Original subtitles

De har ringet fra Stockholm. Politiet vil gerne have, jeg kommer derop.

Jeg ved det ikke.

Nej, bliv hos pigerne. Det er ikke nødvendigt.

Det er bedst, jeg tager af sted alene. Rebecca kommer også.

Jeg har bestilt en taxa.

Ja.

Havde vi ikke en aftale?

Jeg har ikke mine patienter på besøg.

Det går ikke. Vi kan ikke have alle mulige rendende.

Vi diskuterer ikke, om de har brug for hjælp, –

– men om de skal være i vores hjem.

Det går heller ikke, når Gustav flytter ind.

Kan der ikke være ét sted, hvor pigerne slipper for dit arbejde?

Ét eneste sted, hvor pigerne kan have deres mor for sig selv?

Hvorfor kan du aldrig sige "Okay, Peter"?

Hvorfor skal alting diskuteres?

Det er også mit hjem. Jeg har ret til at sige, hvad jeg synes.

Nej, nej, nej.

Ja, det ved jeg.

Hallo.

Tak.

Ja.

Tak.

Nej, i dag henter mor jer. Jeg skal ordne nogle ting med Gustav.

Nej, det er kun ham og mig.

Ja, det er det. Verden er ond.

Jeg tænkte, vi kunne købe nogle ting til dit værelse i dag.

Ja, hvis du gerne vil det.

Jeg tænkte bare, det kunne være rart at gøre det lidt mere til dit eget.

Klart.

Hej.

En mand.

Ja.

Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke bo i Sverige, og jeg kan ikke bo her.

Du er ikke gammel nok. Når du bliver det, må du gøre, hvad du vil.

Du er ikke myndig. Mor og jeg bestemmer, hvad der er bedst for dig.

Hør nu efter. Du er ikke moden nok til at flytte hjemmefra.

Fordi I er så skidegode til at kommunikere?

– Hvor skal du hen? – Jeg skal ud!

For helvede!

Det er, som om vi ikke kender hinanden.

Jeg aner ikke, hvem han er.

Jeg ved det ikke. Måske var det en forkert beslutning at få ham hertil.

Måske havde kostskole været bedre.

Han vil jo ikke være her. Jeg kan mærke det. Han hader mig.

Rebecca har givet ham frie tøjler alt for længe.

Hun er så selvoptaget, og så giver hun op, –

– og så kører det af sporet, og jeg står med lorten.

Er du blevet Rebeccas allierede?

Jeg fik ikke lov til at hjælpe.

Ja ja. Men måske er det for sent.

Hallo?

Ja ja.

Nej, jeg kommer ind. Helt sikkert. Hej.

Godnat.

Okay.

Jo. Tak.

Roder du i mine ting?

Hvad snakker du nu om?

Tager du pis på mig?

Gør, hvad fanden du vil. Jeg er ligeglad. Du kender mig ikke.

Hvad er din livret?

Det er klart.

Hvad er dit yndlingsdyr?

Det er fint.

Det er faktisk min gamle.

Jeg kan måske skaffe dig en gammel overlæge.

Det er mere din stil med masser af hår i ørerne.

Hvad ville du tage med?

Hej. Undskyld, vi ... Det her er Amanda.

Det er min stedmor.

Jeg vidste ikke, du var oppe.

Jamen så hej og hej. Vi vil ikke forstyrre.

Det blev sent.

Jeg er ikke helt færdig her.

Jeg er i gang med den artikel, jeg har lovet at skrive.

Der er jeg på konference.

Det står i kalenderen.

Skal du ikke bade?

Kedelig. Lad os se, hvad vi kan finde.

Ja ... og nej.

Jeg har ikke så mange venner.

Dem her? Lidt her og der. Jeg kender nogen, der kender nogen og ...

Dem her har jeg lavet selv.

Jo.

Det er helt vildt nemt. Jeg kan lave en på dig.

Hvorfor ikke?

