Original subtitles

Kom nu.

Ikke igen.

Ikke igen.

Ikke til venstre. Ikke til venstre!

Ikke til venstre. Ikke til venstre!

Tusind tak.

— Goddag. — Goddag. De er ny?

— Ja. Jeg hedder Nana. — Er hr. Skovgaard kommet?

— Han kom for en time siden. — Åh nej! Trafikken var håbløs.

— Han kom for en time siden. — Åh nej! Trafikken var håbløs.

Han er desværre kørt igen, fru Berggren. Han kunne ikke vente.

— Han skulle noget i Skagen. — Pokkers. Tak, frøken.

— Han skulle noget i Skagen. — Pokkers. Tak, frøken.

Jeg synes nok, det var dig, jeg hørte. Sikke en varme, hvad?

Jeg synes nok, det var dig, jeg hørte. Sikke en varme, hvad?

Der er kun luft på terrassen. Jeg sidder og venter på vognmand Larsen.

Han plejer vist at køre om bagved. Han kommer med Leslie.

Han plejer vist at køre om bagved. Han kommer med Leslie.

Han er hjemme efter et år i udlandet. Jeg ville hente ham —

— men han skulle ikke have mor til at stå og vifte med flaget.

— men han skulle ikke have mor til at stå og vifte med flaget.

— Ved De, hvor mine forældre er? — Ovenpå, tror jeg.

Fandens, han nåede at køre.

— Han var alligevel i Skagen. — Hvor kommer han fra?

— Han var alligevel i Skagen. — Hvor kommer han fra?

— Dansk Turistsamvirke. — Vi skal ikke have flere turister.

Mit firma har brug for den opgave.

Behøver vi at høre om det nu? Vi skal ned og bade.

Behøver vi at høre om det nu? Vi skal ned og bade.

— Jeg kører, når jeg har pakket ud. — Lille skat, Vera er med i år.

Vi havde bestilt værelse 4, men de har givet det til en fremmed familie.

Vi havde bestilt værelse 4, men de har givet det til en fremmed familie.

— Bor Vera på mit værelse? — I har altså delt værelse før.

— Ja, for ti år siden, far. — Det bliver hyggeligt.

— Ja, for ti år siden, far. — Det bliver hyggeligt.

— Dav, Vera. — Dav.

De kan bare lægge dem på sengen, hvis De kan komme til for bøger.

De kan bare lægge dem på sengen, hvis De kan komme til for bøger.

Tak.

— Er du sur? — Nej.

Jeg kan ikke forstå, hvordan Fie kan glemme en reservation.

Fie er blevet i England. Hun har fået en lille. Det troede jeg, du vidste.

Fie er blevet i England. Hun har fået en lille. Det troede jeg, du vidste.

— Hvem er det så? — Prøv at gætte.

Goddag, fru Berggren. Velkommen. Ja, så er det mig i år.

Goddag, fru Berggren. Velkommen. Ja, så er det mig i år.

Det havde jeg ikke regnet med. Fru Andersen spurgte, om jeg kunne åbne —

— og så kunne jeg jo ikke så godt sige nej. "Skal du så køre hotellet?"

— og så kunne jeg jo ikke så godt sige nej. "Skal du så køre hotellet?"

"Nej, det skal jeg ikke, dit fjols." Det er bare, til de kommer hjem igen.

— Så fru Andersen kommer tilbage? — Ja, det gør hun da.

Jeg er ked af værelserne. Jeg havde glemt, at værelse 4 var reserveret.

De bliver ikke hele sommeren, og så får frøken Vera værelset.

— Det vil vi glæde os til. Tak. — Værelse 11 og 12 står ledige.

— Det vil vi glæde os til. Tak. — Værelse 11 og 12 står ledige.

Men der kommer gæster senere. Det er fru Molin og hendes assistent.

Det skal være en overraskelse for hr. Weyse.

Det skal være en overraskelse for hr. Weyse.

Der er De jo, hr. Weyse. Velkommen. Havde De en god rejse herop?

Der er De jo, hr. Weyse. Velkommen. Havde De en god rejse herop?

— Såmænd, såmænd. — Den er godt nok varm i dag.

Men det skal vi ikke klage over. Vi ønsker Dem et dejligt ophold.

— Sikken velkomst, hvad? — Ja. Jeg ser, De har fundet brevet.

— Sikken velkomst, hvad? — Ja. Jeg ser, De har fundet brevet.

Det kom for en uge siden. Det er nok fra en beundrer.

— Weyse! — Madsen.

— Er De begyndt at bruge læselup? — Kun på varme dage.

— Er De begyndt at bruge læselup? — Kun på varme dage.

Nå, nå.

Jeg fik en overstrømmende velkomst af frøken Edith.

Jeg fik en overstrømmende velkomst af frøken Edith.

Jeg er bange for, at hun er begyndt at nippe af madsherryen. Fru Madsen.

Hr. Weyse. Edith styrer det i år, indtil fru Andersen kommer tilbage.

Hr. Weyse. Edith styrer det i år, indtil fru Andersen kommer tilbage.

— Hvor er drengene? — I København. Helene blev også.

Hendes mor er ikke helt rask. Hun syntes, jeg skulle tage af sted —

Hendes mor er ikke helt rask. Hun syntes, jeg skulle tage af sted —

— så her er jeg med lidt dårlig samvittighed.

Ne courez pas, les enfants!

Ne courez pas, les enfants!

— Bonjour. — Bonjour.

Bonjour.

— De er fra Frankrig. — Det hører man.

— De har vel strande nok selv. — Der er da plads til alle.

Apropos stranden: Skal De ikke med i vandet?

Apropos stranden: Skal De ikke med i vandet?

Jo, det kan De bande på. Jeg kommer om et øjeblik.

— Havde De lyst til en spadseretur? — Naturligvis. Er det nu?

— Havde De lyst til en spadseretur? — Naturligvis. Er det nu?

Hvis De synes. Hans og jeg gik altid på denne tid.

Ja, det husker jeg. Er det svært at være her i år?

Ja, det husker jeg. Er det svært at være her i år?

