Original subtitles

Jeg voksede op med Peter og Laust.

Som i alle erindringer skinnede solen altid, og der var kun få skygger.

Didrich var en af dem. Baronens fortvivlede søn -

- der ligesom Peter og Lausts far var vendt sejrrig hjem fra krig.

Han med sår på sjælen.

Far Thøger med et på benet, der heller ikke ville heles.

Jeg husker tiden som euforisk.

Politikere, kulturelite og folk følte sig som Guds udvalgte -

- og gav alle et overmod, som strålede om kap med solen.

Men skyerne trak op. Der var bare ingen, der så det.

Du danske friske strand

hvor Oldtids Kjæmpegrave

staae mellem Æblegaard

og Humlehave

Dig elsker jeg

Dig elsker jeg!

Danmark, mit Fædreland.

Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen

meer rigt end her ned til den aabne Strand?

Far!

Far!

Det var min skyld.

Hvis jeg havde fundet de rigtige urter, var far ikke død.

Det var ikke dig.

Det var tyskerne.

Nej.

Frankenstein! Det er zombiesitteren!

Så er der mamse.

Er man oppe fra graven i dag?

Man har måske været ude og drikke sig i hegnet hele natten?

Godmorgen.

Fuck!

12! De skulle have været her kl. 12.

- Nu er den 12… 12.23. - Og?

At komme for sent er et usselt tegn på disrespekt.

Man spilder ikke andre folks tid med at komme for sent!

Så jeg har stjålet 23 minutter af din kostbare tid?

- Tænk på det, du kunne have nået. - Nået?

Jordomrejsen. Technofesten.

Aftalen med frisøren og udsalget på gangstativer.

Hold op, hvor vi spilder tiden, hvad?!

Det skal serveres.

- Så tager De køkkenet og toilettet. - Du skal altså bruge nogen?

- Her på slottet er man Des. - Tror du!

- Hvad bestiller De her? - Jeg ville bare støve af.

De skal ikke røre noget herinde.

- Er det konen? - Konen?

Det her. Er det konen?

Det er bare en, der er død ligesom alle andre. Ja.

Molekyler og lys, det er alt, hvad vi er.

Bare molekyler, som bliver til noget andet.

Helt sikkert.

Spiste du op?

Engang tiltalte man mig med 'herren'. "Spiste herren op?"

"Er der noget, herren ønsker?" Men i Deres tilfælde er det nok med De.

- Kan De klare det kompromis? - Hvad med 'Deres Nåde'?

Deres Nåde vil være udmærket, hvis De kan sige det uden at brække tungen.

- Hvad lavede De i kisten? - Jeg ledte efter nyt sengetøj.

Men der var kun bøger.

En bog.

Dagbog er det vist.

Håndskrevet.

Er det den? Er det Inges erindringer?

Jeg har ikke set den bog siden… Ja…

Hvad står der?

- Der står en helvedes masse. - Vil De ikke godt læse lidt for mig?

Hvad?

Hvis jeg skal finde mig i Deres tilstedeværelse -

- så kan De lige så godt gøre Dem nyttig.

- Ingeborg Ahlefeldt Juhl. - Juhl.

Min rejse fra 1851 til 1939.

Jeg skriver det her, så det kan blive husket.

Men hvem der skal læse, ved jeg ikke.

Sommeren 1863.

Danmark stråler. Er blevet et land. Et folk. En nation.

Og danskernes selvtillid er enorm. Danskerne er ved at skabe sig selv.

Grundtvig og præsterne holder taler om danskerne som Guds udvalgte folk.

Alle er blevet sindssyge.

Andre vinde blæser, mine herrer. Andre tanker tænkes.

De er jo selv en af os. De skyder Dem selv i foden.

Tjele, fra Thyras tid går den danske grænse ved Ejderen syd for Slesvig.

En tredjedel af Danmark, som tilhører danskerne. Vi er et udvalgt folk.

Vi skal sgu ikke snakke tysk. Heller ikke i Slesvig.

Vi skal værne danskerne imod fremmed indflydelse.

Hvad Gud har adskilt, det skal mennesker ikke sammenblande.

Vi skal blande os med danskere. Ja?

Det er den nye staldknægt.

- Staldknægt? - De ved… hans far.

- Åh ja, for fanden. - Laust.

Jamen det er jo netop… det er jo Laust, som vi står og snakker om.

Det var en tysker, som gjorde Laust faderløs. Laust skal hævne farmand.

Kæmpe for kongeriget Danmark. Er det ikke sandt, Laust?

Bare nik.

Ja, ja. Godt. Vis Laust hen, hvor han skal være.

