulle det ske, medmindre folk blev fristet,

så han kunne tilgive? Han ønskede ikke perfekt.

SMERTE

Han ønskede at vise nåde i verden.

Så han gav Satan magten til at friste mennesket.

Djævelen eksistere, siger de.

Det står der i biblen. Jesus siger det.

Paven refererer ofte til djævelen som en person.

Selvom jeg elsker Pave Francis,

så gør jeg ikke.

Men jeg er ikke klar til at sige,

at han tager fejl, og jeg har ret.

Jeg finder ud af det.

Jeg ser frem til...

...mine dage,

hvor jeg starter på et nyt eventyr

og finder nye svar

til alle de spørgsmål, jeg har haft hele livet,

som ikke er besvaret.

Fornægter man djævelen,

fornægter man Lucifer,

fornægter man synd og helvede,

evig staf,

så afviser man automatisk Kristus' frelse.

Faktisk,

så kan man ikke fornægte Lucifer uden at blive ledt til

at fornægte guddommen og funktionen af vor frelser, Kristus.

Hvad skal Kristus?

Give os mere lykkelige liv?

Nej. Han redder os fra synd.

S-Y-N-D.

SER DU NOGET, SIG NOGET

Kirken skal opfylde ægte behov. Gør den ikke det,

så finder folk svaret et andet sted.

Jeg kan se en situation,

i atmosfæren i New York i 70'erne,

hvor de behov blev undertrykt,

folk blev vendt væk fra præsterne,

fik fortalt, at vi så det som gammel overtro.

Men folk kunne ikke slippe fornemmelsen af lidelse.

Hvis bare en af dem præsenterede sig for Malachi,

så ville han uden tvivl svare præsteligt, som en præst.

Når et menneske besættes af en dæmon,

hvad er formålet

med besættelsen af et individ?

Ødelæggelsen af det individs sjæl,

til et punkt, hvor den må havne i helvede.

Alle har deres egen tro på Gud...

Fysioterapeut & Retsmedicinsk Konsulent

...og djævelen, men i forhold til at overbevise nogen...

Jeg tror ikke, vi kan overbevise nogen,

før vi har håndgribelige beviser.

Vi kan ikke bare pege: "Der er djævelen."

Vi mangler et billede af ham.

Jeg tror, folk forbliver skeptiske,

indtil de ser det billede.

Og det er okay. Skepsis er sundt.

Det tilskynder jeg. Man skal være kritisk.

Stil spørgsmål.

Ind i mellem snakkede han.

Men han blev også indadvendt og stille.

Og da vi nærmede os...

...så var der en uudtalt spænding.

Vi følte, at vi nærmede os noget.

Og...

...han havde hørt min fulde bekendelse,

en halv time tidligere,

så min samvittighed var ren.

Men...

...mellem os begge var der bange anelser.

Jeg kunne ikke forklare hvorfor.

Jeg er Matt Baglio.

Jeg har skrevet The Rite: The Making Of A Modern Exorcist.

På mange måder er Rom eksorcismens hovedstad.

Jeg hørte om et kursus...

Forfatter til The Rite, Argo

...som fik mig på sporet af eksorcisme.

Før jeg startede på bogen, kendte jeg ikke til det.

Jeg var overrasket...

...over meget, som jeg lærte her i Italien.

Der er nok 20 mennesker, der gennemgår eksorcisme

i Rom lige nu.

Vores kursus i eksorcisme

her i Rom, på universitetet,

blev startet af en lægmand.

Det gav mig mulighed for at arbejde...

Eksorcist

...med en berømt...

En kendt eksorcist i Italien,

fader Gabriele Amorth.

Vi forsøger at give et generelt billede af eksorcisme.

Vi taler om ritualet

og dets liturgiske aspekt.

Vi taler også om de medicinske aspekter,

så præsten kan forstå forskellen

mellem skizofreni og ægte besættelse.

Mellem en person på stoffer, en deprimeret person,

og ægte besættelse.

Hierarkiet i Kirken i dag,

hvor nogen støtter kurset, og andre gør ikke,

ønsker en mere varsom tilgang.

De vil tage moderne medicin og videnskab til sig,

men samtidigt ikke udelukke deres egen fortid

og deres egen tro på, at eksorcisme

er nødvendigt

i bestemte, sjældne, situationer.

Et emne på kurset handlede om at reintroducere præsterne

til traditionel læring

fra den katolske kirke om emner som djævelen.

Præster tror ikke på eksorcisme.

Det var overraskende.

De tror ikke på djævelen som en person.

Fordi de relaterede til Hollywood-film og sådan noget.

Det er nemt at grine af

og sige: "Det tror jeg heller ikke på."

De forsøgte at minde præster om, at

det er noget Kirken tror på, og det stammer fra biblen.

Kristus var den første eksorcist.

Han stod ofte overfor personer, der var besat af djævelen.

Det står i skrifterne.

Og han kunne uddrive dæmoner.

Så gav han evnen til hans disciple.

Disciplene kunne også uddrive dæmoner.

"Ingen må lovligt uddrive de besatte,

uden en speciel tilladelse fra den lokale dommer."

KIRKERETTENS REGLER

Jesus udførte eksorcisme, og fra ham

har Kirken modtaget retten til at foretage uddrivelser.

Den alvorsfulde eksorcisme, kaldet en hovedeksorcisme,

kan kun udføres af en præst med tilladelse fra en biskop.

Præsten måtte skride forsigtigt frem

og strengt overholde reglerne etableret af Kirken.

Sygdom, specielt psykisksygdom,

er noget helt andet.

Det er medicinvidenskabens område.

Derfor, før en eksorcisme udføres...

"BESAT" DRENG STUKKET NED AF FAR

...er det vigtigt, at det drejer sig

om tilstedeværelsen af den Onde, ikke en sygdom.