Sådan tænker jeg ikke.

— Vi fik fem dejlige år. — Hvornår kommer deres søster?

Så snart hun har hjulpet Adams svoger til rette. Han kommer fra Østrig.

Så snart hun har hjulpet Adams svoger til rette. Han kommer fra Østrig.

— Går jeg for hurtigt? — Nej, det går fint.

— Hvad sagde Amanda til værelserne? — De hygger sig med at bo sammen.

Men hvordan kunne jeg tage fejl? Jeg plejer da ikke at glemme ting.

Men hvordan kunne jeg tage fejl? Jeg plejer da ikke at glemme ting.

— Jeg kan ikke være her den 17. — Hvorfor ikke?

Jeg vidste det!

Jeg skal koge til et sølvbryllup og har fire andre selskaber.

Jeg skal koge til et sølvbryllup og har fire andre selskaber.

— Du har fået alle datoerne. — Du behøver ikke tage sådan på vej.

Jeg siger det til fru Andersen.

Jeg siger det til fru Andersen.

Så er alle ude undtagen fru Frigh.

Vi skal have blomster på Leslies værelse.

— Det har jeg da gjort. — Der er heldigvis en, der kan huske.

Sådan er tonen hos os. Vi driller lidt.

Vi havde en stuepige, Otilia. Hende skulle du ikke drille.

— Nu går det ud over uskyldige børn. — Er hun da blevet gift?

— Nu går det ud over uskyldige børn. — Er hun da blevet gift?

— Nej. Hun er skolefrøken i Skørping. — Nå.

Så er vognmand Larsen her. Så er Leslie kommet.

Så kan du komme.

— Oprigtigt talt, mor? — Nana har hjulpet mig.

— Oprigtigt talt, mor? — Nana har hjulpet mig.

— Det var Deres mors idé. — Det er jeg ikke i tvivl om.

Har du fået frokost? Sikkert ikke ret meget, hvis jeg kender dig.

Har du fået frokost? Sikkert ikke ret meget, hvis jeg kender dig.

— Jeg har spist, mor. — Lidt frokost? Bare et par stykker.

Fru Frigh har bestilt to stykker smørrebrød.

— Jeg har lige sat det hele væk. — Så må du på den igen, Martha.

— Hvor har han været? — Både i Holland og England.

— Hvor har han været? — Både i Holland og England.

Noget med tobak. Det er sådan en fabrik, de har.

— Hans far døde for seks år siden. — Ja, det var lige heroppe.

— Hans far døde for seks år siden. — Ja, det var lige heroppe.

Jeg kan tydeligt huske det. Gæsterne var samlet for at fejre bryllup —

— og så vågnede han ikke. Leslie har ikke været her siden.

— Hvorfor kommer han så nu? — Hans mor skal ikke være her alene.

— Hvorfor kommer han så nu? — Hans mor skal ikke være her alene.

Lille frøken, vil De bringe noget varmt barbervand op til mig?

— Ja. — Tak. Hør, er De ikke...?

— Ja. — Tak. Hør, er De ikke...?

— De er da ny her, hvad? — Ja, det er jeg.

— Det er måske Deres første dag? — Ja, her.

— Sidste år var jeg på Svinkløv. — Hvad hedder sådan en erfaren dame?

— Sidste år var jeg på Svinkløv. — Hvad hedder sådan en erfaren dame?

Jeg hedder Nana. Nu skal jeg hente Deres vand.

Tak. Frøken, hvis pressen ringer, har vi den regel her —

Tak. Frøken, hvis pressen ringer, har vi den regel her —

— at jeg er her ikke. Men det har frøken Edith sikkert fortalt.

Nej, det har hun ikke, men det skal jeg huske. Hvad er Deres navn?

Nej, det har hun ikke, men det skal jeg huske. Hvad er Deres navn?

— Ja, hvis nogen ringer. — Telefon, hr. Weyse.

— Det er Deres hustru. — Ja. Jeg tager den ovenpå.

— Det er Deres hustru. — Ja. Jeg tager den ovenpå.

— Hvad hedder han mere end Weyse? — Edward Weyse er skuespiller.

— Hvad hedder han mere end Weyse? — Edward Weyse er skuespiller.

Kender du ikke ham?

— Hvad så, Helene? — Er du kommet godt derover?

— Det var vel en varm tur. — Det var det.

— Det var vel en varm tur. — Det var det.

— Du lyder træt, min ven. — Jeg har det udmærket.

Fra det øjeblik, jeg kom, er jeg blevet mindet om —

— hvor flygtigt det er, det, jeg laver.

— hvor flygtigt det er, det, jeg laver.

Det ene øjeblik er man på alles læber, det næste er man glemt.

— Hvad mener du, Edward? — Der lå et brev til mig.

— Hvad mener du, Edward? — Der lå et brev til mig.

Nej, det var så ikke til mig. Der lå en kuvert i —

— om jeg ville have den ulejlighed at viderebringe det til Poul Reichhardt.

Og så hilste jeg på den nye stuepige. Hun anede ikke, hvem jeg var.

Og så hilste jeg på den nye stuepige. Hun anede ikke, hvem jeg var.

— Nå. Det var da synd. — Nej, det er aldeles ikke synd.

Det er sådan, det er, fordi jeg er holdt op med at lave film.

Det er sådan, det er, fordi jeg er holdt op med at lave film.

— Så må du begynde igen. — Aldrig i livet.

Det er et overstået kapitel. Jeg ved snart heller ikke med teatret.

Det er et overstået kapitel. Jeg ved snart heller ikke med teatret.

— På grund af stuepigen? — Nej, Helene.

Nå, men nu har du ferie. Nyd det, slap af og kom til kræfter.

Så kan du begynde på en frisk. Har du givet Hjalmar tegningerne?

Så kan du begynde på en frisk. Har du givet Hjalmar tegningerne?

— Jeg er lige kommet, Helene. — Ja, du er. Husk nu at nyde det.

Ja. Ja, du har ret. Nu er jeg tilbage på mit elskede lille hotel —

Ja. Ja, du har ret. Nu er jeg tilbage på mit elskede lille hotel —

— og er helt fri fra teatret. Tak, min ven.