Det er bare hud.

Må jeg se din arm?

Må jeg kigge på din arm?

Perfekt. Her. En lillebitte én.

Hvor så?

Lidt højere oppe. Lad mig se. Her?

Verdens mindste tatovering.

Kan du lide den?

Så.

Det var det.

Jeg tager det her med.

For helvede.

Vi taler om tusindvis af døde tudser, der ligger rundt om den her sø.

Og de er alle eksploderet.

Først mistænkte man, at det skyldtes en virus, som tudserne havde fået –

– fra nogle sydamerikanske heste på en rideskole i nærheden.

Men en biolog undersøgte det og opdagede, –

– at på ryggen af alle tudserne var der et lillebitte hul, –

– og alle tudserne manglede leveren.

Nej, den blev ikke sprængt ud, men derimod fjernet.

Netop. Af hvem?

Nemlig. En fugl.

Og hvilken fugl? Det er ikke en hvilken som helst fugl.

En krage.

Hej.

Er du okay?

Helst ikke.

Jeg skal bare ud at købe cigaretter.

Vil du med?

Om man må spørge? Det bliver skidesjovt.

Laver du sjov? I har jo gæster.

Nej, hun hedder Amanda.

Hun hedder Amanda.

Det er bare den måde, du siger det på.

Ja, hun er sød.

Hun er sød.

Hvad mener du med "eller hvad"?

Hvad er det for en type, man ikke bliver kæreste med?

Det tror du?

Hvad med jer?

Havde hun mange?

Hvad med dig?

Jeg bliver nødt til at smutte.

Anton.

Men mange tak for øl og det hele.

Hvor har du været?

Jeg prøvede at ringe, men din mobil lå herhjemme. Hvor har du været?

En tur? Vi havde jo gæster.

Er du klar over, hvor respektløst det er både over for mig og dem?

Jeg blev bekymret. Du kunne i det mindste have taget din mobil med.

Tag dig sammen.

Værsgo. Du kan klare resten.

... fem, seks, syv, otte, –

– ni, ti, elleve, tolv, –

– tretten, fjorten ...

Frida i dåsen!

Okay. En, to, tre, –

– fire, fem, seks, syv, otte ...

Hvorfor det?

Nej.

Vi kunne måske have talt om det.

Netop fordi han er min søn. Måske ville jeg gerne have været med.

Nej nej.

Det var sødt af dig.

Jamen jeg mener det. Det ...

Det var sødt af dig.

Undskyld.

Må jeg prøve?

Nej, nej, nej.

Ikke her.

Fordi vi vækker dem.

Ikke her, siger jeg. Vi vækker børnene.

Vi går op i stedet. Vi går op i seng. Kom, kom, kom.

Så kom.

"Lad os alle sammen flytte en plads," og i samme nu hoppede han videre.

Alice var den eneste, der fik det værre end før, –

– for Påskeharen havde væltet mælkekanden ud over sin tallerken.

Alice ville ikke fornærme Syvsoveren igen og spurgte meget forsigtigt ...

Godt. Vi tales ved.

Hallo?

Sidder I her i det gode vejr? Hvor er mor?

Hallo, hvor er mor?

Jeg kunne ikke koncentrere mig, så jeg tog fri.

Så, piger. Nu går vi ud.

Solen skinner. Luft, luft. Kom så.

Hvem er du?

Hvad er det bedste, du har oplevet i dit liv?

Hvad er det værste?

Hvor gammel var du, da han døde?

Hvem er din bedste ven?

Hvad er du allermest bange for?

Hvad er din livret?

Ost er ikke en ret.

Hvis du kun måtte tage én ting med til en øde ø, –

– hvad skulle det så være?

Klogt.

Hvem var den første, du havde sex med?

Du skal svare på alle spørgsmålene.

Hvem?

Hvorfor ikke?

Lidt ligesom os to?

Hvor er det flot.