Anneliese Michel døde af sult som 23-årig.

En religiøs studerende, der talte med sære stemmer.

Lægerne sagde epilepsi.

Hun mente djævelen.

Et panel af præster, der optog stemmerne, var enige.

De fulgte ritualet fra det 17. århundrede

og troede, det virkede.

At Annelieses ånd blev helbredt, da hun døde.

En bayersk anklager siger, at biskoppen

som gav tilladelsen,

præsten, og forældrene, der tillod det,

kan anklages for forsømmelse,

da den sultende kvinde ikke modtog lægehjælp.

Med videnskab

starter man med en åben tavle.

Alt er inkluderet, og man kører bare på

og ekskluderer de variabler, man kan.

De var alle forskellige.

Hver og en var individualiseret.

Så jeg forsøgte at udelukke sindslidelser.

Og udelukke andre faktorer.

Kognitive funktioner.

Psykotropiske stoffer.

Dårlige bivirkning de måske oplever.

Jeg frygter ikke skeptikerne,

fordi jeg er selv skeptisk.

Jeg tror ikke, at enhver... Enhver der kommer med:

"Jeg er besat." Nej. Jeg er meget skeptisk.

Og en hver præst burde så sandelig være skeptisk.

For virkelig at forstå det.

Og min erfaring er,

som en eksorcist,

at mere en 90 procent der kommer til mig

og fortæller, at de har problemer med djævelen,

slet ikke har problemer.

Folk siger, de er besatte. Det gør det ikke sandt.

Man må udelukke det.

Eller omvendt.

Ført hen til ham blev en besat af djævelen,

der var blind og stum.

Og han helbredte ham,

så den blinde mand kunne tale og se.

Alle blev ude af sig selv og spurgte:

"Mon han er Davidssønnen?"

Da farisæerne hørte det, sagde de:

"Det kan kun være

dæmonernes fyrste, Beelzebul."

Da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:

"Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde.

Ethvert hus i splid med sig selv kan ikke bestå.

Og hvis Satan uddriver Satan,

er han i splid med sig selv.

Hvordan kan hans rige bestå?

Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul,

ved hvem uddriver jeres egne børn dem?

Derfor skal de være jeres dommere."

Vi ved nu, at nogle mennesker programmerer

børn i to års alderen,

forstærker det ved syv, bekræfter det ved 14 og 21.

Programmeret til...

Til at tilbede Lucifer.

Luciferianere.

Og de kommer i tusind vis hvert år.

Vi ved, hvem der gør det, og hvor de gør det,

men vi kan ikke hindre det. Det er et frit land. Og...

Det sker på forskellige måder.

Fjernsynet spiller en stor rolle.

Musik spiller en stor rolle.

Vi har lavet en undersøgelse af de besatte, vi har kendt,

og der er mange af dem.

Der er ingen...

Ingen etik.

Ingen religion.

Der er ingen køn.

Der er intet intellekt. Der er ingen økonomi.

Der er ingen regel.

Det består af en besynderlig alkymi.

Den sniger sig ind på dig.

Satan står ikke frem og siger:

"Du kan få det og det for din sjæl."

Som Faust og Mefistofeles.

Ikke sådan.

Det er simpelt, men sikkert.

Og besættelsen...

...når et bestemt punkt...

...hvor man kontrolleres af noget,

der overtager din vilje, bid for bid.

Det er en langsom proces, indtil

man ikke kan stå imod, og så er man besat.

Man har ikke det frie valg længere.

Hvordan ved du, om en person er besat?

Det er ledende.

På én måde, er det nemt at besvare.

At...

Her er prøven. Der er prøver.

Du ved noget, okay?

I er måske involveret.

Måske går I i seng sammen.

I arbejder sammen, du kender ham socialt.

Du kender ham, tror du,

indtil en dag,

hvor noget sker, og...

...du ser pludselig en person, du aldrig har kendt.

Det er kortvarigt.

Vinduet åbner op for virkeligheden,

du ser det, og så lukkes det.

Sådan genkender man det. Ellers er...

De kan være gode fædre og statsmænd.

De kan sidde i banken, være seksuelt redelige.

Men de er besatte.

Overgivet til Satan.

Malachi fortalte flere gange.

Han mente, som et samfund,

at vesten og verden var på vej mod et kritisk punkt.

Han regnede med, måske i hans levetid eller efter,

hvad han kaldte: "efter jeg spiller harpe,"

at der ville komme en hændelse,

der ville definere enden på det, han kaldte, den katolske æra,

som vi kender den.

Og derfor ville der komme forskellige hændelser.

Og der ville være flere tilfælde med besættelse.

I har alle læst i Femte Mosebog, hvor Gud siger:

"Der er to veje åbne for dig,

og jeg siger, hvilken en du skal følge."

Man kan vælge livet og godhed.

Man kan også vælge døden og djævelen.

Jeg tror, at det jeg ser,

med alt det jeg har hørt og læst om,

blot er stilhed før storm.

Jeg ser, at vi tages i en retning,

som fader Martin stort set beskrev,

og jeg kan slet ikke lide, det der sker.

Generelt og overalt...

...blandt vores nationer i dag, der tæller fem milliarder...

...og primært anført af abort, men også af prævention,

medlidenhedsdrab, billigelse af barnemord,

af bevidst anstiftede borgerkrige,

endemisk hungersnød,

flygtningestrømme,

aldrig før i menneskets historie

er så meget hjerteblod blevet udgydt så voldeligt,

så nådesløst spildt... som i vores tid.

Som et fællesskab er vi specialiseret i massernes død

og vi hører til det fællesskab, om vi vil eller ej.

Så, imod-liv, det er os.

Vi er imod liv.

Og blodplettet skyld, uden tvivl.

Hver døgn udvider vi den mørke røde pøl af menneskeblod.

Det gør vi.

Det gør vi.