Nå, du er kommet, Leslie! Hvor er det dejligt at se dig igen.

— Man kan næsten ikke kende ham. — Dav, Leslie.

— Man kan næsten ikke kende ham. — Dav, Leslie.

Hvad er det for et håndtryk, knægt? Du ér trods alt stadig din fars søn.

— Ikke kun mors lille dengse. — Georg har ikke forandret sig.

— Ikke kun mors lille dengse. — Georg har ikke forandret sig.

Leslie skal lige have lidt frokost.

— Du er dum at høre på, Georg. — Hvad sagde jeg?

— Du er dum at høre på, Georg. — Hvad sagde jeg?

Tag dig ikke af hr. Madsen. Han vil altid være en proletar.

Han har ondt i misundelsen over dem, der får lov til at bygge i Tyskland.

Han har ondt i misundelsen over dem, der får lov til at bygge i Tyskland.

— Mor, hvornår skal jeg tilbage? — Det haster vel ikke.

— Vi har en lang sommer foran os. — Jeg lovede, det højst blev 14 dage.

— Vi har en lang sommer foran os. — Jeg lovede, det højst blev 14 dage.

— 14 dage? — De lærer mig at behandle råtobak.

Det er en helt anden måde. Der kommer et nyt skib om 14 dage.

— Hvor dejligt, at det er spændende. — Dét er det. De er utroligt søde.

— Hvor dejligt, at det er spændende. — Dét er det. De er utroligt søde.

— Ønsker De noget at drikke? — Vi kunne måske dele en øl.

— Jeg ville ikke tage det allerede. — Tage hvad?

— Jeg ville ikke tage det allerede. — Tage hvad?

Berthelsen er ikke så frisk. Han har brug for støtte.

Du må begynde på fabrikken efter sommerferien.

Du må begynde på fabrikken efter sommerferien.

— Jeg er slet ikke færdig i Holland. — Du kan ikke svigte din mor.

Jeg har holdt pladsen i seks år. Det er ikke, så du kan være i Holland.

Jeg har holdt pladsen i seks år. Det er ikke, så du kan være i Holland.

Nej. Selvfølgelig ikke.

Kan De ikke bare sætte den?

Kan De ikke bare sætte den?

Tak. Det kommer lidt pludseligt, men du er parat til det ansvar.

Det var din far desværre aldrig, men du er helt anderledes.

Det var din far desværre aldrig, men du er helt anderledes.

Så.

Det er måske fru Berggren. Så lykkedes det. Tage Skovgaard.

Amanda Berggren. De må undskylde, men trafikken var håbløs.

Amanda Berggren. De må undskylde, men trafikken var håbløs.

Det gør ikke spor. Har De været ved Den Tilsandede Kirke før?

— Et par gange. — Ved De, hvor mange der besøger den?

— Et par gange. — Ved De, hvor mange der besøger den?

— Desværre ikke. — Helt sikkert for få.

Danmark er et for skønt sted at holde for os selv. Skal vi sætte os?

Danmark er et for skønt sted at holde for os selv. Skal vi sætte os?

Vi har set Deres reklamefilm, og vi synes, de er glimrende.

Vi tænkte, om De var frisk på en større opgave. En danmarksfilm.

Vi tænkte, om De var frisk på en større opgave. En danmarksfilm.

Og ja, fik vi ikke en af den person, hvis navn jeg ikke tager i min mund?

— Poul Henningsen. — Der sagde De det.

Han kan lave alle de lamper —

Han kan lave alle de lamper —

— han vil, men han skal ikke besmudse fædrelandet tilsat negermusik.

Ved De, hvad danskere i udlandet siger, når de ser den film?

Ved De, hvad danskere i udlandet siger, når de ser den film?

De skammer sig. De genkender ikke landet.

Landet har nok også forandret sig.

Har vi ikke stadig kornmarker, møller på bakketoppe, piger, der cykler —

Har vi ikke stadig kornmarker, møller på bakketoppe, piger, der cykler —

— køer på enge, storken på taget, klitter, strande, hav?

Og solopgangen, fru Berggren. Kan De høre det?

Og solopgangen, fru Berggren. Kan De høre det?

Niels W. Gades underfulde "Elverskud".

Man ser solen brænde sig gennem disen og stige op.

— Den kan De optage på stranden. — Der går solen ned.

— Den kan De optage på stranden. — Der går solen ned.

De har helt fat i det. Vil De holde den her?

Det er drejebogen. Vi satser på vores store nabo mod syd.

Det er drejebogen. Vi satser på vores store nabo mod syd.

— "Der er et yndigt land". — Kan den hedde andet?

Vi er overbeviste om, at 1940 vil blive husket som året —

Vi er overbeviste om, at 1940 vil blive husket som året —

— hvor tyskerne for alvor fik øje på lille Danmark.

— Jeg tænkte nok, man fandt Dem her. — Goddag, Weyse.

— Jeg skulle hilse fra Helene. — Tak. Hendes mor er syg?

— Jeg skulle hilse fra Helene. — Tak. Hendes mor er syg?

Man ved jo aldrig, om det er falsk alarm, men Helene var bekymret.

— Hvordan går det med bestyrerinden? — Udmærket. Hun kender jo mine vaner.

— Hvordan går det med bestyrerinden? — Udmærket. Hun kender jo mine vaner.

— Jeg er yderst tilfreds. — Jeg har en lille gave fra drengene.

"Til onkel Hjalmar." Dem vil jeg straks gå ind og hænge op.

De må sige mange tak. Nej, jeg ringer selv en af dagene.

De må sige mange tak. Nej, jeg ringer selv en af dagene.

Nej, forresten:

Jeg er fuld af beundring over Deres beslutning her i foråret.

Jeg er fuld af beundring over Deres beslutning her i foråret.

Ja, at De pludselig lod Dem erstatte i "Erasmus Montanus".

Nå. Nej, det var såmænd bare... Jeg var lidt overanstrengt.

Nå. Nej, det var såmænd bare... Jeg var lidt overanstrengt.