Må vi ikke nok, mor?

Har I sagt tak?

Hej.

Hvad er der?

Vi skal selvfølgelig også synge den svenske version, ikke?

Vi begynder med Fanny.

Et firefoldigt leve for Fanny! Hun leve!

Hurra, hurra, hurra, hurra!

Og så for Frida!

Hvad er der?

Hvad sker der?

Hvad?

– Hvad? – Hold op med det der.

Hold op med at kaste dem der.

Hold kæft. Så kaster jeg dem efter dine venner i stedet.

Gustav, kom nu bare ned. Du ødelægger jo fødselsdagsfesten.

– Kom nu bare ned. – Hvad er der?

Hold nu op med at kaste.

Hold op med at kaste, og kom ned, så vi kan fortsætte.

– Hvad er du bange for? – Du forstyrrer jo.

– Er du bange for, jeg falder ned? – Vær nu bare sød at komme ned.

Pas på! Hold nu op.

– Hvad sagde du? – Du kan jo ramme nogen.

Gustav! Kan du høre mig? Lig helt stille.

Ring efter en ambulance. Rør dig ikke, Gustav.

– Jeg kan ikke mærke mine ben. – Lig stille.

Ring efter en ambulance!

– Rør dig ikke. Ringer I eller hvad? – Jeg kan ikke mærke mine ben.

Det skal nok gå, Gustav. Bare lig helt stille.

Vent. Undskyld. Det var bare for sjov.

– Det var bare for sjov. – Nu er det nok.

– Far, undskyld. – Slip mig.

Slip mig, sagde jeg!

Det var bare ...

Hvad fanden er der i vejen med ham?

Jeg synes, vi gør alt, hvad vi kan, men det går jo bare ikke.

Hvad? Vil du have, jeg skal sende ham væk?

Hvad er det så, du siger?

Du må da mene noget.

Jeg kan ikke bare opgive mit eget barn.

Det gør man da ikke.

Det har jeg jo sagt. Det er fint.

Hvad mener du?

Ja, selvfølgelig.

Hvad med Peter?

Du siger ikke noget til ham, vel?

Godt, godt.

Ja.

Okay.

Vi kunne få lidt tid sammen alene. Tænk over det.

– Ja, okay. – Vil du ikke nok?

Jeg tænker over det.

Hej.

Jeg tænker på at tage op i hytten et par dage sammen med Gustav.

Det ville være godt med lidt tid alene.

Jeg overvejer at køre i aften.

Vil det ikke være godt?

Du synes, det er en dårlig idé?

Prioriteringer?

Vil I da med?

Lina har ringet.

Ja.

Hun lagde ikke nogen besked. Hun ville vel have fat i dig.

– Far! – Hej, I to.

Jo, men jeg savnede jer.

Han er taget væk lidt.

Hvorfor det?

I stykker?

Du skal ingen steder. Sæt dig.

Jeg har talt med Gustav.

Han fortalte, at han har ...

Han har besluttet sig for, at han gerne vil begynde på kostskole.

Synes du det?

Ja.

Jeg fortalte ham, –

– at jeg var meget glad for endelig at bo sammen med ham igen.

Hvordan jeg har savnet at have en hverdag med ham.

Så brød han pludselig sammen.

Og så fortalte han mig ...

... at I to ...

... at du har haft et forhold til min søn.

Lige nu ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal tro.

Hvorfor skulle han fortælle mig det?

Han har fortalt detaljer om jer to. Ting, han umuligt kan have fundet på.

Vi er ikke færdige her.

Hey.

Hvad laver du?

Stop med det der.

Hold nu op. Tag det roligt.

Tag det roligt, så vi kan tale om det her. Anne ...

Jeg gengiver bare, hvad Gustav har fortalt mig.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro!

Hvad skal jeg tro?

Anne, for helvede.

Anne ...

Hvad?

Gustav?

Kan du forklare mig ...