Det er ikke en undergrunds-ting.

Man skal se det.

Har man ikke tro eller spiritualitet,

så kan man ikke.

Man går glip af overnaturlige mirakler.

Og man går glip af de omvendte overnaturlige mirakler.

Og...

Åben øjnene.

Find Gud og se det.

Lucifer har haft fantastisk PR. Han eksisterer ikke.

Han var ansvarlig for anden verdenskrig,

som vi udkæmpede, uden nogen vidste det.

Han har sørget for, han ikke eksisterer.

En overskrift for filmbranchen: "Djævelen slår mafiaen."

For i 22 amerikanske og canadiske byer er box-office legenden

The Godfather knust

af filmen om djævelsk besættelse, Eksorcisten.

Der var en sjov film, Eksorcisten,

baseret på William Blattys bog,

som er komplet fejlagtig i forhold til eksorcisme.

Den er falsk,

fordi eksorcisme fremstilles som en blanding

af Frankenstein og Dracula med en masse slim.

og kroppe der flyver.

I virkeligheden er det langt mere grusomt og dødeligt.

Alt det i Eksorcisten kan ske.

Men det kunne ske over en levetid.

Rektor for Teologi, Regina Apostolorum University

Det er uhørt, at det ville ske

hos et enkelt individ, i en situation.

Så filmene koger mange fænomener ned.

Jeg kender en eksorcist, der kun har set levitation en gang

i hans 20 år som eksorcist.

Men han har set det.

Han så et barn svæve over gulvet.

Da vi udgav Hostage To The Devil,

fordi Tony var gode venner med Peter Blatty,

så gav det vanskeligheder.

De krævede, at Malachi fik et brev fra paven,

hvor der stod, at han var,

hvad han sagde, han var, og ligeledes med eksorcisme.

Og Malachi fik et brev fra Paul VI.

Og Peter Blatty, da han hørte det,

blev helt vild.

Han...

Eksorcisme var hans.

Han skrev ikke et ord til bogen,

han anmeldte den i Los Angeles Times,

han startede med:

"Jeg hader denne bog."

Da jeg skrev den i 1975,

skrev jeg den af én grund.

Fordi jeg så, at mine jævnaldrende

i Amerika, Canada, Australien og Irland

havde glemt, hvad det handlede om.

Det var ukendt for dem. Jeg besluttede,

eftersom jeg arbejdede meget med det,

at jeg ville skaffe, med tilladelse, udskrifter fra uddrivelser

og udgive dem med et forord.

Jeg læste Malachis bog tidligt.

Den gjorde et stort indtryk.

Det er en dramatisk skildring af eksorcisme.

Der er ingen tvivl. Her var en katolsk præst,

der skriver om et emne de fleste ikke kender til,

og meget kan siges om Hostage To The Devil,

det er fængslende læsning, selv i dag.

John Zaffis.

Jeg paranormal efterforsker og dæmonolog.

Jeg har været i gang i 42 år

og efterforsket mange forskellige påstande om hjemsøgelse

og eventuelle besættelser.

Før i tiden så folk frem til

at sidde ned med en bog.

Dæmonolog

Og Hostage To The Devil er nok en af de første,

jeg læste, i forhold til mit arbejde.

Og jeg fik muligheden for at møde ham,

da han talte til et arrangement.

Han havde det her blik, som mange spirituelle har.

De får en fornemmelse af en.

Man skal huske, inden for dette område

er det vigtigt at være på vagt

overfor de mennesker, man er tilknyttet.

For de kan angribe

for at splitte en ad.

Han var i en nedadgående spiral af flere og flere myter.

Hostage To The Devil var en beretning om hans...

...indsats...

...mod djævelen...

...i mennesker, som var...

...besatte af djævelen.

Og ifølge kritiske beretninger...

Fyldt med fejl og pladder

...holdt hans historie ikke.

den er fyldt med billige og beskidte afsnit

der overgår alt

For at sige det lige ud,

han kender intet til dæmoner.

Bogen solgte utrolig godt.

Som tiden gik solgte den bedre end Eksorcisten,

og den kan stadig købes,

og der er solgt over en million.

Det appellerede til hans romantiske side

at fortælle en romantisk historie.

Og han klarede sig godt.

Han solgte lidt flere. Langt flere.

På en måde

var han altid interesseret

i den mest sensationelle historie, han kunne finde på.

På en anden måde

er der dem, der tror, at han selv

var besat af djævelen.

Og at han påtog sig rollen,

som den der uddriver djævle,

var et smart trick.

-Har du været besat? -Gudskelov ikke.

Kritikere mener, du var besat, da du skrev bogen.

Må Herren helbrede mig, hvis jeg er besat.

Det tvivler jeg på.

Der er noget, folk må forstå.

Han var nyskabende.

Han var offentlig.

Han viste sig offentligt, i radioen,

og talte om emnet.

Dæmonologi.

Besættelse.

Ting der eksisterer og foregår.

Bag kulissen blev han korsfæstet

af Kirken og dem, der latterliggjorde ham.

"Forvanskning, løgne og fri fantasi,

alt sammen i uddybningen af en speciel tese."

Som Ben Jonson sagde,

når nogen skrev lignende... Eller sagde noget lignende.

"Når en gentleman kaster mudder,

så har han kun mudder at kaste."

Jeg svarer ikke på kritikken.

Jeg er ligeglad med kritikkerne.

Sådan tror jeg også, Martin havde det.

Vi vil hellere behage Gud

end vores medmennesker.

Nævner man Gud, så buher de. Nævner man Jesus, så buher de.

De vil fjerne det fra troskabsløftet.

Og de ti bud.

Men sjovt nok

er "vi stoler på Gud" på pengene.

Det er der ingen, der vil af med.

Hvis ikke du tror på Gud,

og du vil af med alt det...

Så tag alle dine penge...