Mon ikke der lå andet bag? Gæstespillet i Berlin?

Tænk, at Det Kongelige Teater indlader sig på den slags.

Tænk, at Det Kongelige Teater indlader sig på den slags.

Man ser i reportagen fru Bodil Ipsen stå blandt heilende mandspersoner.

Flot, at De nægtede at deltage. Jeg vidste ikke, De havde det i Dem.

Flot, at De nægtede at deltage. Jeg vidste ikke, De havde det i Dem.

Der må jo være grænser for, hvad man stiller op til.

Jeg kan kun sige som før: Jeg er fuld af beundring.

Jeg kan kun sige som før: Jeg er fuld af beundring.

Tak.

— Hallo? — Det er mig.

Jeg har givet drengenes tegninger til Hjalmar. Han ringer og siger tak.

— Når han ringer... — Tal højere.

— Når han ringer... — Tal højere.

Når han ringer, så er det vigtigt, at han tror —

— at jeg lod mig dublere i protest mod gæstespillet i Tyskland.

— at jeg lod mig dublere i protest mod gæstespillet i Tyskland.

— Det gør han vel ikke. — Det er det, jeg fortæller dig.

Der har været billeder af fru Bodil Ipsen blandt heilende personer.

Der har været billeder af fru Bodil Ipsen blandt heilende personer.

Har du ikke set dem? Hvordan kan han tro, at du deltager i en protest?

Det er mærkeligt, men jeg kunne ikke fortælle, hvorfor jeg ikke deltog.

Det er mærkeligt, men jeg kunne ikke fortælle, hvorfor jeg ikke deltog.

— Hvorfor kunne du egentlig ikke det? — Fordi det ikke vedkommer andre.

Du skal ikke skamme dig. Det oplever alle skuespillere en gang imellem.

Du skal ikke skamme dig. Det oplever alle skuespillere en gang imellem.

— De forstår det. Det er forbigående. — Det er kommet for at blive.

Nej, det er det ikke. Slet ikke.

Nej, det er det ikke. Slet ikke.

Severin? Mor kommer om lidt. Jeg taler lige med far.

— Jeg bliver nødt til at gå. — Så gør du endelig det.

— Jeg bliver nødt til at gå. — Så gør du endelig det.

Farvel. Vi elsker dig alle sammen.

Tak, min søde. Det er jeg glad for.

Ane?

Jeg vidste ikke, du har en datter. Hvor gammel er hun?

Jeg vidste ikke, du har en datter. Hvor gammel er hun?

Seks år. Jeg fik hende ret tidligt.

— Hvad hedder hun? — Emma.

Hun er med min far og Molly, fru Andersen, i England.

Hun er med min far og Molly, fru Andersen, i England.

Min søster har fået en søn der. Tænk, at Emma kom udenlands før mig.

— Hvem er skjorten til? — Den unge hr. Frigh.

— Hvem er skjorten til? — Den unge hr. Frigh.

Hans mor syntes, den var blevet krøllet.

Har han altid bare fundet sig i, at hun bestemmer?

Han kommer her og skal nu til København —

Han kommer her og skal nu til København —

— selv om han helst blev i Holland. Han finder sig bare i det.

Han er glad. Ville du ikke være glad, hvis du fik en fabrik forærende?

Han er glad. Ville du ikke være glad, hvis du fik en fabrik forærende?

— Det lyder da fantastisk. Ikke? — Jo, jo.

Jeg ved ikke, om jeg får opgaven. Han spørger nok også Gutenberghus.

Jeg ved ikke, om jeg får opgaven. Han spørger nok også Gutenberghus.

Sagde han det? Du ser varm ud, min ven. Tag dig en dukkert.

Han vil have budget i morgen, og jeg skal stable et hold på benene.

Han vil have budget i morgen, og jeg skal stable et hold på benene.

— De har jo ferie. — Hvad med din ferie?

— Vi skal filme, mens det er sommer. — Hvad siger Max til det?

Det ved jeg ikke, far.

Det ved jeg ikke, far.

— Du kan godt være mere deltagende. — Hvad med hendes ægteskab?

Har du tænkt på det?

Du er så gammeldags. For dig er kvindernes plads i køkkenet.

Du er så gammeldags. For dig er kvindernes plads i køkkenet.

De må sgu godt lige kigge ind i soveværelset. Så. Hold op med det.

Hvad fanden? Christiani and Nielsen har igen fået en ordre i Tyskland.

Hvad fanden? Christiani and Nielsen har igen fået en ordre i Tyskland.

De er der alle sammen, eller også er de sgu på vej.

— Hver gang får vi et nej. — Tjener du ikke penge nok?

— Hver gang får vi et nej. — Tjener du ikke penge nok?

— Har De set Leslie? — Nej. Har du, Georg? Leslie.

— Nej, ham har jeg ikke set. — Jeg faldt i søvn. Det er varmen.

— Nej, ham har jeg ikke set. — Jeg faldt i søvn. Det er varmen.

— Han er ikke på sit værelse. — Mon ikke han er på stranden?

Det tror jeg ikke. Leslie har aldrig brudt sig om at bade heroppe.

Det tror jeg ikke. Leslie har aldrig brudt sig om at bade heroppe.

Har han stadig vandskræk?

Det var en fuldstændig unødvendig bemærkning, Georg.

Det var en fuldstændig unødvendig bemærkning, Georg.

Ja?

Ja?

— Må jeg sidde lidt her? — Ja, selvfølgelig. Kom ind, kom ind.

Jeg er ikke færdig med bogen endnu. Jeg synes, den er spændende.

Jeg er ikke færdig med bogen endnu. Jeg synes, den er spændende.

Jeg kan ikke regne ud, hvem der har gjort det.

Olga regner det altid ud. Det handler om at bruge sin sunde fornuft.

Olga regner det altid ud. Det handler om at bruge sin sunde fornuft.

Hvis man tænker imens, har forfatteren ikke gjort det godt nok.

Jeg har det fuldstændig som dig. En historie skal tale til følelserne.