Så vidt jeg ved, falder man for fjendens kugler.

Ikke fordi man får ondt i benet og skvatter død om i en hestelort.

Den slags plejer man ikke at få medaljer for.

Der findes to slags soldater.

Dem, der overlever, og dem, der dør.

Jeg overlevede. Det er et spørgsmål om vilje.

Om man har viljen til sejr, eller om man kun er et undermenneske.

Jeg overlevede, fordi jeg ville.

Din far var et skvat.

Du står op og malker køerne kl. 4 om morgenen.

Og du er ikke ude efter kl. 20 om aftenen.

Hvad siger man så?

Hvad siger man så?!

- Hvad? - Hvad?

- Hvad siger man så? - Det ved jeg ikke.

Man siger tak, lille lort.

Danmark som et samlet kongerige.

Kongen, vor elskede konge i spidsen for folket.

Det er Danmarks ret som foregangsland… Øh…

Jeg forstår ingenting.

Hvad er der med Dem?

Savner De ham nogensinde? Deres mand.

Der, hvor Johan er nu, er han ligeglad med, om jeg savner ham.

- Men De bærer sort? - Det forventer man af mig.

Jeg ville ønske…

… at jeg kunne styre mine følelser på samme måde.

De er da det mest kontrollerede menneske, jeg nogensinde har mødt.

Det er jo derfor, De er så kedelig.

Fru Heiberg…

Jeg må fortælle Dem det, som det er.

Min far døde på en galeanstalt.

Min søster døde på et galehus.

Hele min familie har været ude og inde af galehuse.

Jeg har selv været på galehuset.

Bare fordi der er sindssygdom i Deres familie, og De har været indlagt -

- er De jo ikke nødvendigvis gal.

Når mine tanker flyver…

Så kan jeg ikke fange dem, og jeg tænker underlige ting.

De siger, De mangler lidenskab.

Men lidenskab er jo netop i familie med galskaben.

Man bliver tosset af den. Ligesom forvirret ungdomskærlighed.

Men enhver kunstner eller et menneske med et budskab -

- må hele tiden holde galskaben i hånden.

Uden galskab, ingen lidenskab.

Det er derfor, De har mistet gløden, lille Monrad.

De er bange for Dem selv.

- Læg Dem ned. - Hvad?

- Læg Dem ned på gulvet. - Nej, fru Heiberg, nu…

Kom så! Ned på ryggen!

Så skal vi få drevet den satans djævel ud -

- der sidder derinde og holder fast i Deres sjæl. Hvad siger De så?

Nu skal De tale højt og lidenskabeligt om Deres idealer.

Kom nu! Tal tydeligt, Monrad, så alle kan forstå Dem.

- Danmark! Danmark! - Ja, kom så, Monrad.

- Som et samlet… kongerige! - Ud med den!

- Kongen… i spidsen for Danmark! - Vor elskede konge!

- Kom nu, Monrad! Ud med den! - Slesvig… hjem til Danmark!

Vi modnedes og blev ældre.

Vi voksede, mens dagene gik.

Levede, mens timerne døde -

- og tiden forsvandt og blev til tid på ny.

I en lille og en tryg verden.

Også i 1863 husker jeg det, som om det altid var solen -

- der spillede en hovedrolle, og skyerne bare var flygtige gæster -

- der drev forbi. Hen over mor Karens rene vasketøj.

Store hvide faner, som varslede om fred over hendes sønner.

(latter)

(siger som en gås)

Hej, Peter. Din mor siger, du har fri.

Skal vi ikke gå ned og se på pigerne?

De spiser frokost nede ved åen. Måske sopper de.

- Mor, vi skal altså ikke ned og… - Måske sopper de til knæene.

Hvad sagde du? Hvad sagde du? Hvad?

Er du meget liderlig? Ja. Han synes, I er meget smukke.

Hvad sagde du? Det er bare nogle småtøser.

Det mener du da ikke. De er da nogle smukke unge damer.

Hvad sagde du? Smide bluserne? Nej, ved I nu hvad.

Om de vil med ud at ride?

- Ja, vil I med ud at ride? - Det vil vi meget gerne.

Så kan du køle lidt ned.

Det skal du få betalt. Og når du mindst venter det.

Ja, det er fint. Jeg elsker overraskelser.

Store dyr! Hyp!

Kom så!

Undskyld mig!

Kan jeg få arbejde her?

Mig og min familien, vi skal arbeit.

- Undskyld, hvad? - Jeg og familie arbeit her. Hey!

(drengen synger og spiller)

Min søn. Min søn!

Kom, kom.

Hvad?

- Hand. - Hand?

Muskler. Arm. Ryg. Familien.