...og giv dem væk.

Lige nu. Tøv ikke.

Giv dem væk. For Guds navn er på dem.

Ellers er du en hykler.

Gå linen ud.

SENDER

Jeg har aldrig mødt ham, men jeg har interviewet ham

mange gange i radioen.

Radiovært & Forfatter

Jeg var heldig. Vi blev gode venner.

Det var umuligt at lytte til Malachi

uden at have en klar mening.

Jeg modtog mange... Ikke mange. Nogle få, vrede, faxer.

Det tror jeg gerne.

"Hvor vover du, Art, at eksponere dine lyttere for det her gammeldags

få-dem-til-at-frygte-Gud, svovl og ild i helvede...?"

Folk er vrede.

Det er de. Det ved jeg, de er.

Men min opfattelse af de virkelig, virkelig, vrede

er, at det forstyrrer deres levemåde.

Det manifesterer en svaghed.

Det er sandheden om deres levemåde,

og de vil ikke mindes om det.

Han var god til at bruge det.

Han tjente meget på bøgerne

og de mange optrædener på tv og radio.

Men...

...hvad blev resultatet?

En kæmpe skuffelse for dem, der endelig gennemskuede ham.

Fader, hvor sender jeg brevet hen?

Følgende adresse.

217 East 66th Street, New York, New York.

Han delte personlig information,

for han ville hjælpe folk.

Var det en god idé? Nej.

Og jeg advarede ham,

at det måske var en dårlig idé.

Det gjorde jeg pga. de tusinde af e-mails, jeg modtog dagligt.

Jeg vidste, hvad han gik ind til.

Telefonen ringede konstant, og jeg så på telefonsvareren,

den svarede dem ikke.

Der stod 99.

Jeg begyndte at lytte til dem, og det var naturligvis alle...

...folk, der troede, de var besatte.

Jeg ringede til Malachi, og spurgte, hvad der foregik,

og han sagde...

Han undskyldte og sagde:

"Jeg gav dem dit nummer.

Jeg gør det aldrig igen."

Jeg har aldrig mødt én med så intens karisma.

Han trak én til sig.

Meget charmerende.

Yderst intelligent.

Velbevandret i mange emner,

både i den jordiske og spirituelle sfære.

Jeg hørte det fra den anden side, for jeg hørte fra nogen,

som var fuldstændig knuste,

fordi han trak stikket på deres relation.

Jeg ved, hvor sårede folk blev, da det skete.

Jeg frygtede selvfølgelig, at det ville ske for mig.

Mere kan jeg ikke sige. Men det er sandt, ja.

Folk må tydeligvis være blevet for omklamrende.

Jeg forstår det godt, for han var fængslende.

Han var en charmerende og fortalte sjove historier.

Enkelte var faktisk ret sjofle.

Og fordi han var så usædvanlig,

så gav alle os ved bordet

ham en friløber.

Vi sagde: "Det er Malachi. Han er bare Malachi."

Desværre,

er mænd, mænd,

Malachi Martin var en mand.

Malachi Martin...

..."blev forelsket",

som han sagde, i min kone.

Så de havde en affære.

Jeg ville ikke tro på,

at han havde en affære med min kone.

Så jeg levede længe i fornægtelse.

Så...

...han var en løgner, en lømmel og en svindler.

Jeg er glad for, at herren Jesus skal dømme mig,

for jeg vil ikke dømmes af andre.

Jeg vil fordømmes til helvede,

fordi jeg er en gris.

Det har jeg altid været.

Jeg kender mig bedre end nogen anden.

Jeg ved, jeg ikke fortjener noget.

Jeg så ikke et ego, og jeg kørte med ham,

jeg sagde til ham: "Fader,

jeg vil opnå din hellighed,"

og han svarede:

"I Guds øjne er jeg en gris."

Jeg kørte næsten galt.

"Hvis du er en gris, så er jeg færdig."

Du ved, jeg er ikke...

Så kan jeg ikke komme i himlen.

Det ved jeg.

Han kæmpede.

Han var Guds kriger, og det er han stadig.

Det startede i 1984, da jeg dimitterede fra universitetet

med en grad i Sovjet-studier, sjovt nok.

Derefter arbejdede jeg for staten.

AMERIKANSKE EFTERRETNINGSTJENESTE

For efterretningstjenesten.

Jeg blev der til 1997.

Meget af arbejdet var fortroligt,

så jeg kan ikke tale så meget om det.

Det er underligt. Jeg har ikke været der længe.

Og jeg har nogle af de følelser lige nu.

Så... Det er med blandede følelser.

Følelser... Følelsen af frygt.

Jeg følte mig begrænset i forhold til at beskytte ham.

Efter noget tid gik det op for mig,

at han kæmpede mod noget, hvor et skilt fra staten,

eller et våben, var ubrugeligt.

Staten kan træne en til meget.

Men de ting i verden, vi ikke kan se,

bliver man ikke trænet i.

Han beskrev politiets involvering i eksorcisme

på en undvigende måde.

Han kunne ikke risikere,

at nogen med en stor mund ville gå

til New York Daily News

med påstanden om, at New Yorks politi

hjalp med at uddrive dæmoner.

Så, hans involvering med politiet

var sikkert noget i retningen af

hans interaktioner med folk som Ralph Sarchie.

Men det var aldrig officielt,

at politiet ville tilkalde en eksorcist.

AFSPIL

Det er mine noter.

Hvad det handler om.

Det kan være svært, men for det meste ved man,

på baggrund af personens adfærd.

Man ved, de ikke er sindslidende. Der er noget andet.

Og en god eksorcist og efterforsker

når til bunds i sagen.

Det kan lade sig gøre.

Det skal være en præst med tilladelse fra biskoppen.

Vi har besøgt biskopper og sagt:

"Hør, John og Mary fra gaden

skal bruge en eksorcist."