Kan vi ikke tage det roligt og tale om det?

Der er vel ingen grund til at blive så dramatisk?

Hvad er din yndlingsårstid?

Hvem er du?

Hvad er det bedste, du har oplevet i dit liv?

Vi skal snakke om det, du fortalte mig oppe i hytten.

Jeg ved godt, jeg ikke har været der for dig, da du var lille.

Det er jeg meget ked af, og jeg kan godt forstå, hvis du er vred, men ...

Det er ikke Annes skyld, at Rebecca og jeg blev skilt.

Vi havde haft det dårligt længe. Vi var ikke gode for hinanden.

Vi forstår også, det har været svært at flytte herned og forlade alting.

Måske har vi ikke været gode nok til at få dig til at føle dig hjemme her.

Måske har vi ikke været gode nok til at lytte til dig og dine behov.

Men du skal vide én ting: Vi vil gerne blive bedre til det.

Og vi er her for dig.

Hvad er det her for noget?

Det, du anklager Anne for, det er meget, meget alvorligt.

Og uanset hvor vred man er, så kan man ikke bare opdigte sådan noget.

Man må ikke lyve om sådan noget.

Jamen ... far, jeg har ikke løjet.

Har du ikke noget at sige?

Hvad?

– Hvad?! – Gustav. Vær nu sød.

Du ved udmærket godt hvorfor.

Altså ...

– Er I syge i hovedet, begge to? – Du har løjet for os.

Du har stjålet fra os, men nu er det nok.

Vi er en familie, og vi må kunne stole på hinanden.

Kan vi ikke det, så kan vi ikke have dig boende her. Så enkelt er det.

Så hvad vil du? Hvordan synes du, vi skal komme videre herfra?

Hvad har du behov for?

Tal med mig.

Sig noget!

Vi skal køre, Fanny.

Vi kan besøge Gustav på skolen.

Jo. Så ... Kom.

Gå hen til mor.

Hvad?

Nej.

Du må fortælle Peter det.

Han skal vide, at jeg ikke lyver.

Ellers anmelder jeg dig.

Retfærdighed.

Du er voksen.

Aner det ikke. Du er eksperten. Det må du vide.

Det her handler ikke om, om jeg havde lyst eller ej.

Det handler om, at det, der skete, er ulovligt, og det ved du også!

Du om nogen burde sgu da vide det!

Hvad?

Fordi det er sandt.

Luk op.

Godt.

Luk døren op. Luk døren op!

Jeg vil tale med Peter. Far!

Hold kæft! Det vil jeg skide på! Flyt dig, jeg vil ind.

Giv slip. Giv slip!

Giv slip! Giv slip!

Jeg vil tale med min far, ikke dig. Far! Far!

Far!

Hun ved ikke, hvor Gustav er.

Han har ikke været på skolen siden før juleferien.

Nej.

Nej, ikke endnu.

Nej, selvfølgelig ikke.

Ja ja.

Det er din fest.

De har ringet fra Stockholm. Politiet vil gerne have, jeg kommer derop.

Jeg ved det ikke.

Nej, bliv hos pigerne. Det er ikke nødvendigt.

Det er bedst, jeg tager af sted alene. Rebecca kommer også.

Jeg har bestilt en taxa.

Ja.

Det var en jæger, der fandt ham.

Langt inde i skoven.

Næsten oppe ved hytten faktisk.

De tror, han har ligget der i nogle måneder, siden sneen faldt, –

– og da det så begyndte at tø ...

Han er nok frosset ihjel.

Det kan være, han blev træt og ville hvile sig. Jeg ved det ikke.

Jeg ved det faktisk ikke.

Der kan have været tale om stoffer og alkohol. Vi må afvente obduktionen.

Man kan heller ikke udelukke, at han måske ...

... at han havde ...

At han bare havde givet op og sat sig ned.

Hold op!

Oversættelse: Louise Munk Alminde Scandinavian Text Service 2019