Jeg har det fuldstændig som dig. En historie skal tale til følelserne.

Som en forelskelse.

Hvornår kommer Deres søster? Hun tager imod Adams svoger?

Ja. Jeg sad lige og tænkte på ham.

Ja. Jeg sad lige og tænkte på ham.

Sibylles bror har boet i Wien i mange år og var gift med en østrigsk pige.

De er jo jøder, ved du. I november, den nat, jøderne blev overfaldet —

De er jo jøder, ved du. I november, den nat, jøderne blev overfaldet —

— mistede han sin kone.

Mistede?

Mistede?

Blev hun slået ihjel?

Hun prøvede at stoppe nogle, der trak hendes forældre ud og forlangte —

— at de lå på knæ og vaskede fortovet.

— at de lå på knæ og vaskede fortovet.

Jeg har ikke fortalt det til hr. Aurland. Han bliver så oprørt.

Du ved, hvordan han har det med det, der sker i Tyskland.

Du ved, hvordan han har det med det, der sker i Tyskland.

— Det er godt, han kan komme tilbage. — Ja. Det trænger han til.

Nå. Lad os tale om noget rart. Hvordan går det på universitetet?

Nå. Lad os tale om noget rart. Hvordan går det på universitetet?

Det er engelsk, du læser? Er der nogen søde, unge mænd?

Det ved jeg ikke. De fleste virker umodne.

Det ved jeg ikke. De fleste virker umodne.

Nå, nå.

Goddag, goddag. Det ligner jo sig selv.

— Goddag, fru Molin. Velkommen. — Frøken Edith. De er her stadig?

— Ja, ja. — Jeg talte jo med fru Andersen.

— Ja, ja. — Jeg talte jo med fru Andersen.

Ja, det sagde hun. Hun sagde også, vi ikke skulle sige noget til hr. Weyse.

— Er han kommet? — Ja.

— Er han kommet? — Ja.

Nu skal jeg vise Dem op. Nana, tager du bagagen?

— Her ér der da lavet om. — Ja, vi har fået radiostue.

Fie bor her jo ikke længere.

Deres assistent får værelse 11, De får værelse 12 med to vinduer.

Deres assistent får værelse 11, De får værelse 12 med to vinduer.

— Tak. — Værsgo.

— Otilia? — Goddag, Edith.

— Otilia? — Goddag, Edith.

— Hvad laver du her? — Jeg er sammen med fru Molin.

Det troede jeg, du vidste. Jeg har lovet at læse med hende —

Det troede jeg, du vidste. Jeg har lovet at læse med hende —

— så hendes dansk bliver bedre. Hun har en stor rolle i efteråret.

Det er fru Molins, og den anden er min. Ja.

Det er fru Molins, og den anden er min. Ja.

Det er Otilia, som jeg fortalte om. Jeg anede ikke, at hun kom.

Det er Otilia, som jeg fortalte om. Jeg anede ikke, at hun kom.

Er der heller ikke luftet ud hos fru Molin? Det er jo kvælende hedt.

Er der heller ikke luftet ud hos fru Molin? Det er jo kvælende hedt.

— Så åbn vinduet. — Det burde du nok have tænkt på.

— Otilia? — Ja, af alle mennesker i verden.

Vi har lige snakket om hende, og så kommer hun.

— Hun brokkede sig med det samme. — Det skulle jeg måske have tænkt på.

— Så havde hun fundet noget andet. — Er det Otilia?

— Så havde hun fundet noget andet. — Er det Otilia?

— Ja, hun er assistent for fru Molin. — Fru Frigh spørger efter Leslie.

— Hun har også været på stranden. — Franskmændene tog service med ned.

— Hun har også været på stranden. — Franskmændene tog service med ned.

Det har jeg ikke glemt. Du skal ikke lege Otilia, bare fordi hun er her.

Ja?

— Fru Molin? — Det havde De ikke regnet med.

— Fru Molin? — Det havde De ikke regnet med.

— Må jeg komme ind? — Ja, selvfølgelig.

De må undskylde min påklædning. Det er så frygtelig hedt.

De må undskylde min påklædning. Det er så frygtelig hedt.

— Er De på gennemrejse? — Nej. Jeg bliver hele sommeren.

Så kan vi sammen øve stykket. Shakespeare, "Trold kan tæmmes".

Så kan vi sammen øve stykket. Shakespeare, "Trold kan tæmmes".

Jeg har engageret frøken Otilia, så jeg kan få det danske korrekt.

Naturligvis. Men fru Molin...

Jeg glædede mig til Deres "Erasmus Montanus", men så blev De erstattet.

Jeg glædede mig til Deres "Erasmus Montanus", men så blev De erstattet.

— Blev De syg? — Nej. Eller både—og.

Jeg havde et lille uheld. Pinagtigt.

Jeg havde et lille uheld. Pinagtigt.

Det er kun, fordi De er kommet, at jeg synes, De bør vide —

Det er kun, fordi De er kommet, at jeg synes, De bør vide —

— at jeg gik i stå midt i "Erasmus Montanus".

— Det er da aldeles ikke morsomt. — Nej, undskyld.

— Det er da aldeles ikke morsomt. — Nej, undskyld.

Jeg stod midt i: "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve."

"Ergo er Morlille en..."

— Ordet var væk. — Er det ikke bare en sten?

— "Ergo er Morlille en sten." — Jo, det er bare, men det var væk.

— "Ergo er Morlille en sten." — Jo, det er bare, men det var væk.

Det var helt væk. Jeg har spekuleret på hvorfor.

Er der løbet for mange ord igennem mig?

For mange replikker, der er blevet forvandlet til kunst? Måske.

For mange replikker, der er blevet forvandlet til kunst? Måske.

— Vi har alle glemt en replik. — Ikke jeg. Ikke et eneste ord.

— En gang skal være den første. — De misforstår.

— En gang skal være den første. — De misforstår.

Det her har ramt mig så dybt —

— at jeg har været nødt til at tage orlov fra teatret.

— at jeg har været nødt til at tage orlov fra teatret.

Jeg kommer desværre heller ikke til at være med i "Trold kan tæmmes".