Det meste er op til eksorcisten,

for på et tidspunkt vender jeg

og siger til den besatte: "Hvem er du?"

En eksorcist svarer aldrig spørgsmålene til den besatte.

Man bliver ved og får navnene. Alle navne.

Grimme navne.

Skumle og sardoniske navne.

Og derefter fastsømmes de.

Så vil de adlyde det navn. De reagerer til det navn.

Så finder man ud af, hvem der sendte dem,

hvornår og hvordan de kom, hvad er din evne, hvad gør du?

Det er som en hund, der vil flygte.

Man følger efter. Som en hund.

Jeg bider dig. Bider din dødelighed, så pas på.

Det er utroligt, så svage folk er,

når det kommer til det overnaturlige.

For når det overnaturlige manifesteres,

så bryder selv stærke mænd ud i gråd.

Det er bare for meget.

Det er meget skræmmende.

Måler de deres intelligens med hans,

så bliver de tilfangetaget.

Malachi Martin havde stærkt forhold

med dr. Coomaraswamy, både personligt og spirituelt.

Han vidste, at Coomaraswamy

aldrig ville narre ham, så...

...da Rama Coomaraswamy ringede

og bad Malachi møde en ung pige...

...så skete det.

Specielt når det omhandler et barn.

For et så ungt barn

kan ikke vælge ondskab med fuldt samtykke.

Det er umuligt.

Et lille barn. Hun kan umuligt træffe det valg.

Det er også derfor,

at et barn aldrig kunne blive helt besat.

Det ville kræve, som Malachi sagde,

at man gav fuldt samtykke til det.

Han søgte ikke eventyr. Han kendte faren og risikoen.

Men han var ikke klar, fysisk, til den eksorcisme,

måske også spirituelt, måske manglede han beskyttelse.

Men han gik forrest,

foran faren,

fordi der var en pige,

og familien følte ikke, at der var andre muligheder.

Min første følelse var rædsel.

En rædsel der tog til.

Svært at forklare.

Det var, som jeg sagde.

Jeg vidste, som Kirken ville sige,

at jeg var under nåde.

Jeg havde ikke grund til frygt.

Men stadig...

...vi har alle oplevet situationer, hvor...

...man føler en nagende ængstelse.

Og det tog bare til.

Og blev stærkere.

Det er magt over vilje. Man vågner ikke op

og siger: "Jamen dog, jeg er besat."

Det er en langsom proces, man accepterer.

Åbner man hjertet for Satan, så kommer han ind.

Det er ikke...

Han siger ikke nej.

Hvis nogen tillader det, så kommer han.

Han griber muligheden.

BIBELEN

Jeg bad dine disciple uddrive ham, men de kunne ikke.

Og han sagde til dem:

"Åh, troløse generation, hvor længe skal jeg være hos jer?

Holde jer ud?

Før ham til mig."

De førte drengen til ham, og da ånden så ham,

fik den drengen til at vride sig.

Han faldt til jorden og rullede rundt med fråde ud af munden.

Jesus spurgte sin far: "Hvor længe har han haft det?"

Og han sagde: "Fra barndommen."

Sytten år.

Sytten år, og lige nu

føltes det, som om det var i går.

Så er vi her.

Underligt, det strammer i brystet, som vi nærmer os.

Det er også en kombination med vemod.

På et ægte, menneskeligt, niveau,

taler vi om en mand, som...

...i vores år sammen...

...11, 12...

...var som familie.

Han var familie.

Og nu nærmer jeg mig stedet, hvor han stod ansigt til ansigt

med noget, vi aldrig havde mødt før,

noget, der i sidste ende tog hans liv.

Så det er en blanding af vemod...

...ængstelse....

...frygt...

...og vrede over det, der skete.

Den tog min ven. Den tog min bedste ven.

Det var han.

Jesus.

Jeg troede, jeg ville være noget roligere.

Min hjerte banker som en tromme.

Vi parkerede.

Deres bil var lige der.

Det var en Ford Explorer.

Vi kørte op til dem, og jeg sagde til Malachi:

"Er det dem?" De daskede rundt. "De burde ikke være her."

Men han svarede ikke,

jeg kunne se i hans ansigt...

...det var dem.

Det er væk.

Gider du sidde i stolen?

-Hvorfor? -Jeg...

Fokus.

Dengang efterforskede vi hjemsøgte huse.

Vi havde forskellige kompetencer. En læge, sygeplejerske, psykolog.

Jeg var primært fotograf, og jeg var...

Jeg tog billeder og optog video.

Hjalp fastholde.

En producer fra ABC så vores hjemmeside.

Og vi havde en artikel om

en mulig besættelsessag.

De spurgte, om vi var interesserede i at lave en særudgave,

og selvfølgelig var vi det.

Det er omkring 20, 25 år siden, der var ingen tv-shows dengang.

Det var før de paranormale efterforskere.

Vi var pionerer, men selv vores efterforskning,

undersøgelser og vurderinger af folk,

skete uden en rollemodel.

Der var ikke en lærebog, som vi kunne referere til.

Jeg lærte af de erfaringer, vi gjorde os,

med de forskellige sager, familier

og mennesker involveret.

Nogle i gruppen følte,

at alle sager involverede besættelse.

Sådan havde jeg det ikke.

Min personlige og professionelle vurdering dengang gjorde,

at jeg afviste en stor del af sagerne.

Forholdet var nok...

...tæt på to ud af tre.

Det var vores første eksorcisme.

Vi besøgte huset. Det var ikke i kirken.

Vi var lidt usikre,

for pigen mente ikke, at hun var besat.

Hun sagde: "Jeg får nok ikke en reaktion."

Men der var en vred følelse, den morgen,

i det værelse, det var koldt,

temperaturen i værelset faldt mange, mange gange.

Det varierede, op og ned.