Wir arbeiten.

Hvad fanden er det der for et cirkus?

- Hvor kommer I fra? - Alle steder fra.

Far, har vi ikke noget arbejde til dem?

Vi kan godt få svært ved at klare høsten alene.

Vi klarer os uden det der.

Kom så i sving.

Mynte.

- Løvetand. - Hvem er hun?

Bulmeurt.

Ikke bulmeurt.

Vent her.

Goddag.

Du må altså ikke plukke bulmeurt.

Nej, den er giftig.

Du må ikke bruge den.

Nicht verwendung.

(klagelyde)

Den forbandede tand.

Sofia har din medicin.

Er det bulmeurten?

Bulmeurt i små doser dulmer smerten.

(han bander og svovler)

Forbandede tand!

Hunger? Sulten?

- I har været meget omkring? - Ja.

Det er stort derude, ikke?

Er der ikke meget at se?

Jeg skulle også have været ude, men jeg bliver hjemme.

Tyskerne…

Hvordan er de?

Tysken er en god mand.

- Og hvad med østrigerne? - En god mand.

- Franskmændene er lidt knotne. - Franskmanden god mand.

Italieneren god mand.

Hollændere, danskere… Gode mænd.

Så alle er gode?

Mennesker er mennesker, ikke?

- I øvrigt jeg er Peter. - Ignazio.

Min kone, Helena.

Djargo, søn.

Sofia, datter.

Tak. Jeg var virkelig sulten.

Skal I ikke have noget at spise?

Ikke i dag.

Den lange hr. Jensen, han ned ad gaden gik

snildevildevildevildevilde jokum, jokum, jokum.

Der mødte han en pige, som luskede efter lidt

snildevildevildevildevilde jokum, jokum, jokum.

Mig og mit øje. Hvordan kan man sige 'mig og mit øje'?

- Hvad? - Eller mig og mit ben.

Hvis jeg nu mistede benet, så har jeg altså mistet benet.

Det er jo ikke benet, der har mistet mig.

… og pigen, hun var ung, snildevildevilde…

Hvorfor har mit ben ikke lige så meget ret til at være mig?

Da smed hun sig på ryggen med kussen lige i vejret…

Shh! Hvad har du i sækken?

- Skal vi ikke videre? - Shh! Hold kæft!

Hvad har du i sækken?

Har du været ude og skyde godsets vildt?

Kom nu. Hvad har du i sækken, din lille sorte bastardunge?

Kom. Kom.

Hvad har du i sækken?

Skal vi se, hvad der gemmer sig i sækken, hvad?

Hvorfor skød du mig? Hvorfor skulle jeg dø?

Hvorfor skulle jeg dø? Åh, hvad?

Kom så, kys den. Kom så, kys mig.

Hvad? Hvad? Skal du stjæle?

(skrig af smerte)

Dig og din ryg. Det er bare din ryg. Glem den.

Din krop er kun et produkt af tankerne.

Du skulle læse noget Hegel. Hegel, han… Av, for satan!

Av!

Fem grønne ærter sad inde i en grøn ærtebælg.

Fordi alt omkring dem var grønt, troede de, at hele verden var grøn.

Er det ikke sådan, det er?

Vi lever her i vores lille verden og tror, alting handler om køer og halm.

Ignazio og hans folk har set verdens hemmeligheder.

Hvad har du at klage over? Alt det her er vores. Hvad mangler du?

Nej. En dag så tager jeg ud og ser det hele.

- En nysgerrig bliver aldrig fattig. - Så tager jeg med.

Ja. Verden er en stor kage. Det ville være synd ikke at smage det hele.

(en høj klagen)

- Hvad er det? - Det kommer deroppefra.

- Man straffer ikke med pisk her. - I spilder baronens tid.

Det er fint.

- Hvad? - Har du pryglet en af sigøjnerne?

Ja. En satans krybskytte. Han har skudt to af godsets fasaner.

- De mangler mad. - Inge!

Nu siger jeg det. De har ingenting.

De lever af det, de samler op fra jorden.

Jeg skulle have hugget hans hånd af.

Har vi ikke brug for folk til at høste?

- Jo. - Så giv dem noget arbejde.

Far, det er tyveknægte!

- Du dér! - Hans navn er Ignazio.

Så er det nok!

I to!

Kom.

Sæt jer ned.

- Hvordan går det med jeres mor? - Fint.

I er meget sammen med Inge, ikke? Hun er også en pige med ben i næsen.

Og meninger.

Måske trænger I til at komme lidt væk.

Hæren mangler folk. Hvis I melder jer, sørger jeg godt for jeres mor.