Det mener De ikke. De har i fem år forsøgt at overtale mig til —

Det mener De ikke. De har i fem år forsøgt at overtale mig til —

— at komme til Det Kongelige Teater. Jeg har sagt nej til store roller.

— at komme til Det Kongelige Teater. Jeg har sagt nej til store roller.

— Det er jeg ked af. — Jeg er her, så vi kan læse sammen!

Det havde da også været rigtig hyggeligt.

Ved De hvad? Måske kan man overtale Poul Reumert.

Ved De hvad? Måske kan man overtale Poul Reumert.

På gode dage kan han være aldeles udmærket.

Hr. Frigh?

Hr. Frigh?

Svøm til siden!

Svøm til siden! Væk fra strømmen!

Hold fast i mig!

Lig nu stille!

— Går det? — Selvfølgelig går det.

Sikkert også for Dem. Nu har De fået en god historie at fortælle de andre.

Fru Molin?

Vi savnede Dem til middagen.

Jeg har taget en lille dessert med til Dem.

Ej, vil De ikke godt være sød? Vi to skal ikke til at være uvenner, vel?

Ej, vil De ikke godt være sød? Vi to skal ikke til at være uvenner, vel?

Kom nu ned til os andre.

Nej, men så...

Nej, men så...

Jeg lagde det altså lige her.

Jeg lagde det altså lige her.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive den ind i kalenderen.

— Ellers står I uden kogekone. — Jeg skriver det jo ned nu.

— Ellers står I uden kogekone. — Jeg skriver det jo ned nu.

Goddag, Martha. Hvordan har du det?

— Fint. — Og din mor?

Hun har det godt nu. Er det sjovt at være skolefrøken?

— Sjovt? — Ja, eller godt?

— Jo tak, Martha. — Tænk, at du endte her som gæst.

— Jo tak, Martha. — Tænk, at du endte her som gæst.

Ja, det havde jeg heller ikke ventet. De mangler mere kaffe derinde.

Den er på vej.

— Hvor godt kender I stuepigen? — Nana? Hvorfor spørger du?

— Hvor godt kender I stuepigen? — Nana? Hvorfor spørger du?

— Hvor kommer hun fra? — Sidste år var hun på Svinkløv.

Har I hørt noget om hende? Anbefalinger?

Har I hørt noget om hende? Anbefalinger?

— Hvorfor spørger du om det? — Det var bare noget, jeg så.

— Det er sikkert ikke... — Hvad så du?

Først kom Leslie hjem fra stranden med vådt hår og lige efter Nana.

— Jeg tænkte, de havde badet sammen. — De kender jo ikke hinanden.

— Jeg tænkte, de havde badet sammen. — De kender jo ikke hinanden.

Ja, men vi har hørt om piger, der blander sig med gæsterne —

— og Leslie er et godt parti.

— Sådan er Nana slet ikke. — Jeg ville også bare nævne det.

— Sådan er Nana slet ikke. — Jeg ville også bare nævne det.

— Kaffen er på vej. — Tak.

— Kaffen er på vej. — Tak.

Det var så lidt. Undskyld, at De måtte vente.

Det gjorde ingenting. Så fik jeg tid til at tænke over Deres træk.

Det gjorde ingenting. Så fik jeg tid til at tænke over Deres træk.

Det er jo en værre ulykke. De sagde, De var uøvet.

— Leslie er ikke dårlig, vel? — Nej, han gik tidligt i seng.

— Det var en lang og varm rejse. — Det er heldigvis friskere nu.

Blev du færdig?

Blev du færdig?

Ja. Jeg fik lavet budget, og min fotograf kan godt.

— Kaffe? — Ja tak. Det trænger jeg til.

— Amanda fik tilbudt en turistfilm. — Den er ikke helt hjemme endnu.

— Amanda fik tilbudt en turistfilm. — Den er ikke helt hjemme endnu.

— Tillykke alligevel. — Tak.

Hvad? Så kom De ned.

— Fik De min dessert? — Ja, den var jeg ved at træde i.

— Fik De min dessert? — Ja, den var jeg ved at træde i.

Jeg ville bare se, om jeg kunne få noget kaffe op.

Nej, De går ingen steder, nu De er kommet ned. Ved De hvad?

Nej, De går ingen steder, nu De er kommet ned. Ved De hvad?

De skal have en sang.

I've got you under my skin.

I've got you under my skin.

Ja, det er godt med dig.

I've got you deep in the heart of me.

I've got you deep in the heart of me.

Det tvivler jeg på.

So deep in my heart that you're really a part of me.

Ja, ja, ja.

I've got you under my skin.

I've got you under my skin.

I've tried so, not to give in.

I've tried so, not to give in.

I said to myself this affair never would go so well.

But why should I try to resist, when, darling, I know so well

But why should I try to resist, when, darling, I know so well

that I've got you under my skin?

Nu bliver De da og drikker kaffe. Det kan jeg se, at De gør.

Så lad gå.

Nu kan jeg høre, han er skuespiller.

Nu kan jeg høre, han er skuespiller.

Ja, han spiller hver aften. Havde I ikke det på Svinkløv?

Nej, det havde vi i hvert fald ikke.

Tog du et lille bad før middagen?

Otilia så, at du kom tilbage med vådt hår.

Det var bare en hurtig dukkert. Det var så varmt, da jeg hentede tingene.

— Hun så også, at Leslie havde badet. — Så må han have badet et andet sted.

— Hun så også, at Leslie havde badet. — Så må han have badet et andet sted.

Jeg så ham ikke.

Vi plejer nu at vente med vores bad til eftermiddagspausen.

Undskyld. Det var jeg ikke klar over.

Undskyld. Det var jeg ikke klar over.

Nej. Hvor skulle du også vide det fra, før du har fået det at vide?

Mener du det her alvorligt, Amanda? Den her film?

— Lad mine ting være. — Det er jo kitsch. Et glansbillede.

Det er ikke virkeligt. Det billede af Danmark er fra syge mennesker.

Det er ikke virkeligt. Det billede af Danmark er fra syge mennesker.