Da præsten indledte helgenelitanien,

begyndte hun at skrige og bevæge sig i stolen,

og brød de snærende bånd, og hun rejste sig bare op

og brød alle bånd, vi havde, og gik præsten.

Hun prøvede kradse sine øjne ud.

Jeg forsøgte at stoppe hende ved at binde hænderne.

Hun bed mig.

Vi steg ud af bilen. Jeg gik over til ham, og han sagde:

"Lad os præsentere os, så kan du køre igen."

Vi gik over til dem.

Vi hilste på hinanden.

Og så det lille barn,

hun går bare hen til Malachi herover.

Hun ser på ham og siger:

"Fader Malachi, du tror, du kan hjælpe hende."

Da vidste jeg, at jeg var oppe imod noget,

jeg ikke var forberedt på.

Og Malachi...

...lod som om, hun var en helt normal pige.

Der var noget galt.

Vidste jeg, hun var besat? Nej. Men noget var galt.

Vi taler om et fireårigt barn. Et billede af uskyldighed.

Det barn burde ikke være plaget på den måde.

Malachi gav mig "blikket",

som i: "Nu er jeg på hjemmebane, Bob.

Du behøver ikke være her."

Jeg skulle slet ikke være der.

En af virkelighederne,

som skal være der, hvis en person er besat,

er et af tegnene. Der skal være fire.

En ekstraordinær styrke.

Kendskab til oldtidssprog.

Frygt for hellige genstande.

Og viden om skjulte eller afsides ting.

De første tre kan digtes.

Jeg kan simulere stor styrke.

Jeg kan tale latin eller græsk,

for jeg lærte det i skolen.

Jeg kan lade som om, at jeg frygter et kors.

Jeg kan foregive.

Men jeg kan ikke digte,

eller foregive,

viden om aspekter i dit liv,

som er umuligt for mig at vide.

Man starter med sund fornuft.

"Måske har hun overhørt os.

Hun lyttede til vores samtale.

Måske vidste moderen noget om os,

som hun uforvarende delte med hende.

Måske har hun læst om os på internettet, på vores hjemmeside."

Man forsøger at tilgå sagerne med sund fornuft.

Men nogle gange ved de noget, der ikke burde være muligt.

Personlige ting om vores familier,

personlige begivenheder, der er sket den morgen.

Det er umuligt.

Ting jeg ikke engang nævnte overfor kollegaer.

Hvordan?

Jeg ved det ikke.

Noget der overbeviste mig om, at der er hold i det her,

ved sjældne sager er der noget,

der går videre end bare overtro eller fantasi,

og det var, at jeg interviewede folk,

som var skeptikere, ikke katolske præster,

forskere,

som selv havde oplevelser, de ikke kunne forklare.

Og det passede med det, eksorcisterne sagde,

de selv oplevede.

Den virkelige skræk, den virkelige smerte,

det, der gør ondt ved en besættelse,

er djævelens tilstedeværelse.

Og når vi begynder en eksorcisme,

så ved vi inden for 20 min.,

om det er ægte eller ej.

Det bliver pludselig tydeligt.

Hvor tydeligt...

Som et usynligt dyr, der flår med klør, man ikke kan undslippe.

Der er fysiske manifestationer, temperaturer,

lugte, dufte,

objekter der flyver,

og ind i mellem er der volden fra den besattes person.

De skal fastholdes.

Derfor har man frygtløse assistenter.

Fordi mange mennesker,

når de oplever deres første eksorcisme...

...skræmmes de.

Det er den mest usunde,

beskidte og inhumane aktivitet, man kan deltage i,

men vi skal, så vi kan redde folk.

Eksorcisten, assistenten og den besatte person,

vidner noget, der hader os

med et helt ubegribeligt had.

Når man når bag sensationen,

som jeg gjorde, da jeg så uddrivelserne,

så er der noget,

der virkelig står klart: disse mennesker lider.

Og fra et menneskeligt perspektiv,

vil man hjælpe dem til bedring.

Vi bliver selvfølgelig ofte prøvet.

Også den morgen.

Eksorcismen blev ved i nogle timer.

Men bagefter oplevede vi en stor ændring i værelset.

Det var utrolig smukt.

Jeg kan... Ord kan ikke beskrive det.

Først glædede vi os nok bare til at komme på tv.

DJÆVLE-PIGE UDDREVET PÅ TV!

Og da det blev sendt, så vi effekten,

hvor mange i landet havde behov for hjælp,

men som ikke kunne få det.

Vi taler om rigtige mennesker, der lider.

Folk der vil helbredes.

De fortjener fred.

De trygler om en fred,

som kun Kirken kan give,

når de er i de situationer.

Jeg kom tilbage senere.

Det var en smuk sommerdag.

Jeg kørte ned af indkørslen.

Jeg husker deres Ford.

Den var brun. Den var parkeret lige her,

og holdt med næsen mod huset i baggrunden.

Alle var ude

for at sige farvel.

Jeg så dem gå ud fra huset omme bagved.

Jeg parkerede lige herover.

Jeg steg ud, og Malachi talte med forældrene først.

Og så steg forældrene ind i bilen,

og de hjalp den lille pige ind på bagsædet,

og moderen havde rullet vinduet ned,

og Malachi, efter at have sagt farvel,

var gået over til pigen,

og da vinduet ruller ned,

lige som han når frem, ruller vinduet ned,

jeg husker hendes ansigt i vinduet.

Og hun gav ham et luftkys.

Det var ulækkert, det var lystent.

I det øjeblik blev uskyldighed krænket.

Lidt ligesom hvis en luder giver et luftkys til en,

der lige har betalt.

Sådan var det.

Og Malachi var lamslået.

Det er ekstremt sjældent,

at en fireårig har sindslidelser.

Jeg kender ikke sagens detaljer,

men hvis hun var seksuelt provokerende,

kunne det stamme fra seksuelle overgreb.