Danmark har brug for raske unge mænd.

Det er ikke utænkeligt, at der bliver krig.

Egnen her, vi bør også yde vores bidrag med unge mænd.

I har vel også et regnskab at gøre op med jeres far.

I vil gerne ud og se verden, ikke? Få lidt hår på brystet.

Se verden.

Jeg er stolt af jer. I er jordens salt.

Danmarks fremtid.

Vor jord!

Vor jord, vort folk.

Er det her blot et stykke tilfældigt jord, som vi tilfældigvis betræder -

- fordi skæbnen ville, at det var her, vi blev undfanget og født?

Nej! Det er Danmark, og vi er danske, fordi vi er født danske -

- og udspringer af denne jord, og fordi Vorherre gav os den.

Fordi vore forfædre og deres forfædre kultiverede…

- Monrad! - Formede den, skabte sproget. Hvad?

- Det er fremragende. - Det er den ildsjæl, vi mangler.

Kom. Vi skal ind nu.

Nu tager vi først Rigsdagen med storm. Så tager vi Slesvig bagefter.

Fordi vore forfædre og deres forfædre kultiverede den -

- formede den, skabte sproget, salmerne.

Mark og skov omkransede af det blå hav, hvori sig bøgen spejler.

Og er den danske sjæl ikke ganske enestående i Europa?

Når andre aflivede deres monarkier i vanvittige revolutioner -

- så gav vi folket en ny forfatning.

En grundlov.

Og bør vi ikke værne om netop disse enestående værdier -

- som vi er ene om at eje blandt alle folkeslag i verden?

Jeg vil sige, at på samme måde, som vi begejstres -

- ved tanken om at nå det ædleste af alle mål -

- at blive et helt menneske -

- så skal Danmark også være et helt land -

- og derfor Slesvig erkende sin historiske skæbne og blive dansk.

Nogle hævder, det vil udfordre tysken til krig -

- men de og tysksindede slesvigere har før flygtet over hals og hoved -

- og ønsker næppe at mærke den ydmygelse igen.

Og skulle sablerne alligevel rasle -

- så vil Danmark have støtte fra Sverige, Rusland, England.

Selv uden vil den danske begejstring være stærkere end Dannevirke selv.

Så skal der blive krig, så lad der blive krig!

I hvert hjem, i hver rønne, i hvert hus i Danmark sidder mødre og fædre -

- med deres sønner parate til at give deres liv for Danmark.

Som ét folk med en fælles skæbne -

- i ét fælles kongerige:

Kongeriget Danmark!

Hvordan var det?

Hvordan var det?

Farlige mand.

Farlige, farlige mand.

En gang til.

Har han virkelig sagt det? Denne … Monrad.

Den mest indflydelsesrige ideolog i Halls regering.

Rigsdagen var ude af sig selv af begejstring.

- Hvem er denne mand? - Teolog.

Biskop.

Nationalliberal. Romantisk. Sensibel.

Rørstrømsk.

Hjernen bag Danmarks grundlov.

Sensibel? På hvilken måde?

Da han var ung, blev han efter sin mors død indlagt -

- på en galeanstalt.

Han er altså gal?

'Lidenskabelig' er måske et bedre ord.

De har til hensigt at vedtage en ny grundlov.

Den indlemmer Slesvig i den danske stat.

Det ville være lig med en krigserklæring.

Ville alle andre ikke også se sådan på det?

Selv Danmarks allierede?

Er de ikke klar over det?

Danskerne er overbeviste om deres ret …

- Ja, 'overbeviste' … - Otto!

… at de er noget helt særligt. Her skriver han:

"Og Vorherre skænkede den til os."

Han er åbenbart af den opfattelse, at danskerne …

At danskerne er … Guds udvalgte folk.

- Hvem ved? - Moltke …

Otto!

- Irmgard lægger børnene i seng. - Ja, jeg kommer nu.

Er det Det Tyske Forbund?

Det Tyske Forbund. Løven der er England og Frankrig.

Frankrig og Danmark. Rusland …

Hvad ville I sige til at samle dem alle sammen?

- Så ville de være mange. - Og stærke.

Ja. Langt stærkere end alle andre.

En kæmpemæssig hær.

- Til angreb! - Vent! Ikke så hurtigt!

Hvor ved I fra, at de kan kæmpe side om side?

- Skal de øve sig først? - Ja.

Øvelse gør mester.

Man øver sig mod en let modstander. Og når man har besejret denne …

Så er man stærkere.

Kom, børn. Kom med mig og Irmgard. Wilhelm, Herbert!

Moltke?

- Er De Danmark eller Prøjsen? - Prøjsen, naturligvis.