Det er poleret overflade og til at kaste op over.

— Vil du ikke gøre det et andet sted? — Hør det her:

— Vil du ikke gøre det et andet sted? — Hør det her:

"Danmark er et gæstfrit land, der byder alle velkomne med åbne arme."

— Hvem har skrevet det her? — Vera, giv mig det nu bare.

— Det lyder som Valdemar Rørdam. — Det er turistchefen selv.

Det ligner tysk propaganda. Sunde, stolte mennesker i 1000 år.

Det er en turistfilm. Slap af.

Det er en turistfilm. Slap af.

— Jeg ville ikke røre ved det. — Hvad ville du egentlig røre ved?

Du vil bare forsørges af fars penge. Du må godt slukke. Jeg skal sove.

Du vil bare forsørges af fars penge. Du må godt slukke. Jeg skal sove.

Attendez—nous, les enfants! Bonjour.

— Hvad er det, de hele tiden siger? — Jeg tror bare, de siger goddag.

Nå.

Jeg talte med fru Molin i går aftes.

Jeg talte med fru Molin i går aftes.

Hendes eksmand hjalp Christiani and Nielsen med Tyskland.

— Ham må jeg snakke med. — Er han ikke på ferie?

Jo, i Skagen faktisk. På Klitgaarden.

Jo, i Skagen faktisk. På Klitgaarden.

— Hos kongeparret? — Det er meget belejligt.

Du har vel ikke tænkt dig at tage op og forstyrre kongeparret?

— Georg, det gør du ikke. — Nej, nej. Jeg har hørt dig.

— Georg, det gør du ikke. — Nej, nej. Jeg har hørt dig.

Godmorgen. Tillykke. Du starter på fabrikken nu?

Godmorgen. Tillykke. Du starter på fabrikken nu?

Det bliver da spændende.

Nå.

— Ønsker De kaffe eller te? — Kaffe. Hvad siger du?

— Jo tak. — Jeg tror, det betyder kaffe.

— Hvad laver du? — Jeg skulle tale med Klitgaarden.

Kongen selv tager ikke telefonen. Det er en eller anden lakaj —

Kongen selv tager ikke telefonen. Det er en eller anden lakaj —

— og så spørger jeg bare efter Molin.

Er det Klitgaarden? Hvem taler jeg med?

Er det Klitgaarden? Hvem taler jeg med?

Deres Majestæt? Undskyld, at jeg forstyrrer Dem.

Mit navn er Georg Madsen. Nej, Georg Madsen.

Mit navn er Georg Madsen. Nej, Georg Madsen.

Vi har faktisk truffet hinanden ved en tidligere lejlighed.

Jeg takkede for ridderkorset. Jeg ringer ikke for at takke igen.

Jeg er ked af, at jeg sådan ringer og forstyrrer Dem.

Jeg er ked af, at jeg sådan ringer og forstyrrer Dem.

Jeg kan forstå, at De har en gæst. Vekselerer August Molin.

Det var bare, at hvis jeg kunne...

Det var bare, at hvis jeg kunne...

Nej, jeg kan sagtens ringe igen, hvis det er ubelejligt.

Vil De det, Deres Majestæt? Det var morderligt pænt af Dem.

Vil De det, Deres Majestæt? Det var morderligt pænt af Dem.

Særdeles mange tak, Deres Majestæt. Tak. Han henter ham sgu.

— Det er pinligt, Georg. — Han er skideflink, Therese.

— Ja, hallo? Det er Madsen. — Madsen?

— Grosserer Madsen. — Nå, Madsen. Det er længe siden.

— Grosserer Madsen. — Nå, Madsen. Det er længe siden.

Jeg er sgu ked af, at jeg forstyrrede majestæten.

— Han venter en opringning. — Så skal jeg gøre det kort.

Jeg ville sludre med Dem. De hjalp Christiani and Nielsen ind i Tyskland.

Jeg ville sludre med Dem. De hjalp Christiani and Nielsen ind i Tyskland.

Korrekt, men jeg er på ferie i øjeblikket, så det kniber med tid.

— Hvordan vidste De, at jeg var her? — Deres forhenværende kone bor her.

— Hvordan vidste De, at jeg var her? — Deres forhenværende kone bor her.

— Gør Alma? — Ja, hun er her hele sommeren.

— Gør Alma? — Ja, hun er her hele sommeren.

Nå.

Jamen jeg kunne måske kigge forbi, når jeg kører herfra om nogle dage.

— Nå. Har De tid til det? — Ja. Forstår De, min hustru...

— Nå. Har De tid til det? — Ja. Forstår De, min hustru...

Ja, jeg er blevet gift igen, og hun er hofdame for dronningen —

— og de skal sydpå og spille golf, så det passer mig udmærket.

— og de skal sydpå og spille golf, så det passer mig udmærket.

— Jamen så ses vi jo. — Det gør vi, hr. Madsen.

— Det vil jeg glæde mig til. — Ja.

Molin kommer, Therese. Man kan jo sagtens ringe op til kongen.

Molin kommer, Therese. Man kan jo sagtens ringe op til kongen.

— Godmorgen. — Godmorgen.

— Godmorgen. — Godmorgen.

Jeg har ikke spurgt, hvordan det går jer —

— dig og Valter. Hvor mange børn har I nu?

— dig og Valter. Hvor mange børn har I nu?

Vi har tre. Astrid er seks, Aksel er fire, og lille Ole er to.

De er hos mormor og morfar. Jeg tager hjem, når fru Andersen er tilbage.

De er hos mormor og morfar. Jeg tager hjem, når fru Andersen er tilbage.

Ane fortalte, at Valter har overtaget smedjen. Så er der da nok at se til.

Edith, snakkede du med Nana om det, vi talte om i går?

Edith, snakkede du med Nana om det, vi talte om i går?

Ja, det gjorde jeg. Hun tog en hurtig dukkert, men så ikke Leslie.

— Du behøver ikke at bekymre dig. — Det var da godt.

— Du behøver ikke at bekymre dig. — Det var da godt.

Nå? Jeg var på vej ned for at spørge, om De ville gå en tur.