Men igen, i en alder på fire,

det er næsten utænkeligt,

at det er en sindslidelse.

Eller igen, stofmisbrug.

Psykose forårsaget af stoffer.

Skizofreni. Sådan nogle ting.

Til skeptikerne, vil jeg sige, at dem jeg mødte den dag,

de virkede, på alle måder, som den klassiske kernefamilie.

Der var ikke noget mistænkeligt ved dem.

Der foregik noget med samtalerne inde i huset,

der overbeviste

en erfaren eksorcist fra Kirken

og dr. Rama Coomaraswamy,

en psykiater,

at noget plagede pigen,

noget overnaturligt,

som moderne lægekundskab ikke kunne forklare.

På vejen ud sagde jeg: "Er det ægte?

Er det en ægte besættelse, Mal?"

Han svarede: "Uden tvivl. Men den bliver svær."

Jeg husker, jeg sagde mit udtryk "hammer og tange."

"Så, det er hammer og tange?" Han sagde: "Ja."

Han nikkede bare og blev stille,

da vi kørte.

Folk tror, at gidslet er den besatte.

Men nej, det er præsten, der uddriver.

Malachi var flere gange blevet opereret i hjertet.

Han forsøgte at fremstå robust.

Men, altså, uddrivelserne,

de tærer på en.

Det er bare...

...når det går op for en, at det handler om virkelighed,

så betaler man en pris,

og hver eneste uddrivelse tog en del af ham.

For Malachi var hans eget helbred

aldrig en bekymring.

Det var en stor bekymring for dem omkring ham.

Lægerne bad ham tage det roligt

og stoppe med meget af hans arbejde.

Men et element hos en sand præst

skal være en Kristus, det er hans kald.

At sætte livet på spil.

Jo mere han hjalp folk, jo mere blev han selv et mål.

Det påvirker deres privatliv,

det påvirker alt.

Og det er en isoleret verden.

Telefonen ringede,

og det var Malachis stemme i røret,

en meget anstrængt og svag stemme.

Hans præcise ord var:

"Bob, jeg har snublet lidt."

Jeg siger: "Hvad?" Han siger: "Jeg har slået hovedet.

Jeg rakte efter en bog, mens jeg stod på en taburet,

og taburetten forsvandt under mig."

"Blev den skubbet væk?" Han svarede: "Det virker til,

Han ikke satte pris på vores arbejde i Connecticut."

Nogen siger, at han påstod, at han blev skubbet af nogen.

Det er dog uklart, om det var en ond ånd

eller et menneske.

Nogen påstod, han blev skubbet ned fra en stige.

Og... dræbt på grund af sin frygtelige historie.

Hans mund skulle lukkes.

Det var frygteligt.

Han sagde, jeg skulle vide, at

han ikke faldt.

En skabning havde...

...taget i ham...

...over anklen og forårsagede faldet.

Da han blev indlagt,

faldt han i koma.

Og de begrænsede adgangen til hans værelse.

Det var et delvist-privat værelse.

Jeg siger gerne, at jeg tudede som et lille barn,

for min bedste ven lå i koma.

Hans øre kunne ikke høre mig.

Forhåbentlig kunne hans sjæl.

Jeg følte en mægtig fornemmelse,

at en kamp fortsatte, selvom han lå i koma.

Og derfor var vores bønner,

som skulle beskytte ham, vigtige.

Halvanden dag senere

ringer hans agent, Lila, og meddeler,

at Malachi var død.

Og jeg... Jeg lagde bare røret på...

...og gik ind på mit kontor,

hvor jeg bad om ro for hans sjæl.

Vi er opsatte på at modtage Gud.

Vægter det hos Jesus?

Jamen, hvis du giver ham...

Da jeg hørte, at han var gået bort mod hans endelige belønning,

fordi sådan en fik han,

var jeg meget trist,

og jeg blev lidt bange, for jeg havde mistet en mentor.

Hvad nu?

Hvad gør jeg nu, hvis jeg møder noget ukendt?

Jeg savner ham, jeg vil gerne tale med ham,

men... Jeg taler stadig til ham.

Okay, fader, du har omkring 20,

der kommer til messen på søndag.

Han vidste, hvad han gjorde,

han kendte risikoen, men stoppede ikke.

Personligt føltes det som en sejr for Satan.

Han blev taget for hurtigt,

før tid.

Og...

...Satan havde del i det.

Så det var en stor tragedie.

Fader Martin fortalte om en særlig sag.

Dengang var pigen fire år gammel.

Og da hun var otte, assisterede jeg ved hendes eksorcisme.

Pigen havde brug for flere års eksorcisme.

Det var der ingen tvivl om. Det var ikke en dæmon.

Det var selve djævelen, og han var meget kraftfuld.

Hun talte flydende latin under processen.

Jeg kan udpege otteårige børn, der taler flydende latin,

men de er traditionelle,

de er blevet undervist fra første klasse.

Den omtalte pige havde ikke den baggrund.

Hun var en nybegynder.

-Hvem har lært dig det? -Ingen.

-Ingen? -Ingen.

-Din far eller en anden? -Nej.

Hvordan kan du det så?

Det kan jeg bare.

At tale et sprog, uden tidligere kendskab,

er et sikkert tegn på dæmonisk besættelse.

Fra det jeg har set under eksorcismen,

så fik vi meget tydelige og klare beviser.

Netop denne sag var på et andet niveau.

Og jeg håber, hun fandt den lindring, hun søgte.

Og mest af alt håber jeg, at hendes sjæl nu tilhører Gud.

Lige meget hendes fysiske tilstand,

så håber jeg Gud har hendes sjæl.

Jeg besværger dig, djævel.

-Skal jeg? -Ja.

Jeg besværger dig, djævel.

-Gå bort. -Gå bort.