De er uddannet i Danmark. De 'føøøler' Dem som dansker.

- Det er en skam. - Ja.

- Jeg kan ikke miste jer også. - Ingen ved, om der bliver krig.

Jeg passer på ham.

- Far ville have gjort det samme. - Og far er her ikke mere.

- Einar skal også af sted. - Alle tager af sted.

- Vi vil altså gerne ud og se verden. - Ja. Vi kommer hjem igen.

- Hej, mor. - Hej, mor.

- Farvel, mor. - Hav det godt, mor.

- Tak for nu. - Det har været dejligt at kende dig.

- Vi ses, måske. - Ikke.

- Hej, mor. - Kom nu.

- Jeg bliver kaptajn. - Ja, du er så skideklog!

Ja, jeg er ham den kloge. Du er bare ham med musklerne.

- Hey! - Hey!

Hey!

- Navn. - Clausen, Christian.

- Madsen, Jens Christian. - Nielsen, Niels.

- Nielsen, Simon. - Jensen.

Kig op og host.

Godkendt. Godkendt.

- Træd frem. Navn. - Nielsen, Anders.

Kig op og host.

- Godkendt. - Næste.

- Jensen, Peter. - Jensen, Laust.

Du ser godt nok noget skravlet ud. Du er også platfodet.

- Du skal finde på noget andet. - Nej, det kan jeg ikke.

Hvis han ikke kommer ind, så skal jeg heller ikke.

Kig op og host.

Godkendt. Næste.

- Navn. - Nielsen, Einar.

Kig op og host. Godkendt.

Det er første gang, nogle andre har rørt ved den. Og så en mand.

Det var lidt mærkeligt, men det var ikke så slemt, som jeg troede.

Raske danske drenge, I er endnu drenge -

- men I skal snart blive til mænd. Mænd!

I er nu del af verdens bedste hær.

Den danske hær.

I 1851 sejrede vi stort over den satan mod syd.

Men der har ikke kun været sejre. Ret skal være ret.

Den danske hær har også oplevet sine nederlag.

For lige så nemt det er at fejre sin sejr -

- lige så svært er det at fejre nederlaget.

Men også her har den danske hær altid været den bedste.

Vi har altid kunnet fejre nederlaget.

Rejst os, børstet støvet af og med stolthed i blikket sagt:

"Ingen kan med så rank ryg tabe som os danske."

For den danske soldat… rejser sig altid fra…

Fra støvet.

Og alle… rør!

Kom så!

Ja. Kom så.

Kom så! Ja!

Ja!

Godaften, frue.

- Hvordan er det, du ser ud, Inge? - Mor… Mor.

Må man byde op til dans, unge mand?

Kom. Ja.

Kære venner, høsten er i hus, og høsten er af Vorherres nåde.

Frugten er plukket. Træet er rystet.

Vi er nået hjem med det allersidste læs.

Og vi rev marken let, thi det er gammel ret -

- at også fuglen og den fattige skal være mæt.

Alle fortjener bifald.

Musik!

('Marken er mejet')

(sigøjnermusik)

('Marken er mejet')

- Min kniv, tog du den? - Nej.

Gå du bare hjem. Jeg henter den. Gå du bare hjem.

Ja.

Og alle er lykkelige! Og alting er bare godt!

Og alle er lykkelige!

Og alting er bare godt!

Og alle er lykkelige! Og alting er bare godt!

Jeg var lykkelig, men bange. Bange for det hele.

Bange for krigen, men især bange for den kærlighed, Laust og jeg delte.

Hvad er det for en stemme, der vinder inden i os, når vi gør alt det -

- vi netop ikke vil? Ingen ville jo såre Peter.

Alligevel svigtede vi ham.

Nu rejste de tilbage til hæren.

Og kun guderne vidste, hvornår jeg ville komme til at se dem igen.

Ligger brevene der stadig?

- Ja. - Fra Laust og Peter?

Ja.

Man måtte jo skrive hver dag for at overleve i skyttegravene.

I Inges erindringer og i de breve står alt.

Åh, det var unge mennesker fulde af mod. Ja.

I dag har ungdommen ikke nogen rygrad.

Det ved du sikkert meget om. Jeg vil gå.

- Allerede? - Jeg kan komme igen i morgen.

Det behøver De ikke. Det er ligegyldigt.

Det er fuldstændig lige meget.

- Altså medmindre… - Hvad?

Medmindre De vil have resten af historien.

- Jeg kan da komme og læse højt. - Hvis De insisterer, så bevares.

Vi ses.

Danske tekster: Tina Schäfer Dansk Video Tekst

Subtitles ripped by Peterlin