Nå? Jeg var på vej ned for at spørge, om De ville gå en tur.

Måske senere. Jeg har talt med direktør Konradsen fra teatret.

Jeg har sagt, at hvis ikke De spiller, gør jeg heller ikke.

Fru Molin, er det ikke lidt drastisk?

Fru Molin, er det ikke lidt drastisk?

Det kom bag på ham, at De ikke spillede. Han ventede Dem tilbage.

Jeg har ikke fået talt med ham endnu.

Jeg har ikke fået talt med ham endnu.

Det var umuligt at erstatte to hovedkræfter.

I øvrigt ville han aldrig finde nogen så sublim som Dem. Jeg er helt enig.

Jeg kan modstå alt, undtagen smiger.

— Men som jeg fortalte Dem... — Det sagde jeg også.

— Jeg fortalte, De havde sceneskræk. — Har De fortalt ham det?

— Jeg fortalte, De havde sceneskræk. — Har De fortalt ham det?

— Jeg sagde det i al fortrolighed! — Det var jeg altså ikke klar over.

Hvad sagde han til det?

At han ikke kunne forsvare Deres engagement med teatret —

— medmindre De tog imod hans tilbud.

Så han truede mig, medmindre jeg tog imod hans tilbud?

Så han truede mig, medmindre jeg tog imod hans tilbud?

Javel, ja. Javel, javel.

— Hvilket tilbud? — En psykolog?

Ja, en psykolog. Han har også fundet ham. En professor Bach—Olsen —

Ja, en psykolog. Han har også fundet ham. En professor Bach—Olsen —

— der vil køre herop og føre samtaler med mig.

Hvis direktør Konradsen bringer din gage i spil, så vend tilbage.

Hvis direktør Konradsen bringer din gage i spil, så vend tilbage.

Han kan ikke bestemme, hvornår jeg er parat til at møde mit publikum.

Lad ham komme med sine psykologer. Hvis denne professor tror —

Lad ham komme med sine psykologer. Hvis denne professor tror —

— han får noget ud af at rode rundt i mit hoved, tager han fejl.

Intet vil han finde, Helene. Intet.

Intet vil han finde, Helene. Intet.

Jeg blev færdig sent i aftes. Uh, den var spændende.

Jeg nåede slet ikke ned i dagligstuen til de andre.

Jeg nåede slet ikke ned i dagligstuen til de andre.

De vil måske låne en anden? Jeg har en, som er lidt anderledes.

"I mørket er alting klart".

Den titel kan jeg godt lide. Jeg kender ikke forfatteren.

Den titel kan jeg godt lide. Jeg kender ikke forfatteren.

— Arve Myhre. Er han norsk? — Jeg tror, han er dansk.

Så nåede du frem! Min søster er kommet.

Så nåede du frem! Min søster er kommet.

Fik du sagt velkommen hjem til Sibylles bror?

— Nej. — Hvad skal det sige?

— Goddag, fru Fjeldsø. — Goddag, Vera.

— Goddag, fru Fjeldsø. — Goddag, Vera.

Hvorfor ikke? Var han ikke med flyet?

— Jo, men han blev ikke lukket ind. — Jeg hører, De er kommet.

— Gik det godt med Sybilles bror? — Han blev ikke lukket ind.

— Gik det godt med Sybilles bror? — Han blev ikke lukket ind.

— Jamen han er jo dansker. — Han er østrigsk statsborger.

Nu hvor tyskerne er i landet, har alle jøder fået tysk pas —

Nu hvor tyskerne er i landet, har alle jøder fået tysk pas —

— med et stort "J" i.

— Jeg glemte, at de var jøder. — Gør det nogen forskel?

Ja, desværre. En stor forskel.

Ja, desværre. En stor forskel.

Alle jøder, der prøver at slippe væk fra rædslerne —

— afvises ved grænsen. Det har regeringen besluttet.

Adam og Sibylle havde et brev fra banken, der forsikrede —

Adam og Sibylle havde et brev fra banken, der forsikrede —

— at han ikke ville ligge den danske stat til last.

Jeg forklarede, at han kunne bo i min lejlighed, til han tog til Amerika —

Jeg forklarede, at han kunne bo i min lejlighed, til han tog til Amerika —

— men lige meget hjalp det.

Han blev sat på flyet tilbage til Berlin. Ja.

— Hvad er der? — Fru Fjeldsø er kommet.

Sibylles bror kan ikke komme ind.

Sibylles bror kan ikke komme ind.

"Danmark er et gæstfrit land. Vi byder alle velkomne med åbne arme."

Må jeg tale med Dem et øjeblik?

Må jeg tale med Dem et øjeblik?

Jeg var ikke særlig venlig i går. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle i vandet. Det gør jeg ellers aldrig.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle i vandet. Det gør jeg ellers aldrig.

Det har De måske hørt. Jeg ville bare køle lidt ned og blev suget ud.

De ramte et hestehul, hvor vandet strømmer ud.

De ramte et hestehul, hvor vandet strømmer ud.

Hvis man svømmer til siden, kommer man i læ af revlen.

— De er glad for at bade? — Jeg er vokset op nede i Blokhus.

Der er ikke så meget andet at lave.

Der er ikke så meget andet at lave.

Min far har fortalt om hestehuller. Jeg kan stadig se ham stå derude.

Bred og mægtig. Ham var der ingen bølger, der kunne flytte.

Bred og mægtig. Ham var der ingen bølger, der kunne flytte.

Jeg har hørt, hvad der skete med Deres far.

— Jeg har ikke været her siden. — Det kan jeg godt forstå.

— Jeg har ikke været her siden. — Det kan jeg godt forstå.

Kan De? Så er De den første.

Tak, fordi De var der.

Tak, fordi De var der.

Jeg tænker, at De allerede har fortalt det til de andre.

— Jeg har ikke sagt noget til nogen. — Har De ikke? De er da ikke normal.

Er jeg ikke?

Jeg mente det ikke sådan.

Jeg mente det ikke sådan.

Tekster: Mikkel Holst Dansk Video Tekst