-Lad mig være i fred. -Lad mig være i fred.

-Nu og for evigt. -Nu og for evigt.

-Jeg hader dig. -Jeg hader dig.

-Og du er djævelen. -Og du er djævelen.

Amen.

Hvis du kontakter Jesuitternes hovedkvarter i Rom,

en stor bygning i skyggen af Vatikanet,

så kan du få kendsgerninger,

hvis de vælger at dele noget med dig.

De vil sige, at Malachi var en jesuiterpræst.

At han var i Rom på bestemte datoer,

men de kender ikke hans rolle eller hans autoritet.

De vil fortælle, at han arbejdede på Dødehavsrullerne.

Da Malachi Martin forlod rom i 1965, var han, ifølge Jesuitterne,

ikke længere en præst.

Han havde ingen ret

til at udføre eksorcisme, medmindre

det blev tilladt af den lokale biskop.

Det er svært for nogen at forlade rampelyset.

Men lykkedes det, stadig omgivet af undren

blandt publikum, så har man gjort det godt.

Min mand drages af hjemsøgte huse.

Ifølge Jesuitterne var fader Martin ikke længere en præst,

da han forlod dem i '65.

En gang en præst, altid en præst.

Fader Martin afsværgede aldrig sine løfter.

Han forstærkede dem nærmere,

væk fra Kirken,

hvor Gud ønskede, han var.

En upopulær sandhed.

Jeg tror, vi alle er velsignet med intuition og instinkter.

Når vi er et sted,

hvor der er en plaget sjæl,

så ved man det, man kan mærke det, man ved det

før man ser personen, før man er i samme rum som dem.

Nogle gange ved man det udefra.

En mavefornemmelse.

Og det er alle kilderne i os,

der reagerer over dem, der ikke gør.

Det er nok ikke svaret, men jeg har bemærket,

når jeg viser beviser for offentligheden,

så tror de på det, eller ikke.

Det er svært at ændre folks tro.

Man kan kun sprede ordet.

Og kan man hjælpe nogen på vejen, så er det godt.

Har jeg hjulpet en, i mine 20 år,

der var besat, er det det hele værd.

Det er meget sofistikerede ånder,

som vil skade os.

Og de er virkelige.

Jeg har bemærket efter hans død...

10. september, 2015

...at der stadig er en interesse for ham.

Han var sikker i alt det, han sagde.

Og han brugte de tilgængelige midler, som var medierne

til sit budskab.

Det var hans selvsikkerhed,

man bemærkede.

Og et element af mystik.

Han var fascinerende.

Han sagde også mange ting til mig privat.

Vi snakkede meget.

Og han delte ting, som jeg ikke kan give videre,

fordi... Fordi jeg lovede det.

Han sagde dog,

det er uhyggeligt,

han sagde: "Forestil dig det værste, du kan,

og så fortæller jeg, at det bliver meget værre."

Hvis man ser på, og det må vi her,

vi må nævne de beviser, vi nu har,

at Satan rejser sig en sidste gang.

Det er hans Waterloo, og han vil dræbe,

ødelægge, afsvedet jord.

Destruere mest muligt, før sin undergang

til dybet igen, lænket af Michael.

Jeg tror, at Malachi begyndte at tro hans egne løgne.

Han var så overbevisende.

Nogle folk

hadede ham ikke, de havde ondt af ham,

fordi han var blevet skør.

Karismaen var vel sandhed.

For det var...

...hvad han...

Det var hans budskab, sandheden.

Og...

...alle havde et valg at træffe.

Hvem tror du på?

Han siger sandheden. Hvem tror du på?

Hans liv var på mange måder en krig.

Det var en krigshistorie, men en krig mod, som Kristus sagde,

kræfter fra en anden verden.

Og det dedikerede han sig fuldt ud til.

Jeg har aldrig mødt nogen så fascinerende.

Ingen tvivl.

Det er det.

Der er håb.

Mere en håb. Sikkerhed.

Vi er forsikret, at alt bliver

optimalt og bedre, end det var før.

Vi har den forsikring, Kristus havde,

da han vidste, at han ville genopstå

og stige til himmels og herske.

Han vidste, og vi ved, at mellem os,

og det ønskede udfald af vores nuværende dilemma

og elendighed, er ekstrem smerte.

Det fortæller historien hos, skrifterne,

vi ved det fra Fatima,

det værste er i vente, før det ændres.

Vi snakker om en alvorlig situation, som vi er kastet i.

Ikke af Gud, men menneskets fejl,

pavers fejl, biskoppers fejl,

præsters fejl, nonners fejl,

og fejl begået af lægfolk. Alle har del i skylden.

Guds lov er, at han straffer alle

for de fås synder.

En ting mere om Lucifer,

som vi bør huske:

Vi har ikke beskyttelse mod ham...

...af os selv.

Ingen kan stå imod ham

på denne jord.

Ingen.

-Jeg undskylder -Jeg undskylder

-at have fornærmet Dem. -at have fornærmet Dem.

-Jeg afskyr mine synder -Jeg afskyr mine synder

-mere end nogen ondskab. -mere end nogen ondskab.

-Fordi de mishager Gud. -Fordi de mishager Gud.

-Og jeg beslutter -Og jeg beslutter

-ved den hellige bøn -ved den hellige bøn

-aldrig mere fornærme Dem, -aldrig mere fornærme Dem,

-men forbedre mit liv. Amen. -men forbedre mit liv. Amen.

Til jer, der kan, knæl.

Mine venner...

...dette er nadveren.

Jeg har den altid med.

Det eksisterer faktisk.

Han har været hos os hele tiden.

-Amen. -Amen.

-Okay. -Tak.

Det vidste jeg ikke.

Han har været hos os hele tiden.

Fader Martin har det tunge skyts.

DBRETAIL - ONLY AT DANISHBITS.ORG!!